Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9029@2002-01-01/da

Indhold

1. Indledning

Vejledning nr. 2, 2002. B-værdivejledningen

Oversigt over B-værdier Indhold FORORD 1 INDLEDNING 1.1 FREMGANGSMÅDE 1: 1.1.1 B-værdier med baggrundsdokumentation og datablad 1.2 FREMGANGSMÅDE 2: 1.2.1 B-værdier uden baggrundsdokumentation og datablad 1.3 PROCEDUREN 2 LISTEN OVER B-VÆRDIER 2.1 KOMMENTARER TIL DE ENKELTE KOLONNER I B VÆRDILISTEN: 2.1.1 Stofnavn 2.1.2 CAS-nr. 2.1.3 B-værdier (enheder) 2.1.4 L (Lugt) 2.1.5 Hovedgruppe (Hvd. grp.) 2.1.6 Tabel 2.1.7 Klasse - (Kl) 2.1.8 År 2.1.9 Baggrundsdokument (Bagg.dok.) 2.1.10 Datablad 2.2 SÆRLIGE STOFFER OG STOFGRUPPER 2.2.1 Blandingsfortyndere 2.2.2 Lægemiddelstoffer, bekæmpelsesmidler og biocider 2.2.3 Olie- og kulafledte stoffer/produkter 2.2.4 Formaldehyd 2.2.5 Olietåger, mineralsk olie 2.2.6 Polyaromatiske hydrocarboner, PAH 2.2.7 Klorerede opløsningsmidler 2.3 SVEJSERØG 2.3.1 Svejsning i ulegeret stål 2.3.2 Svejsning i legeret stål 2.4 ADMINISTRATIVT FASTSATTE B-VÆRDIER (VARSLINGSLISTEN) 2.5 B-VÆRDILISTEN 3 DATABLADE Acetone Acrolein Acrylonitril Aluminium-forbindelser Antimon-forbindelser Aromatiske kulbrinter (C 9 aromater) Benzoesyre Butanonoxim Butylacetater γ-Butyrolacton Caprolactam Chlor Chloroform Chlorphenoler Dialkylsulflder 1,1-Dichlorethen (1,1-Dichlorethylen) 1,2-Dichlorethener (1,2-Dichlorethylen) 1,1-Dichlor-1-fluorethan Dichlormethan 1,2-Dichlorpropan Diethylether Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) Diethylsulfat 3-Ethylhexylacrylat Ethylsilikat (tetraethylortosilicat) Fluorider, uorg.-forbindelser Formaldehyd Furfural (2-Furaldehyd) Glutaraldehyd Hydrogencyanid, cyanider Isopropanol (Propan-2-ol) Kvaternære ammoniumforbindelser Magnesium, uorg.-forbindelser Mangan-forbindelser Methanol 5-Methyl-2-hexanon Methylisobutylketon (4-Methylpentan-2-on) N-Methylpyrrolidon Methyl- tert -butylether (MTBE) Mineralsk terpentin, aromatholdig Mineralsk terpentin, aromatfri Nitrobenzener Nitrochlorbenzener Nitrophenoler Nonylphenol Nonylphenolethoxylater Ozon Phthalater, andre end DEHP Piperidin Propylencarbonat Styren Sæber Tetrachlorethylen Tetrachlormethan (Carbontetrachlorid) Tin, uorg.-forbindelser Titandioxid 1,1,1-Trichlorethan Trichlorethylen Triglycidylisocyanurat Tripropylenglycoldiacrylat Vanadium-forbindelser Vinylchlorid (Chlorethylen) Forord Denne vejledning om B-værdier er en opdatering af Orienteringen fra Miljøstyrelsen, nr. 15, 1996. Vejledningen, der skal anvendes i tæt sammenhæng med Luftvejlednin­gen (Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001), indeholder de hidtil eksisterende B-værdier, samt de nye B-værdier der er blevet fastsat af Miljøstyrelsen i perioden 1996 - maj 2001. I denne opdaterede udgave er der foretaget en række rettelser i listen over B-værdier. For relevante stoffer der kan indgå i blandingsfortyn­dere, og hvis B-værdi er lugtbaseret, er klassen blevet ændret til en min­dre restriktiv. Det betyder at nogle stoffer er flyttet fra klasse I til klasse II og andre stoffer fra klasse II til klasse III. I vejledningen er indført afsnit om blandingsfortyndere, lægemiddel­stoffer mv., olie- og kulafledte stoffer/produkter, formaldehyd, olietåger, PAH-forbindelser, klorerede opløsningsmidler og svejserøg, samt en liste der indeholder de administrativt fastsatte B-værdier (varslings­listen). Vejledningen medfølger på diskette i Word-version. Kemisk nomen­klatur kan være vanskelig - derfor anbefales det at bruge Word's søge­funktion til at søge på synonymer og CAS-nr. i tabellen. Databladene er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Institut for Fødevare­sikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet. 1 Indledning En B-værdi (bidragsværdi) er ifølge Luftvejledningen en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i omgivelserne. B-værdier anvendes for at beskytte befolkningen mod skadelige effek­ter/gener fra luftforureningen. Derfor fastsættes B-værdier ud fra et generelt ønske om et højt beskyttelsesniveau - det vil sige at beskyttelsen både skal omfatte særligt følsomme grupper, og tage hensyn til at der er tale om vedvarende udsættelse. B-værdier skal derfor betragtes som en sikkerhedsgrænse og ikke en faregrænse. Principperne for fastsættelse af en sundhedsbaseret grænseværdi (luft­kvalitetskriteriet), der er grundlaget for fastsættelse af en B-værdi, er ikke nærmere beskrevet i denne vejledning. Principperne, der er under opdatering, vil i stedet blive beskrevet i en særskilt vejledning der også omfatter principperne for fastsættelse af kvalitetskriterier for jord og vand. Vejledningen forventes udgivet i 2002. I de tilfælde hvor Miljø­styrelsen ikke har fastsat en B-værdi for et stof, bør den godkendende myndighed i forbindelse med virksomhedsgodkendelser anvende principperne, beskrevet i bilag A til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. En B-værdi der er fastsat af Miljøstyrelsen, kan i princippet være fastsat efter to forskellige fremgangsmåder: 1.1 FREMGANGSMÅDE 1: 1.1.1 B-værdier med baggrundsdokumentation og datablad B-værdien er fastsat efter omfattende litteratursøgning og dataindsam­ling vedrørende sundhedsskadelige effekter ved udsættelse for stoffet. Ud fra de indsamlede data udarbejdes et kriteriedokument (baggrunds­dokument) med kritisk gennemgang og vurdering af informationerne samt udpegning af den kritiske effekt i forbindelse med udsættelse for stoffet. For stoffer hvor der anses at være en nedre tærskelværdi for sundheds­skadelige effekter, fastsættes herefter et luftkvalitetskriterie, dvs. en sundhedsmæssigt baseret grænseværdi, ved anvendelse af