Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer,Vejledning til planlægning af høsten 2001
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9287@2000-07-15/da
Indhold
Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer,Vejledning til planlægning af høsten 2001
Denne vejledning er udarbejdet af Vegetabilsk kontor i samarbejde med Landbrugets organisationer. Juli 2000.
Forord
Denne vejledning orienterer om reglerne for ydelse af hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. De nye og ændrede regler er kort opremset nedenfor, hvor der også er en sidehenvisning til en mere uddybende forklaring.
Nye og ændrede regler for høsten 2001
Ansøgningsfrist i 2001
Ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være direktoratet i hænde senest den 23. april 2001 .
Ændringer til ansøgning skal være modtaget i direktoratet senest den 31. maj 2001 (se side 40).
Økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte skal ske på et kombineret indberetnings- og ansøgningsskema. Fristen for økologiindberetning vil fremgå af skemaet, der udsendes i februar 2001 (se side 45).
Foderarealer
Hvis foderarealer skal danne grundlag for ekstensiveringspræmie, skal mindst 50% af disse arealer bestå af græsareal og afgræsses (se side 33).
Randzoner langs vandløb og søer
Der er mulighed for at braklægge smalle 10 m randzoner langs vandløb og søer (se side 11 og 16).
Utilstrækkelig udtagning af jord
Har De udtagningspligt men for lidt udtaget jord er der nu en nødklausul, så De kan få hektarstøtte til mindst et areal på mellem 17,47 og 17,62 ha (se side 9 og 19).
Marker der ikke kan udtages
Arealer med græs som udelukkende har været afgræsset i 2000 kan ikke udtages som udtagne arealer i 2001 uanset at omdriftkravet er opfyldt (se side 16).
Stormfældet træ på braklagte marker
De kan fortsat – indtil den 31. august 2001 – opbevare stormfældet træ på braklagte marker (se side 25).
Spindhør og Hamp
Støtte til spindhør og hamp forventes at blive en integreret del af hektarstøtteordningen fra høsten 2001, og alle de almindelige betingelser for hektarstøtte gælder for disse afgrøder. Desuden er der en række særlige krav, der skal være opfyldt (se side 38).
Nye vejledninger
De kan hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv få særlige vejledninger om dyrkning af non-food afgrøder og ekspropriation. Direktoratet for FødevareErhverv forventer ikke væsentlige ændringer i disse regler. De vil endvidere kunne få nye vejledninger om producentskifte, tørret foder og støtte til produktion af spindhør og hamp m.fl. (se desuden oversigt over vejledninger vedrørende hektarstøtte og foderarealer side 65).
Med venlig hilsen
Direktoratet for FødevareErhverv
1. Reglerne i hovedtræk
Hvad er hektarstøtte
?
Hektarstøtte er led i EU-Fællesskabernes landbrugspolitik, der går ud på at skabe større ligevægt på markedet ved at tilnærme EU-Fællesskabernes kornpriser til niveauet for priser på verdensmarkedet.
Hektarstøtte er støtte til dyrkning af afgrøderne korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør, spindhør, hamp og til udtagne arealer.
Søger De om hektarstøtte til mere end 17,62 ha (17, 47 ha ved dyrkning af oliefrø), skal De i år 2001 tage 10% af markerne ud af produktion (udtagne arealer).
Hvem kan søge støtte
?
Hektarstøtte kan søges af enhver person, sammenslutning af personer eller ethvert selskab, der driver landbrug, og som opfylder betingelserne for hektarstøtte. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet råde over de arealer, der søges hektarstøtte til.
Hvem kan søge hektarstøtte ved en pasningsaftale?
En pasningsaftale er en aftale, hvor ejer søger hektarstøtte, fordi dyrkningen foregår på ejers regning og risiko. I sådanne tilfælde er det ejeren, der er berettiget til at søge om hektarsstøtte for arealet.
Foregår dyrkningen ikke på ejerens regning og risiko men reelt på ”passerens”, må aftalen uanset betegnelsen pasningsaftale betragtes som en bortforpagtning, dvs. som en situation, hvor det er forpagteren, der skal søge hektarstøtte. Direktoratet for FødevareErhverv vil i øvrigt lægge jordbrugskommissionens vurdering af en pasningsaftale til grund ved afgørelse af, om hektarstøtte er søgt af rette vedkommende.
Hvornår
er fristen for ansøgning om hektarstøtte?
Ansøgning for høsten 2001 skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 23. april 2001 . Ændringer til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 31. maj 2001 .
Hvornår anmeldes foderarealer
?
For at få præmie for handyr og ammekøer – for mere end 15 storkreaturer (fratrukket først eventuelt beregnede malkekøer og omregnede moderfår) – skal De anmelde et foderareal i ansøgningen om hektarstøtte. De skal også anmelde foderarealer, hvis De søger handyr- og ammekopræmie for mindre end 15 storkreaturer, men ønsker at få ekstensiveringspræmie. Fristen for anmeldelse af foderarealer er den 23. april 2001 .
I kapitel 6 – Anmeldelse af foderarealer beskrives mere detaljeret, hvilke arealer der kan anmeldes, hvornår og hvor længe disse foderarealer skal være til rådighed for Deres husdyrhold. Desuden informeres der om hvordan foderarealerne skal udnyttes, når det gælder foderarealer med henblik på handyr- og ammekopræmie, og hvilke særlige krav der gælder, når der søges om ekstensiveringspræmie.
Hvordan kan De søge om hektarstøtte
?
For at få hektarstøtte skal De udfylde og rettidigt indsende én samlet ansøgning for Deres bedrift. Ved en bedrift forstås, i hektarstøtteordningen, alle de ejendomme og arealer som De driver, konventionelle såvel som økologiske, og som ligger i Danmark.
Søgte De om hektarstøtte i 2000, vil De – i februar 2001 – modtage et fortrykt ansøgningsskema for 2001 med markkort og vejledning. Vil De søge hektarstøtte for første gang, eller har De ikke modtaget ansøgningsskema inden midten af marts 2001, kan De få skema og vejledning hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv.
Basisareal
I Danmark kan der højst ydes støtte for et basisareal på 2.018.000 hektar. Basisarealet er det største areal, som EU udbetaler fuld støtte til i Danmark. Søges der støtte til mere, nedsættes hektarstøtten forholdsmæssigt for alle ansøgere. Basisarealet har i de seneste år været overskredet med godt 1%, og hektarstøtten er derfor blevet nedsat tilsvarende.
Hvornår er fristen for kombineret økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte?
Økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte samt anmeldelse af foderarealer skal – som i år 2000 – ske på et kombineret skema. Dette skema skal være direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest mandag den 2. april 2001 .
Fortrykt indberetnings- og ansøgningsskema udsendes i februar 2001. Er De ny autoriseret økolog eller har De ikke modtaget det kombinerede skema inden midten af marts 2001, kan De få et skema og vejledning hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv.
Hvor meget udbetales i hektarstøtte?
Oversigt over (foreløbige) støttesatser for høsten 2001:
Afgrøde Kr./ha (hele kr.) *
Korn: byg, hvede, rug, havre, triticale, majs, boghvede, quinoa. 2.443
Oliefrø: raps, rybs, solsikke. 2.831
Bælgsæd: ærter, hestebønner, sødlupiner. 2.812
Oliehør: anden hør end spindhør. 2.934
Spindhør og hamp 2.934
Udtagne arealer: Braklagte arealer eller arealer dyrket med non-food afgrøder. 2.443
*)Disse tal er ikke de endelige præcise støttebeløb.
Hvornår udbetales hektarstøtte ?
Hektarstøtte udbetales mellem den 16. november 2001 og den 31. januar 2002 . For ansøgninger med non-food afgrøder er udbetalingsperioden længere – fra den 16. november 2001 til den 31. marts 2002 . Vær opmærksom på, at fejlfrie ansøgninger vil blive udbetalt først.
2. Almindelige betingelser
Hektarstøtte
med eller uden udtagningspligt
Der er ingen udtagningspligt, hvis De højst søger om hektarstøtte til 17,62 ha, men De kan i disse tilfælde udtage fra 0-21,6% som frivillig udtagning (50% i visse SFL-områder). Udtagningspligten er 10%, hvis De søger om hektarstøtte til mere end 17,62 ha. Har De arealer med oliefrø ligger grænsen i intervallet 17,47-17,62 ha afhængig af oliefrøarealernes størrelse.
Søger De om hektarstøtte til et større areal, men ikke har nok eller slet ingen udtagne arealer, reduceres de ansøgte arealer forholdsmæssigt, så De alligevel får støtte mindst til et areal mellem 17,47 og 17,62 ha afhængig af størrelsen på eventuelle arealer med oliefrø.
Én udfyldt ansøgning
For at få hektarstøtte skal De indsende én udfyldt ansøgning inden ansøgningsfristens udløb, som omfatter alle de arealer De driver (konventionelle såvel som økologiske).
Støtteberettigede arealer
Følgende krav til arealer skal være opfyldt, for at disse er støtteberettigede:
Omdrift
Et areal skal have været med i omdriften pr. 31. december 1991 . Det Det vil sige, at arealet skal have været høstet og/eller tilsået med en etårig afgrøde i mindst ét år i perioden 1987-91.
Dette udelukker arealer, som i hele denne periode blev brugt til græsning, flerårige kulturer, f.eks. lucerne, æbletræer og skovbrug eller ikke-landbrugsmæssige formål, f.eks. til grusgravning. De kan dog opnå støtte til arealer, som i hele eller en del af perioden 1987-91 blev dyrket med ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, morbær, loganbær, tranebær, blåbær, tyttebær, rabarber, asparges eller artiskok.
Ombytning
Ombytning af støtteberettigede arealer med ikke-støtteberettigede arealer inden for samme bedrift kan i visse tilfælde ske efter forudgående tilladelse fra Direktoratet for FødevareErhverv.
