Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/10511@2002-12-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1

Indledning

Undervisningsministeriet har som følge af de nye bestemmelser i lov nr. 485 af 31. maj 2000 om ændring af lov om folkeskolen (ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning), jf. lovbekendtgørelse 730 af 21. juli 2000, ændret reglerne om folkeskolens specialundervisning med virkning fra 1. august 2000. De nye regler er indeholdt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Baggrunden for lovændringen er, at der i 1990 blev nedsat et landsudvalg vedrørende den vidtgående specialundervisning. Under henvisning til blandt andet en række forsøg vedrørende hel eller delvis udlægning af denne undervisning fra amter til kommuner afgav udvalget i november 1996 en indstilling til undervisningsministeren. Indstillingen var tiltrådt af alle udvalgets medlemmer med undtagelse af De Samvirkende Invalideorganisationer. Den indeholdt følgende 6 hovedpunkter:

Visitationskompetencen overgår til kommunerne. Kommunen træffer beslutning om, hvorvidt et barn skal være omfattet af vidtgående specialundervisning. Amtskommunerne træffer beslutning om den konkrete foranstaltning og undervisningstilbudet. Amtskommunerne har ansvaret for specialskoletilbud, center- eller specialklassetilbud, specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner. Denne løsning indebærer, at der skal etableres en dialog og et tæt samarbejde mellem kommunerne i amtet og amtet. Ligesom der må videreudvikles generelle - formaliserede - samarbejdsmodeller, hvor såvel amtskommunale som kommunale instanser og forældre inddrages.

Det kommunale takstbeløb hæves.

Klageadgang gives alene til forældre og forældremyndighedsindehavere.

Der skal fortsat være en mulighed for lokale og regionale forsøg.

Kvaliteten i den vidtgående specialundervisning skal præciseres og styrkes. Landsudvalget udarbejder principper og kriterier, der er nødvendige forudsætninger for kvalitet i specialundervisningen. Endelig tages der skridt til et kvalitetsudviklingsprogram, der blandt andet sigter mod udvikling af den pædagogisk-psykologiske rådgivning, indholdet i og organiseringen af den vidtgående specialundervisning, samarbejdsmodeller mellem amter og kommuner m.v.

Såvel centralt som regionalt nedsættes udvalg med henblik på at sikre dialogen og følge udviklingen. I de regionale udvalg skal der på politisk niveau fx ske en drøftelse af den regionale udvikling.

Med betænkning nr. 1366 om fordelingen af opgaver i den offentlige sektor har Opgavekommissionen i december 1998 anbefalet, at Landsudvalgets indstilling fra 1996 gennemføres.

Forslaget til nyordning af den vidtgående specialundervisning er af Opgavekommissionen især begrundet med

– at tilrettelæggelsen af specialundervisningen bør foretages så tæt på det enkelte barn som muligt med udgangspunkt i barnets og familiens nærmiljø, og at det samtidig hermed bør sikres,

– at kvaliteten i specialundervisningstilbudet fastholdes,

– at det er væsentligt, at elever med behov for vidtgående specialundervisning så vidt muligt kan forblive i det almindelige folkeskolesystem for herigennem at kunne fastholde kontakten til andre børn og unge i deres lokalområde,

– at kommunerne under forskellige driftsformer i praksis varetager undervisningen af over halvdelen af de elever, der modtager vidtgående specialundervisning. Placeringen af ansvaret for alle former for vidtgående specialundervisning hos amtskommunerne nødvendiggør derfor en betydelig administrativ koordinering mellem kommunerne og amtskommunerne i de enkelte sager. Ligesom sikring af sammenhæng til den øvrige kommunale indsats - først og fremmest på det sociale område - vanskeliggøres. Endelig kan det nuværende takstniveau virke hæmmende på udviklingen af nye lokalt baserede tilbud til denne elevgruppe,

– at der er et behov for specialtilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner, som det ikke vil være økonomisk og fagligt forsvarligt at udlægge til kommunerne, idet de fleste kommuner ikke vil have den fornødne bæredygtighed til at løse disse opgaver selv,

– at der skal være et økonomisk sikkerhedsnet under den lille kommune, hvis der forekommer særligt mange svært handicappede børn.

I regeringens aftaler med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening fra den 11. juni 1999 om blandt andet amternes og kommunernes økonomi i 2000 fremgår, at disse principper er gennemført med virkning fra skoleåret 2000/2001.

I forbindelse med lovens endelige vedtagelse blev det besluttet, at bestemmelserne om den nye ordning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand tages op til revision senest i folketingsåret 2004/05. Der vil blive foretaget såvel løbende som afsluttende evaluering efter 3 år, dvs. efteråret 2003.

I tilslutning til lovændringen blev det besluttet at iværksætte et udviklingsprogram bestående af følgende temaer:

– Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

– Forældre-skolesamarbejde.

– Skoleindretning og undervisningsmidler.

– Leder- og lærerkvalifikationer.

– Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og beskæftigelse.

– Samordnet indsats skole-fritid.

– Småbørn.

– Ansvars- og opgavefordeling - formidling af viden.

Fremme af den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning

Den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner vedrørende den vidtgående specialundervisning tager sigte på, at alle elever skal undervises så tæt på deres nærmiljø som muligt, og det bør sikres, at specialundervisningen altid har den optimale kvalitet.

Udfordringen i en fælles folkeskole for alle elever består i til stadighed at arbejde med at øge den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning og dermed begrænse udskillelsen af elever begrundet i deres særlige behov og forudsætninger.

