Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9472@2002-10-09/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2

Der vedlægges i fortryk bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. samt vejledning hertil af dags dato. Vejledningen er et supplement til vejledning nr. 59 af 6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl., lov om social service.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003 og erstatter bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v.

Der henvises i øvrigt til indledningen til vedlagte vejledning.

Vejledningen af 6. marts 1998 er under revision. En ny, samlet vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. forventes udsendt primo 2003.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 9. oktober 2002 Leif Sondrup

Bilag 1

Bilag 1

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. I medfør af §§ 74 a, 75 c, stk. 7, 75 d, stk. 3, samt 75 e i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, fastsættes: Kapitel 1 Kvalitetsstandarder § 1. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §§ 71 og 73 a i lov om social service. Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 71 og 73 a. Stk. 3. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter §§ 71 og 73 a. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf. § 2. Stk. 4. Af kvalitetsstandarden skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav, jf. §§ 7-11, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens § 71, herunder krav til personalets kompetencer, arbejdsmiljø m.v. § 2. Mindst én gang årligt skal kommunalbestyrelsen følge op på de i § 1, stk. 3, fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens §§ 71 og 73 a, samt på de i § 1, stk. 4, fastlagte kvalitetskrav til leverandører af hjælp efter lovens § 71. Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens beslutning om frit valg af leverandør § 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om: 1) at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav jf. §§ 7-15 og lovens § 75 c, eller 2) at bringe leveringen af ydelser efter lovens § 71 i udbud under hensyntagen til EU´s regler om indgåelse af offentlige kontrakter, jf. lovens § 75 e. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem leverandører.

§ 4. Kommunalbestyrelsen træffer, inden leveringen af ydelser bringes i udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2, 3, 4 eller 5 leverandører af henholdsvis personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen træffer inden udbud af madservice beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 5 eller flere leverandører. Kommunalbestyrelsens beslutning skal fremgå af udbudsmaterialet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter § 3, stk.1, nr. 2, indgå kontrakt med de 2 - 5 leverandører af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp samt for madservice minimum de 5 leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 1. Stk. 3. Kontrakterne efter stk. 2, kan højst indgås for en periode på 2 år, jf. dog stk. 4. Inden kontraktperiodens udløb skal kommunalbestyrelsen beslutte, om leveringen af ydelserne skal i udbud på ny, eller om kommunalbestyrelsen skal godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de kommunalt fastsatte kvalitets- og priskrav, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Efter ansøgning kan socialministeren i særlige tilfælde godkende, at kommunalbestyrelsen indgår kontrakt efter stk. 1, for en periode af mere end 2 års varighed. Der kan gives dispensation, hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at levering af personlig pleje bringes i udbud, og hvis det i ansøgningen om dispensation kan sandsynliggøres, at dispensation er en forudsætning for, at der via udbuddet kan skabes de ønskede valgmuligheder for modtagerne af hjælpen. Stk. 5. Hvis det efter et udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med betingelserne i stk. 2, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse. § 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal omfatte levering af ydelser i hele kommunen eller i et eller flere af kommunens distrikter, jf. § 11. Vælger kommunalbestyrelsen, at der alene skal gennemføres udbud i enkelte distrikter, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse for hvert af kommunens øvrige distrikter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at et udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal omfatte levering af én, flere eller alle ydelseskategorier, jf. § 10. Vælger kommunalbestyrelsen, at der alene skal gennemføres udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, for enkelte ydelseskategorier, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse for alle øvrige ydelseskategorier. Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om at bringe levering af personlig pleje i udbud, skal levering af personlig og praktisk hjælp i plejehjem og lignende boligenheder, jf. lovens § 75 d, omfattes af udbuddet. Efter udbud af levering af personlig og praktisk hjælp i disse boligenheder skal der indgås kontrakt med én leverandør for hver boligenhed, jf. § 6, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at leverandører, der afgiver tilbud om at levere ydelser i plejehjem og lignende boligenheder, også skal afgive tilbud om at levere personlig pleje til øvrige modtagere af personlig pleje i kommunen eller distriktet, jf. stk. 1. Persongruppe § 6. Modtagere af personlig og praktisk hjælp efter lovens § 71 skal, efter kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med flere leverandører, jf. §§ 3 - 5, vælge, hvilken leverandør, der skal udføre de opgaver, der er truffet afgørelse om efter lovens § 71, jf. §§ 75 og 75 a. Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal fastsætte frist for, hvornår modtagere af hjælp efter § 71 efter anmodning har ret til at skifte til andre godkendte leverandører. Fristen for skift af leverandør skal være rimelig og må ikke overstige 1 måned fra udgangen af den måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør. Stk. 3. Beboere i plejehjem og lignende boligenheder, der modtager hjælp efter lovens § 71, er ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør efter reglerne i lovens § 75 c. Kapitel 3 Kvalitets- og priskrav § 7. Kommunalbestyrelsen skal efter § 3, stk. 1, nr. 1, fastsætte og offentliggøre pris- og kvalitetskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp. Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen besluttet at udbyde leveringen af ydelser i henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, skal kommunalbestyrelsen alene offentliggøre de fastsatte kvalitetskrav for de af udbuddet omfattede ydelser og distrikter, jf. § 5. Fastsættelse af kvalitetskrav

§ 8. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter lovens § 75 c, stk. 1, de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 71. Kvalitetskravene skal afspejle den af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetsstandard for indholdet og leveringen af ydelserne, jf. § 1. Stk. 2. Kvalitetskravene skal anvendes som grundlag for kommunalbestyrelsens godkendelse af leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. § 17. § 9. Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 8, stk. 1, stille krav om, at leverandøren skal stille et beredskab til rådighed for at sikre leveringen af de ydelser, der er truffet afgørelse om, og for at sikre, at aftalen om levering af ydelser overholdes. Kommunalbestyrelsen skal endvidere stille krav til leverandøren om overholdelse af de generelle retningslinier, kommunalbestyrelsen har fastsat for erstatningshjælp ved aflysninger m.v., jf. lovens § 75 b. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke krav der skal stilles til leverandøren i forbindelse med ændringer i kredsen af personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 71, ændringer i den enkelte modtagers behov for hjælp eller andre ændringer ved leveringen af ydelser. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at leverandøren informerer myndigheden om ændringer i modtagerens behov for hjælp, samt om hvordan denne information fra leverandøren skal formidles. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at leverandøren stiller sikkerhed for kontraktens opfyldelse. Sikkerhedsstillelsen skal stå i et rimeligt forhold til den forventede omsætning hos leverandøren. Stk.4. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille kvalitetskrav til leverandører af madservice, der bevirker, at alle leverandører skal benytte en bestemt produktionsform. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter lovens § 75 d, stk. 2, krav til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere krav til kvaliteten af øvrige ydelser, der leveres af den kommunale leverandør i forbindelse med driften af plejehjem m.v. Kvalitetskravene til ydelser leveret efter lovens § 71 fastsættes i overensstemmelse med retningslinierne i § 8, stk. 1. § 10. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte selvstændige kvalitetskrav for ydelseskategorierne personlig pleje, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet og øvrig praktisk hjælp. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilte kvalitetskrav for alle ydelser, der produceres udenfor hjemmet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de i stk. 1 og stk. 2 nævnte. Stk. 4. Kvalitetskravene skal anvendes som grundlag for godkendelse af leverandører indenfor hver ydelseskategori. Enhver leverandør, der opfylder kvalitetskravene til hver enkelt ydelseskategori, skal kunne godkendes til at levere ydelser indenfor denne kategori, jf. § 17, stk. 1.

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter, jf. § 5. Stk. 2. Vælger kommunalbestyrelsen at distriktsopdele kommunen, jf. stk. 1, skal denne opdeling afspejles i kravene til leverandørerne. Hvis de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger varierer mellem de forskellige distrikter, skal dette fremgå af priskravene til leverandørerne i distrikterne, jf. §§ 12-15. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at leverandøren skal acceptere alle modtagere, der vælger den pågældende leverandør i de distrikter, hvor leverandøren er godkendt. Fastsættelse af priskrav § 12. Kommunalbestyrelsen fastsætter mindst én gang årligt priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Stk. 2. Priskrav opgøres på baggrund af timeprisen for henholdsvis personlig og praktisk hjælp i hjemmet, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Priskrav for ydelser, der produceres udenfor hjemmet, fastsættes pr. ydelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et fast tilskud til madservice. Det kommunale tilskud til den enkelte modtagers madservice kan ikke udgøre et højere beløb end prisen på det tilbud, modtageren har valgt, jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. § 13. Kommunalbestyrelsen fastsætter som minimum priskrav for: personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet samt øvrig praktisk hjælp. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilte priskrav for ydelser produceret udenfor hjemmet, jf. § 10, stk. 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte flere priskrav end de i stk. 1 og stk. 2 nævnte, jf. § 10, stk. 3. § 14. Kommunalbestyrelsen fastsætter priskrav ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, jf. dog § 15. Stk. 2. Kalkulation af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp. § 15. Prisfastsættelse efter § 14 kan delvis fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. § 1. Der skal tages bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget, hvis forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kvalitetsstandarden indgår ved fastsættelsen af priskravet, jf. 1. pkt.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke er en kommunal leverandørvirksomhed indenfor de relevante ydelseskategorier, fastsætter kommunalbestyrelsen priskravene som de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den eller de private leverandørers leverance. Kommunalbestyrelsen kan fravige den i 1. punktum nævnte prisfastsættelse, hvis det er begrundet i forventede effektiviseringer hos leverandørerne eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. stk. 1. Stk. 3. Priskrav fastsat efter stk. 1 eller 2 skal dokumenteres. Offentliggørelse af kvalitets- og priskrav § 16. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, der er fastsat efter §§ 7- 15 samt dokumentation for priskravene efter § 15. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i offentliggørelsen elektronisk indberette de fastsatte kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp til Socialministeriet, der sørger for elektronisk offentliggørelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitets- og priskrav kan tidligst få virkning fra dagen for offentliggørelse af de indberettede oplysninger, jf. stk. 2. Kapitel 4 Godkendelse og betaling af leverandører § 17. Kommunalbestyrelsen har pligt til at godkende og skrive kontrakt med enhver leverandør af personlig og praktisk hjælp, der lever op til de i § 16 offentliggjorte kvalitets- og priskrav, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, hvis særlige forhold gør sig gældende, afvise at godkende og indgå kontrakt med en leverandør efter stk. 1. Afvisningen skal kunne begrundes med tilsvarende forhold som omhandlet i tjenesteydelsesdirektivets artikel 29. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter godkendelse af den enkelte leverandør foretage elektronisk indberetning til Socialministeriet, der sørger for elektronisk offentliggørelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen. § 18. Kommunalbestyrelsen betaler alle godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp mv., jf. § 17, i overensstemmelse med de offentliggjorte priskrav og de nærmere betingelser i kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler for levering af ydelser efter et udbud, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med betingelserne i kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør. Stk. 3. Betaling af madservice sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. og således, at modtageren betaler for en eventuel difference mellem kommunalbestyrelsens tilskud til madservice og prisen på det valgte tilbud. Kapitel 5 Regnskab og kontrol § 19. Kommunalbestyrelsen foretager løbende registrering af indtægter og omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen forestår en regnskabsmæssig redegørelse for omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, herunder eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen i henhold til § 14. Ikrafttrædelse § 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service. Socialministeriet, den 9. oktober 2002 Henriette Kjær /Leif Sondrup

