Vejledning om udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9562@2002-01-01/da
Indhold
Indhold
FORORD
1 INDLEDNING
1.1 VEJLEDNINGENS OPBYGNING
2 DEFINITIONER
3 DEPONERINGSBEKENDTGØRELSENS TIDSFRISTER
4 LOVGIVNING
4.1 ANLÆG OMFATTET AF DEPONERINGSBEKENDTGØRELSEN
4.2 HVILKE KRAV STILLES DER TIL DEPONERINGSANLÆG
4.3 KLASSIFICERING AF BESTÅENDE ANLÆG
4.4 REVURDERING AF BESTÅENDE ANLÆG- OG OVERGANGSPLANER
4.5 MYNDIGHEDERNES AFGØRELSE OM BESTÅENDE ANLÆGS INDRETNING
4.6 KRAV TIL DRIFTEN AF BESTÅENDE ANLÆG
4.7 FORHOLDET TIL EKSISTERENDE VILKÅR I BESTÅENDE ANLÆGS GODKENDELSER
4.8 GODKENDELSESREGLER FOR NYE ANLÆG OG ANLÆG DER ÆNDRES ELLER UDVIDES I FORBINDELSE MED ANSØGNING OM OVERGANGSPLAN
4.9 KLAGEADGANG
5 STRUKTUR OG INDHOLD AF OVERGANGSPLANERNE
5.1 INDLEDNING
5.2 HANDLINGS-/AKTIVITETSPLAN
5.3 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD
5.4 BELIGGENHED OG LOKALISERING
5.5 EJER- OG LEDELSESFORHOLD, SIKKERHEDSSTILLELSE
5.6 AFFALD
5.7 TEKNISKE BESKRIVELSER
5.8 MILJØBESKRIVELSE
5.9 FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER
5.10 RENERE TEKNOLOGI
5.11 FOREBYGGENDE OG AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER
5.12 MONITERINGS- OG KONTROLPROGRAM
5.13 REFERENCER
6 BEREGNINGSEKSEMPEL – SIKKERHEDSSTILLELSE
6.1 INDLEDNING
6.2 BEGREBER OG DEFINITIONER
6.3 BAGGRUNDSDATA TIL BEREGNING AF SIKKERHEDSSTILLELSE
6.4 FORUDSÆTNINGER FOR EKSEMPEL
6.5 SIKKERHEDSSTILLELSENS OMFANG
6.6 SIKKERHEDSSTILLELSESPERIODEN
6.7 SIKKERHEDSSTILLELSE OG GRUNDBELØB
7 BEREGNINGSEKSEMPEL PÅ MILJØRISIKOVURDERING
7.1 INDLEDNING
7.2 FORMELGRUNDLAG
7.3 GENNEMGANG AF MODELPARAMETER
7.4 BEREGNINGSEKSEMPEL
7.5 ALTERNATIVE BEREGNINGSMETODER
7.6 REFERENCER
8 LITTERATUR
BILAG A »Overgangsplaner for deponeringsanlæg – godkendelsesregler for nye anlæg«.
BILAG B Indholdsmatrix
BILAG C »Kriterier og prøvningsmetoder for affaldskategorier«
BILAG D Hjælpeskema
EKSEMPELDEL
Forord
Den overordnede målsætning i den danske miljøpolitik på affaldsområdet er at reducere mængden af og miljøbelastningen fra alle typer affald, føre mest muligt affald til genanvendelse samt forbrænde affald med energiudnyttelse. Affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, skal bortskaffes ved deponering.
Den 26. april 1999 blev Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald vedtaget i EU. Direktivet stiller krav om, at alle bestående deponeringsanlæg skal udarbejde en overgangsplan, som skal forelægges tilsynsmyndighederne.
Kravet om udarbejdelsen af overgangsplaner for alle bestående deponeringsanlæg skal danne grundlag for tilsynsmyndighedernes revurdering af anlæggene. Revurderingen af anlæggenes indretning og drift skal ses i lyset af målsætningen om at reducere miljøbelastningen fra anlæggene og samtidigt sikre, at anlæggene ikke udgør en miljømæssig trussel for kommende generationer.
Denne vejledning skal ses som en hjælp og inspiration til udarbejdelsen af overgangsplanerne, som alle bestående deponeringsanlæg skal udarbejde og indsende til tilsynsmyndigheden senest den 16. juli 2002. Vejledningen uddyber således reglerne om udarbejdelse af overgangsplaner fastsat i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.
I vejledningens hoveddel gennemgås kravene til indhold og omfang af de indeholdte oplysninger, der skal være beskrevet i overgangsplanerne. Kravene kan umiddelbart virke omfattende for deponeringsanlæg, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, men langt de fleste af oplysningerne besidder anlæggene allerede. I vejledningens eksempeldel er vist et eksempel på en udarbejdet overgangsplan for et bestående deponeringsanlæg.
Da kravene til bestående deponeringsanlæg, der videreføres, er både skærpede og udvidede, er det vigtigt for anlægsejerne at foretage en grundig vurdering af de nye kravs konsekvenser for det enkelte anlæg. Specielt skal opmærksomheden henledes på, at kravet om sikkerhedsstillelse betyder, at der skal stilles økonomisk sikkerhed for såvel den allerede deponerede affaldsmængde som den resterende kapacitet på de deponeringsenheder, der videreføres efter 15. juli 2009.
1 Indledning
Den 26. april 1999 blev Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald vedtaget i EU. Direktivet blev offentliggjort i EF-Tidende den 16. juli 1999, hvorefter medlemslandene - ifølge direktivet - havde 2 år til at implementere direktivet i den nationale lovgivning.
Direktivet er i juni 2001 implementeret i dansk lovgivning gennem :
- Lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord
- Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg (i vejledningen benævnt deponeringsbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse nr. 647 af 29. juni 2001 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg (i vejledningen benævnt uddannelsesbekendtgørelsen) og
- Bekendtgørelse nr. 648 af 29. juni 2001om ændring af bekendtgørelse om affald (i vejledningen benævnt affaldsbekendtgørelsen).
Endvidere er der i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (i vejledningen benævnt godkendelsesbekendtgørelsen) bl.a. foretaget en ændring, der indebærer, at en virksomhed der udfører aktiviteter, som er omfattet af deponeringsbekendtgørelsen, har amtsrådet som godkendelsesmyndighed for samtlige af virksomhedens aktiviteter.
Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter, at samtlige bestående deponeringsanlæg skal revurderes. Tilsynsmyndigheden skal således træffe afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, herunder vilkårene for nedlukning og efterbehandling og eventuelle krav til udbedrende foranstaltninger. Ved revurderingen skal deponeringsanlæggets enkelte deponeringsenheder vurderes separat således, at selv om en eller flere af de bestående deponeringsenheder efter vurderingen skal nedlukkes, behøver anlægget ikke nødvendigvis at blive nedlukket i sin helhed inden den 16. juli 2009.
Som grundlag for revurderingen skal anlægsejeren fremsende oplysninger til tilsynsmyndigheden omfattende:
- oplysninger om allerede deponeret affald, der kan danne grundlag for en klassificering af de bestående deponeringsenheder. Se afsnit 4.3.
- en overgangsplan med oplysninger der belyser, om deponeringsenhederne lever op til alle relevante krav. Af oplysningerne skal det bl.a. fremgå, hvordan anlægget/enhederne kan bringes til at leve op til kravene, hvis dette ikke er tilfældet, når overgangsplanen fremsendes til tilsynsmyndigheden.
1.1 Vejledningens opbygning
I vejledningen gennemgås kravene til indhold og omfang af de oplysninger, som driftsherrerne skal fremsende i form af en overgangsplan.
Vejledningen er opbygget på følgende måde:
Afsnit 2 indeholder definitioner på begreber, som anvendes i vejledningen.
I Afsnit 3 beskrives tidsfristerne i deponeringsbekendtgørelsen.
Afsnit 4 giver en gennemgang af de retlige forhold.
Afsnit 5 indeholder et forslag til struktur for afgivelsen af de krævede oplysninger i overgangsplanen.
Som det fremgår af afsnit 5, kan det samlede sæt af oplysninger med fordel struktureres og fremsendes i form af en udvidet miljøteknisk beskrivelse. Dette er begrundet i det forhold, at overgangsplanen skal indeholde de oplysninger, der tidligere var krav om i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse (jf. godkendelsesbekendtgørelsen), suppleret med de oplysninger, der fremgår af deponeringsbekendtgørelsen.
Afsnit 6 indeholder et beregningseksempel for beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse for et deponeringsanlæg, der videreføres efter 15. juli 2009.
I afsnit 7 er vist et beregningseksempel på en miljørisikovurdering med udgangspunkt i de retningslinier, der er fastsat i deponeringsbekendtgørelsen.
Bilag A indeholder en gennemgang af procedurer i forbindelse med godkendelse af nye deponeringsanlæg, herunder godkendelsespligtige udvidelser og ændringer af bestående anlæg.
U b ilag B er angivet en læsematrix til vejledningens afsnit 5. Læsematricen angiver hvor de supplerende oplysninger, som deponeringsbekendtgørelsen kræver, er beskrevet i afsnit 5.
Bilag C angiver kriterier for, hvornår en affaldstype kan kategoriseres som inert, mineralsk, blandet henholdsvis farligt affald, samt angivelse af relevante prøvningsmetoder.
I bilag D er vedlagt et hjælpeskema med angivelse af de oplysninger i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen henholdsvis deponeringsbekendtgørelsen, som det er relevant at inddrage i udarbejdelsen af en overgangsplan for et bestående deponeringsanlæg.
I vejledningens Eksempeldel er vist et eksempel - i anonymiseret form - på en overgangsplan. Eksemplet er udarbejdet med udgangspunkt i forholdene omkring et bestående deponeringsanlæg og har til formål at give læseren et billede af, hvorledes indholdet i en overgangsplan kan systematiseres i overensstemmelse med vejledningens retningslinier.
Flere steder i Eksempeldelen er der indarbejdet supplerende tekstafsnit i form af ”faktabokse”, hvor der er redegjort for alternative forslag til afgivelse af oplysninger i overgangsplanen. Som udgangspunkt beskriver ”faktaboksene” forhold, som er forskellige i forhold til eksempelanlægget.
Indholdet i ”faktaboksene” kan derfor – sammenholdt med de oplysninger der er beskrevet for eksempelanlægget – i nogle tilfælde have større interesse/relevans for læseren.
2 Definitioner
Der anvendes i vejledningen en række begreber, der defineres som følger:
Bestående deponeringsanlæg
Ved et bestående deponeringsanlæg forstås et anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed, samt anlæg, der er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt. Et deponeringsanlæg består af en eller flere deponeringsenheder.
Deponeringsenhed
Ved deponeringsenhed forstås en afgrænset og veldefineret del af et deponeringsanlæg, hvor affaldstyper med ensartede udvaskningsegenskaber deponeres sammen, og hvor der er etableret separat perkolatopsamlingssystem. En deponeringsenhed kan være opdelt i celler.
Celle
Ved en celle forstås en afgrænset og veldefineret del af en deponeringsenhed, hvor der ud fra anlægs- og driftstekniske forhold foretages deponering af affald.
Aktiv drift
Ved aktiv drift af en deponeringsenhed forstås den periode, hvor perkolatet opsamles og transporteres gennem aktive miljøbeskyttende og vedligeholdelseskrævende systemer, og hvor der foregår monitering af deponeringsenheden. Aktiv drift af en deponeringsenhed er påkrævet indtil perkolatet kan accepteres i omgivelserne.
Passiv drift
Ved passiv drift af en deponeringsenhed forstås perioden efter den aktive drift er ophørt. Deponeringsenheder kan overgå til passiv drift, når perkolatet fra det deponerede affald kan accepteres i omgivelserne, og når tilsynsmyndigheden har godkendt dette.
Efterbehandlingsperioden
Ved efterbehandlingsperioden forstås perioden fra det tidspunkt, hvor deponeringen stopper på en deponeringsenhed og denne slutafdækkes og frem til det tidspunkt, hvor enheden overgår til passiv drift.
Affaldskategorier
Ved affaldskategorier forstås inert affald, ikke-farligt affald (der kan være enten mineralsk affald eller blandet affald) samt farligt affald.
3 Deponeringsbekendtgørelsens tidsfrister
De vigtigste tidsfrister i reglerne for bestående deponeringsanlæg er gengivet i nedenstående tabel 3.1.
Tabel 3.1: Tidsfrister
– 1. februar 2002: Oplysninger til brug for klassificering af deponeringsanlægget skal indsendes til tilsynsmyndighederne.
– 1. april 2002: Myndighederne skal træffe afgørelse om klassificering af anlæg for farligt affald.
– 16. juli 2002: En overgangsplan skal indsendes til tilsynsmyndighederne.
– 1. juli 2004: Driftsledere skal være i besiddelse af et A-bevis.
– 16. juli 2004: Afgørelse om positivliste for anlæg for farligt affald skal være truffet af tilsynsmyndighederne.
– 1. juli 2005: Ansatte, der har med den daglige drift af et deponeringsanlæg at gøre, skal være i besiddelse af et B-bevis.
– 16. juli 2009: Alle deponeringsanlæg, der videreføres efter denne dato, skal drives i henhold til reglerne i deponeringsbekendtgørelsen.
Herudover fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (jf. lovforslag nr. L 206), at tilsynsmyndigheden så vidt muligt skal have truffet afgørelse om alle bestående deponeringsanlægs fortsatte drift senest den 31. december 2004.
4 Lovgivning
4.1 Anlæg omfattet af deponeringsbekendtgørelsen
§ 2 i deponeringsbekendtgørelsen fastsætter at:
"bekendtgørelsen omfatter deponeringsanlæg defineret som affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald, og som er omfattet af bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), bilag 1, punkterne K 1 b, K 3 a, K 3 b eller K 3 c."
Punkt K 1 b i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 - D13, som nævnt i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen". Det skal i tilknytning hertil understreges, at det kun er ”affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald", det vil sige alene D 1-aktiviteter, der er omfattet.
Punkt K 3 a i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald".
Punkt K 3 b i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald".
Punkt K 3 c i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "deponeringsanlæg for inert affald".
Hvis en virksomhed foretager flere forskellige aktiviteter, vil det alene være aktiviteterne, der falder ind under beskrivelserne i punkterne K 1 b, K 3 a, K 3 b eller K 3 c, som er omfattet af deponeringsbekendtgørelsens regler. Dette gælder uanset, om der er tale om hovedaktiviteter eller biaktiviteter.
Eksempelvis vil en virksomhed, som foretager deponering af affald som hovedaktivitet, men som også foretager sortering og/eller genanvendelse af affald, alene skulle iagttage deponeringsbekendtgørelsens regler for deponeringsaktiviteten.
Ligeledes vil en virksomhed, som har en biaktivitet, der falder ind under en af de omfattede listebetegnelser - også selv om listebetegnelsen måske ikke er nævnt i godkendelsen - alene skulle iagttage deponeringsbekendtgørelsens regler for biaktiviteten.
I forhold til gældende og tidligere udgaver af godkendelsesbekendtgørelsen er anlæg med de i tabel 4.1 anførte listebetegnelser omfattet af deponeringsbekendtgørelsen.
Tabel 4.1: Listebetegnelser
Listebetegnelse BKG 646 (2001) BKG 807 (1999) BKG 794 (1991)
K1 Omfattet Omfattet (hvad angår bortskaffelse ved deponering) Ej omfattet
K2 Ej omfattet Ej omfattet Omfattet (hvad angår deponering)
K3 a Omfattet Omfattet Ej omfattet
K3 b Omfattet Omfattet Ej omfattet
K3 c Omfattet Omfattet Ej omfattet
K4 Ej omfattet Ej omfattet Omfattet (hvad angår deponering)
Nedenfor oplistes anlægstyper/-betegnelser, som typisk vil være og typisk ikke vil være omfattet af deponeringsbekendtgørelsens regler.
Følgende anlægstyper/-betegnelser vil typisk være omfattet:
- Deponeringsanlæg.
- Affaldsdeponi.
- Lossepladser.
- Kontrollerede lossepladser.
- Specialdepoter, herunder private virksomheders interne depoter for eget affald.
- Fyldpladser.
- Anlæg for deponering af havnesediment. Anlæg, hvor der deponeres havnesediment, er omfattet. Tørrefelter, hvor havnesedimenterne afvandes forinden deponering, er ikke omfattet, idet der er tale om forbehandlingsanlæg. Anlæg, hvor havnesedimenter deponeres og modtages i flydende form (såkaldte spulefelter), er ifølge EU-Kommissionen omfattet. Spulefelternes fortsatte eksistens er ved at blive undersøgt i lyset af, at det ikke er tilladt at deponere flydende affald. Endvidere er forudsætningerne for at lave en miljørisikovurdering ikke til stede på nuværende tidspunkt, fordi der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for havnesedimenternes udvaskningsegenskaber. Miljøstyrelsen vil snarest søge at hjælpe amtsrådene og anlægsejerne med denne problematik.
- Roejordsdepoter.
- Okkerslamsdepoter.
- Depoter for forurenet jord (herunder støjvolde).
Følgende anlægstyper/-betegnelser vil typisk ikke være omfattet:
- Depoter for uforurenet jord (jorddepoter) i råstofgrave og tidligere råstofgrave.
- Slammineraliseringsdepoter.
Det er amtsrådets vurdering, om en aktivitet skal godkendes - eller skulle havde været godkendt - efter listepunkterne K 1 b, K 3 a, K 3 b eller K 3 c. Hvis amtsrådet i en konkret sag bliver opmærksom på uhensigtsmæssigheder i en tidligere godkendelse af en aktivitet, bør amtsrådet overveje om hjemlen skal rettes via en tilbagekaldelse af sin afgørelse. I disse tilfælde skal de forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse af forvaltningsakter iagttages.
Godkendelse efter kapitel 5 eller § 19 i miljøbeskyttelsesloven
Kriterier, som bør indgå i vurderingen af, om en aktivitet er omfattet af § 19 eller et listepunkt for deponeringsaktiviteter er følgende:
- kun hvor aktiviteten ikke kan henføres under et listepunkt for deponeringsanlæg, kan anvendelsen af § 19 overvejes,
- hvis der er et behov for fastsættelse af vilkår for støv eller støj i forbindelse med aktiviteten, kan § 19 ikke anvendes som hjemmel, idet der i medfør af § 19 alene kan fastsættes vilkår til beskyttelse af grundvand, jord og undergrund,
- hvis en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved aktiviteten medfører, at der kræves miljøbeskyttende foranstaltninger, f.eks. bundmembran, perkolatopsamling m.m., må aktiviteten betragtes som deponering/godkendes efter kapitel 5, og
- et midlertidigt oplag af affald kan have karakter af deponering, under hensyn til mængden af affaldet, karakteren af affaldet og oplagets varighed. Retspraksis viser, at varighedskriteriet - afhængigt af de involverede, miljømæssige interesser - har et relativt indhold. Domstolene har eksempelvis antaget, at oplag af kun én måneds varighed var deponering.
Godkendelse efter kapitel 5 som nyttiggørelse eller bortskaffelse
Kriterier, som bør indgå i vurderingen af, om en aktivitet er nyttiggørelse eller bortskaffelse:
- hvis det primære formål med aktiviteten er at skille sig af med affald (skaffe plads til affaldet) taler dette for, at der er tale om en deponeringsaktivitet,
- hvis det primære formål med aktiviteten er et anlægsprojekt, og affaldet blot benyttes som en erstatning for primære råstoffer, taler dette for, at der er tale om nyttiggørelse af affaldet, og
- hvis tilførelsen af affaldet sker over en periode, der er væsentlig længere end hvad der kan forventes, hvis arbejdet udføres med primære råstoffer, taler dette for, at der er tale om en deponeringsaktivitet.
4.2 Hvilke krav stilles der til deponeringsanlæg
I forhold til godkendelsesbekendtgørelsen stiller deponeringsbekendtgørelsen supplerende krav til bestående deponeringsanlæg.
For bestående deponeringsanlæg kan kravene skitseres som vist i figur 4.1.
Figur 4.1:
4.3 Klassificering af bestående anlæg
Deponeringsbekendtgørelsen kræver, at der skal foretages en klassificering af alle bestående deponeringsanlæg, herunder klassificering af de enkelte deponeringsenheder på anlæggene.
Alle, der driver bestående deponeringsanlæg, skal inden 1. februar 2002 indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden om:
- affaldstyper, der er deponeret på anlæggets deponeringsenheder fordelt på anlægskategorierne (inert affald, mineralsk affald, blandet affald og farligt affald),
- udvaskningsegenskaber og karakteristika for de deponerede affaldstyper,
- deponerede affaldsmængder på den enkelte deponeringsenhed, og
- perkolatopsamlingssystemer på anlæggets deponeringsenheder.
Når der i vejledningen anvendes begrebet "affaldstyper", svarer dette til betegnelsen "affaldsart" i listen over affald, jf. bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen.
Inden den 1. april 2002 meddeler tilsynsmyndigheden det pågældende anlæg afgørelse om hvilke deponeringsenheder, der er klassificeret som deponeringsenheder for farligt affald. Klassificeringen sker på baggrund af en vurdering af egenskaberne og mængderne af det farlige affald, der er deponeret på den enkelte deponeringsenhed.
Grundlaget for afgørelsen udgøres typisk af foreliggende oplysninger om affaldets egenskaber, dvs. resultater fra evt. tidligere gennemførte analyser af affaldets sammensætning - herunder indhold af total organisk kulstof (TOC), udvaskningsforsøg, perkolatanalyser og tilgængelig viden om perkolatets forventede udvikling mv. Der henvises endvidere til afsnit 5.6.2.4.
Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om klassificering af samtlige deponeringsenheder i kategorierne inert affald, mineralsk affald, blandet affald og farligt affald i forbindelse med behandlingen af overgangsplanen for det enkelte anlæg. Tilsynsmyndigheden har således adgang til at genoptage og omgøre afgørelsen vedrørende enheder for farligt affald, når der træffes afgørelse om klassificering i forbindelse med behandlingen af overgangsplanen, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 6, stk. 5.
4.4 Revurdering af bestående anlæg - overgangsplaner
Deponeringsbekendtgørelsen stiller - som tidligere nævnt - krav om, at der udarbejdes en overgangsplan for alle bestående deponeringsanlæg.
Bestående deponeringsanlæg omfatter:
- anlæg der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed,
- anlæg der er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt - dvs. også miljøgodkendte anlæg, der endnu ikke er etableret.
På baggrund af overgangsplanen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, at deponeringsenhederne kan fortsætte driften efter 15. juli 2009 (evt. med krav i form af påbud om gennemførelse af udbedrende foranstaltninger) eller om påbud om nedlukning og efterbehandling.
Når tilsynsmyndigheden træffer afgørelse i form af påbud, gælder der ikke nogen ny retsbeskyttelsesperiode for de i påbudet fastsatte vilkår.
Det gælder generelt, at tilsynsmyndigheden - forinden der meddeles påbud - skal foretage underretning af anlægsejeren i overensstemmelse med § 75, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Kravet i § 75, stk. 1 betyder, at anlægsejeren skriftligt skal underrettes om sagen og gøres opmærksom på sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Det anbefales, at tilsynsmyndigheden - samtidigt med at anlægsejeren underrettes om sagen - fremsender selve udkastet til afgørelse til anlægsejeren og giver denne mulighed for at kommentere udkastet.
4.4.1 Overgangsplan for deponeringsanlæg der ikke videreføres efter 15. juli 2009
Overgangsplanerne skal beskrive, hvorledes bestående deponeringsenheder - der ikke fortsætter driften efter 15. juli 2009 - nedlukkes inden denne dato samt hvorledes arealerne efterbehandles.
Overgangsplanen skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af deponeringsbekendtgørelsens bilag 4, 2. afsnit. Der henvises endvidere til beskrivelsen i starten af afsnit 5, hvor det nærmere er beskrevet, hvilke oplysninger overgangsplanen skal indeholde.
4.4.2 Overgangsplan for deponeringsanlæg der ønskes videreført efter 15. juli 2009
Bestående deponeringsanlæg, der ønskes videreført efter denne dato, skal opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav om indretning af anlægget (bl.a. membran- og perkolatopsamlingssystemer), krav til den fortsatte drift (overholdelse af en positivliste), krav om nedlukning og efterbehandling af anvendte arealer (når deponering er tilendebragt) samt krav om sikkerhedsstillelse.
Overgangsplanen skal - jf. bilag 4, 1. afsnit i deponeringsbekendtgørelsen - som minimum indeholde følgende oplysninger:
- De i bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen angivne oplysninger.
- De i bilag 2 i deponeringsbekendtgørelsen angivne oplysninger.
- Evt. nye eller supplerende oplysninger til brug for klassificering i forhold til allerede indsendte oplysninger (jf. afsnit 5.).
- En beskrivelse af de evt. udbedrende foranstaltninger, som påtænkes udført for at overholde kravene.
- En beskrivelse af relevante forhold, hvad angår nedluknings- og efterbehandlingsprocedurer.
En mere detaljeret beskrivelse af de krævede oplysninger kan findes i afsnit 5 samt i bilag 1-4.
4.5 Myndighedernes afgørelse om bestående anlægs indretning
Ved behandlingen af en overgangsplan skal tilsynsmyndigheden tage udgangspunkt i de krav, der er fastsat i bilag 3 i deponeringsbekendtgørelsen. Særligt skal det undersøges, om anlæggets membran- og perkolatopsamlingssystem kan leve op til kravene i bilag 3, punkt 3.
Undersøgelsen omhandler anlæggets enkelte deponeringsenheder. Myndighederne kan således nedlægge forbud mod fortsat drift af en eller flere af deponeringsenhederne, mens anlæggets øvrige deponeringsenheder vurderes at opfylde (eller kan bringes til at opfylde) kravene til fortsat drift.
4.5.1 Afgørelser om anlæg der overholder krav til membran- og perkolatopsamlingssystem
Opfylder et anlægs deponeringsenheder kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3, skal tilsynsmyndigheden ved revurderingen af anlægget sammenholde kravene i bekendtgørelsens bilag 3, punkt 4 - 12 med anlæggets vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse.
Hvis tilsynsmyndigheden ikke på baggrund af overgangsplanen finder anledning til at ændre anlæggets vilkår, træffer tilsynsmyndigheden en selvstændig afgørelse om, at revurderingen ikke medfører ændringer i anlæggets godkendelse, bortset fra vilkår om fastsættelse af positivliste og i relevant omfang reviderede vilkår om nedlukning og efterbehandling. Disse vilkår ændres herefter ved et påbud fra tilsynsmyndigheden. Endelig skal tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor anlægget videreføres efter den 15. juli 2009.
Hvis tilsynsmyndigheden på baggrund af overgangsplanen vurderer, at anlæggets vilkår ikke lever op til kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 4 - 12, skal vilkårene ændres. Tilsynsmyndigheden meddeler herefter et påbud indeholdende de nye vilkår. Endvidere skal tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse.
Påbudets frist for at overholde de ændrede vilkår skal fastsættes så tidligt, som det er praktisk muligt, men skal respektere den 8-årige retsbeskyttelsesperiode fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3. Der skal således gives en rimelig tidsfrist til, at anlægget kan indrette sin drift m.v. i overensstemmelse med påbudet. Fristen kan dog ikke fastsættes til senere end den 15. juli 2009.
Positivlister for deponeringsenheder for farligt affald skal dog være fastsat senest 16. juli 2004. Vilkår om sikkerhedsstillelse kan også fastsættes inden udløbet af anlæggets 8-årige retsbeskyttelsesperiode.
4.5.2 Afgørelser om anlæg der ikke overholder krav til membran- og perkolat-opsamlingssystem
Opfylder en eller flere af deponeringsenhederne på et anlæg ikke bekendtgørelsens krav til membran- og perkolatopsamlingssystem, skal tilsynsmyndigheden sammenholde kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3 - 12 med anlæggets eksisterende vilkår i miljøgodkendelsen. Tilsynsmyndigheden kan kun godkende deponeringsenheden (-erne) til videreførelse efter 15. juli 2009, hvis der gennemføres udbedrende foranstaltninger, som gør, at kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3 opfyldes, jf. dog afsnit 4.5.3. Tilsynsmyndigheden meddeler herefter et påbud indeholdende de nye vilkår. Endvidere skal tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse.
Påbudets frist for at overholde de ændrede vilkår skal fastsættes så tidligt, som det er praktisk muligt, men skal respektere den 8-årige retsbeskyttelsesperiode fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3. Der skal således gives en rimelig tid til, at anlægget kan indrette sin drift m.v. i overensstemmelse med påbudet. Fristen kan dog ikke fastsættes til senere end den 15. juli 2009.
Kan et anlægs deponeringsenheder ikke ved gennemførelsen af udbedrende foranstaltninger bringes til at leve op til deponeringsbekendtgørelsens krav i bilag 3, punkt 3, til membran- og perkolatopsamlingssystem, skal tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af deponeringsanlægget.
Forbudet skal respektere den 8-årige retsbeskyttelsesperiode fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3. Anlægget skal gives en rimelig frist til at afvikle anlægget/deponeringsenheden, dog således at nedlukningen af anlægget skal ske senest den 15. juli 2009.
4.5.3 Reducerede krav til indretning - miljørisikovurdering
For bestående deponeringsanlæg kan der i særlige situationer stilles reducerede krav til indretning af anlæggets membran- og perkolatopsamlingssystem. Disse situationer forudsætter, at der er gennemført en miljørisikovurdering af det enkelte anlæg.
Reducerede krav kan accepteres i situationer, hvor et anlæg ligger hensigtsmæssigt i forhold til drikkevandsinteresser og vandindvinding, og en miljørisikovurdering samtidigt godtgør, at de reducerede krav ikke giver anledning til mulig fare for grundvand og/eller overfladevand.
Den beskrevne miljørisikovurdering tager udgangspunkt i udvaskningsegenskaber og mængder af det deponerede affald samt i drikkevandsinteresserne (evt. overfladerecipienten) i overensstemmelse med kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3.
Yderligere reducerede krav til membransystem og perkolatopsamling kan accepteres i situationer, hvor der foreligger dokumentation for, at perkolatets indhold af forurenende stoffer ikke overstiger det maksimalt tilladelige indhold af de pågældende stoffer i grundvandet, jf. tabel 3 i bilag 3 til deponeringsbekendtgørelsen. Yderligere reducerede krav kan eksempelvis bestå i, at tilsynsmyndigheden træffer beslutning om, at der ikke stilles krav om etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem.
Godkender myndighederne videreførelsen af driften af et deponeringsanlæg med yderligere reducerede krav (f.eks. uden etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem), skal der stilles krav om skærpet kontrol med det affald, der modtages til deponering på anlægget.
Den skærpede kontrol kan f.eks. være krav om, at affaldet skal aflæsses og kontrolleres inden endelig deponering med henblik på at få kontrolleret, om det pågældende læs affald efterlever forudsætningerne for at blive deponeret på den pågældende deponeringsenhed. I tvivlstilfælde kan der stilles krav om, at der skal foretages prøveudtagning til nærmere analyse af affaldets indhold og/eller udvaskningsegenskaber.
4.6 Krav til driften af bestående anlæg
Bestående deponeringsanlæg - som videreføres efter 15. juli 2009 eller som tilsynsmyndigheden har klassificeret som anlæg for farligt affald - må kun modtage affaldstyper, som er optaget på anlæggets positivliste. Positivlisten skal være specifik for hver af de kategorier (inert, mineralsk, blandet og farligt affald), som anlægget er godkendt til.
Bestående deponeringsanlæg skal drives i overensstemmelse med positivlisten fra det tidspunkt, hvor der af tilsynsmyndigheden træffes afgørelse om videreførelse af anlægget.
Bestående deponeringsanlæg for farligt affald skal dog drives i overensstemmelse med positivlisten senest den 16. juli 2004 med mindre anlæggets 8-års retsbeskyttelsesperiode udløber senere end denne dato. Er dette tilfældet, skal positivlisten først efterleves, når retsbeskyttelsesperioden er udløbet.
Fristen for overholdelse af positivlisten for øvrige anlægskategorier følger reglerne for godkendelse af anlæggets indretning - forudsat at anlægget videreføres efter 15. juli 2009.
4.6.1 Forudgående offentliggørelse
For nogle deponeringsanlæg må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse på baggrund af overgangsplanerne, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om overgangsplanen og udkastet til afgørelse. Tilsynsmyndigheden skal endvidere foretage offentlig annoncering af afgørelsen/påbudet. Reglerne om forudgående offentlighed findes i deponeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 5, der omhandler de såkaldte (i)-mærkede virksomheder.
Disse (i)-mærkede anlæg er:
- deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (bilag 1, pkt. K 3 a),
- anlæg til bortskaffelse af farlig affald efter metoden D1, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen (bilag 1, pkt. K 1 b).
4.7 Forholdet til eksisterende vilkår i bestående anlægs godkendelser
I forbindelse med indsendelsen af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg kan der kun ske revision af eksisterende godkendelser, ud over de krav der er affødt af deponeringsbekendtgørelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er tilstede. Tilsynsmyndighedernes behandling af overgangsplanerne kan således ikke benyttes til generelt at revidere vilkår i eksisterende godkendelser med mindre, der er grundlag herfor i miljøbeskyttelseslovens § 41.
4.8 Godkendelsesregler for nye anlæg og anlæg der ændres eller udvides i forbindelse med ansøgning om overgangsplan
Godkendelsesreglerne for nye anlæg og anlæg, der ansøger om ændring eller udvidelse i forbindelse med overgangsplanen, er anderledes end reglerne om revurdering af bestående anlæg på baggrund af overgangsplaner. De pågældende godkendelsesregler foreskriver igangsættelsen af en VVM-procedure eller en vurdering af, om der er behov for en VVM-procedure.
De konkrete situationer og reglerne herom er beskrevet i bilag A "Overgangsplaner for deponeringsanlæg - godkendelsesregler for nye anlæg".
4.9 Klageadgang
Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal inden 1. februar 2002 indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden til brug for klassificering af anlæggets deponeringsenheder. Se endvidere afsnit 4.3. Tilsynsmyndigheden skal herefter og inden 1. april 2002 træffe afgørelse om hvilke deponeringsenheder, der klassificeres som deponeringsenheder for farligt affald. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 28.
Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal inden 16. juli 2002 indsende en overgangsplan til tilsynsmyndigheden til brug for tilsynsmyndighedens revurdering af anlæggets vilkår. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt herefter træffe afgørelse i form af påbud efter lovens § 41, stk. 1 om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor.
Tilsynsmyndighedens påbud kan påklages til Miljøstyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91. Endvidere kan Miljøstyrelsens afgørelse påklages til Miljøklagenævnet, hvis afgørelsen vedrører deponeringsanlæg, der er (i)-mærket på listen i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen (deponeringsanlæg for farligt affald samt deponeringsanlæg, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for inert affald), jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 2. Hvis afgørelsen vedrører deponeringsanlæg, der ikke er (i)-mærket på listen i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen (deponeringsanlæg, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons samt anlæg for deponering af inert affald), kan afgørelsen alene påklages til Miljøklagenævnet, hvis sagen anses som større eller principiel, jf. miljøbeskyttelseslovens § 103, stk. 1, nr. 2.
En klage over et påbud har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 95, stk. 1. Det betyder, at påbudet ikke skal efterkommes straks, men først skal efterkommes, når klagemyndigheden eventuelt har stadfæstet påbudet. Denne regel gælder dog som udgangspunkt ikke for klager over vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat efter kapitel 5 i deponeringsbekendtgørelsen. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at vilkårene om sikkerhedsstillelse også skal gives opsættende virkning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 95, stk. 3. Selv om der klages over vilkår om sikkerhedsstillelse, skal vilkårene altså som udgangspunkt overholdes fra det tidspunkt tilsynsmyndigheden har fastsat.
De generelle regler om klagefrist og klageberettigelse mv. i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 gælder også for klager over påbud vedr. revurderingen af anlægget.
5 Struktur og indhold af overgangsplanerne
Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal fremsende en række oplysninger til tilsynsmyndigheden indeholdt i en overgangsplan. Indholdet af overgangsplanen er afhængigt af, om det pågældende deponeringsanlæg påregnes videreført efter 15. juli 2009.
Driftsherren skal således inden fremsendelse af overgangsplanen beslutte, om anlægget ønskes videreført efter 15. juli 2009. Det anbefales, at driftsherrerne tidligt i forløbet tager kontakt med tilsynsmyndigheden således, at beslutningen træffes i dialog med tilsynsmyndigheden. Der kan specielt være forhold omkring gennemførelsen af en miljørisikovurdering (jf. de relevante afsnit nedenfor), hvor de nødvendige forudsætninger for gennemførelsen af denne bør identificeres i samspil med tilsynsmyndigheden.
Det skal bemærkes, at selv om et bestående deponeringsanlæg omfatter deponeringsenheder, der efter deponeringsbekendtgørelsens regler ikke kan videreføres, er dette ikke nødvendigvis ensbetydende med, at anlægget i sin helhed skal nedlukkes. Da et deponeringsanlæg kan være opdelt i flere deponeringsenheder, er der mulighed for at nedlukke de deponeringsenheder, der ikke lever op til kravene eller kan bringes til det, mens øvrige deponeringsenheder kan videreføres.
Hvor der skal gennemføres en miljørisikovurdering, er det vigtigt, at anlægget bliver beskrevet i sin helhed i overgangsplanen, dvs. at også planlagte, men endnu ikke godkendte udvidelser eller ændringer, beskrives. Tilsynsmyndighedens afgørelse om fremtidig drift og evt. påbud om nedlukning kan dermed foretages på et samlet grundlag for hele deponeringsanlægget.
Overgangsplan for anlæg der ikke videreføres efter 15. juli 2009:
Overgangsplanen skal som minimum indeholde oplysninger om følgende forhold:
- Eventuelle nye oplysninger til brug for klassificering i forhold til allerede indsendte oplysninger, jf. afsnit 5.6.
- Beskrivelse af procedurer for nedlukning af anlægget, herunder beskrivelse af slutafdækning inkl. kote- og beplantningsplan, jf. afsnit 5.11.
- Plan for efterbehandling af anlægget, herunder kontrolprogrammer og monitering af perkolat, grundvand/recipienter og deponigas samt beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- og inspektionsbrønde mv., jf. afsnit 5.11 og 5.12.
- Redegørelse for hvorledes evt. deponigas planlægges opsamlet, herunder om gassen afbrændes, anvendes til energifremstilling eller behandles på anden måde, jf. afsnit 5.7.
- Beskrivelse af hvorledes uddannelseskrav til deponeringsanlæggets daglige ledelse samt til anlæggets øvrige personale planlægges gennemført med henblik på at sikre, at de relevante beviser opnås rettidigt, jf. afsnit 5.5., 5.11 og 5.12.
- Begrundelse for hvorfor anlægget ikke kan videreføres eller ikke ønskes videreført.
Med undtagelse af en begrundelse for, hvorfor anlægget ikke videreføres, skal den samme type oplysninger også afgives for anlæg, der videreføres. I vejledningen angives derfor ikke særskilte retningslinier for overgangsplaner for anlæg, der ikke videreføres efter 15. juli 2009.
Det skal bemærkes, at der ikke skal etableres sikkerhedsstillelse for deponeringsenheder eller -anlæg, der nedlukkes inden 16. juli 2009.
Overgangsplan for anlæg der ønskes videreført efter 15. juli 2009:
Driftsherrerne for bestående deponeringsanlæg, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal fremsende en overgangsplan, der indeholder oplysninger svarende til kravene i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 2, samt til kravene i deponeringsbekendtgørelsen, bilag 2.
Oplysningerne kan med fordel struktureres i form af en udvidet miljøteknisk beskrivelse, og en stor del af de oplysninger, der kræves i henhold til deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, kan i langt de fleste tilfælde findes i anlæggenes nugældende miljøgodkendelser og/eller driftsinstrukser.
