Vejledning til bekendtgørelse om elektrikeruddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 681 af 11.07.2001)

OphævetVersion 2001-08-01fra 2001-08-01 til 2005-11-11

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2001/9519@2001-08-01/da

Indhold

Indledning
Underskrift 1

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Forord

Indholdsfortegnelse

Uddannelsen og uddannelsens mål

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Model

Voksenuddannelsesforløb

Fritagelse for dele af uddannelsen

Skoleundervisningen

Præstationsstandarder

Grundfag

Valgfag

Områdefag

Bundne specialefag

Grundforløbet

Uddannelsesrettede områdefag

- Installations- og elektroteknik

Hovedforløbet

1. skoleperiode områdefag

Hovedforløbet

2. skoleperiode områdefag

2. skoleperiode specialefag

- Lys- og energiteknik og

- Styrings- og reguleringsteknik

- Kommunikations- og sikringsteknik

Hovedforløbet

3. skoleperiode områdefag

3. skoleperiode specialefag

- Lys- og energiteknik

- Styrings- og reguleringsteknik

- Kommunikations- og sikringsteknik

Hovedforløbet

4. skoleperiode områdefag

4. skoleperiode specialefag

- Lys- og energiteknik

- Styrings- og reguleringsteknik

- Kommunikations- og sikringsteknik

Hovedforløbet

Valgfri specialefag

Praktikuddannelsen

Efter grundforløbet

Efter 1. skoleperiode

Efter 2. skoleperiode

Efter 3. skoleperiode

Sidste uddannelsesår

Skolens bedømmelse, eksamen m.v.

Svendeprøve

Kvalitetssikring af uddannelsen

Valgfri specialefag

- Lys- og energiteknik

- Styrings- og reguleringsteknik

- Kommunikations- og sikringsteknik

Uddannelsen og uddannelsens mål

Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.

Formålet med elektrikeruddannelsen er, at uddanne elektrikere med generel viden om stærkstrømsteknik, herudover specialviden om lys og energi, styring og regulering og kommunikation og sikring.

De i § 2 i bekendtgørelsen nævnte love og bestemmelser omfatter blandt andet Stærkstrømsbekendtgørelsen, Arbejdsmiljø og Miljø, og disse regler skal indgå i såvel teoretiske som praktiske fag, således at eleven får reel viden om disse bestemmelser.

Uddannelsen skal ved skole- og praktikophold medvirke til udvikling af gode holdninger til kvalitet, sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø, samt give mulighed for videreuddannelse og fremme lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende.

Historisk ser er elektrikeruddannelsen en uddannelse, der giver gode muligheder for beskæftigelse, også i andre brancher, der beskæftiger sig indenfor ovennævnte områder. Ydermere er der gode muligheder for videreuddannelse. For El-faget er det væsentlig, at uddannelsen nu og i fremtiden fremstår som attraktiv og med gode karrieremuligheder.

Uddannelsens mål er, at eleven gennem et vekselforløb mellem skole og praktikvirksomhed erhverver sig svendebrev som elektriker, og opnår mulighed for videreuddannelse. Efter erhvervelse af svendebrev er der mulighed for, via efteruddannelse, at erhverve sig tillæg til svendebrevet og/eller diplom inden for udvalgte fagområder.

Afhængig af skoleuddannelse, påbygning, htx eller lignende er der muligheder for kortere eller længerevarende videreuddannelse, der bl.a. kan danne grundlag for en karriere som selvstændig. Det anses for væsentlig, at den færdiguddannede elektriker er motiveret for fortsat uddannelse i sit arbejdsliv, da branchen i stigende grad skal kunne håndtere nye teknologier.

I forbindelse med elevernes personlige udvikling, bør de gøres bekendte med begreberne faglige og personlige kvalifikationer og deres ligelige vægtning i kompetencebegrebet.

Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges på en sådan måde, at eleven gøres medansvarlig for undervisningen, og gennem praktisk og teoretisk arbejde forstår betydningen af eget medansvar for læring, og udvikler gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og miljømæssige forhold. Eleven skal kunne vurdere om arbejdsproces- og arbejdsresultater lever op til de krævede kvalitetskrav.

Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger.

Uddannelsen byder på muligheder for videreuddannelse. Det er væsentlig, at eleven gøres opmærksom på de uddannelsesmuligheder der ligger i forlængelse af uddannelsen og hvilket speciale, påbygningsfag og valgfag det kan være hensigtsmæssigt at vælge. Ligeledes skal der gøres opmærksom på valget af speciale, der ikke nødvendigvis foretages ved uddannelsens start, men kan udskydes til senere, jf. bekendtgørelsen.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3-5.

Uddannelsen er opdelt i skoleperioder som vist på nedenstående figur.

Erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning

Undervisningen kan omfatte erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning. Undervisningen i den erhvervsrettede påbygning, der højst kan vare 4 uger, skal vælges ud fra fortegnelsen over de valgfrie specialefag.

Til bekendtgørelsens § 6.

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 6, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsens § 9).

Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i områdefaget el-lære og det særlige områdefag installations- og elektroteknik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 10.

Voksenuddannelsesforløb

Til bekendtgørelsens §§ 7-8.

Elever over 25 år kan få afkortet deres uddannelse. Ved oprettelse af uddannelsesaftalen retter eleven og/eller virksomheden henvendelse til en teknisk skole, der bidrager med den fornødne vejledning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet.

Følgende forhold danner grundlag for nedsættelse af uddannelsestid.

i CV, relevante eksamensbeviser m.v. fra eleven.

i Skriftlig udtalelse fra praktikvirksomheden vedrørende den samlede uddannelsestid inkl. skoleophold.

i Skriftlig udtalelse fra skolen om hvilke skoleperioder/fag der skal gennemføres.

