Gelex

Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til bogbinder\n(Bekendtgørelse nr. 1403 af 21. december 2000)

OphævetVersion 2001-12-21fra 2002-05-08 til 2006-07-10
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2001/9492@2001-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Forord

Indholdsfortegnelse

Indledning

Ad kapitel 1:Uddannelsens formål og mål

Ad §§ 1 & 2 Formål, mål og fokusområder

Formål og mål

Fokusområder i løbet af uddannelsen

Ad kapitel 2:Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Ad § 4 Varighed og struktur

Ad § 5 Betingelse for påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet

Ad kapitel 3: Skoleundervisningen

Ad §§ 9-13 Undervisningens tilrettelæggelse, fagenes varighed, indhold og mål

Ad § 9 Uddannelsesrettede områdefag, grundforløbet

Fagplan for uddannelsen

Ad § 11 Områdefag i hovedforløbet

Ad § 12 Bundne specialefag, hovedforløbet

Indledning

Denne vejledning er en beskrivelse af det operationelle niveau for uddannelsen til bogbinder og udarbejdet i henhold til "Bekendtgørelse om uddannelsen til bogbinder".

Formålet med vejledningen er: Sammen med bekendtgørelsen at være det grundlag, som skolerne lægger til grund for udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner og være et supplement til praktikreglerne. At bidrage til dynamik i uddannelsen ved dels at supplere og konkretisere målformuleringer, dels at definere rum for lokale frihedsgrader, som er til rådighed for den enkelte skole og for den enkelte elevs uddannelsesforløb. At styrke helheden i uddannelsen ved at give overblik over mål, indhold og intentioner vedrørende uddannelsen og uddannelsesforløbet, og At uddybe og præcisere bekendtgørelsen med hensyn til f.eks. vejledning om tidsmæssig placering af fag i uddannelsesforløbet og vejledning om fagligt indhold.

Ad §§ 1 & 2 Formål, mål og fokusområder Formål og mål

Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som bogbinder inden for det valgte speciale; industribogbinder eller håndbogbinder. Kompetencen inden for uddannelsen til bogbinder omfatter både de aktuelle, konkrete og praktiske kompetencer i form af færdigheder og viden, samt udvikling af evner for mere generelle forudsætninger, herunder evnen til at tilegne sig ny viden gennem beskæftigelse og videreuddannelse.

Udviklingen af de fagligt erhvervsrettede og de almene personlige kvalifikationer skal bidrage til at gøre uddannelsen til bogbinder til en erhvervsuddannelse og samtidig en ungdomsuddannelse.

Fokusområder i løbet af uddannelsen

Fokusområder er betegnelsen for de elementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer. Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en vurdering af den kompetence, uddannelsen skal føre til. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg.

Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår

Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/ kompetencer Vælger og anvender udstyr, værktøjer og metoder under vejledning i forhold til enklearbejdsopgaver. Vælger og anvender udstyr, værktøjer og metoder under begrænset vejledning i forhold til ukomplicerede arbejdsopgaver. Løser selvstændigt ukomplicerede arbejdsopgaver. Indsamler og anvender informationer i forhold til en given arbejdsopgave. Løser selvstændigt og kontrollerer komplicerede arbejdsopgaver.

Agerer bevidst i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø. Planlægger opgaver og anvender ressourcer i forhold til tid, produkter og kvalitetsmål.

Almene personlige kvalifikationer/kompetencer Kan modtage og anvende vejledning. Løser problemer i forhold til faglige problemstillinger. Kan samarbejde og arbejde i team. Kan fungere og samarbejde med personer med forskellig social og kulturel baggrund. Bidrager til problemløsninger i forhold til arbejdsopgaver. Kan lære nyt. Har lært at tage ansvar.

Ad § 4 Varighed og struktur

Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder og omfatter et obligatorisk grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Uddannelsen kan indledes i praktikvirksomheden eller med et grundforløb på skole i den erhvervsfaglige fællesindgang: Teknologi og kommunikation, hvor uddannelsen er en enkeltstående uddannelse.

Model for uddannelsens struktur:

Bogbinder 3 år og 6 måneder.

Grundforløb Hovedforløb

20 uger 6 uger 6 uger 7 uger Evt.

Skole Praktik

Ad § 5 Betingelse for påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet, fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9)).

Elever der optages på uddannelsens hovedforløb har under faglig vejledning fået afprøvet deres farvesyn og forstået den betydning, det har for uddannelsen til og erhvervsmulighederne som bogbinder.

Ad §§ 9-13 Undervisningens tilrettelæggelse, fagenes varighed, indhold og mål

Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde:

· Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger.

· Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for egen uddannelse.

· Undervisningen skal i videst muligt omfang afspejle arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse for miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. I uddannelsens hovedforløb er der ingen opdeling af fag i de enkelte skoleperioder. Dog er der udformet en vejledende fagplan. Det er op til skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at placere de enkelte fag i skoleperioderne.