Indholdet af overgangsplanen kan se ud som vist i tabel 5.1:
Tabel 5.1: Overgangsplanens indhold
Afsnitsnummerering Afsnittets titel
i vejledningen i overgangsplanen
- Ikke teknisk resume
5.1 1 Indledning
5.2 2 Handlings- / aktivitetsplan
5.3 3 Lovgrundlag og planforhold
5.4 4 Beliggenhed og lokalisering
5.5 5 Ejerforhold og sikkerhedsstillelse
5.6 6 Affald
5.7 7 Teknisk beskrivelse
5.8 8 Miljøbeskrivelse
5.9 9 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
5.10 10 Renere teknologi
5.11 11 Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger
5.12 12 Moniterings- og kontrolprogram
5.13 13 Referenceliste
- Bilag
Nedenfor gennemgås for hvert afsnit i overgangsplanen de indholdsmæssige krav, ligesom der foretages en gennemgang af, hvordan de krævede oplysninger kan tilvejebringes, håndteres og præsenteres.
I hvert afsnit er der refereret til de relevante afsnit i deponeringsbekendtgørelsens bilag 2 og til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, jf. i øvrigt læsevejledningen i figur 5.1.
Figur 5.1: Læsevejledning til afsnit 5
Tekster i venstremargin:
- Referencer til Bilag 2 i deponeringsbekendtgørelsen er alene markeret ved et tal. /5.1/ refererer således til deponeringsbekendtgørelsen, bilag 2, Afsnit 5, punkt 1.
- Reference til bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen er markeret ved et bogstav og et tal. /E-23/ refererer således til godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 2, afsnit E, punkt (23).
I bilag B er vist en indholdsmatrix til overgangsplanen. Bilaget angiver, hvor i overgangsplanen de i deponeringsbekendtgørelsen krævede supplerende oplysninger kan findes.
I bilag D gengives ordlyden af kravene til oplysningerne i overgangsplanen fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen henholdsvis i deponeringsbekendtgørelsen.
Egentlig vejledningstekst er angivet i tekstdelen med normal skrift.
Der kan i hovedteksten være gengivet krav til anlægget eller dets drift, eller være gengivet beregningseksempler. Disse er indskrevet i rammer, jf. læsevejledningen i figur 5.1.
Ikke-teknisk resumé
/L-50/
I overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen - samt under hensyntagen til at overgangsplanerne skal offentliggøres - anbefales det, at der medtages et ikke-teknisk resumé i overgangsplanerne.
5.1 Indledning
Af overgangsplanens indledning skal det fremgå, hvorfor der fremsendes en overgangsplan for anlægget og hvilken sammenhæng der er mellem de dele af anlægget, der evt. nedlukkes, og de dele af anlægget, der videreføres.
I relevant omfang bør indledningen endvidere omfatte en oversigtsmæssig gennemgang af de aktiviteter, der planlægges gennemført for, at anlægget kan efterleve kravene i deponeringsbekendtgørelsen.
Endelig anbefales det, at der indgår en kort beskrivelse af de evt. planlagte fremtidige udvidelser eller ændringer af deponeringsanlægget, der ikke er omfattet af anlæggets nuværende miljøgodkendelse.
5.1.1 Baggrund
Deponeringsanlæg og deponeringsenheder:
/B-6/ /B-7/
I beskrivelsen tages der udgangspunkt i, at et deponeringsanlæg kan bestå af én til flere deponeringsenheder, og at det ikke nødvendigvis kræves, at hele anlægget skal nedlukkes selv om én eller flere af de bestående deponeringsenheder ikke kan videreføres.
Der kan således være tale om at stoppe deponeringen på og nedlukke en del af deponeringsenhederne senest den 15. juli 2009, mens andre deponeringsenheder ønskes videreført efter 16. juli 2009.
Der bør gives en overordnet beskrivelse af anlæggets deponeringsenheder, herunder hvilke deponeringsenheder det planlægges at lukke og hvilke deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 16. juli 2009.
Anlæggets listebetegnelse:
/B-5/
Anlæggets listebetegnelse i henhold til gældende godkendelsesbekendtgørelse skal fremgå af overgangsplanen.
Grundlæggende er alle deponeringsanlæg, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, også omfattet af deponeringsbekendtgørelsen. Dette betyder, at aktiviteter godkendt som hovedaktivitet efter K 1b, K 3a, K 3b og K 3c eller biaktiviteter, som falder ind under disse listepunkter, er omfattet af bekendtgørelsen. Se afsnit 4.1.
Aktiviteter miljøgodkendt efter tidligere udgaver af godkendelsesbekendtgørelsen kan være godkendt med andre listebetegnelser end de nugældende. Der refereres til afsnit 4.1, hvor anvendte listebetegnelser fra de forrige to udgaver af godkendelsesbekendtgørelsen (BKG 807 af 1999 og BKG 794 af 1991) er angivet.
5.1.2 Formål
Formålet med fremsendelsen af overgangsplanen anføres. Formålet er først og fremmest at opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav om indsendelse af en overgangsplan.
5.2 Handlings-/aktivitetsplan
/D-11/
De handlinger/aktiviteter, som driftsherren planlægger at gennemføre, beskrives overordnet med angivelse af planlagte tidspunkter for:
- hvornår deponeringsenheder, der p.t. ikke opfylder de i deponeringsbekendtgørelsen angivne krav til membransystem og perkolatopsamlingssystem enten nedlukkes eller bringes til at opfylde kravene,
- hvornår driftslederen og personale vil være i besiddelse af A- og B-beviser, jf. uddannelsesbekendtgørelsen,
- hvornår der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af sådanne ulykker (beredskabsplan mv.).
/D-12/
Beskrivelsen bør henvise til relevante afsnit i overgangsplanen, hvor de enkelte handlinger/aktiviteter er nærmere beskrevet.
Beskrivelsen kan evt. suppleres med en skematisk oversigt som vist i tabel 5.2.
Tabel 5.2: Forslag til oversigt over handlings-/aktivitetsplan
Forslag til handlings- / aktivitetsplan for deponeringsanlæg
Krav a) Aktivitet b) Økonomi c) Frist d) Ansvar e) Henvisning f)
a) Reference til det relevante krav i deponeringsbekendtgørelsen
b) Beskrivelse af aktiviteten (f.eks. gennemførelse af uddannelse)
c) Økonomien forbundet med gennemførelsen af aktiviteten
d) Tidsfristen for gennemførelsen af aktiviteten
e) Angivelse af hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af aktiviteten
f) Henvisning til det relevante afsnit i overgangsplanen (f.eks. »membransystem«)
Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden på baggrund af overgangsplanen kan fastsætte vilkår i form af påbud, som kan medføre ændringer af handlings-/aktivitetsplanen.
5.3 Lovgrundlag og planforhold
Der gives en oversigt over de nugældende miljøgodkendelser med angivelse af udløbet af den 8-årige retsbeskyttelsesperiode samt udløbet af evt. tidsbegrænsning af gældende miljøgodkendelser, samt ud- og afledningstilladelser i henhold til relevant lovgrundlag.
Anlægget skal være opmærksom på, at hvis anlæggets nugældende miljøgodkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, og hvis miljøgodkendelsen ikke fastsætter en specifik frist for udnyttelsen af denne del af godkendelsen, skal udnyttelsen af denne del af godkendelsen normalt ske inden for 5 år fra godkendelsens meddelelse, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 2. I modsat fald vil denne del af godkendelsen være bortfaldet.
Relevant lovgrundlag er f.eks.:
- Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
- Miljøbeskyttelsesloven
- Naturbeskyttelsesloven (fredninger, Ramsar, Habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektiv mv.)
- Landbrugsloven
/C-10/
Derudover skal forholdet til gældende planforhold være beskrevet. Dette omhandler bl.a.:
- Regionplan
- VVM
- Kommuneplan
- Lokalplan
5.4 Beliggenhed og lokalisering
/C-8/
Deponeringsanlæggets placering skal angives på en oversigtsplan i passende målestok, ligesom anlæggets placering i forhold til omgivelserne skal beskrives.
/A-2/
Endvidere skal virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og P-nummer angives.
5.4.1 Deponeringsanlæggets lokalisering
/1.5/
For bestående anlæg redegøres for evt. overvejelser i forbindelse med den oprindelige lokalisering af anlægget samt de samlede overvejelser, der ligger til grund for, at anlægget ønskes videreført.
Der redegøres for, hvordan anlægget er placeret i forhold til områder med drikkevandsinteresser.
I denne sammenhæng kan indgå en beskrivelse af de konsekvenser, det vil få, hvis anlægget ikke kan videreføres, herunder en beskrivelse af hvilke alternative muligheder, der er for at deponere affaldet lokalt/regionalt.
/G-23/
I det omfang at f.eks. det såkaldte kystnærhedsprincip, som angivet i Miljøministeriets skrivelse af 27. december 1991, eller de statslige udmeldinger omkring lokalisering af deponeringsanlæg i forbindelse med de 4-årige regionplanrevisioner, har haft indflydelse på valget af placeringen af et deponeringsanlæg eller har betydning i forbindelse med fremtidige udvidelser af anlægget, bør dette beskrives i overgangsplanen.
5.4.2 Deponeringsanlæggets omgivelser
5.4.2.1 Beboelse og erhverv mv. i området
/1.1/
Deponeringsanlæggets placering i forhold til eksisterende beboelser og erhverv mv. beliggende i op til ca. 2 km afstand fra anlægget skal angives med afstande hertil.
/C-10/
Oplysningerne kan med fordel angives i form af en målsat oversigtsplan, med angivelse af de tilgrænsende områders faktiske anvendelse.
5.4.2.2 Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg
I overgangsplanen skal der endvidere redegøres for eventuelle vandindvindings- og vandforsyningsanlæg beliggende i nærheden af anlægget med speciel fokus på området nedstrøms for anlægget.
5.4.2.3 Rekreative arealer, vandområder mv.
/1.1/
Deponeringsanlæggets placering i forhold til lokale rekreative arealer mv. skal anføres med angivelse af afstande hertil.
Oplysningerne kan med fordel præsenteres i en målsat oversigtsplan.
5.4.2.4 Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter, mv.
/1.3/
Placering af øvrige anlæg i lokalområdet (bygninger, broer, etc.) samt kulturhistoriske monumenter, herunder gravhøje mv. skal angives.
Oplysningerne kan med fordel præsenteres i en målsat oversigtsplan.
5.5 Ejer- og ledelsesforhold, sikkerhedsstillelse
Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af deponeringsanlæggets ejerforhold og ledelse samt en beskrivelse af, hvilken form for sikkerhedsstillelse driftsherren har valgt.
/A-1/ /A-4/
Driftsherrens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer skal oplyses. Endvidere skal navn, adresse og telefonnummer til anlæggets kontaktperson oplyses.
/A-3/
Såfremt ejeren af ejendommen, hvorpå anlægget er beliggende, ikke er identisk med driftsherren, skal ejerens navn, adresse og telefonnummer anføres.
5.5.1 Daglig ledelse og bemanding
/4.3/
Det skal fremgå af oplysningerne, hvem der varetager den daglige ledelse af anlægget. Den daglige leder skal som hovedregel være fysisk tilstede i anlæggets åbningstid. Når den daglige leder ikke er fysisk tilstede på anlægget i åbningstiden, skal det fremgå af oplysningerne, hvem der varetager den daglige ledelse i tidsrummet.
Hvis ledelsen af deponeringsanlægget varetages af to eller flere personer skal ledelses- og ansvarsfordelingen på anlægget beskrives i overgangsplanen.
Daglig ledelse af anlægget: Er den daglige leder ikke fysisk tilstede i minimum 75 % (i gennemsnit pr. år) af anlæggets åbningstid, bør ledelsen af deponeringsanlægget varetages af minimum 2 personer.
Hvad angår ledelsens og driftspersonalets uddannelsesmæssige baggrund henvises til afsnit 5.11.5.
5.5.2 Sikkerhedsstillelse
/3.1/
Som udgangspunkt skal sikkerhedsstillelsen sikre, at den nødvendige kapital er til stede til dækning af omkostningerne ved:
1. Nedlukning af deponeringsenhederne efterhånden som de er færdigopfyldte - herunder den endelige nedlukning af deponeringsanlægget.
2. Efterbehandling af deponeringsenhederne efter nedlukning (dvs. i den periode efter nedlukningen, hvor det fortsat er nødvendigt at opretholde og vedligeholde aktive miljøbeskyttende foranstaltninger i form af bl.a. perkolatopsamlingssystem).
I beregningen er efterbehandlingsperioden forudsat at være 30 år, men perioden kan være såvel kortere som længere. Hvornår en deponeringsenhed kan overgå til passiv drift - hvilket markerer afslutningen af efterbehandlingsperioden - afhænger bl.a. af deponeringsenhedernes fysiske udformning (deponeringshøjde, afdækning mv.) samt viden om affaldets udvaskningsegenskaber. Hvad angår viden om affaldets udvaskningsegenskaber, bør dette i videst muligt omfang være baseret på resultater fra udvaskningsforsøg, ligesom resultaterne af gennemført monitering af perkolat og deponigas kan indgå.
Supplerende viden, som følge af resultater fra anvendelse af kommende standardiserede test- og prøveudtagningsmetoder fra CEN, vil give yderligere viden til brug for blandt andet revurderingen af efterbehandlingsperiodens længde.
Sikkerhedsstillelsen skal for bestående anlæg dække nedluknings- og efterbehandlingsomkostninger for de deponeringsenheder, der videreføres efter 15. juli 2009.
Der skal ikke etableres sikkerhedsstillelse for deponeringsenheder, der nedlukkes inden den 16. juli 2009.
I deponeringsbekendtgørelsen stilles der ikke krav om, at den samlede sikkerhedsstillelse skal være tilstede ved deponeringens påbegyndelse. Der stilles derimod krav om, at sikkerhedsstillelsen opbygges i takt med, at der deponeres affald på deponeringsanlægget således, at den samlede sikkerhedsstillelse er tilstede på det forventede tidspunkt for anlæggets nedlukning.
I det omfang der allerede er deponeret affald på en deponeringsenhed på det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, at deponeringsenheden kan videreføres efter 15. juli 2009, skal sikkerhedsstillelsen også dække det allerede deponerede affald på enheden.
Figur 5.5.2:
Sikkerhedsstillelsens størrelse udtrykker den nødvendige kapital til dækning af omkostningerne ved nedlukning af deponeringsenhederne, efterhånden som de er opfyldte samt til efterbehandling af deponeringsenhederne efter nedlukning.
Grundbeløbet er det beløb, der skal opkræves pr. ton affald for at opbygge hele sikkerhedsstillelsen (omkostningerne til såvel nedlukning som efterbehandling): Grundbeløbet skal fastsætttes pr. ton af den resterende kapacitet fordelt på affaldskategorier.
Der skal foretages en pristalsregulering af den totale sikkerhedsstillelse, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 3, i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. Endvidere skal der foretages en pristalsregulering af grundbeløbet, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. Dette indeks fastsættes årligt af Entreprenørforeningen og offentliggøres bl.a. af Danmarks Statistik.
I tilfælde af at driftsherren af deponeringsanlægget allerede i dag sætter midler til side til fremtidig nedlukning henholdsvis drift af anlægget i efterbehandlingsperioden, kan et evt. opsparet eller hensat beløb benyttes som hel eller delvis sikkerhedsstillelse for det allerede deponerede affald.
I afsnit 6 er vist et eksempel på beregning af sikkerhedsstillelse.
Beregningseksemplet er givet for sikkerhedsstillelse i form af deponering af kontanter på en konto i et pengeinstitut, idet Miljøstyrelsen forventer, at denne samt sikkerhedsstillelse i form af en garanti på anfordringsvilkår vil blive de mest benyttede sikkerhedsstillelsesformer.
5.5.2.1.1 Nedlukningsomkostninger
/3.5/
Nedlukningsomkostningerne kan beregnes som engangsomkostninger for hver deponeringsenhed og skal bl.a. omfatte de i bilag 5 i deponeringsbekendtgørelsen angivne delelementer.
Der skal foretages en fordeling af omkostningerne på affaldskategorier, jf. deponeringsanlæggets positivliste.
5.5.2.1.2 Efterbehandlingsomkostninger
/3.6/
Efterbehandlingsomkostningerne skal som minimum omfatte delelementer, der er nævnt i bilag 5 i deponeringsbekendtgørelsen. Alle delelementer er årlige omkostninger for aktiviteter, som skal gennemføres hvert år i efterbehandlingsperioden, undtagen fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde mv., som kun skal gennemføres ved udløbet af efterbehandlingsperioden.
/3.7/
I lighed med nedlukningsomkostningerne skal der foretages en fordeling af omkostningerne på affaldskategorier, jf. deponeringsanlæggets positivliste.
5.5.2.2 Sikkerhedsstillelsesform
/3.3/
Sikkerhedsstillelsesformen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Myndigheden skal godkende følgende former for sikkerhedsstillelse (jf. § 13, stk. 2 i deponeringsbekendtgørelsen):
- bankgaranti stillet af et pengeinstitut
- kautionsforsikringspolice
- deponering af kontanter på konto i et pengeinstitut
Hvis deponeringsanlægget ejes og drives af en kommune eller et fælleskommunalt affaldsselskab, skal tilsynsmyndigheden endvidere godkende, at kommunen eller de deltagende kommuner i det kommunale fællesskab stiller garanti på anfordringsvilkår (jf. § 13, stk. 3 i deponeringsbekendtgørelsen). En kommune eller et kommunalt affaldsselskab kan således opfylde sin pligt til at stille sikkerhed ved at garantere over for godkendelsesmyndigheden, at denne har umiddelbar adgang til kommunekassens midler til dækning af udgifter til håndhævelse af forpligtelserne ved en selvhjælpshandling.
Andre former for sikkerhedsstillelse, som kan overvejes, omfatter f.eks. værdipapirer og fast ejendom.
Sikkerhedsstillelsen skal beskyttes i forhold til andre eventuelle kreditorer. Dette påses af tilsynsmyndigheden.
Driftsherren skal mindst en gang årligt, f.eks. sammen med årsrapporten, indsende dokumentation for den stillede sikkerhed.
Tilsynsmyndigheden træffer en selvstændig afgørelse med vilkår om form og størrelse af sikkerhedsstillelsen på grundlag af driftsherrens udspil i den indsendte overgangsplan. Afgørelsen er således ikke en del af påbudet til anlægget, men træffes samtidig med dette. Driftsherren eller andre klageberettigede kan herefter påklage afgørelsen helt eller delvist til Miljøstyrelsen, og evt. påklage Miljøstyrelsens afgørelse videre til Miljøklagenævnet.
En klage over vilkår om sikkerhedsstillelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. miljøbeskyttelsesloven § 95, stk. 3. Det vil sige, at driftsherren er forpligtet til at følge tilsynsmyndighedens afgørelse, selv om afgørelsen om sikkerhedsstillelse er påklaget dog således, at der efterfølgende - når klagesagen er endeligt afgjort - i relevant omfang skal ske en op- eller nedregulering af sikkerhedsstillelsen.
5.6 Affald
5.6.1 Affaldskategorier og -mængder
/2.1/
Der udarbejdes prognoser for den forventede affaldsmodtagelse til deponeringsanlægget fordelt på de affaldskategorier, som anlægget ønskes godkendt til (jf. positivlisten) - dækkende perioden frem til anlæggets nedlukning.
/3.4/
Prognosen baseres bl.a. på den kommunale affaldsplanlægning, ligesom mængde og typer af affald modtaget gennem de seneste år kan indgå i prognosen.
5.6.2 Positivliste
/2.2/
Der skal i forbindelse med overgangsplanen opstilles forslag til positivlister for bestående deponeringsenheder til:
– inert, mineralsk eller blandet affald, der ønskes videreført efter 16. juli 2009
– farligt affald, der ønskes videreført efter 16. juli 2004.
Positivlisterne skal (specifikt for den enkelte deponeringsenhed) angive de affaldstyper, der ønskes deponeret på den pågældende deponeringsenhed. Senere ændringer af positivlisten vil kræve en vilkårsændring efter ansøgning fra driftsherren.
"Affaldstyper" svarer til betegnelsen "affaldsart" i listen over affald, jf. bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen.
Affaldstyper i kategorierne inert, mineralsk og farligt skal angives ved EAK-koder i henhold til bilag 2 (listen over affald) i affaldsbekendtgørelsen. Listen over affald forventes revideret i foråret 2002. Efter revisionen vil alle nuværende affaldstyper fortsat kunne findes på listen, men nogle vil have fået nye koder.
Affaldstyper i kategorien blandet affald skal om muligt angives ved EAK-koder – alternativt gives en betegnelse, der beskriver affaldstypens historiske oprindelse eller indhold.
Udarbejdelse af positivlisten kan f.eks. tage udgangspunkt i de affaldstyper, som anlægget p.t. modtager i henhold til gældende miljøgodkendelser. Affaldstyperne skal opdeles i kategorier med udgangspunkt i foreliggende viden om affaldets indhold og udvaskningsegenskaber.
Det kan i tvivlstilfælde være nødvendigt at gennemføre en bestemmelse af affaldets indhold af total organisk kulstof (TOC) for at afgøre en affaldstypes tilhørsforhold. Hvor der - specielt for inert affald - ikke allerede foreligger den nødvendige dokumentation, skal der gennemføres supplerende undersøgelser af affaldets indhold af uorganiske sporelementer og udvaskelige uorganiske komponenter i form af salte og tungmetaller.
Som udgangspunkt er det affaldsproducenten, der har ansvaret for at fremskaffe fornøden dokumentation for, at en affaldstype kan deponeres i overensstemmelse med deponeringsanlæggets positivliste, herunder at krav til affaldets TOC-indhold er overholdt.
Den relevante dokumentation for affaldstyperne er beskrevet i bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen og er gengivet på skemaform i bilag C. I bilaget er endvidere angivet kriterier og prøvningsmetoder for de enkelte kategorier.
Det skal bemærkes, at kriterierne i bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen erstatter de kriterier og prøvningsmetoder som er angivet i deponeringsvejledningen fra 1997. Kriterierne er gældende indtil EU-Kommissionen vedtager nye regler herfor, dvs. når arbejdet med tilpasningen af deponeringsdirektivets bilag er afsluttet. Dette arbejde skal i henhold til direktivet være afsluttet senest den 16. juli 2002. Tidsfristen for medlemslandenes implementering af regelsættet i den nationale lovgivning er ikke fastsat.
Den af tilsynsmyndigheden fastsatte frist for efterlevelsen af positivlisten for deponeringsenheder, der videreføres efter 15. juli 2009, fastsættes til udløbet af anlæggets retsbeskyttelsesperiode, dog således, at der gives en rimelig tid til, at anlægget kan indrette sin drift i overensstemmelse hermed. Fristen kan dog ikke fastsættes til senere end den 16. juli 2009.
For deponeringsenheder for farligt affald, der videreføres efter 15. juli 2004 - og uanset om enhederne nedlukkes inden den 15. juli 2009 - skal efterlevelsen af positivlisten ske senest den 15. juli 2004, jf. dog miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3.
5.6.2.1 Inert affald:
I tabel 1 i bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen er der angivet en række affaldstyper, der har karakter af et være inert affald. Der foreligger dog p.t. ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de opfylder kriterierne for inert affald. Der skal således for de affaldstyper, der ønskes deponeret på deponeringsenheder til inert affald, gennemføres de nødvendige analyser (jf. bilag C).
5.6.2.2 Mineralsk affald:
For de affaldstyper med mineralsk karakter, der i deponeringsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 2 er angivet med fed skrift, foreligger der relevant dokumentation til kategorisering af disse affaldstyper som mineralsk affald. Uanset dette kan tilsynsmyndigheden stille krav om, at der skal foretages efterprøvning af, om en given affaldstype efterlever de opstillede kriterier for, at affaldet kan optages på et deponeringsanlægs positivliste for mineralsk affald.
For alle øvrige affaldstyper, der ønskes deponeret på deponeringsenheder for mineralsk affald, skal der som minimum gennemføres bestemmelse af affaldstypernes indhold af total organisk kulstof (TOC), før de evt. kan optages på anlæggets positivliste.
Hvis der foreligger oplysninger eller er mistanke om, at en affaldstype indeholder skadelige sporelementer eller organiske stoffer, der kan medføre, at affaldet skal klassificeres som farligt affald, skal der foretages prøveudtagning og analyse af disse.
5.6.2.3 Blandet affald:
En forudsætning for at få optaget en affaldstype på en positivliste for blandet affald er, at affaldet er deponeringsegnet, hvilket indebærer at affaldet hverken er egnet til genanvendelse eller forbrænding. Desuden skal det sikres, at affaldstypen:
1. består af en blanding af organisk og uorganisk affald
2. ikke er angivet i affaldsbekendtgørelsen som farligt affald
3. ikke udviser egenskaber, der gør affaldet farligt.
Affaldstypen må således hverken være deponeringsegnet inert, mineralsk eller farligt affald.
Ved deponeringsegnet blandet affald forstås i denne sammenhæng blandet affald, hvor en kildesortering ikke har været mulig, og hvor det ud fra en ressource- og omkostningsmæssig betragtning ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage en udsortering.
5.6.2.4 Farligt affald:
På en positivliste for farligt affald kan optages affaldstyper, der på listen over affald i den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse er angivet som farligt affald og/eller, som på basis af en konkret vurdering af affaldets egenskaber skal betegnes som farligt affald.
I forbindelse med tilpasningen af deponeringsdirektivets bilag vil der blive udarbejdet kriterier for, hvornår deponeringsegnet farligt affald i forhold til bl.a. udvaskningspotentiale har egenskaber svarende til blandet og/eller mineralsk affald, og som følge heraf vil kunne accepteres deponeret på anlæg/enheder for enten blandet eller mineralsk affald.
Ifølge deponeringsdirektivet skal EU-Kommissionen vedtage kriterierne senest den 16. juli 2002. Kriterierne forventes derfor at kunne indgå i tilsynsmyndighedernes afgørelser om positivlister for anlæg for farligt affald, der skal være truffet senest den 16. juli 2004.
5.6.2.5 Klassificering af deponeringsenheder:
/2.2/
Overgangsplanen skal indeholde en oversigt over klassificeringen af deponeringsenhederne, da deponeringsbekendtgørelsen kræver, at alle deponeringsenheder der ønskes videreført, skal klassificeres som deponeringsenheder til inert, mineralsk, blandet eller farligt affald.
Ved fremsendelsen af overgangsplanen har tilsynsmyndigheden allerede (1. april 2002) truffet afgørelse om klassificering af de bestående deponeringsenheder, der skal klassificeres som deponeringsenheder til farligt affald.
Hvad angår de øvrige deponeringsenheder træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om klassificering af disse i forbindelse med afgørelsen om deponeringsanlæggets fortsatte drift eller nedlukning.
Hvis der i forhold til allerede indsendte oplysninger er nye eller supplerende oplysninger til brug for klassificering af deponeringsenhederne, skal disse angives i overgangsplanen.
Klassificeringen af de bestående deponeringsenheder hvorpå der allerede er deponeret affald, baseres på foreliggende viden om udvaskningsegenskaber og karakteristika af det deponerede affald.
Vurderinger af affaldstypernes udvaskningsegenskaber bør i videst muligt omfang baseres på konkret viden fra udvaskningsforsøg. Resultater fra analyseresultater af opsamlet perkolat fra eksisterende deponeringsenheder kombineret med viden fra litteraturen om perkolatsammensætning og den forventede udvikling af perkolatet bør endvidere indgå i vurderingerne. I bl.a. DS/Info 466 samt i ”Affaldsteknologi” kan der findes oplysninger, der kan danne grundlag for vurderingerne om perkolatsammensætningen.
Hvis der på en deponeringsenhed for blandet affald er deponeret forskellige kategorier af affald - herunder farligt affald - skal deponeringsenheden klassificeres som en deponeringsenhed for farligt affald, hvis det farlige affalds perkolatafgivelse afviger signifikant fra de/den øvrige kategoriers perkolatafgivelse, eller hvis der ved analyser af perkolatet fra deponeringsenheden kan påvises et væsentligt indhold af stoffer, som er udvasket fra det farlige affald.
5.6.3 Kontrol ved modtagelse af affald
Overgangsplanen bør indeholde et forslag til den kontrol ved modtagelse af affald, som anlægget skal foretage fra det tidspunkt, hvor positivlisten skal efterleves. Dette forslag skal tage udgangspunkt i deponeringsbekendtgørelsens krav til modtagelse af affald henhørende under de 4 forskellige anlægskategorier. Bekendtgørelsen angiver følgende krav:
- På deponeringsanlægget må der kun modtages affald, der er optaget på anlæggets positivliste.
- Fra affaldsproducenten/-leverandørens side skal der foreligge den nødvendige dokumentation til kategorisering af affaldet, jf. bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen. Endvidere skal det sikres (som minimum ved visuel inspektion af læssene ved modtagelsen og ved aflæsningsstedet), at affaldet svarer til det deklarerede.
- På deponeringsenheder for inert affald må der ikke modtages læs med mere end én type inert affald.
- På deponeringsenheder for mineralsk affald må der ikke modtages blandede læs med mere end 2-3 forskellige typer mineralsk affald.
- På deponeringsenheder for blandet affald må der ikke modtages læs der opfylder kriterierne for deponeringsegnet inert eller mineralsk affald eller er karakteriseret som farligt affald.
- På deponeringsenheder for blandet affald må der kun modtages læs der indeholder inert og/eller mineralsk affald, såfremt en kildesortering ikke har været mulig samt at det ud fra en ressource- og omkostningsmæssig betragtning ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage udsortering.
Fra den 16. juli 2002 skal anlægget desuden ved modtagelsen af affald føre den kontrol, som er foreskrevet i deponeringsbekendtgørelsens § 20.
5.7 Teknisk beskrivelse
5.7.1 Generelt
Deponeringsanlæggets indretning skal beskrives overordnet med angivelse af de forskellige anlæg og funktioner (deponering, modtageområde, mellemlagre, sortering, mandskabsfaciliteter, værksteder etc.). Andre aktiviteter, der ikke er omfattet af deponeringsbekendtgørelsen, bør beskrives kortfattet.
Beskrivelsen kan med stor fordel understøttes af overordnede illustrative skitser af deponeringsanlæggets indretning.
/15./
Foranstaltninger, der skal afsløre og forebygge ikke-tilladt deponering på anlægget, skal beskrives. Som hovedregel vil anlægget skulle indhegnes, og der vil skulle etableres bom/port, som skal være aflåst uden for anlæggets åbningstid. Det skal beskrives, hvordan og hvornår anlægget er aflåst.
Der vil dog kunne være tilfælde, hvor indhegning ikke er optimalt eller muligt, eksempelvis på grund af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. I disse tilfælde må der findes andre løsninger til forebyggelse af ikke-tilladt deponering - beplantning e.lign.
5.7.1.1 Åbningstid
/F-22/
Den daglige driftstid for anlægget angives. Derudover skal angives driftstid og tidspunkter for andre aktiviteter, der f.eks. kan give anledning til støj eller andre gener i omgivelserne.
5.7.2 Deponeringsanlæggets indretning
5.7.2.1 Opdeling i deponeringsenheder og celler
/E-13 til E-17/
En meget vigtig del af den samlede beskrivelse af deponeringsanlægget er en gennemgang af anlæggets opdeling i deponeringsenheder.
I forbindelse med kravene i godkendelsesbekendtgørelsen skal anlæggets indretning illustreres med en række tegninger i passende målestok. Disse tegninger kan danne grundlag for den samlede beskrivelse af anlæggets indretning i overgangsplanen. I tabel 5.7.2.1 er vist et eksempel på en skematisk beskrivelse af anlæggets indretning.
Eksempel:
Tabel 5.7.2.1: Data for deponeringsanlæggets indretning
Enhed Celle Areal Fyldhøjde max Deponeringskapacitet Ibrugtaget faktisk eller forventet Opfyldt faktisk eller forventet Opfyldt volumen Fyldtid Affald
ha m m 3 årstal årstal m 3 år Type / kategori
5.7.2.2 Membransystemet
/10.1/
Membransystemet, under de deponeringsenheder der ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal beskrives således, at den godkendende myndighed kan vurdere om membransystemet opfylder kravene hertil.
Beskrivelsen skal omfatte:
– allerede idriftværende deponeringsenheder
– deponeringsenheder der er anlagt, men endnu ikke er i drift
– deponeringsenheder der er planlagte og miljøgodkendte, men endnu ikke etablerede
/H-38/
Af hensyn til en vurdering af deponeringsanlægget i sin helhed bør der foreligge en beskrivelse af membransystemet (-erne) under de deponeringsenheder, der ikke videreføres, samt en vurdering af evt. perkolatudsivning.
Søges der om tilladelse til at videreføre bestående deponeringsenheder med reducerede krav til membran- og perkolatopsamlingssystemer, skal der foreligge en beskrivelse af de eksisterende systemer i sin helhed. Dette er en forudsætning for, at myndighederne kan gennemføre en miljørisikovurdering, da en perkolatudsivning fra ældre deponeringsenheder kan medtages i en vurdering af deponeringsanlæggets samlede påvirkning på grundvandet.
Membransystemet på de eksisterende deponeringsenheder kan f.eks. angives på tabelform som vist i tabel 5.7.2.2.
Eksempel
Tabel 5.7.2.2: Membrandata for anlæggets deponeringsenheder
Deponeringsenhed Celle Geologisk barriere Bundmembran Fald på membran
0 / 00
I beskrivelsen af de eksisterende membransystemer bør det fremgå, hvorvidt der under etableringen af deponeringsenhederne er gennemført kontrol/godkendelse af membransystemet f.eks. efter DS/R 466 eller DS/Info 466.
5.7.2.2.1 Membransystem for deponeringsenheder der videreføres
For de deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 16. juli 2009, skal membransystemet beskrives tilstrækkeligt detaljeret til, at myndighederne kan afgøre om membransystemet opfylder kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, hvad angår tilstedeværelse og kvalitet af en geologisk barriere henholdsvis af en bundmembran.
Ved eftervisningen af tilstrækkeligheden af membran- og perkolatopsamlingssystemet skal der tages udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen. Eftervisningen kan foretages efter de i DS/Info 466 angivne retningslinier for dimensionering af membraner til affaldsdeponeringsanlæg. Der bør i denne sammenhæng foretages en vurdering af, om transport ved diffusion (dvs. stoftransport udløst af koncentrationsforskelle) gennem membransystemet er en væsentlig komponent i stoftransporten ved den aktuelle perkolatsammensætning.
5.7.2.2.2 Geologisk barriere
/10.1/
Eksistensen af en naturlig geologisk barriere skal eftervises gennem vurderinger af resultaterne fra geologiske, hydrogeologiske og geotekniske undersøgelser.
Hvis der er etableret en kunstigt geologisk barriere skal kvaliteten af denne eftervises gennem en vurdering af relevante data fra indbygningen af denne, f.eks. dimensioneringsgrundlag, tilsynsrapporter, kontrolundersøgelser fra tilsynet, mv.
Overgangsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af vurderingerne af undersøgelserne, idet resultaterne af undersøgelserne kan præsenteres ved reference til relevante undersøgelsesrapporter, der kan vedlægges overgangsplanen som bilag.
Eksempel: Bestemmelse af permeabilitetetskoefficienten for en eksisterende forstærket eller kunstigt etableret geologisk barriere under bestående deponeringsenheder kan evt. foretages ved dokumentation af barrierens tykkelse og permeabilitet ud fra udførelseskontrollen ved barrierens etablering. Er barrieren f.eks. etableret af moræneler med et lerindhold større end 14% og plasticitetsindeks større end 5%, og er moræneleren under indbygningen komprimeret til min. 95% Standard Proctor, kan det påregnes, at barrieren har en permeabilitetskoefficient mindre end 10 -10 m/s. (Ref. DS/Info 466 afsnit. 3.3.2).
I nedenstående ramme er deponeringsbekendtgørelsens krav til den geologiske barriere gennemgået:
Krav til en geologisk barriere
Betingelserne for en geologisk barriere er opfyldt, når de geologiske og hydrogeologiske forhold under og omkring deponeringsanlægget (og de enkelte deponeringsenheder) har tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.
Dette anses for opfyldt, når deponeringsanlæggets bund og sider består af et minerallag, der opfylder krav - med hensyn til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand - der mindst svarer til den miljøbeskyttende effekt af de kombinationer af tykkelse og permeabilitetskoefficient, der er angivet i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3.
En naturlig geologisk barriere kan f.eks. være et in-situ lag (dvs. et naturligt forekommende, ubearbejdet lag) af usprækket ler under hele deponeringsenhedens areal. Laget skal have en kombineret effekt af tykkelse og permeabilitetskoefficient, som med hensyn til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand svarer til de i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3 angivne værdier.
Den kombinerede effekt forstås her som fluxen - dvs. stoftransporten - gennem den geologiske barriere beregnet som funktion af den aktuelle perkolatgradient over barrierens tykkelse, barrierens tykkelse samt permeabilitetskoefficient, idet værdierne for de to sidste parametre er gengivet i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3.
I bilag 3, tabel 3 er angivet:
Inert affald Mineralsk eller blandet affald Farligt affald
Permeabilitets- Koefficient (m/s) Max. 1,0*10 -7 max. 1,0*10 -9 max. 1,0*10 -9
Tykkelse (m) min. 2,0 min. 2,0 min. 5,0
En kunstigt etableret geologisk barriere kan f.eks. være en udlagt komprimeret lermembran. Den kunstigt etablerede geologiske barriere skal have en minimumstykkelse på 0,5 m.
I DS/Info 466 er angivet beregningsmetoder til beregning af den stationære flux og til vurdering af det tidspunkt, hvor denne kan forventes at være opnået.
Den geologiske barriere kan ligeledes eksistere i kraft af et opadrettet grundvandstryk på undersiden af membransystemet. For at sikre en reduktion af indstrømningen af grundvand til affaldet til et acceptabelt niveau, bør det opadrettede grundvandstryk være kombineret med f.eks. naturlige eller kunstigt etablerede lav-permeable lerlag, jf. tillige afsnit 5.7.2.2.4.
Ved opadrettet grundvandstryk skal der altid træffes nødvendige forholdsregler med henblik på at imødegå risici for opskydning af bunden (inkl. membransystemet) under deponeringsanlægget.
Hvis den naturlige eller den kunstigt etablerede geologiske barriere ikke umiddelbart overholder kravene i deponeringsbekendtgørelsen, skal overgangsplanen indeholde en beregningsmæssig eftervisning af, at den aktuelle barriere ikke giver anledning til større stoftransport gennem membranen end deponeringsbekendtgørelsens krav til barrieren vil resultere i. Det følgende beregningseksempel viser en beregning af stoftransporten med reference til DS/Info 466:
Beregningseksempel:
For en geologisk barriere der opfylder kravene for den beskyttende effekt for en deponeringsenhed til mineralsk eller blandet affald , kan stoftransporten - målt i mængden Q af perkolat pr. arealenhed og pr. tidsenhed - beregnes efter Darcy's formel:
Q = k*i Hvor k = Permeabilitetskoefficienten
i = Trykgradienten over lerlaget
Der forudsættes på den sikre side en perkolatstand på h = 0,3 m over den geologiske barriere. Da deponeringsbekendtgørelsens krav til den geologiske barriere betyder at denne skal have en minimum tykkelse på t = 2,0 m beregnes gradienten (i) over barrieren til:
i = (t + h)/t = 1,15
Dermed kan den maksimale stoftransport (Q) ved gennemsivning ( advektion) beregnes til:
Q =10 -9 * (2 + 0,3)/2 = 1,15*10 -9 m 3 /m²/sek
= 0,04 m 3 /m²/år
Det skal bemærkes, at denne flux først opnås når der er etableret en stationær strømning gennem den geologiske barriere. Denne tilstand indtræffer først efter en hvis tid, T g , der ligeledes kan bestemmes på grundlag af beregningsmetoderne angivet i DS/Info 466.
