Vejledning til bekendtgørelse om uddannelse til former\n (Bekendtgørelse nr. 1132 af 14.12.2000)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2001/9502@2001-01-02/da
Indhold
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSENS MÅL: FOKUSOMRÅDER UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.
PRAKTIK
SKOLEUNDERVISNING: FAGPLAN FOR UDDANNELSEN
I alt
DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG: UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG
Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (Nikkelkursus) Fremstilling af emner Termisk sammenføjning
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: OMRÅDEFAG
TEGNINGSFORSTÅELSE OG DOKUMENTATION HÅNDFORMNING MASKINFORMNING MODELTEKNIK KOKILLE OG PRESSESTØBNING EFTERBEHANDLING
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: SPECIALEFAG .
PRESSESTØBEVÆRKTØJ KOKILLE OG PRESSESTØBNING TEGNINGSFORSTÅELSE EFTERBEHANDLING MATERIALETEKNOLOGI
ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER
INNOVATION FLEKSIBILITET ANSVARLIGHED MEDANSVAR FOR EGEN LÆRING KVALITETSBEVIDSTHED: DELTAGELSE I PROJEKTORGANISATION: SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION: KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT: INSTRUKTIONSTEKNIK:
BEDØMMELSE M.V. SVENDEPRØVE
Retningslinier om svendeprøven Tilvejebringelse af opgaver Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Iværksættelse af prøven Rettelse, bedømmelse og karaktergivning Samtale efter værkstedsopgaven Generelt om bedømmelse og karaktergivning Karakterberegning Indstilling til ny svendeprøve
MERIT
FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB: SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN: KOMPETENCEVURDERING:
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN §4
Uddannelsens mål:
Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.
I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer , der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.
De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:
Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.
Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.
Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.
Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.
Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.
De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter:
Innovation,
Fleksibilitet,
Ansvarlighed,
Medansvar for egen læring,
Kvalitetsbevidsthed,
Deltagelse i projektorganisation,
Samarbejde og kommunikation,
Kundebetjening internt/eksternt og
Instruktionsteknik.
Nærmere beskrivelse på siderne 20 og 21.
Fokusområder
De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.
Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.
Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.
Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. .
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår
Teknisk faglige kompetencer kan vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave Kan vurdere informationer og fortolke data i forhold til en given opgave Kan anvende forskellige arbejdsmetoder Kan planlægge, vælge metoder og udføre en ukendt arbejdsopgave
Kan vælge værktøj og metoder under Hensyn til miljø og sikkerhedsmæssig forhold
Kan planlægge en opgave og fordele ressourcer i forhold til tid, penge samt kan tilgodese kvalitetsaspektet
Almene og personlige kompetencer Kan anvende fysiske grund- Begreber i relation til faget Kan kommunikere med personer, der har forskellige sociale og kulturelle baggrunde
Kan samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces
Kan løse problemer i forhold til faglige problemstillinger Er kreativ og har lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt
Kan lære nyt - har lært at lære og at tage ansvar Kan lære nyt - har lært at lære og at tage ansvar
Uddannelsens varighed, struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4.
Fagene i formeruddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.
Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.
Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.
Specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.
Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for formeruddannelsen.
Skoleundervisningen varer 42 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen:
Model over struktur:
+++FIGUR+++ ( gif-fil )
Adgangskrav til hovedforløb:
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9 )).
Skoleundervisning:
Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgave situation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.
De tre niveauer:
Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår):
1 år 2 år 2 år 3 år 4 år
Uddannelsesrettede områdefag grundforløb
Termisk sammenføjning *
Maskin og værktøjskendskab *
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (Nikkelkursus) *
Fremstilling af emner *
Grundfag
Produktudvikling, produktion og service
I alt 1 uge
Områdefag:
Tegningsforståelse og dokumentation *
Håndformning *
Maskinformning *
Modelteknik *
Kokille og pressestøbning *
Efterbehandling *
I alt 11 uger
Specialefag:
Pressestøbeværktøj *
Kokille- og pressestøbning *
Tegningsforståelse *
Efterbehandling *
Materialeteknologi *
I alt 10 uger
I alt i uger. 22 uger
Den erhvervsfaglige indgang:
Til Grundforløbsbekendtgørelsens §9
Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet former.
Formerelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for formeruddannelsen.