tre sikker­hedsfaktorer. Ved fastsættelse af luftkvalitetskriteriet for stoffer, der er kræftfremkal­dende på grund af genotoksiske egenskaber, anvendes ikke sikkerheds­faktorer, idet man antager at der ikke eksisterer en nedre tærskelværdi for sundhedsskadelig effekt. Luftkvalitetskriteriet beregnes i stedet ved hjælp af den såkaldte one-hit model. Luftkvalitetskriteriet bruges herefter som udgangspunkt for fastsættelse af B-værdien, idet andre forhold kan spille ind ved fastsættelse af den endelige B-værdi. Som oftest er B-værdien dog lig med luftkvalitets- kriteriet. For stoffer, der er kræftfremkaldende på grund af genotoksiske egenskaber, fastsættes B-værdien imidlertid til 40 x luftkvalitetskriteriet. For disse stoffer er det den samlede dosis og dermed i realiteten gen­nemsnitskoncentrationen af stoffet, der er afgørende for en effekt. Meteorologiske spredningsberegninger har vist at gennemsnitskon­centrationen målt over 1 år vil være ca. 1/40 af den B-værdi, der bereg­nes i henhold til vejledningen. Sædvanligvis er der ud over kriteriedokumentet, der er på engelsk, ud­arbejdet et dansk resume i form af et datablad. B-værdier der er fastsat efter denne fremgangsmåde, er i tabellen afkrydset for baggrundsdoku­mentation og for datablad. Kriteriedokumenter og datablade har været drøftet i en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra Institut for Fødevaresikkerhed og Tok­sikologi, Fødevaredirektoratet, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Nye og reviderede B-værdier kan anvendes, når der er sket en officiel skriftlig udmelding herom fra Miljøstyrelsen. 1.2 FREMGANGSMÅDE 2: 1.2.1 B-værdier uden baggrundsdokumentation og datablad Foreløbige B-værdier er administrativt fastsatte værdier. Stoffet kan have en foreløbig B-værdi af flere grunde. Datagrundlaget har for nogle stoffer været så sparsomt at der ikke på et sundhedsfagligt grundlag kan fastsættes en B-værdi. For andre stoffer fastsættes B-værdien på baggrund af strukturlighed med beslægtede stoffer der i forvejen er optaget med en B-værdi på listen over B-vær­dier. For stoffer hvor der findes data, kan en foreløbig B-værdi fastsæt­tes ud fra en mere overordnet gennemgang af stofmonografier og op­slagsværker. For B-værdier fastsat efter fremgangsmåde 2 kan særlige tekniske, øko­nomiske eller sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelsen af værdierne føre til at stofferne revurderes efter fremgangsmåde 1. Foreløbige B-værdier betragtes som orienterende, men kan anvendes i konkrete godkendelsessager ved aftale myndigheden og virksomheden imellem. 1.3 PROCEDUREN Der vil løbende ske en opdatering af vejledningen for at sikre at kend­skabet til nye B-værdier og datablade vil blive udbredt. Der arbejdes p.t. på at gøre tabeller og datablade tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemme­side. Nye B-værdier, fastsat efter fremgangsmåde 1, vil løbende blive varslet normalt med en frist på 3 måneder, således at værdierne herefter umid­delbart kan indgå i førstkommende opdaterede vejledning. Nye B-værdier, fastsat efter fremgangsmåde 2, vil i vejledningen blive varslet i en særskilt liste - "Varslingslisten". Ved den efterfølgende opdatering af vejledningen vil de nye B-værdier indgå i B-værdilisten. Dette betyder at der vil være mulighed for at komme med kommenta­rer/indsigelser, så længe stofferne befinder sig på varslingslisten. 2 Listen over B-værdier 2.1 KOMMENTARER TIL DE ENKELTE KOLONNER I B-VÆRDILISTEN: 2.1.1 Stofnavn Det er tilstræbt at anvende de samme stofnavne som i EINECS-listen (europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer). Denne har også ligget til grund for "Listen over Farlige Stoffer". Herved opnås en entydig nomenklatur. For nogle stoffer er der i vejledningen angivet flere navne med et = imellem, men altid med EINECS-navnet først. For enkelte stoffer er der efter et "=" angivet et produktnavn hvis domine­rende bestanddel udgøres af det pågældende stof. 2.1.2 CAS-nr. For rene stoffer og stofgrupper er der så vidt muligt altid angivet et CAS-nummer. 2.1.3 B-værdier (enheder) Enheden for B-værdier vil normalt være mg/m 3 . For visse stoffer, som asbest, mineraluld og wollastonit , hvor det er fibre der er farlige, er B-værdien angivet i antal fibre/m 3 . B-værdien for antal fibre angives i kur­siv og mærkes med "F" . Med antal fibre menes antal "respirable fibre" dvs. fibre med en længde på mindst 3 gange diameteren og en diameter på højest 5 µm (mikrometer). For nogle stoffer eller stofgrupper har det ikke været muligt at fastsætte en B-værdi på baggrund af de foreliggende data. Disse stoffer er i ta­bellen markeret med "Data utilstræk.". 2.1.4 L (Lugt) Markering med L i denne kolonne angiver, at stoffets lugtgrænse har været afgørende for fastsættelsen af B-værdien. 2.1.5 Hovedgruppe (Hvd. grp.) I denne kolonne angives stoffets hovedgruppe i henhold til Luftvejled­ningen. 2.1.6 Tabel Angiver i hvilken tabel i Luftvejledningen stoffet hører hjemme. Denne oplysning er ment som en hjælp til at finde oplysninger om masse­strøms- og emissionsgrænser. 2.1.7 Klasse - (Kl) Angiver klassen i den pågældende tabel i Luftvejledningen. Klasseind­delingen har betydning for massestrøms- og emissionsgrænseværdien. 2.1.8 År Angiver året for fastsættelsen af B-værdien. 2.1.9 Baggrundsdokument (Bagg.dok.) Afkrydsning i denne kolonne angiver at der findes et baggrundsdoku­ment. 2.1.10 Datablad Afkrydsning i denne kolonne angiver at der er udformet et datablad for stoffet. 