Fritagelse for dele af uddannelsen

Til bekendtgørelsens § 9

Elever kan fritages for dele af undervisningen på baggrund af anden uddannelse. For grundfag gives merit i henhold til meritbekendtgørelsen. For område- og specialefag gives merit ud fra meritbilaget, der er knyttet til denne vejledning og ud fra skolens vurdering af den enkelte elevs forudsætninger.

Se bilag 2

Skoleundervisningen

Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 10-17.

Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde:

i Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger.

i Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen.

i Undervisningen skal i videst muligt omfang afspejle arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

Område- og specialefagenes slutmål er i det følgende beskrevet på følgende tre niveauer:

i Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer. Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveau grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

i Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer. Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

i Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer. Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Grundfag og valgfag

Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for de enkelte grundfag og valgfag. Fagene kan fordeles anderledes, dog skal evt. skoleskift i forbindelse med specialevalg respekteres.

Undervisningen i grundfag og valgfag følger bestemmelserne om disse fag, og de bør integreres i område- og specialefag i det omfang, det forekommer hensigtsmæssigt.

Grundfag

Informationsteknologi og dansk, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af rapporter.

Fremmedsprog er bl.a. tænkt anvendt i forbindelse med tekniske manualer, når eleverne arbejder med praktiske opgaver.

Naturfag er tænk som integreret i forbindelse med specialefaget pneumatik og hydraulik og automatiske anlæg.

Informationsteknologi niveau D er tænkt integreret med specialefaget dataanlæg.

Faget miljø er tænkt indføjet i de skriftlige rapporter/dokumentation m.v. som eleverne udarbejder. I forbindelse med praktiske opgaver og/eller projekter kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne forholder sig til hvordan stoffer og materialer håndteres, både ved anvendelse og bortskaffelse (affald).

Undervisningen omfatter grundfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioderne i hovedforløbet.

Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.

Matematik - niveau E 2

Informationsteknologi - niveau E 2

Dansk - niveau F 2

Miljø - 1 uge 1

Fremmedsprog, tysk - niveau F 2

Naturfag - niveau F 2*

Informationsteknologi - niveau D 2**

* Gælder kun specialet styrings- og reguleringsteknik.

** Gælder kun specialet kommunikations- og sikringsteknik.

Valgfag

Undervisningen omfatter valgfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioder.

Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.

Lys- og energiteknik 1,5 2 1,5 1

Styrings- og reguleringsteknik 1,5 2 1,5 2

Kommunikations- og sikringsteknik 1,5 2 1,5 2

Område- og specialefag

Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for område- og specialefag. Delmålsbeskrivelserne er vejledende, dog skal målene beskrevet til og med 3. skoleperiode være opnået, inden eleverne fortsætter på 4. skoleperiode. Dette er begrundet i, at nogle elever skal skifte skole i forbindelse med specialevalg.

Områdefag

Undervisningen omfatter områdefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder.

Skoleperiode: Grfl. 1. 2. 3. 4.

Install.- og elektroteknik 5,0

Elektroteknik 2 2 0,5**

Install.- og mont.tekn. 2

Dim. og install. 1,5*

Kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5**

* Gælder ikke for specialet kommunikations- og sikringsteknik.

** Gælder ikke for specialet lys- og energiteknik

Bundne specialefag

Undervisningen omfatter bundne specialefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder.

Lys og energiteknik :

Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.

Intelligente installationer 2 2,5

Belysningsanlæg 1 0,5

Styrings- og reguleringsteknik 2 1

Energiteknik 1

Styrings- og reguleringsteknik:

Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.

Automatiske anlæg 2 4,5

Styrings- og reguleringsteknik 2 1

Pneum. og hydraul. anlæg 0,5 1

Kommunikations- og sikringsteknik:

Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.

Teleanlæg 1,5 1 1,5

Dataanlæg 2 1,5 2

Sikringsanlæg 0,5 1

Antenneanlæg 0,5 1

Til bekendtgørelsens § 10.

Grundforløb Installations- og elektroteknik

Niveau Begynder

Varighed 5,0 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning, samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, og de miljømæssige konsekvenser heraf.

i Eleven kan redegøre for automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper, standardkoblinger, de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt funktionen af elektromekaniske relæer og tidsrelæer.

i Eleven kan dimensionere enkle el-installationer i overensstemmelse med gældende love og regler, og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer.

i Eleven kan udføre lys og kraftinstallationer (herunder motorinstallationer) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter.

i Eleven kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter.

i Eleven kan udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumentation.

Niveau Rutine

i Eleven kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer, på rutineniveau anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner.

Til bekendtgørelsens § 12.

Hovedforløb 1. skoleperiode

Områdefag Elektroteknik

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger.

i Eleven kan redegøre for virkemåde på stjerne/trekant koblinger/starter og omkoblere (Dahlander, adskilt vikling).

i Eleven kan udføre effektberegninger på 3-fasede net med symmetrisk belastning.

i Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.), herunder anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til løsning af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger.

Hovedforløb 1. skoleperiode

Områdefag Installations- og monteringsteknik

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udarbejde dokumentation til relæstyringer i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v., og kan dimensionere motorinstallationer i henhold til gældende love og bestemmelser.

i Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere grupper (lys og kraft) i installationer til boliger og kontorer, herunder installationer i særlige områder, f.eks. boliger, badeområder og fugtige områder.

i Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder), samt motorinstallationer med igangsætterudstyr, og kan udføre forskriftsmæssige målinger, samt foretage korrekt indstilling af beskyttelsesudstyret.

i Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyringer, f.eks. indeholdende AC og DC kredsløb, timere, kontaktur, transientbeskyttelse m.v., og ud fra gældende love og regler foretage forskriftsmæssige afprøvninger, samt tilrette eksisterende dokumentation.

Hovedforløb 1. skoleperiode

Områdefag Kvalitetssikring

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan ud fra gældende love og regler foretage forskriftsmæssige afprøvninger (målinger) af installationer til bolig, kontorer (herunder særlige områder), motorinstallationer og relæstyringer.

Til bekendtgørelsens § 12.

