Gelex

Vejledning om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler

GældendeVersion 2002-01-01fra 2002-09-19
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9433@2002-01-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1
  3. Bilag 2

For at muliggøre behandling af dyr af hesteslægten med nødvendige lægemidler, indfører bekendtgørelse nr. 304 af 16. maj 2002 en midlertidig ordning der anvendes, indtil en permanent ordning kan gennemføres. Dyr af hesteslægten kan i henhold til bekendtgørelsen behandles med lægemidler med aktive indholdsstoffer, der ikke findes på bilag I, II eller III i Rådets forordning 2377/90 1) , hvis det samtidig sikres, at det behandlede dyr er chipmærket, og at Fødevaredirektoratet underrettes om, at dyret er udelukket fra konsum. På denne måde tilgodeses både behovet for behandling af syge dyr og fødevaresikkerhedsmæssige hensyn. For at udelukke, at behandlede dyr anvendes til konsum, er det væsentligt, at bekendtgørelsens bestemmelser efterleves ensartet og præcist af de praktiserende dyrlæger og af dyreejerne.

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Kommissionens beslutning 2000/68/EF af 22. december 1999 om ændring af direktiv 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr (EF-tidende nr. L 23 af 28. januar 2000, s. 72). I henhold til kommissionsbeslutningen kan dyr af hesteslægten i modsætning til andre konsumdyr - behandles med lægemidler med indholdsstoffer, der ikke har en MRL-værdi for heste (maksimalgrænseværdi) på bilag I eller III i forordning 2377/90, eller som ikke findes på forordningens bilag II (stoffer, der kan anvendes uden, at MRL-værdi er fastsat). Konsekvensen af en sådan behandling er, at det behandlede dyr udelukkes fra konsum.

Samtidig er det et krav i Kommissionsbeslutningen, at alle dyr af hesteslægten (inklusive ikke-registrerede heste) tildeles et éntydigt identifikationsnummer og udstyres med et pas, hvoraf fremgår, om dyret er blevet behandlet med et lægemiddel, der udelukker det fra konsum. Kravet om éntydigt identifikationsnummer og pasudstedelse bør følges af et krav om registrering i et centralt register. Det er derfor hensigten af indføre et obligatorisk krav om mærkning, registrering og pasudstedelse til alle dyr af hesteslægten, men det vil af tekniske og praktiske årsager være tidskrævende at gennemføre denne permanente ordning.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på dyr af hesteslægten, det vil sige udover heste også æsler, muldyr m.v. I det følgende benævnes » dyr af hesteslægten « som » heste « .

I bilag I og III i Rådets forordning 2377/90 angives MRL-værdier (maksimalgrænseværdier) for aktive indholdsstoffer af lægemidler for den enkelte dyreart, mens der i bilag II anføres aktive indholdsstoffer i lægemidler, som kan anvendes uden, at der er fastsat en specifik MRL-værdi. Forordningens bilag opdateres løbende. For veterinære lægemidler, der er registreret til heste, gælder, at de kun er tilladt markedsført, hvis de aktive indholdsstoffer findes på bilag I, II eller III til forordning 2377/90, og behandling med sådanne lægemidler udelukker ikke hesten fra konsum.

Heste ønskes imidlertid ofte behandlet med lægemidler, der ikke er registreret til heste. En del af disse lægemidler har aktive indholdsstoffer, der ikke findes på bilag I, II eller III til forordningen, og behandling med disse stoffer betyder, at bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 304 af 16. maj 2002 skal overholdes. Oplysning om der er fastsat en MRL-værdi for et aktivt stof indgående i et lægemiddel kan fås på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: www.emea.eu.int., under: Veterinary Medicine/MRLs. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et aktivt indholdsstof i et lægemiddel findes på bilag I, II eller III til forordning 2377/90, kan der rettes henvendelse til Fødevaredirektoratet.

