Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og folkepension) og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om førtidspension, invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg tilkendt efter reglerne før 1. januar 2003
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/10474@2002-12-18/da
Indhold
Ved brev af 11. december 2002 orienterede Socialministeriet kommuner m.fl. om ændringen af lov om social pension i forbindelse med Folketingets vedtagelse af lovforslaget om udvidelse af reglerne om helbredstillæg (L 50) og indførelsen af den supplerende engangsydelse (L 83)
Som det fremgik af skrivelsen skal der fastsættes nærmere regler i bekendtgørelsen om social pension om, hvilke konkrete udgifter der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg. Disse regler er nu fastsat i bekendtgørelserne, som vedlægges i fortryk.
De to bekendtgørelser indeholder identiske præciseringer vedrørende tandproteser, briller og fodbehandling. Behovet for denne parallelle ændring skyldes alene, at bestemmelsen om helbredstillæg for henholdsvis folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, fremgår af to forskellige regelsæt.
Desuden indeholder bekendtgørelsesændringen, der vedrører bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002, en bestemmelse om Sikringsstyrelsens administration af reglerne om den supplerende engangsydelse for folkepensionister, der har bopæl i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller i et land, hvormed Det Europæiske Fællesskab har indgået aftale.
De bestemmelser der præciserer, hvilke udgiftstyper der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg, er alle i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslag L 50. Der henvises derfor til orienteringsskrivelsen af 11. december, hvori definitionen af de enkelte udgiftstyper er beskrevet.
I det følgende vil de enkelte udgiftstyper blive yderligere konkretiseret med henblik på at sikre ensartethed, med hensyn til hvilke udgifter der dækkes, og at give kommunerne et ensartet grundlag for at indgå prisaftaler.
I forhold til tandproteser redegøres der i det følgende for, hvilke udgiftstyper der kan ydes tilskud til og indgås prisaftaler om. Der er alene tale om en overordnet beskrivelse af udgiftstypen, som vil skulle specificeres yderligere i forbindelse med indgåelse af konkrete prisaftaler.
Det bemærkes, at listen over udgiftstyper indeholder de centrale udgifter, men at der kan forekomme andre relevante udgifter i konkrete tilfælde. Fx kan det på grund af helbredsbetingede forhold (allergi) være nødvendigt at anvende særlige materialer i protesen. Såfremt allergien er lægeligt dokumenteret beregnes helbredstillægget i stedet på grundlag af den faktiske pris, det vil sige de dokumenterede laboratorietekniske udgifter.
Undersøgelse : Undersøgelse udført af klinisk tandtekniker eller tandlæge forud for behandling med aftagelige tandprotese. Der er tale om en objektiv undersøgelse, herunder tidligere behandlinger med aftagelige proteser. Der foretages en vurdering af behandlingsbehovet og udarbejdes en behandlingsplan.
Undersøgelser, der udføres af tandlæger er i visse tilfælde sygesikringstilskudsberettiget (og der ydes tilskud efter reglerne om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 1).
Kontrolundersøgelse : Kontrol af protesens funktion. Der kan indgås aftale om, hvor ofte dette må ske. Kontrolundersøgelser vedrører ikke nye/tilrettede proteser, i det omfang kommunen aftaler, at sådan kontrol er en del af den samlede pris på protesen.
A) Delprotese incl. evt. bøjler og udslibninger og B) Stålunitorprotese (monteret) incl. be- og udslibninger : Aftaler om priser for delproteser, der indgås med tandlæger, kan indbefatte den forudgående behandling af resttandsættet. Aftaler om priser for delproteser, der indgås med kliniske tandteknikere, kan ikke omfatte sådanne udgifter, da behandlingen skal foretages af tandlæge. I det omfang der alene indgås aftale med klinisk tandtekniker, vil det således kunne være nødvendigt at indgå aftale med tandlæge om udslibning m.v. Aftalen om prisen på delproteser kan endvidere indbefatte de korrektioner af protesen, der eventuelt skal foretages efterfølgende.