Således kan T g for ovennævnte tilfælde beregnes som:
T g = ( e * R * t) / Q Hvor e = effektiv porøsitet
R = retardationsfaktoren
I nedenstående skema er angivet en sammenlignende beregning af perkolatgennemsivningen gennem en geologisk barriere, der opfylder deponeringsbekendtgørelsens krav til permeabilitetskoefficient og tykkelse for inert, mineralsk/blandet og farligt affald. Gennembrudstiden er baseret på en konservativ ansættelse af e = 0,4 og R = 1,0 (jf. DS/Info 466 afsnit B.4.2.2):
0,3 m perkolatstand Inert Affald Mineralsk / Blandet Affald Farligt affald
K (m/s) 1,0*10 -7 1,0*10 -9 1,0*10 -9
t (m) 2,0 2,0 5,0
Q (m 3 /m²/år) 3,62 0,036 0,033
T g (år) 0,22 22 61
Eksempel:
Som supplement til beregningseksemplet er der i nedenstående skema gengivet beregningsresultater af perkolatgennemsivningen (Q) efter Darcy's formel, afhængigt af permeabiliteten (k) og af tykkelsen(t) af et lerlag. Der er forudsat et perkolattryk på 0,3 m.
Beregning af perkolatgennemsivning (Q) i m 3 /m²/år
Permeabilitetskoefficienten, k (m/s)
Tykkelsen, t (m) 1,0E-07 1,0E-08 1,0E-09 1,0E-10 1,0E-11 1,0E-12
0,01 97,8 9,8 0,978 0,0978 0,00978 0,000978
0,3 6,3 0,63 0,063 0,0063 0,00063 0,000063
0,5 5,0 0,50 0,050 0,0050 0,00050 0,000050
1 4,1 0,41 0,041 0,0041 0,00041 0,000041
1,5 3,8 0,38 0,038 0,0038 0,00038 0,000038
2 3,6 0,36 0,036 0,0036 0,00036 0,000036
5 3,3 0,33 0,033 0,0033 0,00033 0,000033
10 3,2 0,32 0,032 0,0032 0,00032 0,000032
20 3,2 0,32 0,032 0,0032 0,00032 0,000032
Dimensionering:
Overgangsplanen skal indeholde en vurdering af om den geologiske barriere ud over kravene til beskyttende effekt, jf. ovenfor, også i kombination med den krævede bundmembran opfylder kravet i DS/Info 466 om minimum 99% tilbageholdelse af det dannede perkolat.
Der skal i denne sammenhæng tages stilling til, hvorvidt det (ud over en stoftransport ved gennemsivning) er relevant at vurdere/beregne en evt. stoftransport ved diffusion, jf. DS/Info 466. Denne vurdering bør tage udgangspunkt i konkret viden om perkolatets sammensætning og indhold af stoffer, der potentielt kan passere membransystemets komponenter ved diffusion.
5.7.2.2.3 Bundmembran
/10.2/
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvorvidt der på de bestående deponeringsenheder er etableret en kunstig forseglingsmembran over den geologiske barriere. Den kunstige forseglingsmembran bør som udgangspunkt opfylde kravene i DS/Info 466.
Eftervisningen af den kunstige forseglingsmembrans tilstrækkelighed kan f.eks. foretages på baggrund af dokumentation fra udførelseskontrollen ved etableringen af membransystemet.
5.7.2.2.4 Opadrettet grundvandstryk
/10.5/
Hvor de naturlige geologiske og hydrogeologiske forhold muliggør opretholdelsen af et opad- og indadrettet grundvandstryk på deponeringsenhedens membransystem kan dette i kombination med naturlige eller kunstigt etablerede lerlag give tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.
Disse forhold modsvarer dermed deponeringsbekendtgørelsens krav om eksistensen af en geologisk barriere uanset om det naturlige eller kunstigt etablerede lerlag ikke i sig selv lever op til deponeringsbekendtgørelsens krav til den geologiske barriere.
På anlæg med opadrettet grundvandstryk bør der foretages en beregningsmæssig vurdering af indsivningen af grundvand til affaldet, og tilsynsmyndigheden skal i forbindelse med afgørelsen om anlæggets fortsatte drift vurdere, om der af hensyn til perkolatdannelsen bør stilles krav til den maksimalt acceptable indsivningsmængde.
I vurderingen bør tilsynsmyndigheden tage udgangspunkt i, at indsivningen af grundvand så vidt muligt skal undgås, da det ikke er hensigtsmæssigt at skulle håndtere væsentlig større perkolatmængder som følge af en hel eller delvis ukontrolleret indsivning, herunder at der i mange tilfælde vil være tale om en ikke uvæsentlig fortynding af perkolatet. Kan indsivningen ikke holdes nede på et meget begrænset niveau, dvs. at indsivningen ikke bidrager med mere end 5% forøgelse af den årlige perkolatmængde på deponeringsanlægget/-enheden, skal der overvejes foranstaltninger til reduktion af indsivningen, eksempelvis i form af grundvandssænkning etc. Er dette ikke muligt, bør det nøje overvejes, om det miljømæssigt (og evt. omkostningsmæssigt) er forsvarligt at fortsætte driften af deponeringsanlægget efter den 16. juli 2009.
Det samlede membransystem – dvs. geologisk barriere og evt. bundmembran - skal fortsat leve op til kravene i DS/Info 466, dvs. at membransystemet skal tilbageholde minimum 99% af det dannede perkolat.
5.7.3 Reducerede krav til membransystem- og perkolatopsamling
Ønskes en bestående deponeringsenhed videreført med reducerede krav til membransystem og perkolatopsamling, skal overgangsplanen indeholde en beskrivelse af, hvorvidt deponeringsenheden lever op til kravene for dette.
Overgangsplanen skal da indeholde en miljørisikovurdering eller som minimum relevante data således, at tilsynsmyndigheden kan foretage miljørisikovurderingen. De relevante data omfatter:
- En beskrivelse af de lokale geologiske forhold, herunder bestemmelse af hydraulisk ledningsevne for aktuelle magasiner.
- En beskrivelse af de hydrogeologiske forhold ved den valgte lokalitet.
- Bestemmelse af baggrundsværdier for relevante stoffer.
- Oplysninger om udvaskningsegenskaber m.v. for de affaldstyper, der er omfattet af overgangsplanen for den pågældende deponeringsenhed.
Reducerede/yderligere reducerede krav:
Der er i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, afsnit 3.2 henholdsvis bilag 4, afsnit 1 åbnet mulighed for, at bestående deponeringsenheder kan videreføres efter 15. juli 2009 med reducerede krav til membransystemet. De reducerede krav fremgår af deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 4, og er gengivet i nedenstående tabel:
Inert affald Mineralsk eller blandet affald Farligt affald
Permeabilitet (m/s) intet krav max. 1,0*10 -8 max. 1,0*10 -8
Tykkelse (m) intet krav min. 1,0 min. 2,0
Primær membran (kunstig forseglingsmembran) Kræves ikke Kræves Kræves
Deponeringsbekendtgørelsen giver endvidere mulighed for yderligere reducerede krav, der fastsættes af tilsynsmyndigheden. Yderligere reducerede krav kan indebære, at der ikke stilles krav om etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem.
Der vil blive foretaget en ændring af deponeringsbekendtgørelsen således, at deponeringsanlæg beliggende kystnært kan videreføres med yderligere reducerede krav.
I den efterfølgende tabel er gengivet aktuelle kriterier for, hvornår kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem kan reduceres eller reduceres yderligere:
Anlæggets beliggenhed i forhold til drikkevandsinteresser Bestående Anlæg
Beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser Kravene til membran- og perkolatopsamlingssystemer kan kun reduceres, jf. tabel 4 i bilag 3, såfremt perkolatet overholder grænseværdierne i tabel 5 i bilag 3 (krav til grundvandet)
Beliggende i områder med drikkevandsinteresser og hvor der nedstrøms er indvinding til drikkevandsformål
Beliggende i områder med drikkevandsinteresser uden nedstrøms indvinding til drikkevandsformål Kravene kan reduceres, såfremt miljørisikovurderingen viser, at gældende krav til vandområder og markvandingsboringer ikke overskrides. For kystnære anlæg skal der tages udgangspunkt i kvalitetskravene til vandområdet (recipienten). Kravene kan reduceres yderligere, hvis perkolatet overholder grænseværdierne i tabel 5 bilag 3. For kystnære anlæg skal der tages udgangspunkt i kvalitetskravene til vandområdet (recipienten).
Beliggende i områder med begrænsede drikkevandsinteresser uden nedstrøms indvinding til drikkevandsformål
NB: Skemaet ovenfor gælder kun for bestående deponeringsanlæg, idet der gælder andre kriterier for nye anlæg.
5.7.3.1. Miljørisikovurdering:
Gennemførelsen af en miljørisikovurdering baseres på en hydrogeologisk model opstillet på grundlag af faktuel viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold, jf. afsnit 5.8., hvor resultaterne af de relevante undersøgelser er beskrevet.
/10.3-10.5/
Som forudsætninger for gennemførelsen af miljørisikovurderingen skal der foretages:
- En vurdering/bestemmelse af evt. baggrundskoncentrationer af forurenende stoffer (herunder stoftilførsel fra evt. kendte opstrøms forureningskilder).
- En vurdering af de aktuelle magasiners ledningsevne.
- En bestemmelse af potentialeforholdene omkring deponeringsanlægget.
- En vurdering af opblandingsdybden under deponeringsanlægget, dvs. af det tværsnit i grundvandsmagasinets øverste lag, hvor der kan antages fuld opblanding.
- En vurdering/beregning af den perkolatmængde, der evt. siver igennem det reducerede membransystem, samt koncentrationerne af forurenende stoffer i samme. I henhold til deponeringsbekendtgørelsen skal gennemsivningen sættes til minimum 5% (for inert affald dog 100%, hvis der ikke er en primær membran) af det dannede perkolat.
Figur 5.7.3.1 Principper for miljørisikovurdering
Hvor de aktuelle geologiske og hydrogeologiske forhold medfører et op- og indadrettet grundvandstryk på membransystemet har det ikke relevans at forudsætte en 5% udsivning som grundlag for miljørisikovurderingen. Tilsynsmyndigheden bør her foretage en vurdering baseret på de faktuelle forhold, som beskrevet i en hydrogeologisk model for området.
Som udgangspunkt beregnes vandføringen under deponeringsanlægget på baggrund af kendskab til potentialeforholdene og magasinets transmissivitet.
Dernæst beregnes i Trin 1 koncentrationen af relevante forurenende stoffer i nedstrøms skel, idet der tages højde for vandføringen i magasinet, baggrundskoncentrationerne, den tilførte stofmængde fra perkolatgennemsivningen samt den dybde i grundvandsmagasinet, hvor der kan antages fuld opblanding. Der forudsættes diffus udsivning i hele deponeringsanlæggets bredde.
Endeligt beregnes transportafstanden over 1 år fra nedstrøms skel, dvs. den afstand grundvandet i grundvandsmagasinet bevæger sig over 1 år med de givne potentiale og transmissivitetsforhold.
I Trin 2 beregnes koncentrationen af de relevante forurenende stoffer beregnes i dette punkt, idet der kan tages hensyn til evt. yderligere opblanding. Hvor transportafstanden overstiger 100 m, skal koncentrationerne beregnes for denne afstand i stedet.
Der bør som udgangspunkt ikke medtages reduktioner i koncentrationerne fra nedbrydning og tilbageholdelse/sorption . Hvor der foreligger faktuelle oplysninger for disse forhold, kan de evt. medtages, idet dette beror på en vurdering foretaget af tilsynsmyndigheden.
Der kan herefter kun benyttes reducerede krav til membran- og perkolatopsamlingssystemerne, hvis den beregnede koncentration af de forurenende stoffer i grundvandet ikke overstiger grænseværdierne for grundvandets indhold af disse, jf. tabel 5 i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3.
Hvor der ikke er nedstrøms drikkevandsinteresser, skal den beregnede koncentration i grundvandsmagasinet sammenlignes med kvalitetskravene for evt. vandområder (åer og søer) under hensyntagen til evt. markvandingsboringer.
I afsnit 7 er vist et beregningseksempel på en simpel miljørisikovurdering.
Hvis det kan dokumenteres, at koncentrationen af forurenende stoffer i perkolatet ikke overstiger grænseværdierne i tabel 5 i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, kan kravene til membransystemet reduceres yderligere, evt. helt bortfalde.
Oplysninger om geologi, hydrogeologi, baggrundskoncentrationer, mv. fremgår af de respektive afsnit nedenfor.
5.7.3.2. Miljørisikovurdering i forhold til overfladevand
Miljøministeren vil snarligt foretage en ændring af deponeringsbekendtgørelsen, så der åbnes mulighed for anvendelse af den nedenfor beskrevne miljørisikovurdering i forhold til overfladevand.
Hvor der ved depotets placering vil kunne ske udsivning til overfladevand – vandløb, søer eller havet – skal overholdelse af fastsatte kvalitetskrav for overfladevand godtgøres i henhold til bestemmelserne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om ”Kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet”.
Der indgår heri to grundbetingelser:
1. Kvalitetskravet skal være opfyldt efter initialfortynding - § 6 stk. 2, herunder:
- at der inden for et eventuelt nærområde intet sted efter initialfortynding må forekomme koncentrationer der kan forårsage akut giftvirkning
- at udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffer i nærområdets sedimenter, bløddyr, skaldyr eller fisk
- at udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr.
2. Ved fastsættelse af vilkår må det i intet tilfælde gøres muligt direkte eller indirekte at forøge forureningen af vandløb, søer eller havet - § 9.
Miljøstyrelsen har i kapitel 16 i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, ”Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4” anvist hvorledes bekendtgørelse nr. 921 bør administreres, og der henvises generelt dertil. Nedenstående vejledning uddyber specifikt administrationsgrundlaget for så vidt angår vurdering af udsivning fra deponeringsanlæg.
Ovennævnte to grundbetingelser forudsætter, i tilfælde hvor der enten sker en direkte udsivning fra et depot til et vandområde, eller hvor dette sker efter gennemsivning af et landområde, at den beregnede koncentration på udsivningsstedet skal sammenholdes med kvalitetskravet for vandområdet. Vurderingen af om kvalitetskravene er opfyldt vil bero på konkrete opblandingsforhold i udsivningsområdet. Denne vurdering bør ske efter retningslinier som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, kapitel 16.4.1 til 16.4.4.
Endvidere skal det vurderes om udsivningen giver anledning til forøget forurening i andre vandområder end umiddelbart uden for udsivningsområdet. Denne vurdering bør ske efter retningslinier som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, Kapitel 16.4.5 og 16.4.6.
I denne forbindelse forstås forurening som defineret i vandrammedirektivet: ”Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelig aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af økosystemer eller terrestiske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.”
Initialfortynding
Initialfortynding kan ifølge definitionen heraf kun ske hvor der er tale om en udpumpning af vand med tryk og impuls i forhold til den omgivende vandmasse - jævnfør Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, Kapitel 16.4.2. Ved udsivning kan der derfor pr. definition ikke ske en initialfortynding.
Såfremt udsivningen fra et deponeringsanlæg, der er beliggende umiddelbart ud til et vandområde, sker over en bred front, og ikke fra enkelte punkter, kan dette imidlertid antages at have den samme effekt som en initialfortynding, således at der i vandområdet umiddelbart uden for udsivningsområdet kan regnes med en lavere koncentration end i det udsivende vand. Hvor meget lavere vil afhænge af forholdet mellem den udsivende vandmængde og den vandudskiftning der sker i udsivningsområdet.
Som udgangspunkt kan der skønnes en initial opblandingsfaktor på 10. Skønnet er baseret på at vandudskiftningen i udsivningsområdet er i størrelsesordenen 10 gange så stor som den udsivende vandmængde. Udsivningsområdet forudsættes afgrænset til depotinddæmningens umiddelbare nærhed – det vil sige området med en vandret udstrækning ud fra depotet der ikke overstiger den vanddækkede del af en depotinddæmningen ved normalvandstand. For anlæg som ikke har inddæmningsanlæg forudsættes udsivningsområdet afgrænset til brændingszonen ud for anlægget.
En højere opblandingsfaktor kan benyttes såfremt det kan dokumenteres at opblandingen inden for udsivningsområdet er større. Ved udsivning hvor der er lille vandudskiftning i udsivningsområdet, bør opblandingsfaktoren fastsættes lavere.
Nærområdeopblanding
Såfremt der i vandområdet udenfor udsivningsområdet i regionplanen er afgrænset et nærområde med lempet målsætning kan en yderligere opblanding i dette område indregnes. For at sikre imod akut giftighed inden for nærområdet vil der for denne opblanding dog højst kunne regnes med en faktor op til 10-20 i tillæg til den initiale opblanding. Herved skal det imidlertid gøres klart at der ikke er sikret mod akutte giftvirkninger i selve udsivningsområdet.
Fastlæggelse af opblandingsfaktor for nærområdet bør baseres på en dokumentation af opblandings- og spredningsforholdene i det konkrete nærområde og herunder inddrage situationer med kritiske vandudskiftninger.
Vedrørende afgrænsning af nærområde henvises til Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, Kapitel 16.4.3.
Miljørisikovurdering
I vurderingen af om der findes grundlag for at reducere kravene til deponeringsanlægs membran- og perkolatopsamlingssystem kan følgende lægges til grund:
For deponeringsanlæg beliggende i umiddelbar nærhed af et vandområde kan kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem reduceres, hvis det kan dokumenteres at følgende betingelser er opfyldt:
1. For koncentrationen af forurenende stoffer at der kan redegøres for:
a) at koncentrationen i perkolatet ikke overstiger kvalitetskravet for vandområdet for de enkelte stoffer, eller
b) at koncentrationen af forurenende stoffer i perkolatet ikke overstiger kvalitetskravet for hvert enkelt stof multipliceret med en initial opblandingsfaktor for udsivningsområdet, eller
c) såfremt der ud for deponeringsanlægget i regionplanen er afgrænset eller afgrænses et nærområde med lempet målsætning: at koncentrationen af forurenende stoffer i perkolatet ikke overstiger kvalitetskravet for hvert enkelt stof multipliceret med en initiale opblandingsfaktor og en faktor for opblanding i nærområdet under opholdstidsmæssige kritiske forhold, samt at koncentrationen af stoffet inden for nærområdet, inklusiv i forvejen forekommende stofkoncentrationer i området, ikke medfører akut giftvirkning eller ophobning af stoffer.
og endvidere at der kan redegøres for:
d) at stofkoncentrationen inklusiv i forvejen forekommende stofkoncentrationer uden for udsivningsområdet henholdsvis nærområdet ikke overstiger kvalitetskravene,
I tilknytning til ovenstående eller såfremt indholdet af enkeltstoffer i perkolatet ikke kan identificeres bør vurderingerne baseres på en vurdering af den økotoksikologiske effekt af perkolatet som helhed.
2. For den udsivende mængde af stoffer:
a) at udsivning af miljøfarlige stoffer som er prioriterede i relation til beskyttelsen af vandmiljøet, samt af stoffer på lister over stoffer som vækker bekymring i relation til beskyttelse af havmiljøet, bringes mod ophør, samt
b) at udsivningen af stoffer fra anlægget – det vil sige med 5% af perkolatmængden - sammen med tilførslen af stofferne fra andre kilder ikke giver anledning til en øget forurening i andre vandområder og at der for definerede forurenende stoffer kan redegøres for en progressiv reduktion i den samlede udledning over en længere årrække.
Kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem kan yderligere reduceres, eventuelt bortfalde, hvis betingelserne under ovenstående punkt 1. kan vises opfyldt og såfremt det for udsivningen af stoffer også kan dokumenteres:
a) at der ikke vil ske udsivning af miljøfarlige stoffer som er prioriterede i relation til beskyttelsen af vandmiljøet, samt af stoffer på lister over stoffer som vækker bekymring i relation til beskyttelse af havmiljøet, samt
b) at udsivningen af andre forurenende stoffer fra anlægget – det vil sige med 100% af perkolatmængden - sammen med tilførslen af stofferne fra andre kilder ikke giver anledning til en øget forurening i andre vandområder og at der for andre definerede forurenende stoffer kan redegøres for en progressiv reduktion i den samlede udledning over en længere årrække.
5.7.4 Perkolatopsamlingssystemet
5.7.4.1 Drænsystem
/10.3/
Perkolatopsamlingssystemet under de deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal beskrives således, at tilsynsmyndigheden kan vurdere om systemet opfylder kravene hertil. Det gælder således både deponeringsenheder i drift samt planlagte og miljøgodkendte, men endnu ikke etablerede deponeringsenheder.
I henhold til definitionen af en deponeringsenhed skal der være mulighed for separat perkolatopsamling, herunder prøveudtagning fra den enkelte deponeringsenhed.
Af hensyn til vurderingen af deponeringsanlægget i sin helhed bør perkolatopsamlingssystemerne under de deponeringsenheder, der nedlukkes, også beskrives.
I den efterfølgende tabel er vist et eksempel på en oversigtsmæssig gennemgang af et drænsystem på et bestående deponeringsanlæg.
Eksempel
Tabel 5.7.4.1 Drænsystem for deponeringsanlæggets deponeringsenheder
Celle Deponeringsenhed Dræn- og beskyttelseslag Filterelement Bortledningselement
Tykkelse, kornstørrelse, permeabilitet Kornstørrelse, tykkelse omkring bortledningselement Rørdiameter trykklasse, Afstand mellem dræn Fald 0 / 00
I det omfang der er foretaget en dimensionering og kontrol af drænsystemet efter DS/R 466 eller DS/Info 466, bør dette fremgå af beskrivelsen i overgangsplanen.
Hvor der er etableret kontroldræn under membransystemet, f.eks. i de tilfælde hvor der er et opadrettet grundvandstryk på membransystemet, skal dette indgå i beskrivelsen.
5.7.4.2 Perkolatopsamlingsbassin, perkolatrecirkulering, mv.
/8./ /8.3/
Perkolatopsamlingsbassiner og evt. perkolatrecirkulation skal medtages i den samlede beskrivelse af perkolatopsamlingssystemet. Herunder f.eks. perkolatopsamlingsbassinets funktion som begrænsende faktor for perkolatstanden i deponeringsenhederne.
Det skal beskrives, hvordan membransystemet i bassinerne indgår som en integreret del af membransystemet for deponeringsenhederne, og hvilken sikkerhed disse giver for tilbageholdelse af perkolat.
Krav til anlægget: Der bør lægges lige så stor vægt på de miljøbeskyttende foranstaltninger i form af f.eks. membransystemer under bassinet, som der lægges på membransystemerne under deponeringsenhederne. Således bør et membransystem under perkolatopsamlingsbassinet opfylde samme krav til tilbageholdelse som membransystemerne i øvrigt, idet perkolattrykket på oversiden af dette normalt er væsentligt højere i bassinet. Der kan dog evt. lempes på sikkerhedskravene til membransystemet hvis det ved regelmæssig tømning kan være muligt at foretage inspektion og evt. reparation af membransystemet.
/8.5/ /14.2/
5.7.4.3 Perkolatrensning
Af beskrivelsen af perkolathåndteringen skal det fremgå, hvordan perkolatet opsamles, opbevares, behandles og bortskaffes.
5.7.4.4 Drænsystem i deponeringsenheder der videreføres
/10.3/
For de deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, beskrives drænsystemet/perkolatopsamlingssystemet detaljeret.
Der skal således oplyses om dimensionering og opbygning af drænsystemet, herunder dræn- og beskyttelseslagets samlede tykkelse over bundmembranen, placering af samle- og inspektionsbrønde mv.
Dræn- og beskyttelseslaget skal jf. deponeringsbekendtgørelsens afsnit 3 være minimum 0,5 m tykt, idet tilsynsmyndigheden - ud fra kendskab til affaldet - kan beslutte, at tykkelsen kan reduceres til 0,3 m.
Drænlagets tykkelse kan reduceres under de samme forudsætninger som når kravene til membransystemet reduceres, dvs. når en miljørisikovurdering godtgør, at de reducerede krav ikke giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand og evt. overfladevand, jf. afsnit 5.7.2.2 ovenfor. Der skal ved denne vurdering specielt tages højde for risici for forekomsten af lange spidse genstande i affaldet, der evt. kan beskadige bundmembranen.
Dræn- og beskyttelseslaget bør uanset ovenstående leve op til kravene til drænlagets effektivitet i DS/Info 466.
5.7.4.5 Overfladevand
/8./
Det beskrives hvorledes internt og eksternt overfladevand håndteres, herunder hvordan mængden af overfladevand, der trænger ind i affaldet, minimeres.
/8.1/-/8.3/ /8.5/
Systemer til bortskaffelse af det opsamlede uforurenede eller evt. forurenede overfladevand skal beskrives, herunder muligheder for monitering og kontrol af det opsamlede overfladevand samt for bortskaffelse af forurenet vand gennem perkolatsystemet.
5.7.5 Drift af deponeringsenhederne
Gennemgang af driften på deponeringsenhederne evt. med reference til driftsinstruks (der kan vedlægges som bilag).
5.7.6 Gasindvindingsanlæg, indretning og drift /11./
Både for de bestående deponeringsenheder med blandet affald, der videreføres efter 15. juli 2009 og for deponeringsanlæg/-enheder med blandet affald, der nedlukkes inden denne dato, skal der for hver deponeringsenhed foretages en vurdering af den forventede gasdannelse.
/11.1/ /11.2/
Denne vurdering bør i videst muligt omfang baseres på faktuel viden om gasproduktionen på anlægget/deponeringsenhederne, herunder resultater af udførte målinger af den aktuelle gasproduktion. Endvidere kan oplysninger om mængde og sammensætning af det deponerede affald - herunder indhold af bionedbrydeligt affald - samt deponeringstidspunkt indgå i vurderingen af, hvor stor den årlige gasproduktion forventes at være samt i hvor mange år gasproduktionen forventes at fortsætte.
Afhængigt af den aktuelle gasproduktion på deponeringsanlægget/-enheden skal der i overgangsplanen indgå en vurdering af, om gasproduktionen er så høj, at der - af hensyn til reduktion af udledningen af drivhusgasser - bør foretages opsamling af deponigassen med henblik på enten affakling eller udnyttelse af gassen til energiproduktion. Er der kun tale om mindre mængder deponigas, kan det komme på tale at foretage biologisk omsætning af deponigassens metanindhold i kompostbede - alternativt at foretage en beregning af, om den forventede aerobe omsætning af metanen i den øverste del af afdækningslaget på anlægget/enheden alene kan sikre en tilfredsstillende reduktion i metan-udledningen.
Da den aktuelle deponigasproduktion på et anlæg/enhed afhænger af en lang række anlægsspecifikke forhold (herunder affaldets alder, anlæggets samlede udstrækning/areal samt type af afdækningsjord) er det ikke umiddelbart muligt at opstille egentlige retningslinier for, hvornår der bør ske opsamling af deponigassen med henblik på affakling/energiproduktion og hvornår det f.eks. er tilstrækkeligt at opsamle og behandle deponigassen i f.eks. kompostfiltre. Derfor anbefales det, at der foretages en individuel vurdering af hvilke foranstaltninger, der giver ”mest miljø for pengene” på det enkelte anlæg.
/11.3/
I overgangsplanen bør der udover en beregning af den samlede deponigasproduktion på anlægget/enheden endvidere indgå en kortfattet beskrivelse af de foranstaltninger, der er fundet optimale med henblik på at opsamle og afbrænde deponigassen, udnytte deponigassen til produktion af el/varme eller ved at behandle deponigassen i kompostfiltre etc.
Krav til anlægget: Hvis der kun produceres så små mængder deponigas, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til den miljømæssige forbedring at foretage udnyttelse eller afbrænding af deponigassen, kan deponigassen behandles i f.eks. kompostbede eller lignende.
5.7.7 Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald
/H-36/
Lagerfaciliteternes tekniske opbygning og drift skal beskrives, herunder de foranstaltninger der er truffet til modvirkning af emissioner fra lagrene og til imødegåelse af brandfare.
Beredskabsplanen for lagerfaciliteterne skal beskrives. I det omfang der ikke allerede findes en beredskabsplan, skal det anføres i overgangsplanen, hvornår den vil blive udarbejdet.
Planen for afviklingen af det oplagrede forbrændingsegnede affald skal beskrives i overgangsplanen.
/16./-/16.2/
Krav til oplag af forbrændingsegnet affald: Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald skal foretages således at gasdannelse - som følge af omsætning af bionedbrydeligt affald - i videst muligt omfang elimineres, og således at brændværdien af det oplagrede affald ikke reduceres som følge af indtrængning af vand eller opblanding med jord. Det forbrændingsegnede affald skal oplagres og overvåges på en sådan måde, at risikoen for brand minimeres. Dette kan ske ved at foretage emballering/balletering af affaldet eller ved anden form for oplagringsmetode, der sikrer affaldet mod biologisk nedbrydning samt endvidere forhindrer en unødig reduktion i affaldets brændværdi. Det skal endvidere sikres, at der ikke forekommer uacceptabel emission af støv, flyveaffald eller aerosoler fra det oplagrede affald. Der skal udarbejdes en plan for afviklingen af det oplagrede forbrændingsegnede affald.
5.7.8 Massestrømme og processer
Overgangsplanen skal indeholde en oversigt/gennemgang over massestrømme og processer på deponeringsanlægget. Denne oversigt kan f.eks. præsenteres, som angivet i figur 5.7.6 med angivelse af mængder af tilført affald, forbrug etc.
Figur 5.7.8: Eksempel på præsentation af massestrømme:
/F-19/ /H-34/ /H-35/ /H-37/
I gennemgangen skal der være oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på deponeringsanlægget (f.eks. sortering, kompostering eller anden bearbejdning) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på anlægget. Endeligt skal gennemgangen angive hvor store affaldsmængder, der går til henholdsvis genanvendelse (f.eks. nedknust beton og tegl) og nyttiggørelse (f.eks. til forbrænding).
5.7.8.1 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer
/F-18/
Deponeringsanlæggets forbrug af råvarer omfatter bl.a. energiforbrug (drift af bygninger og maskinernes brændstofforbrug), vandforbrug samt hjælpestoffer (bl.a. jord, grus osv) .
5.8 Miljøbeskrivelse
5.8.1 Klimatiske forhold
/9.1/
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes meteorologiske data for lokaliteten fremskaffes.
Meteorologiske data omfatter:
- Nedbørsmængder (dagligt og månedsvis)
- Temperatur (døgn min/max)
- Fremherskende vindretning og -styrker
- Luftfugtighed
/9.2/
Af hensyn til opfølgning på monitering og kontrol med deponigas bør ovenstående data suppleres med målinger af lufttrykket.
Hvis der benyttes egen vejrstation (in situ måling), skal der indgå en beskrivelse af det udstyr, der indgår i vejrstationen – herunder specielt udstyr til måling af strålings- og jordbundsparametre til brug ved beregning af aktuel fordampning på det pågældende deponeringsanlæg.
Ved benyttelse af en ekstern vejrstation (f.eks. ved brug af Grid-metoden/DMI) til tilvejebringelse af meteorologiske data, skal der - afhængigt af den eksterne vejrstations placering i forhold til deponeringsanlægget - benyttes korrektionsfaktorer for vurderingen af den lokale nedbør og fordampning. De benyttede korrektioner skal beskrives sammen med de angivne meteorologiske data. I overgangsplanen skal samtidigt indgå en beskrivelse af, hvorledes den potentielle fordampning på deponeringsanlægget bestemmes.
5.8.2 Geologi
/5./
Foreliggende resultater af gennemførte geologiske og geotekniske undersøgelser beskrives f.eks. i form af geologiske tværsnit, der viser art og udbredelse af de naturlige geologiske lag under og omkring deponeringsanlægget.
/5.1/
Hvis naturlige usprækkede lerforekomster (in-situ lermembraner) udgør den geologiske barriere under de bestående deponeringsenheder, skal der lægges speciel vægt på at dokumentere lerlagets tykkelse og permeabilitetsegenskaber.
Hvor den geologiske barriere er etableret ved forstærkning af en eksisterende in-situ lerforekomst ved delvis udskiftning/supplering med lerlag, hhv. ved etablering af en kunstig geologisk barriere (udlagt lermembran), skal der lægges speciel vægt på at dokumentere det benyttede lermateriales egenskaber, herunder de nødvendige karakteristika for at beskrive materialets egnethed til indbygning som tætningsmateriale.
/5.2/
Resultaterne fra geotekniske undersøgelser skal dokumentere, at bæreevnen og sætningsegenskaberne af jordlagene under membransystemet er tilstrækkelige til at sikre mod uacceptable sætninger eller bæreevnebrud, der kan skade membransystemet og/eller bringe perkolatopsamlingssystemets funktion i fare.
5.8.3 Hydrogeologi
5.8.3.1 Grundvandsforhold
/6./
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af grundvandsforholdene under og omkring deponeringsanlægget.
/6.1/
Beskrivelsen baseres på resultaterne af de hydrogeologiske undersøgelser og en hydrogeologisk model for området, der beskriver grundvandets bevægelser både under og nedstrøms deponeringsanlægget, og som benyttes f.eks. som grundlag for en miljørisikovurdering.
Denne model skal benyttes til at forhåndsvurdere påvirkningen fra et evt. udslip af perkolat fra deponeringsanlægget til:
1. primære og/eller sekundære grundvandsmagasiner i området
2. vådområder
3. ferske og/eller marine recipienter
/6.6/
Modellen kan endvidere danne grundlag for en evt. miljørisikovurdering, og endelig kan den benyttes til opstilling af moniteringsprogram for grundvand og evt. recipienter.
/6.3/ /6.2/ /6.4/
Eksistensen af grundvandsmagasiner under og nedstrøms deponeringsanlægget, samt den pågældende målsætning for udnyttelse af sådanne grundvandsmagasiner skal beskrives, ligesom foreliggende data for baggrundsværdierne for relevante stoffer i grundvandet skal oplyses.
/1.4/ /6.7/
I denne sammenhæng skal virkningen af opstrøms kendte forureningskilder medtages - herunder deponeringsenheder på anlægget, der enten er nedlukkede eller nedlukkes senest 15. juli 2009.
5.8.3.2 Hydrogeologiske parametre
/10.4/
Den hydrogeologiske model for grundvandsstrømmen(e) skal beskrives i overgangsplanen.
Der skal i forbindelse med opstillingen af den hydrogeologiske model foretages en vurdering af de hydrogeologiske parametre for de relevante grundvandsmagasiner, herunder potentialeforholdene og grundvandsmagasinernes hydrauliske ledningsevne.
Afhængigt af modellens følsomhed overfor variationer i de indgående parametres størrelse kan parametrene vurderes på grundlag af tilgængelig viden fra den overordnede kortlægning af de hydrogelogiske forhold, f.eks. fra regionalplanlægning fra området, og/eller resultater af prøvepumpninger, samt pejlinger af grundvandsmagasinernes trykforhold.
10.5/
Hvor et naturligt opadrettet grundvandstryk medregnes som en del af den samlede miljøbeskyttende effekt, evt. som en del af en naturlig geologisk barriere jf. definitionen heraf, skal der lægges speciel vægt på at dokumentere eksistensen og pålideligheden af dette. Herunder bør der foretages en kortlægning af de forhold, der styrer grundvandstrykket.
5.8.4 Recipienter (ferske og marin)
I det omfang der skal gennemføres miljørisikovurderinger, bør den gældende målsætning og aktuelle belastning af nedstrøms vådområder hhv. ferske og marine recipienter være beskrevet.
Ved fastlæggelsen af den aktuelle belastning skal der tages hensyn til allerede kendte forureningskilder, herunder evt. ældre deponeringsenheder, der kan være årsag til, at målsætningerne for omgivelserne samlet set ikke kan opfyldes.
Målsætningen er som regel fastsat og beskrevet i amternes regionplaner, mens grænseværdier for udledninger til f.eks. ferske recipienter er angivet i gældende bekendtgørelser og vejledninger herom.
5.9 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
I henhold til kravene i godkendelsesbekendtgørelsen skal den potentielle forurening samt de forureningsbegrænsende foranstaltninger beskrives. Dette omfatter en beskrivelse af:
- forurening af grundvand
- forurening af vandløb og overfladerecipienter
- støjbelastning af omgivelserne
- dannelse og håndtering af spildevand og regnvand
- lugtemission til omgivelserne
- støv og røg
- luftbåret affald
- skadedyr
- evt. forurening i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld
- evt. særlige forhold ved opstart og nedlukning.
I de følgende delafsnit angives forslag til oplysninger, beregninger og vurderinger, der bør lægges til grund herfor.
De efterfølgende vurderinger er, hvad angår grundvand og recipienter, i store træk de samme forhold og vurderinger, som ligger til grund for en miljørisikovurdering, jf. tidligere afsnit.
5.9.1 Spredning af miljøbelastende stoffer ved aktiv og passiv drift af deponeringsanlægget
Beskrivelse af spredningsmekanismen af miljøbelastende stoffer med perkolatet ved aktiv hhv. passiv drift af anlægget, dvs. både i perioden frem til deponeringsanlægget nedlukkes inkl. efterbehandlingsperioden, og i tiden efter efterbehandlingsperiodens ophør.
Beskrivelsen af spredningsmekanismer ved den passive drift har betydning for fastlæggelsen af kriterierne for overgangen fra aktiv til passiv drift. Kriterierne kan fastlægges baseret på en sammenligning mellem de forventede belastninger af grundvand, overfladevand og slutrecipienten i deponeringsanlæggets passive fase, beregnet ud fra den aktuelle hydrogeologiske model for området, med den gældende målsætning for samme.
5.9.2 Perkolatmængder
/8.6/
Overgangsplanen skal indeholde en beregning af forventet perkolatdannelse (mængder og koncentrationer) i deponeringsanlæggets aktive hhv. passive periode. Endvidere skal der redegøres for den forventede stoftransport (flux) af perkolat, som udledes fra eksisterende samt fra planlagte fremtidige deponeringsenheder.
5.9.3 Grundvand
5.9.3.1 Opblanding af perkolatet i grundvandsmagasinet
Overgangsplanen skal indeholde en beregning/vurdering af den forventede opblanding af stoftransporten via gennemsivning af perkolat - fluxen - fra deponeringsanlægget til grundvandsmagasinet under anlægget, herunder betydningen af de bestående og evt. tidligere nedlukkede deponeringsenheder.
Endvidere skal overgangsplanen indeholde en beregning/vurdering af den forventede opblanding i recipienterne, ferske og/eller marine.
5.9.3.2 Kildestyrke fra eksisterende og fremtidige deponeringsenheder
Vurdering af koncentrationerne af relevante stoffer i perkolatfluksen fra deponeringsanlægget både for den aktive såvel som den passive drift.
5.9.3.3 Påvirkning af grundvandet ved aktiv drift
Baseret på ovenstående beregninger/vurderinger vurderes belastningen med forurenende stoffer i grundvandsmagasinet i deponeringsanlæggets aktive periode, dvs. til og med afslutningen af efterbehandlingsperioden.
Påvirkningen af grundvandet vurderes ud fra en sammenligning mellem belastningen af forurenende stoffer med gældende målsætninger for grundvandsmagasinet.
5.9.3.4 Påvirkning af grundvandet ved passiv drift
For tidsrummet efter efterbehandlingsperioden foretages den samme vurdering som angivet i afsnit 5.9.3.3.
5.9.4 Påvirkning af vandløb og overfladerecipienter
Belastningen af ferske recipienter - åer, vandløb og søer - vurderes, jf. afsnit 5.9.3.1, og der foretages en sammenligning med gældende målsætninger.
5.9.5 Påvirkning af andre forhold
Etableringen og driften af et deponeringsanlæg kan også påvirke andre forhold end de ovenfor beskrevne, og overgangsplanen bør derfor medtage en beskrivelse af disse påvirkninger, jf. afsnit 5.9.5.1 og 5.9.5.2.
5.9.5.1 Det terrestriske miljø
I det omfang driften af anlægget har eller kan have indflydelse på flora og fauna i de nære omgivelser, bør der medtages en beskrivelse og vurdering heraf.
5.9.5.2 Landskabelige forhold
Overgangsplanen bør indeholde en overordnet beskrivelse af indsynet til deponeringsenhederne under driften samt af planer/krav til retablering af terrænet under hensyn til det omgivende landskab.
5.9.6 Støj
/H-31/ /H-32/
Beskrivelse af de konkrete foranstaltninger til modvirkning af støjgener i omgivelserne herunder eventuelle beregninger og målinger til fastlæggelse af belastningen af støj til omgivelserne.
/H-33/ /H-39/ /12.1.3/
Afsnittet kan med fordel udformes som et resumé af gennemførte beregninger og målinger, idet selve beregningerne og måleresultaterne vedlægges som bilag
5.9.7 Spildevand/regnvand
/H-29/
Oplysninger vedr. mængde, sammensætning og udledningsforhold for spildevand skal beskrives i overgangsplanen.
