Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social pension (udvidelse af regler om helbredstillæg) og lov om ændring af lov om social pension (Supplerende engangsydelse til folkepensionister)\n(Udvidelse af regler om helbredstillæg)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/10463@2002-12-11/da
Indhold
Folketinget har den 11. december 2002 vedtaget L 50 - Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Udvidelse af regler om helbredstillæg) og L 83 - Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Supplerende engangsydelse til folkepensionister).
Lovforslagene, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering.
Med vedtagelsen af lovforslag L 83 sikres de økonomisk svagest stillede folkepensionister en skattepligtig supplerende engangsydelse i 2003.
Folkepensionister, som er fyldt 67 år inden den 1. januar 2003, får udbetalt en supplerende engangsydelse på op til 5.000 kr. før skat, såfremt de og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end 53.100 kr. Engangsydelsen aftrappes krone for krone på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede indkomster udover folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.
Hvem kan modtage den supplerende engangsydelse
Personer, der opfylde betingelserne for at kunne få folkepension inden den 1. januar 2003, kan modtage den supplerende engangsydelse. Det vil bl.a. sige, at personen udover at være fyldt 67 år inden den 1. januar 2003, skal opfylde pensionslovens øvrige betingelser om indfødsret, bopæl og optjening. Det har ikke betydning, at en person, der fylder 67 år i december 2002, først får udbetalt sin folkepension 1. gang i 2003, hvilket skyldes reglerne om udbetaling af pension.
Den supplerende engangsydelse kan endvidere ydes til personer, som har bopæl i et andet EU/EØS-land, og som har optjent ret til dansk folkepension.
Opgørelse af indtægtsgrundlaget
Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde som for beregning af pensionstillæg.
Samlevende, som efter de før 1. marts 1999 gældende regler, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, betragtes dog som samlevende i forhold til udbetaling af den supplerende engangsydelse.
For pensionister, der er gift eller samlevende med en person som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter med et fradragsbeløb, som udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.
Beregning
Engangsydelsen aftrappes med 100 pct. af indkomstgrundlaget udover folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, dvs. en krone for krone aftrapning. For folkepensionister, der er gift eller samlevende med en anden folkepensionist, nedsættes engangsydelsen for hver pensionist med 50 pct. af parrets samlede indkomstgrundlag udover folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, således at parrets samlede ydelse aftrappes krone for krone. Engangsydelser på under 200 kr. kommer ikke til udbetaling.
Brøkpensionister
Folkepensionister, som har boet i Danmark i mindre end 40 år mellem det 15. og det 67. år, og som dermed ikke har optjent ret til fuld pension men til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension, får nedsat den beregnede engangsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Udbetaling
Den supplerende engangsydelse udbetales sammen med pensionsudbetalingen for februar måned på baggrund af kommunens indtægts- og formueoplysninger pr. 1. januar 2003.
I de tilfælde, hvor kommunen ikke har de nødvendige oplysninger om likvid formue, samlivsforhold og indtægtsgrundlag, skal kommunen ultimo januar rette henvendelse til borgeren med henblik på indhentelse af de nødvendige oplysninger. Den supplerende engangsydelse udbetales, når de nødvendige oplysninger foreligger.
Forholdet til andre sociale ydelser
Den supplerende engangsydelse får ikke indvirkning på helbredstillæg og varmetillæg, idet engangsydelsen er skattepligtig pension og dermed skal fredages i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af helbredstillæg og varmetillæg.
Med hensyn til boligydelse vil den supplerende engangsydelse ikke i sig selv kunne medføre en reduktion af boligydelsen i 2003, da ydelsen er mindre end grænsen for omberegning på 18.800 kr. Hvis pensionistens indkomst imidlertid ændres yderligere i løbet af året, således at der skal foretages en omberegning af boligydelsen, vil engangsydelsen dog indgå i indkomstgrundlaget for omberegningen.
Med hensyn til boligydelse i 2004 vil indkomstbekendtgørelsen blive ændret, således at engangsydelsen ikke vil påvirke boligydelsen i 2004.