Uddannelsesrettede områdefag (5 uger):
Maskin og værktøjskendskab.
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i
rustfri stål. (Nikkelkursus)
Fremstilling af emner.
Termisk sammenføjning.
I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.
For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.
Uddannelsesrettede områdefag
Grundforløb Maskin og værktøjskendskab
Niveau Begynder niveau
Varighed 2,0 uge
Mål og øvrige rammer Teknisk faglige kvalifikationer:
· Eleven har opnået kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, semmenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder.
Alment faglige kvalifikationer:
i Eleven har kendskab til "sikkerhedsbestemmelser vedr. arbejde" med værktøjsmaskiner.
i Eleven har kendskab til håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj.
i Eleven har kendskab til den generelle teori som knytter sig til faget .
i Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden.
i Eleven har en begyndende indsigt i sammenhængende mellem Produktion og Økonomi
i Personlige kvalifikationer:
i Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en arbejdsproces.
i Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.
Praktikregler
Grundforløb Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (Nikkelkursus)
Niveau Begynder niveau
Varighed 0,2 uge
Mål og øvrige rammer Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljø-påvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning af rustfrit stål, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Teknisk faglige kvalifikationer:
· Eleven opnår teoretisk viden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning ved arbejde i rustfrit stål på følgende områder:
- Luftforurening
- Sundhedsrisici
- Foranstaltninger til forureningsbekæmpelse
- Optisk stråling
- Personlige værnemidler
- Elsikkerhed
- Særlige arbejdspladsforanstaltninger
· Eleven har opnået viden så de selvstændigt kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med følgende processer:
- Proces 111 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder i rustfrit stål
- Proces 135 Mag-svejsning med massivt tråd i rustfrit stål
- Proces 136 Mag-svejsning med pulverfyldt rørtråd i rustfrit stål
- Proces141 Tig-svejsning i rustfrit stål
- Plasmaskæring i rustfrit stål
- Plasmasvejsning i rustfrit stål
- Slibning i rustfrit stål
Alment faglige kvalifikationer:
· Eleven har viden om kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17 februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Personlige kvalifikationer:
· Eleven har opnået en viden, så de er orienterede om arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold.
Praktikregler
Grundforløb Fremstilling af emner
Niveau Begynder niveau
Varighed 2,0 uge
Mål og øvrige rammer · Formålet er, at eleven opnår kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et for branchen typisk emne.
Teknisk faglige kvalifikationer:
· Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende dette i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb.
· Eleven kan fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende standarder og normer.
Alment faglige kvalifikationer:
· Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der er gældende for branchen.
· Eleven har kendskab til elementære planlægningsteknikker og kan udføre detailplanlægning af et mindre fremstillingsforløb.
· Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden.
· Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.
Personlige kvalifikationer:
· Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en faglig arbejdsproces.
· Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.
Praktikregler
Grundforløb Termisk sammenføjning
Niveau Begynder niveau
Varighed 0,8 uge
Mål og øvrige rammer Formålet er, at eleven opnår kendskab til og kan anvende forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb.
Teknisk faglige kvalifikationer:
· Eleven har opnået begyndende kendskab til
- Elektrosvejsning
- Mag-svejsning
- Tig-svejsning
- Gas-svejsning
· Eleven er orienteret om svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.
· Eleven har begyndende kendskab til betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.
· Eleven er orienteret om kvalitetskrav vedr. svejsning.
· Eleven kan anvende svejseudstyret sikkerhedsmæssigt forsvarligt
Alment faglige kvalifikationer:
· Eleven har kendskab til " sikkerhedsbestemmelser ved arbejde " vedr. svejsning.
· Eleven har begyndende kendskab til den generelle teori ved svejsning.
Personlige kvalifikationer:
· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en svejseproces.
· Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.
Praktikregler
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Til bekendtgørelsens §11
Hovedforløb Tegningsforståelse og dokumentation
Niveau Rutine niveau
Varighed 1,0 Uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har færdigheder i at aflæse symboler og signaturer for Støbning.
· Eleven har kendskab til den specifikke værkstedsteknik og beregning ved tegningskonstruktioner, herunder kendskab til kvalitetsstyring og kontrol i henhold til ISO 9000 serien.
· Eleven kan fremstille detaljerede tegninger af middelsvære modelkonstruktioner og værktøjer.