Område- og specialefagenes slutmål er i det følgende beskrevet på følgende tre niveauer:

De tre niveauer:

i Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

i Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

i Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikkerutine situationer - alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Ad § 9 Uddannelsesrettede områdefag, grundforløbet

Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende niveau, vej-ledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold:

Håndindbinding modul 1

Niveau Begynder hhv. rutine

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer Begynderniveau:

i Eleven har kendskab til forskellige håndindbundne bindtyper

i Eleven kan foretage indbinding af papbind med ryg og hjørner

i Eleven kan foretage indbinding af papbind som helbind

Rutineniveau:

i Eleven kan anvende forskellige lime og klistre i processen

Bogblokfremstilling modul 1

Niveau Rutine hhv. rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer Begynderniveau:

i Eleven kan betjene de i processen anvendte maskiner og værktøjer

i Eleven kan fremstille garnhæftede og klæbebundne bogblokke

Rutineniveau:

i Eleven kan foretage skæring af planoark

i Eleven kan foretage falsning af 16 sider

i Eleven kan optage ark

i Eleven kan hæfte og klæbe af bogblokke

i Eleven kan lime og skære bogblokke

i Eleven kan udføre runding og afpresning af bogblokke

Samlehæftning

Niveau Begynder hhv. rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer Begynderniveau:

i Eleven kan fremstille brochurer på samlehæfter

i Eleven kan anvende samlehæfterens specialudstyr

i Eleven kan foretage indstilling af og produktion på samlehæfter

Rutineniveau:

i Eleven kan indstille klammelængde og benlængde

Skæring

Niveau Begynder hhv. rutine og avanceret

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer Begynderniveau:

i Eleven kan anvende programskæremaskinens funktioner

i Eleven kan anvende forskellige maskintyper

Rutineniveau:

i Eleven kan udføre enkel programmering

Avanceret niveau:

i Eleven kan foretage renskæring af ark på 4 sider

Falsning

Niveau Begynder hhv. rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer Begynderniveau:

i Eleven har kendskab til processen i falsemaskinen

i Eleven har kendskab til baneretningens betydning

i Eleven kan foretage elementære indstillinger af falsemaskinen

i Eleven har kendskab til falsemaskinens hoveddele

Rutineniveau:

i Eleven kan udføre falsning af 8 siders ark

Fagplan for uddannelsen

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår.

I modelskitserne for uddannelsens struktur er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens grundfag, områdefag og specialefag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres som moduler i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser under skoleperioderne i hovedforløbet.

Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. Se i øvrigt efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med grundfag, områdefag og specialefag, herunder en mulig placering på uddannelsesår.

Grund- forløb 1. år 2. år 3. år 4. år

Grundfag 11 uger

Engelsk F, 2 uger *

Informationsteknologi E, 4 uger * * *

Arbejdsmiljø, 1 uge *

Dansk F, 2 uger * * *

Materialeforståelse, 1 uge * *

Virksomhedslære og innovation F, 1 uge *

Områdefag 11 uger

Håndindbinding modul 1, 1,5 uge 1) *

Bogblokfremstilling modul 1, 1 uge 1) *

Samlehæftning 1 uge 1) *

Skæring 0,5 uge 1) *

Falsning 1 uge 1) *

Bogblokfremstilling modul 2, 2 uger * * * *

Maskinlære 2 uger * * *

Håndindbinding modul 2, 1 uge *

Produktionsmetoder 1 uge * * * *

Specialefag 4 uger

For specialet industribogbinder:

Maskinbetjening 1, 2 uger * * *

Maskinbetjening 2, 2 uger * * *

For specialet håndbogbinder:

Håndindbinding 4 uger * * *

Valgfag 3 uger * * * *

* Markeringerne angiver en mulig placering af fagene og er ikke forslag til fordeling på de enkelte skoleperioder i uddannelsen.

1 ) Områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet.

Skraveret tekst: Her er der tale om grundfag i grundforløbet: Teknologi og kommunikation

Faget Informationsteknologi findes både i grund- og hovedforløbet. Der henvises til grundforløbsbekendtgørelsens fagbilag for fællesindgangen Teknologi og kommunikation.

Ad § 11 Områdefag i hovedforløbet

Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold:

Bogblokfremstilling modul 2

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udføre de forskellige processer i industriel bogblokfremstilling

i Eleven kan anvende de forskellige materialer og udstyr i industriel bogblokfremstilling

i Eleven viser forståelse for processerne i industriel bogblokfremstilling, herunder anvendelsen af materialer og udstyr.

Maskinlære

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan betjene almindeligt forekommende industrielle bogbindermaskiner

i Eleven kan anvende almindeligt forekommende udstyr til industrielle bogbindermaskiner

Håndindbinding modul 2

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udføre håndindbinding af bøger udfra fagets principper og arbejdsmetoder.

Produktionsmetoder

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan anvende forskellige produktionsmetoder i industriel bogbinding

i Eleven kan vælge produktionsmetode under hensyntagen til produktets art og anvendelse

Ad § 12 Bundne specialefag, hovedforløbet

Undervisningen i hovedforløbet omfatter 4 ugers bundne specialefag med niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold:

For specialet industribogbinder:

Maskinbetjening 1

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage bindsamling

i Eleven kan foretage presseforgyldning

i Eleven kan foretage indhængning

i Eleven kan udføre boggadeproduktion

Maskinbetjening 2

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udføre ligestødning af ark og skæring

i Eleven kan foretage falsning

i Eleven kan udføre optagning og hæftning

i Eleven kan udføre klæbebinding

i Eleven kan foretage treskæring

i Eleven kan udføre samlehæftning

For specialet håndbogbinder:

Håndindbinding

Niveau Avanceret

Varighed 4 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan anvende diverse indbindingsmetoder

i Eleven kan foretage materialebehandling

i Eleven kan udføre forgyldning

i Eleven kan foretage snitbehandling

i Eleven kan udføre marmorering

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 21. december 2001 Roland Svarrer Østerlund Uddannelsesdirektør /Sandra Hansen Ladegaard

Versioner

  1. 2001-12-21 · til 2006-07-10