/H-30/ /8.5/
Det skal endvidere beskrives, hvorledes forurenet overfladevand opsamles, evt. behandles og udledes, herunder hvilke muligheder der er for kontrol heraf. Gældende udlednings- og afledningstilladelser samt evt. dispensationer bør fremgå af overgangsplanen.
5.9.8 Lugt
/H-26/ /12.1.1/
Beskrivelse af hvilke foranstaltninger der er truffet for at imødegå lugtgener i omgivelserne. Der kan evt. refereres til afsnit 5.9.12.
5.9.8.1 Plads for midlertidigt oplag af brændbart affald
Specielt skal det fremgå af beskrivelsen, hvorledes lugtgener fra midlertidigt oplag af forbrændingsegnet affald undgås.
5.9.9 Luft/støv og røg
/H-26/ /12.1.1/ /12.1.2/
Beskrivelse af foranstaltninger til at mindske diffus støvemission og røg i tilknytning til diverse aktiviteter på anlægget.
/12.1.5/ /H-27/
Herunder beskrivelse af emission af aerosoler, specielt fra håndtering af forbrændingsegnet affald.
5.9.9.1 Plads for midlertidigt oplag af brændbart affald
Evt. belastninger med støv og røg i omgivelserne fra det midlertidige oplag af brændbart affald beskrives. Jf. i øvrigt afsnittene 5.9.8.1 og 5.9.12.
5.9.9.2 Gasindvindingsanlæg
/H-28/ /H-25/
For deponeringsanlæg, hvor der er etableret afbrænding af deponigas med eller uden udnyttelse af deponigassens energiindhold til el- og varmeproduktion, skal belastningen fra afbrændingsprocessen beskrives.
Der bør endvidere udarbejdes en beskrivelse af den diffuse udsivning af deponigas til omgivelserne fra deponeringsenhederne - herunder en beskrivelse af den bakterielle, aerobe nedbrydning i dyrkningslaget af deponigassens metanindhold, jf. afsnit 5.7.4.
5.9.10 Papir og plastflugt
/12.2/
Det skal oplyses hvilke foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse af spredning af luftbåret affald (papir, plast etc.) til omgivelserne.
5.9.11 Skadedyr
/12.1.4/
Det skal oplyses hvilke foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse af gener i omgivelserne fra fugle, skadedyr og insekter.
5.9.12 Driftsforstyrrelser og uheld
/K-46/ /F-20/ /12.1.6/
I overgangsplanen skal indgå en beskrivelse af mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, herunder brand og eksplosioner i det affald, der er oplagret i midlertidige lagre for forbrændingsegnet affald.
/K-47/ /16.3/
De emissioner, der måtte forekomme herved, skal oplyses og vurderes, ligesom de foranstaltninger, der truffet til imødegåelse af samme, skal beskrives.
/1.2/
Overgangsplanen skal beskrive eventuelle risici for, at der kan forekomme oversvømmelser af anlægget, f.eks. fra nærliggende vandløb eller søer i forbindelse med kraftige regnskyl eller som følge af digebrud for anlæg placeret kystnært og under kote 0 m.
På basis af de geotekniske forhold skal det endvidere beskrives, hvorvidt der kan forekomme sætninger, som medfører risici for, at funktionen af f.eks. membran- og/eller perkolatopsamlingssystemer nedsættes eller hindres.
Endeligt skal risici for skred i deponeringsanlæggets sider vurderes og beskrives, herunder også overordnede skred i omgivelserne, der kan medføre blotlæggelse af deponeret affald eller fare for, at funktionen af de miljøbeskyttende foranstaltninger reduceres eller ødelægges.
5.9.13 Opstart og nedlukning
/F-21/
Eventuelle særlige forhold i forbindelse med opstart henholdsvis nedlukning skal beskrives.
5.10 Renere teknologi
/G-24/
Under dette afsnit beskrives bl.a. brugen af bedst tilgængelig teknologi i driften af deponeringsanlægget.
Det er her relevant at redegøre for f.eks. af produktion af energi og varme fra udnyttelsen af deponigas, benyttelse af bedst tilgængelige rensningsteknologier til rensning af perkolat og/eller forurenet vand, brug af let-diesel og bionedbrydelig hydraulikolie i driftsmateriel mv.
For IPPC-virksomheder (i-mærkede virksomheder, jf. afsnit 4.6.1) er der et arbejde i gang med udarbejdelse af BAT-notes (Best Available Technology). Bliver der udarbejdet relevante BAT-notes i relation til driften af deponeringsanlæg, bør der refereres til disse.
5.11 Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger
5.11.1 Perkolat
/8.1/
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til kontrol af perkolatdannelsen, herunder den evt. allerede udførte samt planlagte slutafdækning og nedlukning af opfyldte deponeringsenheder.
Slutafdækning af deponeret affald med afledning af overfladevand udgør en væsentlig miljøbeskyttende faktor ved kontrol af perkolatproduktionen efter nedlukningen.
/8.2/
Krav til nedlukning: Nedlukning skal foretages løbende, og de enkelte deponeringsenheder skal slutafdækkes i takt med, at deponeringsenhederne når den planlagte terrænudformning. Der må ikke benyttes tæt, impermeabel slutafdækning over deponeringsenheder med aktive miljøbeskyttende systemer.
Minimumskrav til slutafdækning:
Arealer benyttes til dyrkningsformål Andre formål
øvre vækstlag ³ 0,2m muld ³ 1,0 m jord
³ 1,5m leret, siltet jord ³ 0,80 m leret, siltet jord
³ 0,15 m grus (rodspærre)
afretningslag over affald
For områder, der har andre anvendelsesformål end dyrkning, er det normal praksis, at slutafdækningen udføres som et 0,2 m øvre vækstlag (muld) over 0,8 m råjord.
Hvis det fremtidige areal skal anvendes til andet end dyrkningsmæssige formål, skal slutafdækningen primært forhindre "opfrysning" af affaldet samt sikre, at den fremtidige arealanvendelse kan finde sted.
Over deponeringsenheder med inert eller mineralsk affald kan der benyttes muld- eller fyldjord som vækst- og dyrkningslag i slutafdækningen - også selv om jorden ikke overholder de fastsatte kriterier til affaldets indhold af organisk stof (TOC).
/13.2/ /13.1/
Den gældende retableringsplan med angivelse af slutkoter i henhold til anlæggets miljøgodkendelse bør vedlægges overgangsplanen sammen med en beplantningsplan med beskrivelser af plantetyper ved midlertidig og permanent tilplantning.
/13.3/
Af beskrivelsen af nedlukningsprocedurerne skal det fremgå,, hvordan deponeringsenheder og/eller celler nedlukkes og slutafdækkes i takt med, at deponeringen ophører.
På en række bestående deponeringsanlæg foregår der forskellige affaldsrelaterede aktiviteter. Disse aktiviteter er på mange anlæg placeret på arealer over deponeringsenheder, hvor deponeringen af affald er ophørt, men hvor der endnu ikke er etableret slutafdækning.
Da deponeringsbekendtgørelsen fastsætter, at slutafdækningen skal etableres, når enheden når den planlagte terrænudformning (dvs. når deponeringen ophører), opstår der problemer i relation til disse aktiviteter. Deponeringsenheden under aktiviteten vil således ikke kunne anses for nedlukket, hvilket bl.a. vil have den konsekvens, at der skal stilles sikkerhed for det deponerede affald på enheden.
For at give mulighed for at kunne fortsætte disse aktiviteter, vil Miljøministeren snarligt foretage en ændring af deponeringsbekendtgørelsen, så der åbnes mulighed for, at de pågældende deponeringsenheder kan nedlukkes i to faser. Som en første fase skal der som minimum etableres en midlertidig afdækning, der sikrer, at det deponerede affald ikke blotlægges.
Den kommende ændring af deponeringsbekendtgørelsen vil alene omfatte deponeringsenheder, hvorpå der er etableret aktiviteter inden tilsynsmyndigheden træffer afgørelse på grundlag af overgangsplanen.
Senest når deponeringsanlægget i sin helhed skal nedlukkes, skal der som anden fase etableres slutafdækning af deponeringsenhederne i henhold til kravene i deponeringsbekendtgørelsen.
Begge ovennævnte faser i nedlukningen skal godkendes af tilsynsmyndigheden før nedlukningen iværksættes, henholdsvis efter nedlukningen er gennemført.
I forbindelse med beregning af sikkerhedsstillelse skal det forudsættes, at efterbehandlingsperioden for den nedlukkede deponeringsenhed starter, når den midlertidige afdækning er etableret .
5.11.2 Grundvand
/6.5/
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke muligheder der måtte være for at etablere afværgeforanstaltninger, hvis der konstateres en utilsigtet grundvandsforurening, f.eks. ved nedbrud af membran- og/eller perkolatopsamlingssystemerne.
Der kan i denne sammenhæng være tale om f.eks.:
- etablering af anlæg til oppumpning og rensning af forurenet grundvand
- etablering af slidsevægge eller andre former for lodrette afskærende membraner
- etablering af afværgedræn.
I særlige situationer kan det endvidere komme på tale at etablere en topmembran med henblik på at eliminere yderligere perkolatdannelse.
5.11.3 Drift
Driften af deponeringsanlægget skal beskrives i overgangsplanen. Dette kan f.eks. gøres ved at vedlægge anlæggets driftsjournal som bilag.
5.11.3.1 Sikkerhedsinstruktion
/K-48/
Deponeringsanlæggets sikkerhedsinstruktion skal vedlægges som bilag. Af overgangsplanen bør det fremgå, om sikkerhedsinstruktionen skal revideres pga. overgangsplanen.
/12.1.5/ /12.2/
Overgangsplanen skal indeholde en beredskabsplan, der sikrer optimal forberedelse i tilfælde af, at der skulle opstå brand eller eksplosion, både for deponeringsanlægget i sin helhed og for oplaget af forbrændingsegnet affald i særdeleshed.
/16.4/ /K-49/
Specielt hvad angår oplagring af forbrændingsegnet affald skal beredskabsplanen godkendes inden lagring finder sted.
5.11.4 Kontrolprogrammer /J-45/
Der henvises til gennemgangen af kravene til kontrol og monitering i afsnit 5.12.
5.11.5 Uddannelse og træning
Det skal fremgå af overgangsplanen, hvorledes det sikres, at driftledelsen og personalet opnår A-beviser henholdsvis B-beviser inden for de i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte tidsfrister.
/4.1/ /4.2/
Det skal videre fremgå af overgangsplanen, hvorvidt der ønskes dispensation for erhvervelse af uddannelsesbeviserne, jf. reglerne for dette i uddannelsesbekendtgørelsen. Endvidere skal det fremgå af beskrivelsen i hvilket omfang personer ønskes fritaget for prøve i maskin-modulet ved erhvervelse af B-bevis.
Krav til uddannelse: Den eller de personer, der varetager driftsledelsen på et bestående deponeringsanlæg, skal senest 1. juli 2004 være i besiddelse af et A-bevis, jf. uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. Personer, der varetager opgaver i forbindelse med den daglige drift af et deponeringsanlæg, skal senest 1. juli 2005 være i besiddelse af et B-bevis, jf. uddannelsesbekendtgørelsens bilag 2.
5.12 Moniterings- og kontrolprogram
Overgangsplanen skal indeholde driftsherrens forslag til vilkår, herunder til de nødvendige moniterings- og kontrolprogrammer. Beskrivelsen skal som minimum omfatte de programmer, der er angivet i de efterfølgende afsnit 5.12.1 – 5.12.10.
5.12.1 Affald
/J-45/
Overgangsplanen skal beskrive, hvordan der føres kontrol med det tilførte affald.
Krav til kontrol af affaldet:
For deponeringsanlæg, der modtager affald fra mere end en affaldsproducent, kontrolleres affaldet som følger:
Ved modtagelsen af affald skal der føres kontrol med:
- at den fornødne dokumentation , jf. §§ 49a og 49b i affaldsbekendtgørelsen, foreligger
- at affaldet er optaget på deponeringsanlæggets positivliste
- at affaldet anvises til aflæsning på en deponeringsenhed eller celle, der må modtage den pågældende type af affald.
Affaldet skal registreres i henhold til ISAG med angivelse af mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato, producent, og for farligt affald den nøjagtige placering på deponeringsenheden. Inert og farligt affald skal også registreres med EAK-koder.
Der skal foretages en visuel inspektion af ethvert læs både ved indgangen til anlægget og på deponeringsstedet. Der skal ske en yderligere kontrol ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dets dokumentation.
Hvor der på bestående deponeringsanlæg efter en miljørisikovurdering er godkendt deponering af affald uden membransystem og perkolatopsamling, skal der foretages en skærpet kontrol af det indkommende affald.
Når der fra EU-Kommissionens side foreligger godkendte standardiserede test- og prøveudtagningsmetoder, erstattes den ovennævnte kontrol med det niveauopdelte kontrolprogram, der er fastlagt i deponeringsdirektivet.
Skærpet kontrol kan f.eks. bestå i separat aftipning og kontrol (visuel, lugt, andet) af affaldet inden det bringes ud til endelig deponering. Hvor den skærpede visuelle kontrol fortsat ikke bringer klarhed, bør der gennemføres udtagning af repræsentative prøver og analyser således, at affaldets kategori dokumenteres i henhold til kriterierne herfor.
Der skal minimum een gang årligt i deponeringsanlæggets driftsperiode foretages en vurdering af sætninger i det deponerede affald. I vurderingen skal indgå en opgørelse over det samlede deponeringsareal, mængde og sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetoder, tidspunkt for og varighed af deponeringen samt beregning af deponeringsanlæggets restvolumen.
I efterbehandlingsperioden skal der mindst een gang årligt udføres målinger af sætningerne i affaldet.
5.12.2 Potentialeforhold
/7.3/
Det skal i overgangsplanen beskrives, hvordan der føres kontrol med grundvandspotentialet under og omkring deponeringsanlægget.
Krav til monitering af grundvandspotentiale: Der er følgende minimumskrav til moniteringen af grundvandspotentialet: Der skal etableres mindst 3 boringer, heraf een opstrøms og 2 nedstrøms for deponeringsanlægget, så tæt på deponeringsarealets afgrænsning som muligt, til monitering af bl.a. potentiale- og strømningsforholdene i grundvandsmagasinerne under og omkring deponeringsanlægget. I de tilfælde, hvor potentialeforholdene omkring deponeringsanlægget er komplicerede eller der kan være tale om forskellige strømningsretninger i de underliggende grundvandsmagasiner, kan det være nødvendigt at forhøje antallet af moniteringsboringer. Dette kan ligeledes være tilfældet, hvor en væsentlig del af de miljøbeskyttende foranstaltninger for deponeringsanlægget udgøres af et opadrettet grundvandstryk.
5.12.3 Perkolat
/8.4/
Overgangsplanen skal indeholde et forslag til monitering og kontrol af perkolat.
Mængder: Der skal udtages perkolatprøver fra de enkelte deponeringsenheders samlebrønde. Den samlede perkolatmængde skal registreres på ugebasis, idet der f.eks. løbende registreres pumpeperiodernes varighed og akkumulationen heraf, eller der foretages direkte målinger af perkolatmængden.
Meteorologiske data:
De i nedenstående skema angivne meteorologiske data skal indsamles
Parameter Under opfyldning I efterbehandlingsperioden
Nedbørsmængde Dagligt Dagligt og månedsværdier
Temperatur (døgn min/max, kl. 14:00) Månedligt gennemsnit
Fremherskende vindretning og styrke Ej relevant
Fordampning Dagligt og månedsværdier
Luftfugtighed (kl. 14:00) Månedligt gennemsnit
De registrerede meteorologiske data skal danne grundlag for en vurdering af perkolatdannelsen, f.eks. ved gennemførelsen af modelberegninger, hvor der tages hensyn til nedbør, fordampning, evapotranspiration mv. I denne sammenhæng bør specielt usikkerheden i forbindelse med registrering af data samt de i beregningsmodellerne indbyggede usikkerheder vurderes og beskrives.
I forbindelse med årsrapporteringen skal der foretages en sammenligning mellem de beregnede perkolatmængder og de reelt registrerede perkolatmængder i et perkolatregnskab.
Krav til analysefrekvens:
Der skal benyttes to analyseprogrammer: et rutineprogram og et udvidet program, der gennemføres med de i deponeringsbekendtgørelsen angivne intervaller:
Analysefrekvens for perkolatkontrol i samlebrønde
Måned Under opfyldning Efterbehandling
År 1 Rutine Udvidet Rutine Udvidet
Januar x
Februar
Marts
April x x
Maj
Juni
Juli x
August
September
Oktober x x
November
December
År 2
Januar x
Februar
Marts
April x x
Maj
Juni
Juli x
August
September
Oktober x x
November
December
Perkolatprøverne analyseres for en række parametre, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed ud fra kendskabet til det affald, der skal deponeres.
Nedenstående tabel kan benyttes som udgangspunkt for et forslag til parametre for deponeringsenheder for blandet affald
Forslag til analyseparametre, perkolatkontrol, jf. tabel 5.2 i vejledning om affaldsdeponering, nr. 9 1997
Parametre Rutine Udvidet Formål
pH x x D
Ledningsevne x x D,K
Tørstof x D,R
Klorid x x D,K,R
Ammonium -N x x D,R,K
Natrium x D,K
Calcium x D,K
Kalium x D,K
Jern x D,R
Mangan a) x D,K,R
Cadmium x D,R
Bly x D,R
Krom (total) x D,R
Zink x D,R
Kobber x D,R
Kviksølv x R
Nikkel x D,R
Total-N x x D,R
Sulfat x D,K
Sulfid x D,R
COD a) x x D,K
BI5 x x D,R
NVOC x D,K,R
AOX x D,K,R
GC-FID-screening X D,K
Lugt, farve, bundfald, klarhed X R
D = parameter relateret til deponeringsenhedens generelle forureningstilstand
K = parameter relateret til kontrol af grundvand og overfladevand
R = parameter relateret til rensning af perkolat
a) ikke anført i affaldsdeponeringsvejledningen
Krav til akkreditering: Perkolatanalyserne skal gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser, eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden. Kvalitetskontrollen af analyser udført af ikke-akkrediterede laboratorier skal varetages af akkrediterede laboratorier.
I forbindelse med anlæggets gældende godkendelse er der generelt foretaget en vurdering af de nødvendige perkolatanalyser, der kan være begrundet i specielle forhold omkring anlægget og/eller på grundlag af det allerede deponerede affald.
Fastsættelsen af analyseparametre og analysefrekvens bør derfor tage udgangspunkt i de gældende analyseprogrammer.
5.12.4 Grundvand
/7.4/ /7.1/
Overgangsplanen skal indeholde et forslag til moniterings- og kontrolprogram for grundvandsmagasinerne.
/7.5/
Krav til grundvandskontrol:
Der skal som minimum gennemføres grundvandskontrol 2 gange årligt i deponeringsanlæggets samlede aktive periode, dvs. til efterbehandlingsperiodens afslutning.
Prøverne skal analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser, eller som er godkendt af tilsynsmyndighederne. Kvalitetskontrollen af analyser foretaget af ikke-akkrediterede laboratorier skal varetages af akkrediterede laboratorier.
Prøverne analyseres for en række parametre, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed ud fra kendskabet til det affald, der skal deponeres og de hydrogeologiske forhold omkring deponeringsanlægget.
I deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 8 er angivet forslag til analyseparametre for deponeringsenheder for inert, mineralsk og blandet affald.
/14.1/
Analyseparametrene fastsættes med udgangspunkt i såvel perkolatets forventede sammensætning og forureningsgrad som i grundvandskvaliteten i området. Ved valg af parametre skal der indgå en vurdering af stoffernes mobilitet i grundvandszonen.
/7.2/
For farligt affald skal analyseparametrene fastsættes på baggrund af et detaljeret kendskab til de affaldstyper, som optages på deponeringsanlæggets positivliste. Der skal som minimum analyseres for de stoffer, der er angivet for blandet affald, jf. deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 8.
Parameter Deponeringsenhed
Inert Affald Mineralsk Affald Blandet Affald
pH X X X
Ledningsevne X X X
NVOC X X X
AOX X
GC-FID-screening X
Ammonium-N X
Klorid X X X
Sulfat X X X
Natrium X X
Calcium X X
NVOC = ikke-flygtigt, organisk stof. AOX = Adsorberbart, organisk halon GC-FID-screening = Screening ved gaschromatografi for ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler og olieprodukter.
/7.1/ /7.3/ /7.6/
I forbindelse med kystnære deponeringsanlæg bør der foretages en vurdering af de enkelte analyseparametres relevans, idet forhold omkring saltindslag fra den marine recipient i grundvandsmagasinerne, samt den kendsgerning at en række salte allerede findes naturligt i recipienten, kan have indflydelse på valget af analyseparametre.
Der skal fastsættes udløsningstærskler for, hvornår kravene til grundvandskvaliteten ikke kan overholdes, og det skal fremgå hvilke (afværge-)foranstaltninger, der skal iværksættes, hvis en overskridelse er bekræftet ved yderligere en prøveoptagning.
Til vurderingen af grundvandskontrolprøver skal der benyttes kontrolkort med faste kontrolregler og niveauer for hver nedstrøms prøveudtagningsboring. Kontrolniveauerne fastsættes på grundlag af kendskab til lokale variationer i grundvandskvaliteten (evt. ved brug af DAKOFA-modellen,(DAKOFA, 1985) ).
5.12.5 Recipienter
Overgangsplanen skal indeholde en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at gennemføre kontrol af overfladerecipienter.
Krav til akkreditering: I givet fald skal analyserne gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden. Kvalitetskontrollen af analyser foretaget af ikke-akkrediterede laboratorier skal varetages af akkrediterede laboratorier.
/8.4/ /14.1/
Overgangsplanen skal endvidere indeholde forslag til kontrol med det overfladevand, der udledes fra deponeringsanlæggets område - enten til recipienter eller til behandling.
Eksempel: Kontrol af overfladerecipienter, herunder marine recipienter kan f.eks. etableres ved overvågning af f.eks. biodiversiteten (artstællinger), ved prøveudtagning og analyser af sedimenter eller ved udsættelse af og kontrol af f.eks. muslinger.
5.12.6 Efter endt deponering
/D-12/
I det omfang der benyttes et andet evt. reduceret kontrolprogram i efterbehandlingsperioden, skal dette beskrives.
5.12.7 Kriterier for at gøre aktive systemer passive
På basis af de i afsnit 5.9.1 gennemførte beregninger og vurderinger af den potentielle forurening til omgivelserne i den aktive hhv. den passive tilstand vurderes og anføres kriterierne for, hvornår deponeringsanlæggets efterbehandlingsperiode kan afsluttes.
5.12.8 Støj
/7.3/ /7.6/
Overgangsplanen skal beskrive kontrolprogrammer for støjemission. Kontrolprogrammet bør omfatte både støjemissioner under deponiets drift og støjemission efter deponiets nedlukning, f.eks. fra evt. deponigasanlæg. Specielt når områderne overgår til andet formål end deponering af affald, kan støjgrænserne blive overskredet.
5.12.9 Luft
/11.4/ /14.1/
Overgangsplanen skal indeholde et forslag til kontrol med deponigas for deponeringsenheder med bionedbrydeligt affald, jf. afsnit 5.7.4.
Krav til gasmonitering: På deponeringsenheder, hvor der er deponeret bionedbrydeligt affald, skal der foretages monitering af hvor meget deponigas, der dannes eller opsamles, ligesom også gassens indhold af som minimum methan, kuldioxid og ilt/kvælstof bør moniteres. I oplag af brændbart affald skal der foretages regelmæssig kontrol med, at der ikke sker en nedbrydning af den bionedbrydelige del af affaldet med deraf følgende utilsigtet emission af gas til luften.
Kontrollen kan f.eks. gennemføres ved målinger af gasproduktionen i det oplagrede affald på de enkelte deponeringsenheder .
5.12.10 Dokumentation
Overgangsplanen skal indeholde et forslag til årsrapport, hvor resultaterne fra gennemførte kontroller og moniteringer rapporteres.
Krav til indhold af årsrapport:
Resultaterne af egenkontrollen skal rapporteres 1 gang årligt og indeholde en vurdering af resultaterne af samtlige kontrol- og overvågningsresultater. Årsrapporten for hvert kalenderår skal foreligge senest pr. 1. marts i det efterfølgende år.
Årsrapporten skal bl.a. indeholde resultater af kontrol med:
a) Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte deponeringsenheder.
b) Resultater af udvaskningsforsøg, mv. i forhold til affaldstyper på deponeringsanlæggets positivliste.
c) Oversigt over afviste affaldslæs, inkl. evt. oplysning om anvist alternativ behandlingsanlæg.
d) Opfyldningstakt og forventet restvolumen.
e) Perkolatkvalitet og kvantitet for de enkelte deponeringsenheder. Opgørelse over mængden af evt. recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet.
f) Meteorologiske data inkl. kontrolberegning af den årlige perkolatproduktion.
g) Resultater af grundvandskontrolprogram.
h Overfladerecipientkontrol.
i) Resultater af udførte støjmålinger eller beregninger.
j) Resultater fra gasmonitering, el/varme produktion, etc.
k) Afhjælpning af gener i form af lugt, støv skadedyr, etc.
l) Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætninger i affaldet.
m) Evt. indkomne klager vedr. anlæggets drift.
n) Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan har været bragt i anvendelse.
o) Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldskategorier, inkl. en vurdering af sikkerhedsstillelsen i forhold til de oprindelige forudsætninger.
p) Status for uddannelse af deponeringsanlæggets medarbejdere, herunder en uddannelsesbeskrivelse for det kommende år.
Årsrapporten udføres som en standardrapportering således, at den samme procedure følges fra år til år. Resultater rapporteres i skemaer og illustreres evt. grafisk.
Samtlige udførte kontroller skal være kommenterede og vurderede i forhold til anlæggets miljøgodkendelse.
Endeligt skal det fremgå af årsrapporten, hvilke eventuelle afhjælpende foranstaltninger der er foretaget eller er planlagt foretaget.
Anlægsarbejder udført på deponeringsanlægget rapporteres særskilt i forbindelse med afslutningen af disse.
Ud over de ovenstående oplysninger bør årsrapporten indeholde en gengivelse af resultaterne fra perkolatregnskabet, herunder en sammenligning med de reelt målte nedbørsmængder - jf. punkt f) ovenfor.
5.13 Referencer
Miljø- og Energiministeriet, 1997 : Miljøstyrelsens vejledning nr. 9; Vejledning i affaldsdeponering, Miljø- og Energiministeriet, September 1997.
DS/Info 466: Membraner til deponeringsanlæg, 1999:
Dansk Standard Informationsblad, 1. udgave 1999-08-16
Affaldsteknologi, Thomas H. Christensen (red.) og Teknisk Forlag A/S 1998 (ISBN 87-571-2148-6)
DAKOFA, 1985: Skrift nr. 1, 1985. "Grundvandskontrol ved kontrollerede affaldsdeponier".
6 Beregningseksempel - sikkerhedsstillelse
6.1 Indledning
I dette afsnit beskrives vilkårene for fastsættelse af sikkerhedsstillelse, og der redegøres for, hvorledes det gennem opkrævning af et grundbeløb pr. ton deponeret affald sikres, at deponeringsanlæg i driftsperioden opsparer tilstrækkelige midler til nedlukning og efterbehandling. For bedst muligt at illustrere vilkårene er beskrivelserne suppleret med et gennemgående eksempel på beregning af den nødvendige sikkerhedsstillelse og grundbeløb pr. ton affald baseret på et fiktivt scenarie for et deponeringsanlæg.
Beregningseksemplet er givet for sikkerhedsstillelse i form af deponering af kontanter på en konto i et pengeinstitut, idet Miljøstyrelsen forventer, at denne samt sikkerhedsstillelse i form af en garanti på anfordringsvilkår vil blive de mest benyttede sikkerhedsstillelsesformer.
Beregningen af sikkerhedsstillelse og grundbeløb er udført i overensstemmelse med deponeringsbekendtgørelses krav beskrevet i afsnittet " Fastsættelse af vilkår for sikkerhedsstillelse ", §11-§18. Det har imidlertid været nødvendigt at supplere disse krav med en række forudsætninger og antagelser for at kunne beregne sikkerhedsstillelse og grundbeløb, hvilket beskrives nærmere i det følgende.
I tabellerne 6.7.5.2 og 6.7.5.3 er eksempler på en beregning med og uden forrentning af den opsparede sikkerhedsstillelse. Deponeringsbekendtgørelsen kræver ikke at renterne indefryses, men Miljøstyrelsen anbefaler klart at godkendelsesmyndigheden fastsætter krav om, at dette skal ske.
6.2 Begreber og definitioner
Sikkerhedsstillelsens størrelse udtrykker den nødvendige kapital til dækning af omkostningerne ved nedlukning af deponeringsenhederne, efterhånden som de er opfyldte, samt til efterbehandling af deponeringsenhederne efter nedlukning. Der redegøres nærmere for omkostningerne til nedlukning og efterbehandling i de følgende afsnit.
Grundbeløbet er det beløb pr. ton affald der skal opkræves for at sikre, at den nødvendige sikkerhedsstillelse opbygges i takt med, at der deponeres affald på anlægget.
6.3 Baggrundsdata til beregning af sikkerhedsstillelse
Beregningen af sikkerhedsstillelse og grundbeløb stiller krav om følgende helt grundlæggende data:
- Restkapacitet
- Årlig affaldsmængde
- Skønnede udgifter til nedlukning
- Skønnede udgifter til efterbehandling
- Efterbehandlingsperiodens varighed
Herudover skal entreprisereguleringsindekset for jordarbejde samt en evt. nominel forrentning af opsparede midler benyttes ved beregningen af sikkerhedsstillelse og grundbeløb.
6.4 Forudsætninger for eksempel
For at kunne beregne sikkerhedsstillelse og grundbeløb er det nødvendigt at gøre en række forudsætninger til brug for eksemplet. Således er det forudsat, at
- Deponeringsanlægget består af 4 deponeringsenheder, hvoraf deponeringsenhed 1.0 er opfyldt og nedlukket, deponeringsenhed 2.1 er bestående og delvist opfyldt, mens deponeringsenhederne 2.2 og 2.3 er planlagte og miljøgodkendte, men endnu ikke etablerede.
- Deponeringsenhederne forventes nedlukket som angivet i nedenstående skema, hvoraf også deponeringsenhedernes restkapacitet fremgår.
Enhed 2.1 Enhed 2.2 Enhed 3.0
Forventes nedlukket 2012 2034 2043
Restkapacitet 205.000 t 450.000 t 175.000 t
Affaldstilførsel 20.000 t/år 20.000 t/år 20.000 t/år
- Der deponeres alene blandet affald på de tre deponeringsenheder.
- Den samlede sikkerhedsstillelse pristalsreguleres årligt med forrige års gennemsnitlige udvikling i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. (jf. § 11, stk. 3 i deponeringsbekendtgørelsen). Oplysningerne kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside.
- Det beregnede grundbeløb pristalsreguleres årligt med forrige års udvikling i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. (jf. § 12, stk. 2 i deponeringsbekendtgørelsen).
- Efter tilsidesættelsen af den fulde sikkerhedsstillelse forudsættes det, at sikkerhedsstillelsen forrentes med et beløb, der svarer til den gennemsnitlig prisudvikling for jordarbejder mv. Denne forudsætning er nødvendig for beregningen, idet omkostningerne til efterbehandling falder løbende i en periode efter nedlukningen. I denne periode vil der fortsat ske en prisudvikling, der nødvendigvis skal modsvares i sikkerhedsstillelsen. Dette gøres med forudsætningen om, at sikkerhedsstillelsen forrentes i en takt, som modsvarer prisudviklingen i entreprisereguleringsindekset for jordarbejde.
- Etableringen af sikkerhedsstillelsen påbegyndes i 2002.
- Efterbehandlingsperioden er ansat til 30 år.
Bekendtgørelsen omtaler ikke muligheden for, at det tilsidesatte beløb forrentes. Ved deponering af pengesummer er det imidlertid almindelig praksis at placere pengene på en konto i et pengeinstitut, subsidiært investere pengene i obligationer eller andre værdipapirer, for at sikre en forrentning af det tilsidesatte beløb.
Det synes at være mest rimeligt at antage, at det tilsidesatte beløb ikke alene forrentes efter tilsidesættelsen af den fulde sikkerhedsstillelse, men også løbende for de år hvor sikkerhedsstillelsen opbygges. Beregningseksemplet er imidlertid gennemført med og uden forrentning i opsparingsperioden. I begge tilfælde antages det dog, at sikkerhedsstillelsen forrentes i den efterfølgende periode (jf. ovenfor).
6.5 Sikkerhedsstillelsens omfang
Idet deponeringsenhed 1.0 allerede er nedlukket, er affald, der er deponeret på denne deponeringsenhed, ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Hvad angår deponeringsenhed 2.1, skal denne deponeringsenhed videreføres efter 16. juli 2009, hvorfor alt affald på denne deponeringsenhed skal dækkes af sikkerhedsstillelsen - også det allerede deponerede affald.
Endeligt skal alt fremtidig deponering af affald dækkes.
Dette betyder, at beregningen af grundbeløbet for sikkerhedsstillelsen skal baseres på den resterende kapacitet på hver af de 3 bestående deponeringsenheder.
6.6 Sikkerhedsstillelsesperioden
For de enkelte deponeringsenheder skal sikkerhedsstillelsen etableres således, at der er sikkerhed for, at de nødvendige midler til nedlukning er tilstede på det tidspunkt deponeringsenhederne skal nedlukkes. Der skal på det samme tidspunkt ligeledes være sikkerhed for, at omkostningerne til efterbehandling af den enkelte deponeringsenhed er tilstede.
Sikkerhedsstillelsen opspares i den enkelte deponeringsenheds opfyldningsperiode ved at opkræve og hensætte et grundbeløb pr. ton deponeret affald. Omvendt forbruges opsparingen til nedlukning, når den enkelte deponeringsenhed nedlukkes, mens opsparingen til efterbehandling forbruges til betaling af efterbehandlingsomkostningerne i deponeringsenhedens efterbehandlingsperiode.
Efterbehandlingsperioden er som udgangspunkt ansat til 30 år for blandet affald. Der bør i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den reelt forventede efterbehandlingsperiode baseret på faktuel viden om affaldets sammensætning, perkolatets sammensætning og udvikling, f.eks. fra udvaskningsforsøg og resultater fra perkolatanalyser. Fastsættes efterbehandlingsperioden til andet end 30 år, skal dette godkendes af godkendelsesmyndigheden (jf. § 11, stk. 2).
6.7 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb
Sikkerhedsstillelsen skal som nævnt dække omkostningerne for nedlukning og efterbehandling af den enkelte deponeringsenhed. Baseret på de delelementer som i henhold til deponeringsbekendtgørelsen skal medtages i nedluknings- og efterbehandlingsomkostningerne, er der foretaget en beregning af disse baseret på omkostningsniveauet i 2001.
Beregningerne er baseret på en vurdering af de reelle mængder ud fra kendskabet til deponeringsanlægget og en vurdering af enhedspriserne dels fra V&S prishåndbogen (2001) og dels fra resultater af nylige udbud af lignende arbejder.
6.7.1 Nedlukningsomkostninger
Nedlukningsomkostningerne er beregnet som engangsomkostninger for hver enhed og de delelementer, der fremgår af tabel 6.7.1.
Tabel 6.7.1 Nedlukningsomkostninger i kr.
Delelement Enhed 2.1 Enhed 2.2 Enhed 3
Omkostninger til projektering 94.080 164.640 263.640
Nedrivning/fjernelse af bygninger, vægtanlæg mv. - - 88.400
Oprydning (materialeoplag mv.) - - 180.000
Opbrydning inkl. bortkørsel af befæstede arealer mv. - - -
Terrænregulering (volde mv.) 240.000 420.000 405.000
Udlægning af rodspærre 400.000 700.000 675.000
Udlægning af råjord og dyrkningslag 480.000 840.000 810.000
Beplantning 224.000 392.000 378.000
Øvrige krav i medfør af miljøgodkendelse - - 100.000
Sum (2001 priser) 1.438.080 2.516.640 2.900.040
Omkostningerne til nedlukning falder, som allerede nævnt, først når deponeringen af affald ophører. Omkostningerne er skønnet i priser for år 2001, men når udgifterne afholdes, vil de pga. inflationen være højere i årets priser. For at tage højde for prisudviklingen, fremskrives omkostningerne årligt med udviklingen i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv., hvilket er nærmere beskrevet i beregningseksemplet nedenfor.
6.7.2 Efterbehandlingsomkostninger
Efterbehandlingsomkostninger omfatter delelementerne vist i tabel 6.7.2 Alle delelementer er årlige omkostninger for aktiviteter, som skal gennemføres hvert år over 30 år.
Tabel 6.7.2. Årlige efterbehandlingsomkostninger i kr.
Delelement Enhed 2.1 Enhed 2.2 Enhed 3
Bortskaffelse af perkolat (inkl. evt. transport) 157.068 265.500 268.500
Bortskaffelse af overfladevand - - -
Perkolat -, grundvands- og recipientmonitering 250.000 250.000 250.000
Gasmonitering 10.141 17.746 17.113
Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer (perkolat, gas mv.) 19.500 19.500 19.500
Kontrol af sætninger 10.000 10.000 10.000
Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer (perkolat, gas mv.) 25.000 25.000 25.000
Vedligeholdelse af arealer (beplantning mv.) 1.329 7.887 7.606
Udarbejdelse af årsrapporter 50.000 50.000 50.000
Årligt tilsyn (gebyr til amtet) 5.000 5.000 5.000
Øvrige krav i medfør af miljøgodkendelse - - -
Fjernelse og nedlukning af perkolatbrønde mv. (kun det sidste år) 150.000
Sum af årlige omkostningerne (2001 priser) 528.039 650.634 652.718
Totale omkostninger til efterbehandling i 30 år (2001 priser) 15.841.158 19.519.014 19.731.549
Efterbehandlingsomkostningerne falder som årlige omkostninger over 30 år for hver enhed.
Ved afslutningen af deponeringsanlæggets samlede aktive periode, dvs. når den sidste af anlæggets deponeringsenheder overgår til passiv drift og efterbehandlingsperioden ophører, skal der gennemføres fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde, optagning af gasbrønde, mv. Disse omkostninger forfalder derfor ved udgangen af efterbehandlingsperioden for enhed 3 som en engangsomkostning (150.000 kr.).
Omkostningerne til efterbehandling falder, som allerede nævnt, først når enhederne nedlukkes. Omkostningerne er skønnet for år 2001, men som for omkostningerne til nedlukning gælder det, at når udgifterne skal afholdes, vil de pga. inflationen være højere i årets priser. For at tage højde for prisudviklingen fremskrives omkostningerne årligt i deponeringsperioden med udviklingen i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv., hvilket er nærmere beskrevet i beregningseksemplet nedenfor.
6.7.3 Samlet sikkerhedsstillelse
På baggrund af de beregnede omkostninger til nedlukning og efterbehandling kan den samlede sikkerhedsstillelse i år 2001 beregnes. Sikkerhedsstillelsen for de forskellige enheder er vist i tabellen nedenfor:
Tabel 6.7.3 Sikkerhedsstillelsen i år 2001 i årets pris
Delelement Enhed 2.1 Enhed 2.2 Enhed 3
Nedlukning 1.438.080 2.516.640 2.900.040
Efterbehandling 15.841.158 19.519.014 19.731.549
Sikkerhedsstillelse i alt 17.279.238 22.035.654 22.631.589
For at beregne sikkerhedsstillelsen i år 2002 i årets pris skal den beregnede 2001-pris fremskrives med udviklingen i entreprisereguleringsindekset for det seneste tilgængelige år (jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelsen).
6.7.4 Grundbeløb pr. ton deponeret affald
Grundbeløbet er det beløb, der skal opkræves pr. ton affald for at opbygge hele sikkerhedsstillelsen (omkostningerne til såvel nedlukning som efterbehandling). Grundbeløbet skal fastsættes pr. ton af den resterende kapacitet.
