Vejledning om lån m.v. omfattet af § 142 og § 144 i lov om forsikringsvirksomhed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9385@2002-07-01/da
Indhold
1. Denne vejledning fastlægger retningslinier for:
Forsikringsselskabers lån og sikkerhedsstillelse, som ikke er omfattet af lov om aktieselskaber (ASL) § 115, jf. LFV § 142, stk. 1. (afsnit 2).
Forsikringsselskabers direkte eller indirekte lån m.v. til koncernforbundne virksomheder, jf. LFV § 144 (afsnit 3).
Ansøgning, engagementsramme, engagementer, kontrolforanstaltninger m.v. (afsnit 4).
Vejledningen erstatter vejledning af 19. maj 1996 om lån m.v. omfattet af §§ 142-144 i lov om forsikringsvirksomhed. Ændringen af vejledningen skyldes det forhold, at LFV § 143 er ophævet pr. 1. juli 2002. Dette har endvidere medført redaktionelle ændringer i LFV § 142.
LFV § 143 er blevet ophævet, fordi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ændret praksis for danske aktieselskabers lån til udenlandske moderselskaber, jf. aktieselskabslovens § 115 og § 115a. Formålet med den ændrede praksis er at ligestille moderselskaber inden for EU /EØS-området med danske moderselskaber, så de opnår samme rettigheder.
Ophævelsen af LFV § 143 medfører samtidig, at kravet om, at et forsikringsselskab alene kan få tilladelse til at yde lån m.v. til et moderselskab, når moderselskabet er et forsikringsselskab omfattet af LFV eller et pengeinstitut omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., bortfalder.
I de tilfælde, hvor et lån til et moderselskab vil være lovligt efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis, forudsætter lånet dog en tilladelse fra Finanstilsynet efter bestemmelsen i LFV § 144.
2. Forsikringsselskabers lån og sikkerhedsstillelse, som ikke er omfattet af ASL § 115, jf. LFV § 142, stk. 1.
2.1. ASL § 115.
I henhold til ASL § 115 og LFV § 72 må et forsikringsselskab ikke yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, garanter, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller i et moderselskab til dette. Et forsikringsselskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en af ovennævnte personer, ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.
Et forsikringsselskab må heller ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier, anparter eller garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
2.2. LFV § 142, stk. 1, 1 pkt.
Undtagelser fra ASL § 115:
Lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser, jf. ASL § 115a, stk. 1. Denne undtagelsesbestemmelse er dog begrænset af LFV § 144, jf. afsnit 3.
Dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab, jf. ASL § 115a, stk. 2.
Et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen, jf. LFV § 142, stk. 2.
Dispositioner, som er sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede, jf. LFV § 142, stk. 1, 1. pkt.
Hvorvidt et lån eller en sikkerhedsstillelse kan anses for at være omfattet af denne undtagelse, må afgøres efter en konkret vurdering. Vurderingen må tage udgangspunkt i, hvad der er erhvervsmæssigt begrundet og sædvanligt både for selskabet og inden for branchen i almindelighed. Dette indebærer bl.a., at en disposition skal være indgået på sædvanlige markedsvilkår for at være omfattet af undtagelsen.
Ved den konkrete vurdering skal indgå alle vilkår for dispositionen f.eks. lånevilkår, herunder pris, kredit- og betalingsbetingelser. Ved f.eks. tilgodehavender fra salg af værdipapirer til en aktionær skal betalingen ske på sædvanlige betalingsbetingelser. Et kreditforhold, der ikke er et lån, men har samme økonomiske virkning som et rent lån vil efter omstændighederne, f.eks. på grund af kredittidens længde, kunne være en omgåelse af låneforbuddet og derfor i strid med ASL § 115.
Som eksempler på dispositioner, der kan anses for at være sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede, kan nævnes:
Kunde-/medlemslån til bestyrelsesmedlemmer eller direktører efter standardiserede bestemmelser, som repræsenterer sædvanlige markedsvilkår.