Tilladelse gives, når ombytning er begrundet i miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold og ikke medfører øgede miljømæssige belastninger eller risici. Det hidtil støtteberettigede areal, der skal ombyttes, skal kunne anvendes landbrugsmæssigt på det tidspunkt, hvor De søger Direktoratet for FødevareErhverv om tilladelse til ombytningen.
Direktoratet for FødevareErhverv anbefaler, at De indsender Deres ansøgning om ombytning senest den 22. marts 2001 , hvis De skal have svar inden ansøgningsfristens udløb. Sidste frist for ansøgning om ombytning er den 31. maj 2001 , hvis de nye arealer skal indgå i ansøgningen for 2001.
Mindstestørrelse på en mark
Den enkelte mark, der søges støtte til, skal være et fysisk sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar. Mindre jordlodder kan dog inddrages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel, som forhindrer sammenlægning med andre marker.
En mark, der tages ud af produktion (udtaget mark), skal tillige i over halvdelen af sin længde være mindst 20 m bred. En mark, der er smallere, kan ikke medregnes, uanset om den er varigt afgrænset.
Smalle randzoner ved vandløb og søer
Langs vandløb og søer, der er omfattet af bestemmelserne om dyrkningsfri bræmmer i § 69, stk. 1, i lov om vandløb, kan De i tilstødende randzoner (uden for den dyrkningsfri bræmme) braklægge smalle striber, der er ned til 10 m brede i hele længden.
Tydelig adskillelse mellem marker
Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der ydes hektarstøtte for markerne efter forskellige støttekategorier, eller hvis der ydes hektarstøtte for en mark, og en tilstødende mark danner grundlag for støtte efter andre EU-ordninger.
En adskillelse skal være tydelig og må ikke kunne flyttes i løbet af dyrkningssæsonen, og der må ikke være tvivl om markernes grænser. En adskillelse kan f.eks. udføres ved at pløje, fræse eller sprøjte en tydelig stribe, der klart markerer grænsen mellem to marker. Vær opmærksom på, at kørespor ikke godkendes som fysisk adskillelse.
Tilstødende marker med samme afgrøde skal adskilles:
hvis der f.eks. ydes hektarstøtte til oliefrø for en mark med vinterraps, og der ydes udtagningsstøtte til non-food afgrøden vinterraps for en tilstødende mark,
hvis der f.eks. ydes hektarstøtte til en mark med vårbyg, og en tilstødende vårbygmark anmeldes som foderareal,
hvis f.eks. en mark med græs er udtaget med hektarstøtte eller anmeldt som foderareal, og en tilstødende græsmark danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder,
hvis f.eks. en mark med græs er udtaget med hektarstøtte, og den tilstødende mark er anmeldt som foderareal.
Hvis markerne tilhører forskellige ansøgere.
Tilstødende marker med samme afgrøde skal
ikke
adskilles:
hvis der f.eks. ydes hektarstøtte til en mark, og en tilstødende mark hverken er anmeldt som foderareal eller danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder.
hvis f.eks. en mark er anmeldt som foderareal, og der hverken ydes hektarstøtte til en tilstødende mark eller denne danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder.
Såning
Marker med afgrøder, der søges støtte til, skal være tilsået senest den 31. maj 2001 . Såning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer.
Ved udsåning er reglen, at der skal anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets regler for certificering af frø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til udsåning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttede, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. Der gælder særlige krav til udsæd af raps, rybs og solsikkefrø (se bilag 1 side 51) og til oliehør ( se vejledning til ansøgningsskema for hektarstøtte).
Der skal anvendes normal udsædsmængde, og der kan sås et udlæg af andre afgrøder i en støtteberettiget afgrøde, forudsat at der anvendes en normal udsædsmængde af den støtteberettigede afgrøde. Hvis De sår en blanding af støtteberettigede afgrøder på en mark, kan De højst opnå den støttesats, der gælder for korn.
Dyrkning
og høst
Markerne skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Afgrøderne skal mindst dyrkes til de begynder at skride eller blomstre. Oliefrø, bælgsæd og oliehør må kun høstes før den 30. juni , hvis afgrøden er fuldmoden. Bælgsæd må ikke høstes, sålænge den er egnet til frisk konsum, konserves eller dybfrost. Fra den 30. juni er det dog tilladt at høste bælgsæd som helsæd til foderbrug, ensilage mv., hvis høsten tidligst sker ved blomstring.
Ingen krav om høst
Der er ikke krav om, at afgrøder på arealer, for hvilke der søges hektarstøtte, skal høstes , hvis det vurderes at være urentabelt. Der er dog krav om mindsteudbytte for non-food afgrøderne raps, rug, byg og hvede.
3. Ansøgning for høsten år 2001
Ansøgers ansvar for korrekte oplysninger i en ansøgning
Det er ansøgers ansvar, at oplysningerne om størrelsen af arealerne i en ansøgning er korrekte. Det er derfor vigtigt, at De angiver arealerne præcist. Hvis De er usikker på arealernes størrelse bør De enten få opmålt arealerne eller angive markernes arealstørrelse med forsigtighed.
Det kan få alvorlige konsekvenser at anføre større arealer i en ansøgning end det, der faktisk er til stede. Se nærmere om ansvar, fejl og konsekvenser i kapitel 13, side 47.
Dyrkede arealer, bakker, læhegn, sprøjtespor m.m.
Det er kun det dyrkede areal, dvs. det areal, der er eller vil blive tilsået, der er støtteberettiget. For et udtaget areal, der er braklagt, er det det areal, der blev dyrket forud for braklægningen, der er støtteberettiget.
Skel, læhegn, vandhuller, oplagspladser, veje og andre ikke-dyrkede arealer kan ikke medregnes til det dyrkede areal. Det dyrkede areal er derfor normalt lidt mindre end markblokkens samlede areal, og mindre end et eventuelt matrikuleret areal, hvor arealet ofte er målt ud til vejmidte, vandløbsmidte m.m.
Det er det vandrette areal (den vandrette projektion), der skal angives i ansøgning om hektarstøtte. For sædvanlige svagt kuperede marker er forskellen mellem det vandrette og det kuperede areal normalt uden betydning.
Marker på 0,30 ha – ikke varigt afgrænsede
Mindstekravet til en marks areal er 0,30 ha. Marker under 0,30 ha er ikke støtteberettigede, med mindre de er varigt afgrænsede.
Opmåling af marker
Hvis De ikke kender størrelsen af Deres marker, kan De anvende forskellige typer af måleudstyr til opmåling af markerne, f.eks.:
Opmåling med totalstation.
Favnmål og landbrugsmaskiners opmåling.
Opmåling på en papirudgave af Danmarks Digitale Ortofotos i størrelsesforhold 1:4000.
Opmåling på forstørrede og oprettede luftfotos og T0-kort i papirudgave i størrelsesforhold 1:4000.
Opmåling ved hjælp af egen PC og digitale kort og programmer.
Opmåling på grundlag af Direktoratet for FødevareErhvervs markblokkort i papirudgave kan ikke bruges, da størrelsesforholdet 1:10.000 er for stort til nøjagtig opmåling.
Matrikelkort kan være et for usikkert grundlag, da de kan indeholde arealer, der ikke dyrkes, eller de kan være forskellige fra de faktiske forhold.
Oplysninger om de enkelte opmålingsmetoder kan fås i Vejledning om opmåling af landbrugsarealer der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet, eller fås hos det lokale rådgivningscenter eller ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv.
4. Jordudtagning
Udtagningspligten er 10%, hvis De søger om hektarstøtte til mere end 17,62 ha. Har De arealer med oliefrø ligger grænsen i intervallet 17,47-17,62 ha afhængig af oliefrøarealernes størrelse. De kan ikke længere aftale at lade en anden ansøger opfylde Deres udtagningspligt. Men der er mulighed for udtagning på forpagtede arealer (se side 17).
Udtagne arealer
Udtagne arealer skal enten braklægges (se side 21) eller dyrkes med afgrøder med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor (se side 26: Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker og kapitel 5 side 27: Særlige ordninger for udtagne arealer) .
Marker, der kan udtages
De støtteberettigede marker, som De udtager i 2001, skal i 2000 enten have været udtaget med støtte eller dyrket med henblik på høst. Arealer med græs som udelukkende har været afgræsset, opfylder ikke kravet om at have været dyrket med henblik på høst.
Mindstestørrelse på et udtaget areal
En udtaget mark skal være mindst 0,30 hektar. Mindre jordlodder kan dog medtages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel. En udtaget mark skal dog som hovedregel være mindst 20 meter bred i mindst halvdelen af sin længde, uanset varig afgrænsning.
Dyrkningsfri randzoner
Dyrkning, jordbehandling og beplantning må ikke foretages i en bræmme på 2 meter langs vandløb og søer, der er omfattet af bestemmelserne om dyrkningsfri bræmmer i § 69, stk. 1, i lov om vandløb. Sådanne dyrkningsfrie bræmmer betragtes som en “åkant”, og det er hensigten bag forbuddet at sikre bræmmerne bevaret i en stabil tilstand. Arealer i disse bræmmer kan kun medregnes til at opfylde udtagningspligten, hvis arealet har været udtaget siden 1993.
For at sikre de ovennævnte bræmmer yderligere, er det imidlertid blevet muligt uden for denne 2 meter dyrkningsfri bræmme i den tilstødende randzone at braklægge en mindst 10 meter bred stribe, blot marken mindst er på 0,30 ha, eller mindre, hvis den er varigt afgrænset. Det er naturligvis en betingelse, at den 10 m brede stribe i 2000 enten har været udtaget med støtte eller dyrket med henblik på høst.
Der må ikke være dyrkede arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten.
Udtagning på forpagtede arealer – fjernforpagtning
Med ændringen af landbrugsloven i 1999 kan De forpagte arealer, der ligger længere væk end 15 km, hvis de forpagtede arealer i deres helhed skal bruges til jordudtagning i form af braklægning efter ordningen om hektarstøtte. Arealet kan ikke anvendes til at dyrke non-food afgrøder.