Grundbeløbet skal differentieres efter affaldskategori og fastsættes således, at sikkerhedsstillelsen opbygges løbende i takt med, at der deponeres affald på anlægget (jf. § 12, stk. 1). På deponeringsanlægget i eksemplet deponeres kun blandet affald, hvorfor det ikke er nødvendigt at differentiere grundbeløbet. Såfremt der på et deponeringsanlæg deponeres flere forskellige typer af affald, vil det være nødvendigt at beregne sikkerhedsstillelsen og grundbeløbet separat for hver deponeringsenhed med forskelligt affald. Differentieringen skal ses i lyset af, at affaldstypen er bestemmende for omkostningerne til nedlukning og efterbehandling.
Grundbeløbet skal beregnes løbende (årligt) i takt med, at deponeringen finder sted. Beregningen af grundbeløbet forudsætter følgende data:
- Sikkerhedsstillelsen (udtrykt i foregående års pris)
- Årets (forventede) deponerede mængde
- Restkapacitet
- Udviklingen i entreprisereguleringsindekset for det seneste år
- Evt. nominel forrentning af opsparede midler til sikkerhedsstillelse
Grundbeløbet kan kun beregnes for et år, medmindre man foretager antagelser for den årlige deponerede mængde affald samt udviklingen i entreprisereguleringsindekset over en længere årrække. I praksis bør grundbeløbet derfor kun beregnes for et år ad gangen. I beregningseksemplet er grundbeløbet imidlertid beregnet for 4 år (ud fra forudsætninger om affaldsmængde, prisudvikling og forrentning), hvor en enhed er aktiv for at illustrere, hvorledes sikkerhedsstillelsen nås ud fra de årlige indbetalinger.
Beregningen af det årlige grundbeløb kan for år i opdeles i følgende trin:
1. Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris beregnes:
Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris (S i ) beregnes som forrige års samlede sikkerhedsstillelse (S i-1 ) ganget med året entreprisereguleringsindeks for jordarbejde (e i ):
2. Den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse beregnes:
Den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse (MS i ) beregnes som den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris (S i ) minus forrige års akkumulerede opsparing inkl. renter (AOS i-1 ):
3. Pristalsreguleret grundbeløb for året beregnes:
Først beregnes grundbeløbet for året (G i ) som den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse (MS i ) divideret med restkapaciteten i enheden/på anlægget ved årets begyndelse (R i ):
Herefter pristalsreguleres dette grundbeløb med entreprisereguleringsindekset, jf. § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen, for at udregne det pristalsregulerede grundbeløb for året (PG i ):
Hermed er årets pristalsregulerede grundbeløb beregnet. Det er dette beløb, som anlægget skal opspare pr. ton affald i det pågældende år for at sikre, at det der tilstrækkelige midler til nedlukning og efterbehandling.
For at kunne beregne grundbeløbet i de følgende år, skal udviklingen i sikkerhedsstillelsen beregnes ved årets udgang.
4. Årets opsparede sikkerhedsstillelse beregnes:
Årets opsparede sikkerhedsstillelse (ÅOS i ) beregnes som årets pristalsregulerede grundbeløb (PG i ) gange med årets deponerede mængde (M i ):
5. Årets forrentning af opsparingen (F i ) beregnes/indhentes fra bank eller lignende
6. Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse inkl. renter beregnes:
Den akkumulerede opsparede sikkerhedsstillelse inkl. renter (AOS i ) beregnes som forrige års akkumulerede opsparede sikkerhedsstillelse inkl. renter (AOS i-1 ) plus årets opsparede sikkerhedsstillelse (ÅOS i ) plus årets forrentning af opsparingen (F i ):
Årets grundbeløb skal beregnes årligt ud fra ovenstående procedure.
6.7.5 Beregning af grundbeløb i eksemplet
I praksis kan grundbeløbet som nævnt kun beregnes for et år ad gangen, da beregningen forudsætter, at det seneste års entreprisereguleringsindeks benyttes. Desuden kræver en beregning af grundbeløbet for flere år antagelser om årlige affaldsmængder samt evt. forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse.
I dette beregningseksempel er der valgt at gøre antagelser omkring udviklingen i disse parametre for bedst muligt at illustrere beregningsgangen.
For at beregne grundbeløbet pr. ton affald er der, udover skønnene over omkostningerne til nedlukning og efterbehandling, benyttet en række centrale antagelser og forudsætninger.
For det første er det antaget, at den årlige deponerede mængde affald er 20.000 ton, og at opfyldningen af enhed 2.2 først påbegyndes, når enhed 2.1 er opfyldt (i 2012), og ligeledes påbegyndes opfyldningen af enhed 3 først, når enhed 2.2 er opfyldt (i 2034).
Tabel 6.7.5.1 Skønnede nedlukningstidspunkter, resterende areal og kapacitet per enhed
Enhed 2.1 Enhed 2.2 Enhed 3
Ibrugtagningstidspunkt (år) 2002 2012 2034
Nedlukningstidspunkt (år) 2012 2034 2043
Resterende areal (m²) 16.000 28.000 27.000
Resterende kapacitet i 2002 (tons) 205.000 450.000 175.000
For det andet er det antaget, at entreprisereguleringsindekset for jordarbejder årligt stiger med 4%.
For det tredje er det antaget, at den opsparede sikkerhedsstillelse forrentes med 4% pr. år. (benyttes dog kun i eksempelberegningen med forrentning af opsparingen).
Nedlukningsomkostningerne forekommer som engangsomkostninger hver gang en enhed er opfyldt. Herudover er det forudsat, at efterbehandlingsomkostningerne for deponeringsanlæggets sidste deponeringsenhed forekommer fra 2044, året efter at deponeringsenheden er blevet nedlukket, og til og med 2073, det sidste år i efterbehandlingsperioden.
Endelig er det antaget, at den løbende, årlige opbygning af sikkerhedsstillelsen starter i januar 2002.
Tabellerne 6.7.5.2 og 6.7.5.3 giver en oversigt over såvel forudsætningerne som selve beregningen af grundbeløbet for de første 4 år for enhed 2.1. Tabellen indeholder udover det pristalsregulerede grundbeløb de poster, som er nævnt i proceduren ovenfor.
Tabel 6.7.5.2 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1 ( uden forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser
2001 2002 2003 2004 2005
Årets indeksregulering pr. år 4% 4% 4% 4%
Årets affaldsmængde 20.000 20.000 20.000 20.000
Restkapacitet, ultimo 205.000 185.000 165.000 145.000 125.000
Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo 17.279.238 17.970.408 18.689.224 19.436.793 20.214.265
Manglende sikkerhedsstillelse, primo 17.970.408 16.865.885 15.717.182 14.513.336
Grundbeløb, primo* 88 91 95 100
Pristalsreguleret grundbeløb 91 95 99 104
Årets opsparede sikkerhedsstillelse, ultimo 1.823.339 1.896.272 1.981.317 2.081.913
Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse ekskl. renter, ultimo 0 1.823.339 3.719.611 5.700.929 7.782.842
* Grundbeløbet (G) beregnes som den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse (MS) divideret med restkapaciteten i enheden primo 2002 (som er lig med restkapaciteten ultimo 2001). Dvs. G = 17.970.480 kr. / 205.000 ton = 88 kr./ton.
Tabel 6.7.5.3 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1 ( med forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser
2001 2002 2003 2004 2005
Årets indeksregulering pr. år 4% 4% 4% 4%
Årets affaldsmængde - 20.000 20.000 20.000 20.000
Restkapacitet, ultimo 205.000 185.000 165.000 145.000 125.000
Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo 17.279.238 17.970.408 18.689.224 19.436.793 20.214.265
Manglende sikkerhedsstillelse, primo 17.970.408 16.829.418 15.572.579 14.193.132
Grundbeløb, primo 88 91 94 98
Pristalsreguleret grundbeløb 91 95 98 102
Årets opsparede sikkerhedsstillelse, ultimo 1.823.339 1.892.172 1.963.089 2.035.980
Årets forrentning i % 4% 4% 4% 4%
Forrentning af opsparing* 36.467 112.236 193.830 281.565
Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse inkl. renter, ultimo 0 1.859.806 3.864.214 6.021.133 8.338.678
* Forrentningen af den opsparede sikkerhedsstillelse beregnes under antagelse af at sikkerhedsstillelsen tilgår anlægget uniformt over året. Det betyder at forrentningen kan beregnes som 4% af summen af primo opsparingen (PO) og halvdelen af årets opsparing (ÅO) (4% af (PO+½*ÅO)).
Som det ses af tabellerne, vokser grundbeløbet i eksemplet uden forrentning hurtigere end grundbeløbet i eksemplet med forrentning, hvilket følger af, at den manglede sikkerhedsstillelse i eksemplet med forrentning bliver reduceret med forrentningen af opsparingen.
I 2012 vil enhed 2.1 være fyldt op under de givne forudsætninger. I årets pris vil den nødvendige sikkerhedsstillelse være vokset til 26,60 mio. kr. (under forudsætningen om at entreprisereguleringsindekset vokser konstant med 4% pr år).
Ved udgangen af år 2012 vil man i eksemplet uden forrentning have opsparet 26,67 mio. kr., mens man i eksemplet med forrentning vil have opsparet 27,68 mio. kr. i årets priser. I begge tilfælde vil man således have opsparet tilstrækkelige midler til at dække omkostninger til nedlukning og efterbehandling fra år 2012 og frem.
Tilsvarende beregninger kan udføres for enhed 2.2 og enhed 3. Disse enheder tages imidlertid først i brug i hhv. år 2012 og 2034. Beregningen af grundbeløbene vil derfor være meget afhængige af de forudsætninger om forrentning og udviklingen i entreprisereguleringsindekset som benyttes.
6.7.6 Beregnet sikkerhedsstillelse med udgangspunkt i opsparede midler
Eksempelkommunen har allerede foretaget opsparing af midler med henblik på at kunne dække omkostningerne ved nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlægget. Det opsparede beløb udgjorde ca. 12,6 mill. kr. ved udgangen af 2001.
En stor del af dette beløb er imidlertid opkrævet for affald deponeret i enhed 1, som allerede er opfyldt, nedlukket og slutafdækket.
Den del af beløbet der er opkrævet for affald deponeret i enhed 2.1 kan modregnes i den nødvendige sikkerhedsstillelse for enhed 2.1. Modregningen medfører naturligvis at grundbeløbet pr. ton affald reduceres.
Eksempelkommunen har oplyst, at 3 mio. kr. af de godt 12 mio. kr. hidrører fra opkrævede midler for deponering af affald i enhed 2.1.
Beregningen af grundbeløbet for de første 4 år for enhed 2.1 under hensyntagen til den allerede opsparede sikkerhedsstillelse og med uændrede forudsætninger fremgår af tabel 6.7.6.1 og 6.7.6.2 nedenfor.
Tabel 6.7.6.1 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1 med hensyntagen til allerede opsparet sikkerhedsstillelse (uden forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser
2001 2002 2003 2004 2005
Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo 17.279.238 17.970.408 18.689.224 19.436.793 20.214.265
Manglende sikkerhedsstillelse, primo 14.970.408 14.170.275 13.324.646 12.422.405
Pristalsreguleret grundbeløb 76 80 84 89
Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse ekskl. renter, ultimo 3.000.000 4.518.949 6.112.147 7.791.860 9.573.833
Tabel 6.7.6.2 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1 med hensyntagen til allerede opsparet sikkerhedsstillelse (med forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser
2001 2002 2003 2004 2005
Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo 17.279.238 17.970.408 18.689.224 19.436.793 20.214.265
Manglende sikkerhedsstillelse, primo 14.970.408 14.019.896 12.972.875 11.823.714
Pristalsreguleret grundbeløb 76 79 82 85
Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse inkl. renter, ultimo 3.000.000 4.669.328 6.463.918 8.390.550 10.456.186
Som det ses af tabellerne er grundbeløbet pr. ton affald noget lavere end i eksemplet hvor der ikke tages hensyn til den allerede opsparede sikkerhedsstillelse.
I eksemplerne med og uden forrentning vil den samlede opsparede sikkerhedsstillelse være lig med den opsparede sikkerhedsstillelse i eksemplerne hvor der ikke tages hensyn til den allerede opsparede sikkerhedsstillelse.
7 Beregningseksempel på miljørisikovurdering
7.1 Indledning
Det er formålet med nærværende beregningseksempel at vise, hvorledes en konservativ og simpel miljørisikovurdering kan gennemføres, jf. retningslinierne angivet i deponeringsbekendtgørelsen.
Resultatet af miljørisikovurderingen skal i overgangsplanen danne grundlag for vurderingen af muligheden for at benytte reducerede krav til membran- og perkolatopsamlingssystemet.
Beregningseksemplet tager udgangspunkt i en forsimplet situation, hvor der umiddelbart under et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed findes et frit grundvandsspejl, jf. figur 7.1.
Figur 7.1:
Forudsætninger
Det forudsættes, at:
- der er en stationær strømning i det frie grundvandsmagasin under deponeringsanlægget
- der sker en udsivning af 5 % af den dannede perkolat fra deponeringsanlægget
- der sker en momentan opblanding af det udsivende perkolat med grundvandet
- der sker en yderligere opblanding i grundvandet nedstrøms deponeringsanlægget
- der ikke sker tilbageholdelse i jorden.
Beregningsgangen
Beregningen gennemføres i følgende to trin:
Trin 1:
Stofkoncentrationen beregnes i grundvandet under deponeringsanlægget i nedstrøms skel.
Trin 2:
Stofkoncentrationen beregnes i en afstand svarende til et års transportafstand (dog max. 100 m) fra deponeringsanlægget.
Vurderingen
Den beregnede stofkoncentration i grundvandet (hvor der tages højde for en eventuel baggrundskoncentration) sammenlignes med den tilladelige stofkoncentration i grundvandet i henhold til angivelserne i deponeringsbekendtgørelsen.
Resultatet
Hvis den beregnede stofkoncentration ikke overstiger den tilladelige stofkoncentration i grundvandet kan kravene til membransystemet under deponeringsanlægget reduceres i henhold til deponeringsbekendtgørelsen.
Ved kystnære deponeringsanlæg beregnes i stedet stofkoncentrationen i havet baseret på en initialfortynding i havet og resultatet sammenlignes med målsætningen (grænseværdierne) for havet, jf. bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.
7.2 Formelgrundlag Trin 1:
Forøgelsen af stofkoncentrationen under deponeringsanlægget, som følge af udsivningen, beregnes efter følgende formel, hvor C 2 betegner den resulterende kildestyrkekoncentration i nedstrøms skel på anlægget:
C 2 = C 1 * (A * I * r) / (b * h l * K * i)
Hvor C 2 = Forøgelsen af stofkoncentrationen i deponeringsanlægget nedstrøms skel
C 1 = Stofkoncentrationen i perkolatet.
A = Deponiets fladeareal (bredde x længde)
I = Nettoinfiltration pr. areal- og tidsenhed (nettoinfiltrationen = perkolatproduktionen)
r = Den procentdel af perkolatproduktionen der siver gennem membransystemet
b = Bredden af deponeringsanlægget på tværs af grundvandets strømningsretning
h l = Opblandingsdybden i grundvandsmagasinet i nedstrøms skel (se figur 7.1)
K = Den hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet.
i = Den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet
Det er forudsat for ovenstående formel, at der sker en momentan opblanding af det udsivende perkolat i opblandingsdybden, h l .
Opblandingsdybden i nedstrøms skel, h l , beregnes vha. Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG med udgangspunkt i en opblandingsdybde, h, i opstrøms skel på 0,25 m samt længden af deponeringsanlægget i grundvandets strømningsretning, l.
Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 2 , beregnes således som resultatet af en fortynding af det udsivende perkolat i grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget.
Mængden af udsivende perkolat beregnes som en procentdel af det producerede perkolat.
Grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget beregnes efter Darcy´s strømningsbetragtning ved hjælp af den hydrauliske gradient i strømningsretningen og grundvandsmagasinets hydrauliske ledningsevne.
Trin 2:
Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 3 , i afstanden x fra deponiets nedstrøms skel beregnes efter samme formel som angivet under Trin 1, hvor der tages udgangspunkt i en afstand svarende til et års transportafstand (dog max. 100 m) fra deponiet. Opblandingsdybden i denne afstand, h 2 , beregnes med JAGG programmet.
7.3 Gennemgang af modelparametre
I det følgende gennemgås datakrav til de enkelte modelparametre, som indgår i beregningsmodellen og der gives en anvisning til bestemmelsen af de relevante data.
Gennemgangen er opdelt i en redegørelse for vandbalance/toplagsberegning som indgår i bestemmelsen af perkolatproduktionen og dermed stofkoncentrationen i grundvandet under deponeringsanlægget, C 2 , samt en redegørelse for beregningen af forøgelsen af stofkoncentrationen (C 3 )i grundvandszonen.
7.3.1 Vandbalance/toplagsmodel
Nettoinfiltrationen til affaldet gennem deponeringsanlæggets top kan beregnes f.eks. på grundlag af en vandbalanceberegning for deponiets øverste lag.
Toplagsmodellen er en simpel vandbalancemetode for et deponeringsanlæggets toplag baseret på månedlige beregninger. Metoden tager udgangspunkt i vandbalanceligningen hvor nedsivningen til affaldet er beregnet ved:
I = N - E - OA +/- OP
hvor I = nettoinfiltration
N = nedbøren
EA = aktuel evapotranspiration
OA = overfladeafstrømningen
OP = ændring i opmagasineringen i toplaget
Følgende antagelser er nødvendige for at kunne gennemføre beregningerne:
1. Der ses bort fra overfladisk tilstrømning af regnvand eller smeltevand.
2. Den del af infiltrationen der potentielt kan fordampe vil fordampe. Hvis der for en given måned er et infiltrationsoverskud, så bidrager det til at nedsætte toplagets vanddeficit, eller hvis dette er nul til nedsivning til affaldet. Hvis der er et evaporationsoverskud, fordamper der vand fra toplaget, og der opbygges et vanddeficit (indtil det maksimale vanddeficit er nået).
3. Nedsivningen til affaldet bestemmes af toplagets månedlige vandoverskud.
I det følgende gennemgås de forskellige inputparametre i toplagsmodellen:
Nedbør
Nedbøren bør fastsættes på grundlag af registreringer fra lokale meteorologiske stationer, idet den arealmæssige variabilitet i nedbøren kan være meget stor. I det omfang der foretages lokale registreringer på deponeringsanlæggets egen vejrstation skal disse medtages i grundlaget.
Nedbørsværdierne skal korrigeres for vindfaktoren afhængig af målestationens placering.
Overfladeafstrømning
Overfladeafstrømning afhænger af toplagets komposition, stejlheden og beplantning ovenpå deponeringsanlægget og skal derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Evapotranspiration
Den potentielle fordampning måles og beregnes på meteorologiske målestationer ved statens forsøgsstationer som er fordelt over hele landet. Værdier for potentiel fordampning kan således for de enkelte målestationer indhentes for enkelte år eller som månedsnormal værdier over en 30 års periode fra 1961-90. Værdierne udgives af Danmarks Jordbrugsforskning i Jordbrugsmeteorologisk Årsoversigt.
På baggrund af den potentielle fordampning kan den aktuelle evapotranspiration beregnes f.eks vha. programmet EVACROP udviklet på den Kongelige Veterinære Landbohøjskole. Den aktuelle evapotranspiration kan alternativt skønnes på baggrund af den potentielle fordampning.
Opmagasinering
Opmagasineringen af vand i deponiets øverste lag udregnes ved sammenligning mellem det aktuelle og det maksimale vanddeficit, dvs.:
hvis VD a < ½VD m , så er E a /E p = 1
hvis VD a ³ ½VD m , så er E a /E p = 2*(1-Vd a /VD m )
hvor VD a = aktuel vanddeficit
VD m = maksimal vanddeficit
E a = aktuel fordampning
E p = potentiel fordampning
Vedrørende beregning af opmagasineringen og beregningsforudsætninger i øvrigt henvises til /3/.
7.3.2 Grundvand
Beregningerne af C 2 og C 3 er baseret på en række lokalitetsspecifikke hydrauliske parametre, som enten kan bestemmes ved målinger i felten eller ved erfaringsværdier.
Beregningen af C 2 er bl.a. baseret på bredden, b, af anlægget på tværs af grundvandets strømningsretning, hvorfor der kræves et detaljeret kendskab til strømningsretningen i grundvandet. Herudover kræves kendskab til den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet (i), den hydrauliske ledningsevne (K) samt opblandingsdybden (h) i grundvandet.
Strømningsretning og gradientforhold
Grundvandets strømningsretning og den hydrauliske gradient i området omkring deponeringsanlægget bestemmes på baggrund af pejlinger af trykniveauet i det grundvandsmagasin, hvortil udsivning af perkolat vil ske. I mange tilfælde vil der i forbindelse med tidligere undersøgelser og moniteringer være foretaget pejlinger og optegninger af potentialeforholdene i området, som kan benyttes.
I terrænnære sekundære grundvandsmagasiner vil grundvandsstrømmen ofte være rettet mod primære recipienter som vandløb, søer eller kyster. Dette er ikke altid tilfældet i primære grundvandsmagasiner, hvor grundvandsstrømmen er styret af mere regionale forhold, som f.eks. større drikkevandsindvindinger. Der kan derfor ikke siges noget generelt om strømningsretningen i grundvandet.
Hvor der ikke allerede foreligger pejlinger af grundvandsmagasinets trykniveau fra tidligere undersøgelser eller hvor disse er mangelfulde, anbefales det, at der gennemføres pejlinger i så mange boringer som muligt på og omkring deponeringsanlægget til fastlæggelse af grundvandets strømningsretning og gradientforhold.
Den hydrauliske gradient indgår i beregningen af størrelsen af strømningen i grundvandet. Gradienten bestemmes på baggrund af et potentialekort, hvor pejleresultater er optegnet og tolket ved iso-linier, som angiver trykniveauet i meter. Gradienten beregnes som forholdet mellem afstanden mellem 2 eller flere iso-linier og trykforskellen mellem iso-linierne, og ligger i mange tilfælde mellem 0,001 og 0,005.
Opblandingsdybde
Opblandingsdybden i grundvandet under deponeringsanlægget angiver den dybde, som påvirkes af det nedsivende perkolat. I Miljøstyrelsens risikovurderingskoncept /1/ angives opblandingsdybden under en forurenet lokalitet konservativt til 0,25 m.
I forbindelse med en miljørisikovurdering af et deponeringsanlæg sættes opblandingsdybden i opstrøms skel (h) til 0,25 m. Opblandingsdybden i nedstrøms skel (h l )beregnes herefter med Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG på baggrund af deponiets længde i grundvandets strømningsretning og den tilsvarende langsgående dispersivitet. Opblandingsdybden i nedstrøms skel benyttes herefter i beregningen af C 2 .
Hydraulisk ledningsevne
Den hydrauliske ledningsevne afhænger af geologien i det grundvandsmagasin, hvor strømningen foregår. I Vestjylland vil opblandingen og strømningen typisk foregå i et sand-/grusmagasin, mens den på øerne typisk vil foregå i et evt. morænedækket sand-/grusmagasin eller kalkmagasin.
Den hydrauliske ledningsevne kan enten bestemmes ved feltmålinger som prøvepumpning eller slugtest eller bestemmes ud fra erfaringsværdier for den pågældende magasintype.
I tilfælde hvor der ikke foreligger resultater fra tidligere feltundersøgelser af de hydrauliske forhold i grundvandsmagasinet, og hvor det vælges ikke at foretage nye feltundersøgelser, kan man i stedet benytte erfaringsværdier.
I tabel 7.3.2 er angivet et eksempel på tabelværdier for hydraulisk ledningsevne, som kan benyttes i tilfælde, hvor der ikke foreligger andre informationer. Værdierne er hentet fra Miljøstyrelsens risikovurderingsprogram JAGG, og er generelt sat på den sikre side for at undgå en overestimering af grundvandsstrømmen.
Tabel 7.3.2 Oversigt over erfaringsværdier for hydraulisk ledningsevne i henhold til Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG /1/.
7.3.3 Tilbageholdelse
Der kan ved optimale forhold i jorden under og omkring deponeringsanlægget ske en tilbageholdelse af stoffer i jorden, enten ved at stofferne bindes i jorden - adsorption - eller ved at der sker en mikrobakteriel omsætning af stofferne - bionedbrydning.
I det omfang, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for at disse forhold udgør en væsentlig faktor, kan dette medtages i vurderingen af forøgelsen af stofkoncentrationer i grundvandet som følge af perkolatudsivningen.
I det efterfølgende beregningseksempel er det på den sikre side udeladt at tage hensyn til evt. tilbageholdelse.
7.4 Beregningseksempel
7.4.1 Grundlaget for beregningseksemplet
I beregningseksemplet tages der udgangspunkt i et deponeringsanlæg med forhold svarende til principskitsen i figur 7.1 og som ligger mere end 100 m fra kysten.
Deponiets areal: A = 40.000 m 2
Bredde på tværs af grundvandets strømningsretning: B = 200 m.
Længde i grundvandets strømningsretning: L = 200 m.
Grundvandet forudsættes at strømme i et 10 m tykt sandlag med følgende karakteristika:
Hydraulisk ledningsevne K = 5x10 -4 m/s
Hydraulisk gradient i = 0,002
Dermed opnås en porevandshastighed på 105,1 m/år, hvilket betyder, at transportafstanden i grundvandet over et år er mere end 100 m.
I henhold til retningslinierne for en miljørisikovurdering, jf. deponeringsbekendtgørelsen, forudsættes 5% af den årligt producerede perkolatmængde tilført grundvandsmagasinet.
Perkolatdannelsen fastsættes ud fra den årlige nettoinfiltration:
Nettoinfiltrationen I = 200 mm/år.
For beregningseksemplet er der for nogle få udvalgte stoffer taget udgangspunkt i værdier for:
- baggrundskoncentrationerne i deponeringsanlæggets opland,
- stofkoncentrationerne i perkolatet og
- kvalitetskravene til drikkevand som angivet i nedenstående tabel 7.4.1. Det skal bemærkes, at baggrundsværdier og koncentrationer i perkolatet er fiktive værdier.
Tabel 7.4.1: Beregningsgrundlag
Parameter Baggrundskoncentration, C 0 Koncentration i perkolat, C 1 1) Drikkevandskvalitetskriterier, C k Maksimal acceptabel forøgelse af C 0 i x
Pb 2 m g/l 1000 m g/l 10 m g/l 8 m g/l
Cd 0,2 m g/l 100 m g/l 2 m g/l 1,8 m g/l
Cr 3 m g/l 1000 m g/l 25 m g/l 22 m g/l
COD 0,5 mg/l 5000 mg/l 3 mg/l 2,5 mg/l
1) Værdier for stærkt perkolat /2/)
7.4.2 Beregningen
Trin 1:
Perkolatkoncentrationen i grundvandet under deponeringsanlægget, C 2 , beregnes efter formlen for Trin 1.
Opblandingsdybden i nedstrøms skel, h l , er beregnet til 4,0 m i afstanden 200 m fra opstrøms skel i grundvandet strømningsretning.
C 2 = C 1 * (A * I * r) / (b * h l * K * i), dvs.:
C 2 = C 1 * (40.000*0,2*5%) / (200*4,0*5*10 -4 *0,002) * (3.600*24*365)
C 2 = C 1 * 0,016
Trin 2:
Med de angivne hydrauliske parametre er der med JAGG /1/ beregnet en fortyndingsfaktor på 7 mellem nedstrøms skel af deponeringsanlægget og det teoretiske beregningspunkt i en afstand af 100 m.
C 3 beregnes som:
C 3 = C 2 / 7
Resultaterne af beregningerne er angivet i tabel 7.4.1
Tabel 7.4.1. Beregningseksempel
Parameter Koncentration i perkolat, C 1 Forøgelse af koncentration under deponi, C 2 Forøgelse af koncentration 100 m fra anlæg, C 3 Maksimalt acceptabel forøgelse af C 0
Pb 1000 m g/l 16 m g/l 4,6 m g/l 8 m g/l
Cd 100 m g/l 1,6 m g/l 0,46 m g/l 1,8 m g/l
Cr 1000 m g/l 16 m g/l 4,6 m g/l 22 m g/l
COD 5000 mg/l 80 mg/l 22,9 mg/l 2,5 mg/l
Den maksimale acceptable forøgelse af stofkoncentrationen fremkommer som differencen mellem grænseværdien for stoffet i henhold til drikkevandskvalitetskriterierne og baggrundskoncentrationen.
Det fremgår, at for beregningseksemplet kan koncentrationerne af Pb, Cd og Cr accepteres i grundvandet, idet de ligger under den maksimale forøgelse af koncentrationer. Koncentrationen af COD overskrider den acceptable koncentration og udgør derfor en kritisk parameter.
Konklusion:
Betingelserne for at kunne reducere kravene til den geologiske barriere er således ikke tilstede for det valgte beregningseksempel.
7.5 Alternative beregningsmetoder
Den beskrevne beregningsmodel er et eksempel med en simpel hydrogeologisk model. Ofte vil de hydrogeologiske forhold være mere komplicerede, og det kan da være nødvendigt at gennemføre beregningerne med f.eks. en computerbaseret modellering af forholdene.
Beregningen kan også gennemføres som en tilbageberegning, hvor der med udgangspunkt i en maksimalt tilladelig forøgelse af koncentrationen i grundvandet kan beregnes en acceptabel perkolatkoncentration ved udledningen/udsivningen fra deponeringsanlægget. Der kan herefter foretages direkte sammenligninger mellem de faktisk målte perkolatkoncentrationer og den beregnede acceptable koncentration.
I forbindelse med en konsekvensvurdering af deponering af nye affaldstyper kan den specifikke acceptable stofflux fra et deponeringsanlæg beregnes med udgangspunkt i drikkevandskvalitetskriterier og vurderes i forhold til resultater fra kolonneforsøg og batch-udvaskningsforsøg. Denne beregningsmetode angiver således den samlede stofflux over hele udvaskningsforløbet.
De beskrevne beregningsmetoder forudsætter lineær strømning langs en lige strømlinie fra deponeringsanlægget, idet der ikke tages højde for tværgående spredning. Ønskes der en mere detaljeret analyse af en given perkolatfanes spredningsmønster, kan det komme på tale at opstille en egentlig grundvandsmodel f.eks i MODFLOW eller en tilsvarende computerbaseret modelberegning.
7.6 Referencer
/1/ Miljøstyrelsen, 1998. Vejledning nr. 6 og 7. Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind og appendikser.
/2/ Dansk Standard. 1999. Membraner til deponeringsanlæg, DS/INF 466.
/3/ Kjeldsen & Christensen, 1998: Deponering: Hydrologi. In: Red. Christensen, Affaldsteknologi.
8 Litteratur
Miljø- og Energiministeriet, 1997 : Miljøstyrelsens vejledning nr. 9; Vejledning i affaldsdeponering, Miljø- og Energiministeriet, September 1997.
DS/Info 466: Membraner til deponeringsanlæg, 1999:
Dansk Standard Informationsblad, 1. udgave 1999-08-16
Affaldsteknologi, Thomas H. Christensen (red.) og Teknisk Forlag A/S 1998 (ISBN 87-571-2148-6)
DAKOFA, 1985: Skrift nr. 1, 1985. "Grundvandskontrol ved kontrollerede affaldsdeponier".
Bilag 1
Bilag A
Procedure for godkendelse - nye anlæg
afs_1/del_1 Proceduren for godkendelse af de deponeringsanlæg der er omfattet af de nye regler i deponeringsbekendtgørelsen er ikke ens for alle anlæg. For nogle af anlægstyperne skal der under alle omstændigheder gennemføres en VVM-procedure forud for godkendelsesbehandlingen (se punkt 4.1). For andre anlæg skal der gennemføres en VVM-procedure hvis myndighederne vurderer at anlægget vil medføre væsentlige virkninger på miljøet (se punkt 4.2). De praktiske situationer hvor en VVM-procedure bliver aktuel er: 1. myndighederne godkender en udvidelse/ændring af deponeringsanlægget for at muliggøre deponering af farligt affald 2. myndighederne godkender en udvidelse/ændring af deponeringsanlægget der muliggør deponering af ikke-farligt affald og/eller inert affald 3. deponeringsanlægget har ikke den fornødne godkendelse til bestående drift. Om en af de nævnte situationer udløser en VVM-procedure afhænger af det enkelte deponeringsanlægs karakter (se punkt 3). ad 1) Er der tale om at godkende en udvidelse (kapacitet) eller en ændring (deponering af nye affaldstyper) af et bestående deponeringsanlæg, som deponerer farligt affald vil en VVM-redegørelse blive krævet (se punkt 3.1) ad 2) Er der tale om at godkende en udvidelse (kapacitet) eller ændring (deponering af nye affaldstyper) af et bestående deponeringsanlæg - som i øvrigt har den fornødne godkendelse - vil det udløse et krav om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure (se punkt 3.2) ad 3) Er der tale om at godkende overgangsplan for et deponeringsanlæg der ikke har den fornødne godkendelse til driften af anlægget vil godkendelsen kræve at der enten gennemføres en VVM-procedure (anlæg til farligt affald eller store deponeringsanlæg (se i punkt 3.1) eller at myndighederne vurderer om der er behov for en VVM-procedure (se punkt 3.2). Krav om godkendelse med VVM-procedure De mest miljøbelastende deponeringsanlæg er omfattet af krav om gennemførelse af en VVM-procedure forud for godkendelsen af det enkelte anlæg. Disse anlæg er: - anlæg til bortskaffelse af farlig affald ved deponering, - virksomheder eller anlæg som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld. De særlige regler om VVM-proceduren og kravene til de oplysninger som ansøgere skal indsende til myndighederne er beskrevet i Planlovens kap. 3 og 6 og endvidere i den såkaldte Samlebekendtgørelse (bekendtgørelse 428 af 4. juni 1999), hvor de detaljerede krav om indholdet i de oplysninger som ansøgere skal indsende til myndighederne er beskrevet. - En beskrivelse af det påtænkte anlæg. - En oversigt over de væsentligste alternativer.
afs_1/del_2 - En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg. - En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. - En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. - Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. - En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. En VVM-procedure med tilhørende godkendelsesprocedure forventes at tage 1-2 år fra ansøgningen bliver indgivet til myndighederne. Yderligere vejledning om VVM-proceduren og dennes indhold kan findes i Vejledning til Planloven samt ved henvendelse til det pågældende amt. I og med offentliggørelsen af VVM-redegørelsen skal der tillige offentliggøres et udkast til en miljøgodkendelse. De oplysninger der skal indsendes skal opfylde kravene i bilag 2 i den almindelige godkendelsesbekendtgørelse (bek. 646 af 29. juni 2001). De oplysninger der er tale om omhandler oplysninger om: - ansøger og ejerforhold - virksomhedens art - virksomhedens placering - virksomhedens etablering - virksomhedens indretning - virksomhedens produktion - valg af placering og valg af bedst tilgængelige teknik - forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger i forhold til - luftforurening - spildevand - støj - affald - jord og grundvand - til og frakørsel - forslag til egenkontrol og vilkår - driftsforstyrrelser og uheld - ikke-teknisk resumé.
1.1 Krav om godkendelse med screening i forbindelse med VVM-procedure
afs_2/del_1 Den største del af deponeringsanlæg er omfattet af krav om en forudgående vurdering (kaldet "screening") af hvorvidt de kan give anledning til væsentlige virkninger på miljøet. Myndighederne træffer på grundlag af 1. projektets karakteristika, 2. projektets lokalisering og 3. de særlige karakteristika ved miljøpåvirkningerne beslutning om der er behov for en VVM-procedure. Beslutter myndighederne at der er behov for en VVM-procedure behandles proceduren efter reglerne beskrevet under pkt. 3.1. De anlæg der er omfattet af kravet om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure er: - anlæg til bortskaffelse af affald I praksis betyder det at alle anlæg der deponerer affald - og som ikke er omfattet af reglerne omtalt i punkt 3.1 - er omfattet. Bedømmelsen af hvorvidt et deponeringsanlæg er omfattet af VVM-reglerne tager udgangspunkt i de oplysninger der skal indleveres i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Reglerne om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure er endvidere udstrakt til at omfatte: - ændringer eller udvidelser af alle anlæg (i dette tilfælde alle deponeringsanlæg), som allerede er godkendt, er udført eller ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet. I praksis betyder denne regel at en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure omfatter enhver ændring eller udvidelse af deponeringsanlæg, der kan være til skade for miljøet. Da stort set alle deponeringsanlæg giver anledning til påvirkning af jord og grundvand vil det betyde at alle anlæg vil blive omfattet af VVM-reglerne. 1.2 Krav om godkendelse med forudgående offentliggørelse af ansøgning og udkast til godkendelse. Visse deponeringsanlæg er omfattet af kravet om forudgående offentliggørelse af ansøgningen om godkendelse og udkast til godkendelse. Disse anlæg er mærket med et (i) i godkendelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse 646 af 29. juni 2001) bilag 1. Disse anlæg er: - anlæg til bortskaffelse af farlig affald ved deponering i eller på jorden, jf. metode D1, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen (bilag 1, pkt. K 1 b). Da anlæg til bortskaffelse af farligt affald altid er omfattet af VVM-proceduren (se punkt 3.1) er der ikke behov for at gennemføre en særskilt forudgående offentliggørelse af ansøgningen om godkendelse og udkast til godkendelse. Da offentliggørelsen af de samme oplysninger vil indgå i VVM-proceduren er der ikke behov for en yderligere forudgående offentliggørelsesprocedure.
afs_2/del_2 - deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (bilag 1, pkt. K 3 a). Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som ar en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons vil være omfattet af kravet om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure (se punkt 3.2). Når myndighederne i det enkelte tilfælde vurderer at der er behov for en VVM-procedure er der ikke behov for en forudgående offentliggørelse af ansøgning om godkendelse og udkast til godkendelse, da de selvsamme oplysninger indgår i VVM-proceduren. Når myndighederne i det enkelte tilfælde vurderer at der ikke er behov for en VVM-procedure skal ansøgningen om godkendelse og udkast til godkendelse offentliggøres. Dette gælder både i de situationer hvor der er tale om ansøgning om etablering et nyt deponeringsanlæg og ændringer eller udvidelser af bestående deponeringsanlæg, der kan have negativ indflydelse på mennesker eller miljø. Der er særlige krav til de oplysninger der skal offentliggøres.