Udgangspunktet for, at folkeskolen kan rumme udfordringer for alle elever, er kravene om:

Tilpasning af undervisningen, så den rummer udfordringer og opgaver, der svarer til elevernes behov og forudsætninger.

Medtænkning af fagenes progression (klare mål).

Hensyntagen til folkeskolens værdier (elevernes alsidige udvikling og trivsel).

Vekselvirkning mellem de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer (faglighed) og tværgående emner og problemstillinger (tværfaglighed) samt anvendelse af informationsteknologi.

Skolens ledelse må skabe sådanne rammer for den almindelige undervisning, således at centrum for planlægningen bliver elevernes potentiale, kompetencer og læreprocesser med et indhold og en organisering af undervisningen, der giver oplevelser og udfordringer for alle elever. Ledelsen må derfor vægte holddannelser og gruppeformer, samt øge den pædagogiske tilgang for at skabe rum for lærernes differentiering af undervisningen. Til at støtte sig i denne funktion har skolens leder et forum for specialpædagogik, ofte kaldet skolens specialcenter.

Forum for specialpædagogik - skolens specialcenter

På mange skoler har man med udbytte nedsat et særligt udvalg eller fagligt team, der fungerer som et specialpædagogisk forum, bestående af skolens leder, repræsentanter fra såvel skolens specialundervisningspersonale som lærere fra den almene undervisning.

En skoles specialcenter (udviklingscenter eller kompetencecenter) kan med fordel organiseres som et selvstyrende team, der rådgiver skolens leder med hensyn til konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning og anden særlig støtte.

Specialcentret er en integreret del af skolens liv, som er med til at sikre den løbende debat om den enkelte skoles rummelighed.

Et specialcenter er således en persongruppe med fagkompetence og handlemuligheder, som sikrer, at den enkelte lærer, den enkelte pædagog eller det team, de indgår i, har et kvalificeret sted at gå hen med deres usikkerhed vedrørende en elevs undervisning og få rådgivning om, hvordan der kan arbejdes videre.

Medarbejdere fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og andre specialister indgår efter behov i specialcentrets arbejde, således at deres funktion kan være med til at øge kvaliteten af skolens specialundervisning.

Gennem specialcenterfunktionen får skolens leder også mulighed for såvel forebyggende drøftelser som drøftelser af de indstillede elevers vanskeligheder og særlige behov i et forum, hvor den fornødne undervisningsmæssige og pædagogisk-psykologiske ekspertise er til stede.

Ved et specialcenter forstås således ikke et fysisk rum, hvor elever modtager undervisning, men et forum, hvor pædagogiske initiativer udgår fra.

Det er ved udformningen af reglerne forudsat, at iværksættelse af specialundervisning kun finder sted i situationer, hvor udviklingen af elevens kompetencer ikke er mulig inden for rammerne af den almindelige undervisning, jf. § 1, stk.1, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Undervisningsdifferentiering

Folkeskolens almindelige undervisning skal tilrettelægges således, at den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 18.

Undervisningsdifferentiering er ikke blot en opgave for den enkelte lærer inden for det enkelte fag, men i høj grad et anliggende der omfatter lærerteamet og hele skolens virksomhed.

Undervisningsdifferentiering er et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevens forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver med henblik på at nå såvel individuelle som kollektive mål. en metode, der er knyttet til såvel tilrettelæggelsen som gennemførelsen af undervisningen.

En skolekultur, der præges af undervisningsdifferentiering omfatter således undervisningens indhold, tid, undervisningsmetoderne, undervisningsmaterialerne samt skolens samlede pædagogiske og specialpædagogiske organisation.

Ikke mindst i fagene dansk og matematik, hvor forståelsen for læsning, stavning og matematisk logik er et individuelt anliggende, skal undervisningsdifferentiering være et gennemgående princip.

Ved øget undervisningsdifferentiering bør medtænkes mulighed for opkvalificering af lærere samt kollegial vejledning i lærerteamet eller supervision fra fx Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning.

Der kan peges på en række muligheder for at øge den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning og fremme den enkelte elevs udviklingsmuligheder. Der kan blandt andet peges på følgende:

– Udvikle samarbejdsformer mellem børnehave, skole- og fritidsordninger for gensidigt at fremme kendskabet til pædagogik og institutionskultur for at skabe bedre overgange og en større grad af helhed.

– Indføre sprogstimulerende og læseforberedende aktiviteter samt aktiviteter vedrørende matematik i børnehave og børnehaveklasser, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 25, stk. 3.

– Øge elevernes lærelyst og engagement - under vejledning og med respons fra lærere og kammerater – gennem inddragelse af genrer knyttet til it, fx:

· Programmer til læsning og stavning.

· Syntetisk og digitaliseret tale.

· Tekstproduktion på computer.

· Bearbejdning af symboler og ikke-tekstbaserede informationer, fx tegninger, billeder og musik på computer.

· Arbejde med tal og grafiske afbildninger på computer.

– Fremme arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling, herunder de sociale og følelsesmæssige relationer.

– Igangsætte trivselsfremmende initiativer på skole- og klasseniveau, fx spilleregler for samværet i klassen og på skolen, handlingsplan til forebyggelse af mobning, plan for beredskab i forbindelse med sorg og krise, store elever ”adopterer” små elever samt opbygning af fælles traditioner for hele skolen.

– Inddrage Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i udviklingen af klassens og lærerteamets samarbejde, således at medarbejderen fra PPR indgår i skolens hele liv ved at være på institutionen i længere perioder.