Denne forpagtning kan ske uden at der skal indhentes tilladelse fra eller indberettes til jordbrugskommissionen, hvis De søger hektarstøtte til arealet.
Arealer på øer, der er omfattet af lov om støtte til de små øsamfund, kan ikke anvendes til fjernforpagtning. Det drejer sig om 27 øer: Birkholm, Lyø, Avernakø, Bjørnø, Strynø, Baagø, Skarø, Drejø, Hjortø, Egholm, Venø, Askø, Fejø, Femø, Barsø, Aarø, Endelave, Hjarnø, Agersø, Omø, Orø, Sejerø, Nekselø, Tunø, Anholt, Fur og Mandø.
Arealer der ikke kan udtages
En mark, der pr. 15. januar 2001 ikke opfylder betingelserne for braklægning, kan ikke anvendes til at opfylde udtagningspligten som braklagt mark i 2001.
Eksempler på marker, som ikke kan anvendes til udtagning som braklagte marker:
marker, der pr. 15. januar er tilsået med en vinterafgrøde, herunder marker, der konstateres at være udvintret efter denne dato,
marker med en afgrøde, der er omfattet af en kontrakt om frøgræs, og som kasseres til frøproduktion efter den 15. januar ,
marker, der er tilsået med non-food afgrøder pr. 15. januar 2001 , og hvor der ikke er indgået en gyldig kontrakt senest den 31. januar 2001 .
Etablerer De et læhegn på en del af en mark, som De udtager under ordningen om hektarstøtte, kan De ikke medregne den del af marken, hvor læplantningen etableres.
For udtagne marker, der skal anvendes til non-food produktion, er reglerne anderledes. Det er f.eks. muligt at øge et areal i en gyldig non-food kontrakt indtil ansøgningsfristen, se nærmere i vejledningerne Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Producenter, og Non-food afgrøder uden kontraktpligt, Vejledning for producenter.
Udtagningspligt
Udtagningspligten for høståret 2001 er fastsat uændret til 10 % . Det samme areal kan udtages flere år i træk. Udtagningspligten skal beregnes af hele det areal, De søger hektarstøtte for, inklusive de udtagne arealer.
Kontrolberegning
De skal udtage så stort et areal, at De opfylder Deres udtagningspligt. De kan ikke opfylde Deres udtagningspligt ved oprunding (se eksempel).
Eksempel
Har De f.eks . 19,21 ha med støtteberettigede afgrøder og 2,13 ha udtaget areal eller i alt 21,34 ha, har De kun udtaget = 9,981%, og det er ikke nok.
De skal i stedet udtage 2,14 ha. Viser resultatet af Deres kontrolberegning med mindst 3 decimaler, at De har udtaget mindst 10,000%, har De opfyldt Deres udtagningspligt.
Hvis De har udtagningspligt men ikke udtager et tilstrækkeligt stort areal til at opfylde udtagningspligten, vil de ansøgte arealer blive reduceret forholdsmæssigt. De vil dog mindst få udbetalt støtte til mellem 17,47 og 17,62 ha afhængig af eventuelle oliefrøarealers størrelse.
Frivillig merudtagning
De kan udtage op til i alt 21,6% af det samlede areal, som De søger hektarstøtte til.
Frivillig merudtagning inden for SFL-områder
I Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) i alle amter, undtagen Ringkøbing og Ribe amt, kan De udtage op til 50% af det samlede areal, der søges hektarstøtte til. Den del af de udtagne arealer, der overstiger 21,6% af alle de arealer, De søger hektarstøtte til, skal ligge inden for SFL-områderne og skal braklægges, dvs. der må ikke dyrkes non-food afgrøder.
Udtagningsperiode
De udtagne marker skal være ude af produktion fra den 15. januar til den 31. august 2001 . (Se i øvrigt tidsfrister på midteropslaget i denne vejledning).
For flerårige garantiarealer (se side 27) løber udtagningsperioden fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år af udtagningsperioden.
Braklægning
Hvis De vælger at braklægge det udtagne areal, gælder følgende regler:
Ingen sprøjtning, gødning eller kunstvanding
På braklagte marker må De fra den 1. oktober forud for udtagningsperioden og indtil udtagningsperiodens ophør ikke :
anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. De må dog sprøjte selektivt mod flyvehavre med et middel, der er anerkendt hertil af Danmarks JordbrugsForskning.
tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost.
kunstvande.
De må gerne dræne, planere og tilføre jordforbedringsmidler som f.eks. kalk. Endvidere må De tilføre eller midlertidigt opbevare jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis De på forhånd skriftligt underretter Direktoratet for FødevareErhverv herom.
Smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser
De kan få tilladelse til at udbringe gødning på braklagte arealer, når det er begrundet i hensynet til forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner. Nærmere information og oplysning om dokumentation fås hos Deres lokale fødevareregion.
Etablering af plantedække
Plantedække skal være etableret senest den 1. oktober forud for udtagningsperioden. Plantedækket skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst, forudsat det stadig er muligt at etablere et plantedække på dette tidspunkt. (Reglerne om plantedække er udførligt beskrevet i bilag 2, Plantedække på braklagte marker , side 57).
Plantedækket kan bestå af:
græsarter i renbestand og blandinger,
fremspirede spildfrø fra kulturplanter fra tidligere dyrkningsår,
andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 2 om reglerne for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter.
olieræddike efter roer (se bilag 2, side 66).
Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst én meter rundt om det udtagne areal, og striben må mekanisk holdes plantefri i hele udtagningsperioden.
Huller i plantedække
Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt mark, som videreføres som braklagt, skal hullerne eftersås inden den 1. oktober forud for den nye udtagningsperiode. Eftersåning kan kun ske med græsarter i renbestand eller frøblandinger (se bilag 2, side 57).
Slåning af plantedække
Plantedækket kan slås i løbet af udtagningsperioden – dog ikke i perioden fra den 1. maj til den 30. juni .
Det er dog tilladt at slå plantedækket også i maj og juni i følgende tilfælde:
hvis der er fare for krydsbestøvning mellem braklagte marker og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler.
hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter som f.eks. kæmpe-bjørneklo og vår-brandbæger. Der skal forinden indsendes en erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om behovet for bekæmpelse, underskrevet af en planteavlskonsulent.
hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum. Vokser plantedækket for højt mellem slåningerne, kan der gemme sig vildt i det – for høje – plantedække.
Når De slår plantedækket i disse tilfælde, skal De – af hensyn til vildtet – begynde på midten af arealet.
Anvendelse af plantemateriale
Afslået plantemateriale fra braklagte marker, fremvokset i udtagningsperioden, må ikke bruges til landbrugsmæssige formål som f.eks. græsning, andet foderbrug, strøelse eller dækning af kuler. Plantematerialet fremvokset i udtagningsperioden må heller ikke sælges eller på anden måde gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse.
Plantemateriale kan dog destrueres ved afbrænding i kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg eller halmfyr. Ved destruktion må kerner eller frø og strå ikke adskilles f.eks. ved brug af mejetærsker.
Plantedække, der er fremvokset efter udtagningsperiodens ophør den 1. september, må i tiden indtil den 15. januar kun anvendes inden for Deres egen bedrift til f.eks. foder. Dette forudsætter, at det oprindelige plantedække har været slået i august og er fjernet eller har ligget på marken i mindst 14 dage, da det derefter ikke har nogen landbrugsmæssig værdi. Det nye plantedække må ikke sælges eller anvendes til en anden producents husdyr.
Mekanisk jordbehandling
På marker, hvor udtagning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober .
Dog kan en udtaget mark jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli , hvis De sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år, eller hvis De tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret.
Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober, og kan derfor ikke opfylde reglerne for 6% efterafgrøde.
Anvendelse af braklagte
marker
Der er begrænsninger for, hvordan De kan anvende braklagte marker. Ved skader på plantedækket efter anvendelse af braklagte marker skal skaderne straks udbedres.
I udtagningsperioden må De kun anvende braklagte marker til indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder . Det vil sige, at aktiviteten kunne finde sted i dyrkningssæsonen på en mark med en støtteberettiget afgrøde i overensstemmelse med godt landmandsskab.
Undtagelsesvis er en aktivitet, som er uforenelig med normal dyrkning af marker, tilladt, hvis der ikke forretningsmæssigt tjenes penge på den (se efterfølgende eksempler). Er der tale om en af disse særlige tilladte aktiviteter, skal De ikke søge Direktoratet for FødevareErhverv om tilladelse.
Eksempler på tilladte aktiviteter
:
Ikke-forretningsmæssige aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: Pløjestævner, traktortræk, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridning. Der må gerne tjenes penge til humanitære og sociale formål f.eks. til Røde Kors, ungdomsarbejde og andre almennyttige formål.
Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravning (telefon, el, gas, vand, kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder.
Forretningsmæssige aktiviteter : Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder .
Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis De på forhånd skriftligt underretter Direktoratet for FødevareErhverv herom.
Eksempler på aktiviteter, der
ikke
er tilladt
:
Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed.
“Markrace”.
Etablering af motorbane, landingsbane og lignende .
Oplagring af stormfældet træ på braklagte marker
De kan anvende braklagte marker til midlertidig oplagring af træ fældet af orkanerne i december 1999. Hvis De oplagrer stormfældet træ for andre, må De ikke modtage vederlag for oplagringen.
Det stormfældede træ skal være fjernet fra de braklagte marker senest den 31. august 2001, hvis braklægningen skal videreføres. Skader på plantedækket efter oplagringen af træ skal snarest muligt derefter udbedres.
Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker
De kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne marker i stedet for at braklægge disse. På disse marker kan De dyrke afgrøder med eller afgrøder uden kontraktpligt.
Afgrøder med kontraktpligt
En non-food kontrakt vedrørende vinterafgrøder skal være indgået senest den 31. januar i høståret , og en kontrakt vedrørende vårafgrøder skal være indgået senest ved ansøgningsfristen for hektarstøtte . Hvis kontrakten er indgået senere, er den ugyldig i henhold til reglerne om hektarstøtte, og det omhandlede areal kan ikke regnes med som udtaget areal i det pågældende år, hverken som et braklagt areal eller et areal dyrket med non-food afgrøder.