Hovedforløb 2. skoleperiode

Områdefag Elektroteknik

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for forskellige lyskilder, lystekniske grundbegreber og krav til belysning, samt montere lysrørskoblinger og beregne fasekompensering af disse.

i Eleven kan ud fra gældende regler beregne enkle belysningsanlæg og vejlede brugeren ved valg af lyskilder.

Hovedforløb 2. skoleperiode

Områdefag * Dimensionering og installation

Niveau Rutine

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger, kontorer samt håndværks- og industrivirksomheder.

i Eleven kan arbejde på og nær ved spændingsførende tavleanlæg og kabelskabe under overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmelser.

i Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere gruppeledninger til lys, kraft og motorinstallationer, samt vælge miljørigtigt materiel samt udføre installation, fejlfinding og reparation af installationerne.

* Ikke specialet kommunikations- sikringsteknik

Hovedforløb 2. skoleperiode

Områdefag Kvalitetssikring

Niveau Rutine

Varighed o,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner for automatiske anlæg.

i Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation, og foretage målinger og afprøvninger efter gældende love og regler.

Til bekendtgørelsens §§ 13 og 14.

Hovedforløb 2. skoleperiode

Speciale Lys- og energiteknik og Styrings- og reguleringsteknik

Specialefag Styrings- og reguleringsteknik

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder PLC-teknik med vægt på kombinatorisk princip, endvidere principper, virkemåde og anvendelse for styre og føleorganer.

i Eleven kan udføre (designe) automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC), samt almindeligt forekommende styre- og føleorganer.

i Eleven kan opbygge, montere, programmere og indkøre en given styring indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC), herunder analoge og digitale kredsløb, samt almindeligt forekommende styre- og føleorganer.

Til bekendtgørelsens § 15.

Hovedforløb 2. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Teleanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for telesektorens struktur og til offentlige tjenester samt kompetencer og ansvarsområder.

i Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i teleinstallationer, herunder potentialudligning og jording i teleinstallationer.

i Eleven kan udføre teleinstallationer samt konfigurere og programmere en PABC.

i Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler.

i Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og fejlretning samt udarbejde dokumentationsmateriale.

Hovedforløb 2. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Dataanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for OSI-modellen samt seriel kommunikation og kan tilslutte komponenter, der anvendes ved seriel kommunikation.

i Eleven kan vælge og installere software til kommunikation og til dataopsamling.

i Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i datainstallationer, samt de krav der stilles til stærkstrømsforsyning af dataanlæg, herunder UPS-anlæg samt potentialudligning og jording i datainstallationer.

i Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler.

i Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og fejlretning og udarbejde målerapport og dokumentationsmateriale.

i Eleven kan redegøre for den fysiske udformning af stjernenet, busnet og ringnet, og kan installere de komponenter, der indgår i et stjernenet.

i Eleven kan udføre en given datainstallation efter tegning og beskrivelse.

Til bekendtgørelsens § 12.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Områdefag* Elektroteknik

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for grundlæggende begreber og problemstillinger i forbindelse med støj og støjskærmning på automatiske anlæg.

* Ikke specialet lys- og energiteknik

Hovedforløb 3. skoleperiode

Områdefag Kvalitetssikring

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for kvalitetsstyringssystemer og kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation.

i Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg samt foretage afprøvning af anlæggets funktioner, og udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger.

i Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation.

Til bekendtgørelsens § 13

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Lys- og energiteknik

Specialefag Intelligente installationer

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for hvad der forstås ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt styret og en decentralt styret installation.

i Eleven kan redegøre for et centralt styret system, herunder om de komponenter, der anvendes i et intelligent system og kan vælge de nødvendige installationsmaterialer til en given opgave.

i Eleven kan redegøre for klimastyring, alarm, adgangskontrol og jalousistyring udført med et centralt styret intelligent installationssystem, herunder systemets muligheder for fjernovervågning og fjernbetjening f.eks. via modem.

i Eleven kan installere, montere, programmere og afprøve en given intelligent bygningsinstallation.

i Eleven kan udføre fejlsøgning og fejlretning på en intelligent bygningsinstallation, evt. ved hjælp af tilhørende software.

i Eleven kan vejlede og rådgive brugeren ved idriftsættelse af en intelligent installation og være servicebevidst.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Lys- og energiteknik

Specialefag Belysningsanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 1 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg og udstyr og materiel hertil, der opfylder bygningsregulativets krav vedr. energibesparelser.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Lys- og energiteknik

Specialefag Styrings- og reguleringsteknik

Niveau Rutine

Varighed 1 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik.

i Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøringer af styringer indeholdende PLC, samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

i Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC.

Til bekendtgørelsens § 14.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Styrings- og reguleringsteknik

Specialefag Automatiske anlæg

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik, PLC/PPC'er med analoge ind- og udgange, behandling af analoge signaler, databehandling (ordinstruktioner), samt kommunikation mellem PLC'er i netværk og bussystemer.

i Eleven kan foretage opbygning, programmering, indkøring og montering af styringer, hvori indgår digitale og analoge signaler, og udføre forskriftsmæssig dokumentation.

i Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler.

i Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Styrings- og reguleringsteknik

Specialefag Styrings- og reguleringsteknik

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for grundlæggende reguleringstekniske principper.

i Eleven kan redegøre for automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik, analoge og digitale styre- og føleorganer, samt bussystemer der anvendes i forbindelse med PLC-styringer.

i Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøringer af styringer hvori der indgår PLC, samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

i Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Styrings- og reguleringsteknik

Specialefag Pneumatiske og hydrauliske anlæg

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for luftforsyningsanlæg, pneumatiske komponenter og styringer, samt vedligeholdelse af luftforsyningen og krav til luftkvaliteten.

i Eleven kan opbygge pneumatiske anlæg og udføre forskriftsmæssig dokumentation.

i Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på pneumatiske styringer.