– Udarbejde en individuel plan for elever med særlige behov og forudsætninger. Planen, der tager udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer, udarbejdes i et samarbejde i det enkelte team, der har ansvaret for elevens undervisning og drøftes med elev og forældre samt eventuelt med skolens specialcenter og PPR. Planen kan danne baggrund for drøftelse med skolens ledelse om elevens udvikling, jf. temahæfte 16, ”Skolen og specialundervisningen - om at lave individuelle undervisningsplaner”, Undervisningsministeriet 1996. I de tilfælde, hvor vidtgående specialundervisning overvejes, kan amtets ekspertise ligeledes inddrages i udviklingen af undervisningens tilrettelæggelse.

– Danne lærerteam omkring flere klasser på samme årgang eller på tværs af årgange for at skabe mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, herunder anvendelse af forskellige former for dannelse af hold ud fra varierede kriterier.

– Anvende skolens pædagogiske servicecenter i forhold til faglighed og kultur set i lyset af elevens behov for særlige metoder og undervisningsmidler.

– Inddrage skolens it-vejleder i forhold til de løsninger, som den pædagogiske anvendelse af teknologien skaber for elever med særlige behov.

– Skabe mulighed for at rekvirere rådgivning og vejledning fra specialcenter, PPR, amtet eller anden videns- eller rådgivningsenhed, også i forhold til udvikling af klassens og lærerteamets samarbejde.

På de ældste klassetrin er der mulighed for at tilbyde en undervisning, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 5.

Der kan på 10. klassetrin etableres brobygningsforløb mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, således at forskellige dele af godkendte ungdomsuddannelser indgår i forløbet. Der henvises til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb (lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999) og til temahæfte nr. 13 fra 1995 om ”Særligt tilrettelagte undervisningsforløb for 8.-10. klasse”.

Supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6

Ved supplerende undervisning forstås et undervisningstilbud, som tilbydes ud over elevens daglige timetal.

Skolen er forpligtet til at etablere supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag - jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt. - fordi eleverne har været uden undervisning i længere tid på grund af sygdom, ophold i udlandet eller lignende eller er overflyttet fra en skole, hvor undervisningen i faget med hensyn til indhold og metoder adskiller sig fra undervisningen på den nye skole.

Der kan desuden gives supplerende undervisning til elever, der af andre grunde midlertidigt har behov for faglig støtte. Der kan være tale om støtte i et eller flere fag eller lektiehjælp. Formålet er at sikre elevens faglige udvikling for på den måde at undgå senere henvisning til specialundervisning.

Den supplerende undervisning gives så vidt muligt af den eller de faglærere, som eleven har i det eller de pågældende fag.

Beslutning om at tilbyde supplerende undervisning til en elev træffes af skolens leder efter indhentet samtykke fra forældrene og i samråd med klassens lærere.

De elever, som ikke i tilstrækkelig grad kan støttes inden for rammerne af den almindelige undervisning, herunder ved supplerende undervisning, henvises til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen.

De enkelte regler

Der er i bekendtgørelsen lagt vægt på, at specialundervisning altid skal ses som en del af folkeskolens samlede indsats over for elever med særlige behov.

Tilrettelæggelsen af specialundervisningen bør foretages så tæt på det enkelte barn som muligt med udgangspunkt i barnets og familiens nærmiljø, og det bør sikres, at specialundervisningen altid har den optimale kvalitet.

Herudover er det væsentligt, at elever med behov for vidtgående specialundervisning så vidt muligt kan forblive i det almindelige folkeskolesystem for herigennem at kunne fastholde kontakten til andre børn og unge i deres lokalområde.

Om forståelsen af de enkelte regler i bekendtgørelsen skal der anføres følgende:

ad § 1, stk. 1

Bekendtgørelsen omfatter børn i børnehaveklasser og elever på 1.-10. klassetrin.

Derimod er specialpædagogisk bistand til småbørn, dvs. børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn.

ad § 2

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter alle sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen.

Konsulentbistand fra fysioterapeut og ergoterapeut, tekniske hjælpemidler eller personlig assistance kan således i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for.

Hvis personlig assistance udgør en elevs eneste særlige behov, kan folkeskolelovens § 20, stk. 2, ikke bringes i anvendelse.

Ansvaret for anskaffelsen af særlige undervisnings- og tekniske hjælpemidler ligger hos skolemyndighederne, når hjælpemidlet er nødvendigt for skolearbejdet. Dette gælder også ved anskaffelse af PC og teknologistøttet undervisningsmateriale både på skolen og i hjemmet.

Med særligt tilrettelagte aktiviteter menes aktiviteter i tilknytning til undervisningen, således at det samlede tilbud udgør en helhed. Sådanne aktiviteter, der kan være af socialpædagogisk tilsnit, kan gives i heldagsskoler, heldagsklasser, observationsskoler og interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner.

ad § 3, stk. 1

Ifølge folkeskoleloven § 12, stk. 2, forudsætter iværksættelse af specialundervisning vurdering og forslag fra PPR. Baggrunden for kravet om pædagogisk-psykologisk vurdering er, at elevernes behov for særlig støtte skal vurderes af sagkyndige.