Vejledninger vedrørende non-food ordningen
Reglerne for dyrkning af non-food afgrøder er beskrevet i tre vejledninger:
Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Producenter.
Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere.
Non-food afgrøder uden kontraktpligt, Vejledning for producenter.
Dyrker De non-food afgrøder på udtagne marker, er det nødvendigt, at De anskaffer Dem den eller de vejledninger, der er udgivet om disse non-food afgrøder, og nøje sætter Dem ind i reglerne. Vejledningerne kan fås ved henvendelse til det lokale rådgivningscenter, til Direktoratet for FødevareErhverv eller hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet.
5. Særlige ordninger for udtagne arealer
Udtagne arealer kan være tilmeldt særlige ordninger. Her skelnes mellem:
ordninger, hvor der kan opnås hektarstøtte til de udtagne arealer:
Flerårig garantibetaling
72 måneders videreført – overgangsordning
ordninger, hvor der ikke kan opnås hektarstøtte, men hvor de udtagne arealer på visse betingelser kan medregnes til at opfylde udtagningspligten:
20-årig udtagning
Skovtilplantning
Flerårig garantibetaling
De kan igen tilmelde udtagne arealer under ordningen med flerårig udtagning i op til fem år, hvis De forpligter Dem til at udtage de samme arealer i hele forpligtelsesperioden uden afbrydelse.Udtagningsperioden løber fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år. I garantiperioden har De til gengæld sikkerhed for, at hektarstøtten til de udtagne arealer ikke nedsættes – bortset fra eventuelle justeringer som følge af ændrede valutakurser og overskridelse af basisarealet.
Afmelding af garantiarealer – helt eller delvist
De kan – mod en afgift – afmelde tidligere tilmeldte garantiarealer helt eller delvis før udløbet af garantiperioden. Afgiften er 5% af udtagningsstøtten det foregående år gange det antal år, der er tilbage af forpligtelsesperioden. Afgiften beregnes kun af den del, der afmeldes. Afgiften påhviler i alle tilfælde den ansøger, der har tilmeldt marken til garantiordningen.
Afmelding af garantiarealer uden afgift
De kan afmelde marker tilmeldt garantiordningen uden at betale afgift i følgende tilfælde:
hvis en væsentlig del af bedriften omfattes af ekspropriation eller en aftale på ekspropriationslignende vilkår,
hvis bedriften er inddraget i en jordfordeling ved foreløbig kendelse,
hvis der foreligger særlige omstændigheder, der er opstået uafhængigt af Deres vilje, og som medfører en ændring af bedriftens struktur og som anerkendes af Direktoratet for FødevareErhverv,
hvis en bedrift overgår til økologisk produktion,
hvis der etableres læhegn med støtte på hele eller en del af arealet, eller
hvis hele eller dele af arealerne med garantibetaling – samme høstår – er omfattet af ordningerne for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og skovrejsning.
Regulering af garantimarker
Hvis Deres marker med garantibetaling udgør mere end 21,6% af det støtteberettigede areal som følge af, at der er ændret i bedriftens øvrige arealer, skal garantimarkernes areal reguleres ned, så det svarer til 21,6% – grænsen for frivillig udtagning. I disse tilfælde skal der ikke betales afgift.
Hvis Deres udtagne marker ligger i SFL-områder, er det den – for Deres amt – evt. fastsatte højere grænse for frivillig merudtagning, der gælder for regulering af garantimarkerne.
Ved overdragelse af garantimarker
Hvis De overdrager en garantimark til en anden ansøger, kan denne vælge at indtræde i rettigheder og forpligtelser efter garantiordningen.
72 måneders videreført
– overgangsordning
Den hidtidige ordning 72 måneders videreført er ophævet med landbrugsreformen Dagsorden 2000 .
Arealer, der er tilmeldt ordningen 72 måneders videreført i 1996 eller senere, kan dog modtage støtte i resten af 72-måneders perioden. Der kan udbetales støtte til arealer tilmeldt denne ordning uanset om der dyrkes andre arealer med støtteberettigede afgrøder.
Arealer, der tidligere er afmeldt eller tilmeldt i 1995 eller tidligere, er ikke omfattet af denne særlige mulighed, da de 72 måneder er udløbet.
Ingen mulighed for nytilmeldning
Det er ikke længere muligt at tilmelde arealer til ordningen 72 måneders videreført . For arealer tilmeldt i 1996 udløber ordningen i år 2001 osv.
Hel eller delvis overdragelse af
72 måneders videreført
En ny ejer eller forpagter af arealer, der er tilmeldt ordningen, kan indtræde i ordningen for den resterende periode.
Afmelding af
72 måneders videreført
– uden afgift
De kan frit uden afgift afmelde arealer under 72 måneders videreført helt eller delvist. Afmelding sker i forbindelse med den årlige ansøgning om hektarstøtte.
20-årig udtagning
Hvis De har fået tilsagn om støtte til at udtage et areal i 20 år (både udtagning af agerjord og udtagning af græsarealer uden for omdriften), og er arealet udtaget senest den 1. september , kan De medregne dette areal til at opfylde Deres udtagningspligt under ordningen om hektarstøtte for 2001 – De kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet, og De vil højst kunne modtage en støtte under ordningen med 20-årig udtagning, der svarer til støtten for udtagne arealer under ordningen om hektarstøtte.
De skal have søgt støtte til at udtage arealet i 20 år den 28. juni 1995 eller senere.
Yderligere oplysninger og informationsmateriale om 20-årig udtagning kan fås ved henvendelse til amtet.
Skovtilplantning
Hvis De har fået tilsagn om støtte fra Skov- og Naturstyrelsen til at plante skov, og arealet enten er tilplantet den 15. januar eller bliver tilplantet i foråret, kan De medregne dette areal til at opfylde Deres udtagningspligt under ordningen om hektarstøtte – De kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet.
De skal have søgt støtte til skovrejsning på arealet den 28. juni 1995 eller senere.
Tilplanter De arealet i foråret, må der ikke have været en landbrugsafgrøde på dette fra den 15. januar , for at arealet kan medregnes som udtaget i samme års ansøgning.
Bemærk , at hvis De anvender arealet til at opfylde udtagningspligten, kan den del af støtten fra Skov- og Naturstyrelsen, der skal udligne indkomsttabet, ikke være højere end støttesatsen for udtagne arealer under ordningen om hektarstøtte.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen.
6. Anmeldelse af foderarealer
De skal kun anmelde et foderareal, hvis De søger:
præmier for handyr og/eller ammekøer for mere end 15 storkreaturer (inkl. beregnede malkekøer og omregnede moderfår),
ekstensiveringspræmier for handyr og/eller ammekøer og opnår handyr- og/eller ammekopræmie efter reglen om præmie for højst 15 storkreaturer.
Udnyttelse af foderareal
Anmeldte foderarealer skal indgå i ejendommens drift, dvs. at:
arealerne enten skal afgræsses af kvæg og/eller får fra Deres besætning, eller
De skal høste og bjærge en foderafgrøde fra disse arealer.
For græsarealer der danner basis for ekstensiveringspræmie, gælder særlige krav (se side 33).
Frist for anmeldelse af foderarealer
De skal anmelde foderarealer på ansøgningsskema om hektarstøtte, og ansøgningsfristen er den 23. april 2001 .
Bemærk, at en forsinket indsendelse af ansøgning om hektarstøtte med de anmeldte foderarealer medfører reduktion af præmierne for handyr og ammekøer med 1% pr. arbejdsdag. Modtages ansøgningen med det anmeldte foderareal senere end 25 dage efter udløbet af ansøgningsfristen bortfalder handyr-, ammeko- og ekstensiveringspræmier. De vil dog kunne få præmie for op til 15 storkreaturer (handyr og/eller ammekøer).
Arealer, som kan anmeldes
Foderarealer
Som foderareal kan f.eks. medregnes:
græsmarker og marker med foderroer, kålroer og fodermarvkål. Marker, der delvist er dækket med græs eller en anden foderafgrøde, kan kun medregnes med den andel, der er dækket med foderafgrøden.
marker med korn, majs, oliefrø, bælgsæd og oliehør, hvis der ikke søges om hektarstøtte for disse marker (se dog næste afsnit).
Foderarealer – ekstensiveringspræmier
Foderarealer, der danner grundlag for ekstensiveringspræmie:
må ikke omfatte marker med afgrøder, der kunne være søgt hektarstøtte til.
skal bestå af mindst 50% græsmarker, der skal afgræsses af bedriftens kvæg eller får i hele året eller en del heraf.
Arealer tilmeldt andre tilskudsordninger
Arealer kan anmeldes som foderarealer, med henblik på handyr-, ammeko- og ekstensiveringspræmie selv om de er omfattet af følgende tilskudsordninger, hvis de i øvrigt opfylder kravene til foderarealer:
Tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift.
Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (undtagen arealer under ordningen 20-årig udtagning af agerjord og 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdriften ).
Tilskud til våde enge.
Arealer, som
ikke
kan anmeldes
Afgrøder på anmeldte foderarealer må ikke være omfattet af visse andre EU-støtteordninger. De kan derfor ikke – som foderareal – anmelde:
marker, der søges hektarstøtte til, herunder braklagte marker med EU-støtte,
marker med sukkerroer til fabrik,
marker, hvoraf der tages slæt til produktion af tørret foder med EU-støtte (se kapitel 8 side 39),
marker med markfrø med EU-støtte.
De kan endvidere ikke anmelde:
arealer med tagrør, siv, krat eller skov,
arealer med gartneriprodukter, f.eks. gulerødder og kartofler,
de dele af marker, som normalt står under vand i hele eller dele af perioden fra den 15. april til den 31. juli ,
arealer der anvendes til andet husdyrhold, f.eks. frilandsgrise eller stutteri.