Til bekendtgørelsens § 15

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Teleanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udføre teleinstallationer og kan konfigurere og programmere almindeligt forekommende PSTN og ISDN centraler.

i Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og kan anvende dette i henhold til gældende bestemmelser og normer. Eleven kan foretage måling og afprøvning på teleanlæg samt foretage fejlfinding og fejlretning.

i Eleven kan anvende og udføre dokumentation til teleanlæg.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Antenneanlæg

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for terminologien om radiobølger og frekvensområder, samt mindste og største modtagerspænding på grundlag af Telestyrelsens normer.

i Eleven kan redegøre for kravene til det anvendte materiel i normalt forekommende antenneinstallationer, samt de specielle installationsformer for antenneanlæg og myndighedernes krav vedrørende installationsarbejdets udførelse.

i Eleven kan beregne dB, dB m V og bølgelængde samt finde frekvenser for TV og radio.

i Eleven kan udføre målinger med måleinstrumenter, der normalt anvendes ved opbygning af antenneanlæg.

i Eleven kan foretage korrekt behandling af højfrekvenskabler og montere komponenter til antenneanlæg.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Dataanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for installation af LAN-adapter i computere, computerens forskellige bussystemer og indstilling af LAN-adaptor med hensyn til interrupt, I/O-adresse, Memory Base Adress og DMA (Direct Memory Acces).

i Eleven kan vælge rigtig LAN-adapter til stjerne-, ring- og busnet og installere LAN-adaptoren i computeren og afprøve funktionen.

i Eleven kan installere et LAN-net, tilslutte computere til LAN-nettet, afprøve nettet/computerne og udarbejde dokumentation.

Hovedforløb 3. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Sikringsanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for sikringsbranchens struktur og opbygning og forstår kompetence og ansvarsområder, samt opbygningen af sikringsanlæg, herunder indbruds- og brandalarmanlæg.

i Eleven kan udføre installation af AIA-anlæg (Automatisk Indbruds Alarmanlæg), foretage målinger, afprøvning og fejlretning af AIA-anlæg efter gældende regler og normer, samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr.

i Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende regler og normer.

i Eleven kan udføre dokumentation af AIA-anlæg.

Til bekendtgørelsens § 12.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Områdefag* Kvalitetssikring

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for kvalitetsstyringssystemer og kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation.

i Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for automatiske anlæg samt foretage afprøvning af anlæggets funktioner, og udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger.

i Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation.

* Ikke specialet lys- og energiteknik.

Til bekendtgørelsens § 13.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Lys- og energiteknik

Specialefag Intelligente installationer

Niveau Avanceret

Varighed 2,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan anvende systemkomponenter til intelligente bygningsinstallationer og foretage opbygning af forskellige intelligente bygningsinstallationer.

i Eleven kan til en given installationsopgave opbygge, montere, programmere og fejlfinde på en central styret og en decentralt styret intelligent bygningsinstallation og udfærdige den nødvendige dokumentation.

i Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Lys- og energiteknik

Specialefag Belysningsanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan til en given opgave vælge lyskilder og installationsform, der opfylder de miljømæssige og energibesparende foranstaltninger.

i Eleven kan udføre belysningsanlæg som opfylder kundens og bygningsreglementets krav m.h.t. energibesparelser.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Lys- og energiteknik

Specialefag Energiteknik

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for de miljø- og energikrav, der stilles til køle-, varme- og ventilationsinstallationer.

i Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på varme- og belysningsinstallationer.

i Eleven kan udføre en energioptimeret varme-, ventilations- eller belysningsinstallation med egnet styringsmateriel.

Til bekendtgørelsens § 14.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Styrings- og reguleringsteknik

Specialefag Automatiske anlæg

Niveau Avanceret

Varighed 4,5 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for reguleringsteknikkens begreber, anvendte reguleringsprincipper og en reguleringssløjfes egenskaber, samt forskellige optimeringsmetoder og kan foretage optimering af en reguleringssløjfe.

i Eleven kan redegøre for transmittere og konvertere og kan udføre kalibrering af disse.

i Eleven kan anvende forskellige typer dataopsamlingsudstyr.

i Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af automatiske anlæg samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

i Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg og vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Styrings- og reguleringsteknik

Specialefag Pneumatiske og hydrauliske anlæg

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan vedligeholde pneumatiske styringer.

i Eleven kan redegøre for komponenter til hydraulikstyringer og hydraulikpumper.

i Eleven kan vælge og vedligeholde hydrauliktank og hydraulikvæske.

i Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på pneumatiske- og hydrauliske anlæg under iagttagelse af sikkerheds- og miljøregler.

i Eleven kan vedligeholde dokumentation.

Til bekendtgørelsens § 15.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Teleanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udføre en teleinstallation for et større flerbrugeranlæg med PABC og ISDN-teknologi samt foretage afprøvninger og målinger.

i Eleven kan foretage programmering af en PABC.

i Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg.

i Eleven kan udarbejde dokumentation.

i Eleven kan foretage opkobling af et edb-net og alarmanlæg til telenettet.

i Eleven kan redegøre for almindeligt forekommende teletjenester.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Dataanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for computeres operativsystemer og kan skelne mellem en stand-alone computer, en non-dediceret server, en dediceret server og udarbejde nødvendig dokumentation.

i Eleven kan redegøre for den programmering, der er nødvendig for at konfigurere en server, samt opkobling til Internet og WWW (World Wide Web).

i Eleven kan redegøre for hvordan større net er konfigureret, og hvilke komponenter der indgår i et større LAN.

i Eleven kan efter tegninger udføre et Local Area Network (LAN), herunder oprette brugere og printerservere samt tildele opstillede rettigheder samt udarbejde nødvendig dokumentation hertil.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Sikringsanlæg

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan udføre installationer, foretage målinger, afprøvning og fejlretninger til adgangskontrolanlæg og brandalarmanlæg efter gældende regler og normer, og kan konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr.

i Eleven kan vælge rigtigt materiel, værktøj og måleudstyr og anvende dette i henhold til gældende regler og normer.

i Eleven kan udføre dokumentation til sikringsanlæg.