Bilag 2

Bilag 2

Supplement til vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. efter lov om social service (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp) Indledning Denne vejledning supplerer Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. af 1. juli 1998. Vejledningen henvender sig først og fremmest til de kommunale myndigheder, men forhåbentlig vil andre også finde den anvendelig. Vejledningen er opbygget således, at hvert kapitel indledes med de relevante bestemmelser fra bekendtgørelse af 9. oktober 2002 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.. Det er anført, hvis henvisningerne til bestemmelser ikke er fra ovennævnte bekendtgørelse. Vejledningen beskæftiger sig primært med bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.. Vejledningen vedrører således indførelsen af frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Vejledningen beskriver de ændringer i lov om social service, der træder i kraft d. 1. januar 2003 i medfør af lov nr. 399 af 6. juni 2002, jf. bekendtgørelse af 9. oktober 2002 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Det er ikke alle ændringerne i medfør af lov nr. 399 af 6. juni 2002, der er beskrevet i vejledningen. For så vidt angår regelændringerne vedrørende præcisering af retskrav på personlig og praktisk hjælp og fleksibel hjemmehjælp henvises til Socialministeriets orienteringsskrivelse af 29. maj 2002 om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. For så vidt angår frit valg af plejehjem og beskyttede boliger, samt ret til fælles bolig med ægtefælle, samlever m.v. henvises endvidere til bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, nr. 512 af 24. juni 2002. Grundprincipperne for prissætning af personlig og praktisk hjælp fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. og denne vejledning, jf. høringsudgaven af vejledningen af 27. juni 2002 om prissætning, der blev udsendt til alle landets kommuner. Socialministeriet vil ultimo oktober 2002, som supplement til denne vejledning udsende et bilag om prissætning af personlig og praktisk hjælp herunder madservice. Der er alene tale om en mindre revision af høringsudgaven af 27. juni 2002 om dette emne. Kapitel 1 Myndighed og leverandør

Af bemærkningerne til lovforslaget om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp og betænkningen fra Folketingets Socialudvalg om lovforslaget fremgår det, at det er en forudsætning for frit valg og en konsekvens af loven, at der sker adskillelse af de kommunale myndigheds- og leverandøropgaver. Adskillelsen af myndigheds- og leverandøropgaverne er essentiel af flere grunde: For det første fordi det dermed tydeliggøres overfor borgere og kommunalpolitikere, at kommunalpolitikernes fornemmeste pligt er at varetage myndighedsopgaverne i forhold til borgerne i kommunen, at træffe beslutning om tilrettelæggelse og prioritering af de kommunale myndighedsopgaver samt sikre, at beslutninger og afgørelser efterleves i forhold til borgerne. For det andet fordi adskillelsen skaber større gennemsigtighed, både om borgernes rettigheder og om de politiske prioriteringer, der er foretaget. For det tredje fordi der ved adskillelsen skabes en klar ansvarsfordeling mellem myndighed og leverandør. For det fjerde fordi sammenhængen mellem serviceniveau, afsatte ressourcer og de reelle afgørelser bliver mere tydelig. Mens leverandøropgaven, som hidtil kan overlades til godkendte, ikke-kommunale leverandører, vil kommunalbestyrelsen ikke uden lovhjemmel kunne overlade myndighedsopgaven til andre. For at kunne udøve myndighedsopgaven på området for personlig og praktisk hjælp, er det afgørende, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et præcist beskrevet serviceniveau, som giver et klart og realistisk grundlag for at afsætte tilstrækkelige ressourcer, således at forpligtelserne overfor borgerne kan overholdes. Når kommunalbestyrelsen handler inden for kommunalfuldmagtens grænser gælder de almindelige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen. Lighedsgrundsætningen medfører, at ens tilfælde skal behandles ens. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke qua sit kendskab til egen leverandørvirksomhed må give denne fordele, som andre leverandørvirksomheder ikke får. Det følger desuden af reglerne om habilitet, at det vil være uforeneligt med stillingen som administrativ myndighed, at man samtidig også har ansvar for drift af leverandørvirksomheden. Det vil i givet fald være egnet til at svække omgivelsernes tillid til myndighedens dispositioner og afgørelser. I forhold til konkurrenceretten må kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af levering af ydelser til borgerne ikke ske på en sådan måde, at grænsens mellem offentlig og privat virksomhed forrykkes og erlæggelsen af ydelsen må ikke påvirke konkurrenceforholdene i den private sektor på en væsentlig måde. Det følger endvidere af det grundlæggende EU-retlige princip om ligebehandling af forskellige leverandører, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet. Kommunalbestyrelsen skal derfor foretage en klar adskillelse af myndighedsopgaven og leverandøropgaven for at sikre, at der ikke sker overtrædelse af de almindelige retsgrundsætninger og konkurrenceretten. Leverandørbegrebet

Reglerne i servicelovens § 75 c omhandler dels den ret, modtagere af personlig og praktisk hjælp har til selv at vælge hvilken af de godkendte leverandører, de vil have til at levere de visiterede ydelser, dels de forpligtelser kommunalbestyrelsen har til at godkende og indgå kontrakt med kvalificerede leverandører af personlig og praktisk hjælp. Begrebet » leverandør « anvendes i lovgivning, bekendtgørelse og vejledning om alle leverandører af personlig og praktisk hjælp. Der skelnes således ikke mellem kommunale og private leverandører, herunder selvejende institutioner. Det er væsentligt, at der er klarhed om dette forhold, så der eksempelvis ikke opstår tvivl om målgruppen for de nye lovbestemmelser. Det er således væsentligt, at kommunalbestyrelsen er fuldt bevidst om, at alle leverandører, der ønsker godkendelse efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal kunne opfylde de kvalitets- og priskrav, kommunalbestyrelsen har fastsat, ligesom alle leverandører skal byde ind på lige fod, hvis levering af ydelserne bringes i udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2. Kapitel 2 Kvalitetsstandarder § 1. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 71 og 73 a. Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 71 og 73 a. Stk. 3. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter §§ 71 og 73 a. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf. § 2. Stk. 4. Af kvalitetsstandarden skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav, jf. § 7-11, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens § 71, herunder krav til personalets kompetencer, arbejdsmiljø m.v. § 2. Mindst én gang årligt skal kommunalbestyrelsen følge op på de i § 1, stk. 3, fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens §§ 71 og 73 a, samt på de i § 1, stk. 4, fastlagte kvalitetskrav til leverandører af hjælp efter lovens § 71.

Det har siden 1.januar 1999 været lovpligtigt for den kommunale myndighed at udarbejde kvalitetsstandarder i forhold til den personlige og praktiske hjælp. Siden 1. april 2001 har den kommunale myndighed ligeledes skullet udarbejde kvalitetsstandarder for kommunal genoptræning. Formål med kvalitetsstandarden Kvalitetsstandarden skal bruges til at formidle de politiske målsætninger, kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om for ældreplejen i kommunen. Kvalitetsstandarden er ikke en overordnet hensigtserklæring. Den skal således kunne bruges som grundlag for den daglige indsats i kommunen på områderne for personlig og praktisk hjælp samt træning. Derfor skal kvalitetsstandarden indeholde konkrete mål og planer for, hvordan de politisk vedtagne målsætninger skal føres ud i livet. Kommunalbestyrelsen skal via kvalitetsstandarden skabe gennemsigtighed om sammenhængen mellem det politisk fastsatte serviceniveau, de konkrete afgørelser og de ydelser, der leveres hos den enkelte modtager af personlig og praktisk hjælp. Det indebærer blandt andet, at borgerne skal kunne bruge kvalitetsstandarden til at orientere sig om serviceniveauet i kommunen og dermed få kendskab til hvilken hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp eller kommunal træning. Herigennem kommer kvalitetsstandarden til at medvirke til at sikre, at kommunens borgere dels kender deres rettigheder, dels kan få kendskab til de politiske beslutninger, der ligger bag det vedtagne serviceniveau. For at sikre, at de overordnede målsætninger afspejles direkte i de ydelser, der leveres til borgeren, skal kvalitetsstandarden endvidere indeholde de kvalitetskrav, kommunalbestyrelsen har fastsat for leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen. Kvalitetsstandarden skal således dels formidle de overordnede politiske beslutninger, kommunalbestyrelsen har truffet om serviceniveau, ressourcer og værdier i ældreplejen, dels de konkrete, operationelle mål for, hvorledes disse politiske beslutninger skal føres ud i livet. Hermed kommer kvalitetsstandarden til udgøre et godt grundlag for dialogen mellem kommunalbestyrelsen og borgerne om de politiske prioriteringer, de folkevalgte har truffet på ældreområdet. De konkrete målsætninger for ældreplejen, der fastsættes i kvalitetsstandarderne, skal bruges til aktivt at sikre, at de overordnede politiske målsætninger bliver ført ud i livet. Hvis dette formål skal opfyldes, forudsætter det, at kommunalbestyrelsen målrettet og systematisk følger op på de fastsatte mål. Derfor skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt revidere kvalitetsstandarderne og træffe beslutning om eventuelle ændringer eller justeringer i serviceniveau, ressourceanvendelse m.v. Herigennem giver kvalitetsstandarderne og arbejdet med at revidere kvalitetsstandarderne, kommunalpolitikerne lejlighed til at undersøge og få dokumentation for konsekvenserne af de politiske beslutninger om eksempelvis serviceniveauet for den personlige og praktiske hjælp. Kvalitetsstandarder og myndighedsopgaven

Det er en kommunal myndighedsopgave at træffe afgørelser i henhold til serviceniveauet, at sikre at hjælpen leveres i henhold til afgørelsen, samt at sikre grundlaget for en systematisk revision af de politisk vedtagne kvalitetsstandarder. Den administrative myndighed foretager efter bemyndigelse operationalisering af målsætningerne i kvalitetsstandarderne på de områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke allerede har gjort det. En kvalitetsstandard er, som nævnt ovenfor, det helt afgørende grundlag for, at myndighedsopgaven kan varetages tilfredsstillende, idet varetagelsen af denne opgave kræver og forudsætter et klart formuleret serviceniveau. Kendskab til indholdet i kvalitetsstandarden er samtidig væsentligt for, at leverandører kan levere ydelser med den kvalitet, der er fastlagt af myndigheden. Kapitel 3 Kommunalbestyrelsens beslutning om model for frit valg § 3 . Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om: 1) at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav, jf. §§ 7-15 og lovens § 75 c, eller at bringe leveringen af ydelser efter lovens § 71 i udbud under hensyntagen til EU´s regler om indgåelse af offentlige kontrakter, jf. lovens § 75 e. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem leverandører. Modeller for frit leverandørvalg Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan rammerne for det frie leverandørvalg skal udfyldes, og dermed hvordan der skal skabes grundlag for indgåelse af kontrakter med kvalificerede leverandører af personlig og praktisk hjælp. Med bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3 forpligtes kommunalbestyrelsen til at skabe adgang for kvalificerede leverandører, enten ved at godkende og indgå kontrakt med alle kvalificerede leverandører (godkendelsesmodellen), eller ved at bringe leverandøropgaverne i udbud (udbudsmodellen). Uanset hvilken løsning kommunalbestyrelsen vælger, skal godkendelsen af leverandørerne ske på baggrund af de kvalitetskrav til levering af ydelserne, som kommunalbestyrelsen har fastsat i overensstemmelse med servicelovens § 75 c, stk. 1, jf. bekendtgørelsens §§ 7-11 (se nærmere herom i kapitel 5 nedenfor). Hvis kommunalbestyrelsen vælger at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp valgmulighed mellem forskellige leverandører via godkendelsesmodellen, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte priskrav til leveringen af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med servicelovens § 75 c, stk. 1, jf. bekendtgørelsens §§ 12-15 (se nærmere herom i kapitel 6 nedenfor). Godkendelsesmodellen Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at anvende godkendelsesmodellen, betyder det, at alle leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav, har ret til at blive godkendt som leverandører i kommunen.