Rådighedsperiode
Et foderareal skal generelt være til rådighed for husdyrhold i en periode på syv måneder, begyndende på et tidspunkt mellem den 1. januar og den 31. marts . For foderareal med græs og græsblandinger begynder syvmåneders perioden den 1. januar .
De skal selv have rådighed over det anmeldte foderareal i mindst 3 ½ måned . I denne periode må arealet ikke være til rådighed for andre producenters husdyr:
For arealer med græs og græsblandinger skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til den 31. juli .
For anmeldte foderarealer med anden afgrøde skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til efter afgrødens høsttidspunkt.
I rådighedsperioden på mindst 3 ½ måned må det anmeldte foderareal kun udnyttes af Deres eget husdyrhold. Bemærk dog reglerne for græsningsaftaler.
Mindstestørrelse på et foderareal
Arealer, der er delvist dækket med græs eller anden foderafgrøde, kan kun anmeldes som foderareal for så vidt angår den del, der er dækket med foderafgrøden. Denne sidstnævnte del skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha. Et foderareal på under 0,30 ha, der er dækket med foderafgrøden, kan dog anmeldes, hvis arealet er afgrænset med varige og faste skel.
Forpagtningsaftale
De kan anmelde foderarealer, som De har indgået skriftlig forpagtningsaftale for. Et anmeldt foderareal må kun benyttes af Deres husdyrhold i rådighedsperioden.
Græsningsaftale
En græsningsaftale er en aftale, hvor driften af arealet fortsat sker for ejers regning og risiko, men hvor lejer betaler et beløb pr. dyr for at kunne disponere over hele arealet eller en del af dette i mindst rådighedsperioden. De kan anmelde foderarealer, som De har indgået en skriftlig græsningsaftale for.
Hvis en græsningsaftale er indgået med flere producenter, medtager de enkelte producenter den andel, for hvilken den pågældende har indgået skriftlig græsningsaftale. Arealet kan i rådighedsperioden fra den 15. april til den 31. juli afgræsses af aftaleparternes husdyrhold.
Beregning af foderareal
I år 2001 kan De få præmie for 2 storkreaturer pr. hektar anmeldt foderareal, men husk, De skal først korrigere for malkekøer og moderfår, jf. skema på næste side.
De kan få mere information om foderarealer og ekstensiveringspræmie i Vejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie , Vejledning for 2000, december 1999 og vejledningen Præmie for ammekøer, marts 2000. Disse vejledninger fås hos det lokale rådgivningscenter eller ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Animalsk kontor eller hentes på direktoratets hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet.
Skema til beregning af antal storkreaturer og foderareal i år 2001
Forventet mælkekvote 01. 04. 2001 Ydelse (enten ydelseskontroltal for 2000/2001*) eller som minimum 6.800 kg) Eksempel 1 0 kg 0 kg Eksempel 2 136.000 kg 6.800 kg Til eget brug
Antal storkreaturer
= Beregnet antal malkekøer i alt (mælkekvote divideret med ydelse) Omregnet antal moderfår, der søges om præmie for i 2001: (antal x 0,15) Tyre, der forventes præmie for i 2001: · Slagtet – under 2 år (antal x 0,6) · Slagtet – over 2 år (antal x 1,0) Stude, der forventes 1 præmie for i 2001: · Slagtet – under 2 år (antal 0,6) · Slagtet – over 2 år (antal x 1,0) Stude, der forventes 2 præmier for i 2001: · Slagtet – over 23 måneder, men under 2 år (antal x 1,2) · Slagtet – over 2 år (antal x 1,6) Antal ammekøer og kvier over 8 måneder, der søges om præmie for i 2001: · Ammekøer (antal x 1,0) · Kvier over 24 mdr. (antal x 1,0) *** · Kvier over 8 måneder og under 24 måneder (antal x 0,6) *** 0 (20 moderfår) 3 (3 tyre) 1,8 0 0 0 0 0 (8 ammekøer) 8 (1 kvie) 1 (1 kvie) 0,6 136.000 20 6.800 0 (10 tyre) 6 0 0 0 0 (2 stude) 3,2 0
Storkreaturer i alt stk. 14,4 29,2
Nødvendigt anmeldt foderareal ) (antal storkreaturer divideret med 2) ha 0**** 14,6
*)Ydelseskontroltallet anvendes kun, hvis Deres malkekvægbesætning igennem hele året (1. oktober - 30. september) har været med under ydelseskontrollen.
)33 om foderareal for at opnå ekstensiveringspræmie.Se side
*) alder på ansøgningstidspunktet for ammekopræmie.Kviens
**)Det er ikke nødvendigt at anmelde noget foderareal, idet De er omfattet af reglen om 15 storkreaturer (se dog ***).
7. Støtte til spindhør og hamp
Støtte til spindhør og hamp forventer at blive en integreret del af hektarstøtteordningen fra høsten 2001. Dette betyder, at der gælder de samme betingelser for spindhør og hamp som for de øvrige støtteberettigede afgrøder, herunder udtagningspligt.
Ud over disse betingelser gælder yderligere for spindhør og hamp, at der skal være indgået kontrakt med en godkendt forarbejdningsvirksomhed.
Desuden vil der blive indført forarbejdningsstøtte til spindhør og hamp.
Dyrkning af hamp forudsætter, at De forud for tilsåning af et areal får Lægemiddelstyrelsens godkendelse af den planlagte avl.
De nærmere regler vedrørende kontrakter samt forarbejdningsstøtten er endnu ikke fastlagt, men der vil blive udgivet en særskilt vejledning om spindhør og hamp i løbet af efteråret 2000. Vejledningen vil til den tid kunne fås hos det lokale rådgivningscenter, hos Direktoratet for FødevareErhverv, Vegetabilsk kontor eller hentes på direktoratets hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet.
8. Støtte til produktion af tørret foder
En afgrøde fra en mark må ikke leveres til tørring med støtte fra EU, hvis:
der modtages hektarstøtte til afgrøden,
marken er anmeldt som foderareal.
Der er dog i visse tilfælde mulighed for at framelde et foderareal, og derefter anvende arealet under ordningen for tørret foder. Framelding af foderarealer skal ske inden der indgås kontrakt med tørringsvirksomheden.
En afgrøde fra en mark med hektarstøtte kan leveres til tørring med støtte fra EU, hvis:
afgrøden er udlagt med henblik på slæt efter høst af en afgrøde med hektarstøtte (f.eks. græsudlæg i korn),
afgrøden først er udsået efter høst af en afgrøde med hektarstøtte.
Vær opmærksom på, at Fødevareministeriet kontrollerer om reglerne overholdes, og at manglende overholdelse betyder at arealerne i givet fald ikke opfylder betingelserne for hektarstøtte og for anmeldte foderarealer. Overtrædelsen vil blive behandlet efter sanktionsreglerne, se kapitel 13: Sanktioner, bøder og nedsættelse eller bortfald af hektarstøtten side 47.
Oplysninger kan hentes i Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder , der fås hos grønttørrerier, det lokale rådgivningscenter eller Direktoratet for FødevareErhverv, eller hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet.
9. Planlægning og
ændringer
I Deres planlægning af det kommende dyrkningsår kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på reglerne om ændringer i en ansøgning om hektarstøtte og reglerne om producentskifte . I mange tilfælde kan De i Deres dyrkningsplan tage højde for reglerne, og dermed undgå problemer. Bemærk at alle ændringer, der foretages efter at ansøgning er indsendt, skal meddeles skriftligt til Direktoratet for FødevareErhverv.
En mere detaljeret beskrivelse af reglerne vil blive givet i Vejledning til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer 2001 , der udsendes i februar sammen med ansøgningsskemaet. Men de vigtigste regler beskrives i det følgende.
Ændringe
r før ansøgningsfristen den 23. april 2001
Indtil ansøgningsfristen kan De frit ændre i en indsendt ansøgning – bemærk dog, at i forbindelse med dyrkning af non-food afgrøder skal der tillige ændres i en indgået kontrakt.
Ændringer efter ansøgningsfristen og frem til og med den 31. maj 2001
Udtagne arealer
De kan kun tilføje et udtaget areal til Deres ansøgning efter ansøgningsfristen, hvis arealet har været anmeldt som udtaget i en anden producents ansøgning. De kan ikke flytte udtagne marker i ansøgningen efter ansøgningsfristen. Det kan derfor anbefales at udtage og anmelde rigeligt med udtagne marker, hvis De er usikker på hvor store arealer med støtteberettigede afgrøder De vil anmelde.
Der er særlige regler for ændring af udtagne arealer med non-food afgrøder (se særlig vejledning om non-food afgrøder).
Foderarealer
De kan ændre en eller flere af markerne i Deres ansøgning til et foderareal. Derudover kan De kun tilføje et foderareal til Deres ansøgning efter ansøgningsfristen, hvis foderarealet allerede har været anmeldt som foderareal i en anden producents ansøgning. De skal dog være opmærksom på, at hvis en del af eller hele foderarealet overdrages i rådighedsperioden, uden at der er tale om en overdragelse af hele bedriften, kan det overdragne areal ikke danne baggrund for udbetaling af kvægpræmier til nogen af parterne.
Arealer med støtteberettigede afgrøder
Frem til den 31. maj kan De som hovedregel frit ændre på valg af afgrøde.
Hvis De ændrer fra en ikke-støtteberettiget til en støtteberettiget afgrøde, skal De dog være opmærksom på, om De har nok udtagne marker til at opfylde Deres udtagningspligt (se ovennævnte afsnit om udtagne arealer).
Ændringer efter den 31. maj 2001
Efter den 31. maj 2001:
kan De fortsat reducere arealer, De har søgt støtte til,
skal De omgående skriftligt meddele Direktoratet for FødevareErhverv, hvis De opdager en fejl i ansøgningen om hektarstøtte.
