Deltagervilkår under AMU\n Meddelelse nr. 3/2002 (skattefritagelse)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9251@2002-06-06/da
Indhold
Vedrørende: Bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.
Emne: Skattefritagelse for såvel befordringstilskud som tilskud til kost og logi.
I Meddelelse nr. 4/2000 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne blev der gjort opmærksom på, at efter ligningslovens § 31 blev tilskud til befordringstilskud til arbejdsmarkedsuddannelserne fritaget fra at være skattepligtig indkomst med virkning fra den 1. januar 2000. Befordringstilskuddet er fortsat fritaget for skattepligt.
Ved ændring af ligningsloven, lov nr. 135 af 20. marts 2002 er tilskud til kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser ligeledes blevet fritaget for at være skattepligtig indkomst, med virkning fra den 1. januar 2001, jf. ligningslovens § 31, stk. 1.
Meddelelse nr. 1/1996 og nr. 4/2000 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne ophæves.
Underskrift 1
Uddannelsesstyrelsen, den 6. juni 2002 Birte Groes-Petersen