Gelex

Skrivelse med orientering om ændring af bekendtgørelse af social pension\n(Ændring af bedømmelsesgrundlag)

OphævetVersion 2002-03-26fra 2002-03-26 til 2026-09-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9084@2002-03-26/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1

Ved afgørelse nr. 12/2001 har Ligestillingsnævnet bestemt, at Socialministeriets bekendtgørelse om social pension nr. 1046 af 17. december 1997 (nu bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001) kapitel 5 er i strid med ligestillingslovens § 2.

Som konsekvens af Ligestillingsnævnets afgørelse er kapitel 5 i bekendtgørelsen om social pension ændret.

Bekendtgørelsen vedlægges i fortryk.

Efter affattelsen af kapitel 5 er der nu ét bedømmelsesgrundlag, da erhvervsevnenedsættelses skal vurderes i forhold til fuldt erhverv, selv om ansøgeren ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftiget.

Ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen ligestilles gifte og samlevende ansøgere således med enlige ansøgere, for hvem erhvervsevnenedsættelsen efter den tidligere affattelse af bekendtgørelsens kapitel 5 altid har skulle vurderes i forhold til fuldt erhverv.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. april 2002 og har virkning for de sager, der påbegyndes om tilkendelse af førtidspension i året 2002. Med hensyn til tidspunktet for en sags påbegyndelse henviser bekendtgørelsen til pensionslovens § 20 a, stk. 2.

Personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag om tilkendelse af førtidspension inden den 1. januar 2002, er omfattet af de tidligere gældende regler i kapitel 5.

Det bevillingsmæssige grundlag for bekendtgørelsen er en bevilling fra satsreguleringspuljen, og bekendtgørelsen om ændring af bedømmelsesgrundlag har ikke kunne udstedes før vedtagelsen af finansloven for 2002.

Det kan derfor ikke udelukkes, at der i en sag, der falder ind under bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er truffet en afgørelse, hvor ansøgerens erhvervsevnenedsættelse er vurderet i forhold til bedømmelsesgrundlagene supplerende erhverv eller arbejde i eget hjem . I sådanne tilfælde må kommunen af egen drift genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, hvor erhvervsevnenedsættelsen vurderes i forhold til fuldt erhverv.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 26. marts 2002 Mikael Lynnerup Kristensen

Bilag 1

Bilag 1 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension (Ændring af bedømmelsesgrundlag) § 1 I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001 om social pension foretages følgende ændring: 1. Kapitel 5 affattes således: » Kapitel 5 Bedømmelsesgrundlag § 19. Erhvervsevnenedsættelsen vurderes i forhold til fuldt erhverv, selvom ansøgeren ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftiget. « § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. april 2002. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de sager om tilkendelse af førtidspension, som er påbegyndt, jf. lovens § 20 a, stk. 2, i 2002. Stk. 3. For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2002, gælder fortsat de indtil da gældende regler i kapitel 5. Socialministeriet, den 22. marts 2002 HENRIETTE KJÆR /Mikael Lynnerup Kristensen

Versioner

  1. 2002-03-26 · til 2026-09-09