Bilag 2
Bilag B Læsevejledning - overgangsplanen
Kriterier og prøvningsmetoder Kriterier og prøvningsmetoder Inert affald Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Indhold af organisk stof TOC £ 5,0 g/kg tør prøve kun for oxiderbart kulstof der ikke er elementært kulstof. (prEN 13137, aug. 1999) TOC £ 30 g/kg tør prøve - kun for oxiderbart kulstof der ikke er elementært kulstof. (prEN 13137, aug. 1999) Alle deponeringsegnede affaldstyper, der - ikke er farligt affald - ikke er deponeringsegnet inert eller mineralsk affald Affald der er defineret i § 3, stk. 1, nr. 2 i affaldsbekendtgørelsen Indhold af de specifikke organiske stoffer må ikke overskride de i vejl. nr. 6 tabel 6.1 og 6.4 angivne kriterier (passende screeningsmetode) Indhold af uorganiske sporelementer Stof Kriterie (mg/kg Technical Specifications) Arsen £ 20 Bly £ 40 Kadmium £ 0,50 Kobber £ 500 Krom, total £ 500 Krom, udvaskeligt (Cr VI) £ 20 Kviksølv £ 1 Nikkel £ 30 Zink £ 500 (AAS, ICP eller tilsvarende egnet metode efter oplukning i hht. DS 259. Inden oplukning skal 95% af prøven være < 0,125 m m) Indhold af udvaskelige uorganiske sporelementer Stof Kriterie (mg/kg TS) Klorid £ 150 Sulfat £ 250 Natrium £ 100 Arsen £ 0,008 Barium £ 0,3 Bly £ 0,01 Kadmium £ 0,002 Kobber £ 0,045 Krom, total £ 0,021 Mangan £ 0,15 Nikkel £ 0,01 Zink 0,1 (prEN 12457-3 juni 1998 første trin L/S=2, jf. bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål) (EN 12457-2 når denne forefindes) Indholdet af specifikke læs Kun een type i hvert læs Maksimalt 2-3 typer blandet i hvert læs Læs med deponeringsegnet inert og mineralsk affald, der ikke vurderes hensigtsmæssigt at sortere, når kildesortering ikke har været muligt
Overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg - hjælpeskema
afs_2/rk_1 Supplerende oplysninger iht. Deponeringsbekendtgørelsen Oplysninger iht. Godkendelsesbekendtgørelsen Reference / Kilde til information
afs_2/rk_2 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
afs_2/rk_3 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer
afs_2/rk_4 2) Listevirksomhedens navn, adresse, matrikel-nummer og P-nummer
afs_2/rk_5 3) Oplysninger om ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren: Navn, adresse og telefonnummer
afs_2/rk_6 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer
afs_2/rk_7 B. Oplysninger om virksomhedens art
afs_2/rk_8 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag l.
afs_2/rk_9 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed
afs_2/rk_10 7) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer
afs_2/rk_11 1. Oplysninger om deponeringsanlæggets placering C. Oplysninger om virksomhedens placering
afs_2/rk_12 8) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedensplacering. Oplysninger om virksomhedens placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. På planen angives placeringen i forhold til UTM-net ved koordinater for et veldefineret punkt, f.eks. hjørne af skel, samt højdekoter hvor det er relevant. Planen forsynes med en nordpil
afs_2/rk_13 9) Plan i passende målestok (f.eks. 1:500), der viser placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Planen skal forsynes med en nordpil
afs_2/rk_14 1.1 - afstanden fra deponeringsanlæggets afgrænsning til boligområder og rekreative områder, vandveje, vandområder herunder kystnære vandområder og andre landbrugs- og byområder 10) Angivelse af, hvilke planlægningsmæssige bestemmelser (regionplan, kommuneplan og lokalplan) der gælder for jet område, hvor virksomheden ligger/planlægges etableret, og for tilgrænsende områder samt redegørelse for den faktiske anvendelse af disse områder
afs_2/rk_15 1.3 - observerede overjordiske anlæg og kulturhistoriske monumenter
afs_2/rk_16 1.4 - vurdering af kendte jord- og grundvandsforureninger opstrøms lokaliteten
afs_2/rk_17 D. Oplysninger om etablering
afs_2/rk_18 11) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens §36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse
afs_2/rk_19 13. Oplysninger om nedlukning 12) Hvis virksomhedens drift er midlertidig, skal det forventede tidspunkt for virksomhedens ophør oplyses. Der skal samtidig redegøres for, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet ved virksomhedens ophør for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand
afs_2/rk_20 13.1 - et forslag til den fysiske udformning af det fremtidige terræn på deponeringsanlægget, incl. eventuel beplantningsplan
afs_2/rk_21 13.2 - slutafdækningens tæthed og udformning, jf. bilag 3, punkt 10
afs_2/rk_22 13.3 - om enheder/celler planlægges nedlukket i takt med, at deponeringen på enhederne/cellerne ophører
afs_2/rk_23 E. Tegninger over virksomhedens indretning
afs_2/rk_24 13) Tegning og snit i passende målestok, der viser produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Befæstede arealer skal også vises. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives dette
afs_2/rk_25 14) Tegning over kloakker, herunder sandfang og olieudskillere, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere
afs_2/rk_26 15) Tegning over interne transportveje og over placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald
afs_2/rk_27 16) Tegning der viser placeringen af skorstene og andre luftafkast
afs_2/rk_28 17) Tegning der viser placeringen af støj- og vibrationskilder
afs_2/rk_29 F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
afs_2/rk_30 18) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer, herunder mikroorganismer
afs_2/rk_31 19) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og -anvendelse, emissioner og affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet
afs_2/rk_32 20) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift
afs_2/rk_33 21) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg
afs_2/rk_34 15. Oplysninger om afspærring et program for deponeringsanlæggets kontrol- og adgangssystem, herunder foranstaltninger til at afsløre og forebygge illegal dumpning af affald 22) Den daglige driftstid for virksomheden. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Det skal angives, hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage
afs_2/rk_35 G. Oplysninger om valg af placering samt valg af bedste tilgængelige teknik
afs_2/rk_36 1.5 - de samlede natur-, miljø- og planlægningsmæssige overvejelser, der ligger til grund for den valgte placering 23) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser, jf. punkt 10
afs_2/rk_37 24) Redegørelse for i hvilket omfang det valgte projekt bygger på anvendelse af bedste Tilgængelige teknik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger
afs_2/rk_38 24.1) - om mulighederne for begrænsning af energi- og råvareforbruget, herunder om muligheder for at udnytte eventuel overskudsvarme andre steder i virksomheden
afs_2/rk_39 24.2) - om mulighederne for substitution af særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer
afs_2/rk_40 24.3) - om mulighederne for at optimere produktionsprocesserne, f.eks. ved benyttelse af lukkede systemer
afs_2/rk_41 24.4) - om mulighederne for at undgå affaldsfrembringelse, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, om mulighederne for genanvendelse og recirkulation og
afs_2/rk_42 24.5) - om mulighederne for at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik
afs_2/rk_43 24.6) - Redegørelsen skal tillige belyse de energimæssige konsekvenser ved den valgte teknologi, herunder om der er valgt den mest energieffektive teknologi
afs_2/rk_44 H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
afs_2/rk_45 H.1 Luftforurening
afs_2/rk_46 25) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 16. Der angives endvidere emissioner af lugtstoffer og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur. Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives
afs_2/rk_47 12.1.1 12.1.2 12. Oplysninger om gener og farer beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget som følge af - emission af lugte og støv - materialer, der transporteres med vinden 26) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder
afs_2/rk_48 12.1.5 12. Oplysninger om gener og farer beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget som følge af - dannelse af aerosoler
afs_2/rk_49 11. Oplysninger om kontrol med deponigas Ved ansøgning om godkendelse til deponering af affaldstyper med indhold af bionedbrydeligt affald skal angives en beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet i forhold til håndteringen af og kontrol med den dannede deponigas. Beskrivelsen skal omfatte:
afs_2/rk_50 11.1 - forventet indhold af bionedbrydeligt affald på de enkelte deponeringsenheder
afs_2/rk_51 11.2 - estimering af gasdannelse fra det deponerede affald
afs_2/rk_52 11.3 - beskrivelse af gasudluftningssystem, herunder opsamling med henblik på afbrænding/energiudnyttelse eller anden form for behandling
afs_2/rk_53 27) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg
afs_2/rk_54 28) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder
afs_2/rk_55 H.2 Spildevand
afs_2/rk_56 29) Oplysninger om mængde, sammensætning og udløbssteder for det spildevand virksomheden udleder, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer, samt mikroorganismer
afs_2/rk_57 29) Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer
afs_2/rk_58 H.3 Støj
afs_2/rk_59 12.1.3 12. Oplysninger om gener og farer beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget som følge af: - støj og trafik 31) Oplysninger om støj og vibrationer fra de enkelte kilder, herunder køretøjer, som er nævnt under punkt 17. Støjen angives som kildestyrker (lydeffektniveauer) for de enkelte støjkilder, baseret på støjgarantier, leverandøroplysninger eller erfaringsværdier
afs_2/rk_60 32) Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj
afs_2/rk_61 33) Beskrivelse af de valgte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed
afs_2/rk_62 12.1.4 12. Oplysninger om gener og farer beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget som følge af: - fugle, skadedyr og insekter,
afs_2/rk_63 Oplysninger til brug for klassificering og positivlister H.4 Affald
afs_2/rk_64 - hvilke affaldskategorier anlægget ønskes godkendelse til, 34) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne
afs_2/rk_65 - forslag til hvilke affaldstyper (inkl. relevant dokumentation, jf. bilag 1), der ønskes optaget på anlæggets positivliste, fordelt på de enkelte affaldskategorier, 35) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden
afs_2/rk_66 16. Oplysninger om midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald Ved ansøgning om godkendelse til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald skal følgende angives: 36) Oplysninger om indretning af oplagspladser for affald på virksomheden
afs_2/rk_67 16.1 - foranstaltninger, der er truffet med henblik på i videst muligt omfang at eliminere gasdannelse, som følge af omsætning af bionedbrydeligt affald,
afs_2/rk_68 16.2 - foranstaltninger til sikring af, at brændværdien af det oplagrede affald ikke reduceres som følge af, at der sker vandindtrængning i affaldet,
afs_2/rk_69 16.3 - foranstaltninger for at eliminere risici for brand eller eksplosioner i det oplagrede affald,
afs_2/rk_70 16.4 - beredskabsplan i tilfælde af, at der, på trods af diverse forholdsregler, alligevel opstår brand etc. i det deponerede affald, jf. punkt 12,
afs_2/rk_71 37) Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse
afs_2/rk_72 5. Oplysninger om geologi/geoteknik H.5 Jord og grundvand
afs_2/rk_73 5.1 - resultaterne af gennemførte geologiske og geotekniske undersøgelser på og omkring lokaliteten, herunder jordens bæreevne og sætningsegenskaber, naturlige lerforekomsters egnethed som geologisk barriere (jf. punkt 10) og råstofressourcernes forekomst og egnethed for udvinding,
afs_2/rk_74 5.2 - en vurdering af resultaterne af undersøgelserne
afs_2/rk_75 6. Oplysninger om hydrogeologi. Resultaterne af gennemførte hydrogeologiske undersøgelser omkring lokaliteten, herunder en beskrivelse af:
afs_2/rk_76 6.1 - grundvandsmagasiner, der er udnyttet eller egnet til vandindvinding,
afs_2/rk_77 6.2 - grundvandets transportveje mellem og i de enkelte magasiner samt til vådområder,
afs_2/rk_78 6.3 - lavpermeable lags egnethed som geologisk barriere,
afs_2/rk_79 6.4 - vandkvaliteten i de enkelte grundvandsmagasiner,
afs_2/rk_80 6.5 - muligheden for eventuelle afværgeforanstaltninger,
afs_2/rk_81 6.6 - placering af grundvandsmoniteringsboringer,
afs_2/rk_82 6.7 - vurdering af resultaterne af undersøgelserne.
afs_2/rk_83 10. Oplysninger om beskyttelse af jord og vand (membransystem) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelsen af jord, grundvand eller overfladevand, samt hvorledes der sikres en effektiv opsamling af det dannede perkolat. 38) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere
afs_2/rk_84 10.1 Geologisk barriere (sekundær membran) - resultater af forundersøgelser, - dimensionering, - opbygning og karakteristika, - beskrivelse af udførelse samt kontrolprocedurer ved eventuel etablering af kunstig barriere eller forstærkning af eksisterende barriere.
afs_2/rk_85 10.2 Bundmembran (primær membran) - resultater af forundersøgelser, - dimensionering, - opbygning og karakteristika, - membranarbejdets udførelse, - kontrolprocedurer vedrørende materialer og udførelse, - referencer.
afs_2/rk_86 10.3 Perkolatopsamlingssystem - dimensionering, - opbygning, - specifikationer og karakteristika, - placeringer af samle- og inspektionsbrønde, - beskrivelse af muligheder for vedligeholdelse.
afs_2/rk_87 10.4 Hvis der i ansøgningen lægges op til en reduktion i forhold til de i bilag 3, tabel 3 anførte krav til membransystemet, skal ansøgningen som minimum indeholde følgende oplysninger til brug for godkendelsesmyndighedens miljørisikovurdering: - en beskrivelse af de lokale geologiske forhold, herunder bestemmelse af hydraulisk ledningsevne for aktuelle magasiner, - en beskrivelse af de hydrogeologiske forhold ved den valgte lokalitet, - bestemmelse af baggrundsværdier for relevante stoffer, - oplysninger om udvaskningsegenskaber mv. for de affaldstyper der er omfattet af ansøgningen
afs_2/rk_88 10.5 Hvis deponeringsanlæggets membransystem er etableret med opadrettet vandtryk, skal ansøgningen indeholde alle relevante data til brug for godkendelsesmyndighedens vurdering af ind- og udsivningsforhold.
afs_2/rk_89 8. Oplysninger om vandkontrol og håndtering af perkolat
afs_2/rk_90 8.1 - foranstaltninger til at kontrollere vandmængder fra nedbør, som trænger ind i det deponerede affald
afs_2/rk_91 8.2 - foranstaltninger for at undgå, at overfladevand og/eller grundvand trænger ind i det deponerede affald
afs_2/rk_92 8.3 - foranstaltninger til at opsamle forurenet vand og perkolat
afs_2/rk_93 8.5 - foranstaltninger til at behandle opsamlet forurenet vand og perkolat fra deponeringsanlægget, så det behandlede vand/perkolat kan udledes
afs_2/rk_94 14.2 - forslag til perkolathåndtering
afs_2/rk_95 8.6 - beregning af de samlede perkolatmængder fra deponeringsanlægget på baggrund af anlæggets karakteristika samt nedbørsdata m.v.
afs_2/rk_96 9. Oplysninger om meteorologiske data
afs_2/rk_97 9.1 - beskrivelse af udstyr, der vil blive anvendt til registrering af de meteorologiske data
afs_2/rk_98 9.2 - beskrivelse af, i hvilken form de indsamlede data vil indgå i forhold til afrapporteringskrav over for tilsynsmyndigheden
afs_2/rk_99 H.6 Til- og frakørsel
afs_2/rk_100 12.1.2 beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget som følge af - støj og trafik 39) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
afs_2/rk_101 J. Forslag til vilkår og egenkontrol
afs_2/rk_102 45) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene. Egenkontrolvilkår bør indeholde:
afs_2/rk_103 45.1) Forslag til registrering af forbrug af råvarer, hjælpestoffer og energi.
afs_2/rk_104 7. Oplysninger om grundvandsmonitering (evt. recipientmonitering) Såfremt et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten eller evt. på inddæmmet areal, skal nedenævnte krav til oplysninger om grundvandsmonitering erstattes af krav til oplysninger til recipientmonitering. 45.2) Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder, prøvetagningshyppighed, analyseparametre og analysemetode.
afs_2/rk_105 7.1 - forslag til grundvandsmoniteringsprogram i deponeringsanlæggets drifts-, nedluknings- og efterbehandlingsperiode
afs_2/rk_106 14.1 - forslag til kontrol med perkolat, grundvand, overfladerecipienter, meteorologiske data, sætninger, deponigas m.v., jf. tillige punkt 7-9
afs_2/rk_107 7.2 - forventede tidspunkter for etableringen af grundvandsmoniteringsboringerne forinden affaldsdeponeringen
afs_2/rk_108 7.3 - forslag til etablering af moniteringsboringer til overvågning af: - grundvandsstrømningen (hastighed og retning) i det primære og eventuelt sekundære magasin under og omkring deponeringsanlægget, og - den naturlige, grundvandskemiske tilstand op- og nedstrøms samt under deponeringsanlægget
afs_2/rk_109 7.4 - angivelse af hvorvidt boringer fra grundvandsmoniteringen vil indgå i det kommende program for grundvandskontrol
afs_2/rk_110 7.5 - angivelse af om moniteringsboringerne er placeret eller påtænkes etableret på eller uden for deponeringsanlæggets areal, og om der i givet fald er indgået eller vil blive indgået aftale om den nødvendige rådighed
afs_2/rk_111 7.6 - metodebeskrivelse til etablering af grundvandskontrol og omfanget heraf på baggrund af det opstillede program for grundvandsmonitering
afs_2/rk_112 8.4 - forslag til kontrolprogrammer for perkolat og evt. overfladevand
afs_2/rk_113 11.4 Oplysninger om kontrol med deponigas - forslag til program for gasmonitering på og omkring deponeringsanlægget
afs_2/rk_114 14.1 - forslag til kontrol med perkolat, grundvand, overfladerecipienter, meteorologiske data, sætninger, deponigas m.v., jf. tillige punkt 7-9
afs_2/rk_115 14.3 - beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe-/inspektionsbrønde m.v. 45.3) Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger
afs_2/rk_116 45.4) Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne
afs_2/rk_117 45.5) Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning
afs_2/rk_118 K. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld
afs_2/rk_119 1.2 - risikoen for oversvømmelse, sætning eller jordskred på anlægget 46) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 20 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld
afs_2/rk_120 12.1.6 12. Oplysninger om gener og farer - beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget som følge af - eksplosion/brand 47) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld
afs_2/rk_121 12.2 12. Oplysninger om gener og farer - beredskabsplan, som skal tages i anvendelse, såfremt der opstår brand eller eksplosion på deponeringsanlægget 48) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø ved de under punkt 20 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld
afs_2/rk_122 49) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld
afs_2/rk_123 4. Oplysninger om uddannelse
afs_2/rk_124 4.1 - angivelse af hvordan det sikres, at såvel driftsledelse som personale opnår beviser for deres faglige og tekniske færdigheder inden for de fastsatte tidsfrister, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg
afs_2/rk_125 4.2 - angivelse af hvorvidt der ønskes dispensation inden for rammerne i ovennævnte uddannelsesbekendtgørelse, for en eller flere af deponeringsanlæggets medarbejdere med tilhørende dokumentation
afs_2/rk_126 4.3 - angivelse af hvem der varetager den daglige ledelse af anlægget
afs_2/rk_127 3. Oplysninger om sikkerhedsstillelse
afs_2/rk_128 3.1 - hvilken sikkerhedsstillelsesperiode, der er lagt til grund for beregningen af sikkerhedstillelsesbeløbet per ton affald for hver af de affaldskategorier, som anlægget ansøger om godkendelse til, herunder begrundelse for en eventuel fravigelse af den 30-årige periode, jf. § 11, stk. 2, nr. 4
afs_2/rk_129 3.2 - et forslag til størrelse af sikkerhedsstillelsesbeløb per deponeret ton affald fordelt på de affaldskategorier, som anlægget ansøger om godkendelse til
afs_2/rk_130 3.3 - hvilken form for sikkerhedsstillelse, som det pågældende anlæg ønsker at anvende, jf. § 13
afs_2/rk_131 3.4 - prognoser over den forventede årlige fordeling af deponeret affald på anlægget fordelt på affaldskategorier i hele anlægget driftsperiode
afs_2/rk_132 3.5 - detaljeret oversigt over nedlukningsomkostninger fordelt på enkeltposter, jf. bilag 5, punkt A, herunder hvornår omkostningerne forventes at forfalde
afs_2/rk_133 3.6 - detaljeret oversigt over efterbehandlingsomkostninger, fordelt på enkeltposter, jf. bilag 5, punkt B for hvert år i hele efterbehandlingsperioden
afs_2/rk_134 3.7 - den procentvise fordeling af såvel nedlukningsomkostninger som efterbehandlingsomkostninger på de affaldskategorier, som anlægget ansøger om at kunne modtage
afs_2/rk_135 L. Ikke-teknisk resume
afs_2/rk_136 50) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume
Bilag 3
Eksempeldel
Indhold IKKE TEKNISK RESUMÉ 1 INDLEDNING 1.1 BAGGRUND 1.2 FORMÅL 2 HANDLINGSPLAN/AKTIVITETSPLAN 3 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 3.1 LOVGRUNDLAG 3.2 PLANFORHOLD 4 BELIGGENHED OG LOKALISERING 4.1 DEPONERINGSANLÆGGETS LOKALISERING 4.2 DEPONERINGSANLÆGGETS OMGIVELSER 5 EJERFORHOLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE 5.1 DAGLIG LEDELSE 5.2 SIKKERHEDSTILLELSE 6 AFFALD 6.1 AFFALDSKATEGORIER OG -MÆNGDER 6.2 BEHANDLING OG OPLAGRING AF AFFALD 6.3 AFFALDSTYPER DER MODTAGES PÅ ANLÆGGET I DAG 6.4 FORSLAG TIL POSITIVLISTE 6.5 KONTROL VED AFFALDSMODTAGELSE 7 TEKNISK BESKRIVELSE 7.1 GENERELT 7.2 DEPONERINGSANLÆGGETS INDRETNING 7.3 DRIFT AF DEPONERINGSENHEDERNE 7.4 GASHÅNDTERING 7.5 MIDLERTIDIG OPLAGRING AF FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD 7.6 MASSESTRØMME OG PROCESSER 8 MILJØBESKRIVELSE 8.1 KLIMATISKE FORHOLD 8.2 GEOLOGI 8.3 HYDROGEOLOGI 8.4 RECIPIENTER (FERSKE OG MARINE) 9 FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER 9.1 SPREDNING AF MILJØBELASTENDE STOFFER VED AKTIV HENHOLDSVIS PASSIV DRIFT 9.2 PERKOLATMÆNGDER 9.3 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND VED AKTIV DRIFT 9.4 PÅVIRKNING AF VANDLØB OG OVERFLADERECIPIENTER 9.5 STØJ 9.6 SPILDEVAND/REGNVAND 9.7 LUGT 9.8 DEPONIGAS 9.9 RØG, STØV M.M. 9.10 PAPIR- OG PLASTFLUGT 9.11 SKADEDYR 9.12 DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD 10 RENERE TEKNOLOGI 11 FOREBYGGENDE OG AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER 11.1 PERKOLAT 11.2 SLUTAFDÆKING/RETABLERING 11.3 DRIFT 11.4 KONTROLPROGRAMMER 11.5 UDDANNELSE OG TRÆNING 12 MONITERINGS- OG KONTROLPROGRAM 12.1 AFFALD 12.2 POTENTIALEFORHOLD 12.3 PERKOLAT 12.4 GRUNDVAND 12.5 RECIPIENTER 12.6 EFTER ENDT DEPONERING 12.7 KRITERIER FOR AT GØRE AKTIVE SYSTEMER PASSIVE 12.8 STØJ 12.9 DEPONIGAS 12.10 DOKUMENTATION 13 REFERENCELISTE 14 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Beliggenhedsplan, 1:25.000 Bilag 2 Oversigtsplan, 1:10.000 Bilag 3 Beregning af sikkerhedsstillelse Bilag 4 Indretning af modtageområdet Bilag 5 Indretning af deponeringsanlægget Bilag 6 Geologisk snit Bilag 7 Placering af grundvandsboringer, Potentialeforhold Bilag 8 Slutafdækning - Retableringskoter Bilag 9 Dokumentation - Inert Affald Bilag 10 Dokumentation - Mineralsk Affald Bilag 11 Dokumentation - Blandet Affald Bilag 12 Støjberegning Bemærk: Kun Bilag 3 er vedlagt
Ikke-teknisk resumé Nærværende forslag til overgangsplan for Eksempelanlægget er udarbejdet i henhold til vejledningens hoveddel (Vejledning om udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg) samt i overensstemmelse med retningslinier beskrevet i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg (herefter benævnt deponeringsbekendtgørelsen). Overgangsplanen omhandler både Eksempelanlæggets gamle del og anlæggets nye del. Den gamle del af Eksempelanlægget er opdelt i 7 deponeringsenheder, mens den nye del er opdelt i 13 deponeringsenheder. Enhederne på den gamle del af Eksempelanlægget vil blive opfyldt og nedlukket inden den 16. juli 2009. I denne forbindelse vil interne veje, diverse aktiviteter samt diverse lagre placeret på den gamle del af Eksempelanlægget blive nedlagt/flyttet. Komposterings- og sorteringsanlæg, som er placeret på deponeringsenhederne E-G på den gamle del af anlægget, bibeholdes dog efter 2009. Kun 6 af de 13 deponeringsenheder på den nye del af Eksempelanlægget er etableret. Kun én af disse 6 deponeringsenheder (enhed 1) forventes at være nedlukket inden den 16. juli 2009. De 5 bestående deponeringsenheder på den nye del af Eksempelanlægget, der ønskes videreført efter den 16. juli 2009, kan videreføres inden for bekendtgørelsens rammer. Som følge heraf omfatter overgangsplanen ikke nogen beskrivelse af fysiske, udbedrende foranstaltninger på anlægget. Fremtidige deponeringsenheder på den nye del af anlægget vil blive etableret i henhold til deponeringsbekendtgørelsens krav. Der forventes kun etableret yderligere én ny deponeringsenhed (enhed 10) på den nye del af anlægget inden den 16. juli 2009. De øvrige 6 enheder vil således først blive etableret efter den 16. juli 2009, og er derfor kun beskrevet helt overordnet i overgangsplanen. Den nye del af Eksempelanlægget forventes at modtage deponeringsegnet affald indtil ca. år 2060. Overgangsplanen tager udgangspunkt i: - Eksempelanlæggets gældende miljøgodkendelse fra 1995 - Arbejdsinstrukser i Affaldsselskabets Miljøstyringshåndbog - Gennemført risikovurdering (fra år 2000) - Forslag til revideret kontrolprogram for anlægget (fra år 2000).
1 Indledning Nærværende overgangsplan for Eksempelanlægget er udarbejdet (i anonymiseret form) i henhold til vejledningens hoveddel ”Vejledning om udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg” samt i overensstemmelse med retningslinier beskrevet i deponeringsbekendtgørelsen. Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter, at alle bestående deponeringsanlæg skal revurderes. På baggrund af overgangsplanen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om deponeringsanlæggets fortsatte drift samt vilkårene herfor, herunder vilkårene for nedlukning og efterbehandling samt vilkår for eventuelle udbedrende foranstaltninger. Overgangsplanen indeholder alle relevante oplysninger, jf. bilag 2 i bekendtgørelsen nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (herefter benævnt godkendelsesbekendtgørelsen) samt supplerende oplysninger omfattet af bilag 2 i deponeringsbekendtgørelsen. Af overgangsplanen fremgår det endvidere, hvorledes Eksempelanlægget har tænkt sig at ændre driften med henblik på at kunne overholde deponeringsbekendtgørelsens krav. Den gamle del af Eksempelanlægget er opdelt i 7 deponeringsenheder (enhederne A-G), mens den nye del er opdelt i 13 deponeringsenheder (enhederne 1-13), hvoraf kun enhederne 1, 2, 3, 11, 12 og 13 allerede er etableret. Af disse enheder forventes alle bortset fra enhed 1 at være i drift efter den 16. juli 2009. Hvad angår deponeringsenhed 12 (der i dag anvendes til kompostering af have-/parkaffald), vil denne først blive ibrugtaget, når deponeringsenhed 11 er fyldt op, hvilket forventes at ske omkring år 2040. De bestående deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 16. juli 2009, kan alle videreføres inden for deponeringsbekendtgørelsens rammer. Der er ikke beskrevet gennemførelse af fysiske udbedrende foranstaltninger på anlægget i overgangsplanen. Deponeringsenhederne på den gamle del af Eksempelanlægget vil blive opfyldt og nedlukket inden den 16. juli 2009. I denne forbindelse vil interne veje, diverse aktiviteter samt diverse lagre placeret på den gamle del af anlægget blive nedlagt/flyttet. Komposterings- og sorteringsanlæg, som i dag er placeret på deponeringsenhederne E-G, bibeholdes dog efter 2009. Fremtidige deponeringsenheder (dvs. enhederne 4-10) vil blive etableret i henhold til deponeringsbekendtgørelsens krav. Kun enhed 10 forventes etableret inden den 16. juli 2009. De øvrige 6 enheder etableres således først efter den 16. juli 2009, og er derfor ikke beskrevet nærmere i eksempeldelen. Den nye del af Eksempelanlægget forventes at modtage deponeringsegnet affald indtil ca. år 2060.
1.1 Baggrund I 1981 meddelte Amtsrådet miljøgodkendelse til oprettelse af Eksempelanlægget (dengang som en ”kontrolleret losseplads”) til deponering af ca. 780.000 m 3 affald. En udvidelse af anlægget blev ibrugtaget primo 1996 i henhold til Amtsrådets miljøgodkendelse fra april 1995. Udvidelsen medførte et yderligere deponeringsvolumen på ca. 1,8 millioner m 3 . Miljøgodkendelserne blev givet på en række vilkår, hvoraf nogle er blevet ændret siden, ligesom der efterfølgende er blevet meddelt andre godkendelser til etablering af nye aktiviteter, anlæg m.m. I tabel 3.1, jf. afsnit 3.1.2, er vist en oversigt over samtlige meddelte godkendelser. Den gamle del af Eksempelanlægget er opdelt i 7 deponeringsenheder (enhederne A-G) og havde, jf. tabel 7.1 i afsnit 7.2.1, et restvolumen ultimo år 2000 på ca. 100.000 m 3 . Komposterings-/sorteringsaktiviteter – beliggende på enhederne E, F og G – bibeholdes efter den 16. juli 2009, mens øvrige aktiviteter nedlukkes/flyttes inden denne dato. Den nye del af Eksempelanlægget er opdelt i 13 deponeringsenheder (1-13). Jf. tabel 7.1, var der et restvolumen ultimo 2000 på den nye del af deponeringsanlægget på ca. 1,7 millioner m 3 . Den nye del af Eksempelanlægget forventes at være i drift frem til ca. år 2060. På baggrund af ovennævnte forventes det, at deponeringsenhederne 2-13 vil være i drift efter 16. juli 2009. En forudsætning for, at deponeringsenhederne kan videreføres er, at disse lever op til deponeringsbekendtgørelsens krav. Af Eksempelanlæggets miljøgodkendelse fra april 1995 fremgår det, at anlæggets deponeringsaktiviteter er omfattet af punkt K3a på listen over godkendelsespligtige virksomheder.
1.2 Formål Affaldsselskabet ønsker at videreføre den nye del af Eksempelanlægget efter 16. juli 2009. Det er således formålet med denne overgangsplan at give tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for dens revurdering af Eksempelanlægget således, at Affaldsselskabet kan opnå godkendelse til fortsat drift af den nye del af anlægget. Affaldsselskabet ønsker ikke at videreføre den gamle del af Eksempelanlægget. Det er derfor endvidere formålet med overgangsplanen at tilvejebringe alle relevante oplysninger i forhold til tilsynsmyndighedens revurdering af anlægget, herunder grundlaget for meddelelse af påbud om nedlukning og efterbehandling af anlæggets gamle del.
2 Handlingsplan/Aktivitetsplan Nærværende afsnit beskriver den handlingsplan/aktivitetsplan, som Affaldsselskabet påtænker at gennemføre for at sikre, at Eksempelanlægget bringes til at efterleve deponeringsbekendtgørelsens krav. Endvidere omfatter planen nogle fremtidige aktiviteter, der er uafhængige af bekendtgørelsens krav. Handlingsplanen/aktivitetsplanen er baseret på, at Eksempelanlæggets nye del videreføres efter den 16. juli 2009 – herunder at anlæggets samlede restvolumen rækker minimum 50 år frem i tiden. Handlingsplanen/aktivitetsplanen er opdelt i følgende 3 hovedemner: - Indretning - Uddannelse af personale - Beredskabsplan
Indretning
Indretning (Den gamle del ) Deponerings-enhed Aktivitet Tidspunkt for aktivitetens gennemførelse Henvisning til afsnit i overgangsplanen Enhed A Afvikling af PAJAP-grube og nedlægning af intern vej 2004 Afsnit 7.1 Færdiggørelse af slutafdækning 2004-2005 Afsnit 11.2 Enhed B Nedlægning af intern vej 2003 - Færdiggørelse af slutafdækning 2003-2004 Afsnit 11.2 Enhed C Nedlægning af intern vej 2002 - Færdiggørelse af slutafdækning 2002-2003 Afsnit 11.2 Enhed D Flytning af lager for brændbart affald 2008 Afsnit 7.5 Afvikling af lagre for afvandet slam 2008 Afsnit 7.1 Nedlægning af intern vej 2008 - Færdiggørelse af slutafdækning 2009 Afsnit 11.2 Enhed E Komposteringsanlæg nedlægges Efter 2009 Afsnit 7.1 Flytning af lager for brændbart affald 2006-2007 Afsnit 7.5 Afvikling af lagre for afvandet slam 2006-2007 Afsnit 7.1 Nedlægning af intern vej 2006-2007 - Færdiggørelse af slutafdækning 2007-2008 Afsnit 11.2 Potential deponeringsvolumen ved komposteringsanlæggets nedlæggelse udnyttes med ren jord Efter 2009 Afsnit 7.1 Enhed F Komposteringsanlæg nedlægges Efter 2009 Afsnit 7.1 Flytning af lager for brændbart affald 2004-2005 Afsnit 7.5 Afvikling af lagre for afvandet slam 2004-2005 Afsnit 7.1 Nedlægning af intern vej 2004-2005 - Færdiggørelse af slutafdækning 2005-2006 Afsnit 11.2 Potential deponeringsvolumen ved komposteringsanlæggets nedlæggelse opfyldes med ren jord Efter 2009 Afsnit 7.1 Enhed G Affaldssorteringsanlæg nedlægges Efter 2009 Afsnit 7.1 Modtageområdet ombygges bl.a. med ny brovægt. Intern adgangsvej nedlægges 2002-2003 Afsnit 7.1 Enheden færdigopfyldes med blandet affald og slutafdækning færdiggøres 2003-2005 Afsnit 11.2 Potential deponeringsvolumen mod adgangsvej (mod vest) og ved sorteringsanlæg opfyldes med ren jord Efter 2009 Afsnit 7.1
Indretning (Den nye del ) Deponerings-enhed Aktivitet Tidspunkt for aktivitetens gennemførelse Henvisning til afsnit i overgangsplanen Enhed 1 Færdigopfyldes med blandet affald ca. 2008 - Færdiggørelse af slutafdækning Inden 16. juli 2009 Afsnit 11.2 Enhed 2 Færdigopfyldes med blandet affald Efter 2009 - Færdiggørelse af slutafdækning Efter 2009 Afsnit 11.2 Enhed 3 Færdigopfyldes med blandet affald Efter 2009 - Færdiggørelse af slutafdækning Efter 2009 Afsnit 11.2 Enhed 10 Etableres i henhold til krav i deponeringsbekendtgørelsen 2007 Afsnit 7.2.1 Enhed 11 Færdigopfyldes med mineralsk affald Efter 2009 - Potential deponeringsvolumen mod adgangsvej (mod syd og øst) opfyldes med mineralsk affald ved afvikling af deponeringsanlægget Efter 2009 - Enhed 12 Overgår til mineralsk affald, når deponeringskapaciteten i Enhed 11 er udnyttet. (Anvendes p.t. til kompostering af have- og parkaffald.) Efter 2009 - Enhed 13 Enhed for inert affald (kun etableret delvist) Efter 2009 - Alle angivne tidspunkter er omtrentlige og er bl.a. baseret på skønnede fremtidige affaldsmængder og -typer.
Uddannelse af personale Driftspersonalet og ledelsen på deponeringsanlægget forventes at have erhvervet den nødvendige dokumentation for uddannelse på tidspunkterne anført i nedenstående tabel. Aktivitet Planlagt implementering (frist i bekendtgørelse) Henvisning Erhvervelse af dokumentation for uddannelse, A-bevis 2003 (1. juli 2004) Afsnit 11.5 Erhvervelse af dokumentation for uddannelse, B-bevis 2003-2004 (1. juli 2005) Afsnit 11.5
Beredskabsplan Deponeringsanlægget har allerede en beredskabsplan indarbejdet i den gældende driftsinstruks.
Eksempel: Aktivitets-/handlingsplanen for et deponeringsanlæg, hvor kravene i deponeringsbekendtgørelsen ikke giver anledning til væsentlige ændringer i anlæggets indretning og drift, kunne været angivet på en mindre detaljeret måde, som vist i tabel 2.1.
Tabel 2.1 Aktivitets-/handlingsplan for Eksempelanlæg-X Pkt. Aktivitet Økonomi Frist Ansvar Henvisning 2.1 Erhvervelse af dokumentation for uddannelse, A-bevis - 1/7-2004 Driftsleder Afsnit 11.5 2.2 Erhvervelse af dokumentation for uddannels , B-bevis - 1/7-2005 Driftsleder Afsnit 11.5
3 Lovgrundlag og planforhold
3.1 Lovgrundlag
3.1.1 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg Driften af Eksempelanlægget reguleres af bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.
3.1.2 Miljøbeskyttelsesloven Etablering og drift af Eksempelanlægget er omfattet af punkt K3a på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. anlæggets miljøgodkendelse fra april 1995. I henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og 9 er Amtsrådet godkendende og tilsynsførende myndighed. Tabel 3.1 giver en oversigt over Eksempelanlæggets godkendelser.
Tabel 3.1 Oversigt over Eksempelanlæggets godkendelser Dato: Godkendelse: Myndighed: 02.12.99 Justering af miljøgodkendelse på den gamle del af Eksempelanlægget (slutafdækning) Amtsrådet 13.09.99 Justering af miljøgodkendelse (affaldssorteringsanlæg) Amtsrådet 06.01.98 Justering af miljøgodkendelse (vilkår D 2) Amtsrådet 27.04.95 Miljøgodkendelse af udvidelse af Eksempelanlægget Amtsrådet 26.03.93 Justering af vilkår vedr. ændring af daglig afdækning Amtsrådet 13.12.93 Miljøgodkendelse til behandling af olieforurenet jord Amtsrådet 03.11.92/ 05.01.93 Miljøgodkendelse til deponering af asbest Amtsrådet 25.11.86 Justering af vilkår vedr. behandling af olieforurenet jord Amtsrådet 23.07.86 Miljøgodkendelse for deponering af asbest Amtsrådet 05.05.81 Godkendelse af kontrolleret losseplads på parcel af ejendommen matr. nr. 4, X-by, Sogn 1 Amtsrådet Den eneste miljøgodkendelse, der p.t. er underlagt retsbeskyttelse, er godkendelsen fra april 1995. Ingen af godkendelserne anført i tabel 3.1 er tidsbegrænsede.
3.1.3 Naturbeskyttelsesloven Eksempelanlægget er beliggende ca. 4,5 km fra Bugt 1 og er således ikke omfattet af lovens bestemmelser vedrørende strandbeskyttelse. Anlægget er ikke beliggende i nærheden af fredede områder, Ramsar etc. De nærmest beliggende fredede områder er med tilhørende fredningslinier angivet i bilag 2.
3.1.4 Landbrugsloven Jordbrugskommissionen har i 1997 forlænget den gældende fritagelse for landbrugspligten på Eksempelanlægget indtil 1. januar 2011.
3.2 Planforhold
3.2.1 Regionplan Området er beliggende i landzone og er i Amtets gældende regionplan udlagt som primært landbrugsområde. Med en afstand til Bugt 1 på ca. 4,5 km er Eksempelanlægget placeret inden for en 2 km bred zone umiddelbart bag den 3 km brede kystnærhedszone.
3.2.2 VVM Der er ikke udarbejdet VVM-redegørelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Eksempelanlægget. Eksempel på anden VVM tekst (Eksempelanlæg X): Amtsrådet har i år 2000 foretaget en VVM-screening af den planlagte ibrugtagning af allerede godkendte, men ikke etablerede dele af Eksempelanlæg-X. Baseret på screeningen har Amtsrådet besluttet, at der i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) er VVM-pligt for de planlagte fremtidige deponeringsenheder. Eksempelanlæg X har ikke rejst indsigelse overfor Amtsrådets beslutning, og har igangsat udarbejdelse af VVM-redegørelse for de pågældende deponeringsenheder .
3.2.3 Kommune- og lokalplan Eksempelanlægget er beliggende i Kommune 1 og er omfattet af lokalplan nr. X.
4 Beliggenhed og lokalisering Eksempelanlægget er beliggende på adressen: xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Telefon: xx xx xx xx Deponeringsanlægget inkl. adgangsvej er beliggende på matr. nr. xx, X-By, Sogn 1. P-nummer: x.xxx.xxx.xxx. Eksempelanlæggets placering fremgår af beliggenhedsplanen i bilag 1. Eksempelanlægget ligger ca. 4 km syd for By 1, umiddelbart nord for T. Mose og D. Have, som er tilgroet skov. Deponeringsanlægget er placeret tæt på kysten, ca. 4,5 km fra Bugt 1.