I forhold til personlige tillæg, fremgår det af bemærkningerne til det vedtagne lovforslag, at det er lagt til grund, at udbetalingen af den supplerende engangsydelse ikke vil medføre en reduktion i de eventuelle personlige tillæg, som kommunen ellers ville have tilkendt de pågældende pensionister i 2003.
Med vedtagelsen af lovforslag L 50 udvides reglerne om helbredstillæg med virkning fra 1. januar 2003 til at omfatte dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling.
Til forskel fra de gældende regler om helbredstillæg er de nye udgiftstyper ikke omfattet af lov om offentlig sygesikring. Da visse typer fodbehandlinger (fx til diabetikere) er omfattet af sygesikringsloven, vil udgifter til sådan behandling skulle dækkes efter de hidtil gældende regler, mens nødvendig fodbehandling, der ikke er sygesikringstilskudsberettiget kan dækkes efter de nye regler.
Helbredstillægget beregnes som 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften og udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent. Helbredstillæg kan dog ikke udbetales til pensionister, hvis den likvide formue er større end 53.100 kr. i 2003.
Det er således de samme økonomiske kriterier, der gælder for det udvidede helbredstillæg som efter de gældende regler. Der er ligeledes fortsat mulighed for at søge om personligt tillæg til dækning af den resterende egenbetaling.
Helbredstillægget er en subsidiær ydelse, der delvist dækker pensionistens egne udgifter Hvis det ved betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud (konkrete beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der foretage fradrag herfor inden helbredstillægget beregnes.
Helbredstillægget er skattefrit.
Hvem kan modtage helbredstillæg
Folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension før 1. januar 2003, kan modtage helbredstillæg. Førtidspensionister, der tilkendes førtidspension efter de regler, der træder i kraft den 1. januar 2003 (førtidspensionsreformen) kan ikke modtage helbredstillæg.
Helbredstillæg er en naturalydelse ved sygdom, der kan ydes til pensionister, der bor eller opholder sig i Danmark, og som modtager dansk pension og/eller en pension fra et land, hvor forordning 1408/71 finder anvendelse.
Helbredstillæg kan ikke ydes til pensionister, der modtager dansk pension, hvis de ikke bor eller opholder sig i Danmark.
Pensionister, der ikke har bopæl i Danmark, har under ophold i Danmark kun ret til helbredstillæg, hvis behovet for ydelsen opstår under opholdet.
Da personer med bopæl i udlandet ikke har en dansk bopælskommune, udbetales helbredstillægget til disse personer af Den Sociale Sikringsstyrelse, jf. bekendtgørelsen om social pension. Dette gælder både for personer, som modtager dansk social pension og for personer, som alene modtager pension fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land.
Ansøgninger, som modtages i opholdskommunen fra personer med bopæl i udlandet, videresendes til Den Sociale Sikringsstyrelse.
Ansøgning
Helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling ydes efter ansøgning. Hvis udgiften skal kunne dækkes efter reglerne om helbredstillæg, skal pensionisten indgive ansøgningen inden behandlingen udføres/bestilles. Dette skyldes, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den foreslåede behandling er nødvendig, eller om der findes et alternativ, samtidig med at det er oplysningerne om formuen på tidspunktet for ansøgningen, der er afgørende for om pensionisten opfylder kriterierne for helbredstillæg, Helbredstillæg kan således ikke ydes med tilbagevirkende kraft.
Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, skal der foretages en opgørelse af formuen på ansøgningstidspunktet, uanset om der tidligere er truffet afgørelse om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1. Dette skyldes, at der er tale om en ny særskilt ansøgning, selvom der tidligere måtte være indgivet ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14, stk. 1. Opgørelsen af formue foretages på baggrund af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens egne oplysninger om den aktuelle formue.
Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 14 a, stk. 4, ikke ske løbende, sådan som det gælder for helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1. Det gælder fx i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående udgifter eller vedvarende fodbehandling i en afgrænset periode. Er der derimod tale om behov for vedvarende fodbehandling, som ikke er afgrænset til en bestemt periode, kan helbredstillægget ydes løbende. I sådanne tilfælde skal formuen opgøres årligt pr. 1. januar efter de gældende regler i lovens § 39 a.