Der skal fastsættes kvalitets- og priskrav for forskellige ydelseskategorier inden for personlig og praktisk hjælp. Opdelingen betyder blandt andet, at leverandørerne kan søge om godkendelse inden for én eller flere forskellige ydelseskategorier. Der kan således ikke stilles krav om, at en leverandør, der ønsker at blive godkendt efter godkendelsesmodellen, skal kunne levere alle typer af ydelser. Der kan alene stilles krav om, at leverandøren skal kunne leve op til de kvalitets- og priskrav, der gælder for den pågældende ydelseskategori. Kvalitets- og priskravene for hver enkelt ydelseskategori skal være ens for alle leverandører. Udgangspunktet for fastsættelsen af kravene vil typisk være de krav, der stilles til den eller de leverandører, der hidtil har leveret ydelserne. Da kvalitetskravene skal afspejle det politisk fastsatte serviceniveau, vil beslutninger om ændringer i serviceniveauet kunne betyde, at også kvalitetskravene til leverandørerne skal ændres. Alle leverandører, der mener, at de kan leve op til kvalitets- og priskravene, kan ansøge om godkendelse hos kommunalbestyrelsen. Den kommunale leverandør skal søge om godkendelse på lige fod med andre (private) leverandører. Alle leverandører skal behandles lige. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til inden for rimelig tid at forholde sig til alle ansøgninger om godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udmelde frister for hvornår og hvor ofte der i tages stilling til ansøgninger om godkendelse. Der bør som minimum tages stilling til indkomne ansøgninger én gang i kvartalet. Leverandører, som er godkendt i én kommune, skal som udgangspunkt betragtes som kvalificerede til også at opnå godkendelse i andre kommuner. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at godkende og skrive kontrakt med en leverandør, der er godkendt i en anden kommune, hvis leverandøren ikke kan levere i overensstemmelse med de fastsatte kvalitets- og priskrav. Leverandører, der på denne baggrund får afslag på godkendelse, skal have en skriftlig begrundelse for afslaget. Særligt vedrørende plejehjem og lignende boligenheder Det er ikke formålet med reglerne at skabe valgfrihed mellem flere leverandører for beboere i plejehjem og lignende boligenheder. Derfor er levering af personlig og praktisk hjælp eller andre ydelser i plejehjem og -boliger m.v. ikke omfattet af godkendelsesmodellen.

Ved anvendelse af godkendelsesmodellen kan kommunalbestyrelsen derfor beslutte at lade leveringen af ydelser i disse boligenheder fortsætte uændret hos den leverandør, der hidtil har løst opgaven. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte at bringe leveringen af ydelser i plejeboligenhederne i udbud efter de helt almindelige udbudsregler. Grundlaget for et sådant udbud skal være de efter § 9, stk. 5 fastsatte kvalitetskrav. Et sådant udbud, der alene retter sig mod levering af ydelser i plejeboligenhederne, vil kunne gennemføres uafhængigt af de særlige regler om bl.a. kontraktperiodens længde, der gælder, hvis kommunalbestyrelsen vælger at bruge udbudsmodellen for den personlig pleje (se nærmere herom nedenfor). Hvis kommunalbestyrelsen vælger at indgå kontrakt om leverancen af ydelser i plejehjem m.v. efter et sådant udbud, bør kommunalbestyrelsen lade det fremgå af udbudsmaterialet og kontrakten, at aftalen kan opsiges med et givet varsel, hvis kommunalbestyrelsen i løbet af kontraktperioden beslutte at gennemføre udbud for personlige pleje generelt, i overensstemmelse med reglerne i udbudsmodellen. Undtagelsen fra de særlige regler i frit-valg-lovgivningen betyder, at leveringen af ydelserne i plejehjem og lignende plejeboligenheder vil være omfattet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler om udfordringsret. Nærmere information om udfordringsretten kan findes på www.im.dk. Udbudsmodellen Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp frit leverandørvalg via udbudsmodellen, skal kommunalbestyrelsen samtidig træffe beslutning om, hvorvidt udbuddet skal omfatte en enkelt, flere eller alle ydelseskategorier. Der skal udfærdiges særligt udbudsmateriale for hver af de ydelseskategorier, der bringes i udbud. Hvis den personlige pleje bringes i udbud, skal levering af personlig og praktisk hjælp i plejehjem og lignende plejeboligenheder indgå i udbuddet, således at levering af ydelserne i plejeboligenheden efter udbuddet varetages af den leverandør, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud for boligenheden. En leverandør, der ønsker at byde på levering af personlig og praktisk hjælp i plejehjem m.v., skal også byde på levering af personlig og praktisk hjælp til hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i det eller de distrikter, hvor plejehjemmet er beliggende. Anvendelse af udbudsmodellen medfører, at kommunalbestyrelsen skal begrænse antallet af leverandører, som hjemmehjælpsmodtagerne kan vælge imellem. Som det fremgår af § 4, skal der indgås kontrakt med to til fem leverandører inden for hver ydelseskategori. Hvis madservice bringes i udbud, skal der som minimum indgås kontrakt med fem leverandører af madservice. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres udbud i hele kommunen, eller om udbuddet skal begrænses til at omfatte et eller flere af kommunens distrikter.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at udbuddet ikke skal gælde alle ydelseskategorier, vil godkendelsesmodellen automatisk gælde for de resterende ydelseskategorier. Samme forhold gør sig gældende, hvis beslutningen om at anvende udbudsmodellen kun gælder for nogle af kommunens distrikter, idet godkendelsesmodellen så automatisk vil gælde i de distrikter, hvor der ikke gennemføres en udbudsforretning. Kommunalbestyrelsens beslutning om via udbud at tilbyde kontrakt med to, tre, fire eller fem tilbudsgivere skal fremgå af udbudsmaterialet, så de leverandører, der afgiver tilbud, på forhånd ved, at de vil skulle levere ydelserne i konkurrence med en eller flere andre leverandører. Tilsvarende skal det i udbudsmaterialet for udbud af madservice præciseres, hvor mange leverandører kommunalbestyrelsen ønsker at indgå kontrakt med. Efter et udbud skal kommunalbestyrelsen vælge de leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, i overensstemmelse med de konkurrenceretlige regler. Den kommunale leverandør skal afgive tilbud på lige fod med alle andre leverandører. Der kan ikke på forhånd indgås aftaler eller træffes beslutning om, at der skal indgås kontrakt med en bestemt leverandør. De kontrakter, der indgås efter udbudsmodellen, kan højst løbe i en periode på to år. Herefter skal andre kvalificerede leverandører igen have mulighed for at byde på løsningen af opgaverne, enten ved at der gennemføres en ny udbudsforretning, eller ved at der lukkes op for alle kvalificerede leverandører, i henhold til reglerne for godkendelsesmodellen. I forbindelse med udbud af den personlige pleje kan kommunalbestyrelsen, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende, ansøge Socialministeriet om dispensation fra den toårige kontraktperiode. Der vil alene kunne gives dispensation, hvis kommunalbestyrelsen i ansøgningen kan sandsynliggøre, at en længerevarende kontraktperiode er en forudsætning for, at udbuddet kan gennemføres med succes. Ændringer i kvalitetskravene: Skift mellem modeller og ændringer i serviceniveau Kommunalbestyrelsen kan ændre den trufne beslutning om valg af model, i overensstemmelse med de lokalpolitiske ønsker herom. Overvejelserne herom, vil typisk kunne ske i forbindelse med den årlige revision af kvalitetsstandarden. Derfor bør kommunalbestyrelsen i de indgåede kontrakter med leverandørerne - efter begge modeller - tage forbehold for, at kontrakten kan opsiges med et givet varsel, således at kommunalbestyrelsen har mulighed for at skifte fra den ene model til den anden.

I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne vil kommunalbestyrelsen endvidere skulle træffe beslutninger om serviceniveauet i ældreplejen, og dermed for grundlaget for kvalitetskravene til leverandørerne. Der bør ligeledes i kontrakterne med leverandørerne tages forbehold for, at der kan ske ændringer i kvalitetskravene til leverandørerne, hvis kommunalbestyrelsen beslutter at foretage ændringer i det kommunale serviceniveau. Kapitel 4 Persongruppe/målgruppe § 6. Modtagere af personlig og praktisk hjælp efter lovens § 71 skal, efter kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med flere leverandører, jf. §§ 3 til 5, vælge, hvilken leverandør, der skal udføre de opgaver, der er truffet afgørelse om efter lovens § 71, jf. §§ 75 og 75 a. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte frist for, hvornår modtagere af hjælp efter § 71 efter anmodning har ret til at skifte til andre godkendte leverandører. Fristen for skift af leverandør skal være rimelig og må ikke overstige 1 måned fra udgangen af den måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør. Stk. 3. Beboere i plejehjem og lignende boligenheder, der modtager hjælp efter lovens § 71, er ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør efter reglerne i lovens § 75 c. Retten til frit at vælge imellem de leverandører af personlig og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med, omfatter alle personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 71. Beboere i plejehjem og lignende boligenheder er ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør af serviceydelser. Beboere i disse boligenheder har særlige plejebehov, der bedst varetages ved en samlet og koordineret indsats, hvor den enkelte leverandør har base under boligenhedens tag. Der skal derfor kun være én leverandør i hver plejeboligenhed. Denne leverandør skal kunne levere såvel personlig pleje som praktisk hjælp til alle boligenhedens beboere. En modtager af personlig og praktisk hjælp kan frit vælge mellem de leverandører, der af kommunalbestyrelsen er godkendt til at levere de ydelser, som modtageren i medfør af afgørelsen er berettiget til at modtage.