· Eleven kan aflæse arbejdstegninger, og omsætte informationer til Praktisk arbejde.
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning: Udføre opgaver i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde, med en eller flere i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Håndformning
Niveau Rutine niveau
Varighed 2,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har rutinemæssige færdigheder i at fremstille og montere forme og kærner i forbindelse med støbning af kraftige støbekonstruktioner.
· Eleven kan justere og kontrollere godstykkelse under hensynstagen til kravet til det færdige emne.
· Eleven kan bedømme støbekvalitet og støbefejl udfra gældende standarder.
· Eleven skal have kendskab til støbemetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle støbeteori.
· Eleven har kendskab til de almindeligste støbelegeringers sammensætning, egenskaber og anvendelse samt smelte- og normaliseringstemperatur.
· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved støbearbejde
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Udføre mindre støbeopgaver selvstændigt og kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Maskinformning
Niveau Rutine niveau
Varighed 2,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan opstille, betjene og vedligeholde automatiske formeanlæg og maskiner til fremstilling af kærner.
· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan bedømme støbekvalitet og støbefejl udfra gældende normer.
· Eleven skal have kendskab til støbemetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle støbeteori.
· Eleven har kendskab til de almindeligste støbelegeringers sammensætning, egenskaber og anvendelse samt smelte- og normaliseringstemperatur.
· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved støbearbejde
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre støbeopgaver med automatiske anlæg. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Modelteknik
Niveau Rutine niveau
Varighed 2,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har færdigheder i fremstilling af træ-, metal- og plastmodeller, herunder kendskab til kærneproblematik og regler for støbegodskonstruktioner.
· Eleven har kendskab til anvendelsen af CAD/CAM til modelfremstilling.
· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning: Anvende CAD/CAM udstyr og udføre modelarbejde i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Kokille og pressestøbning
Niveau Rutine niveau
Varighed 2,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har færdigheder i kokille og pressestøbning og kendskab til udstyrets opbygning og funktion.
· Eleven har kendskab til de almindeligste støbelegeringers sammensætning, egenskaber og anvendelse samt smelte- og normaliseringstemperatur.
· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning: Udføre opgaver i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde, med en eller flere i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Efterbehandling
Niveau Rutine niveau
Varighed 1,5 Uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har kendskab til kvalitetskravene ved efterbehandling af støbte emner.
· Eleven skal kunne efterbehandle maskinelt og manuelt samt udføre slutkontrol af støbte emner.
· Eleven kan aflæse arbejdstegninger, og omsætte informationer til praktisk arbejde.
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Udføre manuel- og maskinel efterbehandling af støbte emner i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde, med en eller flere i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Specialefag .
Til bekendtgørelsens §12
Hovedforløb Pressestøbeværktøj
Niveau Avanceret niveau
Varighed 2,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har viden om støbeværktøjets materialer, udformning, fremstilling, hærdning og anvendelse.
· Eleven skal selvstændigt kunne anvende støbeværktøjer ved montage- og demontage opgaver.
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Selvstændigt udføre opstillingsopgaver af støbeværktøjer. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Kokille og pressestøbning
Niveau Avanceret niveau
Varighed 2,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har viden om kokille- og pressestøbning, herunder udstyrets opbygning og funktion.
· Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med opformning i flerpartede forme, tilberede forme- og kærnemateriale samt klargøre og sværte forme og kærner.
· Eleven skal kunne kokille- og pressestøbe samt indstille udstyret, herunder skifte og forvarme værktøjer.
· Eleven har kendskab til de almindeligste støbelegeringers sammensætning, egenskaber og anvendelse samt smelte- og normaliserings temperatur.
· Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Selvstændigt udføre kokille- og pressestøbningsopgaver i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde, med en eller flere i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Tegningsforståelse
Niveau Avanceret niveau
Varighed 1,5 Uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har færdigheder i at aflæse symboler og signaturer for støbning.
· Eleven har kendskab til den specifikke værkstedsteknik og beregning ved tegningskonstruktioner, herunder kendskab til kvalitetsstyring og kontrol i henhold til ISO 9000 serien.
· Eleven kan fremstille tegninger af modeller og værktøjer.
· Eleven kan aflæse arbejdstegninger, og omsætter informationer til Praktisk arbejde.