Der vil således skulle ske genansøgning om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling efter § 14 a, stk. 4, når der opstår en ny udgift, eller den tidligere periode med bevilget fodbehandling udløber. En afgørelse om helbredstillæg til dækning af udgifter til fodbehandling i en angivet periode ændres ikke, på trods af at den personlige tillægsprocent eller den likvide formue ændres i perioden.
Hvilke udgiftstyper kan dækkes
Som det fremgår af de vedtagne regler, er det udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg. I lovforslagets bemærkninger er det præciseret, hvilke udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, det drejer sig om. På baggrund af lovforslagets bemærkninger, vil der blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsen om social pension om, hvilke konkrete udgifter der er omfattet. I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsesændringen vil der blive udsendt yderligere vejledning herom med henblik på at sikre ensartethed, med hensyn til hvilke udgifter der dækkes, og at give kommunerne et ensartet grundlag for at indgå prisaftaler.
I det følgende redegøres der overordnet for, hvilke udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling der er omfattet af de nye regler.
Tandproteser
Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til den billigste (men tilstrækkelige) aftagelige tandprotese. Aftagelige tandproteser er proteser, der erstatter mistede tænder, og som kan fjernes fra mundhulen. Aftagelige tandproteser omfatter delproteser, som erstatter et delvis tandtab i over- eller underkæbe og helproteser, som erstatter samtlige tænder i over- eller underkæben. Helsæt erstatter samtlige tænder i munden.
Helproteser og helsæt er akryl-proteser. Aftagelige delproteser har forskellig holdbarhed afhængig af, om der er tale om akryl-proteser eller stålunitor-proteser. Set ud fra et tandlægefagligt synspunkt bør kommunen vælge stålunitor-proteser frem for akryl-proteser, med mindre at særlige forhold gør sig gældende, eller at pensionisten ønsker sidstnævnte type protese. Der kan ydes helbredstillæg til dækning af de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet (fx beslibning af eksisterende tænder) og således ikke alene til selve protesen. Ligeledes er udgiften til aftagelige tandproteser i form af duplikering og rebasering omfattet.
Udgifter til faste tandproteser (herunder faste proteser, der er led i behandlingen med en aftagelig protese) er således ikke selvstændigt omfattet af de udvidede regler for helbredstillæg, men der ydes helbredstillæg beregnet i forhold til prisen på den aftagelige tandprotese, der alternativt ville være nødvendig. Ved faste tandproteser forstås ikke-aftagelige erstatninger af hele eller dele af tænder. Det drejer sig bl.a. om fastcementerede tandkroner (hel- eller delkroner), fastcementerede broer og implantater.
Hvis pensionisten ønsker en fast protese, kan der således udbetales helbredstillæg, der svarer til dækningen af den type aftagelige protese, som er vurderet nødvendig. Der vil efter en konkret individuel vurdering kunne udbetales personlige tillæg til dækning af merudgiften ved en fast protese, såfremt kommunen vurderer, at det er nødvendigt med en sådan.
Briller
Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille (stel og glas). Der ydes tillæg til permanente briller, der afhjælper nær- eller langsynethed (herunder bygningsfejl), evt. med indbygget læsebrille, men ikke til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser. Almindelige læsebriller er ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt uden en optikers mellemkomst. Dog vil der kunne ydes tillæg til læsebriller med en styrkeforskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, da disse kun kan købes ved optiker. Udgifter til eventuel overflade- eller refleksbehandling m.v. indgår ikke i den tilskudsberettigede udgift.
Hvis en pensionist ønsker kontaktlinser i stedet for briller, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille af tilsvarende styrke. Hvis en pensionist ønsker briller med glidende overgang, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille med indbygget læsebrille.