2.2 SÆRLIGE STOFFER OG STOFGRUPPER 2.2.1 Blandingsfortyndere Definitionen på blandingsfortyndere er blevet ændret som en konse­kvens af en gennemgang af blandingsfortynderes anvendelse og sam­mensætning. Der er fastsat en ny B-værdi for blandingsfortyndere på 0,15 mg/m 3 . Blandingsfortyndere klassificeres fortsat i hovedgruppe 2, organiske stoffer, klasse III. Blandingsfortyndere anses herefter for at omfatte organiske opløs­ningsmidler i malingprodukter der anvendes i malerværksteder (jern, metal, plast), autolakererier, møbelfabrikker og snedkerier mv. Blandingsfortyndere defineres som en fortynderopløsning der indehol­der mindst tre organiske opløsningsmidler - eller ved vandfortyndbare malinger, mindst to organiske opløsningsmidler - hvoraf andelen af et enkelt opløsningsmiddel ikke overstiger 80 vægtprocent. Hvis blandin­gen indeholder tre eller flere opløsningsmidler skal indeholdet af tre af opløsningsmidlerne hver især udgøre mere end 2 vægtprocent. Ingen af de opløsningsmidler der indgår, må være hovedgruppe 1 eller hoved­gruppe 2, klasse I stoffer. B-værdien på 0,15 mg/m 3 er fastsat ud fra lugttærskelbestemmelse af et repræsentativt udvalg af blandingsfortyndere på markedet. Ved emis­sion af blandingsfortyndere skal der alene fastsættes krav til afkastshøjde baseret på B-værdien. Der skal således ikke suppleres med krav baseret på koncentrationen af lugtstoffer (LE/m 3 ) i omgivelserne for de afkast hvor der udsendes blandingsfortyndere. B-værdien på 0,15 mg/m 3 gælder for nye virksomheder, herunder etab­lering af nye maleanlæg på bestående virksomheder, som ikke i forvejen har haft et maleanlæg. Som udgangspunkt bør B-værdien på 0,15 mg/m 3 ligeledes overholdes ved udvidelse af bestående anlæg. For bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m 3 , bør påbud om forhøjelse af skorstenshøjde eller lignende med henblik på overholdelse af en B-værdi på 0,15 mg/m 3 kun meddeles, hvis der konstateres væsentlige lugtgener. 2.2.2 Lægemiddelstoffer, bekæmpelsesmidler og biocider Stoffer, der må anses for særligt biologisk aktive, er f.eks. lægemiddel­stoffer (bl.a. antibiotika og hormonaktive stoffer), bekæmpelsesmidler og biocider. Udsættelse for en lang række af disse stoffer kan udgøre en særlig risiko. Derfor placeres disse stoffer som udgangspunkt i hoved­gruppe 1 med en B-værdi på ≤ 0,001 mg/m 3 , såfremt stoffet ikke i for­vejen er optaget på B-værdilisten med konkret B-værdi og hoved­gruppe. Placering af et stof i hovedgruppe 1 med en B-værdi ≤ 0,001 mg/m 3 medfører ifølge luftvejledningen en meget lav masse­strømsgrænse samt etablering af emissionsbegrænsende foranstaltninger i videst muligt omfang, f.eks. ved etablering af et absolutfllter. Når dette efterleves vil fastsættelse af en eksakt B-værdi være overflødig for langt de fleste stoffer, idet man herved erfaringsmæssigt opnår meget lave immissionsniveauer. I konkrete sager hvor det vurderes at det er nødvendigt med en specifik B-værdi for et stof, kan Miljøstyrelsen foretage den endelige indgruppe­ring og fastsættelse af B-værdien på baggrund af en konkret vurdering af den toksikologiske dokumentation. 2.2.3 Olie- og kulafledte stoffer/produkter Mange olie- og kulafledte stoffer er kulbrinteblandinger. Ved vurdering af B-værdier for disse stoffer kan der hentes hjælp i Miljø- og Energimi­nisteriets Liste over Farlige Stoffer, bind 2 og bind 3, hvor flere hundrede kul- og olieafledte stoffer er blevet klassificeret m.h.t. deres kræftfremkaldende effekt. Er et stof klassificeret som kræftfremkaldende kategori 1 eller kategori 2 i Listen over Farlige Stoffer bind 2, vil det være naturligt at placere stoffet i hovedgruppe 1. En sådan placering vil for nogle stoffer være begrun­det i et vist indhold af en kritisk bestanddel/komponent i stoffet. F.eks. vil et indhold på ≥ 0,1 vægtprocent benzen eller ≥ 0,005 vægtprocent benzo[a]pyren efter klassificeringsreglerne bevirke at stoffet skal klassifi­ceres som kræftfremkaldende og dermed placeres i hovedgruppe 1. I disse tilfælde vil det være relevant at B-værdien for den aktuelle kritiske komponent overholdes. Stoffer med lavere indhold af de kritiske kom­ponenter placeres i hovedgruppe 2, og B-værdien må fastsættes ud fra en overordnet vurdering af stoffet. Det skal bemærkes at da lugt i sig selv kan udgøre en kritisk effekt for flere af disse stofgrupper, skal der også tages hensyn hertil. 2.2.4 Formaldehyd B-værdien for formaldehyd er blevet ændret. Den nye værdi på 0,01 mg/m 3 gælder for de virksomheder som godkendes efter udsendelse af denne vejledning, eller for virksomheder der får et påbud. For bestående virksomheder, der er godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven, gælder den tidligere B-værdi på 0,02 mg/m 3 . Ved retsbeskyttelsens udløb bør tilsynsmyndigheden vurdere, om virksomhedens gamle B-værdi skal overholdes, eller om virksomheden skal overholde den nye B-værdi. For udledning af formaldehyd gælder der særlige emissionsgrænsevær­dier, se Luftvejledningen, afsnit 3.2.3.7. 