A) Helprotese til over- eller undermund og B) Helsætsprotese : Aftaler om priser for helproteser og helsætsproteser kan indgås med såvel tandlæger som kliniske tandteknikere. Hvis der skal foretages udtrækning af tænder hos tandlægen forud for behandlingen med protese, vil sådan behandling normalt være dækket af sygesikringen (og der ydes tilskud efter reglerne om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 1).
Duplikering pr. protese : Vedrører udgiften til udskiftning (reproduktion) af basis af en protese. Aftale om prisen for duplikering af en protese kan indbefatte mindre korrektioner (fx af bidhøjden). Ved større ændringer i forbindelse med duplikering - fx med blødtblivende materiale til understøtning af protesen - kan det aftales, at der ydes et særligt tillæg, jf. beskrivelsen under » Diverse « . Duplikering kan foretages af tandlæge eller af klinisk tandtekniker.
Rebasering pr. protese : Vedrører udgiften til korrektion af protesens basis. Rebasering kan foretages af tandlæge eller af klinisk tandtekniker.
Honorar for behandling : Prisaftale om fast grundhonorar pr. behandling hos tandlæge eller klinisk tandtekniker i forbindelse med udvidelse og reparation af tandproteser. Hertil kommer individuelt honorar for udvidelsen/reparationen.
Udvidelse og reparation : Ved udvidelse af en aftagelig protese forstås, at protesen udvides med en eller flere tænder. Reparation af tandproteser omfatter fx knækkede proteser, knækkede bøjler eller erstatning af mistede/knækkede protesetænder. Prisen for udvidelse eller reparation vil således afhænge af det konkrete behov. En prisaftale med tandlæger eller kliniske tandteknikere, der specificerer de enkelte reparationer m.v., kan fx omfatte:
Mindre reparation fx fastsættelse af tand
Merpris for hver yderligere tand
Tillæg for ny tand
Mere omfattende reparation fx ganeplade
Udvidelse af protese med en tand efter aftryk
Merpris for hver yderligere tand
Udskiftning/påsætning af bøjle
Tillæg for udvidelse af stålunitorstel
Hvis der ikke indgås prisaftale herom, kan helbredstillægget beregnes på baggrund af de faktiske priser, det vil sige de dokumenterede laboratorieudgifter udover grundhonoraret.
Røntgenbilleder og bedøvelse : Der kan indgås aftale om prisen på de nødvendige røntgenbilleder og bedøvelse, der er et led i protesebehandlingen.
Korrektion/Oppolering af protese: Oppolering af eksisterende proteser. Tillægget kan ydes til oppolering foretaget af tandlæge eller klinisk tandtekniker.
Immediattillæg pr. protese : Tillægget kan dække de korrektioner (rebasering) af en immediat-protese (som indsættes umiddelbart efter udtrækning af tænder), der er nødvendige i den første tid efter protesens indsættelse. Tillægget kan ydes til korrektioner foretaget af tandlæge eller klinisk tandtekniker.
Blødtblivende basis pr. protesedel : Tillægget kan dække udformningen af permanent blødtblivende materiale i forbindelse med nye proteser, rebasering og duplikering. Tillægget kan ydes til ændringer foretaget af tandlæge eller klinisk tandtekniker.
Det bemærkes, at tandlæger kan foretage alle dele af behandlingen med del- og helprotese. Fremstillingen af selve protesen, herunder ændringer og reparation, kan foretages af kliniske tandteknikere. Behandling hos kliniske tandteknikere med aftagelige delproteser af patienter, der har bevaret et antal naturlige tænder, med aftagelige hele eller delvise immidiatproteser og med tandproteser, der fæstes til implantater og lignende skal således ske i fællesskab med en tandlæge.
Ved indgåelsen af prisaftaler skal disse forhold tages i betragtning, og den aftalte pris på de enkelte ydelser skal være identisk, således at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg for pensionister omfattet af den samme prisaftale er ens.