Fodbehandling
Der kan ydes helbredstillæg til vedvarende fodbehandling til pensionister, som ikke har en funktionsnedsættelse, men som alligevel har behov for fodbehandling, og til pensionister med funktionsnedsættelse som har brug for fodbehandling, der ligger ud over den behandling, der kan varetages af hjemmeplejen. Det er et krav, at det drejer sig om fodbehandling, der ikke kan ydes sygesikringstilskud og dermed helbredstillæg til efter lovens § 14 a, stk. 1, og at fodbehandlingen ikke kan dækkes efter servicelovens § 71 om personlig pleje, enten på grund af behovets særlige karakter eller fordi pensionisten ikke har nedsat funktionsevne. Der kan ikke ydes tilskud til fodbehandling, som pensionisten selv kan varetage.
Faglig vurdering
Kommunen skal vurdere om udgiften til tandprotese, briller eller fodbehandling er nødvendig, når der søges om helbredstillæg til dækning af udgiften. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendigt.
Der stilles ikke krav om, at kommunen skal anvende konsulenter (fx tandlægekonsulent) for at foretage den faglige vurdering, idet dokumentationen og vurderingen afhænger af de individuelle forhold i den enkelte sag. Er der fx tale om en knækket tandprotese, er det i sig selv dokumentation nok til, at udgiften til en ny protese må vurderes som nødvendig. Modsat kræver det en faglig vurdering at tage stilling til, hvilken proteseløsning der er den nødvendige, hvis der er substitutionsmuligheder.
I det følgende redegøres der for, hvilke forhold der bl.a. kan tillægges vægt i forbindelse med vurderingen af om udgiften er nødvendig.
Ved vurderingen, af om udgiften til en tandprotese er nødvendig, kan der bl.a. lægges vægt på funktionelle forhold (bl.a. tygge- og talefunktion samt den muskulære funktion) og på psykosociale forhold (hvor afvigende ansigtsfysiognomi og manglende tænder for det enkelte individ kan være et stort problem). På baggrund af sådanne forhold, kan tandproteser være nødvendige for såvel helt som delvist tandløse personer.
Ved vurderingen af behovet for en udskiftning af en tandprotese, skal kommunen desuden tage stilling til, om det vil være tilstrækkeligt med en duplikering eller en rebasering af den eksisterende protese eller om det er nødvendigt med en ny protese.
Ved vurderingen af, om der er behov for briller, skal der lægges vægt på, om der er tale om en synsnedsættelse, der skal afhjælpes gennem permanente briller. I vid udstrækning kan en optikers synsprøveresultat lægges til grund ved vurderingen.
Normalt vil der ikke opstå behov for nye briller på grund af synsændringer, med mindre der er tale om, at der opstår behov for en indbygget læsebrille. Dog kan ændringer af synsstyrken også forårsages af ændringer i øjets linse, forkalkninger på nethinden og lignende. I det omfang sådanne synsændringer kræver, at pensionisten får (nye) permanente briller, vil sådanne syns-ændringer også kunne begrunde, at der ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til brillen.
Pensionister, der alene har behov for læsebriller, kan ikke få udgiften dækket efter reglerne om helbredstillæg, med mindre der er tale om læsebriller med en styrkeforskel på 1 dioptri eller derover.
Ud over disse tilfælde kan udgiften til nye briller være nødvendig, hvis tidligere indkøbte briller er slidt op, gået itu eller af anden årsag ikke kan anvendes mere.
Ved vurderingen af om fodbehandling er nødvendig kan der lægges vægt på, om pensionisten selv kan foretage den almindelige fodpleje såsom klipning af tånegle, fjernelse af hård hud m.v. En funktionsnedsættelse (fx gigt) kan betyde, at pensionisten ikke selv kan nå sine fødder eller ikke selv kan ordne dem.
Manglende mulighed for at varetage den almindelige fodpleje, skyldes ikke nødvendigvis en funktionsnedsættelse, men kan også skyldes at pensionisten ikke selv fysisk set kan udføre den (fx klipning af forhornede negle), hvilket vil kunne begrunde, at der er tale om en nødvendig og vedvarende udgift til fodbehandling. Derudover kan der opstå trykbelastninger, øget risiko for tryksår og ligtorne m.v., som kan betyde, at det er nødvendigt med vedvarende fodbehandling.