Hvis modtageren er berettiget til hjælp fra forskellige ydelseskategorier - eksempelvis hvis modtageren både er berettiget til personlig og praktisk hjælp - kan modtageren vælge forskellige leverandører til at varetage opgaverne indenfor de forskellige ydelseskategorier. I de tilfælde, hvor modtageren af hjælpen ønsker at gøre brug af adgangen til at vælge forskellige leverandører til de forskellige ydelsestyper, vil det kunne betyde en indskrænkelse i modtagerens mulighed for at bytte de visiterede ydelser med andre ydelser, jf. § 75f i Lov om Social Service. Modtageren af hjælpen skal gøres opmærksom på dette i det informationsmateriale, der er udarbejdet til brug for modtagerens valg af leverandør. Kommunalbestyrelsen må ikke indføre begrænsninger i modtagerens valgfrihed, eksempelvis i form af begrænsninger i hvor ofte en modtager må skifte leverandør. Kommunalbestyrelsen skal, af hensyn til leverandørens muligheder for at omstille sig til ændringer i modtagerkredsen, fastsætte frister for hvor hurtigt en modtager kan skifte fra en leverandør til en anden, efter der er tilkendegivet anmodning om leverandørskifte. Fristen skal fastsættes afhængigt af de konkrete forhold og skal være rimelig set i forhold til ydelsens karakter. Hvis særlige forhold gør sig gældende (f.eks. alvorlige uoverensstemmelser mellem modtager og leverandør), skal der kunne afviges fra den generelt fastsatte frist. Leverandørskift skal i alle tilfælde kunne ske senest en måned efter udgangen af den måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med leverandørerne udarbejde og ajourføre orienteringsmateriale om alle de leverandører, der er godkendt/indgået kontrakt med om levering af personlig og/ eller praktisk hjælp. Informationsmaterialet skal dels indeholde en grundig præsentation af de enkelte leverandører, og dels indeholde generelle oplysninger om muligheden for at vælge, herunder muligheden for og varsling af et ønske om at skifte til en anden leverandør. Det generelle informationsmateriale skal endvidere indeholde oplysninger om, hvilken betydning det har for modtagerens mulighed for at bytte de visiterede ydelser med andre ydelser, jf. servicelovens § 75 f, hvis modtageren vælger en leverandør, der ikke er godkendt til at levere alle typer af ydelser. Alle leverandører skal behandles lige, og der skal derfor i informationsmaterialet have de samme muligheder for at præsentere sig.

Præsentationen af den enkelte leverandør skal være præcis og udtømmende og skal indeholde alle de informationer, der kan have betydning for modtagerens valg af leverandør. Det vil typisk være vigtigt for modtageren at vide, hvem der kommer i hjemmet for at løse opgaverne. Derfor vil den enkelte leverandør i orienteringsmaterialet skulle oplyse, om der er indgået aftale med underleverandører, der skal varetage en del af opgaveløsningen. I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har valgt at bruge godkendelsesmodellen, må der forventes at kunne ske ændringer i orienteringsmaterialet op til fire gange årligt, i forbindelse med den kvartalsvise godkendelse af nye leverandører. Det kan derfor overvejes at udforme orienteringsmaterialet på en sådan måde, at det uden de store omkostninger kan suppleres eller justeres, hvis leverandører bliver godkendt eller ophører med at være godkendte. Informationsmaterialet skal i forbindelse med afgørelsen om hjælpen udleveres til de personer, der er tildelt hjælp efter § 71. Modtageren af hjælpen efter § 71 skal på baggrund af informationsmaterialet træffe beslutning om, hvilken af de godkendte leverandører der skal udføre hjælpen. Den kommunale myndighed skal være opmærksom på, om modtageren af hjælpen er stand til selv at vælge leverandør eller har svært ved at overskue konsekvenserne af et valg. I sådan tilfælde skal den kommunale myndighed påse, om der er pårørende eller andre, herunder en værge, der kan varetage den pågældendes interesser. I forhold til udmøntningen af den konkrete afgørelse skal den kommunale myndighed indgå en skriftlig aftale med den valgte leverandør om den konkrete udførelse af den hjælp, der er truffet afgørelse om. Informationsmaterialet skal som nævnt løbende opdateres, hvis der sker ændringer i leverandørkredsen, f.eks. i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af kontrakter med leverandørerne. Den kommunale myndighed skal sørge for, at det opdaterede informationsmateriale udleveres til alle de modtagere af hjælp efter § 71, der er omfattet af de ændrede valgmuligheder. Er afgørelsen om hjælp efter § 71 truffet før 1. januar 2003, skal den kommunale myndighed sørge for, at modtageren af hjælpen får udleveret informationsmaterialet om leverandørerne med henblik på stillingtagen til leverandørvalg. Hjemmesygepleje Lovgivningen om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp omfatter ikke hjemmesygeplejeydelser. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør, om modtagerne af hjemmesygepleje skal have de samme muligheder for leverandørvalg svarende til servicelovens ydelser vedr. personlig og praktisk hjælp.

Når kommunalbestyrelsen skal fastsætte kvalitets- og priskrav for personlig og praktisk hjælp kræver det, at kommunalbestyrelsen skelner mellem ydelser efter § 71 i lov om social service og andre ydelser, som f.eks. hjemmesygeplejeydelser. Kapitel 5 Kvalitetskrav Lov om social service § 75 c. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 71, jf. § 74 a, herunder hvilket beredskab der, jf. § 75 b, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter § 71, kan effektueres. stk. 2. . § 75 d. Bestemmelserne i § 75 c omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 74 a. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre kvalitetskrav til leverandørerne af personlig og praktisk hjælp er nærmere beskrevet i §§ 7-11 i bekendtgørelsen. Udgangspunktet for fastsættelsen af kvalitetskravene er de politiske beslutninger om blandt andet serviceniveau, udførelse af hjælpen m.v., som kommunalbestyrelsen har truffet, og som fremgår af kvalitetsstandarden, jf. kapitel 2. Kvalitetskravene skal medvirke til at skabe gennemsigtighed om kommunalbestyrelsens prioriteringer, mål og værdier og dermed medvirke til at give brugere og borgere et klart billede af, hvad de kan forvente af den personlige og praktiske hjælp i kommunen uanset hvilken leverandør modtageren vælger.

Selv om kvalitetskravene skal målrettes leverandørerne af personlig og praktisk hjælp, er det vigtigt, at fastholde fokus på, at formålet med kvalitetskravene er at sikre en professionel, kvalificeret og værdig behandling af brugerne. Kommunalbestyrelsen skal have dette formål for øje, og skal udforme kvalitetskravene så de kan understøtte varetagelsen af kommunalbestyrelsens myndighedsopgave med at sikre, at brugerne får den hjælp, de har behov for og krav på. Som konsekvens heraf skal kvalitetskravene til leverandørerne udformes, så der skabes sikkerhed for overholdelse af kravene i lovens § 75 om, at afgørelsen om hjælp efter § 71 skal efterleves samt om, at afgørelserne skal indeholde frister for erstatningshjælp, hvis der undtagelsesvis sker aflysninger. Generelle krav til alle leverandører De kvalitetskrav, kommunalbestyrelsen fastsætter, gælder alle leverandører af personlig og praktisk hjælp - både private leverandører (herunder selvejende institutioner) og kommunale leverandører. Der må hverken før eller efter godkendelsen af leverandører stilles særlige kvalitetskrav med henblik på at give enkelte leverandører konkurrencemæssige fordele frem for andre leverandører. Kvalitetskravene skal blandt andet fastsættes med henblik på at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp størst mulig valgfrihed mellem forskellige leverandører. Kravene skal være saglige, konkrete og velunderbyggede, og må ikke være konkurrenceforvridende. Kommunalbestyrelsen kan ved hjælp af kvalitetskravene blandt andet skabe sikkerhed for, at alle leverandører af personlig og praktisk hjælp lever op til de målsætninger, kommunalbestyrelsen har sat for forhold som arbejdsmiljø, personalepolitik, efteruddannelse m.v. Kommunalbestyrelsen kan stille kvalitetskrav, der fremmer formålet i lov om aktiv social politik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik om at bevare og udbygge arbejdspladsens rummelighed - initiativer, der medvirker til forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Yderligere informationer om sociale klausuler kan fås på www.socialaftaler.dk Kommunalbestyrelsen skal via kvalitetskravene skabe sikkerhed for, at leverandørerne kan efterleve de afgørelser, der er truffet om hjælp og hjælpens udførelse. Det betyder blandt andet, at der bør stilles krav om, at leverandøren har et beredskab til at håndtere ferie- og sygdomsperioder blandt personalet og til at håndtere pludseligt opståede ændringer i behovet for hjælp hos de brugere, der har valgt netop denne leverandør. Kommunalbestyrelsen bør også stille krav om, hvor hurtigt leverandøren skal kunne påtage sig at levere hjælp til nye brugere.

Leverandøren kan, blandt andet med henblik på at sikre det nødvendige beredskab, indgå aftaler med underleverandører om levering af dele af ydelserne, eller at indgå aftaler med andre leverandører om fælles levering af ydelser. Det vil i sådanne tilfælde være dén leverandør, der har indgået kontrakt med kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at underleverandøren er bekendt med, og lever op til, de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav. Hvis en godkendt leverandør har indgået aftale med underleverandører, skal dette fremgå af det orienteringsmateriale, modtageren af hjælpen har fået udleveret med henblik på valg af leverandør. Ved udarbejdelsen af kvalitetskravene bør kommunalbestyrelsen endvidere sikre, at leverandørerne gøres bekendt med de særlige forvaltningsretlige hensyn, der skal tages i forbindelse med levering af sociale ydelser som personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen skal derfor stille krav til leverandørerne om overholdelse af reglerne om bl.a. tavshedspligt jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 2 og 3. For at sikre levering af ydelserne i tilfælde af helt uforudsete forhold (konkurs eller lignende) kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at leverandøren sætter en form for sikkerhed i forbindelse med kontraktindgåelsen. Sikkerhedsstillelsen, der f.eks. kan være en indefrysning af et beløb, en aftale med et vikarbureau eller lignende, skal stå i et rimeligt forhold til leverandørens forventede omsætning ved levering af personlig og praktisk hjælp. Arbejdsredskaber og hjælpemidler til levering af personlig og praktisk hjælp For at understøtte, at leveringen af personlig og praktisk hjælp sker i overensstemmelse med f.eks. arbejdsmiljøreglerne, eller at leverandøren opfylder sin forpligtelse til at informere den kommunale myndighed om de leverede ydelser, ændringer i modtagerens behov eller lignende, kan det være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at anvende forskellige arbejdsredskaber eller tekniske hjælpemidler ved leveringen af ydelserne. Det vil som udgangspunkt være leverandørens ansvar at tilvejebringe arbejdsredskaber og tekniske hjælpemidler, der anvendes i hjemmet. Den kommunale leverandørvirksomheds omkostninger til sådanne redskaber, skal derfor også medtages i fastsættelsen af priskrav til alle leverandører, jf. kapitel 6.