Ved indgåelse af en prisaftale om briller kan der tages udgangspunkt i følgende beskrivelse af de enkelte udgiftstyper:
1. Stel
Ved indgåelse af prisaftaler bør kommunen sikre sig, at pensionisterne får valgmulighed mellem forskellige typer og/eller farver på stel. En indgået prisaftale om stel skal lægges til grund ved beregning af helbredstillæg, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Dette kan fx være tilfælde, hvor pensionisten er allergisk overfor den pågældende type stel. Såfremt allergien er lægeligt dokumenteret, beregnes helbredstillægget i stedet på grundlag af prisen på det alternative stel.
2. Glas
Såvel enkeltstyrkeglas som bifokale glas (med indbygget læsefelt) kan leveres som mineralglas og plastglas. Styrken i glassene er afgørende for, om brillen skal leveres med mineralglas eller plastglas. Generelt er det sådan, at jo større styrke (og dermed vægt/tykkelse på glas) jo mere relevant vil det være at anvende plastglas. Det bemærkes, at der kan ydes helbredstillæg til den tilstrækkelig men nødvendige brille. Udgangspunktet er derfor, at der anvendes mineralglas dog ikke ved styrker på mere end +/- 7, hvor der anvendes plastglas. Hvis brilleglasset udover afstandsstyrken skal kompensere for bygningsfejl, foretages en cylinderkorrektion af glasset.
På denne baggrund kan der anvendes følgende grupperinger ved indgåelse af prisaftaler om glas med forskellig styrke:
Enkeltstyrkeglas : Der kan aftales en pris for glas med styrker i følgende intervaller (inklusiv cylinder):
Fra +/- 0.00 til +/- 4.00 1)
Fra +/- 4.25 til +/- 7.00
Fra +/- 7.25 til +/- 10.00
Større end +/- 10.00
Bifokale glas : Der kan aftales en pris for glas med styrker i følgende intervaller (inklusiv cylinder):
Fra +/- 0.00 til +/- 4.00
Fra +/- 4.25 til +/- 7.00
Fra +/- 7.25 til +/- 10.00
Større end +/- 10.00
Herudover kan der indgås prisaftale om et særskilt tillæg til dækning af udgiften til cylinder, hvis styrken i cylinderen overstiger +/- 3.
Indslibning af egne glas i nyt stel eller nye glas i eget stel, pr. glas : Hvis det kun er nødvendigt med en delvis udskiftning af brillen (enten stel eller glas), kan der indgås prisaftale om prisen for indslibning.
Synsprøve : I det omfang synsprøven ikke er gratis, kan der indgås prisaftale om prisen for synsprøve herunder for synsprøve som det er nødvendigt at foretage i pensionistens eget hjem.
Det bemærkes, at undersøgelse ved øjenlæge ikke medfører egenbetaling for pensionisten.
Ved indgåelse af prisaftaler om fodbehandling, er det ikke som for tandproteser og briller nødvendigt at lave et så detaljeret grundlag for prisaftalen. I stedet kan der tages udgangspunkt i at aftale en pris pr. behandling .
Pris pr. behandling : Fodbehandling kan vedrøre såvel almindelig fodpleje som egentlig fodbehandling. Ved indgåelsen af prisaftaler kan der fx indgås en aftale om prisen pr. behandling hos henholdsvis statsautoriserede fodterapeuter og andre fodplejere .
Priser i henhold til aftaler om behandlinger (der er ens med hensyn til indhold), som indgås med forskellige leverandører, skal være ens, således at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg for pensionister omfattet af den samme prisaftale er ens .