Reduktion af arealer
Hvis De vil reducere arealerne efter den 31. maj 2001 , skal det meddeles skriftligt til Direktoratet for FødevareErhverv, inden De har fået meddelelse om, at der er fundet fejl under den administrative kontrol af Deres ansøgning, og inden De får besked om kontrol på bedriften. Anmeldte foderarealer kan reduceres tilsvarende.
Hvis De nedskriver et areal med en non-food afgrøde skal det foregå efter de særlige regler om ændring af non-food kontrakter (se særlig vejledning om dyrkning af non-food afgrøder).
Fejl
i ansøgning om hektarstøtte
Direktoratet for FødevareErhverv kan rette klare fejl , som umiddelbart kan konstateres ved en gennemgang af ansøgningen. Der kan f.eks. være tale om et felt i ansøgningen, som ikke er udfyldt – tal, der er byttet om – eller en oplysning, som klart kan konstateres at være forkert ud fra andre oplysninger i ansøgningen.
Opdager De en fejl i Deres ansøgning, som har betydning for kontrol og behandling, skal De omgående skriftligt meddele det til Direktoratet for FødevareErhverv. Direktoratet tager så stilling til, om der foreligger en klar fejl, som kan rettes.
Deres anmodning om at få rettet fejlen kan kun tages i betragtning, hvis den indsendes, inden De har fået meddelelse om kontrol af Deres ansøgning eller besked om kontrol på bedriften.
Har De søgt støtte til mere end 17,62 ha (v/oliefrø 17,47 ha), men ved en fejl i ansøgningen anmeldt for lidt udtaget areal, nedsættes støtten forholdsmæssigt, men ikke til mindre end støtten til 17,47 ha.
Rettelse af fejl kan være såvel til fordel som til ugunst for Dem. Har en fejl konsekvenser for Deres ansøgning, vil De blive kontaktet af Direktoratet for FødevareErhverv.
Ekstraordinære begivenheder (force majeure)
Hvis der efter ændringsfristens udløb indtræffer ekstraordinære, udefra kommende begivenheder (force majeure), som ikke kunne forudses, og som medfører, at Deres støtteberettigede areal eller foderareal bliver mindre end anført i ansøgningen, skal De underrette Direktoratet for FødevareErhverv inden for en frist på 10 arbejdsdage . I så fald vil der være mulighed for at påberåbe sig de indtrufne begivenheder ved en eventuel kontrol.
10. Producentskifte
– Hektarstøtte
Overtages en bedrift inden ansøgningsfristen for hektarstøtte er det erhverver, der skal indsende ansøgning om hektarstøtte. Efter den 31. maj kan producentskifteerklæring anvendes.
Hvis overdrager dyrker non-food afgrøder med kontraktpligt, skal erhverver overtage kontrakten, hvis han viderefører marker med non-food afgrøder, hvortil der er kontraktpligt. Ved overtagelse af en non-food kontrakt inden den 31. maj skal NF-formular 5: Overtagelse af non-food kontrakt anvendes. Overtages non-food kontrakten ikke, skal denne annulleres.
Reglerne om producentskifte for hektarstøtte er nærmere beskrevet i vejledningen Producentskifte Hektarstøtte, Erklæring og vejledning, Maj 2000 .
Vær opmærksom på, at hvis De søger om eller har søgt husdyrpræmier, skal der udfyldes og indsendes en særskilt producentskifteerklæring.
Vejledninger og erklæringer vedrørende producentskifte kan fås hos det lokale rådgivningscenter, hos Direktoratet for FødevareErhverv, Vegetabilsk kontor eller hentes på direktoratets hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet.
11. Kombineret ansøgning om hektarstøtte og indberetning af økologi
Ansøgning om hektarstøtte og indberetning vedrørende økologi sker på samme skema.
Opgørelse af de økologisk dyrkede arealer på indberetnings- og ansøgningsskemaet sker på samme måde som arealerne med hektarstøtte.
Hvis ikke De senest den 1. marts 2000 har modtaget et fortrykt kombineret indberetnings- og ansøgningsskema kan det fås hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv.
12. Kontrol
Oplysninger i en ansøgning om hektarstøtte kontrolleres dels ved Direktoratet for FødevareErhvervs administrative kontrol, dels ved en bedriftskontrol udført af Plantedirektoratet. Plantedirektoratet kontrollerer endvidere, om landmænd overholder pligten til at udarbejde mark- og gødningsplaner. Derudover kontrollerer Direktoratet for FødevareErhverv og de lokale jordbrugskommissioner, om landbrugslovens erhvervelses- og samdriftsbestemmelser overholdes, og vandløbsmyndighederne kontrollerer om bestemmelserne om dyrkningsfri bræmmer overholdes.
Kontrolbesøg
Kontrol af bedrifter gennemføres for et repræsentativt udsnit af ansøgningerne ved besøg på den enkelte bedrift og ved fotografier taget fra satellit. De fleste kontrolbesøg foretages uanmeldt eller med kort varsel.
Under et kontrolbesøg har ansøger pligt til at medvirke til, at kontrollen kan gennemføres. Kan en kontrol ikke gennemføres på grund af forhold, der tilskrives ansøger, afvises ansøgningen.
13. Sanktioner, bøder
og nedsættelse eller bortfald af hektarstøtten
Sanktioner
Hvis det fastslås, at et areal er mindre, end De har oplyst, eller at Deres anmeldte foderareal ikke er udnyttet, vil det medføre en nedsættelse af arealet (se skemaet nedenfor).
Nedsættelse foretages særskilt for alle arealer inden for samme støttekategori og anmeldte foderarealer. Ved nedsættelse af det udtagne areal udbetales hektarstøtte til de støtteberettigede afgrøder på baggrund af det faktisk konstaterede udtagne areal.
For foderarealer kan der kun udbetales præmier i forhold til det fastslåede areal efter evt. sanktion. Reglen om præmie til 15 storkreaturer uden anmeldt foderareal kan ikke anvendes i stedet for.
Forskel mellem ansøgt og fastslået areal Medfører følgende nedsættelse og sanktion af arealer inden for samme afgrødekategori:
Fra 0 til og med 3%, dog højst 2,00 hektar: Det ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal.
Fra 3% eller mere end 2,00 hektar og til og med 20%: Det ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal med fradrag af sanktion på to gange forskellen mellem ansøgt og fastslået areal.
Mere end 20%: Hele det ansøgte areal nedsættes til 0.
Hvis De ved udvisning af grov uagtsomhed afgiver forkerte oplysninger, udelukkes De fra den pågældende støtteordning i ansøgningsåret.
Hvis der er tale om forsætligt urigtige oplysninger vil De, udover at blive udelukket fra den pågældende støtteordning, også blive udelukket fra såvel den pågældende støtteordning som fra visse andre EU-støtteordninger i det følgende år for et areal, der svarer til det, ansøgningen afvises for i ansøgningsåret.
Uberettiget udbetalt hektarstøtte
Uberettiget udbetalt hektarstøtte skal tilbagebetales med tillæg af rente efter rentelovens bestemmelser.
Bøder
Der straffes normalt med bøde, hvis følgende overtrædelser konstateres ved den fysiske og/eller administrative kontrol :
hvis reglerne om tydelig fysisk adskillelse mellem visse marker med samme afgrøde overtrædes,
hvis De undlader at yde den fornødne bistand ved kontroleftersyn,
hvis der mangler underretning til Direktoratet for FødevareErhverv – inden den 15. august – om rådighedsberøvelse som følge af ekspropriation påbegyndt inden den 15. juli på marker omfattet af ansøgningen om hektarstøtte .
Nedsættelse eller bortfald af hektarstøtten
Udtagne marker –braklægning og dyrkning af non-food afgrøder
Direktoratet for FødevareErhverv kan beslutte at støtten for de udtagne arealer nedsættes eller bortfalder, hvis der konstateres følgende overtrædelser ved den fysiske og/eller administrative kontrol :
hvis De overtræder reglerne om plantedække på braklagte marker,
hvis De – på braklagte marker – anvender plantebeskyttelsesmidler (undtagelse: bekæmpelse af flyvehavre), gødning eller kunstvanding fra den 1. oktober forud for udtagningsåret til den 31. august i udtagningsåret,
hvis De ikke overholder reglerne om anvendelse af plantedække på braklagte arealer (se side 57 om Plantedække på braklagte arealer ),
hvis De foretager mekanisk jordbehandling inden den 20. oktober på braklagte marker, hvor der året efter skal dyrkes vårafgrøder.
Ved grove eller gentagne overtrædelser af ovennævnte punkter kan Direktoratet for FødevareErhverv beslutte, at støtten for alle støtteberettigede arealer nedsættes eller bortfalder.
Overholdelse af miljøbestemmelserne
Se kapitel 14 Overholdelse af landbrugslov og miljøbestemmelser om nedsættelse af hektarstøtten ved manglende overholdelse af miljøbestemmelserne.
14. Overholdelse af landbrugslov og miljøbestemmelser
Overholdelse af landbrugsloven
Har en ansøger fået påbud om at sælge en ejendom eller påbud om at ophøre med forpagtning, og er fristen for at opfylde påbuddet udløbet inden fristen for at indgive ansøgning om hektarstøtte, kan ansøger ikke få hektarstøtte for marker eller få kvægpræmier på grundlag af foderarealer, der er omfattet af påbuddet. Det er de lokale jordbrugskommissioner, der kontrollerer, om påbud efterleves.
Krav om mark- og gødningsplan
Har en ansøger ikke opfyldt kravet om mark- og/eller gødningsplan, og er der tale om grove eller gentagne tilfælde, reduceres den ansøgte hektarstøtte med 6%, dog højst 30.000 kr. Der foretages dog ikke reduktion, hvis den beregnede reduktion er mindre end et beløb svarende til hektarstøtten til én hektar korn. Det er Plantedirektoratet, der gennemfører kontrollen af, om kravet er opfyldt.
Krav om dyrkningsfri bræmmer
Der må efter vandløbsloven ikke foretages dyrkning og jordbehandling m.m. i en bræmme på 2 m langs vandløb og søer, der er omfattet af bestemmelserne om dyrkningsfri bræmmer i § 69, stk. 1, i lov om vandløb. Er De i tvivl om et vandløb eller en sø er omfattet af bestemmelsen, kan De rette henvendelse til Deres amtskommunes tekniske forvaltning.