Kommunalbestyrelsen vil kunne stille krav om, at leverandøren kan dokumentere, at brugeren har fået de ydelser, der er truffet afgørelse om, og at de aftaler, der er indgået med brugeren om udmøntning af afgørelsen/levering af hjælpen, overholdes. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at dokumentationen, kommunikationen med og indberetningen til den kommunale myndighed sker på en bestemt måde, eksempelvis via elektronisk indberetning eller lignende. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse kræve, at leverandøren anskaffer de nødvendige arbejdsredskaber hertil. Leverandøren vil alene kunne pålægges at anskaffe de redskaber, der er nødvendige for at foretage den fornødne dokumentation, kommunikation eller indberetning. Da opfølgningen på dokumentationen er en myndighedsopgave, kan kommunalbestyrelsen ikke pålægge leverandørerne at afholde udgifterne til det materiel, der skal forarbejde den indberettede dokumentation hos myndigheden. Sikringen af personalets arbejdsmiljø er et andet hensyn, der kan give behov for særlige arbejdsredskaber. Sikring af arbejdsmiljøet er et ansvar, som den enkelte arbejdsgiver har i forhold til sit personale. Kommunalbestyrelsen kan betinge godkendelsen af en leverandør af, at leverandøren lever op til de lovgivningsmæssigt fastsatte arbejdsmiljøkrav m.v. Dette indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte leverandør skal sørge for/afholde udgiften til, at de arbejdsredskaber (eksempelvis plejesenge, lifte og lignende), der er nødvendige for at sikre arbejdsmiljøet i brugerens hjem. Det er vigtigt, at der skelnes mellem personlige hjælpemidler, der er tilvejebragt af hensyn til brugeren, og hjælpemidler/arbejdsredskaber, der er tilvejebragt af hensyn til personalets arbejdsforhold. I modsætning til arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, som leverandøren/arbejdsgiveren har ansvaret for, vil det være de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at fremskaffe og finansiere personlige hjælpemidler til brugerne. De arbejdsmiljørelaterede redskaber/hjælpemidler vil ofte være møbler eller installationer, der er mere eller mindre stationære, og som vil skulle være fast til stede hos brugeren uanset hvilken leverandør, der vælges. Det kan derfor - ikke mindst af hensyn til brugeren - være hensigtsmæssigt, at redskaberne ejes og installeres af en central instans, der tilbyder at udleje eller lease redskaberne til de godkendte leverandører. Hermed skabes der mulighed for at begrænse de gener, brugeren vil opleve, ved at hjælpemidlerne/redskaberne skal udskiftes, hvis brugeren vælger at skifte leverandør. Differentiering af kvalitetskrav - ydelseskategorier og distrikter

Den overordnede målsætning med reglerne om frit leverandørvalg er at give hjemmehjælpsmodtagerne valgmuligheder mellem så mange kvalificerede leverandører som muligt. Derfor skal der ved fastsættelsen af kvalitetskravene skabes de bedst mulige betingelser for, at en bred vifte af leverandører kan opnå kommunalbestyrelsens godkendelse. Det betyder blandt andet, at kvalitetskravene ikke må udformes på en måde, der medfører en generel udelukkelse af mindre, private virksomheder. For at sikre bredden i leverandørkredsen skal kommunalbestyrelsen opsplitte ydelserne, personlig og praktisk hjælp, og fastsætte kvalitetskrav for flere forskelle ydelseskategorier. Der skal som minimum fastsættes særskilte kvalitetskrav for den personlige pleje, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet og for den øvrige praktiske hjælp (rengøring m.v.). Hvis kommunalbestyrelsen har udskilt, eller ønsker at udskille, visse typer af hjælp yderligere f.eks. praktisk hjælp for så vidt angår vask eller udbringning af dagligvarer, og løse disse opgaver via særlige ordninger udenfor brugerens hjem, skal der fastsættes særskilte kvalitetskrav for disse opgaver. Potentielle leverandører kan anmode om at blive godkendt som leverandør af ydelser indenfor hver enkelt ydelseskategori, hvor der fastsættes særskilte kvalitetskrav. Kvalitetskrav for levering af ydelser i plejehjem og lignende boligenheder Beboere i plejehjem og lignende boligenheder er som nævnt ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør af serviceydelser. Derfor kan leverandører ikke søge om at blive godkendt til at levere ydelser i disse boligenheder efter godkendelsesmodellen. Kommunalbestyrelsen er dog, med henblik på at skabe gennemsigtighed, forpligtet til at fastsætte og offentliggøre kvalitetskrav for kommunale serviceydelser til beboere i disse boligenheder, samt krav til kvaliteten af øvrige ydelser, der leveres i disse boligenheder. Kapitel 6 Priskrav § 12. Kommunalbestyrelsen fastsætter mindst én gang årligt priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 . Stk. 2. Priskrav opgøres på baggrund af timeprisen for henholdsvis personlig og praktisk hjælp i hjemmet, jf. dog stk. 3 og stk. 4. Stk. 3. Priskrav for ydelser, der produceres udenfor hjemmet, fastsættes pr. ydelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et fast tilskud til madservice. Det kommunale tilskud til den enkelte modtagers madservice kan ikke udgøre et højere beløb end prisen på det tilbud, modtageren har valgt, jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. § 13. Kommunalbestyrelsen fastsætter som minimum priskrav for: personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet samt øvrig praktisk hjælp .

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilte priskrav for ydelser produceret udenfor hjemmet, jf. § 10, stk. 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte flere priskrav end de i stk. 1 og stk. 2 nævnte, jf. § 10, stk. 3 . Det følger af § 12, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte priskrav, der skal stilles til alle leverandører af personlig og praktisk hjælp. Priskravene udtrykker de omkostninger den kommunale leverandørvirksomhed har ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, jf. § 10, stk. 1. Priskravene udgør det afregningsgrundlag, som den kommunale myndighed skal betale alle godkendte leverandører, der er indgået kontrakt med for levering af personlig og praktiske hjælp. Priskravet gælder således både den kommunale og de private leverandører. Den enkelte leverandør godkendes, jf. kapitel 3 til en eller flere af ydelseskategorierne i kommunen, mens priskravene sikrer gennemsigtighed i konkurrencevilkårerne. Priskravet er de samlede, reelle og faktiske omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed inden for den personlige og praktiske hjælp. Priskravet skal medvirke til at skabe lige konkurrence mellem alle leverandører af personlig og praktisk hjælp og synliggøre omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed. Priskravet fastsættes uden moms, jf. kap. 10 I situationer, hvor selve leverancen kan berøre flere priskrav, f.eks. når den personlige og praktiske hjælp leveres af samme leverandør, skal der foretages en adskillelse af leverancen i henholdsvis den personlig pleje og praktisk hjælp. Dette skal gøres af hensyn til kravet om det frie leverandørvalg, som betyder, at der skal være mulighed for at vælge forskellige leverandører af henholdsvis personlig pleje og praktiske hjælp. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om, at leverandøren af den praktiske hjælp også skal kunne varetage den personlige pleje. Prisfastsættelse: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte følgende priskrav: - Pr. time praktisk hjælp - Pr. time personlig pleje i hverdagstimerne - Pr. time personlig pleje på øvrige tider - Et måltid leveret i hjemmet (madservice) - Et måltid uden levering til hjemmet (madservice uden udbringning til hjemmet) De fem priskrav anses for de centrale i forhold til leveringen af den personlige og praktiske hjælp, og skal prissættes individuelt af hensyn til gennemsigtigheden i prisfastsættelsen, jf. § 10, stk. 1. Beslutter kommunalbestyrelsen at fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de i § 10, stk. 1, nævnte, jf. § 10, stk. 3, skal der ske en yderligere specificering af priskrav, jf. § 13, stk. 3. Det kan f.eks. være i forhold til distrikter, rengøring, tøjvask m.v.

Vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for særskilte priskrav, beror i første omgang på, om der er grundlag for at stille kvalitetskrav til en særskilt ydelseskategori, jf. § 10. Hertil kommer overvejelser om, hvorvidt der er mulighed for at fastsætte valide og afgrænsede priskrav i forhold til ydelseskategorien, f.eks. afhængigt af tidspunktet for leverancen. Det skal sikres, at priskravene kan opfylde kravene til beregning og dokumentation, og det skal iagttages, om opdelingen tilgodeser kravet om fri og lige konkurrence mellem leverandørerne. Opgørelse af priskrav: Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen mindst en gang om året fastsætter priskrav om personlig og praktisk hjælp. Den årlige fastsættelse af priskrav skal ske for at sikre sammenhængen mellem prisfastsættelsen og kommunens serviceniveau, som den bl.a. kommer til udtryk ved den årlige udarbejdelse af kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp. Med en årlig fastsættelse af priskravene tilgodeses tillige hensynet til prisstabilitet for en periode hos leverandørerne af personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis revidere priskravene, inden der er gået et år. Det kan være nødvendigt, hvis det konstateres, at de stillede priskrav til en eller flere ydelser ikke er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger ved leverancen af personlig og praktisk hjælp. Ekstraordinære ændringer i kvalitetsstandarden herunder kvalitetskravene, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2, kan også begrunde en ekstraordinær revision af priskravet inden 1 år. Priskravet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet, jf. § 12, stk. 2 opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet. Det betyder, at kommunens samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid. Ved opgørelsen af antal leverede timer hos modtageren indgår den tid, som anvendes hos modtageren, sammen med modtageren eller f.eks. til indkøb eller lignende aktiviteter, der forestås fra hjemmet. Opgørelse af de leverede timer i hjemmet skal ske med udgangspunkt i registrerede data om den tid, der leveres i hjemmet og for de omfattede ydelser, d.v.s. som minimum personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider og praktisk hjælp i hjemmet, jf. også § 13, stk. 1. Skal der beregnes særskilte priskrav i hjemmet i henhold til § 13, stk. 3, opgøres de leverede timer særskilt for disse.