Hovedforløb 4. skoleperiode

Speciale Kommunikations- og sikringsteknik

Specialefag Antenneanlæg

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer i Eleven kan redegøre for komponenter, der indgår i et mindre fællesantenneanlæg og til telestyrelsens regler og bestemmelser.

i Eleven kan redegøre for S/N-forhold for 1. forstærker samt til de metoder, der anvendes ved beregning af flere forstærkere.

i Eleven kan redegøre for IMA-forhold, S/R-forhold, B/L-forhold og til stacking.

i Eleven opnår kendskab til modforvrænger og til spærrefilter.

i Eleven kan udføre installation af et mindre fællesantenneanlæg samt foretage kontrolmåling, fejlretning og afprøvning.

i Eleven kan udarbejde og vedligeholde nødvendig dokumentation.

Til bekendtgørelsens § 16

Valgfri specialefag

Undervisningen omfatter 1 uges valgfri specialefag som skal vælges indenfor det valgte uddannelsesspeciale og gennemføres på hovedforløbets 3. skoleperiode.

De valgfri specialefag vælges ud fra bilag 1, der er udarbejdet af det faglige udvalg og efteruddannelsesudvalget. Af fortegnelsen fremgår, hvilke valgfri specialefag, der kan vælges indenfor det valgte uddannelsesspeciale.

Hvis der vælges kurser hvor varigheden er mindre end 1 uge skal der vælges to kurser, der så udgør en uges valgfri specialefag. De enkelte fag skal af indberetnings mæssige årsager angives i multiplum af 0,2 uge (1 dag).

De valgfri specialefag er angivet med nummer og titel efter kurserne i El-fagets efteruddannelseskatalog, og har samme undervisningsmæssige indhold. Der kan dog tilrettes/justeres i indholdet således at det kan indgå i et samlet undervisningsforløb.

De valgfri specialefag er angivet til sidst i vejledningen.

Praktikuddannelsen

Til bekendtgørelsens § 18.

Efterfølgende er vejledning til, hvad eleverne kan være beskæftiget med efter de enkelte skoleophold.

Efter grundforløbet

Efter grundforløbet bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Lys- og motorinstallationer.

i Tele- og datainstallationer.

i Stik-, hoved- og gruppeledninger.

i Montering af mindre styringer.

i Kontrol og afprøvning.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

i Dokumentationsmateriale.

i Love og regler for almindeligt forekommende installationer.

Efter hovedforløbets 1. skoleperiode

Efter 1. skoleperiode bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Lys- og motorinstallationer.

i Opbygning og montering af automatiske anlæg.

i Stik-, hoved- og gruppeledninger.

i Kontrol og afprøvning.

i Fejlfinding og fejlretning.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

i Dokumentationsmateriale.

i Love og regler.

Efter hovedforløbets 2. skoleperiode

Efter 2. skoleperiode for specialerne Lys- og energiteknik og Styrings- og reguleringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Automatiske anlæg.

i PLC'er.

i Kontrol og afprøvning af installationer og anlæg.

i Dokumentation.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

i Belysningsanlæg.

i Kvalitetssikring.

Efter 2. skoleperiode for specialet Kommunikations- og sikringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Teleanlæg.

i Dataanlæg.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

i Dokumentation.

Efter hovedforløbets 3. skoleperiode

Efter 3. skoleperiode indenfor specialet Lys- og energiteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Belysningsanlæg.

i Intelligente bygningsinstallationer.

i Kontrol og afprøvning.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

i Dokumentationsmateriale.

i Love og regler for almindeligt forekommende installationer.

i Kvalitetssikring.

Efter 3. skoleperiode indenfor specialet Styrings- og reguleringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Installation af pneumatiske styringer.

i Installation af automatiske anlæg, hvori indgår PLC'er.

i Programmering.

i Fejlfinding og fejlretning.

i Dokumentation.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

i Love og regler.

Efter 3. skoleperiode indenfor specialet Kommunikations- og sikringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Teleanlæg.

i Dataanlæg.

i AIA-anlæg.

i Fejlfinding og fejlretning.

i Dokumentation.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

i Love, normer, forskrifter og regler.

Sidste uddannelsesår

Eleven bør indenfor det sidste uddannelsesår indenfor specialet Lys- og energiteknik beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Køle-, varme- og ventilationsinstallationer.

i Lys- og motorinstallationer.

i Intelligente installationer.

i Programmering.

i Dokumentation.

i Kontrol, afprøvning og fejlfinding.

i Love og regler.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

Eleven bør indenfor det sidste uddannelsesår indenfor specialet Styrings- og reguleringsteknik beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Produktionsanlæg.

i Dokumentation.

i Kontrol, afprøvning og fejlfinding.

i Love og regler.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

Eleven bør indenfor det sidste uddannelsesår indenfor specialet Kommunikations- og sikringsteknik beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:

i Teleanlæg.

i Dataanlæg.

i Sikringsanlæg.

i Antenneanlæg.

i Dokumentation.

i Kontrol, afprøvning og fejlfinding.

i Love og regler.

i Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.

Skolens bedømmelse, eksamen m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 21-28

Formålet med løbende bedømmelse er, at vejlede eleverne i læreprocessen mod de uddannelsesmæssige mål, og ved personlige samtaler med eleverne (bl.a. kontaktlæreren), at bidrage til deres personlige udvikling.

Skolen udarbejder en bedømmelsesplan i henhold til hovedbekendtgørelsen.

Svendeprøve

Prøver i forbindelse med svendeprøven fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.

