Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til serigraf\n (Bekendtgørelse nr. 1402 af 21. december 2000)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2001/9494@2001-12-21/da
Indhold
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Forord
Indholdsfortegnelse
Indledning
Ad kapitel 1:Uddannelsens formål og mål
Ad §§ 1 & 2 Formål, mål og fokusområder
Formål og mål
Fokusområder i løbet af uddannelsen
Ad kapitel 2:Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Ad § 4 Varighed og struktur
Ad § 5 Betingelse for påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet
Ad kapitel 3: Skoleundervisningen
Ad §§ 9-13 Undervisningens tilrettelæggelse, fagenes varighed, indhold og mål
Ad § 10 Uddannelsesrettede områdefag, grundforløbet
Fagplan for uddannelsen
Ad § 11 Områdefag i hovedforløbet
Ad § 12 Bundne specialefag, hovedforløbet
Indledning
Denne vejledning er en beskrivelse af det operationelle niveau for uddannelsen til grafisk trykker og udarbejdet i henhold til "Bekendtgørelse om uddannelsen til serigraf".
Formålet med vejledningen er: Sammen med bekendtgørelsen at være det grundlag, som skolerne lægger til grund for udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner og være et supplement til praktikreglerne. At bidrage til dynamik i uddannelsen ved dels at supplere og konkretisere målformuleringer, dels at definere rum for lokale frihedsgrader, som er til rådighed for den enkelte skole og for den enkelte elevs uddannelsesforløb. At styrke helheden i uddannelsen ved at give overblik over mål, indhold og intentioner vedrørende uddannelsen og uddannelsesforløbet, og At uddybe og præcisere bekendtgørelsen med hensyn til f.eks. vejledning om tidsmæssig placering af fag i uddannelsesforløbet og vejledning om fagligt indhold.
Ad §§ 1 & 2 Formål, mål og fokusområder
Formål og mål
Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som serigraf. Kompetencen inden for uddannelsen til serigraf omfatter både de aktuelle, konkrete og praktiske kompetencer i form af færdigheder og viden, samt udvikling af evner for mere generelle forudsætninger, herunder evnen til at tilegne sig ny viden gennem beskæftigelse og videreuddannelse.
Udviklingen af de fagligt erhvervsrettede og de almene personlige kvalifikationer skal bidrage til at gøre uddannelsen til serigraf til en erhvervsuddannelse og samtidig en ungdomsuddannelse.
Fokusområder i løbet af uddannelsen
Fokusområder er betegnelsen for de elementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer. Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en vurdering af den kompetence, uddannelsen skal føre til. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg.
Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår
Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/ kompetencer Vælger og anvender udstyr, værktøjer og metoder under vejledning i forhold til enkle arbejdsopgaver. Vælger og anvender udstyr, værktøjer og metoder under begrænset vejledning i forhold til ukomplicerede arbejdsopgaver. Løser selvstændigt ukomplicerede arbejdsopgaver. Indsamler og anvender informationer i forhold til en given arbejdsopgave. Løser selvstændigt og kontrollerer komplicerede arbejdsopgaver.
Agerer bevidst i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø. Planlægger opgaver og anvender ressourcer i forhold til tid, produkter og kvalitetsmål.
Almene personlige kvalifikationer/ kompetencer Kan modtage og anvende vejledning. Løser problemer i forhold til faglige problemstillinger. Kan samarbejde og arbejde i team. Kan fungere og samarbejde med personer med forskellig social og kulturel baggrund. Bidrager til problemløsninger i forhold til arbejdsopgaver. Kan lære nyt. Har lært at tage ansvar.
Ad § 4 Varighed og struktur
Uddannelsen varer 4 år og omfatter et obligatorisk grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Uddannelsen kan indledes i praktikvirksomheden eller med et grundforløb på skole i den erhvervsfaglige fællesindgang: Teknologi og kommunikation, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie 3: Teknisk grafisk.