Ved den pædagogisk-psykologiske vurdering skabes størst mulig sikkerhed for, at den støtte, som iværksættes, bliver relevant i forhold til elevens særlige behov,

– hvis klasselæreren eller andre af elevens lærere, herunder det pågældende lærerteam, vurderer, at en elevs undervisningsbehov ikke kan imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering,

– hvis indstillingen indeholder en grundig beskrivelse af den uoverensstemmelse, der er opstået mellem elevens kompetencer og potentialer, samt mulighederne for at tilrettelægge undervisningen inden for skolens almindelige rammer,

– hvis det gennem indstillingen præciseres, hvilke former for undervisningsdifferentiering, der har været anvendt, hvad der i øvrigt har været iværksat for at tilgodese elevens særlige behov, hvilke resultater der er opnået, og hvilke særlige årsager der kan være til, at elevens særlige behov ikke er blevet tilgodeset. Det er væsentligt, at der i beskrivelsen tages udgangspunkt i elevens ressourcer og potentialer, og at dette ses i forhold til den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling.

Indstillingen afgives af klasselæreren eller skolesundhedstjenesten gennem skolelederen og udarbejdes af den eller de lærere, som har taget initiativ til, at elevens situation analyseres og vurderes med henblik på eventuel iværksættelse af specialundervisning.

Af hensyn til en grundig og helhedspræget beskrivelse må det forventes, at elevens situation over en periode har været drøftet i det lærerteam, der er ansvarlig for elevens undervisning, ligesom andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven og dennes forældre inddrages i drøftelserne forud for udarbejdelsen af indstillingen.

Det forudsættes, at skolelederen ledelsen og specialcentret har været med i de pædagogiske overvejelser, inden en eventuel indstilling foretages, og at PPR har været medinddraget som katalysator og supervisor eller på anden måde har bidraget til en afdækning af de relationer, som spiller ind på resultatet af undervisningen.

ad § 3, stk. 2

Skolelederen har ansvaret for, at alle muligheder for at imødekomme elevens særlige behov – blandt andet gennem undervisningsdifferentiering - er afprøvet.

Skolelederen sikrer/påser, at indstillingen indeholder den ovenfor nævnte beskrivelse af, hvad der hidtil er gjort for eleven, ligesom skolelederen har ansvaret for, at forældrenes holdning til indstillingen er indhentet, jf. stk. 4.

ad § 3, stk. 3

Ønsker forældrene eller eleven selv en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan dette ske ved direkte henvendelse til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning.

ad § 3, stk. 4

Indstilling afgives efter samråd med forældre og elev.

Hvis forældrene ved drøftelserne med klasselæreren ikke kan tilslutte sig, at der foretages en pædagogisk- psykologisk vurdering, forelægges spørgsmålet for skolens leder, der endnu en gang overvejer andre muligheder for at undervise eleven inden for rammerne af den almindelige undervisning. Skolelederen afgør, om det må anses for absolut påkrævet, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på en belysning af elevens eventuelle behov for specialundervisning, således at skolen kan kvalificere sig til gennem differentiering og specialundervisning at yde den optimale undervisning for den enkelte elev.

ad § 3, stk. 5-8

Den pædagogisk-psykologiske vurdering omfatter en vurdering af elevens kompetencer og potentialer, herunder de særlige læringsbetingelser som er karakteristiske for den pågældende elev, samt et eller flere forslag til hvorledes elevens særlige behov kan imødekommes. Der udarbejdes eventuelt en pædagogisk-psykologisk rapport.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering

Den pædagogisk-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens faglige, personlige eller sociale kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og dennes forældre rådgivning om relevante tilbud, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger. I nogle tilfælde kan vurderingen gennemføres som en analyse af elevens særlige behov på grundlag af foreliggende oplysninger fra elevens lærere, forældre og andre nøglepersoner om elevens og klassens faglige og sociale funktion.

I andre tilfælde er en mere grundig og dybtgående undersøgelse af elevens individuelle faglige og sociale kompetencer og potentialer påkrævet, hvilket forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgelsen.

Hvor omfattende undersøgelsen skal være, afhænger af elevens behov og den sammenhæng, som eleven befinder sig i.

I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med undersøgelser og udtalelser fra andre sagkyndige.

PPR har ansvaret for at inddrage disse andre sagkyndige. Forældrene skal altid deltage i beslutningerne om inddragelse af supplerende undersøgelser.

Forældrene skal altid medvirke centralt i forløbet, dels fordi de kan bidrage med nødvendige oplysninger, dels fordi deres medvirken er afgørende for skolens muligheder for at tilgodese elevens særlige behov.

I en række tilfælde vil den pædagogisk-psykologiske undersøgelse vise, at elevens udviklingsmuligheder i høj grad er afhængig af andre i elevens omgivelser, i skolens pædagogiske miljø, i fritiden og i familien. Derfor bør løsningsmulighederne findes på baggrund af en tværfaglig og tværsektoriel vurdering, og tilrettelæggelse af specialundervisning bør ske i fællesskab med de involverede og forældrene.

Når vidtgående specialundervisning kan blive aktuel, bør amtets rådgivning inddrages så tidligt som muligt for at give de involverede lejlighed til at drøfte amtets tilbud set i sammenhæng med kommunens muligheder.

Forslaget til og beslutningen om iværksættelse af specialundervisning

PPR udarbejder et forslag til specialundervisning, som svarer til den enkelte elevs forudsætninger og behov.

Ved udarbejdelsen af forslaget skal der lægges afgørende vægt på elevens og forældrenes ønsker. Forslaget skal foreligge i skriftlig form. Forældrene kan eventuelt være medunderskrivere af PPR’s forslag.

Forslaget skal indeholde en stillingtagen til formen, omfanget og arten af specialundervisningen, herunder til spørgsmålet om hvorvidt undervisningen skal gives som specialundervisning i medfør af § 20, stk. 1, eller § 20, stk. 2, i folkeskoleloven, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.