Ved ansøgning om helbredstillæg til dækning af fodbehandling, der er begrundet i en funktionsnedsættelse, skal kommunen være opmærksom på, om hjælpen i stedet skal ydes efter servicelovens § 71 om personlig hjælp og pleje.
Beregning af tilskud
Beregningen af det konkrete tilskud efter reglerne om helbredstillæg foretages i forhold til pensionistens egen udgift til den behandling, der er vurderet nødvendig.
Hvis kommunen har indgået en prisaftale (jf. nedenfor) om den pågældende udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til denne pris. Hvis kommunen ikke har indgået en prisaftale vedrørende den konkrete udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris.
Helbredstillægget beregnes dermed efter ensartede principper, men afhængigt af prisaftalerne i de enkelte kommuner og priserne ved de enkelte leverandører (ved fravær af prisaftaler), kan prisen (og dermed tilskuddets og egenbetalingens) endelige størrelse variere.
Det er ikke en forudsætning for at beregne helbredstillæg på grundlag af en prisaftale, at der er indgået aftale om alle de udgiftstyper, der er omfattet af udvidelsen af helbredstillægget, eller at aftalen omfatter alle de udgifter, der fx vedrører tandproteser. Hvis en behandling indebærer flere forskellige udgifter, der er omfattet af helbredstillægget, men hvor prisaftalen ikke dækker alle udgifter, skal helbredstillægget beregnes i forhold til henholdsvis den aftalte pris og den faktiske pris, afhængig af om den enkelte udgift er eller ikke er omfattet af prisaftalen.
Ved fravær af prisaftaler, kan helbredstillægget alene beregnes i forhold til faktiske priser hos den valgte leverandør på udgiftstyper, der er omfattet af de nye regler. Det betyder, at en pensionist, der har ret til dækning af udgiften til et par briller, som fx køber et par briller med et særligt stel, alene kan få beregnet helbredstillæg i forhold til den faktiske pris på en standardbrille hos den pågældende leverandør.
Er der indgået en prisaftale om den konkrete udgiftstype, er den pris, der skal lægges til grund ved beregningen af helbredstillæg, defineret. Dette beregnede helbredstillæg udbetales, uanset om pensionisten vælger en anden (dyrere) løsning og/eller at få foretaget behandling mv. hos en anden leverandør. Hvis pensionisten vælger en billigere løsning beregnes helbredstillægget i forhold til pensionistens egenbetaling.
Pensionister, der modtager tilskud til dækning af de omfattede udgifter fra fx private ordninger, skal have beregnet helbredstillæg i forhold til den resterende egenudgift. Hvis pensionisten vælger en dyrere løsning, end den der er bevilget helbredstillæg til, fraregnes sådanne tilskud i forhold til pensionistens samlede udgift. Hvis pensionistens egenbetaling herefter mindst svarer til den udgift, der er bevilget helbredstillæg til, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris eller pris ifølge prisaftalen. Hvis pensionistens egenbetaling efter fraregning af tilskud er mindre end den udgift, der er bevilget helbredstillæg til, beregnes helbredstillægget i forhold til den resterende egenbetaling.
Hvis pensionisten fx ønsker en fast tandprotese, eller hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt med en sådan, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen (ifølge prisaftale eller faktisk pris) på den aftagelige tandprotese, der alternativt ville være nødvendig.
Kommunen kan i sådanne tilfælde tildele et personligt tillæg efter en individuel konkret vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold, hvis merudgiften til den faste protese er nødvendig. Personlige tillæg kan ligeledes bevilges til dækning af den del af egenbetalingen, der påhviler pensionisten, som følge af at helbredstillægget maksimalt kan dække 85 pct. af udgiften.
Frit valg
Uanset at der efter reglerne om helbredstillæg ydes tilskud til en række konkrete udgiftstyper og uanset at kommunen kan have indgået prisaftaler med enkelte leverandører af de omfattede ydelser, har pensionisten frit valg med hensyn til valget af fx briller og med hensyn til leverandør.