Søges der støtte til marker med arealer i dyrkningsfri bræmmer, nedsættes støtten mindst svarende til støtten for én hektar med korn.
Krav til udsæd af raps-, rybs- og solsikkefrø
I. Godkendte sorter af raps- og rybsfrø
Certificeret frø af sorter, der er optaget i EUs fælles sortsliste for landbrugsplanter, for hvilke det er påvist, at de normalt giver frø med et glukosinolatindhold på 25mikromol/g eller derunder, samt et erucasyreindhold på 2% eller derunder, samt certificeret frø af følgende sorter:
46A75 Accent Accord Acrobat Acropolis Activ
Ada Adder Adelie Agat Agena Agenda
Agenor Akamar Aladin Alamo Alaska Alba
Alberta Alexandra Alexis Alice Aligator Almea
Alpine Altona Amador Amanda Amazone Amber
Ambra Amica Amor Andol Andy Angkor
Angus Anima Anka Ankla Apache Apex
Arabella Arawak Arcol Ariana Aries Arietta
Ark Arkada Artus Ascona Atlanta Atlas
Atol Attila Aurora Avant Aztec Banjo
Basalte Basun Belmondo Beryl Bingo Bison
Bolero Boni Boomerang Booster Boris Boston
Briol Bristol Britta Bruno Buffalo Bullet
Caddy Calibra Calisto Callypso Campus Canary
Canasta Canberra Cando Cannon Canyon Capitol
Caprice Capricorn Captain Carmen Carolus Caruso
Casanova Casino Catinka Cavalier Caviar CCW 08
CCW 09 CCW 10 Celt Ceres Cesar Challenger
Chang Cheyenne Chiquero Cirrus Cleo Cobalt Cobol
Cobra Cocktail Cocoon Cohort Colay Colcan 36
Colibri Colking 4 Collo Colonel Colosse Colstar
Columbus Colvert Colyse Comando Comet Commanche
Comodor Complex Complice Concept Concorde Conny
Consort Constant Consul Contact Contiki Corigan
Corinto Corlee Corniche Corona Coronet Corporal
Corrida Corrus Corsair Corvette Cosmic Credit
Creol CSH 01 CSH 07 CSH 08 CSH 09 CSH 11
CSH 17 CSH 18 CSH 20 CSH 23 CSHP-001 CSHP-003
CSHP-005 Cymbal Danisco Dakini Darin Darmor
Debut Decathlon Deister (PHP 13096) Derby Desiree Dexter (PHP 17096)
Diadem Diamant Diana Diego Discovery Dominol
Dorado (PHP-SH 96013) Doublol Dragon Drakkar Dubla Duet
Duetol Ebonite Ebony Ebro Ecudor Eden
Eire Elena Eliot Elite Elpaso Email
Embleme Emeraude Energol Enrico Envol Eol
Eperon Epik Erik Ermes Escort Espace
Ester Estrade Etalon Ethno Eurol Everest
Everest VA 75 Evita Evora Explorer 45W32 Express Fabiola
Fakir Falcon Felix Fidelio Filius Fimbul
Fingal Flamingo Fleche Focus Folck Fornax
Forte Fortress Futuris Galaxy Garrison Gazelle
Geronimo Glen Global Goeland Golda Granit
Grenat Gringo Gypse H3 H4 H5
H6 Hanna Hansen Harmoni Harp Hektor
Helios Hera Herald Hilda Homer Honk
Horizont Huron Hybridol Hymac Mars Hyola 330 Hyola 38
Hyola 401 Hyola 420 Hysyn 100 Hysyn 110 Ibrix Idol
Ilona Impala Impulse Inca Iris Isabella
ISH 93-2 ISH94.3P ISH 95-11 ISH95/1 ISH97-P (Mstral) ISL 92.2P
Jaguar Jasper Jazz Jesper Jessica Jetton
Jockey John Joker Jura Kabel Kanela
Kansas Kapitan Karat Karibe Karla Karola
Kasimir Kastan Katarina Kintol Kimber Kometa
Konda Korea Kova Kreta Krimea Kristina
Kumbre Kulta Kunto Kurir Kutiba Kvintett
Lady Lambada Lara Laser LCH193 Leader
Leadol Lenzo (PHP 96096) Leopard Liaison Libelle Liberator
Liberia Liberty Liborius Librador Libranca Libraska
Libravo Licargo Liceo Licondor Licongo Liconti
Licontra Licolly Licord Licosmos Licrown Lictor
Life Liga Lightning Lila Limbo Limerick
Limpet Lincoln Lineker Linfort Link Lipan
Lipton Lirabon Liradonna Lirajet Liraspa Liratun
Lirawell Lirektor Liropa Lisabeth Lisandra Lisonne
Lizard Logo Longbow Lorbas Lorenz Loreto
Lucia Lutin Madora Madras Madrigal Maestrol
Magnet Magnum Maja Mammut Mandarin Manix
Manta Mari Marinka Maskot Master Max
Maximus Maximus VA 75 Maxol Melodi Mensa Mentor
Merit Merlin Meteor Milord Minerva Miro
Mistral Mocco Mohican Mondea Moneta Monsun
Morgan Mozart Mustang Navajo Nepal Neptune
Niagara Nickel Nikel Nimbus OAC Summit Oberon
Obulus Okapi Olara Olbel Ole Olindigo
Olivia Olsen Olymp Olympia Optima Orakel
Orelia Orient Orion Orkan Orlando Orphee
Oxident Pactol Pako Pallas Palle Paloma
Panther Parade Paroll Pascador Passat Pastell
Partner Patriot Paula Pegasus PF- 7410/94 Phoenix Pirate
Pisces Plato Plenty Pluchino Plumbshot Pluto
Pollen Polo Poseidon Praska Prelude Président
Prestol Printol Profitol Progress Pronto Prospa Puma
Pyramid Quantum Quartz Rafaela Rally Ranger
Rapid Rapier Rebel Rembrandt Renoir Riina
Roby Rock Rocket Roller Rosette RPC 550
RPGP-720-27 Rubis Rudolf Sabrina Salut Samourai
Samsine Sandra Santana Savoy Savoy VA-75 Saxon Score
Scorpio Senator Senta SH-5005/94 SH-96017 Silex
Silvia Sioux Sisu Skye Smart Solar
SPE 410 SPE 420 SPE 520 Spok Sponsor Sprinter Sputnik
Star Starlight Status Summit Superior Superol
Susana Susanna Symbol Synergy Taifun Talent
Tanto Tapidor Tarok Teco Tempo Tenor
Terra Tivoli Tomahawk Topas Tor Tornado
Tosca Toucan Tracia Tradition Triangle Triolo
Tritop Troika Tuli Turner Tyrol Unica
Valle de Oro Valo VDH-1460-88 VDH-9041-97 VDH-9043-97 Vega
Verdi Vivol Walker Volcano VA75 Wotan Zebra
Zenith Zeus Zorro
II. Sortsblandinger af raps- og rybsfrø
Sortsblandinger af godkendte raps- og rybssorter. I ansøgningen anføres navnet på hovedkomponenten som sortsnavn.
III. Egen avl af raps- og rybsfrø
Egen avl af raps- og rybsfrø til udsæd er godkendt til støtte på betingelse af:
at de tidligere udsåede og høstede frø er avlet på samme bedrift (avlen skal stamme fra en mark tilsået med certificeret frø af en sort som anført foran under pkt. I.), og
at de nu udsåede frø har et glukosinolatindhold på 18,0 mikromol pr. gram eller derunder ved et vandindhold på 9%.
Hvis producenten vil anvende egen avl af raps- og rybsfrø til udsæd, skal der inden udsåningen udtages prøver af udsæden af Plantedirektoratet prøvetagere eller af en autoriseret vejer og måler. De udtagne prøver skal analyseres og godkendes af Plantedirektoratet. Udgifter ved prøvetagning og analyser betales af producenten. Nærmere oplysninger fås i Plantedirektoratet, tlf. 45 96 66 00.
Godkendt udsæd kan anvendes til 31. maj i andet år efter Plantedirektoratets godkendelse. Dvs. godkendelsen er gyldig i 2 på hinanden følgende så-sæsoner.
IV. Høj-erucasyre sorter (raps)
Sorter med et erucasyreindhold på 40% eller derover af det samlede fedtsyreindhold, er godkendt til støtte på betingelse af, at der inden såning er indgået en kontrakt med en godkendt første-køber med henblik på at producere frø beregnet til enten en nærmere angivet non-food (industriel) anvendelse eller til anvendelse som frø til udsæd med henblik på at producere et sådant produkt.
V. Forsøgssorter af raps- og rybsfrø
(må ikke anvendes til non-food dyrkning)
Ikke godkendte sorter, der før såning er registreret hos Plantedirektoratet til inspektion og kontrol med det formål at producere en afgrøde, hvis frø er beregnet til anvendelse som forædlingsmateriale, præbasisfrø, basisfrø eller certificeret frø, er støtteberettigede. Endvidere er sorter til forsknings- og forsøgsformål med henblik på at sorter bliver optaget på den nationale sortsliste støtteberettigede.
VI. Rapssorter til særlige kostformål
(må ikke anvendes til non-food dyrkning)
Certificeret frø af sorterne Bienvenu og Jet Neuf, der anvendes til fremstilling af olie til særlige kostformål, er godkendt til støtte på betingelse af, at der inden såning er indgået en dyrkningskontrakt mellem producenten og en opkøber og at køberen, forinden kontrakten indgås, er godkendt af Plantedirektoratet.