2.2.5 Olietåger, mineralsk olie Miljøstyrelsen har fastsat en ny, administrativ B-værdi for olietåge af mineralske olier til 0,003 mg/m 3 . Den tidligere B-værdi for mineralsk olietåge var angivet som et interval fra 0,01- 0,001 mg/m 3 , hvor anvendelse af konkret værdi afhang af en vurdering af indhold af kritiske komponenter i olien, bl.a. PAH-forbin­delser. Anvendelsen af et sådant interval har i praksis vist sig at være vanskeligt at håndtere, derfor anføres B-værdien nu som en specifik værdi idet denne værdi også anses for at kunne anvendes for mindre raffinerede olietyper. For olietåge gælder en vejledende emissionsgrænse på 1 mg/normal m 3 jævnfør Brancheorientering for autoværksteder. Orientering nr. 13, 2000, Appendiks B. 2.2.6 Polyaromatiske hydrocarboner, PAH For udledning af PAH gælder der en massestrømsgrænse på 25 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/h. Emissionsgrænseværdien for PAH-stoffer er 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m 3 . Nedenstående oversigt over PAH-stoffer angiver hvilke PAH-stoffer der indgår i kravet, og hvorledes den enkelte PAH-forbindelse er vægtet ved beregning af benz [a]pyren-ækvivalenter. Definition Benz[ a ]pyren-ækvivalent = summen af [konc. PAH x ækvivalensfaktor PAH .] for hver PAH-forbindelse Oversigt over ækvivalenfaktorer for PAH PAH forbindelse Ækvivalensfaktor Acenaphthen 0,001 Acenaphtylen 0,001 Anthracen 0,0005 Benz[ a ]anthracen 0,005 Benzo[ b ]fluoranthen 0,1 Benzo[ k ]fluoranthen 0,05 Benzo[ ghi ]perylen 0,02 Benzo[ a ]pyren 1 Chrysen 0,03 Dibenz[ a,h ]anthracen 1,1 Fluoranthen 0,05 Fluoren 0,0005 lndeno[ 1,2,3-cd ])pyren 0,1 Phenanthren 0,0005 Pyren 0,001 B-værdien for PAH-forbindelser er fastsat til 2,5 nanogram benz[ a ]pyren-ækvivalenter/m 3 , idet man summerer alle de anførte stof­fers bidrag udtrykt ved benz[ a ]pyren-ækvivalenter. Udgangspunktet for dette er at alle stofferne anses for at være kræftfremkaldende eller at virke fremmende for den kræftfremkaldende proces. De anførte PAH-forbindelser er oprindeligt udvalgt af den amerikanske miljøstyrelse, og anvendes i dag bredt internationalt i forbindelse med karakterisering og vurdering af PAH-blandinger. De anvendte ækvivalensfaktorer er udarbejdet af Fødevaredirektoratet, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, i forbindelse med op­datering af de eksisterende ækvivalenssystemer der er udarbejdet for PAH-stoffer. Se nærmere om fastsættelse af emissionsgrænseværdi for PAH i luft i baggrundsdokumentet (juni 2000) på Miljøstyrelsens Reference-labo­ratoriums hjemmeside. http://www.dk-teknik.dk/ref-lab/Rapporter/tekniske-undersogelser.asp 2.2.7 Klorerede opløsningsmidler Ifølge Luftvejledningen vil den kommende VOC-bekendtgørelse for industrien m.m., der træder i kraft i begyndelsen af 2002, som udgangs­punkt være udtømmende for regulering af emissionen af flygtige organi­ske forbindelser fra virksomheder, men de vejledende retningslinjer i Luftvejledningen bør dog som minimum overholdes: – hvis der emitteres hovedgruppe 1-stoffer, som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i VOC-bekendtgørelsens om substitution og begrænsning af emissionen af visse særligt sundhedsskadelige stof­fer, og – hvis der emitteres organiske stoffer af hovedgruppe 2, organiske stoffer, klasse I, med en sundhedsbaseret B-værdi. Med denne vejledning om B-værdier overføres de klorerede opløs­ningsmidler trichlorethylen, dichlormethan og tetrachlorethylen til hovedgruppe 1. For de industrielle processer og aktiviteter, der er omfattet af VOC-bekendtgørelsen, gælder reglerne i bekendtgørelsen (dvs. massestrøm , forbrugstærskler og emissionsgrænseværdier) for emissioner af flygtige, halogenerede organiske forbindelser som er tildelt risikosætningen R40, herunder de tre nævnte klorerede opløsningsmidler. For emissioner af flygtige, halogenerede organiske forbindelser som er tildelt risikosætningen R40, fra andre processer og aktiviteter end dem der er omfattet af VOC-bekendtgørelsen, gælder en massestrøms­grænse på 25 g/h og en emissionsgrænse på 20 mg/normal m 3 . 2.3 SVEJSERØG Vejledende retningslinier for begrænsning af luftforurening fra virksom­heder der udsender svejserøg, når enten massestrømmen eller emissi­onskoncentrationen er mindre end forudsat i svejserøgs-vejledningen. 2.3.1 Svejsning i ulegeret stål I svejserøgsvejledningen er svejserøg ved svejsning i ulegeret stål klassi­ficeret som uorganisk støv af farlig art med følgende grænseværdier: – En massestrømsgrænse på 25 g/h – En emissionsgrænse på 5 mg/normal-m 3 og – En B-værdi på 0,004 mg/m 3 Ved overholdelse af retningslinierne i svejserøgsvejledningen er det sik­ret at disse værdier overholdes. Rensning er ikke nødvendig, hvis 1) der på en virksomhed svejses med lav intermittens, dvs. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres at massestrømmen af svejserøg er lavere end 25 g/h. Virksomheden bør så indrettes og drives, så B-værdien kan overholdes. 2) der på en virksomhed svejses med lav intermittens, dvs. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres at emissionskoncentrationen er lavere end 5 mg/normal-m 3 . Virksom­heden bør så indrettes og drives, så B-værdien kan overholdes. 2.3.2 Svejsning i legeret stål I svejserøgsvejledningen er svejserøg ved svejsning i legeret stål klassifi­ceret som et hovedgruppe 1 stof med følgende grænseværdier: – en massestrømsgrænse på 0,5 g svejserøg/h målt som summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni. – en emissionsgrænse på 0,1-0,5 mg svejserøg/normal-m 3 målt som summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni og – en B-værdi på 0,0001 mg/m 3 for den del af svejserøgen, der består af summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni. Ved overholdelse af retningslinierne i svejserøgsvejledningen er det sik­ret, at disse værdier overholdes. Rensning er ikke nødvendig, hvis 1) der på en virksomhed svejses med lav intermittens, dvs. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres at massestrømmen, målt som summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni, er lavere end 0,5 g/h. Virksomheden bør så indrettes og drives, så B-værdien overholdes. 2) der på en virksomhed svejses med lav intermittens, dvs. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres at emissionskoncentrationen, målt som summen af Cr i oxidati­onstrinnet +6 og Ni, er lavere end 0,25 mg/ normal-m 3 . Virksomhe­den bør indrettes og drives, så B-værdien kan overholdes. 