Selvom der efter reglerne alene kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille, kan pensionisten frit vælge en anden (dyrere) løsning. Det beregnede helbredstillæg i forhold til prisen på standardbrillen udbetales alligevel, men merudgiften påhviler pensionisten. Hvis merudgiften er nødvendig, kan der som nævnt efter en individuel konkret vurdering ydes personligt tillæg.
Ligeledes kan pensionisten vælge en anden leverandør, end den kommunen eventuelt har indgået prisaftale med. For flere af de omfattede udgiftstyper kan der være tale om, at pensionisten ønsker at fortsætte med at modtage behandlinger fx hos egen tandlæge eller fodbehandler. Hvis der er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til samme priser som gælder i prisaftalen. Hvis der ikke er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris hos den valgte leverandør.
Eventuelle merudgifter som følge af at pensionisten vælger en anden leverandør eller som følge af at der ikke er indgået en prisaftale påhviler som udgangspunkt pensionisten. Der kan dog efter en individuel konkret vurdering ydes personlige tillæg til pensionistens resterende egenbetaling.
Prisaftaler
Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvorvidt der skal indgås prisaftaler. Kommunerne har mulighed for i fællesskab at indgå prisaftaler med leverandører.
Prisaftaler kan indgås med leverandørerne af de ydelser, der er omfattet af de nye regler: Tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere.
En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører, om hvilke priser der skal gælde for de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg for pensionister efter lovens § 14, stk. 4. Aftalerne skal således specificere de konkrete priser på de forskellige udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling.
Det er ikke en forudsætning for at beregne helbredstillæg i henhold til en prisaftale, at prisaftalen omfatter alle de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg. Hvis en kommune vælger alene at indgå prisaftale om de mest centrale udgiftstyper, vil helbredstillæg til andre omfattede udgifter skulle beregnes på baggrund af de faktiske priser.
På baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 14 a, stk. 5, vil der blive fastsat nærmere regler om, hvilke udgiftstyper der er omfattet. I forbindelse med den kommende udsendelse af bekendtgørelsen, vil kommunerne modtage supplerende vejledning om, hvilke udgiftstyper der kan indgå i en prisaftale. Hensigten hermed er at sikre ensartethed, med hensyn til hvilke udgifter der dækkes, og at give kommunerne et ensartet grundlag for at indgå prisaftaler.
Ved indgåelse af prisaftaler bør kommunen sikre sig, at prisaftalen indgås med leverandører med en tilstrækkelig kapacitet, således at pensionisten har en reel mulighed for at modtage den pågældende ydelse til den aftalte pris uden ekstraordinær ventetid eller andre omkostninger. En prisaftale, der indgås med fx en enkelt, mindre leverandør, der ikke har fornøden kapacitet til at håndtere efterspørgslen, vil således ikke være tilstrækkelig. Ligeledes bør prisaftaler indgås med leverandører, der er placeret i geografisk nærhed af de pensionister, der får beregnet helbredstillæg på grundlag af aftalen. Ellers er der ikke tale om, at pensionisterne har en reel mulighed for at modtage den pågældende ydelse til den aftalte pris.
Ved indgåelsen af prisaftaler skal der skelnes mellem briller på den ene side og tandproteser og fodbehandling på den anden side. Dette skyldes at briller er en vare, der er omfattet af vareindkøbsdirektivet, mens tandproteser og fodbehandling er ydelser, der er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet.
Da briller er omfattet af vareindkøbsdirektivet, er prisaftaler herom udbudspligtige efter EU-reglerne. Det betyder bl.a., at der ikke kan indgås prisaftaler med flere ligestillede leverandører, men det vil efter vareindkøbsdirektivets artikel 18 være muligt at indgå en prisaftale med sammenslutninger af leverandører. Det vil således være muligt for kommunerne at indgå prisaftaler med en sammenslutning af leverandører, hvis det er forudsætningen for, at leverandørerne har den fornødne kapacitet og geografiske nærhed. Kommunerne må således i forbindelse med offentliggørelse af udbuddet specificere hvilke krav til kapacitet og geografisk nærhed, der kræves.