I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens kan den praktiske prøve afholdes over et projektorienteret forløb. Det faglige udvalg kan godkende sådanne forløb under følgende betingelser:

i Projektet skal være dækkende for de faglige mål, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, og eleverne skal udarbejde rapporter i forbindelse med projektet.

i Rapporterne skal udarbejdes så de fremstår overskueligt. Indgår der programudskrifter, datablade m.v. vedlægges disse som bilag.

i Rapporter skal som minimum opdeles i en problemformulering, problemundersøgelse og løsningsdel, samt en konklusion, der skal forholde sig til rapportens tekniske indhold.

i Elevens individuelle præstation skal fremgå af rapporten når der arbejdes i grupper, jf. eksamensbekendtgørelsen.

i Rapporterne skal fremsendes, så de er skuemestrene i hænde senest 8 dage før den mundtlige prøves afholdelse.

Rapporterne bedømmes udfra elevens eget arbejde. Kopier af lærebøger, materialer fra Internettet, afskrifter m.v. betragtes ikke som elevens eget arbejde, men som bilag.

Rapporter bør indeholde et afsnit om elevens personlige oplevelse.

Kvalitetssikring af uddannelsen

Til hovedbekendtgørelsens § 4.

Det faglige udvalg har til opgave at medvirke ved kvalitetssikring af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.

For skoleundervisningen foregår det i et samarbejde mellem fagets repræsentanter, skolen og det lokale uddannelsesudvalg, hvor fagets repræsentanter deltager i gennemgangen af de udførte praktiske opgaver ved afslutningen af grundforløbet (de særlige områdefag) og 1. - 3. skoleperiode i hovedforløbet.

Efter prøven udfylder det faglige udvalgs repræsentant et evalueringsskema, hvorpå faglæreren kan knytte bemærkninger. Evalueringsskemaet fremsendes til det lokale uddannelsesudvalg, der vurderer det videre forløb, samt foretager den fornødne opfølgning. Det faglige udvalg følger op på status vedrørende det lokale uddannelsesudvalgs behandling af ovenstående.

Det faglige udvalg kvalitetssikrer praktikdelen ved godkendelse af de virksomheder, der uddanner elektrikere. Godkendelsen tages op til vurdering efter 4 år.

Valgfri specialefag Lys- og energiteknik

E0261, Sbei og el-rådsmeddelelser (3 dage)

Formålet med uddannelsen er, at sætte deltagerne i stand til at udføre sikkerheds- og funktionsorienterede el-installationer i overensstemmelse med de gældende installationsbestemmelser. Deltagerne kender efter uddannelsen til og kan foretage installationsarbejde efter de nye el-rådsmeddelelser og det nye fælles-regulativ, og er bl.a. i stand til at:

- udføre udvidelser på bestående installationer

- udføre udvidelser på bestående tavler

- udføre de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger

E0264, installationsbestemmelser for særlige områder (1 uge)

At kvalificere deltagerne, til at udføre og servicere el-installationer i overensstemmelse med gældende installations- og områdebestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Endvidere er deltagerne bekendt med bygge- og brandmyndighedskrav i forbindelse med udførelsen af el-installationer i særlige områder.

E0341, elektrisk støj og EMC (1 uge)

Uddannelsen giver deltagerne kendskab til lednings- og æterbåren elektrisk støj og dens udbredelse samt målemetoder til konstatering af dens beskaffenhed. Endvidere får deltagerne kendskab til opnåelse af elektromagnetisk sameksistens (EMC) i form af støjimmunisering og dæmpning af støjemissionen fra apparater. Deltagerne får også kendskab til udførelsen af EMC-kontroltest. Endvidere bliver deltagerne orienteret om EMC-direktivet og Telestyrelsens vejledning hertil.

E0222, belysningsteknik 2 (1 uge)

Deltagerne kan efter uddannelsen installere og vedligeholde belysningsanlæg indenfor arbejdsplads-, butiks-, vindues-, dekorations- og udstillingsbelysning. Deltagerne kender indholdet til direktiver og forskrifter for sikkerhed og sundhed ved arbejde med skærmterminaler og kan installere og renovere arbejdsplads- og rumbelysning. Deltagerne kan foretage energiøkonomiske vurderinger af belysningsanlæg og vejlede brugeren i valg af hensigtsmæssige løsninger for belysningsanlæg. Deltagerne kan anvende DS 700 m.h.t. de kvalitative og kvantitative krav til et belysningsanlæg og kender de lyspsykologiske virkninger og kan foreslå en kreativ belysning.

E0100, IBI med neuron-chips (3 dage)

Uddannelsen har til formål at give deltagerne så megen viden om LON-systemet, at de kan vælge LON-komponenter til mindre styringer af belysnings- og energistyringsanlæg i intelligente bygningsinstallationer. Endvidere kan deltagerne efter uddannelsen foretage logisk adressering, kobling af variabler samt konfigurering af en LON nodes funktionalitet.

E0121, grundlæggende pneumatik (1 uge)

Deltagerne kan kontrollere og optimere et trykluftsanlægs kvalitet og effektivitet, udvælge relevante komponenter m.h.t. type, funktion og dimension, opbygge og idriftsætte enklere og almindeligt forekommende pneumatiske anlæg, herunder opbygning af elektriske pneumatiske styringer, anvende og udføre de ovennævnte styringers tilhørende dokumentation, evt. suppleret med pc-simulation samt foretage nødvendige afprøvninger i forbindelse med idriftsætning af disse anlæg, herunder fejlfinding, måling og justering.

Valgfri specialefag Styrings- og reguleringsteknik

E0261, Sbei og el-rådsmeddelelser (3 dage)

- udføre udvidelser på bestående installationer

- udføre udvidelser på bestående tavler

- udføre de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger

E0341, elektrisk støj og EMC (1 uge)

E0252, service og vedligehold på industrianlæg (1 uge)

Deltagerne har efter uddannelsen indsigt i et vedligeholdssystems administrative opbygning, virkemåde og begreber, og kan medvirke konstruktivt i udarbejdelsen og kvalitetssikringen af dette, herunder bl.a. holdningen til vedligeholdsfunktionens placering og betydning servicefunktion, foreslå og udvælge gængse vedligeholds- og målemetoder m.h.t. produktionsafhængige faktorer, foreslå og udføre forebyggende vedligeholdsopgaver m.h.t. love og bekendtgørelser, levetidsberegninger på komponenter og materiel m.m. samt medvirke til kvalitetsstyring af vedligeholdsarbejdet i virksomheden såvel med manuelle som med edb-baserede systemer.