Er der ikke data til rådighed om ovenstående, er det nødvendigt at anvende andre datakilder. F.eks. kan data om den brugerrettede tid fra en » Ansigt Til Ansigt « (ATA) måling anvendes i det omfang, tallene kan valideres og tilpasses. Der kan også gennemføres en stikprøve i kommunen. Ved anvendelse af en stikprøve er det af stor betydning, at størrelsen af stikprøven er repræsentativ både med hensyn til antal brugere og plejetyngde, i tidsperiode og i forhold til medarbejdergrupper m.v. Priskravet opgjort pr. time personlig og praktisk hjælp kan illustreres således: Pris pr. time = Samlede omkostninger for periode X _________________________________ Samlede antal leverede timer i periode X For ydelser leveret uden for hjemmet, jf. § 12, stk. 3 fastsættes priskravet pr. ydelse. Denne bestemmelse er møntet på centrale ordninger som tøjvask, indkøb m.v. Omkostningskalkulation § 14. Kommunalbestyrelsen fastsætter priskrav ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, jf. dog § 15. Stk. 2. Kalkulation af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp. Priskravet til private leverandører skal fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp. Omkostningskalkulationen skal foretages for at skabe åbenhed om den kommunale leverandørvirksomhed og for at undgå konkurrenceforvridning mellem leverandører. Omkostningskalkulationen skal sikre, at den offentlige leverandørvirksomhed medtager alle omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, da dette er forudsætningen for, at kommunalbestyrelsens priskrav er lovlige. Desuden skal en korrekt omkostningskalkulation forebygge, at den kommunale myndighed kommer i en situation, hvor der rejses krav om efterbetaling til private leverandører, som en konsekvens af, at der opstår et behov for en merbevilling til den kommunale leverandør for at dække et opstået underskud ved den kommunale leverandørvirksomhed. Omkostningskalkulationen forudsætter, at den kommunale myndighed er klart adskilt fra den kommunale leverandørvirksomhed, jf. også kapitel 1. Omkostningskalkulationen skal omfatte de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger og ikke udgifterne, som de fremgår af kommunens budget/regnskab. Det skyldes for det første, at det kommunale budget/regnskab ikke omfatter forrentning og afskrivning, som er en del af omkostningerne. For det andet, at omkostninger er en beregnet størrelse, der bygger på indregning af alle produktionsfaktorer, f.eks. bygninger, central lønadministration m.v., i leverancen af personlig og praktisk hjælp.

Kalkulationen foretages som minimum for hver ydelseskategori og omfatter både de direkte og indirekte omkostninger ved personlig og praktisk hjælp samt investeringsomkostninger. Kalkulation af kommunens omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal således omfatte: 1) Alle direkte omkostninger, der er forbundet med levering af personlige og praktiske hjælp, f.eks. løn til udførende personale, inkl. pensionsbidrag og andre løndele, over- og merarbejde, materialer m.v. 2) Alle indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp, f.eks. indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration, husleje, udstyr, forsikringer, pensionsforpligtigelser, forrentning af drifts- og anlægskapital og afskrivning af anlægsaktiver samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved levering af personlig og praktisk hjælp m.v. For såvel de direkte, som de indirekte omkostninger gælder det, at der som udgangspunkt altid skal henføres det faktisk forbrugte beløb. Der skal være fuld gennemsigtighed i beregningerne og de data, der indgår heri, jf. § 16. I de tilfælde, hvor det undtagelsesvis er nødvendigt at anvende en fordelingsnøgle for andelen af omkostninger til en ydelseskategori, skal valg af fordelingsnøgle nærmere begrundes. Et eksempel på en fordelingsnøgle kan være andelen af en lønudgift, husleje i forhold til arealforbruget m.v. Afskrivning: Afskrivninger skal medtages i prisberegningen. Afskrivning vil normalt være en indirekte omkostning. Aktiver i kommuner vil typisk være bygninger til forskellige formål, diverse tekniske anlæg, større maskiner, transportmidler og inventar. Budget- og Regnskabsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anbefalet, at medtage aktiver, hvor: - Aktivet forventes at have en levetid på mere end ét regnskabsår - Aktivet har en vis økonomisk værdi, det vil sige over 100.000 kr. Aktiver af en værdi fra 50.000 kr. og op til 100.000 kr. kan medtages. Aktiver, der ikke opfylder ovenstående betingelser, anbefales medtaget i omkostningskalkulationen i det år, udgiften er betalt (straksafskrivning). Det anbefales, at kommunerne som udgangspunkt værdisætter til den historiske kostpris, og at denne pris er afskrivningsgrundlaget. Det er i den sammenhæng en forudsætning at kostprisen kan opgøres pålideligt. Et aktiv bør afskrives systematisk over dets forventede levetid. Endvidere anbefales det af Budget- og Regnskabsudvalget, at kommunerne anvender den lineære afskrivningsmetode. Det årlige afskrivningsbeløb findes ved at dele aktivets historiske kostpris med den forventede levetid. Det vil sige, at der afskrives samme beløb hvert år hen over afskrivningsperioden. Bygninger:

Kommunerne kan som nævnt ovenfor værdisætte bygningerne til den historiske kostpris. En anden metode kan være at sidestille ejede bygninger med lejede bygninger ved opgørelsen. Det kan således undlades at medregne afskrivninger, såfremt der til gengæld indregnes et beløb svarende til markedslejen for de pågældende bygninger eller lokaler. Forrentning af driftskapital og anlægskapital indgår i omkostningskalkulationen. Ved forrentning af driftskapitalen svarer udgiftsposten til en virksomheds udgifter til likviditetsmæssige udlæg. Det er udgiften for at have adgang til en gratis kommunal kassekredit. Modsvares udgiften af en indtægt, skal denne modregnes. Den anvendte rente skal afhænge af den forventede kredittid, og rentefoden skal svare til markedsrenten. Ved beregning af omkostninger til forrentning af anlægskapital indgår alle større anlægsaktiver, uanset om de optræder som en del af drifts- eller anlægsbudgettet. Det er det enkelte anlægs karakter, der er afgørende for vurderingen af forrentningen af aktivets værdi, bl.a. afhængig af aktivets levetid. Det bemærkes, at for så vidt angår afskrivning, statusopgørelse og åbningsbalance er der i tilknytning til Budget- og Regnskabsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved at blive udarbejdet et selvstændigt regelsæt herfor i forbindelse med udarbejdelsen af et generelt regelsæt for registrering af fysiske aktiver. Yderligere vejledning: For fremgangsmåde ved anvendelse af omkostningskalkulation kan i øvrigt henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler for omkostningskalkulation, jf. lov nr. 378 af 14. juni 1995 samt vejledning nr. 107 af 30. juni 1995 om kommuner og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Her er tillige beskrevet eksempler på omkostningskalkulation. Desuden kan henvises til kap. 7.2.5 om regnskabsmæssige redegørelser ved udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder i » budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner « . Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af et generelt regelsæt for omkostningskalkulationer, som bl.a. skal tjene som en generel vejledning om omkostningskalkulation. Denne vejledning vil blive udsendt ultimo 2002. Fravigelse af principper for prisfastsættelse § 15. Prisfastsættelse efter § 14 kan delvis fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. § 1. Der skal tages bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget, hvis forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kvalitetsstandarden indgår ved fastsættelsen af priskravet, jf. 1. pkt.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke er en kommunal leverandørvirksomhed indenfor de relevante ydelseskategorier, fastsætter kommunalbestyrelsen priskravene som de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den eller de private leverandørers leverance. Kommunalbestyrelsen kan fravige den i 1. punktum nævnte prisfastsættelse, hvis det er begrundet i forventede effektiviseringer hos leverandørerne eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. stk. 1. Stk. 3. Priskrav fastsat efter stk. 1 eller 2 skal dokumenteres. § 16. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, der er fastsat efter §§ 7- 15 samt dokumentation for priskravene efter § 15. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i offentliggørelsen elektronisk indberette de fastsatte kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp til Socialministeriet, der sørger for elektronisk offentliggørelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitets- og priskrav kan tidligst få virkning fra dagen for offentliggørelse af de indberettede oplysninger, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 15, stk. 1 og 2, lade forventede, ændrede omkostninger indgå i grundlaget for priskrav til leverandørerne i to situationer. 1) Hvis det er en konsekvens af kommunalbestyrelsens ønske om effektivisering af den kommunale leverandørvirksomhed, for derved at sænke priskravet til den personlige og praktiske hjælp. 2) Hvis det er en konsekvens af kommunalbestyrelsens beslutning om ændring i kommunens kvalitetsstandard. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af priskravet på ovenstående grundlag indregner effektiviseringer eller ændring i kvalitetsstandarden i budgettet og dermed tager bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget. Kommunalbestyrelsen kan under visse forudsætninger fravige princippet om, at prisfastsættelse efter godkendelsesmodellen sker ud fra omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed, jf. § 15, stk. 2. Dette vil f.eks. være nødvendigt i de tilfælde, hvor der i perioden forud for fastsættelsen af priskravet alene har været private leverandører inden for den pågældende ydelseskategori. Priskravet skal efter denne bestemmelse opgøres som den kommunale myndigheds gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved de private leverandørers levering inden for den pågældende ydelseskategori. Perioden for beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostningerne er som udgangspunkt den forudgående kontraktperiode. Prisfastsættelsen kan også efter § 15, stk. 2 , fraviges på samme grundlag som efter § 15, stk. 1, jf. ovenfor. Dokumentation for priskrav