Model for uddannelsens struktur:
Serigraf 4 år
Grundforløb Hovedforløb
20 uger 7 uger 8 uger 10 uger Evt.
Skole Praktik
Ad § 5 Betingelse for påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet, fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9)).
Elever der optages på uddannelsens hovedforløb har under faglig vejledning fået afprøvet deres farvesyn og forstået den betydning, det har for uddannelsen til og erhvervsmulighederne som serigraf.
Ad §§ 9-13 Undervisningens tilrettelæggelse, fagenes varighed, indhold og mål
Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde:
i Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger.
i Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for egen uddannelse.
i Undervisningen skal i videst muligt omfang afspejle arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse for miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
I uddannelsens hovedforløb er der ingen opdeling af fag i de enkelte skoleperioder. Dog er der udformet en vejledende fagplan side 9-10. Det er op til skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at placere de enkelte fag i skoleperioderne.
Område- og specialefagenes slutmål er i det følgende beskrevet på følgende tre niveauer:
De tre niveauer:
i Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
i Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
i Avanceret niveau . Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikkerutine situationer alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Ad § 10 Uddannelsesrettede områdefag, grundforløbet
Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende niveau, vej-ledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold:
Serigrafisk materialekendskab
Niveau Begynder
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan anvende den serigrafiske trykmetode under hensyntagen til metodens egnethed på forskellige materialer
i Eleven kender forskellen mellem den serigrafiske trykmetode og andre trykmetoder
i Eleven kender de forskellige farvetyper og disses egnethed i forhold til forskellige materialer, herunder de miljømæssige aspekter
i Eleven kan anvende procesrelaterede afrensningsmidler og de miljømæssige aspekter ved anvendelsen
Stencilfremstilling
Niveau Begynder
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan vælge og foretage opspænding af væv i relation til opgave
i Eleven kan anvende forskellig måleudstyr og kiler
i Eleven har kendskab til forskellige emulsionstyper og deres opløsningsevne
i Eleven kan vurdere filmmaterialets egnethed i forhold til vævsfinhed og emulsionstype
i Eleven kan foretage belysningstest og korrekt eksponering
i Eleven kan klargøre væv for påføring af emulsion
i Eleven kan oprakle emulsion såvel manuelt som maskinelt
i Eleven kan foretage retouchering, afdækning og valg af korrektfilter
i Eleven kan foretage afrensning af emulsion og klargøring af væv
Serigrafisk trykning
Niveau Begynder
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage trykning på håndbord og 1/2-automatiske maskiner
i Eleven kan indstille og klargøre maskine til trykning
i Eleven kan justere farvekonsistens
i Eleven kan afrense stencil
Serigrafisk prepress
Niveau Begynder
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan anvende fremstillingsmetoder under hensyntagen til de særlige krav, der stilles til serigrafisk prepress
i Eleven har kendskab til relevant prepress-udstyr
i Eleven kan fremstille færdig serigrafisk trykform med op til 3 farver i korrekt rækkefølge
i Eleven kan visuelt og ved hjælp af måleudstyr foretage bedømmelse af trykfilms egnethed til serigrafisk produktion på baggrund af oplyste kvalitetsnormer
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår.
I modelskitserne for uddannelsens struktur er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens grundfag, områdefag og specialefag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres som moduler i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser under skoleperioderne i hovedforløbet.
Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. Se i øvrigt efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med grundfag, områdefag og specialefag, herunder en mulig placering på uddannelsesår.