For andre lånetyper til den af ASL § 115 nævnte personkreds vil en pantesikkerhed i fast ejendom ikke i sig selv medføre, at dispositionen falder ind under undtagelsesbestemmelsen.
Medarbejderlån, hvor medarbejderne kan optage lån på vilkår, der er gunstigere end markedsvilkårene, falder udenfor undtagelsesbestemmelsen, når de ydes til den i ASL § 115, stk. 1 nævnte personkreds. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil således ikke kunne optage sådanne medarbejderlån.
Erhvervelse af pantebreve på pantebrevsmarkedet. Forholdet skal dog bedømmes konkret ud fra betragtninger om omgåelse af ASL § 115.
Garantier omfattet af et forsikringsselskabs koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhed i klasserne 14 og 15 (kredit og kaution).
Når garantien ydes til en person omfattet af den i ASL § 115, stk. 1 nævnte personkreds, skal lånevilkårene, herunder prisen, være sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede set ud fra markedsforholdene. Medarbejderrabat på præmien kan ikke ydes til den nævnte personkreds, medmindre den er udtryk for sparede akkvisitionsomkostninger. Herudover vil der alene kunne ydes rabat på præmien efter de samme kriterier, hvormed der ydes rabat til forsikringsselskabets eksterne kunder.
Almindelige erhvervsmæssige konti i et pengeinstitut. Dette indebærer, at et forsikringsselskab kan have sådanne konti i et pengeinstitut, selvom pengeinstituttet er aktionær i forsikringsselskabet eller dettes moderselskab. Er pengeinstituttet samtidigt koncernforbundet med forsikringsselskabet kræves en tilladelse efter LFV § 142, stk. 1, pkt. 2, jf. pkt. 2.3.
Andre lån, som ikke kan anses for at være sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede, kan kun ydes til en aktionær, når aktionæren samtidig er et moderselskab, jf. LFV § 144.
2.3. LFV § 142, stk. 1, pkt. 2.
Selvom et lån eller en garanti kan henføres til ovennævnte undtagelsestilfælde i medfør af LFV § 142, stk. 1, 1. pkt., er dispositionen dog betinget af Finanstilsynets tilladelse, når den vedrører en virksomhed, som forsikringsselskabet er koncernforbundet med.
Afgørelsen vil blive truffet på samme grundlag som efter LFV § 144, jf. nedenfor. Søges der samtidig om en tilladelse efter denne bestemmelse, vil tilladelsen alene blive givet under henvisning til LFV § 144.
3. Forsikringsselskabers direkte eller indirekte lån m.v. til koncernforbundne virksomheder, jf. LFV § 144.
3.1. LFV § 144, stk. 1 og 3 .
LFV § 144 kræver en tilladelse fra Finanstilsynet, når et forsikringsselskab (LFV § 144, stk. 1) eller dets dattervirksomheder (LFV § 144, stk. 3) vil yde lån til eller stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på forsikringsselskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse.
Hvis et forsikringsselskab ønsker at erhverve kapitalindskud f.eks. aktier i en sådan virksomhed, kræver det også en tilladelse fra Finanstilsynet.
Hvorvidt der er tale om "afgørende indflydelse" eller "dominans" , må afgøres ud fra et konkret skøn. Bestemmelsens primære anvendelsesområde er dog tilfælde, hvor et forsikringsselskab indgår i en koncern, og forsikringsselskabet eller dets dattervirksomheder vil yde lån til eller stille sikkerhed for en modervirksomhed eller en søstervirksomhed.
Er der tale om lån til eller sikkerhedsstillelse for en person, finder bestemmelsen kun anvendelse, når alene personafhængige forhold gør sig gældende i en sådan grad, at det må statueres, at der er tale om afgørende indflydelse. Finder personens indflydelse derimod sted via en aktiebesiddelse, eller er der tale om et bestyrelsesmedlem eller en direktør, er forholdet allerede omfattet af forbuddet i ASL § 115, medmindre der er tale om en sædvanlig og erhvervsmæssigt begrundet disposition, jf. afsnit 2.2.