Hvis forældrene ikke kan tilslutte sig det konkrete forslag, er det absolut påkrævet, at dette oplyses i forbindelse med forelæggelsen af forslaget for skolens leder.

Hvis konklusionen af den pædagogisk-psykologiske vurdering er, at der ikke bør iværksættes specialundervisning, skal PPR orientere skolelederen herom og efter samråd med denne drøfte elevens situation med lærerne, herunder foreslå mulige foranstaltninger inden for rammerne af den almindelige undervisning for at imødekomme elevens særlige behov.

Skolelederen træffer afgørelse på baggrund af forslaget fra PPR. Afgørelsen skal begrundes, og den skal foreligge skriftligt. Skolens leder skal orientere forældrene om deres klagemuligheder.

Rapporten

PPR kan med henblik på at kvalificere elevens videre undervisning udarbejde en rapport, der nærmere beskriver vurderingen af elevens særlige behov og det øvrige grundlag for forslaget. Dette gælder i tilfælde, hvor en elev har behov for vidtgående specialundervisning, eller hvor de beslutninger, der lægges op til, er af mere indgribende karakter. Der skal endvidere altid udarbejdes en rapport, hvis forældrene ønsker det.

Den Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning skal gøre forældrene bekendt med indholdet af rapporten. Forældrene skal desuden orienteres om, at de har ret til en kopi af rapporten, jf. forvaltningsloven.

Den pædagogisk-psykologiske rapport fremsendes til skolens leder. Klasselæreren, lærerteamet og andre, der har medvirket ved indstillingen til den pædagogisk-psykologiske vurdering, orienteres om indholdet. Andre lærere, der underviser eleven, og andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven kan efter behov gøres bekendt med rapportens indhold.

Rapporten er fortroligt materiale. Det anbefales, at rapporten, efter at skolen er orienteret, tilbagesendes til PPR.

Oplysninger fra rapporten kan kun videregives af PPR til andre selvstændige forvaltningsmyndigheder,

fx børnepsykiatriske afdelinger i tilfælde, hvor betingelserne i forvaltningslovens § 28 er opfyldt, dvs. at forældrenes samtykke som hovedregel foreligger.

ad § 3, stk. 10

Som udgangspunkt gennemføres specialundervisningen på elevens egen skole.

Det kan være nødvendigt, at eleven overflyttes til anden skole i kommunen, hvis distriktsskolen ikke selv råder over et relevant specialundervisningstilbud.

Hvis et sådant tilbud heller ikke findes på en anden skole i kommunen, må skolemyndighederne undersøge mulighederne for at indgå en overenskomst med en anden kommune, hvor der findes et relevant tilbud for den pågældende elev.

ad § 3, stk. 11

Der henvises til Undervisningsministeriets vejledning nr. 83 af 10. juni 1999 om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/ anbringelsessteder.

Som udgangspunkt skal børn og unge, der opholder sig på dagbehandlingstilbud/anbringelses-steder, undervises i den almindelige folkeskole, også hvis de har behov for specialundervisning.

Den undervisning, som foregår på dagbehandlingstilbud/anbringelsessteder, er altid specialundervisning, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det er de stedlige skolemyndigheder, der beslutter, hvor og hvordan undervisningen skal varetages, i lighed med hvad der gælder for alle andre børn og unge, der bor i kommunen. Ved vidtgående specialundervisning er det dog amtet, som træffer afgørelse om det nærmere indhold af undervisningen. Amtets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 2. 4

ad § 4

I særligt presserende tilfælde kan der iværksættes specialundervisning med øjeblikkelig varsel. Den sædvanlige procedure skal iværksættes, hvis specialundervisningen ikke er af ganske kort varighed, dvs. under 15 skoledage.

Specialundervisning efter § 4 kan ikke anvendes som en disciplinær sanktion. Det må således være en forudsætning for at etablere øjeblikkelig specialundervisning, at der er grund til at antage, at eleven har behov for den specialpædagogiske indsats. § 5, stk. 1

ad § 5, stk. 1

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen om, hvornår der indtræder en pligt for amtskommunen til at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år. Den gældende ordning, hvorefter et amtsråd kan afslå en indstilling fra en kommunalbestyrelse om iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, ophører derfor samtidig.

Begrundelsen for kommunalbestyrelsens afgørelse om henvisning til vidtgående specialundervisning kan være, at kommunen ikke har den ekspertise eller de faciliteter, der er nødvendige for at tilgodese det enkelte barns behov. Begrundelsen kan også være af overvejende økonomisk karakter.

Henvisning kan fx forekomme i tilfælde, hvor kommunen selv er i stand til at løse opgaven fagligt forsvarligt, men hvor udgifterne i forbindelse hermed væsentligt vil overstige det fastsatte takstbeløb, som kommunerne efter bestemmelserne herom skal erlægge til amtskommunen, når denne overtager ansvaret for barnet eller den unge.

En del af denne undervisning er også amtets forpligtelse til at yde særlig rådgivning og at stille særlige hjælpemidler til rådighed for undervisningen.

Kommunen bør anvende amtets rådgivning, jf. § 3, stk. 7, inden beslutning om henvisning til vidtgående specialundervisning finder sted. Denne anvendelse af amtets særlige rådgivning finder sted uden økonomisk mellemværende mellem amt og kommune.

Henvisning til amtet skal være ledsaget af et forslag om den nærmere ordning for elevens undervisning. Dette forslag udarbejdes almindeligvis af PPR.