2.4 ADMINISTRATIVT FASTSATTE B-VÆRDIER (VARSLINGSLISTEN) Foreløbige administrative B-værdier for perioden 1996 - maj 2001, som vil indgå i B-værdilisten ved næste revision af vejledningen, medmindre der tilkendegives/vises behov for en omfattende vurdering af stoffer. Stofnavn CAS-nr. B-værdi mg/m 3 L Hvd. Grp. Tabel Kl. Acrylamid 79-06-1 0,0002 1 2 - Barium, uorg. - 0,005 2 3 III Bis(2-dimethylaminoethyl) ether 3033-62-3 0,01 2 - I Benzin (renset benzin) Ekstraktionsbenzin 64742-48-9 1 2 8 III Bor - 0,003 1 2 - 1-Brompropan = Propylbromid 106-94-5 0,1 2 8 II 1,4-Butandiol 110-63-4 0,1 2 8 II Decahydronaphthalen = Decalin 91-17-8 0,01 2 8 I 1,3-Dichlor-propanol-2 96-23-1 0,002 1 2 - Diethylcarbonat 105-58-8 0,1 2 8 II 1,1-Difluorethan = HFC-152a 75-37-6 1 1 2 - Dipropylenglycol = Dihydroxypropylether 25265-71-8 1 2 8 III Dipropylenglycoldimethyle­ther 111109-77-4 1 2 8 III Epoxy org. forbindelser, monomere - 0,001 1 2 - 1-Ethylen-2-methylbenzen = 2-Vinyltoluen 611-15-4 0,1 2 8 II Formamid 75-12-7 0,01 2 8 I 2,3-Epoxypropyl-trimethylammo-niumchlorid = G MAC 3033-77-0 <0,001 1 2 - Heptan 142-82-5 1 2 8 III Isophorondiamin 2855-13-2 0,01 2 8 I Methyliodid 74-88-4 0,001 1 2 - Nitroethan 79-24-3 0,01 2 8 I 2,4,6-Nitrotoluen = Trotyl 118-96-7 0,001 1 2 - Pentamethyldi-propylentriamin 3855-32-1 0,01 2 8 I Phenylpropan 103-65-1 0,03 L 2 8 II 2-Phenyl-2-propanol = Cumylalkohol = 1-Hydroxycumen 617-94-7 536-60-7 0,01 2 8 I Polyesterstøv, pulverlakering - 0,01 2 8 I Silicondioxid = Kiselgel = Siliciumdioxid 63231-67-4 0,005 2 3 III Talkum, uorg. støv 14807-96-6 0,001 2 3 III 1,1,1,2-Tetrafluorethan = HFC-134a 881-97-2 1 1 2 - Trichlorfluormethan = CFC11 75-69-4 1 1 2 - 2.5 B-VÆRDILISTEN Stofnavn CAS-nr. B-værdi mg/m 3 L Hvd. Grp. Tabel Kl. År Bagg. dok. Data- blad Acetaldehyd 75-07-0 0,02 1 2 - 90 Acetone 67-64-1 0,4 2 8 III 95 X X Acetonitril 75-05-8 0,1 2 8 II 92 Acetophenon = Methylphenylketon 98-86-2 0,01 2 8 I 93 Acrolein 107-02-8 0,001 1 2 - 97 X Acrylonitril 107-13-1 0,002 1 2 - 95 X X Acrylsyre 79-10-7 0,02 L 2 8 II 90 Allylalkohol 107-18-6 0,01 2 8 I 92 Allylethylether 557-31-3 0,001 2 8 I 95 Aluminium-forb. i uorg. støv (målt som Al) - 0,01 2 3 III 95 X X 2-Aminoethanol = Ethanolamin 141-43-5 0,01 2 8 I 91 X Amitrol = 3-Amino-i H-1,2,4-triazol 61-82-5 - 1 2 - 90 Ammoniak 7664-41-7 0,3 2 6 IV 90 Ammoniumchlorid 12125-02-9 0,08 2 6 III 91 X Anilin 62-53-3 0,08 2 8 I 92 Anthracen 120-12-7 - 2 8 I 90 Antimon-forb. i uorg. støv (målt som Sb) - - 2 3 III 96 X X Antu = 1-(1-Naphthyl) -2-thiourinstof 86-88-4 0,0001 1 2a - 90 Aromatiske kulbrinter (C 9 aromater) = Trimethylbenzener - 0,03 L 2 8 III 96 X Arsen, uorganisk forb. (målt som As) - 0,00001 1 2 - 90 Arsin 7784-42-1 0,00001 1 2 - 96 Asbest 1332-21-4 400 F 1 2 - 92 Aziridin = Ethylenimin 151-56-4 0,0001 1 2a - 90 Benzen 71-43-2 0,005 1 2 - 92 Benzin (motorbenzin) - 0,1 L 1 2 - 95 Benzoesyre 65-85-0 0,02 2 8 II 99 X X Benzothiazol 95-16-9 Data u- tilstræk. - - - - 95 Benzylalkohol 100-51-6 0,1 2 8 II 91 Beryllium-forb. i uorg. støv (målt som Be) - 0,00001 2 3 I 90 BHC= HCH = 1,2,3,4,5,6-Hexachlor- cyclohexan 608-73-1 0,001 1 2a - 90 Bis(2-chlorethyl)ether 111-44-4 0,0001 1 2a - 93 m -Bis(2,3-epoxypropoxy)- benzen = Bis(1,3-) (2,3-epoxypropoxy-benzen 101-90-6 0,001 1 2a - 90 Bis(2-ethylhexyl)phthalat= Di(2-ethylhexyl)phthalat= DEHP 117-81-7 0,005 1 2 - 94 X X Bis(tributyltin)oxid 56-35-9 0,0005 2 8 I 92 Blandingsfortyndere 9) - 0,15 L 2 - III 00 Bly-forb. i uorg. støv (målt som Pb) - 0,0004 2 3 II 90 Brom 7726-95-6 - 2 6 II 90 Bromethan = Ethylbromid 74-96-4 0,1 - 2 8 II 92 Brommethan 74-83-9 0,1 2 8 II 90 Butan-1-ol = n-Butanol 71-36-3 0,2 2 8 III 91 Butan-2-ol = Sec -Butanol 78-92-2 0,7 2 8 III 90 Butanon = 2-Butanon = Ethylmethylketon = Methylethylketon 78-93-3 1 2 8 III 91 Butanonoxim = Metylethylketonoxim 96-29-7 0,01 2 8 I 99 X X 2-Butoxyethanol = Butylglycol = EGBE 111-76-2 0,04 L 2 8 II 90 2-(2-Butoxyethoxy)- ethanol = Butyldiglycol = Diethylenglycolmono- butylether = DEGBE 112-34-5 0,02 L 2 8 II 95 2-(2-Butoxyethoxy)- ethylacetat = Diethylenglycolmono- butyletheracetat = Butyldiglycolacetat = DEGBEA 124-17-4 0,03 L 2 8 II 95 2-Butoxyethylacetat = Butylglycolacetat = EGBEA 112-07-2 0,1 L 2 8 II 94 (2-Butoxymethylethoxy)- propanol = Dipropylenglycol-n- butylether = DPGBE »=« Dowanol DPnB 35884-42-5 0,4 L 2 8 III 95 2-Butoxy-1-methylethylacetat = Propyllenglycol-n-butyletheracetat = Dowanol PnBA 85409-76-3 0,1 2 8 II 96 1-Butoxypropan-2-ol = 3-(Butoxy)2-propanol = Butoxypropanol = 2-Propylenglycol-1-n- butylether = 2PG1BE 5131-66-8 0,4 L 2 8 III 95 n-Butylacetat 123-86-4 0,1 L 2 8 II 95 X X Butylacrylat 141-32-2 0,006 L 2 8 I 90 Butylglycolat = Hydroxyeddikesyre-n-butylester = Glycolsyre-n-butylester 7397-62-8 1 2 8 III 95 Butyllactat = n-Butyllactat 138-22-7 0,1 2 8 II 90 Butyraldehyd 123-72-8 0,001 2 8 I 90 γ-Butyrolacton = Tetrahydro-2-furanon 96-48-0 0,3 2 8 III 99 X X Cadmiumforbindelser (målt som Cd) - 0,00001 ı 2 - 90 ε-Caprolactam = 2-Oxohexamethylenimin 105-60-2 0,01 2 8 I 98 X X Carbonylsulfid = Kulstofdisulfıd 75-15-0 0,02 2 8 II 90 Carbonmonoxid = Kulilte = Kulmonoxid 630-08-0 1 2 6 IV Carbontetrachlorid = Tetrachlormethan = Tetraklorkulstof 56-23-5 0,005 1 2 - 94 X X Carbonylsulfıd 463-58-1 Data u- tilstræk. - - - 94 Chlor 7782-50-5 0,01 2 6 II 96 X X Chlorbenzen = Monochlorbenzen 108-90-7 0,1 2 8 II 90 Chloreddikesyre 79-11-8 - 2 8 I 90 1-Chlor-2,3- epoxypropan = Epichlorhydrin = 2,3-Epoxy-1- chlorpropan 106-89-8 0,002 1 2 - 90 Chlorethan = Ethylchlorid 75-00-3 0,1 2 8 II 94 Chlorethylen = Vinylchlorid 75-01-4 0,002 1 2 - 95 X X Chlormethan = Methylchlorid 74-87-3 0,04 2 8 II 90 1-Chlor-3- nitrobenzen - m-Nitrochlor- benzen 121-73-3 0,0005 1 2 - 95 X X 1-Chlor-4- nitrobenzen = p-Nitrochlorbenzen 100-00-5 0,0005 1 2 - 95 X X Chloroform = Trichlormethan 67-66-3 0,02 1 2 - 94 X X 3-Chlorpentan-2,4- dion = Chloracetylacetone 1694-29-7 0,01 L 2 8 I 92 Chlorphenoler (mono,di,tri,tetra) - 0,0008 1 2 - 93 X 3-Chlorpropen = Allylchlorid 107-05-1 0,002 2 8 I 92 α-Chlortoluen = Benzylchlorid 100-44-7 0,0008 2 8 I 90 Cholecalciferol = Vitamin D 3 67-97-0 0,002 1 2 - 91 Chrom-forb. andre end CrVI i uorg. støv målt som Cr - 0,001 2 3 III 90 Chromater (målt som Cr VI) - 0,0001 1 2 - 90 Clofenotan = DDT = Trichlor (1,1,1)- 2,2-bis (p-chlorphenyl) ethan 50-29-3 - 1 2 - 90 Cobalt-forb. i uorg. støv (målt som Co) - 0,0005 2 3 II 90 Cresol = Cresoler 1319-77-3 0,003 L 2 8 I 95 Crotonaldehyd = 2-Butenal 123-73-9 0,02 2 8 II - Cumen = Isopropylbenzen 98-82-8 0,03 L 2 8 III 90 Cyanider i uorg. støv (målt som CN) - 0,06 2 3 III 95 X X Cyanogenchlorid = Chlorcyan 506-77-4 - 2 6 I 90 Cyclohexan 110-82-7 1 2 8 III 90 Cyclohexanol 108-93-0 0,05 L 2 8 II 90 Cyclohexanon 108-94-1 0,1 2 8 II 91 Cyclohexyl- dimethylamin = N,N -Dimethyl- cyclohexylamin 98-94-2 0,01 2 8 I - Cyclopentanon 120-92-3 0,1 2 8 II 92 Destillater (råolie), hydroafsvovlede middeltunge carbonhydrider Overvejende C 11 -C 25 med kogeinterval 205-400° »Shellsol R« ( Se mineralsk olie) 64742-80-9 2 8 III 95 1,4-Diazabicyclooctan - Triethylendiamin 280-57-9 0,1 2 8 II - Dialkylsulfıder - 0,001 L 2 8 I 93 X X 1,2-Dibromethan 106-93-4 0,0001 1 2 - 92 X Dibutylamin = Di-n-butylamin 111-92-2 0,01 2 8 I 93 2,6-Di- tert -butyl- p - cresol = Butylhydroxytoluen = BHT 128-37-0 0,01 2 8 I 93 Dibutylether 142-96-1 - 2 8 III 90 1,2-Dichlorbenzen 95-50-1 0,1 2 8 II 90 1,4-Dichlorbenzen 106-46-1 - 2 8 I 90 3,3'-Dichlorbenzidin (og salte heraf) 91-94-1 - 1 2 - 90 Dichlordifluormethan 75-71-8 1 1 2 III 90 1,2-Dichlorethan 107-06-2 0,004 1 2 - 92 X 1,1-Dichlorethylen = 1,1-Dichlorethen 75-35-4 0,01 1 2a - 95 X X 1,2-Dichlorethylen = 1,2-Dichlorethener 540-59-0 156-60-5 156-59-2 0,4 2 8 III 95 X X 1,1-Dichlor-1-fluor- ethan = Dichlorfluorethan = HCFC-141b 1717-00-6 1 1 2 - 94 X X Dichlormethan = Methylenchlorid 75-09-2 0,02 1 2 - 93 X X 3,3'-Dichloro-4,4'- diamino-diphenylether 28434-86-8 - 1 2 - 90 1,2-Dichlorpropan 78-87-5 0,02 1 2 - 95 X X Dieldrin 60-57-1 0,0001 1 2a - 90 Dieselolie - 0,1 L 1 2 - 95 Diethylamin 109-89-7 0,02 L 2 8 II 90 X Diethyldiallylmalonat 3195-24-2 Data u- tilstræk. - - - 92 Diethylether 60-29-7 1 2 8 III 95 X X Diethylsulfat 64-67-5 0,000004 1 2 - 93 X X Diisopropylether 108-20-3 - 2 8 III 90 Dimethoxymethan 109-87-5 1 2 8 III 92 N,N -Dimethylacetamid 127-19-5 0,1 2 8 II 90 Dimethyladipat 627-93-0 Data u- tilstræk. - - - 94 Dimethylamin 124-40-3 0,04 L 2 8 II 90 X 2-Dimethylaminoethanol 108-01-0 0,005 L 2 8 I 94 [4-[[4-(Dimethylamino)- phenyl][4-[ethyl(3- sulfonatobenzyl)amino] phenyl]methylen]- cyclohexa-2,5-dien-1-­ yliden] (ethyl) (3-sulfonato-­ benzyl)ammonium, natriumsalt= Benzylviolet 4B 1694-09-3 0,001 1 2a - 90 N,N -Dimethylanilin 121-69-7 - 2 8 I 90 Dimethylether 115-10-6 1 2 8 III 90 N,N -Dimethylformamid 68-12-2 0,1 2 8 II 90 Dimethylglutarat 1119-40-0 Data u- tilstræk. - - - 94 2,6-Dimethylheptan- 4-on = Diisobutylketon 108-83-8 0,06 L 2 8 III 94 Dimethylnitrosoamin = N -Nitrosodimethylamin 62-75-9 0,0001 1 2a - 90 Dimethylsuccinat 106-65-0 Data u- tilstræk. - - - 94 Dimethylsulfat 77-78-1 0,1 x 10 -6 1 2 - 89 Dimethylsulfid = Methylsulfıd = Thio- bis -(methan) 75-18-3 0,001 L 1 2 - 95 X X Dinitrogenoxid = Lattergas 10024-97-2 1 2 6 IV - 1,4-Dioxan 123-91-1 0,01-0,1 1 2 - 88 Diphenylether 101-84-8 0,0004 L 2 8 I 90 D-vitaminer: Ergocalciferol= Vitamin D 2 Cholecalciferol= Vitamin D 3 50-14-6 67-97-0 0,002 1 2 - 91 Eddikesyre 64-19-7 0,1 L 2 8 II 90 Eddikesyreanhydrid 108-24-7 0,02 2 8 II 91 X Endotoksiner - 1 x 10 -6 1 2 - 92 Enzymer, proteo- lytiske - 3 x 10 -6 1 2 - 92 1,2-Epoxy-2- (epoxyethyl) cyclohexan = 1,2-Epoxycyclohexan- 1-oxiran 4223-10-3 0,001 1 2a - 90 (Epoxyethyl) benzen 96-09-3 0,001 1 2a - 90 Epoxystøv (fra pulvermalingsprocesser) - 0,01 2 8 I 90 Ergocalciferol = Vitamin D 2 50-14-6 0,002 1 2 - 91 Ethan-1,2-diol = Ethylenglycol 107-21-1 0,3 2 8 III 90 Ethanol 64-17-5 5 2 8 III 90 2-Ethoxyethanol# = Ethylglycol = Ethylenglycolmonoe- thylether = EGEE 110-80-5 0,2 (0,01) 2 (1) 8 (2) II (-) 90 01 (X) (X) 2-(2-Ethoxyethoxy)- ethanol = Ethyldiglycol = Diethylenglycol- monoethylether = DEGEE 111-90-0 1 2 8 III 95 2-Ethoxyethylacetat# = Ethylglycolacetat = Ethylenglycol- monoethyletheracetat = EGEEA 111-15-9 0,1 (0,01) 2 (1) 8 (2) II (-) 90 01 (X) (X) 2-Ethoxy-1-methyle- thylacetat 1-Ethoxyisopropyl- acatet = 2-Propylenglycol-1-ethyl- etheracetat 2PG1EEA 54839-24-6 0,01 L 2 8 II 95 1-Ethoxypropan-2-ol = 1-Ethoxy-2-propanol = Ethoxypropanol = 2-Propylenglycol-1- ethylether = Propylenglycol- monoethylether = 2PG1EE 1569-02-4 1 2 8 III 92 Ethylacetat 141-78-6 1 L 2 8 III 90 Ethylacrylat = Acrylsyreethylester 140-88-5 - 2 8 I 90 Ethylamin 75-04-7 - 2 8 I 90 Ethylbenzen 100-41-4 0,5 2 8 III 90 Ethyl-2-cyanacrylat = Ethylcyanoacrylat 7085-85-0 0,01 2 8 I 92 Ethyldimethylamin = Dimethylethylamin 598-56-1 0,002 L 2 8 I 90 Ethylenoxid 75-21-8 0,005 1 2 - 90 Ethylformiat 109-94-4 1 L 2 8 III 90 2-Ethylhexylacrylat = Acrylsyre-2-ethylhexy- lester 103-11-7 0,01 2 8 I 00 X X Ethylnitrit 109-95-5 0,1 2 8 II 92 Fluor 7782-41-4 0,002 2 6 II 90 Fluorider, uorg. forb. (målt som fluorid) - 0,001 2 3 III 97 X X Formaldehyd 10) 50-00-0 0,01 1 2 - 99 X X 2-Furaldehyd = Furfural 