4.1 Deponeringsanlæggets lokalisering Anlæggets placering blev valgt grundet områdets geologi og hydrogeologi, som gør lokaliteten velegnet til etablering og drift af et deponeringsanlæg (se afsnit 8.2 og 8.3). Der er ingen risiko for oversvømmelse, sætning eller jordskred på anlægget. Eksempelanlægget er placeret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, og der er ikke udlagt områder med drikkevandsinteresser nedstrøms for anlægget. Med de gunstige forhold hvad angår områdets geologi og hydrogeolog, placeringen ca. 1,5 km bag kystnærhedszonen, samt den store restkapacitet på ca. 1,8 millioner m 3 (ultimo år 2002) i allerede godkendte deponeringsenheder, ønsker Affaldsselskabet at videreføre den nye del af deponeringsanlægget efter 16. juli 2009.
4.2 Deponeringsanlæggets omgivelser
4.2.1 Beboelse og erhverv i området Omkringliggende områder er landbrugsområder med spredt bebyggelse. Afstanden til nærmeste boliger er ca. 200 m i nordlig, vestlig og sydvestlig retning. Der henvises til beliggenhedsplanen i bilag 1. Der er hverken kort- eller langsigtede planer for byudvikling i området.
4.2.2 Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg Der er ingen vandindvindings- eller vandforsyningsanlæg i deponeringsanlæggets nærhed eller nedstrøms anlægget i retning mod Bugten.
4.2.3 Rekreative arealer, vandområder mv. Eksempelanlægget ligger umiddelbart nord for T-mose og den fredede skov D-have. Umiddelbart øst for anlægget ligger L-å.
4.2.4 Overjordiske anlæg og kulturhistoriske monumenter, mv. Udover de bestående deponeringsenheder findes der vejebod, mandskabshus, garage, vaskeplads, 2 pumpestationer samt sorteringsanlæg på Eksempelanlægget. I forbindelse med etableringen af deponeringsenheder på den nye del af Eksempelanlægget, er der foretaget omfattende arkæologiske undersøgelser, som viser, at området har været beboet allerede fra omkring det 2. århundrede. Der findes ingen kulturhistoriske monumenter i nærheden af Eksempelanlægget.
5 Ejerforhold og sikkerhedsstillelse Eksempelanlægget inkl. areal og adgangsvej ejes af Affaldsselskabet, som er et fælleskommunalt affaldsselskab, der ejes af 13 kommuner beliggende i Amtet og i Amt X. Affaldsselskabet er beliggende på adressen: xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Telefon: xx xx xx xx Virksomhedens CVR- nummer: xx xx xx xx. Kontaktperson: Sektionsleder X.X. Telefon: xx xx xx xx
5.1 Daglig ledelse Den daglige ledelse på Eksempelanlægget forestås af anlæggets formand i samråd med Affaldsselskabets Sektion for deponering. Sektionslederen har det overordnede ansvar for kontakt til tilsynsmyndigheden og offentligheden, herunder for udarbejdelse af og opfølgning på miljøansøgninger m.v. Anlæggets formand har ansvaret for den daglige drift af Eksempelanlægget, herunder gennemførelsen af moniterings- og kontrolprogrammer.
5.2 Sikkerhedsstillelse
5.2.1 Sikkerhedsstillelsesperiode Sikkerhedsstillelsesperioden er baseret på, at der som udgangspunkt skal foretages efterbehandling af deponeringsanlæggets deponeringsenheder i 30 år efter nedlukningen af den enkelte enhed. Ud fra miljø- og sundhedsmæssige overvejelser og baseret på den fremtidige monitering af indholdet af forurenende stoffer i perkolatet, kan det vise sig nødvendigt at forlænge (evt. forkorte) efterbehandlingsperioden. For blandet og mineralsk affald er der ingen umiddelbare grunde til at forkorte perioden, mens det i de fleste tilfælde vil være relevant med en kortere efterbehandlingsperiode for deponeringsenheder for inert affald. Baseret på resultater fra moniteringer af perkolatsammensætningen fra allerede deponeret inert affald på Eksempelanlægget, resultater fra indledende udvaskningsforsøg samt erfaringsdata fra litteraturen vurderes det, at efterbehandlingsperioden for deponeringsenheder med inert affald maksimalt vil være 15 år. Den relevante dokumentation fremgår af bilag 9. På baggrund af ovenstående overvejelser er følgende efterbehandlingsperioder lagt til grund for beregning af Eksempelanlæggets samlede sikkerhedsstillelse: - Deponeringsenheder for blandet affald 30 år - Deponeringsenheder for mineralsk affald 30 år - Deponeringsenheder for inert affald 15 år
5.2.2 Sikkerhedsstillelsesbeløb Eksempelanlægget vil etablere sikkerhedsstillelse efter retningslinier og krav i deponeringsbekendtgørelsen for de deponeringsenheder, der videreføres efter 16. juli 2009. Dette omfatter deponeringsenhederne 2, 3, 10, 11 og 13 på anlæggets nye del. Deponering af affald på deponeringsenhederne A-G på den gamle del af Eksempelanlægget er ikke medtaget i beregningen af sikkerhedsstillelsen, da disse enheder vil være nedlukket inden den 16. juli 2009. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen og grundbeløbet per tons affald er beregnet separat for hver af de affaldskategorier, som Eksempelanlægget ønsker at modtage til deponering på anlæggets nye del – dvs. såvel før som efter den 16. juli 2009. Beregningerne omfatter således affaldskategorierne inert affald, mineralsk affald samt blandet affald. I beregningen af sikkerhedsstillelsen indgår endvidere det affald, der allerede er deponeret på de deponeringsenheder, der videreføres efter den 16. juli 2009. Et opsummerende skema og de bagvedliggende beregninger er vedlagt overgangsplanen i bilag 3. Ved beregningen af sikkerhedsstillelsen er der taget højde for de fremtidige forventede omkostninger til nedlukning og efterbehandling. Grundbeløbet per tons affald er beregnet med udgangspunkt i den samlede sikkerhedsstillelse, der skal være til stede (opsparet), når deponeringsenhederne/anlægget nedlukkes. Endvidere indgår følgende parametre i beregningerne: - Den årlige prisudvikling - Den årligt deponerede affaldsmængde fordelt på de 3 kategorier - Deponeringsanlæggets restkapacitet - Forrentning af den opsparede sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen opbygges kvartalsvis i takt med, at der deponeres affald på Eksempelanlægget. Grundbeløbet per tons affald reguleres én gang årligt.
5.2.3 Valgt sikkerhedsstillelsesform Sikkerhedsstillelse vil ske på en konto i et pengeinstitut, hvilket er én af de godkendte former for sikkerhedsstillelse, jf. § 13, stk. 2 i deponeringsbekendtgørelsen. Dokumentation for den stillede sikkerhed vil årligt blive indsendt til tilsynsmyndigheden.
6 Affald 6.1 Affaldskategorier og -mængder Anlægget ønsker at kunne deponere følgende affaldskategorier: - Blandet affald - Mineralsk affald - Inert affald Ud fra prognoser om affaldsmængdernes udvikling er de årlige forventelige affaldsmængder angivet i tabel 6.1.
Tabel 6.1 Affaldsmængder (tons/år) Affaldskategori 2000 2001 2002 2003-2060 Blandet affald: 30.659 25.513 17.500 17.500 Mineralsk affald: 8) 604 357 3.500 3.500 Inert affald: 4.459 6.257 14.000 14.000 Deponeringsegnet affald i alt (tons): 35.722 32.137 35.000 35.000 6.2 Behandling og oplagring af affald Eksempelanlægget ønsker at fortsætte med modtagelse af visse typer affald til sortering eller anden forarbejdning inden fraførsel til genanvendelse, forbrænding eller oparbejdning, henholdsvis inden deponering på en deponeringsenhed på anlægget. De affaldstyper, der behandles og oplagres på deponeringsanlægget, er angivet i tabel 6.2.
Tabel 6.2 Behandling og oplagring af affald EAK kode Affaldstype - Affald der skal forsorteres inden deponering, genanvendelse eller anden slutdisponering (f.eks. afvist blandet affald) - Udsorteret affald (før fraførsel til genanvendelse eller anden slutdisponering) - Forbrændingsegnet affald før balletering - Balleteret forbrændingsegnet affald 20 02 02 Jord/grus før anvendelse som driftsmidler 20 02 01 Haveaffald før kompostering - PVC plast - Imprægneret træ
6.3 Affaldstyper der modtages på anlægget i dag I tabel 6.3 er angivet de affaldstyper, som Eksempelanlægget i dag er godkendt til at modtage.
Tabel 6.3 Affaldstyper der p.t. kan modtages på Eksempelanlægget Affaldstype – Blandet Affald - Ubrændbart, forsorteret industriaffald og storskrald - Slam og sand fra rensningsanlæg til husspildevand. Slammet skal være afvandet til et tørstofindhold på mere end 15% og stabiliseret, så det ikke giver anledning til væsentligt lugtgener - Bygge- og anlægsaffald - Vejopfej - Filterslam fra drikkevandsrensning - Rabatjord - Støbesand - Gipsaffald. - Glas - Gasbeton - Afhærdet glasuld - Forsorteret affald fra bilfragmentering - Slam fra vejbrønde, sandfang og rensebrønde
6.4 Forslag til positivliste Deponering af affald på Eksempelanlægget ønskes fremover foretaget efter følgende forslag til positivliste – fordelt på henholdsvis inert affald (tabel 6.4.1), mineralsk affald (tabel 6.4.2) og blandet affald (tabel 6.4.3):
Tabel 6.4.1 Forslag til positivliste - Inert affald EAK kode Affaldstype 10 11 02 Affaldsglas fra fremstilling af glasprodukter 10 11 03 Affaldsglasbaserede fibermaterialer 20 01 02 Glasskår fra separat indsamling 20 02 02 Jord og sten (have- og parkaffald) I bilag 9 er gengivet resultaterne fra indledende udvaskningsforsøg mv., der godtgør, at de pågældende affaldstyper overholder deponeringsbekendtgørelsens kriterier for inert affald. I bilag 9 er endvidere gengivet resultater fra moniteringer af perkolatsammensætningen fra allerede deponeret inert affald på Eksempelanlægget samt diverse relevante data fra litteraturen. For de affaldstyper, hvor der endnu ikke er foretaget udvaskningsforsøg mv., vil disse blive gennemført inden den pågældende affaldstype modtages til deponering på anlægget. Tabel 6.4.2 indeholder et forslag til positivliste for enheder for mineralsk affald.
Tabel 6.4.2 Forslag til positivliste - Mineralsk affald EAK kode Affaldstype 02 04 01 Jord fra rengøring og vask af roer 2) 10 01 00 Flyveaske fra kul 10 01 03 Flyveaske fra tørv 10 01 98 Flyveaske fra træ og energiafgrøder 2) 10 09 03 Ovnslagge 2) 10 09 12 Støbesand (jernstøberi) 2) 10 11 03 Glasuld 1) 17 01 04 Gipsaffald 17 01 05 Asbestholdigt bygningsaffald 1) 17 06 01 Isolationsmateriale indeholdende asbest 1) 17 06 04 Isolationsmateriale, bortset fra affald indeholdende farlige stoffer 2) 17 06 05 Asbestholdige byggematerialer 2) 17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, støvende 1) 19 01 02 Jernholdigt materiale fjernet fra slagge 19 01 03 Flyveaske fra biobrændsler (Halmaske) 19 09 02 Filterslam fra drikkevandsrensning 2) 20 02 03 Jordfyld/rabatjord 2) 1) Eksempelanlægget ønsker at få optaget mineraluld og asbestaffald på anlæggets positivliste for mineralsk affald – naturligvis under forudsætning af, at den danske implementering af deponeringsdirektivets bilag åbner mulighed herfor. 2) Bestemmelser af affaldstypernes indhold af TOC (Total Organisk Kulstof) fremgår af bilag 10. For de affaldstyper, hvor der endnu ikke er foretaget analyser, vil disse blive gennemført inden den pågældende affaldstype modtages til deponering på anlægget. Tabel 6.4.3 indeholder et forslag til positivliste for enheder med blandet affald.
Tabel 6.4.3 Forslag til positivliste - Blandet affald EAK kode Affaldstype 02 04 99 02 06 01 02 06 99 Sukkerholdigt affald 19 08 01 Slam (rensning af spildevand) 19 08 02 Affald fra sandfang (rensning af spildevand) 19 08 05 Ristestof (rensning af spildevand) 19 12 03 Ikke-jernmetal – rest fra sortering af affald 19 12 09 Mineraler (f.eks. sand, sten) 19 12 12 Deponeringsegnet rest fra forsortering af storskrald Deponeringsegnet rest fra forsortering af bygge- og anlægsaffald Deponeringsegnet affald fra sorteringsanlægget på Eksempelanlægget 19 12 12 Blandinger af materialer (sorteringsrest) fra mekanisk behandling af affald uden farlige stoffer 20 03 03 Vejopfej Resultater af TOC-bestemmelser for enkelte af de i tabel 6.4.3 anførte affaldstyper samt øvrige relevante oplysninger om affaldstypernes indhold af forurenende stoffer fremgår af Bilag 11.
Eksempel på anden opstilling af positivliste:
Tabel 6.1 Forslag til positivliste over affaldstyper (blandet affald) der ønskes deponeret Affaldstype Affaldsproducent Fraktioner Alm. deponeringsegnet, ikke-forbrændingsegnet affald Eksempelkommune X samt Aftalekommune m.fl. Ved deponeringsegnet affald forstås affald, som ikke er omfattet af miljølovens krav om frasortering til genanvendelse, specialbehandling eller forbrænding. Affaldet kan bestå af følgende fraktioner: Sorteret storskrald, træstød, gadeopfej, sand fra renseanlæg og rendestensbrønde, sandblæsningsmidler, traktordæk. Ikke-forbrændingsegnet restaffald Eksempelkommune X Ikke-brændbare materialer fra genbrugsstationen. Usorteret bygningsaffald (ikke forbrændingsegnet og genanvendeligt) Eksempelkommune X samt Aftalekommune m.fl. Gasbeton, Leca, mørtel, imprægneret træ, PVC (ikke genanvendeligt), ikke-forbrændingsegnet isoleringsmateriale, gipsplader, glas (hærdet, lamineret og trådglas), sanitetsporcelæn, kakler og fliser. Ikke-støvende asbestaffald, lettere forurenet beton og tegl, samt planglas m.m. Afvandet spildevandsslam Eksempelkommune X Slam med TS > 15% og ristestof fra renseanlæg. Kalkstabiliseret el. aerobt/anaerobt stabiliseret slam. Afvandet spildevandsslam Aftalekommune m.fl. Slam med TS > 15%. Kalkstabiliseret el. aerobt/anaerobt stabiliseret slam. Forurenet jord *1 Eksempelkommune X Relevante analyseresultater skal altid foreligge inden evt. tilladelse gives. Restprodukter fra kraftværker m.m. Eksempelkommune X Flyveaske m.m. Analyseresultater skal altid foreligge inden evt. tilladelse gives. Andet affald. Eksempelkommune X Affald som ikke er omfattet af positivlisten og som ønskes deponeret skal godkendes særskilt. * 1 Tilladelse kan gives i henhold til "Retningslinier for anvendelse og deponering af forurenet og renset jord", Amtsråd, januar 19XX.
6.5 Kontrol ved affaldsmodtagelse På Eksempelanlægget vil der kun blive modtaget affald, der bliver optaget på anlæggets positivliste. Følgende forhold vil blive kontrolleret ved affaldsmodtagelsen: - Der skal fra affaldsproducenten/leverandørens side foreligge den nødvendige dokumentation til kategorisering af affaldet. - En visuel kontrol af læssene (såvel ved modtagelsen som ved aflæsning på affaldstippen) til sikring af, at affaldet svarer til det deklarerede. - Et læs med inert affald accepteres kun til deponering, hvis læsset alene indeholder een type inert affald. - Et læs med mineralsk affald accepteres kun til deponering, hvis læsset indeholder maksimalt tre forskellige typer mineralsk affald. - Læs med blandet affald accepteres ikke, hvis affaldet opfylder kriterierne for deponeringsegnet inert eller mineralsk affald, eller hvis læsset indeholder farligt affald. - Læs med blandet affald, der indeholder inert og/eller mineralsk affald, accepteres kun, såfremt en kildesortering ikke har været mulig og det samtidigt (ud fra en ressource- og omkostningsmæssig betragtning) ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage udsortering. Eksempelanlægget vil foretage registrering af alt affald modtaget til deponering – herunder opgørelse af mængder (fordelt på kategorierne inert/mineralsk/blandet), dato for modtagelse, karakteristika og oprindelse, affaldsproducent samt hvilken deponeringsenhed affaldet er anvist til.
7 Teknisk beskrivelse
7.1 Generelt Eksempelanlæggets overordnede indretning er vist i bilag 2. Tilkørsel til anlægget sker fra X-vej. Fra indkørslen til anlægget fører en adgangsvej frem til forpladsen/modtageområdet, hvor der er indrettet brovægt og parkeringsareal. I forbindelse med modtageområdet ligger endvidere mandskabsbygning og garage med vaskeplads. Indretning af modtageområdet er vist i bilag 4. Modtageområdet er planlagt ændret således, at brovægten placeres i nord-sydlig retning i flugt med tilkørselsvejen. Ny vejebod og administrationsbygning etableres i forbindelse hermed. Adgangsvejen, som er anlagt i det nordvestlige hjørne af deponeringsenhed G, nedlægges. Omlægning af modtageplads m.m. forventes at være afsluttet i 2003. Deponeringsområdet er opdelt i den gamle del med 7 deponeringsenheder (enhederne A-G) henholdsvis den nye del med 13 deponeringsenheder (enhederne 1-13). Opdelingen i relativ små deponeringsenheder er gjort med henblik på trinvis opstart samt mulighed for separat deponering af de enkelte affaldstyper. På den gamle del af Eksempelanlægget er der følgende aktiviteter: - Kompostering af have- og parkaffald (enhederne E og F) - Affaldssorteringsanlæg (enhed G) - Behandling af lettere olieforurenet jord, PAJAP-grubbe (enhed A) - Mellemlagring af balleteret brændbart affald herunder plads til opstilling af neddeler, balleteringsmaskine samt modtageområde for brændbart affald (enhederne D, E, F og G) - Oplagring af PVC-affald og imprægneret træ (enhed E) - Oplagring af afvandet spildevandsslam (enhederne D og E) Komposteringsanlæg og affaldssorteringsanlæg bibeholdes, mens øvrige aktiviteter afsluttes eller flyttes inden den 16. juli 2009. Med undtagelse af arealet for kompostering og affaldssortering vil hele den gamle del af deponeringsanlægget være slutafdækket inden den 16. juli 2009, jf. afsnit 12.2. Skråninger (anlæg ca. 1:1) ud mod komposterings- og affaldssorteringsarealet afdækkes midlertidigt med ca. 1 m jord inkl. muld og græssåning. Når komposterings- og affaldssorteringsanlægget engang nedlægges, vil der blive opfyldt med ren jord til et niveau svarende til slutretableringsplanen ekskl. slutafdækningslaget, jf. bilag 8. Hele deponeringsanlægget er indhegnet og aflåst uden for arbejdstiden. Der er altid opsyn på pladsen i åbningstiden.
7.1.1 Åbningstid Åbningstider for deponeringsanlægget: Mandage - torsdage 7.00 – 15.30 Fredage 7.00 – 14.30 Lørdag 7.00 – 12.30 Søn- og helligdage Lukket Der forekommer ikke støjende aktivi t eter på deponeringsanlægget uden for åbningstiden.
7.2 Deponeringsanlæggets indretning I bilag 5 er vedlagt en detaljeret plan over Eksempelanlæggets indretning.
7.2.1 Opdeling i deponeringsenheder De bestående deponeringsenheders betegnelser, størrelse, anvendelse og planlagte driftsperiode er anført i tabel 7.1.
Tabel 7.1 Opdeling i deponeringsenheder og deponeringsdata Deponeringsenhed Størrelse Kapacitet Deponerede affaldsmængder (Ultimo 2000) Affaldstype/ anvendelse Driftsperiode (ha) (m³) (m³) Start Nedlukning (forventet) A 2,2 150.000 150.000 Blandet affald 1982 1984 B 1,1 70.000 70.000 Blandet affald 1985 1986 C 1,1 70.000 70.000 Blandet affald 1986 1987 D 1,4 100.000 100.000 Blandet affald 1987 1989 E 1,7 110.000 100.000 Blandet affald/ kompostering 1990 (2009) F 2,2 120.000 90.000 Blandet affald/ kompostering 1991 (2009) G 2,4 140.000 80.000 Blandet affald/ sorteringsanlæg 1993 (2009) Gl. del i alt 12,1 760.000 660.000 1 1,5 97.000 51.275 Blandet affald 1997 (2009) 2 1,5 154.000 37.277 Blandet affald 1999 (efter 2009) 3 1,2 180.000 Blandet affald 2002 (efter 2009) 10 1,2 187.000 Inert affald 2009 (efter 2009) 11 1,0 119.000 254 Mineralsk affald 2000 (efter 2009) 13 1,4 94.000 6.530 Inert affald 1999 + 2002 (efter 2009) Ny del - i drift inden 16. juli 2009 7,8 831.000 95.336 Ny del – først i drift efter 16. juli 2009 8,1 947.000 Anlæg i alt 28,0 2.538.000 755.336
7.2.2 Membransystemet
7.2.2.1 Nuværende opbygning Det fremgår af tabel 7.2 hvilke membrantyper, der er anvendt på de bestående deponeringsenheder.
Tabel 7.2 Opbygning af membransystem på de enkelte deponeringsenheder
afs_58/rk_1 Deponeringsenhed Bundmembran (primær membran) Geologisk barriere (sekundær membran) Fald på membran
afs_58/rk_2 Den gamle del af anlægget:
afs_58/rk_3 Enhed A Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 14-38 0 / 00
afs_58/rk_4 Enhed B Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 10 0 / 00
afs_58/rk_5 Enhed C Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 10 0 / 00
afs_58/rk_6 Enhed D Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 25 0 / 00
afs_58/rk_7 Enhed E Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 12,5 0 / 00
afs_58/rk_8 Enhed F Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 14,7 0 / 00
afs_58/rk_9 Enhed G Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 22,7-32,3 0 / 00
afs_58/rk_10 Den nye del af anlægget:
afs_58/rk_11 Enhed 1 HDPE membran, t=1 mm 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 0,75 m tykkelse 15 0 / 00
afs_58/rk_12 Enhed 2 HDPE membran, t=1 mm 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 0,75 m tykkelse 15 0 / 00
afs_58/rk_13 Enhed 3 HDPE membran, t=1 mm 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 1 m tykkelse 15 0 / 00
afs_58/rk_14 Enhed 11 HDPE membran, t=1 mm 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 0,75 m tykkelse 12 0 / 00
afs_58/rk_15 Enhed 12 HDPE membran, t=1 mm 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 0,75 m tykkelse 12 0 / 00
afs_58/rk_16 Enhed 13 Ingen 15-20 m in-situ ler, stedvis suppleret med udlagt ler i op til 0,75 m tykkelse 13 0 / 00 Membransystemerne på de enkelte deponeringsenheder blev opbygget i henhold til gældende krav og normer ved de pågældende enheders etableringstidspunkt. Udførte undersøgelser og kontrolprocedurer ved etablering af membransystemet i de enkelte deponeringsenheder er beskrevet i de respektive udbudsmaterialer. Deponeringsenhederne A-G opfylder ikke kravene i deponeringsbekendtgørelsen, og vil derfor blive nedlukket inden den 16. juli 2009. Deponeringsenhederne E og F anvendes delvis til kompostering af have- og parkaffald. Denne aktivitet forventes at fortsætte efter 2009 og ved en eventuel senere anvendelse af den resterende kapacitet opfyldes med ren jord. Deponeringsenhed G anvendes delvis til sortering af affald. Denne aktivitet forventes at fortsætte efter 2009 og ved en eventuel senere anvendelse af den resterende kapacitet opfyldes på tilsvarende vis med ren jord.
7.2.3 Membransystem for deponeringsenheder der videreføres
1. Deponeringsenheder for blandet affald og mineralsk affald Deponeringsenhederne 2, 3, 10, 11 og 12 forventes benyttet til deponering af blandet og mineralsk affald. I henhold til gennemførte geotekniske og geologiske undersøgelser består underbunden under enhederne af en 15-20 m homogen og usprækket lerformation med enkelte indlejrede sand-/gruslinser. I enkelte del-områder er lerformationens øverste lag ikke bæredygtig på grund af et for højt naturligt vandindhold. De øverste 1-2 m af lerformationen er endvidere undersøgt ved hjælp af geoelektrik, og baseret på undersøgelsesresultaterne er ikke egnede ler-materialer udskiftet med egnet ler til min. 0,75 m under endelig bund af deponeringsenhederne. Ler indbygget under udskiftningsarbejderne henholdsvis det øverste (ca. 0,5 m) lag af in-situ leren er homogeniseret og kompakteret til min. 95 % Standard Proctor. På alle skråninger er etableret en lermembran med min. 0,75 m ler målt vinkelret på fladen. Der er samtidigt stillet som betingelse, at den naturlige geologiske barriere og de evt. indbyggede forstærkninger af den naturlige barriere overalt lever op til følgende krav: - Lerindhold > 14 % - Plasticitetsindeks, I p > 5 % - Maksimalt kalkindhold < 30 % - Komprimering > 95 % Standard Proctor ved et vandindhold mellem W opt og W opt +3% I henhold til DS/INF 466 vil moræneler, som opfylder ovennævnte krav, have en permeabilitetskoefficient, k < 1 x 10 -10 m/s. Ligeledes i henhold til DS/INF 466 kan naturligt forekommende usprækkede lerformationer i Danmark påregnes at have en permeabilitetskoefficient, k = 1 x 10 -9 m/s til 1 x 10 -12 m/s. På alle deponeringsenhederne er endvidere etableret en 1 mm HDPE-membran udlagt direkte på den afrettede og tromlede leroverflade. Alle deponeringsenhederne opfylder kravene i deponeringsbekendtgørelsen til geologisk barriere og kunstig forseglingsmembran.
2. Deponeringsenheder til inert affald Deponeringsenhed 13 benyttes på nuværende tidspunkt til deponering af inert affald og påtænkes fortsat benyttet til dette efter den 16. juli 2009. Underbunden under deponeringsenheden består af den samme lerformation, som fundet under de øvrige deponeringsenheder. Der er i forbindelse med etableringen af enheden truffet de samme foranstaltninger, som nævnt ovenfor til sikring af eksistensen af en naturlig og stedvist forstærket geologisk barriere. Der er ikke etableret en kunstig forseglingsmembran (primærmembran) på deponeringsenhed 13. Deponeringsanlægget er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, og der er ikke områder med drikkevandsinteresser nedstrøms for anlægget. Resultaterne af perkolatanalyser fra enhed 13 viser, at perkolatet overholder kravene angivet i tabel 5 i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3. Der henvises endvidere til bilag 10, hvor resultaterne af de hidtil gennemførte analyser af perkolat fra det inerte affald er angivet. Den samlede konklusion er, at deponeringsenhed 13 opfylder kriterierne for "yderligere reducerede krav" til membransystemet, hvilket åbner mulighed for, at driften på enheden kan fortsætte efter 16. juli 2009, selv om der ikke er etableret bundmembran.
7.2.4 Membransystem for fremtidige deponeringsenheder
1. Deponeringsenheder for blandet og mineralsk affald Ved anlæg af fremtidige deponeringsenheder undersøges in-situ lerformationen til en dybde på minimum 2 m under færdig bund. Indbygning af ler på skråninger og evt. udskiftninger på bunden af deponeringsenhederne udføres i en tykkelse på min. 1,0 m målt vinkelret på skråningen. Denne udvidelse af kravet til membranen udføres udelukkende for at udvide tolerancen i forhold til kravene angivet i deponeringsbekendtgørelsen. For de fremtidige deponeringsenheder vil kravet til lerets permeabilitetskoefficient ved indbygning være k < 8 x 10 -10 m/s. Dette sikrer, at et 1,0 m tykt udlagt lerlag vil give tilsvarende beskyttelse som et 2 m tykt lerlag med en permeabilitetskoefficient k = 1 x 10 -9 m/s.
2. Deponeringsenheder for inert affald Fremtidige deponeringsenheder for inert affald påtænkes etableret efter tilsvarende principper som beskrevet ovenfor for deponeringsenhed 13.
7.2.5 Perkolatopsamlingssystemet Opsamling af perkolat fra henholdsvis de gamle og de nye deponeringsenheder foregår i 2 adskilte systemer. Bilag 5 indeholder planer, der nærmere beskriver perkolatopsamlingssystemerne.
7.2.6 Gammel del af Eksempelanlægget Drænsystemet i de gamle deponeringsenheder består af et 0,3 m tykt drænlag af grus, hvori der er lagt drænledninger med en indbyrdes afstand på ca.15 m. Drænledningerne er i hver enkelt deponeringsenhed tilsluttet en inspektionsbrønd i enhedens toppunkt og en samlebrønd i enhedens dybdepunkt. Fra hver deponeringsenhed opsamles perkolatet i separate ledninger, som føres til perkolatopsamlingskamre i pumpestation P1. Fra opsamlingskammeret ledes perkolatet til pumpestation P3, hvorfra perkolatet pumpes via en ca. 2 km lang trykledning til Renseanlæg 1. Der er mulighed for at udtage separate prøver fra hver deponeringsenhed i opsamlingskammeret i pumpestation P1.
7.2.7 Ny del af Eksempelanlægget Drænsystemet for deponeringsenhederne 1, 2, 11, 12 og 13 består af et 0,3 m tykt drænlag af grus, mens drænlaget for deponeringsenhed 3 er 0,5 m tykt. Der er lagt drænledninger i drænlaget med en indbyrdes afstand på 10-12 m. Drænledningerne er tilsluttet en inspektionsbrønd i deponeringsenhedens toppunkt og en samlebrønd i enhedens dybdepunkt. Fra samlebrønden føres perkolatet via gravitationsledninger til pumpestation P4, hvor der er mulighed for at udtage prøver fra hver enkelt deponeringsenhed. Fra pumpestationen pumpes perkolatet via den eksisterende trykledning videre til Renseanlæg 1 sammen med perkolatet fra den gamle del af Eksempelanlægget. På den nye del af Eksempelanlægget er der planlagt 2 pumpestationer, som skal modtage perkolat fra henholdsvis de sydlige og de nordlige deponeringsenheder. På nuværende tidspunkt er kun den sydlige pumpestation etableret, og derfor er drænsystemet i deponeringsenhed 13 midlertidigt tilsluttet den sydlige modtage- og pumpestation. Den nordlige pumpestation etableres først i forbindelse med etableringen af deponeringsenhed 4, hvilket forventes at ske om ca. 10 år. Specifikationer på drænsystemernes materialer, dimensioner og fald mv. fremgår af udbudsmaterialet for de enkelte deponeringsenheder, og er resummeret i tabel 7.3.
Tabel 7.3 Drænsystem for Eksempelanlæggets deponeringsenheder
afs_68/rk_1 Deponeringsenhed Dræn- og beskyttelseslag Filterelement Bortledningselement
afs_68/rk_2 Dræn Afstand mellem dræn Fald
afs_68/rk_3 Den gamle del af anlægget
afs_68/rk_4 Enhed A t = 0,3 m, 0-32 mm, U ³ 2,5 Stenfaskine, 4-8 mm Ø 95 og Ø 130 PEH 20 m 5-25 0 / 00
afs_68/rk_5 Enhed B t = 0,3 m, 0-32 mm, U ³ 2,5 Stenfaskine, 4-8 mm Ø 95 og Ø 130 PEH 15 m 5-10 0 / 00
afs_68/rk_6 Enhed C t = 0,3 m, 0-32 mm, U ³ 4 Stenfaskine, 2-12 mm, U ³ 2,5, d50 > 5 mm Ø 95 og Ø 130 PVC, slidsstørrelse: 2,5x5,0 mm 15-17 m 5-10 0 / 00
afs_68/rk_7 Enhed D t = 0,3 m, 0-32 mm, U ³ 4 Stenfaskine, 2-12 mm, U ³ 2,5, d50 > 5 mm Ø 95 og Ø 130 PVC slidsstørrelse: 2,5x5,0 mm 15 m 12-25 0 / 00
afs_68/rk_8 Enhed E t = 0,3 m, Stenfaskine Ø 100 tunneldræn, slidsbredde: 2,5 mm 15 m 4-12,5 0 / 00
afs_68/rk_9 Enhed F t = 0,3 m Stenfaskine Ø 100 tunneldræn, slidsbredde: 2,5 mm 15 m 7-14 0 / 00
afs_68/rk_10 Enhed G t = 0,3 m Stenfaskine Ø 100 drænrør 15-20 m 14-32 0 / 00
afs_68/rk_11 Den nye del af anlægget
afs_68/rk_12 Enhed 1 t = 0,3 m, 0-16 mm, 4 £ U £ 8, k ³ 10-3 m/s Stenfaskine, 4-16 mm, U ³ 2, d50 ³ 8 mm, d15 ³ 5 mm Ø 110 PEH, min. PN6, slidseareal: 150-300 cm2/m 10-12 m 7-15 0 / 00
afs_68/rk_13 Enhed 2 t = 0,3 m, 0-16 mm, 4 £ U £ 8, k ³ 10-3 m/s Stenfaskine, 4-16 mm, U ³ 2, d50 ³ 8 mm, d15 ³ 5 mm Ø 110 PEH, min. PN6, slidseareal: 150-300 cm2/m 10-12 m 9-15 0 / 00
afs_68/rk_14 Enhed 3 t = 0,5 m, 0-16 mm, 4 £ U £ 8, k ³ 10-3 m/s Stenfaskine, 4-16 mm, U ³ 2, d50 ³ 8 mm, d15 ³ 5 mm Ø 110 PEH PN6, slidseareal: 150-300 cm2/m 10-12 m 7-15 0 / 00
afs_68/rk_15 Enhed 11 t = 0,3 m, 0-16 mm, 4 £ U £ 8, k ³ 10-3 m/s Stenfaskine, 4-16 mm, U ³ 2, d50 ³ 8 mm, d15 ³ 5 mm Ø 110 PEH PN6, slidseareal: 150-300 cm2/m 10-12 m 8-20 0 / 00
afs_68/rk_16 Enhed 12 t = 0,3 m, 0-16 mm, 4 £ U £ 8, k ³ 10-3 m/s Stenfaskine Ø 110 PEH, min PN6, slidseareal: 150-300 cm2/m 10-12 m 5-12 0 / 00
afs_68/rk_17 Enhed 13 t = 0,3 m, 0-16 mm, 4 £ U £ 8, k ³ 10-3 m/s Stenfaskine, 4-16 mm, U ³ 2, d50 ³ 8 mm, d15 ³ 5 mm Ø 110 PEH, min. PN6, slidseareal: 150-300 cm2/m 10-12 m 8-12 0 / 00 Drænsystemer og pumpestationer på Eksempelanlægget vedligeholdes i henhold til arbejdsinstruks nr. 10 og 12 i Affaldsselskabets Miljøstyringshåndbog for Eksempelanlægget.
7.2.7.1 Perkolatrecirkulering Der er etableret recirkuleringsanlæg på deponeringsenhederne A og B. Anlægget har ikke været i drift siden 1998. Pumpestationerne er forberedt for recirkuleringsanlæg for alle deponeringsenhederne.
7.2.7.2 Perkolatrensning Der foregår ikke rensning af perkolat på Eksempelanlægget. Perkolat ledes via en fælles trykledning til Renseanlæg 1.
7.2.7.3 Drænsystem i deponeringsenheder der videreføres Drænlaget i deponeringsenhederne 2, 11, 12 og 13 er opbygget af 0,3 m drængrus med korndiameter 0-16 mm og uensformighedstal 4 £ U £ 8. Drænlaget i deponeringsenhed 3 er dog 0,5 m tyk og er opbygget af samme materialer som i de andre deponeringsenheder. Drænlaget har en permeabilitetskoefficient, k ³ 10 -3 m/s. Filterelementet består af en stenfaskine opbygget af materialer med kornstørrelse 4-16 mm. Bortledningselementet er Ø 110 mm drænledninger af PEH, der er etableret med en maksimal afstand mellem drænstrengene på 10-12 m. Kapaciteten af drænlag, filterelement og bortledningselement er dimensioneret efter DS/Info 466. Drænsystemet har dermed kapacitet til at holde perkolatstanden over membransystemet under en trykhøjde af 0,3 m uanset om drænlaget tykkelse er 0,3 m eller 0,5 m. Som følge heraf vurderes benyttelsen af den reducerede tykkelse på 0,3 m ikke at give en forøget risiko for gennemsivning af perkolat gennem membransystemet. Betingelserne for at kunne reducere deponeringsbekendtgørelsens krav om et 0,5 m drænlag vurderes derfor at være tilstede. Jf. ovenstående gennemgang vurderes drænsystemet i deponeringsenhederne 1, 2, 3, 11, 12 og 13 at opfylde kravene i deponeringsbekendtgørelsen.
7.2.7.4 Drænsystem for fremtidige deponeringsenheder Fremtidige deponeringsenheder etableres med drænsystemer i henhold til kravene i deponeringsbekendtgørelsen.
7.2.8 Overfladevand Der er etableret en åben omfangsgrøft omkring Eksempelanlægget til opsamling og afledning af tilstrømmende overfladevand fra omgivelserne. Vandet herfra udledes direkte til L-åen i den østlige del af deponeringsanlægget. Overfladevand fra randvoldene og fra de allerede slutafdækkede deponeringsenheder opsamles i et internt grøftesystem, og efter passage gennem sandfang og olieudskiller ledes dette til omfangsgrøften, som har forbindelse til L-åen. Der er etableret en gennemløbsbrønd således, at der er mulighed for at kontrollere kvaliteten af det opsamlede overfladevand inden udledning til grøften. Hvis overfladevandet mod forventning er perkolatpåvirket, vil der være mulighed for midlertidig afledning af overfladevand til perkolatsystemet, indtil forureningsårsagen er afklaret og afhjulpet.
7.3 Drift af deponeringsenhederne Eksempelanlægget drives efter retningslinier, der fremgår af arbejdsinstrukser i Affaldsselskabets Miljøstyringshåndbog. Håndbogen findes i en opdateret udgave hos tilsynsmyndigheden, Amtsrådet.
7.3.1 Overgang mellem deponeringsenheder med forskellige affaldskategorier Der etableres en adskillelse således, at perkolatet fra en deponeringsenhed holdes adskilt fra perkolatet i naboenheden. Principperne ved opfyldning af affald i overgangen mellem deponeringsenheder med forskellige affaldskategorier er vist på figur 7.3.1.
Figur 7.3.1 Overgang mellem deponeringsenheder med forskellige affaldskategorier
7.4 Gashåndtering Der er endnu ikke etableret anlæg til håndtering af deponigas på Baseret på foreliggende viden om det allerede deponerede affald henholdsvis forventninger om sammensætningen af fremtidigt deponeret affald, skønnes den bionedbrydelige del af affaldet at udgøre: - 50 % af den årlige affaldsdeponering i perioden 1981-1991 - faldende fra 50 % til 10 % i perioden 1992-2005 - 10 % af den årlige affaldsdeponering i perioden 2006-2060 (afslutning af deponiet) For deponeringsenheder med inert affald (enhederne 6, 8, og 13) og mineralsk affald (enhederne 11 og 12) forventes kun ubetydelig gasdannelse. Figur 7.2 angiver den teoretiske beregning af den samlede gasdannelse på Eksempelanlægget gældende både for den gamle del af deponeringsanlægget (enhederne A-G) såvel som den nye del (udelukkende enheder med blandet affald).