Amtets beslutning træffes under hensyn til kommunens indstilling, jf. § 5, stk. 1, og i samarbejde med forældrene. Hvis parterne har forskellige ønsker og forslag, må der gennemføres en forhandling. § 5, stk. 2 og 3

ad § 5, stk. 2 og 3

Amtet kan ikke afvise en kommunes henvisning af en elev til vidtgående specialundervisning.

Det er imidlertid amtet, der træffer den endelige afgørelse om, hvorledes undervisningen skal organiseres og tilrettelægges, herunder om eleverne skal undervises i en amtskommunal specialskole, i et center- eller specialklassetilbud eller henvises til institutioner i andre amter.

Amtet vil også kunne indgå aftale og overenskomster med en primærkommune, herunder elevens bopælskommune, om, at eleven undervises i en kommunal specialklasse eller som enkeltintegreret i en almindelig klasse.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om en konkret foranstaltning, kan kommunen vælge at omgøre sin beslutning om henvisning til amtet for selv at iværksætte de fornødne foranstaltninger.

ad § 5, stk. 4

Amtsrådet kan træffe beslutning om den vidtgående specialundervisning i elevens dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3. Om organisering af denne undervisning henvises til Undervisningsministeriets vejledning nr. 83 af 10. juni 1999 om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/anbringelsessteder.

ad § 5, stk. 5

Amtsrådet skal ved sin beslutning om den nærmere ordning af undervisningen lægge betydelig vægt på forældrenes ønske. Forældrenes og elevens ønsker med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.

Der bør i ganske særlig grad lægges vægt på forældrenes ønsker, hvis valget står mellem at opfylde elevens behov for undervisning på en amtskommunal specialskole, i en amtslig specialklasse eller ved et tilbud med vidtgående specialundervisning, fx på elevens distriktsskole.

Forældrene bør i videst muligt omfang kunne vælge mellem forskellige tilbud.

ad § 6

Det påhviler henholdsvis kommunen og amtet gennem tilsyn at følge udviklingen hos elever, der er henvist til specialundervisning blandt andet gennem drøftelse med de implicerede lærere og med forældrene og eleven med henblik på ændringer og justeringer af den fastsatte ordning.

Der skal mindst 1 gang om året tages stilling til, om den hidtidige ordning bør fortsætte, ændres eller ophøre.

I grundlaget for det kommende års vidtgående specialundervisning tages højde for de særlige aktiviteter, som er knyttet til skoleårets pædagogiske aktiviteter, fx lejrskoleophold, ekskursioner og andre aktiviteter, som indgår i årsplanlægningen.

I tilfælde, hvor en elev modtager specialundervisning uden for den kommune, hvor den pågældende elev bor, holder PPR for hjemkommunen sig underrettet om elevens udvikling og om de trufne beslutninger om elevens undervisning, fordi der kan være mulighed for, at eleven senere skal modtage undervisning i hjemkommunen.

PPR i skolekommunen skal derimod altid udføre rådgivningens opgaver i forbindelse med eventuel henvisning til vidtgående specialundervisning på samme måde som for alle andre elever bosat i kommunen.

ad § 7

Organisationsformer

Det fremgår af reglerne, at specialundervisning kan organiseres på måder, der indebærer en mindre eller større udskillelse af eleverne i forhold til den almindelige undervisning.

Der er imidlertid ikke herved fastsat regler om de nærmere former for specialundervisning.

Man kan ud fra de lokale behov strukturere specialundervisningen fleksibelt og på grundlag af andre organisationsformer end de hidtil kendte som specialundervisning i klassen, i specialklasser eller enkeltmandsundervisning, fx som grupper eller på hold i fleksible og afbrudte tidsperioder.

Specialundervisning kan træde i stedet for timer i den almindelige undervisning, hvor elever i en kort periode får intensiv specialundervisning med et stort antal timer i form af læsekurser m.v.

Der er ikke noget til hinder for, at en elev kan modtage undervisning i nogle fag og timer i en specialklasse og i andre timer i en almindelig klasse. Elevens primære tilhørsforhold skal dog altid afklares.

Der er ikke fastsat regler om elevtallet inden for de forskellige organisationsformer. Det forudsættes, at elevtallet afpasses efter elevernes behov og muligheder.

Man skal dog være opmærksom på, at elevtallet i de grupper, hvor specialundervisningen finder sted, har en sådan størrelse, at der kan gennemføres en undervisning med udstrakt grad af differentiering.

I de tilfælde, hvor eleven skal bevare sit tilhørsforhold til den almindelige klasse, skal tilrettelæggelse af specialundervisningen ske i samarbejde med klassens lærerteam.

Specialundervisningen kan ofte med fordel gives uden for den almindelige skoledag, blandt andet under hensyntagen til elevens helhedssituation og forældreønsker.

ad § 9, stk. 1-2

Timeplaner og læseplaner

For specialklasser og specialskoler udarbejdes timeplaner, der omfatter elevernes ugentlige undervisningstimetal i de enkelte fag.

Undervisningen i specialklasser er omfattet af de almindelige læseplaner for de enkelte fag.

Kommunalbestyrelsen vil dog efter forslag fra skolebestyrelsen kunne fastsætte særlige læseplaner for specialklasser. Disse særlige læseplaner vil kunne omfatte nødvendige og hensigtsmæssige fravigelser m.m. fra de almindelige læseplaner, fx kan undervisning i et fag gives på et andet klassetrin end det sædvanlige.

Ud over læseplanen bør der for hver enkel elev i specialundervisningen udarbejdes en individuel plan for elevens undervisning. Der henvises til Undervisningsministeriets Temahæfte 16 fra 1996.

Den individuelle plan bør i almindelighed udarbejdes af den lærer eller det lærerteam, der har ansvaret for elevens specialundervisning. Planen skal udarbejdes sammen med eleven og forældrene.