Det er en forudsætning for behandling af heste med aktive indholdsstoffer, der ikke findes på bilag I, II eller III til forordning 2377/90, at den diagnosticerede sygdom ikke kan behandles med aktive indholdsstoffer, som findes på bilag I, II eller III.

En del heste er af avlsmæssige årsager blevet chipmærket før bekendtgørelsens ikrafttræden, men chippen vil som hovedregel være placeret som beskrevet i bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Hvis chippen er placeret et andet sted, behøver hesten ikke at blive mærket igen, men chippen skal aflæses, og det er væsentligt, at det tydeligt på erklæringen til Fødevaredirektoratet angives, hvor chippen er placeret. Bemærk dog at den anvendte chip skal være ISO-certificeret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Det er hensigten med bestemmelsen, at den for behandlingen ansvarlige dyrlæge også er ansvarlig for at underrette Fødevaredirektoratet om, at dyret er udelukket fra konsum. Det påhviler derfor dyrlægen, og ikke ejeren, at sørge for, at dyrlæge- og ejererklæringen indsendes til Fødevaredirektoratet.

Det er nødvendigt at underrette Fødevaredirektoratet hurtigst muligt om, at en behandling, der udelukker hesten fra konsum, har fundet sted. Der er derfor krav om, at dyrlæge-/ejererklæring skal indsendes senest 2 arbejdsdage efter behandling. Erklæringen anvendes i kontroløjemed, og derfor skal Fødevaredirektoratet hurtigt kende hestens status som ikke-konsumdyr.

På erklæringen skal hestens chipmærkenummer skrives , påklistring af stregkodelabel alene er ikke nok. Dette skyldes, at nummeret også skal kunne aflæses på de 2 gennemslagskopier, der skal beholdes af henholdsvis dyrlæge og ejer. Stregkodelabel vil også kunne påklistres, da dette giver en yderligere sikkerhed for, at der er anført det korrekte chipmærkenummer.

Hvis ejerens kopi af dyrlæge-/ejererklæring bortkommer, skal en ny dyrlæge-/ejererklæring udfyldes. Dyrlægens attestation for hestens identitet fastslået ved aflæsning af chipmærkenummeret er nødvendig. Når dyrlæge-/ejererklæring i sådanne tilfælde indsendes til Fødevaredirektoratet anfører dyrlægen på erklæringen, at der er tale om en erstatningserklæring for en tidligere fremsendt erklæring. Formularen skal udfyldes med de krævede oplysninger om ejer og hest, samt evt. om behandling, hvis der er kendskab til den behandling, der har udelukket hesten fra konsum.

Kravet i § 6, 2. pkt., skal ses på baggrund af, at hvis en hest er udelukket fra konsum på grund af behandling med et lægemiddel, der senere bliver optaget på bilag I, II eller III til forordning 2377/90, vil det i princippet være muligt, at hesten skifter status til konsumdyr. Dette forudsætter imidlertid, at hesten siden den blev udelukket fra konsum, med sikkerhed ikke er blevet behandlet med andre lægemidler, der udelukker den fra konsum. Det er derfor nødvendigt, at alle senere behandlinger med lægemidler, der udelukker hesten fra konsum, fremgår af den ejererklæring, der til enhver tid skal følge hesten.

Hvis udenlandske heste under et ophold i Danmark ønskes behandlet som foreskrevet i § 2 i bekendtgørelse om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler, skal det undersøges om dyret er ledsaget af et i oprindelseslandet udstedt gyldigt hestepas, der indeholder en » del IX « om medicinsk behandling (jf. Kommissionens beslutning 2000/68/EF). Hvis dyret er forsynet med et sådant pas, er det i forbindelse med behandlingen tilstrækkeligt at udfylde passets » del IX « .

Hvis dyret ikke er ledsaget af et pas, der indeholder » del IX « , skal bestemmelserne i den danske bekendtgørelse følges som for danske dyr, herunder kravene om chipmærkning og om udfyldelse, indsendelse og opbevaring af den krævede dyrlæge- og ejererklæring.