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Selvstændigt aflæse arbejdstegninger i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde, med en eller flere i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Efterbehandling
Niveau Avanceret niveau
Varighed 1,5 Uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har kendskab til kvalitetskravene ved efterbehandling af støbte emner.
· Eleven skal kunne efterbehandle maskinelt og manuelt samt udføre slutkontrol af støbte emner.
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Rutinemæssigt udføre manuel- og maskinel efterbehandling af støbte emner i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde, med en eller flere i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb Materialeteknologi
Niveau Avanceret niveau
Varighed 2,0 Uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har viden om de mest almindelige støbelegeringers sammensætning, egenskaber og anvendelse samt smelte- og normaliserings temperaturer og kan analysere de almindeligste støbelegeringer.
Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Analysere legerings sammensætninger i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde, med en eller flere i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver.
Almene og personlige kompetencer
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.
Mål og øvrige rammer Innovation Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm. Fleksibilitet Eleven kan udvise fleksibilitet Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfunge-rende grupper i en "åben værkstedsmodel". Ansvarlighed Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde.Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer. Medansvar for egen læring Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd. Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden. Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser. Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider. Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden. Kvalitetsbevidsthed: Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemer opbygning, funktion og vedligeholdelse. Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette. Deltagelse i projektorganisation: Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver. Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere. Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet. Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker. Samarbejde og kommunikation: Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation. Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning. Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner.. Kundebetjening internt/eksternt: Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder. Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten. Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder"). Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser. Instruktionsteknik: Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik. Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation. Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (checkspørgsmål).
Praktikregler Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem:
· Udvise fleksibilitet og ansvarlighed
· Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver
· Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring
· Deltagelse i projektorganiserede opgaver
Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Bedømmelse m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 4, §18
Svendeprøve
Retningslinier om svendeprøven
Grundlaget for uddannelsen former er fagbeskrivelserne, der er udarbejdet af de faglige udvalg. Fagbeskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele ud-dannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af det faglige udvalg og aflægges i virksomheden. Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for formeruddannelsen.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 4 uger før udlæringsdatoen for alle elever og afvikles i virksomheden og bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiverside og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene indvarsles til prøvebedømmelse ca. 3-4 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Virksomheden modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Prøven består af et eller flere stykker støbegods i det til rådighed værende formmateriale.
Rettelse, bedømmelse og karaktergivning
Rammerne for værkstedsopgaven er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen med hensyn til tidsforbrug samt indhold. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved prøven giver de to skuemestre samlet én karakter for hvert af følgende bedømmelseskriterier - i alt tre karakterer.
Udseende Akkuratesse Den anvendte tid
Samtale efter værkstedsopgaven
I forbindelse med bedømmelsen af værkstedsopgaven gennemføres efter prøveforløbet en samtale med eleven. Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode. Elevens redegørelse indgår som et element i den samlede vurdering af eleven. De to skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at karakteren er beregnet.
Generelt om bedømmelse og karaktergivning
Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). Hvis svendeprøven er udført på kortere tid end fastsat i bekendtgørelsen og prøven i øvrigt opfylder alle specifikationer skal dette indgå positivt i bedømmelsen af prøven.
Eleven oplyses efter bedømmelsen om vedkommende har bestået prøven ved angivelse af konkret karakter. Karakter påføres efterfølgende svendebrevet af Metalindustriens Lærlingeudvalg.
Karakterberegning
I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af votering vedrørende henholdsvis den teoretiske prøve og værkstedsopgaven. For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for værkstedsopgaven er mindst 6. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Karakterskalaer
13-skalaen
Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende:
13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation
11: for den udmærkede og selvstændige præstation
10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation
09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel
08: for den middelgode præstation½
07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel
06: for den netop acceptable præstation
05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation
03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00: for den helt uantagelige præstation.
Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrev )
Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.
Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.
Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.
Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.
Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.
Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse"
Indstilling til ny svendeprøve
Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.
Merit
Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om formerud-dannelsen §6 og §7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse §8:
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden:
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af formeruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7).
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) " Relevant erhvervserfaring" defineres som: "Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag"
Videregående uddannelse
Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af formeruddannelsens fag have betydning. Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet på-bygning.
Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.
Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som former:
Produktionsteknolog (KVU)
Diplomingeniør
For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen §4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre:
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål. Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed. Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisations-udpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæf-tigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold. Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager. Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den, den 2. januar 2001 Roland Svarrer Østerlund Uddannelsesdirektør /Erik Bynard