Fra 6. klasse afstemmes planen efter elevens uddannelsesplan, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 6. juni 2000 om uddannelsesplaner i folkeskolen.

ad § 9, stk. 5

Arbejdspraktik er en særlig ordning for specialundervisningens elever på 8.-10. klassetrin. Den adskiller sig fra de almindelige erhvervspraktikformer, blandt andet ved at eleverne kan aflønnes med en såkaldt arbejdsdusør, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter.

Et væsentligt formål med arbejdspraktikken er at sikre eleven en foreløbig erhvervsplacering ved skolegangens ophør.

Hvis der i særlige tilfælde for en elev i 8.-10. klassetrin påtænkes længerevarende ophold i arbejdslivet, kan der meddeles helt eller delvis tilladelse til udskrivning, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4.

I 10. klasse er der mulighed for, at det samlede timetal i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde med elevens og forældrenes samtykke kan overstige de sædvanlige 14 timer og forøges til et timetal svarende til højst 18 timer ugentligt.

Der sigtes her blandt andet på elever, der ikke vælger fremmedsprog nummer to.

Skolen kan yde de ekstra 4 timers undervisning i obligatoriske fag som specialundervisning, hvis eleven og forældrene ønsker det.

Beslutning herom træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Hvis en elev gennem hele sit skoleforløb har været fritaget for engelsk, kan fritagelse for dette fag også ske på 10. klassetrin. Eleven skal i stedet have et øget antal timer i dansk og matematik.

I forlængelse heraf kan der tilføjes følgende:

Elever i specialklasser har ret til at deltage i skolens almindelige valgfag. Skolen rådgiver eleverne om, hvilke valgfag de har mulighed for at deltage i. Dette kan ske i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen for eleven.

Der kan eventuelt etableres specialundervisning i et valgfag på små hold.

I henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 5, nr. 1-3, skal der i 10. klasse ud over den obligatoriske undervisning i dansk, matematik og engelsk tilbydes yderligere undervisning i disse fag som tilbudsfag.

Dette giver mulighed for at etablere ekstra undervisning, herunder i læse- og stavetræning og i skriftlig fremstilling. Deltagelse i en sådan ekstra undervisning beror på elevens eget valg og kræver ikke en henvisning af eleven i henhold til bestemmelserne om specialundervisning.

For så vidt angår undervisning på de ældre klassetrin af elever med særlige behov henledes opmærksomheden på Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 6. juni 2000 om uddannelsesplaner i folkeskolen, herunder særlig på bestemmelserne i § 1, stk. 4, og § 9.

Det afhænger af elevens forudsætninger og ønsker, hvorvidt skolen bør tilråde en elev med særlige behov at indstille sig til folkeskolens prøver efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Der bør tages stilling til dette spørgsmål ved udarbejdelsen af uddannelsesbogen.

Alle elever i 10. klasse skal udføre en selvvalgt opgave, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 497 af 31. maj 2000 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse.

Indhold og form for opgaven afhænger af elevens interesser og forudsætninger og af uddannelsesplanen.

ad § 9, stk. 7

Reglen omfatter elever, hvis undervisningsbehov efter en konkret vurdering bedst tilgodeses ved, at undervisningsforløbet i folkeskolen strækkes over 11 år.

Bestemmelsen medfører, at eleverne vil kunne indstille sig til folkeskolens afgangsprøver efter 11 års undervisning ud over børnehaveklassen.

Bestemmelsen omfatter kun elever, der er henvist til vidtgående specialundervisning.

ad § 10, stk. 2

I ganske særlige tilfælde, hvor den hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng, kan der iværksættes enkeltmandsundervisning.

Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender en indstilling herom fra skolen, og der foreligger en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Hvis det er nødvendigt at iværksætte enkeltmandsundervisning, skal undervisningen etableres straks eller efter få dage, således at eleven ikke er uden undervisning i en periode. Det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på 1.-3. klassetrin og mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer på de øvrige klassetrin.

Skolemyndighederne skal uden ophør undersøge mulighederne for at henvise eleven til et egnet tilbud på en skole, således at enkeltmandsundervisningen får en så kort varighed som muligt.

Enkeltmandsundervisning bør ikke strække sig ud over det indeværende skoleår.

ad § 11

Bestemmelsen om fritagelse for et af folkeskolens fag - dog ikke dansk eller matematik - tager sigte på de situationer, hvor en specifik funktionshæmning på afgørende måde hindrer eleven i at få udbytte af undervisningen i faget.

Fritagelsesmuligheden er ikke beregnet for elever, der har generelle funktionsvanskeligheder i forhold til undervisningens almindelige faglige niveau. Fritagelse kan kun finde sted, hvis eleven i de frigjorte timer får anden relevant undervisning.

ad § 12

Karaktergivning kan erstattes af en skriftlig udtalelse efter aftale med elev og forældre.

Opmærksomheden henledes på, at de almindelige betingelser for gennemførelse af folkeskolens afgangsprøver under visse omstændigheder kan fraviges, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 1998 om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver og Undervisningsministeriets vejledning nr. 210 af 18. december 2001 om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver.

ad § 14, stk. 1

Når en elev flytter skole, skal flyttemeddelelsen blandt andet indeholde oplysning om, hvorvidt eleven har været henvist til specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter.

Skolen kan med forældrenes samtykke via den lokale Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning rekvirere eksisterende forslag, rapporter, erklæringer m.v. med betydning for den videre tilrettelæggelse af specialundervisningen.