Herudover skal den enkelte kommune være opmærksom på, at den alene er forpligtet til at afholde EU-udbud, hvis et indkøb overskrider tærskelværdierne. For kommuner udgør tærskelværdien for vareindkøb kr. 1.860.000. Ved vurdering af, om kontrakten er over eller under tærskelværdierne ser man på den forventede værdi af kontrakten eksklusiv moms. For aftaler, der er tidsbestemte, er beregningsgrundlaget den anslåede samlede kontraktværdi i løbetiden dog højst 48 måneder.
Såfremt kommunen vurderer, at kontraktværdien ikke vil overstige tærskelværdien, er kommunen alene forpligtet af EF-traktatens generelle bestemmelser om ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence.
Det bemærkes, at EU-udbud skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og at der gælder en række frister afhængig af den valgte udbudsform. Fx er fristen for modtagelse af bud ved offentligt udbud 52 dage. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 650 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske Union og til Europa-Kommissionens » Vejledning om EU-reglerne om offentlige indkøb af varer « , direktiv 93/36/EØF.
I modsætning hertil er tandproteser og fodbehandling ydelser, der er omfattet af tjenesteydelsesdirektivets bilag IB, kategori 25: sundheds- og socialvæsen. Indgåelse af prisaftaler vedrørende tandproteser og fodbehandling er således ikke omfattet af tjenesteydelsesdirektivets detaljerede regler (og er herved ikke-udbudspligtige ydelser), men alene omfattet af direktivets artikel 14 og 16 samt EF-traktatens generelle bestemmelser om ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence.
Kommunen er således forpligtet til at overholde artikel 14 og 16 i tjenesteydelsesdirektivet, der vedrører henholdsvis den tekniske specifikation og efterfølgende offentliggørelse, når kommunen har indgået en aftale. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 651 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler i Den Europæiske Union. Derudover medfører EF-traktatens generelle bestemmelser om ligebehandling m.m, f.eks. at en kommune ved indgåelse af en prisaftale ikke må favorisere en enkelt eller flere leverandører frem for andre, og at der skal ske en vis form for offentliggørelse, inden kommunen indgår en prisaftale.
I forhold til tandproteser og fodbehandling kan kommunen indgå parallelle aftaler med flere leverandører eller lade nye leverandører tilslutte sig en indgået prisaftale.
Hvis kommunen indgår prisaftale med tilslutning fra flere leverandører om samme udgiftstype, skal den aftalte pris på de enkelte ydelser være identisk, således at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg til pensionisterne er ens i kommunen.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedsloven skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Dette gælder også, hvis kommunen ønsker at indgå prisaftaler.
Ikrafttrædelse og overgangsregel
De nye regler om helbredstillæg træder i kraft den 1. januar 2003. Reglerne gælder alene for udgifter, hvor pensionisten indgår den endelige aftale med leverandøren om den pågældende ydelse den 1. januar 2003 eller senere. Det vil sige, at det er en forudsætning for dækning af udgiften, at der er indgivet ansøgning og at pensionisten har bestilt, modtaget og skal betale for ydelsen den 1. januar 2003 eller senere. En brille, der er bestilt i fx december måned 2002, vil således ikke kunne dækkes efter disse regler, men kommunen har mulighed for at yde et personligt tillæg efter de gældende regler til hel eller delvis dækning af udgiften, såfremt pensionisten er i en økonomisk vanskelig situation.
For at give kommunerne mulighed for at indgå de prisaftaler, der skal ligge til grund for beregningen af helbredstillæg, skal pensionister, der ansøger om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller eller fodbehandling i perioden fra 1. januar 2003 indtil 31. marts 2003, have udgiften dækket efter reglerne om helbredstillæg senest den 1. april 2003. Pensionister, der i den nævnte periode, ansøger om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller eller fodbehandling, har således først krav på at få foretaget en endelig beregning og udbetaling af tilskuddet senest den 1. april 2003. Hvis kommunen har indgået de fornødne aftaler på et tidligere tidspunkt, kan det endelige tilskud beregnes tidligere.