3.2. LFV § 144, stk. 2.
Det påhviler et forsikringsselskab at godtgøre, at en transaktion lovligt kan foretages uden en tilladelse fra Finanstilsynet. Meddeler tilsynet skriftligt et forsikringsselskab, at det er nødvendigt med en tilladelse efter LFV § 144, må transaktionen ikke gennemføres forinden, der foreligger en tilladelse fra tilsynet, eller tilsynets afgørelse er blevet ændret.
3.3. LFV § 144, stk. 4.
Hvis en disposition er foretaget i strid med LFV § 144, finder ASL § 115, stk. 3-5 anvendelse på dispositionen.
4. Ansøgning, engagementsramme, engagementer, kontrolforanstaltninger m.v.
4.1. Ansøgning.
Det skal afgøres konkret, om der foreligger et af de i bestemmelserne beskrevne forhold, der medfører, at et forsikringsselskab skal ansøge Finanstilsynet om en tilladelse. Tilladelsen vil kunne gives i form af en engagementsramme for engagementer med andre koncernforbundne virksomheder.
Da en koncernforbindelse i praksis vil medføre, at der vil forekomme dispositioner selskaberne imellem, som vil have karakter af lån eller sikkerhedsstillelse, bør et forsikringsselskab, der indgår i en koncern, på forhånd ansøge Finanstilsynet om en engagementsramme. Et forsikringsselskabs lån til eller sikkerhedsstillelse for en dattervirksomhed er dog ikke omfattet af LFV § 142 og § 144.
Ved ansøgning efter LFV § 142 og § 144 vil Finanstilsynets afgørelse bl.a. afhænge af følgende oplysninger, som derfor skal vedlægges ansøgningen:
Angivelse af de koncernforbundne virksomheder, som engagementerne vedrører, bilagt seneste foreliggende koncerndiagram.
Opgørelse af forsikringsselskabets og dets evt. forsikringsmoderselskabers basiskapital og solvensmargen samt evt. datterselskabers solvenskrav opgjort på grundlag af selskabernes senest reviderede årsregnskaber.
Nærmere oplysninger, herunder regnskabsoplysninger om den virksomhed engagementet vedrører, såfremt virksomheden ikke er under tilsyn af Finanstilsynet.
Oplysninger om engagementernes art, formål og størrelse.
4.2. Engagementsramme.
Engagementsrammen bestemmes på grundlag af forsikringsselskabets beregnede basiskapital opgjort efter Finanstilsynets bekendtgørelse om kapitalgrundlaget for forsikringsselskaber.
Som udgangspunkt vil engagementsrammen højest kunne udgøre forsikringsselskabets basiskapital med fradrag af 3/4 af selskabets solvensmargen. Selskabets direkte eller indirekte engagementer via dattervirksomheder med andre koncernforbundne virksomheder skal ligge inden for denne ramme.
Et forsikringsselskab kan dog direkte eller indirekte via dets dattervirksomheder samlet have ikke-efterstillede lån, f.eks. indlån i eller modtage garantier fra et koncernpengeinstitut eller yde ikke-efterstillede lån til et koncernrealkreditinstitut op til et beløb svarende til forsikringsselskabets basiskapital med fradrag af 1/3 af selskabets solvensmargen. Denne udvidede engagementsramme reduceres dog med forsikringsselskabets eventuelle andre direkte eller indirekte engagementer med koncernforbundne virksomheder, som samtidig skal ligge inden for den ovennævnte engagementsramme på forsikringsselskabets basiskapital med fradrag af 3/4 af selskabets solvensmargen.
Dette indebærer, at det enkelte forsikringsselskabs og dets dattervirksomheders samlede engagementer med andre koncernforbundne virksomheder udenfor den enkelte delforsikringskoncern, som forsikringsselskabet og dets dattervirksomheder udgør, skal ligge indenfor ovennævnte engagementsrammer. Til illustration se bilag 1.