Grund- forløb 1. år 2. år 3. år 4. år
Grundfag 16,5 uge
Engelsk F, 2 uger *
Informationsteknologi E, 4 uger *
Arbejdsmiljø, 2 uger * * *
Førstehjælp og brand, 0,5 uge *
Materialeforståelse, 1 uge *
Design E, 2 uger * *
Virksomhedslære og innovation F, 1 uge * * *
Naturfag F, 2 uger * * *
Produktudvikling, produktion og service, modul 2 og 3, 2 uger *
Områdefag 13,5 uge
Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice, 1,5 uge *
Kommunikation, 3 uger *
Maskinbetjening og værktøjsforståelse, 2 uger *
Serigrafisk materialekendskab 0,5 uge 1) *
Stencilfremstilling, 1 uge 1) *
Serigrafisk trykning, 2 uger 1) *
Serigrafisk prepress, 1,5 uge 1) *
Stencilfremstilling og afrensning, 2 uger * * * *
Specialefag 11 uger
Forarbejde, 4 uger * * * *
Maskinbetjening og trykning, 5 uger *
Materialekendskab, 1 uge * * *
Serigrafisk arbejdsmiljø, 1 uge * * *
Valgfag 4 uger * * * *
* Markeringerne angiver en mulig placering af fagene og er ikke forslag til fordeling på de enkelte skoleperioder i 2. og 3. uddannelsesår.
1 ) Områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet.
Skraveret tekst : Her er der tale om grundfag og fælles områdefag i grundforløbet: Teknologi og kommunikation, Uddannelsesfamilie 3: Teknisk grafisk.
Fagene Arbejdsmiljø og Materialeforståelse findes både i grund- og hovedforløbet. Der henvises til grundforløbsbekendtgørelsens fagbilag for fællesindgangen Teknologi og kommunikation - teknisk grafisk.
Ad § 11 Områdefag i hovedforløbet
Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold:
Stencilfremstilling og afrensning
Niveau Avanceret
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage opspænding af rammer
i Eleven kan foretage måling og kontrol af opspænding af rammer
i Eleven kan fremstille de normalt anvendte stenciltyper
i Eleven kan foretage afrensning af stencils
Ad § 12 Bundne specialefag, hovedforløbet
Undervisningen i hovedforløbet omfatter 11 ugers bundne specialefag med niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold:
Forarbejde
Niveau Rutine
Varighed 4 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage prøvetryk
i Eleven kan foretage rentegning
i Eleven kan udføre montage og sammenkopi
i Eleven kan fremstille tekst
i Eleven kan udarbejde layout
i Eleven kan fremstille farveplader og masker
i Eleven kan fremstille streg og rasterbilleder
i Eleven kan foretage opstregning
Maskinbetjening og trykning
Niveau Avanceret
Varighed 5 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage slibning af rakler
i Eleven kan foretage trykning på almindeligt forekommende maskintyper i en eller flere farver samt 4-farve rastertryk på forskellige materialer
i Eleven kan betjene tørreenheder
i Eleven kan foretage vedligeholdelse af maskiner og udstyr
i Eleven kan betjene almindeligt forekommende udstyr
Materialekendskab
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til papir og kartonfremstilling
i Eleven har kendskab til vægt- og mængdeangivelser
i Eleven har kendskab til formatsystemer
i Eleven har kendskab til plastmaterialers kemiske sammensætning
i Eleven har kendskab til trykfarvers fremstilling og anvendelse
i Eleven har kendskab til øvrige trykmaterialer
i Eleven kan bedømme papir, karton og andre materialers trykbarhed
i Eleven har kendskab til farveteori
i Eleven kan vælge farvetype
i Eleven kan foretage farveblanding efter prøve
i Eleven kan vælge vævstyper, fotoemulsioner, fotostenciltyper efter opgavens art
i Eleven kan anvende sit materialekendskab i serigrafiske arbejdsopgaver
Serigrafisk arbejdsmiljø
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan formulere kriterierne for et forsvarligt arbejdsmiljø i serigrafiske virksomheder i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.
i Eleven kan udføre arbejdsopgaver under hensyntagen til kriterierne for et forsvarligt arbejdsmiljø i serigrafiske virksomheder i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 21. december 2001 Roland Svarrer Østerlund Uddannelsesdirektør /Sandra Hansen Ladegaard