Det bemærkes, at behandling af visse typer hårdhudsdannelser, ligtorne, nedgroede negle m.v. skal foretages af en fodterapeut.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 18. december 2002 Mikael Lynnerup Kristensen
Bilag 1
Bilag 1
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension § 1 I bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002 om social pension foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 6 indsættes som kapitel 6 a: » Kapitel 6 a Helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling § 28 a. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering. Stk. 2 . Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig. § 28 b. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til permanente briller, der afhjælper nær- og langsynethed, herunder bygningsfejl. Kommunen yder desuden helbredstillæg til dækning af udgiften til individuelt fremstillede læsebriller, hvis der er en synsforskel og/eller en bygningsfejl mellem øjnene på 1 dioptri eller derover. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille, hvor der ydes tilskud til stel og henholdsvis enkeltstyrkeglas og bifokale glas. Stk. 2. Til pensionister, der ønsker progressive glas, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med bifokale glas af tilsvarende styrke. Til pensionister, der ønsker kontaktlinser, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke. § 28 c. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sygesikringsloven eller anden lovgivning. § 28 d. Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig. § 28 e. Ved indgåelsen af de prisaftaler, der kan lægges til grund for beregning af helbredstillæg, bør kommunen sikre sig, at aftalen indeholder den nødvendige kapacitet, geografiske nærhed og valgmuligheder. « 2. I § 39 ændres » lovens § 14 a, stk. 1 « til: » lovens § 14 a, stk. 1 og 4 « .
3. I § 46 indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. For pensionister, der er omfattet af stk. 1, beregnes helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, i forhold til den faktiske pris på udgiften til tandproteser, briller og fodbehandling. « 4. Efter § 46 indsættes som ny paragraf: » § 46 a. Til pensionister, der har bopæl i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller i et land, hvormed Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har indgået aftale, og som modtager dansk folkepension, udbetales den supplerende engangsydelse efter ansøgning. Ansøgning indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse. Stk. 2. Den Sociale Sikringsstyrelse sender oplysning om den supplerende engangsydelse til de folkepensionister, der er nævnt i stk. 1, og træffer afgørelse om og udbetaler den supplerende engangsydelse, når ansøgning og de nødvendige oplysninger foreligger. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2003 med virkning fra 1. januar 2003.
Bilag 2
Bilag 2
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om førtidspension, invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg tilkendt efter reglerne før 1. januar 2003 § 1 I bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001 om social pension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2002, bekendtgørelse nr. 602 af 12. juli 2002 og bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 6 indsættes som kapitel 6 a: » Kapitel 6 a Helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling § 32 a. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 17 a, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering. Stk. 2 . Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig. § 32 b. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 17 a, stk. 4, til dækning af udgiften til permanente briller, der afhjælper nær- og langsynethed, herunder bygningsfejl. Kommunen yder desuden helbredstillæg til dækning af udgiften til individuelt fremstillede læsebriller, hvis der er en synsforskel og/eller en bygningsfejl mellem øjnene på 1 dioptri eller derover. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille, hvor der ydes tilskud til stel og henholdsvis enkeltstyrkeglas og bifokale glas. Stk. 2. Til pensionister, der ønsker progressive glas, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med bifokale glas af tilsvarende styrke. Til pensionister, der ønsker kontaktlinser, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke. § 32 c. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 17 a, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling. Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sygesikringsloven eller anden lovgivning. § 32 d. Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 17 a, stk. 4, til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.
§ 32 e. Ved indgåelsen af de prisaftaler, der kan lægges til grund for beregning af helbredstillæg, bør kommunen sikre sig, at aftalen indeholder den nødvendige kapacitet, geografiske nærhed og valgmuligheder. « 2. Efter § 45 indsættes som ny paragraf: » § 45 a. Helbredstillæg beregnes efter lovens § 17 a, stk. 1 og 4, og § 31, stk. 3, ved at gange den personlige tillægsprocent med 85 procent. Den beregnede procent afrundes til nærmeste hele procent. « 3. I § 53 indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. For pensionister, der er omfattet af stk. 1, beregnes helbredstillæg efter lovens § 17 a, stk. 4, i forhold til den faktiske pris på udgiften til tandproteser, briller og fodbehandling. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2003 med virkning fra 1. januar 2003.