4.3. Engagementer.
4.3.1.
Ved et engagement forstås samtlige mellemværender mellem et forsikringsselskab eller dets dattervirksomheder og et koncernforbundet selskab, når mellemværendet direkte eller indirekte indebærer en kreditrisiko for forsikringsselskabet.
Som eksempler på engagementer kan nævnes sikkerhedsstillelse, garanti, kaution, pantsætning, kapitalandele, finansielle kontrakter, ansvarlig lånekapital, lån og andre tilgodehavender.
Ved udnyttelse af en tilladt engagementsramme opgøres et engagement efter de værdiansættelsesregler, som anvendes i årsregnskabet.
Et engagement kan ved opgørelsen kun reduceres med en garanti eller en sikkerhedsstillelse etableret i overensstemmelse med afsnit 4.3.2.
Bemærkninger til særlige engagementer:
Sikkerhedsstillelse (garanti, kaution, pantsætning o.l.).
Et forsikringsselskabs (F1) garanti til sikkerhed for et til koncernvirksomheden F2 af tredjemand ydet lån er rammebelastende for F1, med mindre F2 er en dattervirksomhed af F1.
Derimod er en garanti afgivet af F1 til F2 for trediemands betaling til F2 ikke rammebelastende for hverken F1 eller F2, når F2 har foretaget en kreditvurdering af trediemand. Bliver garantien aktuel, vil F2's krav ifølge garantiaftalen med F1 derimod være rammebelastende for F2, hvis F1 ikke betaler straks.
Sambeskatning.
Afregning af skatter og sambeskatningsbidrag mellem sambeskattede selskaber på et andet tidspunkt, end når den faktiske skattebetaling finder sted, betragtes som lån og vil derfor være rammebelastende.
Såfremt koncernen som helhed har en negativ skattepligtig indkomst, skal eventuelle sambeskatningsbidrag afregnes på det tidspunkt, koncernskatten skulle have været afregnet, for ikke at blive betragtet som lån.
Der skal derimod ikke ansøges om tilladelse for et forsikringsselskab til at påtage sig den solidariske hæftelse, som er en forudsætning for sambeskatningen, og denne hæftelse begrænser ikke forsikringsselskabets engagementsramme.
Genforsikringskontrakter.
Indgåelse af en genforsikringskontrakt med et koncernselskab forudsætter ikke en tilladelse efter LFV §§ 142 og 144. Afledede krav i medfør af kontrakten må bedømmes konkret.
4.3.2.
Skyldforhold, der udlignes straks, anses ikke for at være rammebelastende. Finanstilsynet forudsætter herved som udgangspunkt, at engagementet udlignes hurtigst muligt og senest inden for 2 arbejdsdage efter dets opståen.
Nedenstående engagementer anses ikke for at være rammebelastende :
Realkreditobligationer.
Engagementer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en valutatransaktion i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
Engagementer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion ved køb eller salg af værdipapirer, i et tidsrum på indtil 5 arbejdsdage efter, betaling har fundet sted eller værdipapirerne er leveret, alt efter hvilken dato, der ligger først. Ved handler gennem værdipapircentralen dog maksimalt 3 arbejdsdage.
Engagementer, som er garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A eller af koncerneksterne kreditinstitutter eller forsikringsselskaber etableret i disse lande, jf. LFV § 128, stk. 1, nr. 1 og 4.
Engagementer med sikkerhed i aktiver nævnt i LFV § 128, stk. 1, nr. 1-4. Sikkerhedsstillelse i indeståender i egen koncernbank kan derimod ikke formindske et engagements rammebelastning.
De under litra d og e nævnte tilfælde forudsætter en særlig tilladelse fra Finanstilsynet.
5.4. Krav til kontrolforanstaltninger.
Rammesystemet skal være overholdt til hver en tid. Der må således etableres retningslinier og kontrolsystemer, der sikrer, at samtlige engagementer, der er rammebelastende, ligger inden for forsikringsselskabets engagementsramme.