98-01-1 0,002 1 2 - 96 X X Glutaraldehyd 111-30-8 0,001 1 2 - 98 X Heptan-1-ol = Heptanol = n-Heptanol = 1-Heptanol = Heptylalkohol = 1-Hydroxyheptan 111-70-6 1 2 8 III 92 Heptan-2-on = Heptanon 110-43-0 0,1 L 2 8 II 94 Hexamethylendiiso- cyanat = 1,6-Hexamethylen- diisocyanat (se isocyanater) 822-06-0 0,0002 2 8 I 94 Hexamethylphosphor- triamid 680-31-9 0,001 1 2a - 90 Hexan = n-Hexan 110-54-3 0,4 2 8 III 90 Hexanoner - 0,3 2 8 III 90 Hydrazin (og salte heraf) 302-01-2 0,0002 1 2 - 90 Hydrogenbromid 10035-10-6 - 2 6 II 90 Hydrogenchlorid 7647-01-0 0,05 2 6 III 90 Hydrogencyanid 74-90-8 0,06 2 6 II 95 X X Hydrogenfluorid 7664-39-3 0,002 2 6 II 90 Hydrogensulfid 7783-06-4 0,001 2 6 II 90 2-Hydroxyethyl- acetat = Ethylenglycol- monoacetat = Glycolmonoacetat = EGMA 542-59-6 0,1 L 2 8 II 92 4-Hydroxy-4- methylpentan-2-on = 4-Hydroxy-4-methyl- 2-pentanon = Diacetonealkohol 123-42-2 0,1 2 8 II 91 X Imidazolidin-2-thion = 2-Imidazolidinethion = Ethylenthiourinstof 96-45-7 0,001 1 2a - 90 2,2'-Iminodiethanol = Diethanolamin 111-42-2 0,01 2 8 I 90 3-iod-2-propynylbutyl- carbamat = Butyl-3-iod-2- propynylestercarba- midsyre 55406-53-6 0,1 2 8 II 92 Isobutan = 2-Methylpropan 75-28-5 - 2 8 - - Isobutylacetat 110-19-0 0,3 L 2 8 III 95 X X Isocyanater, organiske - 0,0002 2 8 I 90 Isopentylacetat = Isoamylacetat 123-92-2 0,02 L 2 8 II 90 Isopropylacetat 108-21-4 0,7 L 2 8 III 90 Isopropylamin 75-31-0 0,3 2 8 III 95 4-Isopropylbenzylalko- hol = Cumylalkohol = Cuminol = Cuminylalkohol = 1-Hydroxymethyl-4- isopropylbenzen = 4-(1-Methylethyl)- benzenmethanol = p-Cymen-7-ol 536-60-7 0,01 L 2 8 I 93 Isothiocyanater - 0,001 2 8 I 93 Kaliumhydroxid 1310-58-3 0,005 2 3 III 91 Kiselgur= Diatomerjord = Siliciumdioxid amorft 61790-53-2 0,005 2 3 III 95 Kobber-forb. i uorg. støv (målt som Cu) - 0,01 2 3 III 90 Kvarts = α-Kvarts = Siliciumdioxid (krystallinsk) 14808-60-7 0,005 2 3 III 90 Kvaternære ammoniumforbindelser - 0,005 2 8 I 99 X X Kviksølv-forb. i uorg. støv (målt som Hg) - 0,0001 2 3 I 90 Lithium-forb. i uorg. støv (målt som Li) - 0,01 2 3 - 92 X Magnesium-forb. i uorg. støv - Støv i øvrigt 2 - - 96 X Maleinsyreanhydrid 108-31-6 0,001 2 8 I 90 Mangan-forb. i uorg. støv (målt som Mn) - 0,001 2 3 III 96 X X Melstøv - 0,02 1 2 - 91 X Mercaptaner= Thioalkoholer - 0,0002 2 8 I 90 Mesitylen = 1,3,5-trimethylbenzen 108-67-8 0,03 L 2 8 II 92 X Methanol = Methylalkohol = Træsprit = Carbinol 67-56-1 0,3 2 8 III 92 X X 3-Methylbutanon = 3-Methyl-2-butanon = Methylisopropylketon 563-80-4 0,5 L 2 8 III 90 3-Methoxybutyla- cetat = 3-Methoxy-n-butyla- cetat 4435-53-4 0,2 2 8 III 92 2-Methoxyethanol = Methylglycol = Ethylenglycol- monomethylether = EGME 109-86-4 0,02 2 8 II 90 (2-(2-Methoxymethyl- ethoxy) methylethoxy)- propanol = Tripropylengly- colmonomethyl-ether - TPGME "=" Dowanol TPM 25498-49-1 1 2 8 III 92 (2-Methoxymethyl- ethoxy)propanol= 1-(2-Methoxy-1- methylethoxy)-2- propanol = Methoxypropoxypro- panol = Dipropylenglycol- monomethylether = Dipropylenglycol- methylether = Propyldiglycol = DPGME "=" Dowanol DPM 34590-94-8 1 2 8 III 94 2-Methoxy-1-methyl- ethylacetat = Methoxypropyla- cetat = Propylenglycol- monomethyl- etheracetat = 2-Propylenglycol-1-methyletheracetat = 2PG1MEA"=" Dowanol PMA 108-65-6 0,01 L 2 8 II 95 1-Methoxypropan- 2-ol - 1-Methoxy-2-propa- nol = Propylenglycol- monomethylether = 2-Propylenglycol-1- methylether = 2PG1ME "=" Dowanol PM 107-98-2 0,03 L 2 8 II 95 Methylacetat 79-20-9 0,7 L 2 8 III 90 Methylacrylat = Acrylsyremethylester 96-33-3 0,002 L 2 8 I 90 Methylamin 74-89-5 0,07 2 8 II 91 X 1-Methyl butylacetat = Pentan-2-ol -acetat = Sec-Amylacetat 626-38-0 0,001 L 2 8 I 90 Methylcarbamat = Methylurethan 598-55-0 0,2 2 8 II 92 Methylcyclohexan 108-87-2 1 2 8 III 90 4,4'-Methylenbis- [2-chloranilin] = 2,2-Dichlor-4,4- methylendianilin (og salte heraf) = M OCA 101-14-4 0,001 1 2a - 90 Methylformiat = Myresyremethylester 107-31-3 0,2 2 8 II 90 5-Methylhexan-2-on = 5-Methyl-2-hexanon = Methylisoamylketon = Isoamylmethylketon = Isopentylmethylketon 110-12-3 0,005 L 2 8 I 96 X X Methylmethacrylat 80-62-6 0,03 2 8 II 90 4-Methylmorpholin = N -Methylmorpholin 109-02-4 0,1 2 8 II 95 Methyloxiran = Propylenoxid 75-56-9 0,003 1 2 - 90 2-Methylpentan-1-ol = 2-Methyl-1-pentanol 105-30-6 0,05 L 2 8 II 92 4-Methylpentan-2-on = Methylisobutylketon 108-10-1 0,2 2 8 II 94 X X 2-Methylpropan-1-ol = Isobutanol 78-83-1 0,4 2 8 III 90 2-Methylpropan-2-ol = tert -Butylalkohol 75-65-0 1 2 8 III 92 X 2-Methylpropen= Isobuten = Isobutylen = γ-Butylen = Isopropylidenemethylen 115-11-7 0,06 L 2 8 II 94 N-methylpyrrolidon = 1-Methyl-2-pyrrolidon = N -Methyl-2- pyrrolidon 872-50-4 0,5 2 8 III 99 X X Methyl-tert-butylether= MTBE 1634-04-4 0,03 L 1 2 - 98 X X Mineralsk olie, aerosoler (olietåger) 11) - 0,003 2 8 I 92 X Mineralsk Terpentin, aromatholdig 64742-82-1 8052-41-3 64742-88-7 0,2 L 2 8 III 98 X Mineralsk Terpentin, aromatfri 64742-48-9 1 L 2 8 III 98 X Mineraluld - 1300 F 1 2 - 92 Molybdæn-forb. i uorg. støv (målt som Mo) - 0,005 2 3 III 95 Myresyre= Methansyre 64-18-6 0,003 2 8 I 91 X Mælkesyrebakterier - 0,02 1 2 - 92 Naphthalen 91-20-3 0,04 L 2 8 III 92 X Natriumhydroxid i uorg. støv 1310-73-2 0,005 2 3 III 90 Nicotin 54-11-5 0,01 2 8 I 91 Nikkel (målt som Ni) 7440-02-0 0,0001 1 2 - 90 Nikkelmonoxid (målt som Ni) 1313-99-1 0,0001 1 2 - 90 Nitrobenzen 98-95-3 0,0002 1 2 - 95 X X Nitrogenoxider, NO x (NO og NO 2 ) 12) 10102-44-0 0,125 2 4 - 90 2-Nitronaphtalen 581-89-5 0,001 1 2a - 90 Nitrophenoler - 0,005 2 8 I 94 X X 2-Nitropropan 79-46-9 - 1 2 - 90 Nonylphenol 84852-15-3 0,02 1 2 - 99 X X Nonylphenoletho- xylater - 0,05 1 2 - 99 X X Orthophosphorsyre = Phosphorsyre 7664-38-2 0,005 2 6 II 93 7-Oxa-3-oxiranylbicyclo- [4.1.0]-heptan = 1-Epoxyethyl-3,4- epoxy-cyclohexan = 1,2-Epoxycyclohexan- 4-oxiran 106-87-6 0,001 1 2a - 90 Ozon = Trioxygen 10028-15-6 0,01 2 6 III 96 X PAH = Polyaromatiske hydrocarboner 13) - - 1 2 - 90 Palladium-forb. i uorg. støv (målt som Pd) - - 2 3 III 90 Paraffinvokser og carbonhydridvokser, overvejende ligekædede carbonhydrider, overvejende større end C 20 = Paraffıner (alkaner), langkædede mere end 20 kulstofatomer (se mineralsk olie) - 2 8 II Paraffıner (alkaner) C 2,3,4,5,7 og 8 (dvs. ikke methan og hexan - 1 2 8 III 90 Pentachlorphenol 87-86-5 0,00004 1 2 - 93 X Pentan-2,4-dion = 2,4-Pentandion = Acetylacetone 123-54-6 0,01 L 2 8 I 92 Pentan-2-on = 2-Pentanon = Methylpropylketon 107-87-9 1 2 8 III 90 Pentan-3-on = Diethylketon 96-22-0 0,6 L 2 8 III 90 Pentylacetat = n-Amylacetat 628-63-7 0,02 L 2 8 II 90 Phenol 108-95-2 0,02 2 8 I 90 2-Phenoxyethanol 122-99-6 0,1 2 8 II 95 m -Phenylendiamin= m -Diaminobenzen 108-45-2 0,001 2 8 I 95 1-Phenylethanol = α-Methylbenzylalkohol 98-85-1 0,3 2 8 III 95 2-Phenylpropen = α-Methylstyren 98-83-9 0,06 2 8 II 90 Phosgen = Fosgen 75-44-5 0,001 2 6 I 91 X Phosphin = Hydrogenphosphid 7803-51-2 0,001 2 6 I 92 X Phthalater andre end DEHP - 0,01 2 8 I 94 X X Phthalsyreanhydrid 85-44-9 0,001 2 8 I 90 Pin-2(3)-en = α-Pinen 80-56-8 0,05 2 8 II 91 X Piperidin 110-89-4 0,01 2 8 I 96 X X Platin-forb. i uorg. støv (målt som Pt) - - 2 3 III 90 Polyamidstøv - 0,01 2 8 I - Polyurethanstøv 9009-54-5 0,04 2 8 II 91 X Propan-1,2-diol = 1,2-Propandiol = Propylenglycol = Methylethylenglycol 57-55-6 1 2 8 III 91 Propan-1,2- dioldiacetat= Propylenglycoldiacetat 623-84-7 1 2 8 III 90 Propanoler = 62309-51-7 1 2 8 III 94 X X Propan-1-ol og 71-23-8 Propan-2-ol 67-63-0 Propionaldehyd 123-38-6 - 2 8 II 90 Propionsyre 79-09-4 0,05 L 2 8 II 90 Propylacetat = n-Propylacetat 109-60-4 0,1 L 2 8 II 90 Propylencarbonat = 4-Methyl-1,3- dioxolan 108-32-7 1 2 8 III 99 X X 2-(Propyloxy)- ethanol = Propoxy(2-)ethanol = Ethylenglycol- monopropylether = EgnPE 2807-30-9 0,3 2 8 III 92 Pyridin 110-86-1 0,07 2 8 II 90 2-Pyrrolidon = 2-Pyrrolidinon = α-Pyrrolidon = γ-Aminobutyrolactam = γ-Butyrolactam = 2-Oxopyrrolidin 616-45-5 0,003 2 8 I 91 Rhodium-forb. i uorg. støv (målt som Rh) - - 2 3 III 90 Salpetersyre 7697-37-2 0,01 2 6 III 91 X Selen-forb. i uorg. støv (målt som Se) - - 2 3 II 90 Slibestøv-rustfrit stål - 0,001 2 3 III 91 Slibestøv i øvrigt 0,01 2 3 III 91 Smørsyre = Butansyre 107-92-6 0,0001 L 2 8 I - Solventnaphtha, let aromatisk C 8 -C 10 64742-95-6 0,03 L 2 8 III 97 Solventnaphta (råolie) tung aromatisk. Carbonhydrider overvejende C 9 - C 16 , kogeinterval 165-290° = »Solvesso 150« 64742-94-5 0,05 L 2 8 III 95 Stannan, tributyl-, mono(naphthenoyloxy)- derivater = Tributyltinnaphthenat 85409-17-2 0,0005 1 2 - 92 Stenkultjærebeg 10% - 0,000004 1 2 - 90 Stenkultjærebeg 3% - 0,00001 1 2 - 90 Stenkultjæredestillater kogepunkt> 200° C - 0,00003 1 2 - 90 Strontiumchromat 7789-06-2 0,0001 1 2 - 94 Styren 100-42-5 0,2 2 8 II 94 X X Støv, inert under 10 mikrometer - 0,08 2 9 - 90 Subtilisin 9014-01-1 3 x 10 -6 1 2 - 93 Svejserøg 14) Svovldioxid 7446-09-5 0,25 2 5 - 90 Svovlsyre 7664-93-9 0,01 2 6 III 89 Svovltrioxid 7446-11-9 0,01 2 6 III 90 Sæber (Na,K og Ca-salte af fedtsyrer) - 0,01 2 8 I 92 X X Sølv-forb. i uorg. støv (målt som Ag) 0,0002 2 3 II 90 Tellur-forb. i norg. støv (målt som Te) - - 2 3 II 92 Titantetrabutanolat = Tetrabutyltitanat = Butyltitanat = Tetrabutoxytitanium 5593-70-4 Data u-stræk. - - - 96 Tetrachlorethylen = Perchlorethylen = Tetrachlorethen 127-18-4 0,01 1 2 - 01 X X Tetraethylbly (målt som Pb) 78-00-2 0,0003 2 8 I 92 X Tetraethylorthosilicat= Ethylsilikat 78-10-4 1 2 8 III 96 X X Tetrahydrofuran 109-99-9 0,2 2 8 II 90 3a,4,7,7a- Tetrahydro-4,7- methano-inden = Dicyclopentadien 77-73-6 0,05 2 8 II 90 Tetramethylbly (målt som Pb) 75-74-1 0,0003 2 8 I 92 X Thallium-forb. i uorg. støv (målt som Tl) - 0,0003 2 3 I 93 Thioalkoholer - 0,0002 2 8 I 90 Thiourinstof= Thiocarbamid 62-56-6 - 1 2 - 90 Thioethere - - 2 8 I 90 Tin-forb. i uorg. støv (målt som Sn) - 0,02 2 3 III 95 X X Titandioxid 13463-67-7 1317-70-0 1317-80-2 0,02 2 3 III 97 X X Toluen 108-88-3 0,4 2 8 III 90 o -Toluidin 95-53-4 - 2 8 I 90 1,1,1-Trichlorethan 71-55-6 0,5 2 8 III 95 X X Trichlorethylen = Trichlorethen 79-01-6 0,04 1 2 - 95 X X Triethanolamin 102-71-6 0,01 2 8 I 91 X Triethylamin 121-44-8 0,04 2 8 II 91 X Trifluoreddikesyre 76-05-1 Data u- tilstræk. - - - - Triglycidylisocyanurat 2451-62-9 0,0001 1 1 - 00 X X Trimethoxyvinylsilan = Ethenyltrimetho- xysilan = Vinyltrimethoxysilan 2768-02-7 0,001 2 8 I 96 Trimethylamin 75-50-3 0,0002 2 8 I 93 3,5,5-Trimethylcyclohex- 2-enon = Isophoron 78-59-1 0,03 2 8 II 91 X Tripropylengly- coldiacrylat 42978-66-5 0,01 2 8 I 00 X X Tripropylengly- colmonoethylether= TPGEE 20178-34-1 1 2 8 III 92 Trypsin 9002-07-7 3 x 10 -6 1 2 - 90 X Træstøv (alle partikelstørrelser) - 0,025 2 8 I 90 Vanadium-forb. i uorg. støv (målt som V) - 0,0003 2 3 II 96 X X Vegetabilske olier, aerosoler - 0,01 2 8 I 95 Vinylacetat 108-05-4 0,2 2 8 II 90 Wollastonit 13983-17-0 1300 F 1 2 - 92 X Xylen = Xylener 1330-20-7 0,1 2 8 II 90 Xylenoler - 0,002 L 2 8 I 95 Zink-forb. i uorg. støv, bortset fra zinkchlorid målt som Zn - 0,06 2 3 III 90 Zinkchlorid 7646-85-7 0,005 2 3 III 90 9) Se 2.2.1 Blandingsfortyndere 10) Se 2.2.4 Formaldehyd #) Er under revision - forslag angivet i parentes 11) Se 2.2.5 Olietåger 12) Regnet som nitrogendioxid, NO 2 13) Se 2.2.6 Polyaromatiske hydrocarboner, PAH 14) Se 2.3 Svejserøg

Versioner

1. 2002-01-01 · til 2017-01-11