For at sikre den lige konkurrence er det centralt, at de priskrav, kommunalbestyrelsen fastsætter til de enkelte ydelseskategorier, er i overensstemmelse med omkostningerne ved den kommunale leverandørs levering af ydelser. Det betyder, at priskravene skal være gennemsigtige, og at der fremlægges dokumentation for, at priskravene er i overensstemmelse med de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger jf. § 15, stk. 3, og § 16. Dokumentationsforpligtelsen kan generelt opfyldes ved at offentliggøre omkostningskalkulationen på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger der er medgået i prisfastsættelsen. I tilfælde hvor kommunalbestyrelsen har måttet foretage et skøn i forhold til enkelte elementer i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, skal der i dokumentationen indgå en begrundelse for skønnet. Det følger af § 15, stk. 3, at kommunalbestyrelsen har pligt til at fremlægge dokumentation, som kan begrunde, at priskravet ikke fuldt ud er beregnet efter en omkostningskalkulation i henhold til § 14. I denne dokumentation skal der som minimum indgå en omkostningskalkulation beregnet i henhold til § 14 samt en beskrivelse af de konkrete, forventede effektiviseringer eller ændringer i kvalitetsstandarden, der kan begrunde fastsættelsen af et priskrav delvis beregnet i henhold til § 15, stk. 1 eller 2. Beskrivelsen af de konkrete, forventede effektiviseringer hos leverandøren eller af ændringer i kvalitetsstandarden skal illustrere sammenhængen mellem de beskrevne ændringer og de på den baggrund fastsatte priskrav. Dokumentationspligten er begrundet i risikoen for konkurrenceforvridning mellem leverandørerne. Samtidig vil dokumentationsforpligtigelsen mindske risikoen for, at kommunalbestyrelsen underbudgetterer omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed og dermed får pligt til at efterbetale de private leverandører af personlig og praktisk hjælp et beløb svarende til merbevillingen til den kommunale leverandør. For dokumentationen af priskravene til leverandører af madservice gælder det, at den skal indeholde en omkostningskalkulation, og at det tydeligt skal fremgå, hvilken andel af priskravet der består af henholdsvis det kommunale tilskud og modtagerens egenbetaling. Kapitel 7 Frit valg af leverandør af madservice § 4. Kommunalbestyrelsen træffer, inden leveringen af ydelser bringes i udbud efter §3, stk. 1, nr. 2, beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2, 3, 4 eller 5 leverandører af henholdsvis personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen træffer inden udbud af madservice beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 5 eller flere leverandører. Kommunalbestyrelsens beslutning skal fremgå af udbudsmaterialet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter § 3, stk.1, nr. 2, indgå kontrakt med de 2 til 5 leverandører af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp samt for madservice minimum de 5 leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 1 Stk. 3. . § 9. . Stk.4. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille kvalitetskrav til leverandører af madservice, der bevirker, at alle leverandører skal benytte en bestemt produktionsform. § 12. . Stk. 3. Priskrav for ydelser, der produceres udenfor hjemmet, fastsættes pr. ydelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et fast tilskud til madservice. Det kommunale tilskud til den enkelte modtagers madservice kan ikke udgøre et højere beløb end prisen på det tilbud, modtageren har valgt, jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v § 18. . Stk. 3. Betaling af madservice sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. og således, at modtageren betaler for en eventuel difference mellem kommunalbestyrelsens tilskud til madservice og prisen på det valgte tilbud. Madserviceordninger er visiterede tilbud, hvor maden produceres udenfor modtagerens hjem og leveres til modtageren. En madserviceordning kan også være et tilbud til visiterede modtagere om at spise på f.eks. et cafeteria, en lokal kro eller et nærliggende plejecenter. Madserviceordninger med udbringning vil i det følgende blive betegnet som samlet madservice. Det skal i den forbindelse understreges, at der er tale om ydelser tildelt efter behov, jf. servicelovens § 71. Madservice er en del af den praktiske hjælp efter § 71. Vælger kommunalbestyrelsen at bringe madservice i udbud, skal der indgås kontrakt med minimum 5 leverandører af madservice. Der vil både kunne være tale om leverandører, der tilbyder samlet madservice og om leverandører, der tilbyder madservice uden udbringning. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvor mange leverandører, kommunalbestyrelsen ønsker at indgå kontrakt med. Resulterer udbuddet ikke i, at kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med minimum 5 leverandører bliver madservice-området omfattet af godkendelsesmodellen. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at anvende godkendelsesmodellen for madserviceordningen, betyder det, at alle leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav på området, har ret til at blive godkendt som leverandører i kommunen. Der skal fastsættes særskilte kvalitets- og priskrav for samlet madservice og for madservice uden udbringning til hjemmet.

Der er to særlige forhold, der gør sig gældende for godkendelse af leverandører til samlet madservice henholdsvis madservice uden udbringning: For det første kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte kvalitetskrav, der betyder, at alle leverandører skal benytte den samme produktionsform. Der kan således ikke stilles krav om, at alle leverandører skal levere f.eks. frostmad, kølemad eller varm mad. For det andet kan der ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne tilbyde samlet madservice. Leverandører, der opfylder de generelle krav til madservice, kan også blive godkendt hvis de alene tilbyder madservice uden udbringning. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde udbringning til modtagerens eget hjem, betyder det, at leverandøren kun vil kunne vælges af modtagere, som selv kan sørge for at hente maden eller kan komme og spise maden hos leverandøren (f.eks. et plejecenter eller en kro). Kvalitetskrav til leverandører af madservice Kommunalbestyrelsen skal stille en række generelle kvalitetskrav, som alle leverandører af madservice uanset om de tilbyder udbringning eller ej skal leve op til. Disse generelle kvalitetskrav skal sikre, at de måltider som modtageren kan vælge imellem, lever op til kommunalbestyrelsens beslutninger om kvalitet, ernæringsindhold og servering. Kvalitetskravene skal også som for de øvrige ydelseskategorier indeholde en beskrivelse af den godkendte leverandørs observationsforpligtelse og forpligtelse til at meddele den kommunale myndighed om observerede forandringer i modtagerens behov. Endvidere bør der i kvalitetskravene fremgå hvilken frist, der gælder for modtagerens bestilling og afbestilling af måltider. Kvalitetskravene til leverandører af madserviceordninger kan derudover indeholde krav om brugerinddragelse og brugerindflydelse. Kvalitetetskravene kan f.eks. også indeholde krav til det udførende personales uddannelse og arbejdsmiljø. Det er centralt for kvaliteten af måltiderne, at enhver leverandør af måltidsservice lever op til de gældende regler om hygiejne og egenkontrol jf. bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2002 om fødevarehygiejne samt bekendtgørelse nr. 352 af 30 maj 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Kommunalbestyrelsen kan inddrage fødevareregionernes vurdering i forbindelse med leverandørtilsynet. For inspiration ved fastsættelse af kvalitetskravene for madservice kan henvises til » Anbefalinger for den danske institutionskost « , Ministeriet for Fødervarer, Landbrug og Fiskeri (Veterinær- og Fødevaredirektoratet), 1999 . www.fdir.dk .

Det forhold at, kvalitetskravene til leverandører af madservice skal medvirke til, at give modtageren et forskelligartet udbud af måltider at vælge imellem, medfører, at der på visse områder må stilles differentierede krav til leverandørerne. Kommunalbestyrelsen skal derfor stille særskilte kvalitetskrav til almindelige måltider (f.eks. hovedret og biret) samt til ernæringstætte menuer og særlige diæter. Der kan ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne levere både normale menuer, ernæringstætte menuer og særlige diæter. Det skal fremgå af orienteringsmaterialet til modtagere af madservice, hvilke måltidstyper de forskellige godkendte leverandører tilbyder. Priskrav til leverandører af madservice Alle leverandører, der godkendes til at levere madservice, skal kunne tilbyde modtagerne et måltid (f.eks. en hoved- og biret) i overensstemmelse med kommunens priskrav. Det betyder, at alle godkendte leverandører skal tilbyde mindst et måltid, hvor modtagerens egenbetaling svarer til egenbetalingen ved valg af den kommunale leverandørs tilbud. Dermed sikres det, at alle modtagere uanset valg af leverandør tilbydes et måltid med den samme egenbetaling. Samtidig skal alle leverandører have mulighed for at tilbyde andre måltider eller måltidssammensætninger. For disse måltider vil det kommunale tilskud være uændret, mens egenbetalingen kan variere. Modtageren kan med en ændret egenbetaling få mulighed for at få særlige ønsker opfyldt. Det kommunale tilskud kan dog aldrig være større end den valgte leverandørs pris. I tilfælde hvor modtageren af madservice vælger et måltid, der er billigere end det kommunale tilskud, vil det kommunale tilskud blive reduceret tilsvarende. Leverandørernes forskellige tilbud skal fremgå af orienteringsmaterialet til brugerne. Priskrav til leverandører af madservice svarer til de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved leveringen af ydelsen. I de tilfælde, hvor der ikke på tidspunktet for udregningen af prisen er en kommunal leverandør, vil priskravet være de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den eller de private leverandører, kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med. Hvis de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for leveringen af madservice som f.eks. diætkost eller ernæringstæt kost varierer fra de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af normal madservice, bør kommunalbestyrelsen fastsætte kvalitets- og priskrav for disse. Ved fastsættelse af modtagerens betaling for madservice kan kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 778 af 30. oktober 1998 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v., medregne alle faktiske udgifter, der er forbundet med at producere og levere ydelsen.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen yder et tilskud til madservice, så den enkelte modtager ikke betaler de fulde omkostninger ved madservicen, skal det samme tilskud gives til alle modtagere, uanset hvilken leverandør, modtageren har valgt. Kapitel 8 Offentliggørelse af kvalitets- og priskrav samt oplysninger om godkendte leverandører Lov om social service § 75 c. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 71, jf. § 74 a, herunder hvilket beredskab der, jf. § 75 b, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter § 71, kan effektueres . Stk. 2. . Stk. 3. En privat leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1 og 2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver efter § 71. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunalbestyrelses kvalitetskrav m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere leverandørerne om baggrunden for, at der ikke kan indgås kontrakt. Socialministeriet etablerer en database om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv., hvor kommunerne elektronisk skal indberette pris- og kvalitetskrav samt oplysninger om de leverandører, der er godkendt til at levere ydelser. Socialministeriets Institut for Pensions- og Ældrepolitik administrerer databasen, der findes på www.fritvalgsdatabasen.dk. Databasen er åben for indberetninger fra 1. december 2002. Alle kvalitets- og priskrav skal indberettes senest den 1. januar 2002, som er tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at offentliggøre kravene samt de godkendte leverandører er opfyldt gennem indberetningen til Socialministeriet. Socialministeriet vil umiddelbart efter kommunalbestyrelsens indberetning gøre oplysningerne offentligt tilgængelige. Kommunalbestyrelsen har desuden pligt til at offentliggøre de fastsatte kvalitetskrav til leverandørerne i kvalitetsstandarden, jf. § 1, stk. 4, og kan herudover vælge at offentliggøre og informere om kvalitets- og priskravene gennem andre medier m.v. Kommunalbestyrelsen vil modtage særskilt orientering om krav og procedure for indberetning til databasen. Frit valgs databasen Databasen består af en indberetningsdel og en udtræksdel. Det er kun kommunale myndigheder, der kan indberette informationer i databasen. Alle informationer i databasen er tilgængelige for offentligheden.

Databasen består dels af en række kommuneoplysninger som stamdata om kommunen samt eventuel distriktsopdeling. Dels af generelle leverandørkrav: kommunens generelle krav til leverandører, fx leveringsgaranti, afrapporteringskrav, arbejdsmiljø, brugerundersøgelser, samt endelig kvalitets- og priskrav til de enkelte ydelseskategorier. Derudover indeholder databasen en oversigt over godkendte leverandører: stamdata på godkendte leverandører samt til hvad, i hvilket distrikt leverandøren er godkendt. Kommunalbestyrelserne kan indberette informationsmateriale om leverandører i form af det materiale, der er udarbejdet i samarbejde mellem kommunen og leverandøren jf. § 75 c, stk. 4. Databasens har tre overordnede formål. For det første skal databasen være det offentligt tilgængelige medie, hvor alle kommuner skal indberette deres kvalitets- og priskrav m.v., jf. lovens § 75 c, stk. 1 og § 75 d, stk. 2. For det andet giver databasen borgere, kommuner, leverandører og andre interessenter let adgang til de offentliggjorte kvalitets- og priskrav samt de godkendte leverandører. For det tredje fungerer databasen som det sted, hvor kommunale myndigheder kan få en oversigt over alle leverandører, der er godkendt til levering af personlig og/ eller praktisk hjælp i de enkelte kommuner. Leverandører, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, skal som udgangspunkt anses for generelt kvalificeret til at udføre disse opgaver jf. § 75 c, stk. 3. Kapitel 9 Kommunale samarbejder Lovgivningen om frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp ændrer ikke på de nuværende regler for kommuners adgang til at samarbejde med andre kommuner herunder deltagelse i kommunale fællesskaber. For så vidt angår spørgsmålet om regelgrundlaget for kommunale fællesskaber skal der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om regeludstedelse i forhold til kommunerne, pkt. 4.1.8, dateret 28. juni 2001. Det fremgår heraf, at der kræves direkte hjemmel i lovgivningen, hvis de kommunale myndigheder skal delegere myndighedsudøvelse til kommunale fællesskaber. Der er ikke i den sociale lovgivning hjemmel til, at de kommunale myndigheder kan delegere kompetencen til myndighedsudøvelse til f.eks. at træffe afgørelser om personlig eller praktisk hjælp eller føre tilsyn med levering af disse ydelser. Med hensyn til delegation af myndighedsbeføjelser til kommunale fællesskaber kan henvises til § 60 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001 (styrelsesloven).