Ovennævnte gælder uanset den påregnede varighed af dyrets ophold i Danmark.

Hvis en dansk hest behandles under et ophold i udlandet henstilles det til ejeren, at denne ved hjemkomsten til Danmark oplyser til en dansk dyrlæge, hvilken behandling der har fundet sted. Hvis der er tale om en behandling, der udelukker hesten fra konsum, skal hesten chipmærkes, hvis den er umærket, og dyrlæge-/ejererklæring skal udfyldes og indsendes til Fødevaredirektoratet.

Opmærksomheden henledes på bekendtgørelsens § 5, stk. 1, hvoraf fremgår, at en hest ikke må indleveres til slagtning med henblik på anvendelse til konsum, hvis den er blevet behandlet med lægemidler med aktive indholdsstoffer, der ikke findes på bilag I, II eller III i forordning 2377/90. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse, selvom hesten er blevet behandlet i udlandet.

Kontrol med overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser sker rutinemæssigt som følger:

Ved indlevering af heste til slagtning undersøges, om hesten er chipmærket. Hvis dette er tilfældet, kontaktes Fødevaredirektoratet, der kan oplyse til slagteriets veterinærkontrol, om hesten kan anvendes til konsum, eller om slagtekroppen skal destrueres (jf. bilag 1 til denne vejledning), og

Ved udførsel af slagteheste kontrolleres også, om hesten er chipmærket, og embedsdyrlægen kontakter Fødevaredirektoratet for at få be- eller afkræftet, om hesten er udelukket fra konsum. I bekræftende fald kan hesten ikke udføres til slagtning til konsum (jf. bilag 2 til denne vejledning).

Kontrol af heste, der udføres til levebrug, forventes snarligt indført, således at heste, der er i Danmark er udelukket fra konsum, ved udførsel ledsages af en attestation herom.

Bilag 1

Bilag 1

Kontrol af dyr af hesteslægten, der indleveres til slagtning med henblik på anvendelse til konsum Bekendtgørelse nr. 304 af 16. maj 2002 om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler trådte i kraft den 25. maj 2002. I henhold til bekendtgørelsens § 2 kan dyr af hesteslægten behandles med lægemidler, for hvis aktive indholdsstoffer der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi (MRL-værdi) for den pågældende dyreart, jf. bilag I og III i Kommissionens forordning (EØF) 2377/90, eller som ikke er opført på bilag II i forordningen. Behandlingen forudsætter dog, at 2 betingelser opfyldes, som anført i bekendtgørelsens §§ 3 og 5: Dyret skal senest i forbindelse med behandlingen mærkes med en mikrochip (transponder), der er ISO-certificeret og aflæselig med en universalaflæser. Mærkes dyret i forbindelse med behandlingen, skal chippen placeres midt på venstre side af halsen, ved overgangen mellem muskel og spækkam. Der skal i forbindelse med behandlingen udfyldes en dyrlæge-/ejererklæring, der indsendes til Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Af erklæringen fremgår hestens chipmærkenummer, samt at det pågældende dyr for altid vil være udelukket fra konsum. Kontrol med, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes, skal ske ved undersøgelse af, at dyr af hesteslægten, der leveres til slagtning, ikke hører til den gruppe af dyr, der på grund af medicinsk behandling er udelukket fra konsum. Når dyr af hesteslægten leveres til slagtning skal følgende kontrol derfor finde sted: Dyret undersøges med en universalaflæser for at konstatere, om det er chipmærket. Normalt vil chippen være placeret som beskrevet i bekendtgørelsen, det vil sige midt på venstre side af halsen, på overgangen mellem muskel og spækkam. Hos dyr, der ikke er mærket i forbindelse med behandling, men af andre årsager, kan der dog være tale om en anden chipplacering. For at øge sikkerheden skal begge sider af dyrets hals derfor altid undersøges for tilstedeværelse af en chip. Er der formodning om, at chippen kunne være placeret et andet sted, skal dette ligeledes undersøges.