E0191, intelligente sensorer og aktuatorer (1 uge)

Deltagerne kan på elektrikerniveau og el-teknikerniveau installere/idriftsætte samt udføre nødvendig programmering dels af Sensor-Aktuatoradresser men også nødvendige programafsnit i de programafsnit i de programmerbare styringer (PLC eller evt. industriel computer) som Sensorerne og Akturatorerne skal interface med. De kan vælge om der bør anvendes Sensorer/Aktuatorer med egen intelligens, eller om der bør anvendes Sensor/Aktuator interface blokke med traditionel fortrådning eller stikforbindelse til de anvendte Sensorer/Aktuatorer for den industrielle proces.

E0159, operatørinterface, styringsteknik (1 uge)

At give deltagerne så megen viden, at de kan tilslutte og idriftsætte simple tekst- og grafiske operatørdisplay i forbindelse med en PLC-styring samt at give deltagerne en viden om, hvilke muligheder og begrænsninger der er, for at kommunikere med en PLC via et tekst- eller grafisk display. Deltagerne får ligeledes kendskab til programmering af tekst og/eller grafiske operatørdisplay. Endvidere tilsigtes det, at deltagerne får indsigt i, hvilke programafsnit der er nødvendige at udføre i en PLC-styring som er betjent af et operatørdisplay. Det tilsigtes også, at give deltagerne kendskab til kommunikation af variabler samt opbygning af procesbilleder af styrede og regulerede anlæg samt at give kendskab til datarapportering, logning og alarmkonfigurering.

E0256, dataopsamling i produktionsanlæg (1 uge)

Deltagerne kan efter uddannelsen - på elektriker/el-teknikerniveau - udføre konfigurering, programmering, installering, montering og servicering af computerbaseret styre-, og overvågningssystemer, der tilgodeser de miljø og energimæssige krav til produktionsanlæg. Deltagerne vil være i stand til at udføre energi/driftsoptimering, herunder gennemføre dataopsamling, alarmlogning, service- og reservedelsoptimering samt håndtere metoder til gennemførelse og kontrol af planlagte/strukturerede energibesparelser. Deltagerne vil endvidere blive i stand til at arbejde med softwareapplikationer, relationsdatabaser, operativsystemer, grafisk editor, dynamisk grafik og drivere. Uddannelsen giver deltagerne den fornødne tekniske viden i grafikanimerede- og computerbaserede styrings- og overvågningssystem løsninger.

E0135, service og overvågning via Internet (3 dage)

Deltagerne kan selvstændigt efter uddannelsen administrere betjeningsteknikken samt udvikle applikationer, der er egnet til fjernovervågning og betjening. Deltagerne indføres endvidere i opkoblingsproblematikken, samt om den vitale sikkerhed (password på flere niveauer), der skal etableres omkring fjernindgreb i virksomhedernes styringstekniske funktioner.

E0131, soft PLC styringsteknik (1 uge)

Deltagerne kan efter uddannelsen - som elektriker/el-tekniker/automatikmekaniker - udføre programmering og indflette 3. parts software i Soft PLC-baserede systemer samt ved hvordan Soft PLC'en indgår i netløsninger, herunder: programmering af Soft PLC'er, anvendelse af netværkssystemer i forbindelse med Soft PLC'en, anvende 3. parts softwareprodukter i forbindelse med Soft PLC'en, forstå udtryk og termer nå 3. parts produkter implementeres i Soft PLC'en.

E0162, regulering af DC-motorer (4 dage)

At deltagerne efter uddannelsen selvstændigt kan foretage fortrådning af en DC-motorregulator samt foretage den nødvendige grundindstilling af regulatoren, analog såvel som digital. Deltagerne opnår et grundlæggende kendskab til den principielle opbygning af 1-, 2- og 4Q (Quadrant) motorregulatorer og de tilhørende driftsformer. Endvidere sættes deltagerne i stand til at optimere en hastighedssløjfe, samt vurdere den opnåede reguleringskvalitet i forhold til den anvendte feedback type. Deltagerne opnår kendskab til forskellen på hastigheds- og moment kørsel. Efter uddannelsen er deltagerne i stand til at vælge egnede måleinstrumenter samt foretage relevante målinger i forbindelse med idriftsættelse og fejlretning på en DC-motorregulator.

E0166, regulering af AC-motorer (1 uge)

Deltagerne kan efter uddannelsen selvstændigt foretage fortrådning af en AC-regulator (frekvensomformer), konfigurere, idriftsætte og optimere en hastighedsregulator i åben og lukket sløjfesystem i henhold til firmamanualer. Deltagerne opnår et grundlæggende kendskab til frekvensomformerens virkemåde. Endvidere kan deltagerne udvælge, montere og idriftsætte en Softstarter.

E0165, programmerbar temperatur regulering (1 uge)

Deltagerne får indsigt i den principielle opbygning og virkemåde af elektroniske regulatorer for industrielle varmeprocesser. Endvidere opnår deltagerne færdigheder i opstart og optimering af enkle reguleringssløjfer. Efter gennemført uddannelse kan deltagerne, ud fra de nødvendige manualer, montere, idriftsætte og udføre service på industrielle varmeprocesser, hvor disse forekommer som enkle reguleringssløjfer.

E0172, teknisk alarm og overvågning (1 uge)

At give deltagerne så megen viden, at de kan installere og idriftsætte tekniske alarm- og overvågningsanlæg samt tilhørende periferiudstyr. Endvidere kan deltagerne opbygge og betjene COV-anlæg tilsluttet henholdsvis bussystemer, det offentlige telefonnet eller alarmnettet. Endvidere vil deltagerne blive bekendt med stoffers farlighed, herunder mærkning og beskyttelse i relation til de miljømæssige og sundhedsmæssige risici.