Der er principielt ikke adgang til, at den kommunale leverandørvirksomhed må etableres eller drives med henblik på at levere personlig og praktisk hjælp til andre kommuner. Der kan henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler på området, herunder vejledning om regeludstedelse i forhold til kommunerne pkt. 4.5, dateret 28. juni 2001 og lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Kapitel 10 Betaling af leverandører af personlig og praktisk hjælp § 18. Kommunalbestyrelsen betaler alle godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp mv., jf. § 17, i overensstemmelse med de offentliggjorte priskrav og de nærmere betingelser i kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler for levering af ydelser efter et udbud, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med betingelserne i kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør. Stk. 3. Betaling af madservice sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. og således, at modtageren betaler for en eventuel difference mellem kommunalbestyrelsens tilskud til madservice og prisen på det valgte tilbud. Vælger kommunalbestyrelsen godkendelsesmodellen til at gennemføre frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp betales alle godkendte leverandører (den kommunale og private) i overensstemmelse med de offentliggjorte priskrav og de nærmere betingelser i kontrakten mellem den kommunale myndighed og leverandøren. Vælger kommunalbestyrelsen udbudsmodellen betales leverandøren i overensstemmelse med kontrakten mellem den kommunale myndighed og leverandøren. Leverandører af madservice skal betales med det kommunale tilskud, suppleret med modtagerens egenbetaling. Det kommunale tilskud må dog ikke overstige den faktiske pris på måltidet eller leverancen. For visse ydelser skal der lægges moms til priskravet, jf. nedenstående afsnit. Udgangspunktet er, at fastsættelsen af priskrav foretages uden moms. De kommunale momsregler er udfærdiget med henblik på at sikre, at momsproblematikken ikke har afgørende indflydelse på, om en kommune anvender en kommunal eller en privat leverandør. Konkret sker dette ved, at momsudgiften ved betaling til en privat leverandør finansieres af den mellemkommunale momsudligningsordning. Derved undgås, at momsproblematikken får indflydelse på leverandørvalget. Skatteministeriet har oplyst følgende om momspåligning af personlig og praktisk hjælp: » Momspligtige ydelser. Hvorvidt, der skal betales moms af de ydelser, som leverandører leverer i henhold til servicelovens § 71, beror på en konkret vurdering af ydelserne. Som vejledende eksempler kan følgende nævnes:

Såfremt en privat leverandør leverer en af følgende ydelser enten til en kommune eller en privat person, skal der betales moms heraf: - mad - rengøring f.eks. støvsugning, opvask og vask af tøj - indkøb Såfremt en privat leverandør leverer en af følgende ydelser enten til en kommune eller en privat person, skal der ikke betales moms heraf: - sygeplejeopgaver f.eks. sårpleje og medicinering (ikke opfattet af servicelovens § 71) - personlig pleje f.eks. hjælp til badning I de tilfælde hvor leverandøren kombinerer ovenstående ydelser, er det en konkret vurdering om ydelsen er momspligtig eller ej. I denne vurdering skal bl.a. indgå en afvejning af, om den samlede ydelse består af overvejende momsfrie eller momspligtige ydelser. For nærmere vejledning kan der henvises til Momsvejledningen 2001, afsnit D.11.1 og D.11.2, eller der kan rettes henvendelse til told- og skatteregionerne. « Kapitel 11 Regnskab og kontrol § 19. Kommunalbestyrelsen foretager løbende registrering af indtægter og omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen forestår en regnskabsmæssig redegørelse for omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, herunder eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen i henhold til § 14. Det følger af styrelseslovens § 42, stk. 2, at revisionen skal efterprøve om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger, meddelte bevillinger, love og andre forskrifter m.v. Revisionen skal således påse, at kommunens økonomiske forvaltning er i overensstemmelse med lovgivningen. Efterlevelsen af omkostningskalkulationer er omfattet af den generelle revision af de under kommunalbestyrelsen henhørende regnskabsområder. Der kan i øvrigt henvises til vejledning om regeludstedelse i henhold til kommunernes styrelse, pkt. 4.3.2, dateret 28. juni 2001. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, jf. § 18, at priskravene til personlig og praktisk hjælp, der er fastsat ud fra en omkostningskalkulation, er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Endelig kan der gøres opmærksom på, at Budget- og Regnskabsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet på denne vejlednings udsendelsestidspunkt drøfter at medtagelsen omkostningskalkulationen som en del af regnskabsaflæggelsen. Kapitel 13 Klageadgang Udgangspunktet for reglerne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp er, at der ikke må ske konkurrenceforvridning mellem leverandører. I tilfælde hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt dette princip er overholdt, har leverandøren flere klagemuligheder. Nedenfor beskrives disse muligheder. Klage over fastsættelse af priskrav

Klage over, at de fastsatte priskrav (servicelovens § 75 c) vedrørende godkendelsesmodellen indeholder konkurrenceforvridende støtte, kan rettes til Konkurrencerådet. Hvis Konkurrencerådet finder, at der foreligger konkurrenceforvridende støtte, hører rådet tilsynsmyndigheden (det almindelige kommunale tilsyn) om lovligheden af støtten. Hvis der foreligger en ulovlig konkurrenceforvridende støtte, kan rådet udstede påbud til den kommunale myndighed om, at støtten skal ophøre, hvis: 1) støtten direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og 2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. I tilfælde af, at kommunalbestyrelsen har sat prisen så lavt, at den må være vidende om, at den efterfølgende må dække tabet ved det lave bud, antages det, at der allerede på udbudstidspunktet foreligger en bevidst konkurrenceforvridende situation, selvom støtten endnu ikke er udbetalt/tabet er dækket. Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet. Henvendelse vedrørende spørgsmål om konkurrenceforvridende støtte kan ske til: Konkurrencestyrelsen Nørregade 49 1165 København K Konkurrencestyrelsen har udgivet en vejledning om konkurrenceforvridende støtte. Vejledningen kan findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.fs.dk under » publikationer « . Klage over fastsættelse af kvalitetskrav Vurderingen af, om et kvalitetskrav er usagligt vil i første omgang være et forvaltningsretligt anliggende. Klage herover skal derfor rettes til kommunalbestyrelsen. En klage over, at der stilles forskellige kvalitetskrav til leverandørerne, hvorved der ikke sker en lige behandling af virksomhederne, vil i visse tilfælde kunne være omfattet af konkurrenceloven. Henvendelse herom kan ske til Konkurrencestyrelsen. Klage over udbud af ydelser Klage over udbud af ydelser kan, når det drejer sig om et igangværende udbud, rettes til Konkurrencestyrelsen, Enheden for Udbud og Statsstøtte. Finder Konkurrencestyrelsen, at klagen kan være begrundet i overtrædelse af EU-fællesskabsretten, kan styrelsen tage kontakt til udbyder og få gennemdrøftet problemet. Sagen kan afsluttes ved, at udbyder ændrer sin fremgangsmåde efter Konkurrencestyrelsens vejledning. Konkurrencestyrelsen betragter henvendelser med klager over udbud som tegn på, at der kan være begået fejl i udbudsprocessen. Det er derfor styrelsen, der undersøger, behandler og afslutter sagen. Enhver kan således rette henvendelse til Konkurrencestyrelsen med eventuel klage over et udbud. Klage over udbud kan desuden indgives til: Klagenævnet for Udbud c/o Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Klagenævnet for Udbud er en uafhængig administrativ klageinstans - et såkaldt » domstolslignede « klagenævn - der ikke er undergivet instruktionsbeføjelser fra nogen. Klagenævnets afgørelser kan med enkelte undtagelser indbringes for domstolene, men de kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klagenævnet behandler klager over offentlige udbyders overtrædelser af EU-fællesskabsretten ved udbud af bl.a. tjenesteydelser. Berettiget til at indgive klage til Klagenævnet er enhver, der har retlig interesse i at klage, Konkurrencestyrelsen, samt en række organisationer og offentlige myndigheder, som er tillagt klageadgang, jf. bekendtgørelse nr. 602 af 26. juni 2000 om Klagenævnet for Udbud. Klage over afslag på godkendelse En leverandør, der har fået afslag på godkendelse, kan klage til kommunalbestyrelsen. Det fremgår af § 75 c, stk. 2, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- og priskrav. Når der i loven siges » enhver leverandør « , forudsættes det, at der er tale om leverandører, der opfylder nogle grundlæggende krav til økonomisk og faglig hæderlighed. Det drejer sig om, at leverandørerne har orden i deres økonomi, er hæderlige i deres erhvervsudøvelse og opfylder deres økonomiske forpligtigelser med hensyn til betaling af skatter og sociale ydelser m.v. Sådanne krav om hæderlighed kan de offentlige myndigheder stille ved udbud efter EU’s udbudsregler. Det er hensigtsmæssigt, jf. § 17, stk. 2, at den samme standard for økonomisk og faglig hæderlighed anvendes ved de kommunale myndigheders godkendelse af leverandører for personlig og praktisk hjælp. Det fremgår af EU’s udbudsregler, af enhver tjenesteyder kan udelukkes fra deltagelse i en udbudsprocedure: a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning, b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning, c) som ved en retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om hans faglige hæderlighed, d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret, e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land. f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i den ordregivende myndigheds land, eller

g) som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til dette kapitel, eller som har undladt at give disse oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en » serviceattest « til virksomheder, der anmoder om det, med erklæring om, at alle de forhold, der skal dokumenteres ved offentlige myndigheder (skifteretten, kriminalregisteret m.v.) er i orden. Se om serviceattester under www.eogs.dk Virksomheden kan også selv indhente erklæringer hos de relevante myndigheder. Desuden skal de offentlige myndigheder ved ethvert udbud sikre sig, at kravene i restanceloven (Lov om begrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger, lov nr. 1093 af 21. december 1994) er opfyldt, før der indgås kontrakt med en leverandør. Kravene går i hovedtræk ud på, at det offentlige i forbindelse med udbud skal kræve en tro- og loveerklæring fra tilbudsgiverne om, at de ikke skylder over 100.000 kr. i skat m.v. Det er hovedreglen, at en virksomhed, der skylder mere, ikke må antages som leverandør. Der kan dog accepteres sikkerhedsstillelse. Socialministeriet, den 9. oktober 2002 Henriette Kjær /Leif Sondrup

Versioner

1. 2002-10-09 · til 2007-01-31