PPR i fraflytningskommunen kan i særlige tilfælde med forældrenes tilslutning fremsende oplysninger om eleven til den rådgivning, der betjener den nye skole.

En sådan fremgangsmåde bør overvejes i tilfælde, hvor en elev har specifikke undervisningsbehov, og hvor det står klart, at eleven ikke vil kunne klare skolesituationen, hvis ikke disse behov bliver tilgodeset straks ved optagelsen i den nye skole.

I ganske særlige tilfælde kan oplysninger af ovenstående karakter videregives, uden at forældrenes samtykke har kunnet opnås, jf. undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 28 om videregivelse af fortrolige oplysninger mellem forskellige myndigheder.

ad § 14, stk. 2

De pædagogisk-psykologiske rapporter skal som udgangspunkt tilintetgøres, når de ikke længere har eller kan få praktisk betydning, og senest når eleven udskrives af folkeskolen eller af et undervisningstilbud uden for folkeskolen.

Det kan dog ofte være i elevens og forældrenes interesse, at rapporten opbevares i en periode efter ophør af skolegangen med henblik på fx dispensation ved optagelse på uddannelser, eventuelle retslige spørgsmål m.v. Rapporten skal opbevares i 10 år efter, at eleven er udskrevet af folkeskolen, såfremt eleven eller dennes forældre måtte ønske det.

PPR vejleder forældrene om mulighederne.

ad § 15, stk. 1 og 2

Reglerne skal sikre, at elever, der har modtaget specialundervisning i folkeskolen, også efter skolegangens ophør får relevant rådgivning og vejledning, herunder tilbud om særligt tilrettelagt uddannelse og indføring i arbejdslivet.

Det skal i den enkelte kommune afklares, hvem der er ansvarlig for, at dette sker.

ad § 16

For at sikre kvalitet i specialundervisningen indgår hos skolemyndighederne en forpligtelse til at sikre lærernes og andet personales kompetence, ikke mindst efter ændringerne af opgavefordelingen mellem amter og kommuner vedrørende vidtgående specialundervisning.

ad § 18, stk. 1

Der henvises til Undervisningsministeriets vejledning nr. 83 af 10. juni 1999 om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/ anbringelsessteder.

ad § 19, stk. 1 og 2

Forældrene har som de eneste ret til at klage over en afgørelse vedrørende specialundervisning af deres barn.

Klager over afgørelser vedrørende specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 1 (almindelig specialundervisning) kan indbringes for kommunalbestyrelsen, der har den endelige administrative afgørelse.

Klagen skal indgives inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse.

Klager over afgørelser vedrørende specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 (vidtgående specialundervisning) kan indbringes for Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning for så vidt angår

– kommunalbestyrelsens afgørelse om at henvise eleven til vidtgående specialundervisning ved en amtskommunal foranstaltning,

– kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at henvise en elev til vidtgående specialundervisning ved en amtskommunal foranstaltning (her er det vigtigt, at denne ikke-beslutning kommer til at fremstå både eksplicit og synlig for forældrene),

– kommunalbestyrelsens afgørelse om at tilbagekalde en henvisning,

– amtsrådets beslutning om foranstaltningens nærmere indhold.

Klagen skal indgives inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse.

Den myndighed, der træffer afgørelse, har pligt til at oplyse forældrene om klageadgangen.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 6. december 2002 Erik Thorsen /Ole Hansen

Bilag 1

Bilag 1 Inspirations- og vejledningsmateriale På en række områder udsender ministeriet inspirations- og vejledningsmateriale vedrørende specialundervisningens indhold og tilrettelæggelse. Der er således udsendt: Temahæfte nr. 10 fra 1995 om Læsning - hvordan får vi godt begyndt? Temahæfte nr. 11 fra 1995 om Undervisning af elever med synshandicap. Temahæfte nr. 12 fra 1995 om Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder. Temahæfte nr. 13 fra 1995 om Særligt tilrettelagte undervisningsforløb for 8.-10. klasse. Temahæfte nr. 16 fra 1996 om Skolen og specialundervisning - om at lave individuelle undervisningsplaner. Temahæfte nr. 17 fra 1996 om Handicappede elever i idrætsundervisningen. Temahæfte nr. 20 fra 1997 om Læsning - Hvad kan vi? Hvad vil vi? Håndbogsseriens nr. 2 fra 2000 om Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder Vejledning om pædagogisk-psykologisk rådgivning, Undervisningsministeriet 2000. Informationsfolder fra KVIS programmet ”På vej mod bedre specialundervisning”, Undervisningsministeriet 2002 Websites med relevans for specialundervisning: Website for URO-Net: http://www.tess.dk/uronet Website for PPR-Net: http://www.tess.dk/ppr-net Website for KVIS programmet: http://www.kvis.org Website for specialundervisning i Norden: http://www.nordspes.org Website for specialundervisning i EU: http://www.european-agency.org Andre websites: Undervisningsministeriet: http://www.uvm.dk (grundskolen - børn og unge med særlige behov http://www.uvm.dk/grundskole/behov) Kommunernes Landsforening: http://www.kl.dk Amtsrådsforeningen: http://www.arf.dk Skole og Samfund: http://www.skole-samfund.dk De Samvirkende Invalideforeninger: http://www.handicap.dk Regelsæt fra andre ministerier vedrørende børn og unge med særlige behov: Kapitel 3 (ydelser til børn og unge m.fl. med særlige behov) i lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som ændret ved lov nr. 344 af 27. maj 2002 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet).

Versioner

1. 2002-12-06, til 2008-01-23