Skrivelse om bemyndigelse i en række sager vedrørende løn- og ansættelsesforhold for personale ved Sorø Akademis Skole\n ( Rektor for Sorø Akademis Skole, Ingemanns Hus, Akademigrunden 8, 4180 Sorø)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9415@2002-08-16/da
Indhold
Undervisningsministeriet bemyndiger herved Sorø Akademis Skole til at træffe afgørelse, herunder indgå aftale, i de sager vedrørende løn- og ansættelsesforhold for skolens personale, der er angivet nedenfor.
Punkterne 1 og 2 gælder kun for overenskomstansatte, ikke for tjenestemænd. Punkterne 3, 4 og 5 gælder for alle ansatte, bortset fra rektor .
1. Ansættelse, herunder fastsættelse af lønanciennitet og jubilæumsanciennitet.
2. Afskedigelse, herunder aftaler om frivillig fratræden.
Der henvises til Personaleadministrativ Vejledning, herunder kapitlerne 17 (ansættelse), 18 (lønanciennitet), 35 (frivillig fratræden) og 36 (afskedigelse).
3 a. Tjenestefrihed uden løn eller med lønfradrag samt nedsat tjenestetid mod tilsvarende lønnedsættelse.
Perioder med tjenestefrihed uden løn kan ikke medregnes i lønancienniteten eller i pensionsalderen, medmindre der er fastsat særskilt bestemmelse herom i gældende regler.
3 b. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn i den udstrækning, der efter gældende regler og aftaler er tilvejebragt særlig hjemmel for det.
4. Kørselsbemyndigelse, jubilæumsgratiale og flyttegodtgørelse i henhold til gældende regler.
5. Andre forhold, der knytter sig til ansættelsen (fx forhold i forbindelse med sygdom, barsel, befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge mv.) i henhold til gældende regler.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 16. august 2002 Birgitte Ammitzbøll