VII. Sorter af solsikkefrø, der ikke er godkendte
Solsikke til direkte konsum er ikke støtteberettigede – heller ikke som non-food afgrøde. Følgende sorter er derfor ikke støtteberettigede:
Agripro 3450 Agrosur Dahlgren D-131 (Toma) Dahlgren D-151 Dahlgren D-171 Dahlgren D-181
Dahlgren D-1950 Dahlgren D-1998 Dahlgren 954 Diset Hagen Seed SG 9211 Hagen Seed SG 9011
Hagen Seed SG 9054 Interstate (IS) 8004 Kelisur Royal Hybrid 381 Royal Hybrid 3831 Royal Hybrid 2141
Royal Hybrid 3801 Royal Hybrid 4381 RRC 2211 RRC 2232 RRC 995 RRC 4211
SIGCO 826 SIGCO 828 SIGCO 829 SIGCO 830 SIGCO 954 SIGCO 964
SIGCO 974 SIGCO 995 Toma Triumph 505C+ Triumph 520C Triumph 515C
Triumph 660C USDA Hybrid 924
VIII. Spindhørsorter der ikke må dyrkes som oliehør
Fortegnelse over spindhørsorter, der ikke må dyrkes som oliehør, kan ses i Vejledning til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 2000.
Plantedække på braklagte marker
Plantedække skal være etableret senest den 1. oktober 2000 , men skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst. Plantedække kan bestå af spildfrø efter kulturplanter, græsarter i renbestand og i blandinger eller af andre plantearter i blandinger.
Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes med non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som non-food slutprodukt.
Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. Ved anvendelse af plantearter, der kan krydsbestøves med frøafgrøder, kan en berørt frøavler forlange et plantedække afslået, hvis afstanden mellem det braklagte areal og en frømark er mindre end fastsat i certificeringsreglerne. Dette gælder både ved udsåning og ved anvendelse af spildfrø.
Spildfrø
Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, f.eks. en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, f.eks. roer, helsæd eller majs.
Græs og kløvergræs
Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding med højst 25% kløver (kløvergræs) kan anvendes som plantedække, men må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, hvis De etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark.
Hvis Deres bedrift er autoriseret til økologisk jordbrug, kan De dog etablere plantedække ved udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25% kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst pløjes ned den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør.
Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved udsåning må indgå i blandingen med højst 25% af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn , dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter.
F.eks. kan De så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre vinterfaste plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Tabellen nedenfor angiver plantearter og udsædsmængder.
I blandinger med bælgplantefrø (f.eks. kløver, lucerne og ærter) må antallet af bælgplantefrø ved udsåning ikke overstige 25% af blandingens samlede antal frø. Hvis De udsår en blanding med flere arter af bælgsæd er den maksimale udsædsmængde af hver enkelt art lig med 25% af normal udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i blandingen.
Eksempel på blanding med flere typer bælgplanter En blanding af græs, lucerne, lupin og rødkløver må højst indeholde (se skema nedenfor): 25 % af 28 kg lucerne divideret med 3 = 2,3 kg/ha 25 % af 160 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha 25% af 6 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha Resten græsfrø
Udsædsmængde, der anses for at være normal ved etablering af plantedække:
Afgrøde Normal udsædsmængde i kg/ha 25 % af normal udsædsmængde i kg/ha
Korn, alle arter 30 kg/ha
Ærter 200 kg/ha 50 kg/ha
Hestebønner 200 kg/ha 50 kg/ha
Lucerne 28 kg/ha 7 kg/ha
Kløver i græsblandinger - 25% af antal frø
Kløver i andre blandinger 6 kg/ha 1,5 kg/ha
Lupin 160 kg/ha 40 kg/ha
Raps 5 kg/ha 1,3 kg/ha
Fodermarvkål 8 kg/ha 2 kg/ha
Olieræddike 12 kg/ha 3 kg/ha
Majs 25 kg/ha 6,3 kg/ha
Foderroer/sukkerroer 2,5 kg/ha 0,6 kg/ha
Hjulkrone 20 kg/ha 5 kg/ha
Honningurt 10 kg/ha 2,5 kg/ha
Oliehør og spindhør 80 kg/ha 20 kg/ha
Gul sennep 5 kg/ha 1,3 kg/ha
Vikke 130 kg/ha 32,5 kg/ha
Turnips 4 kg/ha 1 kg/ha
Boghvede 100 kg/ha 25 kg/ha
Spinat 8 kg/ha 2 kg/ha
Solsikke 20 kg/ha 5 kg/ha
Quinoa 8 kg/ha 2 kg/ha
Kilde: Landskontoret for Planteavl
Olieræddike
Hvor forfrugten er roer, kan olieræddike anvendes som plantedække og udsås med normal udsædsmængde. I så tilfælde skal plantedækket senest være udsået den 31. maj i udtagningsåret. Hvis arealet videreføres som udtaget i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddiken erstattes af et vinterfast plantedække.
Isåning af vildt- og bivenlige arter
Det er tilladt at iså vildt- og bivenlige arter oven i det allerede etablerede plantedække (uanset græs eller spildfrø). Efter den 1. oktober og i forårsmånederne kan De forinden isåning harve plantedækket, men plantedækket må ikke pløjes eller fræses. Eftersåning skal ske på en sådan måde, at det eksisterende plantedække af græs ikke totalt ødelægges. Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med 25% af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger). Opharvning uden eftersåning er ikke tilladt.
Vildtstriber
Plantearter, der ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (f.eks. fodermarvkål, hjulkrone, honningurt, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter), kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde. Vildtstriber kan etableres både efterår og forår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter. Der kan foretages jordbehandling på en mark forud for etableringen af vildtstriberne (pløjning, harvning og lignende), mens plantedække på den øvrige del af marken ikke må ødelægges.
Vildtstriber må højst være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10% af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe.
Jordskokker skal etableres i rækker med mindst 2 meters afstand eller i dobbelt-rækker med mindst 4 meters afstand. Ovennævnte krav til vildtstribernes bredde og omfang gælder således ikke ved etablering af jordskokker.
Vedplanter
Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske), men gerne meget små vedplanter, såsom timian og lyng. Der kan dog etableres vedplanter efter reglerne i non-food ordningen. (Se særlig non-food vejledning og afsnittet i denne vejledning om Skovtilplantning ).
Hamp
Hamp kan udsås efter ovenstående regler om isåning af vildtvenlige arter (frøblandinger) på udtagne arealer.
Hamp må ikke udsås i renbestand efter reglerne om vildtstriber.
Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Ansøgning om tilladelse indsendes på en særlig blanket til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, tlf. 4596 6600.
Der må kun udsås følgende sorter: Carmagnola, CS, Delta-Llosa, Delta-405, Fedora 19, Fedrina 74, Felina 34, Ferimon, Fibranova, Fibrimon 24, Fibrimon 56, Futura, Epsilon 68, Santhica 23, Kompolti, Uso 31 Beniko, Lovrin 110. Der må højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden afhænger af tusindkorns-vægten.
Et areal med hamp må ikke være mindre end 0,30 ha.
Retsgrundlaget for ordningen
om hektarstøtte
De væsentligste EU-regler for ordningen om hektarstøtte er fastsat i følgende forordninger :
Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2704/1999 af 14. december 1999.
Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2000 af 10. april 2000.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2461/1999 af 19. november 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 for så vidt angår anvendelse af udtagne landbrugsarealer med henblik på tilvejebringelse af materialer til fremstilling i Fællesskabet af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 827/2000 af 25. april 2000.
Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1036/1999 af 17. maj 1999.
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2801/1999 af 21. december 1999.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2714/1999 af 20. december 1999 om overgangsbestemmelser for forvaltning og kontrol af direkte betalinger for markafgrøder og oksekød som ændret ved kommissionens forordning nr. 1235/2000 af 14. juni 2000.
Danske retsregler for ordningen om hektarstøtte
Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999.
Bekendtgørelse nr. 975 af 10. december 1999 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder som ændret ved bekendtgørelse nr. 280 af 22. april 2000 og bekendtgørelse nr. 360 af 18. maj 2000. Ny bekendtgørelse forventes udstedt i efteråret 2000.
Bekendtgørelse nr. 688 af 27. august 1997 om afgrøder dyrket på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder som ændret ved bekendtgørelse nr. 173 af 23. marts 1999.
Bekendtgørelse nr. 213 af 27. marts 2000 om fastsættelse af den øvre grænse for det samlede udtagne areal inden for de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder).
Bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
Bekendtgørelse nr. 222 af 31. marts 2000 om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.
Andre retsregler
Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. december 1999 om ydelse af præmier til husdyr som ændret ved bekendtgørelse nr. 272 af 17. april 2000.
Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger.
Bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999 og bekendtgørelse nr. 210 af 29. marts 2000.
En mere detaljeret oversigt over retsgrundlaget for hektarstøtteordningen kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Vegetabilsk kontor eller hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet.
Vejledninger
om hektarstøtte og foderarealer
Vejledninger kan fås ved henvendelse til det lokale rådgivningscenter eller Direktoratet for FødevareErhverv:
Vejledning til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 2000, EU-direktoratet, februar 2000.
Vejledning om opmåling af landbrugsarealer,EU-direktoratet, februar 1999.
Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Producenter, Direktoratet for FødevareErhverv, juli 2000.
Kontraktpligtige Non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere, Direktoratet for FødevareErhverv, juli 2000.
Non-food afgrøder uden kontraktpligt, Vejledning for producenter, Direktoratet for FødevareErhverv, juli 2000.
Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder, Direktoratet for FødevareErhverv.
Vejledning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer ved ekspropriation, EU-direktoratet, februar 2000.
Vejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie 2000, EU-direktoratet, december 1999.
Vejledning om præmie for moderfår 2000, EU-direktoratet, februar 2000.
Vejledning om præmie for ammekøer 2000, EU-direktoratet, marts 1999.
Producentskifte – Hektarstøtte, Erklæring og vejledning Direktoratet for FødevareErhverv, maj 2000.
Støtte til Produktion af hamp. EU-direktoratet, marts 2000.
Støtte til Produktion af spindhør. EU-direktoratet, marts 2000.
Vejledningerne kan desuden læses og hentes fra Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: www.dffe.dk på Internettet.