Hvis det viser sig, at dyret er chipmærket, skal der rettes henvendelse til Fødevaredirektoratet, Kontoret for Dyreværn, Veterinære lægemidler m.v. Ved oplysning om dyrets chipmærkenummer kan Fødevaredirektoratet be- eller afkræfte, om der foreligger en dyrlæge-/ejererklæring, der udelukker dyret fra konsum. Henvendelse kan ske pr. e-mail til kontorets afdelingspostkasse (VA3@fdir.dk), pr. fax (33 95 66 19) eller telefonisk (33 95 62 60). Slagtekroppe fra chipmærkede heste må ikke anvendes til konsum, før henvendelsen til Fødevaredirektoratet har bekræftet, at der ikke foreligger oplysninger om behandling, der udelukker dyret fra konsum. Er dyret udelukket fra konsum, skal slagtekroppen destrueres. Opmærksomheden henledes på, at der i en årrække i avlssammenhæng har været foretaget chipmærkning af heste i Danmark. Det forhold, at et dyr er chipmærket, betyder altså ikke nødvendigvis, at det er blevet behandlet med lægemidler, der udelukker det fra konsum. Det er derfor nødvendigt at der rettes henvendelse til Fødevaredirektoratet som ovenfor beskrevet, for at fastslå, om dyret er udelukket fra konsum. Det kan oplyses, at den beskrevne ordning er midlertidig, og at det er hensigten at indføre en permanent ordning, hvor alle dyr af hesteslægten mærkes og registreres i et centralt register, hvor dyrets status som konsumdyr holdes opdateret. Når den permanente ordning indføres, er det hensigten, at ejeren ved leveringen skal kunne dokumentere, at dyret må anvendes til konsum, således at kontrollen ved slagteriet ikke - som nu - behøver at rette henvendelse til centrale myndigheder for at få sikkerhed for et dyrs status som konsumdyr. Den nuværende overgangsordning er indført fordi dyr af hesteslægten ellers ville være udelukket fra at modtage nødvendig behandling med en række lægemidler, der i henhold til EU-bestemmelser 1) kun må anvendes, hvis der er sikkerhed for, at dyret udelukkes fra konsum. 1) Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, med senere ændringer (EF-tidende nr. L 224 af 18. august 1990, s. 1-8), samt Kommissionens beslutning nr. 2000/68/EF af 22. december 1999 om ændring af beslutning 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr (EF-tidende nr. L 23 af 28. januar 2000, s. 72).

Bilag 2

Bilag 2

Kontrol af dyr af hesteslægten, der udføres til slagtning i udlandet Bekendtgørelse nr. 304 af 16. maj 2002 om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler trådte i kraft den 25. maj 2002. I henhold til bekendtgørelsens § 2 kan dyr af hesteslægten behandles med lægemidler, for hvis aktive indholdsstoffer der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi (MRL-værdi) for den pågældende dyreart, jf. bilag I og III i Kommissionens forordning (EØF) 2377/90, eller som ikke er opført på bilag II i forordningen. Behandlingen forudsætter dog, at 2 betingelser opfyldes, som anført i bekendtgørelsens §§ 3 og 5: Dyret skal senest i forbindelse med behandlingen mærkes med en mikrochip (transponder), der er ISO-certificeret og aflæselig med en universalaflæser. Mærkes dyret i forbindelse med behandlingen, skal chippen placeres midt på venstre side af halsen, ved overgangen mellem muskel og spækkam. Der skal i forbindelse med behandlingen udfyldes en dyrlæge-/ejererklæring, der indsendes til Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Af erklæringen fremgår dyrets chipmærkenummer, samt at det pågældende dyr for altid vil være udelukket fra konsum. Kontrol med, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes, skal ske ved undersøgelse af, at dyr af hesteslægten, der leveres til slagtning, ikke hører til den gruppe af dyr, der på grund af medicinsk behandling er udelukket fra konsum. Kravet i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, om, at dyr ikke må slagtes til konsum, hvis de er behandlet i henhold til bekendtgørelsens § 2, gælder også, når heste udføres med henblik på slagtning i udlandet. Bekendtgørelsen gennemfører dele af kommissionens beslutning 2000/68/EF, der bl.a. fastsætter bestemmelser om at behandling som beskrevet i bekendtgørelsens § 2, udelukker dyret fra konsum. Det er Fødevaredirektoratets vurdering, at efterlevelse af kommissionsbeslutningens bestemmelser betyder, at heste, der i Danmark er behandlet i henhold til bekendtgørelsens § 2, er udelukket fra konsum både i Danmark og i andre lande. Ved udførsel af dyr af hesteslægten til slagtning i udlandet skal følgende kontrol derfor finde sted:

Dyret undersøges med en universalaflæser for at konstatere, om det er chipmærket. Normalt vil chippen være placeret som beskrevet i bekendtgørelsen, det vil sige midt på venstre side af halsen, på overgangen mellem muskel og spækkam. Hos dyr, der ikke er mærket i forbindelse med behandling, men af andre årsager, kan der dog være tale om en anden chipplacering. For at øge sikkerheden skal begge sider af dyrets hals derfor altid undersøges for tilstedeværelse af en chip. Er der formodning om, at chippen kunne være placeret et andet sted, skal dette ligeledes undersøges. Hvis det viser sig, at dyret er chipmærket, skal der rettes henvendelse til Fødevaredirektoratet, Kontoret for Dyreværn, Veterinære lægemidler m.v. Ved oplysning om dyrets chipmærkenummer kan Fødevaredirektoratet be- eller afkræfte, om der foreligger en dyrlæge-/ejererklæring, der udelukker dyret fra konsum. Henvendelse kan ske pr. e-mail til kontorets afdelingspostkasse (VA3@fdir.dk), pr. fax (33 95 66 19) eller telefonisk (33 95 62 60). Hvis Fødevaredirektoratet oplyser, at dyret er udelukket fra konsum, må udførsel til slagtning ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på, at der i en årrække i avlssammenhæng har været foretaget chipmærkning af heste i Danmark. Det forhold, at et dyr er chipmærket, betyder altså ikke nødvendigvis, at det er blevet behandlet med lægemidler, der udelukker det fra konsum. Det er derfor nødvendigt at der rettes henvendelse til Fødevaredirektoratet som ovenfor beskrevet, for at fastslå, om dyret er udelukket fra konsum. Det kan oplyses, at den beskrevne ordning er midlertidig, og at det er hensigten at indføre en permanent ordning, hvor alle dyr af hesteslægten mærkes og registreres i et centralt register, hvor dyrets status som konsumdyr holdes opdateret. Når den permanente ordning indføres, er det hensigten, at ejeren forud for udførsel af slagteheste skal kunne dokumentere, at dyret må anvendes til konsum, således at kontrolmyndigheden ikke - som nu - behøver at rette henvendelse til centrale myndigheder for at få sikkerhed for et dyrs status som konsumdyr. Den nuværende overgangsordning er indført fordi dyr af hesteslægten ellers ville være udelukket fra at modtage nødvendig behandling med en række lægemidler, der i henhold til EU-bestemmelser 1) kun må anvendes, hvis der er sikkerhed for, at dyret udelukkes fra konsum.

1) Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, med senere ændringer (EF-tidende nr. L 224 af 18. august 1990, s. 1-8), samt Kommissionens beslutning nr. 2000/68/EF af 22. december 1999 om ændring af beslutning 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr (EF-tidende nr. L 23 af 28. januar 2000, s. 72).

Versioner

  1. 2002-01-01