Kommunen skal med virkning fra 1. januar 2003 behandle de modtagne ansøgninger og træffe afgørelse om, hvorvidt udgiften er omfattet. Kommunen har mulighed for at yde personligt tillæg til de omfattede udgifter indtil 1. april 2003 eventuelt mod krav om tilbagebetaling, såfremt det personlige tillæg, der er ydet, viser sig at være større end den efterfølgende beregning af helbredstillæg på grundlag af en prisaftale. Når prisaftalen er indgået kan helbredstillægget beregnes og udbetales. Har pensionisten modtaget et personligt tillæg, der er mindre end det beregnede helbredstillæg, udbetales forskellen.
Har pensionisten i den nævnte periode betalt en højere pris for tandprotese, brille eller fodbehandling, end den pris der kan opnås efter, at kommunen har indgået en prisaftale, kan kommunen vælge at yde et personligt tillæg til denne del af udgiften (herunder frafalde et eventuelt krav om tilbagebetaling af personligt tillæg, såfremt et sådant er ydet inden indgåelse af prisaftalen), ligesom det i øvrigt gælder i forhold til pensionistens egenbetaling. Sådanne personlige tillæg kan alene ydes til pensionister, der er i en vanskelig økonomisk situation bedømt efter reglerne om personligt tillæg.
Har kommunen ikke indgået en prisaftale pr. 1. april 2003 beregnes helbredstillægget i forhold til de faktiske priser på tandproteser, briller og fodbehandling, der er omfattet af helbredstillægget. Dette gælder indtil der indgås en prisaftale.
I sådanne tilfælde skal pensionister, der har ansøgt om helbredstillæg til tandprotese, brille eller fodbehandling i perioden 1. januar 2003 indtil 31. marts 2003 ligeledes have beregnet helbredstillæg i forhold til den faktiske pris.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 11. december 2002 Mikael Lynnerup Kristensen
Bilag 1
Bilag 1
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. december 2002 Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Udvidelse af regler om helbredstillæg) § 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, foretages følgende ændringer: 1. I § 17 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift. « Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 2. § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således: » Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4. « § 2 I lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform), som ændret ved § 2 i lov nr. 403 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, nr. 5, affattes § 14 a således: » § 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring. Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).
Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4. « § 3 Stk. 1. § 1 træder i kraft den 31. december 2002 med virkning fra den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3. Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Pensionister, der ansøger om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling i perioden fra den 1. januar 2003 og indtil den 31. marts 2003, har ret til at få dækket udgifterne efter reglerne i §§ 1 og 2 senest den 1. april 2003.
Bilag 2
Bilag 2
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. december 2002 Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Supplerende engangsydelse til folkepensionister) § 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, foretages følgende ændring: 1. Efter § 72 c indsættes: » § 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar 2003 er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales i 2003 en supplerende engangsydelse på op til 5.000 kr. Stk. 2. Den supplerende engangsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar 2003 efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue. Stk. 3. Den supplerende engangsydelse nedsættes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar 2003 efter § 29, stk. 1 og 3-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Stk. 4. Den supplerende engangsydelse nedsættes med 100 pct. af indtægtsgrundlaget efter stk. 3, dog med 50 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til den supplerende engangsydelse. Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende engangsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele. Stk. 6. Den supplerende engangsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede engangsydelse er mindre end 200 kr. Stk. 7. Udgiften til den supplerende engangsydelse afholdes af staten. « § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Kommunen skal på baggrund af de foreliggende oplysninger undersøge, hvilke pensionister der har ret til den supplerende engangsydelse. Hvis de nødvendige oplysninger foreligger, udbetales den supplerende engangsydelse til pensionister, der opfylder betingelserne, sammen med pensionen for februar måned 2003.
Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan træffe endelig afgørelse om retten til den supplerende engangsydelse, fordi kommunen ikke har de nødvendige oplysninger om likvid formue og indtægtsgrundlag pr. 1. januar 2003, skal kommunen indhente de nødvendige oplysninger og udbetale engangsydelsen.