Tilgodehavender for forfaldne præmier, som løbende bliver indbetalt til det administrerende forsikringsselskab ved fælles præmieopkrævning, vil som udgangspunkt være rammebelastende. Hvis det administrerende forsikringsselskab forlods aconto indbetaler en budgetteret andel af de forventede præmieindbetalinger til de enkelte forsikringsselskaber, og der sker en efterregulering af beløbene i rimelig tid derefter, kan beløbene dog holdes udenfor rammesystemet.
Ved betaling af fælles administrationsomkostninger vil tilgodehavender, som det administrerende forsikringsselskab har hos de enkelte koncernvirksomheder, der er omfattet af admininistrationsaftalen, ikke være rammebelastende, hvis der regelmæssigt f.eks. månedligt indbetales et beløb af den enkelte virksomhed, svarende til virksomhedens budgetterede andel af fællesomkostningerne. Forudbetalinger derudover kan anses som lån og derfor være rammebelastende. Hvis det administrerende forsikringsselskab er et forsikringsmoderselskab, vil de enkelte tilgodehavender på dattervirksomhederne ikke være omfattet af LFV §§ 142 og 144, jf. afsnit 4.1.
Forsikringsselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen af LFV § 142 og § 144. Opmærksomheden henledes endvidere på Finanstilsynets bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner.
Finanstilsynets vejledning af 1. juli 1996 om lån m.v. omfattet af §§ 142-144 i lov om forsikringsvirksomhed (LFV) bortfalder.
Underskrift 1
Finanstilsynet, den 1. juli 2002 Michael Holm /Niels Hagelberg
Bilag 1
Bilag 1 · Det enkelte forsikringsdatterselskabs engagementer med øvrige koncernvirksomheder, bortset fra med egne dattervirksomheder, skal kunne rummes inden for forsikringsselskabets egen engagementsramme. · I tilfælde af datterdatterselskabsforhold skal engagementerne kunne rummes, dels inden for forsikringsselskabets egen engagementsramme dels inden for "nærmeste" forsikringsmoderselskabs engagementsramme i det omfang engagementerne vedrører en virksomhed uden for den enkelte delkoncern. Dette gælder tilsvarende for alle "overliggende" forsikringsmoderselskabers engagementsrammer. Dette indebærer samtidigt, at et forsikringsdatterselskab med en større engagementsramme end dets forsikringsmoderselskab kan have større engagementer med forsikringsmoderselskabet end med virksomheder uden for den delkoncern, som datterselskabet og forsikringsmoderselskabet udgør. · En dattervirksomheds engagementer skal kunne rummes inden for "nærmeste" forsikringsmoderselskabs engagementsramme og i overensstemmelse med ovennævnte også inden for alle overliggende moderforsikringsselskabers engagementsrammer, selv om dattervirksomheden ikke selv skal opfylde en engagementsramme, fordi dattervirksomheden ikke er et forsikringsselskab Eksempel 1: Gruppe I er en delkoncern med F2 som forsikringsmoderselskab. F2's og dets dattervirksomheders engagementer med selskaberne i gruppe II må ikke overstige F2's engagementsramme. Som det ses af tegningen vil lån fra F2 til F1, F2's indlån i bank samt lån fra Datter 2 til F3 være begrænset af F2's engagementsramme. Eksempel 2: Gruppe I er en delkoncern med F1 som moderselskab. F1's og dets dattervirksomheders engagementer med selskaberne i gruppe II må ikke overstige F1's engagementsramme. Som det ses af tegningen vil indlån i Bank fra F2, Datter 2, Datter og F1 være begrænset således, at summen af indlånene fra F2 og Datter 2 skal ligge inden for F2's engagementsramme og summen af indlånene fra F2, Datter 2, Datter og F1 skal ligge inden for F1's engagementsramme. Det forudsættes ved dette eksempel, at der ikke er andre rammebelastende engagementer med Bank, Holding eller F3.