Valgfri specialefag Kommunikations- og sikringsteknik

E0261, Sbei og el-rådsmeddelelser (3 dage)

- udføre udvidelser på bestående installationer

- udføre udvidelser på bestående tavler

- udføre de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger

E0341, elektrisk støj og EMC (1 uge)

E0607, opdatering af omstillingsanlæg (3 dage)

Efter uddannelsen vil deltagerne kunne foretage analyse af eksisterende teleanlæg med omstillingsenheder. Herved kan deltagerne udføre nødvendig hardware, udskiftning af nye kort til PABC'erne samt foretage installation af software til anvendelse i forbindelse med kundernes ønske om opdatering til nye tjenester som fx CTI Computer. Telecommunication Integration eller til fx specifikke anlægssoftware som Hotelsoftware.

E0604, ekstraudstyr til omstillingsanlæg (3 dage)

Deltagerne kan efter uddannelsen installere ekstra udstyr til omstillingsanlæg (PABX) og kan vejlede kunderne med de muligheder der er i at opgradere omstillingsanlæg, herunder bl.a. udføre installation af ekstraudstyr samt gøre rede for muligheder og anvendelse af udstyret.

E0628, kabling af fiberinstallationer (1 uge)

Formålet med uddannelsen er at kvalificere deltagerne til at kunne foretage installation og montering af flere former for lysleder/fiberinstallationer. Deltagerne opnår færdigheder ved hjælp af teoretiske og praktiske øvelser med konnectering og splejsning af single- og multimode fiber med ST, FC, FDDI, Hotmelt, Crimp light teknik. Ligeledes kan deltagerne efter uddannelsen foretage montage med Loose tube fiber, Lightpack - og Tight buffer fiber, samt foretage korrekte målinger på fiberinstallationerne

E0621, netværksudstyr, HUBS (3 dage)

Deltageren får indsigt i de teknologier og standarder der anvendes i datanetværk, specielt Ethernet, og deltagerne kan efter uddannelsen selvstændigt installere "simpelt" netværksudstyr som repetere, hubs, mau samt trådløse LAN. Endvidere kan deltagerne foretage dimensionering og dokumentation af do.

E0156, konfigurering af datanetværk (1 uge)

Deltagerne får en basisviden, så de kan installere, konfigurere og afprøve forskellige fabrikater datanetværksoftware, ligesom deltagerne kan skaffe sig overblik over den totale opbygning af et LAN. Deltagerne sættes i stand til at anvende dokumentation ved arbejdet med LAN software. Deltagerne kan anvise LAN software til en given opgave.

E0329, adgangskontrolanlæg 2 (1 uge)

Deltagerne kan installere og udarbejde dokumentation for mindre PC-baserede adgangskontrolanlæg. Endvidere kan deltagerne udføre planlægning, servicering og vedligeholdelse af centraludstyr, sensorer samt eventuelle tilknyttede alarm- og overvågningsudstyr af adgangskontrolanlægget. Arbejdet bliver udført efter gældende lovgivning og relaterede sikkerhedsforanstaltninger til udstyr og personer.

E0330, TV overvågning (1 uge)

Deltagerne kan efter uddannelsen udvælge korrekte systemkomponenter til TV-overvågningsopgaver af bygninger, såvel internt, eksternt samt af udendørsarealer. Deltagerne kan endvidere deltage i anlægsprojektering samt udarbejde dokumentation og udføre installation af større overvågnings- og alarmanlæg med TV-overvågning for såvel internt brug samt for signaltransmission via egnede netværk. Deltagerne kan rådgive om lovgivning og regelsætning for så vidt angår installation og anvendelse af TV-netværk til konkrete overvågningsopgaver.

E0324, objekt- og perimetersikring (1 uge)

Deltagerne kan efter uddannelsen installere, idriftsætte og vedligeholde bokssikringsanlæg. Deltagerne kan endvidere udføre mindre projekteringsopgaver. Deltagerne kender til indholdet i "Vejledning 317" af SKAFOR vedr. værdiopbevaringsenheder. Deltagerne kender til projektering af mindre områdesikringsanlæg, herunder valg af detektortyper, samt kombineringen af mekanisk sikring og elektronisk overvågning.

E0353, integrerede og busbaserede alarmanlæg (1 uge)

At give deltagerne så megen viden, at de kan installere, idriftsætte og projektere integrerede alarmanlæg, iht. til gældende regler på området. Uddannelsen tager sigte på, at give deltagerne teknisk forståelse for integration af AIA- ,ADK-, ITV- og ABA-anlæg i fortrådede anlæg og deres transmission via ISDN- og alarmnet. Endvidere kan deltagerne foretage service, vedligehold og fejlsøgning på såvel nye som eksisterende anlæg.

E0325, brandalarm 2 (3 dage)

Deltagerne kan efter uddannelsen installere, idriftsætte og vedligeholde programmerbare automatiske brandalarmanlæg, i henhold til de i Bygningsreglementet (1995) fastsatte regler for disse anlæg. Deltagerne kan endvidere deltage i udarbejdelse af orienteringsplaner for brandvæsenet samt udføre kontrol og vedligeholdelse af disse. Deltagerne kan rådgive om valg af detektortype for så vidt angår driftsmiljø, brandrisiko samt forventet brandudvikling på et konkret installationssted. Deltagerne er i stand til at bedømme forskellige detektortypers responstider på varierende brandtyper. Deltagerne kender indholdet af Dansk Brandteknisk Instituts "Forskrift 232", emnerne 002 "Systemopbygning", 011 Anlægsinstallation og idriftsættelse" og 013 "Vedligeholdelse".

Underskrift 1

Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen, den 1. august 2001 Roland Svarrer Østerlund uddannelsesdirektør /Gert Nielsen

Versioner

2001-08-01, til 2005-11-11