Figur 7.2 Forventet samlet gasproduktion fra Eksempelanlægget
afs_78/del_1 Den i figuren viste gasmængde er den totale mængde, der dannes på hele Eksempelanlægget. Ved indvinding af deponigassen (f.eks. via et deponigasanlæg med el- og varmeproduktion) kan typisk opsamles/indvindes i størrelsesordenen 50% af den producerede mængde deponigas, idet en tilsvarende mængde deponigas udslipper via åbne fronter, i perioden frem til gasboringer el.lign. er installeret, ved udslip til atmosfæren gennem slutafdækningen, mv. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet beslutning om, hvorvidt deponigassen skal udnyttes til produktion af el/varme, eller om gassen skal behandles ved affakling eller i kompostbede. Endelig fastlæggelse af hvilken håndtering af deponigassen, der skal iværksættes, vil blive vurderet på grundlag af et gasmoniteringsprogram, som gennemføres i løbet af foråret/sommeren 2002. Afrapporteringen af moniteringsprogrammet forventes at blive fremsendt til Amtsrådet i efteråret 2002. Eksempel på beskrivelse af gasindvindingsanlæg (Eksempelanlæg X) GASINDVINDINGSANLÆG, INDRETNING OG DRIFT På danske deponeringsanlæg, hvor der er deponeret affald, der indeholder dagrenovation, kan der typisk indvindes en total gasmængde på ca. 150 m3/ton affald (XXX Consult, 1999). I det følgende beskrives eksisterende og planlagte anlæg. Eksisterende anlæg I 1985 blev der etableret et gasindvindingsanlæg på etape 1, jf. bilag X. Der henvises desuden til driftsinstruks for gasindvindingsanlæg. Det eksisterende gasanlæg på etape 1 (hvor der er deponeret 580.000 tons dagrenovation, erhvervsaffald, bygningsaffald og slam), er dimensioneret for 170 m 3 /h. Gasanlægget består af: – indvindingsanlæg – rense- og pumpeanlæg – transmissionsledning. Indvindingsanlægget består af 31 lodrette gasboringer og 7 gasklokker, der med vandrette sugeledninger er koblet til 2 stk. måle- og reguleringsstationer, jf. bilag X. Den indsamlede gas udnyttes af varmeværk i Eksempelkommune-X. Der opbevares altid en drifts- og servicemanual i “gaspumpehuset”, og der er etableret en gasalarm. På sugesiden er der etableret en iltmåler, som udløser alarm ved 2% ilt i deponigassen. Ved driftsproblemer og/eller afsætningsproblemer kan den opsamlede gas afbrændes i en gasfakkel. Anlæg under projektering Deponering af bionedbrydeligt affald i deponeringsenhed 2.3 blev afsluttet i 1997, og enheden er nedlukket. Enheden er den sidste, hvor der er deponeret større mængder husholdningsaffald. På deponeringsenhed 2.4 er der primært deponeret ikke-forbrændingsegnet affald og kun en mindre mængde husholdningsaffald. Detailprojektering af gasindsamlingssystem fra deponeringsenhederne 2.1-2.4 er p.t. under udarbejdelse og det forventes, at de første boringer bliver etableret i sommeren/efteråret 2002.
afs_78/del_2 Fremtidige anlæg Deponeringsenhed 2.3 er som tidligere nævnt den sidste enhed, hvor der blev deponeret større mængder husholdningsaffald. På alle nye deponeringsenheder vil der blive deponeret ikke-forbrændingsegnet affald med et meget begrænset indhold af bionedbrydeligt affald. Efter færdigopfyldningen af de nye deponeringsenheder vil der blive foretaget en undersøgelse af, om der er grundlag for at etablere opsamling af den dannede deponigas med henblik på enten behandling i kompostfiltre/-bede eller udnyttelse i gasanlæg.
7.5 Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald Der er etableret midlertidigt oplag af forbrændingsegnet affald på det område, hvor de fremtidige deponeringsenheder 4, 5, 6 og 7 skal etableres. Miljøstyrelsen har i 1998 givet en dispensation til Affaldsselskabet til midlertidig oplagring af op til 20.000 tons forbrændingsegnet affald indtil år 2002. Bortset fra det af dispensationen omhandlede affald, kan kommunalbestyrelsen kun anvise forbrændingsegnet affald til midlertidig oplagring i op til 1 år. Den midlertidige oplagring kan ikke omfatte dagrenovation eller andet let fordærveligt affald. Modtaget forbrændingsegnet affald opbevares i en kort periode overdækket med plast. Affaldet udtages herfra i kampagner (4-6 gange årligt), hvor affaldet balleteres ved hjælp af indlejet materiel. De producerede baller omvikles med plastfolie, som dels beskytter affaldet i ballerne mod biologisk nedbrydning, dels forhindrer en unødig reduktion i affaldets brændværdi. Endvidere reducerer balleteringen af affaldet dels risici for selvantændelse dels lugtgener i omgivelserne. Endeligt reduceres/elimineres perkolatproduktionen, da det balleterede affald ikke udsættes for udvaskning i form af nedbør etc. Der balleteres ca. 8.000 tons forbrændingsegnet affald årligt på Eksempelanlægget. Affaldsselskabet har udarbejdet en beredskabsplan for oplagring af forbrændingsegnet affald. Beredskabsplanen er indarbejdet i den gældende driftsinstruks for deponeringsanlægget.
7.6 Massestrømme og processer Figur 7.3 illustrerer de væsentligste massestrømme forbundet med driften af Eksempelanlægget. Anlægget tilføres affald, som der bruges ressourcer til at håndtere. Anlægget fraføres spildevand og opsamlet perkolat til renseanlæg. I forbindelse med driften kan forekomme emissioner af støv, støj, mv., ligesom der en potentiel mulighed for udslip af perkolat til omgivelserne.
Figur 7.3 Illustration af de væsentligste massestrømme forbundet med driften af Eksempelanlægget De væsentligste massestrømme i anlæggets driftsperiode består af modtagelse af affald til deponering samt fraførsel af perkolat til behandling. I afsnit 6.1 henholdsvis i afsnit 9.2 er angivet størrelserne af disse massestrømme. De seneste års forbrug af råvarer og hjælpestoffer på deponeringsanlægget er anført i tabel 7.4.
Tabel 7.4 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer på Eksempelanlægget Forbrug Enhed Total mængde Total mængde Total mængde 1998 1999 2000 El, inkl. varme kWh 79.000 65.000 58.000 Dieselolie, internt forbrug liter 113.782 128.263 145.127 Vandforbrug/ vandværksvand m3 931 529 232 Når Eksempelanlægget overgår til efterbehandlingsperioden, vil anlæggets væsentligste massestrøm være perkolat, der opsamles og bortledes til renseanlæg. Endvidere vil der i efterbehandlingsperioden dannes en ikke ubetydelig mængde deponigas på anlægget, hvoraf ca. halvdelen forventes opsamlet med henblik på energiudnyttelse, affakling eller behandling i kompostbede; mens den anden halvdel vil blive udledt til atmosfæren. I efterbehandlingsperioden vil der tilsvarende være et forbrug af energi til håndtering og bortpumpning af perkolat samt til evt. opsamling af deponigassen til affakling etc. Derudover forventes efterbehandlingen af anlægget ikke at give anledning til noget væsentligt forbrug af råstoffer eller andre hjælpemidler.
8 Miljøbeskrivelse
8.1 Klimatiske forhold Nedbøren registreres på Eksempelanlægget 2 gange om ugen ved hjælp af en elektronisk nedbørsmåler placeret ved mandskabsbygningen. Der er i årene 1982-1999 registreret en gennemsnitlig nedbør på 746 mm/år, med et minimum på 419 og et maksimum på 1033 mm/år, jf. ”Kontrolprogram for perkolat og grundvand. Eksempelanlægget, 2000”. Fremtidige registreringer vil følge et nyt kontrolprogram, jf. afsnit 12.3.2.
8.2 Geologi De udførte geologiske undersøgelser har vist (se bilag 6), at Eksempelanlægget er beliggende på en lokalitet med en simpel, veldefineret geologi. Der er under hele anlæggets udstrækning konstateret en 15-20 m tyk homogen og usprækket lerformation af moræneler, direkte over kalkaflejringer. Lerformationen indeholder enkelte mindre aflejringer af silt og morænesand/grus. På toppen af moræneleret er der et ca. 0,3 m tykt muldlag. Der er ikke forskel på de overordnede geologiske forhold mellem den gamle del og den nye del af Eksempelanlægget.
8.3 Hydrogeologi Grundvandets strømning i det primære magasin (kalkmagasin) blev undersøgt ved pejlinger i boringer og er dokumenteret ved optegning af et potentialekort i forbindelse med deponeringsanlæggets udvidelse. Geologisk vurderingsrapport, august 1994. En tilsvarende optegning af pejlingerne fra de seneste år (se bilag 7) gav næsten samme resultater. Kalkmagasinets potentialeforhold viser et ensartet og regelmæssigt billede med en øst/sydøstlig rettet grundvandsstrøm og en gradient på ca. 11 0 / 00 . Strømningsretningen er således rettet mod Bugt 1 og er ikke synligt påvirket af vandindvinding eller afstrømning mod vandløb. Grundvandet i kalkmagasinet har et trykniveau i kote ca. 28 m i deponeringsanlæggets vestlige del faldende til kote ca. 19 m i anlæggets østlige del. Generelt varierer trykniveauet inden for et interval på 1-2 m fra år til år. Pejleresultaterne fra boringer filtersatte i den øvre lerformation af lav-permeabelt moræneler viser ikke et sammenhængende potentialebillede for et sekundært grundvandsmagasin i moræneleren, eller et konsistent sammenfald med kalkmagasinets trykniveau.
8.4 Recipienter (ferske og marine) Bugt 1 er slutrecipient for grundvandsstrømningen i området.
9 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
9.1 Spredning af miljøbelastende stoffer ved aktiv henholdsvis passiv drift I perioden med aktiv drift af Eksempelanlægget opsamles perkolatet ved hjælp af aktive miljøbeskyttende systemer (bundmembran og drænsystem). Den hidtidige monitering af grundvandskvaliteten i området har ikke vist nogen påvirkning af grundvandet med perkolat fra Eksempelanlægget, jf. ”Kontrolprogram for perkolat og grundvand. Eksempelanlægget, 2000”. Når koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i perkolatet er reduceret så meget, at perkolatet kan accepteres nedsivet i omgivelserne, og emissionen af deponigas ligeledes er acceptabel i omgivelserne, kan Eksempelanlægget overgå til passiv drift. Anlæggets overgang fra aktiv til passiv drift vil indtræffe på det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der ikke længere er risiko for en uacceptabel spredning af miljøfremmede stoffer til omgivelserne.
9.2 Perkolatmængder De samlede perkolatmængder på Eksempelanlægget i årene 1998-2000 er angivet i tabel 9.1. Perkolatmængderne registreres for de nye deponeringsenheder med en flowmåler placeret på trykledningen fra pumpestation P4 og for de gamle deponeringsenheder ved registrering af driftstimer for pumper i pumpestation P1 ganget med pumpeydelsen.
Tabel 9.1 Perkolatmængder pr. arealenhed Perkolat Enhed 1998 1999 2000 Opsamlet perkolatmængde m 3 /m²/år 0,366 0,234 0,300 Årlig nedbør, beregnet m 3 /m 2 /år 0,894 0,781 0,838 I årene 1998-2000 udgjorde den opsamlede perkolatmængde i størrelsesordenen 30-40% af den årlige nedbør. Den årlige perkolatmængde forventes reduceret i takt med slutafdækningen af anlæggets bestående deponeringsenheder på den gamle del af anlægget. Dette vil dog til en vis grad blive opvejet af etableringen og ibrugtagningen af nye deponeringsenheder, da dette vil bidrage til en forøgelse af anlæggets samlede deponeringsareal.
9.3 Påvirkning af grundvand ved aktiv drift
9.3.1 Potentiel udsivning under deponeringsanlæggets gamle del Selv uden sprækker eller andre makroporer har lermembraner en vis hydraulisk ledningsevne, hvilket betyder, at perkolatet langsomt trænger igennem lermembranerne. I nedenstående tabel 9.2 er angivet resultaterne af en overslagsmæssig beregning af den potentielle gennemsivning gennem lermembraner. Der er beregnet for tre systemer: - Udlagt lermembran svarende til kravet til den geologiske barriere i henhold til deponeringsbekendtgørelsen til mineralsk og blandet affald (2,0 m ler med permeabilitetskoefficient k < 1 x 10 -9 m/s). - Udlagt lermembran svarende til de områder på anlæggets gamle del, hvor der er foretaget udskiftning af in-situ lermembranen. - In-situ lermembranen under anlægget. I tabellen er ligeledes gengivet den potentielle gennemsivning i procent af perkolatproduktionen, samt den forventede gennemslagstid, dvs. det tidspunkt hvor det kan forventes, at der er etableret en stabil strømningstilstand gennem lermembranen.
Tabel 9.2 Overslagsmæssig beregning af gennemsivning gennem lermembran (angivet i m 3 /m²/år)
afs_94/rk_1 Samlet perkolatproduktion = 300 m 3 /m²/år
afs_94/rk_2 Membransystem Tykkelse Hydraulisk tryk på membranoverfladen
afs_94/rk_3 0,3 m 1 m 2 m
afs_94/rk_4 Udlagt lermembran (k=1 x 10 -9 m/s) 2 m 0,035 m 3 /m²/år (ca. 12%) 0,046 m 3 /m²/år (ca. 15%) 0,061 m 3 /m²/år (ca. 20%)
afs_94/rk_5 Gennemslagstid ca. 23 år ca. 17 år ca. 13 år
afs_94/rk_6 Udlagt lermembran (k=1 x 10 -10 m/s) 1 m 0,0040 m 3 /m²/år (ca. 1,3%) 0,0062 m 3 /m²/år (ca. 2,1%) 0,0092 m 3 /m²/år (ca. 3,1%)
afs_94/rk_7 Gennemslagstid ca. 100 år ca. 65 år ca. 40 år
afs_94/rk_8 In-situ lermembran (k=1 x 10 -9 m/s) > 15 m 0,031 m 3 /m²/år (ca. 10%) 0,033 m 3 /m²/år (ca. 11%) 0,035 m 3 /m²/år (ca.12%)
afs_94/rk_9 Gennemslagstid ca. 200 år ca. 180 år Ca. 170 år Forudsættes permeabilitetskoefficienten k = 1x10 -10 m/s for den udlagte lermembran henholdsvis k = 1x10 -9 m/s for in-situ lermembranen (jf. tabel 7.2.2 og 7.2.3), fremgår det af tabel 9.2, at lermembranen under anlæggets gamle del opfylder deponeringsbekendtgørelsens krav til en geologisk barriere for mineralsk eller blandet affald. Det fremgår af den overslagsmæssige beregning, at en 1,0 m tyk lermembran med k < 1x10 -10 m/s vil kunne tilbageholde mere end 98% af den dannede perkolat med en konstant perkolattrykhøjde på 0,3 m. Den maksimale gennemsivning med ca. 1,3% af den dannede perkolat vil først indstille sig efter ca. 100 år (gennemslagstiden). Det fremgår endvidere, at en 15 m tyk in-situ lermembran med k < 1x10 -9 m/s vil kunne tilbageholde ca. 90 % af den dannede perkolat ved et konstant perkolattryk på 0,3 m. Den maksimale gennemsivning på ca. 10% af den dannede perkolat vil dog først indstille sig efter ca. 200 år. I forbindelse med funktionssvigt i systemerne for perkolatopsamling (f.eks. pumpestop, tilstopning af drænrør eller transportledninger) kan der forekomme en forhøjet perkolatstand på bundmembranen. Der er til illustration af dette foretaget beregning af den potentielle gennemsivning ved 1 m hhv. 2 m perkolattryk, jf. tabel 9.2. Sandsynligheden for, at der i en længere periode kan forekomme væsentlige forhøjelser af perkolatstanden uden at dette registreres og afhjælpes, vurderes dog at være meget lille. Kortvarige forhøjelser vil ikke have betydning for den samlede gennemsivning, jf. betragtninger om gennemslagstiden ovenfor. På basis af ovenstående er det den samlede vurdering, at det ikke kan udelukkes, at der langt ude i fremtiden vil kunne forekomme en mindre forurening af grundvandet ved gennemsivning af perkolat gennem lermembranen under deponeringsanlæggets ældste dele. Det skal dog bemærkes, at der i den overslagsmæssige beregning er taget udgangspunkt i konservative forhold, herunder f.eks. at der benyttes konstant perkolattryk, og at der ikke er taget hensyn til en forventelig stor tilbageholdelsesevne i lerlagene, specielt overfor tungmetaller.
9.3.2 Potentiel udsivning under deponeringsanlæggets nye del Lermembranen under deponeringsanlæggets nye del består af en in-situ lermembran som under den gamle del af anlægget, idet der på arealer, hvor kvaliteten af in-situ leren ikke er tilstrækkelig, er foretaget/foretages udskiftning af leren med en udlagt 0,75 m lermembran. På deponeringsenheder til mineralsk eller blandet affald er/bliver der derudover installeret en polymermembran (primærmembran) direkte på overfladen af lermembranen. Disse enheder er således etableret med en kompositmembran. I forbindelse med installationen og de indledende driftsfaser er der risiko for, at der opstår huller i den relativt sårbare polymermembran. Således angiver DS/Info 466 (jf. s.108-109, med reference til tidligere erfaringer), at sandsynligheden for at der er 10 huller pr. hektar er af størrelsesordenen 50%. Nedenstående tabel 9.3 viser resultaterne af en overslagsmæssig beregning af den potentielle gennemsivning dels gennem en udlagt lermembran og dels gennem en kompositmembran (med eller uden udskiftning), idet der i beregningerne er forudsat 10 stk. ø10 mm huller pr. hektar membranoverflade. Den potentielle gennemsivning er sat i forhold til perkolatproduktionen.
Tabel 9.3 Overslagsmæssig beregning af gennemsivning gennem udlagt lermembran henholdsvis kompositmembransystem (i m 3 /m 2 /år) Samlet perkolatproduktion = 0,300 m 3 /m²/år Membransystem Tykkelse Hydraulisk tryk på membranoverfladen 0,3 m 1 m 2 m Udlagt lermembran (k=1 x 10 -10 m/s) 0,75 m 0,0043 m 3 /m²/år (ca. 1,4%) 0,0072 m 3 /m²/år (ca. 2,4%) 0,011 m 3 /m²/år (ca. 3,6%) Gennemslagstid ca. 70 år ca. 47 år ca. 21 år Kompositmembran : Polymermembran + 1,0 mm + 0,0002 m 3 /m²/år (< 0,1%) 0,0006 m 3 /m²/år (ca. 0,2%) 0,0012 m 3 /m²/år (ca. 0,4%) Udlagt lermembran (k=1 x 10 -10 m/s) > 0,75 m Kompositmembran : Polymermembran + 1,0 mm + 0,0010 m 3 /m²/år (ca. 0,3%) 0,0030 m 3 /m²/år (ca. 1,0%) 0,0057 m 3 /m²/år (ca.1,9%) In-situ lermembran (k=1 x 10 -9 m/s) >15 m
Enheder med kompositmembran Hvad angår gennemslagstiden for kompositmembransystemerne vurderes det, at disse vil være af samme størrelsesorden som beregnet for lerlaget i sig selv, jf. gennemslagstiderne angivet for den udlagte lermembran i tabel 9.3 henholdsvis for in-situ lermembran angivet i tabel 9.2. Jf. tabel 9.3 konkluderes det, at den potentielle gennemsivning ved et konstant perkolattryk på 0,3 m er mindre end 1% af den samlede perkolatproduktion. Ved forhøjet perkolatstand udgør den potentielle gennemsivning maksimalt 2% af den årlige perkolatproduktion. På den nye del af Eksempelanlægget er der desuden etableret et SRO-anlæg til overvågning af evt. opstuvning i perkolatbrønde på de enkelte enheder, hvorfor sandsynligheden for forekomsten af en sådan forhøjet perkolatstand vurderes som meget lille i anlæggets aktive periode.
Deponeringsenhed med udlagt lermembran (enhed 13) Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i perkolatet, jf. afsnit 7.2.3, er lavere end værdierne angivet i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 5. Der forventes således ingen betydende forurening fra denne enhed.
Sammenfatning for alle enheder Det er den samlede vurdering, at der kun er en minimal risiko for grundvandsforurening fra den nye del af deponeringsanlægget forårsaget af gennemsivning af perkolat gennem membransystemet. Der er i alt etableret 7 boringer til kontrol af grundvandets kvalitet i kalkmagasinet, jf. bilag 7. Ifølge rapporten "Kontrolprogram af perkolat og grundvand. Eksempelanlægget, August 2000” er der ikke påvist perkolatpåvirkning af grundvandet hidrørende fra driften af Eksempelanlægget. I afsnit 12 er beskrevet forslag til et revideret kontrolprogram for grundvandet.
9.4 Påvirkning af vandløb og overfladerecipienter Der kan forekomme forurening af L-åen ved afstrømning af overfladevand fra uafdækket affald direkte til den åbne omfangsgrøft eller indirekte via det interne grøftesystem. Disse situationer er meget lidt sandsynlige på grund af anlæggets opbygning, men kan dog opstå ved uhensigtsmæssige højde- og afløbsforhold fra affaldets overside i forbindelse med kraftig regn, recirkulation af perkolat til affaldet, eller i forbindelse med evt. brandslukning på anlægget. I tilfælde af overløb fra det interne grøftesystem pga. tilstoppede afvandingsgrøfter vil overfladevandet blive opsamlet som perkolat og indebærer dermed ingen risiko for miljøet. Det vil dog medføre en uhensigtsmæssig forøgelse (herunder en fortynding) af den samlede perkolatproduktion og bør således ikke forekomme. I Eksempelanlæggets miljøgodkendelse er der ikke stillet krav om kontrol af det opsamlede overfladevand før afledning til L-åen. Anlægget har dog siden februar 2000 udtaget prøver i grøften nordøst for den gamle del af anlægget. Vandkvaliteten i grøften fremgår af tabel 9.4.
Tabel 9.4 Vandkvalitet i grøften nordøst for den gamle del af anlægget
afs_101/rk_1 Tidspunkt for prøveudtagning Vandkvalitet
afs_101/rk_2 År Måned pH BI 5 (mg/l) COD (mg/l) Olie (mg/l)
afs_101/rk_3 2000 Feb 7,94 4,9 110 < 2
afs_101/rk_4 Mar 9,5 180 < 2
afs_101/rk_5 Apr 2,3 20 0,005
afs_101/rk_6 Maj 1,0 17 < 0,001
afs_101/rk_7 Juni 1,7 22 0,030
afs_101/rk_8 Juli 1,1 25 0,037
afs_101/rk_9 Aug 1,2 15 0,014
afs_101/rk_10
Sep < 1 25 0,010
afs_101/rk_11
Okt 2,0 25 0,310
afs_101/rk_12
Nov < 1 18 0,006
afs_101/rk_13
Dec 2,6 24 0,049
afs_101/rk_14
2001 Jan 8,00 1,6 12 < 0,001
afs_101/rk_15
Feb 1,2 69 0,0071
afs_101/rk_16
Mar 7,96 3,0 58 0,017
afs_101/rk_17
Maj 8,01 4,7 35 0,015
afs_101/rk_18
Maj 7,75 3,3 47 0,001
afs_101/rk_19
Juni 7,90 1,8 15 0,027
afs_101/rk_20
Juli 8,13 < 1 17 0,006
afs_101/rk_21
Aug 8,17 < 1 20 0,003
afs_101/rk_22
Kriterier 6 - 9 1) 15 2) 75 2) 10 1) 1) Normalt anvendt værdi i forbindelse med udledningstilladelser til ferske recipienter 2) Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. I 1999 forekom der i forbindelse med slukningsarbejderne ved en brand på deponeringsanlægget et utilsigtet udslip af perkolatbelastet slukningsvand til L-åen. Dette har givet udslag i form af forhøjede værdier af olie og COD i åen, hvilket fremgår af målingerne for januar og februar 200, jf. tabel 9.4. En gentagelse af uheldet er nu udelukket, idet adgangsvejen - langs hvilken udslippet foregik - nu er nedlagt og slutafdækningen i området er afsluttet. Risikoen for utilsigtet overfladeafstrømning fra det modtagne affald minimeres gennem følgende tiltag: - Slutafdækningen af deponeringsenheder foretages successivt med opfyldning til slutkote. - Der foretages jævnligt tilsyn på pladsen for at lokalisere evt. områder, hvor der kan forekomme overløb.
afs_101/rk_23
Eksempel på beskrivelse af påvirkning af andre forhold (Eksempelanlæg X): Det terrestriske miljø Udbygningen af deponeringsanlægget med de nye deponeringsenheder er i overensstemmelse med den udbygningsplan, der hele tiden har været forudsat, og der inddrages ikke nye områder til deponering. De deponeringsegnede affaldstyper, der påregnes deponeret i fremtiden, forventes ikke at indeholde lette fraktioner, der kan spredes til omgivelserne med vinden. Påvirkningerne af det terrestriske miljø i området omkring deponeringsanlægget forventes således ikke forøget, men skønnes reduceret i forhold til den aktuelle situation. Indvirkning på landskabelige forhold På bilag X er vedlagt landskabsplan med endeligt terræn for deponeringsanlægget. Planen svarer til den tidligere udarbejdede opfyldningsplan (tegning nr. XX, Eksempelkommune X, dateret xx.yy.1983). Vedr. beplantning følges den af Eksempelkommune X udarbejdede plan (tegning nr. YY, dateret yy.xx.1988). Deponeringsanlægget er etableret mellem to plantager (Plantage 1 og Plantage 2). Ved udformningen blev der dengang taget højde for karakteren af det omkringliggende landskab. Landskabet er relativt storbakket, hvorfor deponeringsanlægget fremgår som en del af et landskabeligt hele. Ligeledes er den eksisterende anlægsaktivitet rimeligt skjult ved skærmplantningen langs de omgrænsende volde. Ved etablering af deponeringsenhederne 2.5 til 2.7 vil der blive etableret en væsentlig forbedret afskærmning for indsyn fra landevejen mod nordøst.
9.5 Støj Støj udsendes fra de i tabel 9.4 anførte kilder.
Tabel 9.4 Støjkilder Støjkilder Drift Lastbiler til og fra deponeringsanlægget ca. 85 stk./hverdag Kompaktor 8,5 timer/hverdag Entreprenørmaskiner (2 - 6 stk.) 8,5 time/hverdag Støjudsendelsen stammer primært fra de benyttede maskiner til håndtering af affald på deponeringsanlægget. I forbindelse med ibrugtagningen af deponeringsanlægget er der gennemført beregninger af støjbeslastningen i omgivelserne. Støjberegningen fremgår af bilag 12. Det fremgår af støjberegningen, at gældende grænseværdier for støjbelastningen i omgivelserne ikke overskrides ved normal drift af deponeringsanlægget. For at begrænse støjemissionerne er der etableret en støjvold omkring den nye del af deponeringsanlægget. Ydermere er en del af deponeringsanlæggets faste maskinel udstyret med støjdæmpning. Der er ikke foretaget en beregning af forøgelsen af anlæggets støjbelastning baseret på etableringen af et evt. gasudnyttelsesanlæg. Denne beregning vil blive foretaget i forbindelse med ansøgning om godkendelse af anlægget.
9.6 Spildevand/regnvand Spildevand fra afløbsinstallationer i mandskabsbygning, vejebod, garage og vaskeplads udledes til perkolatsystemet, som leder spildevandet til Renseanlæg 1 sammen med perkolat fra Eksempelanlægget. Opsamling af regnvand sker kun fra befæstede arealer, dvs. modtageområdet og fra asfalterede veje. Regnvandet ledes til L.åen via sandfang og olieudskiller.
9.7 Lugt Der kan forekomme en vis lugtafgivelse i forbindelse med driften af Eksempelanlægget. Generelt vil driften af Eksempelanlægget ikke give anledning til lugtgener for naboerne. Dette er begrundet i dels de forholdsvis store afstande (180-200 m) til de nærmeste naboer dels som følge af, at lugtemissionen minimeres gennem daglig afdækning af affaldet samt ved etablering af volde og beplantninger.
9.8 Deponigas Den teoretiske forventede produktion af deponigas på Eksempelanlægget er angivet i figur 7.2. Der er ingen forureningsbegrænsende foranstaltninger i forbindelse med emission af deponigas fra Eksempelanlægget ud over på de deponeringsenheder, hvor slutafdækningslaget er etableret (enhederne A, B og C på den gamle del af anlægget og delvist enhed 1 og 2 på den nye del). Der kan forventes en hvis nedbrydning (oxidation) af methanen i slutafdækningen og med et godt gasfordelingslag (rodspærren) og et tykt muldlag (> 0,3 m) kan nedbrydningen forventes at være relativ stor - svarende til anvendelse af kompostbede etc. Endelig valg af håndtering af den dannede deponigas vil afhænge af resultaterne af de undersøgelser, der er beskrevet i afsnit 7.4 og 12.9.
9.9 Røg, støv m.m. Røg vil kun forekomme ved brand i affaldet på anlægget. Dette vil i givet fald straks blive afværget i henhold til sikkerhedsbestemmelserne i Eksempelanlæggets Miljøstyringshåndbog. Udslip af udstødningsgas vil forekomme fra de benyttede maskiner til håndtering af affald på deponeringsanlægget. I tørre perioder kan der forekomme støvgener fra anlægget ved kørsel på de interne veje og ved udgravning og balletering af forbrændingsegnet affald. På anlægget har der tidligere været problemer i forbindelse med deponering af asbest og mineraluld i deponeringsenhed 13, som er placeret tæt på den lokale genbrugsstation. Omfanget af problemerne blev bl.a. reduceret/elimineret ved, at støvende mineraluld leveres i briketter (dvs. faste sammenpressede enheder) fra leverandørens side. Støvgenerne begrænses yderligere gennem følgende tiltag: - Særligt støvende affald overdækkes umiddelbart efter udlægning med jord eller andet affald. - Ved støvgener på eller uden for anlægget foretages befugtning af kilden til støvgenerne ved sprinkling. - På modtageområdet bruges specielt støvbekæmpelsesmiddel til minimering af gener fra ind- og udkørsel.
9.10 Papir- og plastflugt I forbindelse med håndtering af affald indeholdende papir- og plastik, vil der kunne forekomme papir- og plastflugt i tilfælde af blæsevejr. Da det modtagne affald kun indeholder papir og plastik i meget begrænset omfang, forventes der ikke at blive væsentlige problemer med papir- og plastflugt i fremtiden. Papir- og plastflugt kan i visse situationer forekomme ved mellemlagring og håndtering af forbrændingsegnet affald, herunder i forbindelse med balleteringen. For at modvirke risici for luftbåret affald holdes det midlertidige oplag af brændbart afdækket med plast, ligesom balleteringen af forbrændingsegnet affald kun gennemføres ved lave vindhastigheder. Endeligt vil der i fornødent omfang ske en løbende renholdelse af pladsen samt de tilstødende arealer.
9.11 Skadedyr Skadedyr som rotter, mosegrise og måger tiltrækkes normalt af organisk affald, men da denne type affald kun forventes deponeret i meget begrænset omfang i fremtiden, vurderes skadedyr ikke at være et problem af betydning. Desuden vil kompakteringen og den daglige afdækning mindske skadedyrs adgang til affaldet. Skadedyrsekspert og anlæggets mandskab er ved jævnlige eftersyn på pladsen opmærksomme på tegn på skadedyr og sørger - om nødvendigt - for fornøden giftudlægning m.v.
9.12 Driftsforstyrrelser og uheld Ved oplagring af store mængder af forbrændingsegnet affald og haveaffald kan der ske selvantændelse af affaldet, hvorved der sker en emission af luftbårne stoffer.
afs_110/del_1
Siden 1995 er der registreret nedenstående større brande på Eksempelanlægget: - September 1995 brand i haveaffald - Juli 1999 brand i oplagret brændbart affald - April 2000 brand i balleteret brændbart depot Brandene er blevet slukket ved hjælp af det brandslukningsudstyr der findes på anlægget samt via assistance fra det kommunale brandvæsen. Ved slukning af branden i juli 1999 skete der en utilsigtet udledning af forurenet slukningsvand til omfangsgrøften, hvorfra vandet bliver udledt direkte til L.åen. Gentagelse af uheldet er nu udelukket, idet adgangsvejen er nedlagt og slutafdækningen i området er færdigetableret. I tilfælde af brand skal slukning i første omgang udføres ved tildækning med jord. Hvis dette ikke slukker ilden, skal det brændende område oversprøjtes med vand med slukningsmateriel. Vand til brandbekæmpelse hentes fra branddam på anlægget eller fra et vandreservoir etableret i forbindelse med anlæg af omfangsgrøften. For at undgå brand i det oplagrede forbrændingsegnede affald udføres følgende driftsmæssige foranstaltninger: - Ved modtagekontrol sikres det, at der ikke mellemlagres varmegivende materialer, såsom savsmuld og dagrenovationlignende affald eller affald, der ved evt. brand kan give anledning til dioxindannelse (f.eks. PVC). - Affaldet oplagres i emballeret form. Hermed sikres det også, at brændværdien af det oplagrede affald ikke reduceres som følge af, at der sker vandindtrængning i affaldet. - Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald overdækkes med plast til reduktion af risici for selvantændelse. Endvidere overdækkes affaldet med henblik på dels at reducere evt. risici for udvaskning af forurenende stoffer fra affaldet dels for ikke at reducere affaldets brændværdi. - Der føres jævnligt tilsyn med oplag af forbrændingsegnet affald (1-2 gange pr. uge), ligesom der føres skærpet tilsyn dagligt (inkl. weekend) i kritiske perioder.
afs_110/del_2
Eksempel på anden beskrivelse vedr. risiko for uheld mv.(Eksempelanlæg X): Risikoen for oversvømmelse af deponeringsanlægget vurderes at være ubetydelig. Anlægget befinder sig i kote 40-50 m. Der er gode muligheder for afløb af overfladevand fra området og dets omgivelser og der forventes ikke at kunne finde så væsentlige opstuvninger sted i de nærliggende vandløb eller søer, så dette kan medføre oversvømmelser af deponeringsområdets arealer. Udfra kendskabet til jordbundsforholdene i området og funderingen under de udlagte membraner vurderes risikoen for skadelige differenssætninger af jordlagene under membransystemet at være meget lille. Aflejringerne under og omkring deponeringsanlægget domineres af sandaflejringer af senglacial, interglacial eller tertiær alder. Dog er der i en del af boringerne fundet brunkul i sandserien, stedvist i egentlige lag. I forbindelse med vurderingerne af de geotekniske undersøgelser forud for etableringen af membranen under deponeringsenhed 2.1 er der foretaget en vurdering af risikoen for differenssætninger. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at brunkulslagrene ikke optræder med lagtykkelser større end ca. 0,5 m, og at sådanne lag afgrænses af laggrænser, der sjældent hælder mere end ca.10% med vandret. Der vurderes ikke at være risiko for jordskred, da terrænet omkring anlægget stort set er fladt.
10 Renere Teknologi Affaldsselskabet har en differentieret takstpolitik, som giver affaldsproducenterne incitament til at levere affaldet i sorteret stand, hvilket er med til at nedbringe mængden af affald til deponering.
afs_111/del_1
Mængderne af affald til deponering nedbringes yderligere ved at sortere genanvendelige materialer og forbrændingsegnet affald fra på affaldstippen, før affaldet kompakteres og indbygges. Herigennem sikres, at kun deponeringsegnede materialer deponeres på Eksempelanlægget. Affaldstyper med sammenlignelige udvaskningsegenskaber deponeres i samme deponeringsenheder og holdes adskilt fra andre typer affald. Behovet for miljøbeskyttende foranstaltninger i de enkelte deponeringsenheder vurderes ud fra kendskabet til den enkelte affaldstypes indhold og udvaskningsegenskaber. Deponeringsanlæggets pumpestationer indrettes med henblik på også at kunne anvendes til recirkulering af perkolat. Indretningen af recirkulationsanlægget vil sikre, at perkolatet fra én deponeringsenhed kun recirkuleres på netop den enhed, hvor perkolatet er produceret. Perkolatet fra Eksempelanlægget renses på Renseanlægget. Udslip af deponigas (i form af drivhusgasser) kan bl.a. reduceres ved anvendelse af gassen til energiproduktion eller via affakling af gassen, jf. afsnit 7.4 og 12.9. I henhold til krav i den gældende miljøgodkendelse fremsender Affaldsselskabet i slutningen af 2002 en redegørelse til tilsynsmyndigheden, om mulighederne for at etablere forrensning af perkolatet fra Eksempelanlægget før afledning til Renseanlægget. Eksempel på anden beskrivelse vedr. renere teknologi (Eksempelkommune X): Projektgodkendelse af nye deponeringsenheder Forud for etablering af miljøgodkendte fremtidige deponeringsenheder skal detailprojektet iht. gældende miljøgodkendelse fremsendes til godkendelse hos Amtsrådet. Den løbende godkendelse af projekterne med basis i den samlede miljøgodkendelse vil sikre, at hver ny deponeringsenhed udformes efter den nyeste teknologi, at erfaringer fra de allerede etablerede deponeringsenheder kan anvendes, og at der opnås en fleksibilitet ved valg af løsninger inden for de principper, der er fastlagt i vilkårene. Overordnet affaldsstrategi Driften af Affalds- og Genbrugscentret sker i henhold til Eksempelkommune X´s overordnede strategi – dvs. efter følgende prioriteringsrækkefølge for affaldsbehandling: 1. Genanvendelse 2. Forbrænding 3. Deponering De tiltag, der er gennemført og planlægges gennemført i Eksempelkommune X på affaldsområdet, er i overensstemmelse hermed. Kun deponeringsegnet affald, der ikke med eksisterende teknikker kan håndteres på anden miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde, vil derfor blive deponeret på anlægget. Eksempelkommune X sorterer dagrenovation i to fraktioner: madaffald og en restaffaldsfraktion. Den grønne del køres til biogasanlæg, hvor affaldets energiindhold udnyttes til el- og varmeproduktion. Restaffaldsdelen køres til forbrænding på Affaldskraftvarmeværk. Forinden sker der en omlastning af affaldet. P.t. sker omlastningen på deponeringsanlæggets membrandækkede enheder, inden den videre transport til Affaldskraftvarmeværk. Eksempelkommune X har dog fået miljøgodkendelse til at etablere en omlastestation til forbrændingsegnet affald ved Affalds- og Genbrugscentret, som er ved at være klar til ibrugtagning.
afs_111/del_2
Næste skridt er, at også restaffald (ikke dagrenovation), der afleveres på genbrugsstationen, skal sorteres i en brændbar og en ikke-brændbar del. På omlastestationen skal der derfor foregå nedknusning af forbrændingsegnet affald. Eksempelkommune X har indgået en 5-årig aftale med Aftalekommunen om afsætning af alt forbrændingsegnet affald frembragt i Eksempelkommune X, dog med undtagelse af bionedbrydeligt organisk husholdningsaffald. Eksempelkommune X har, som en del af aftalen, forpligtiget sig til at modtage almindeligt deponeringsegnet ikke-forbrændingsegnet affald fra 5 nabokommuner. Aftalen løber frem til xx.yy.2002. Eksempelkommune X har planer om at forlænge aftalen. Eksempelkommune X har p.t. udarbejdet nye affaldsregulativer, der bl.a. omfatter ovennævnte forhold. Gasindvindingsanlæg Med den fortsatte drift af gasindvindingsanlægget (inkl. den planlagte udvidelse) sikrer Deponeringsanlæg X udnyttelse af den overskudsenergi, som fremkommer af nedbrydningsprocesserne i affaldet. Den indvundne deponigas afsættes til varmeværk i Eksempelkommune X, hvor gassen omdannes til varme. Øvrigt materiel Ressourceforbruget og miljøbelastningerne på omgivelserne søges nedbragt gennem en målrettet indkøbspolitik og via overvågning af alt kørende og energiforbrugende materiel.
11 Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger Jf. afsnit 6 er det kendskabet til affaldet, der ønskes deponeret, der udgør det væsentligste element i miljøbeskyttelsen. Derudover er der etableret - eller påtænkt gennemført - en række forebyggende og afhjælpende foranstaltninger frem til det tidspunkt, hvor deponeringsanlæggets aktive systemer gøres passive. Bl.a. vil der blive foretaget opsamling, behandling og kontrol af perkolat samt kontrol af grundvand og overfladerecipient. Efter overgang til passiv drift forventes der udført kontrol med grundvand og overfladerecipient i en overgangsperiode. De forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i form af membran- og perkolatopsamlingssystemer mv. er beskrevet i afsnit 7 og 9. Princippet for deponeringsanlæggets drift er, at det via kontrolprogrammerne er muligt at kende miljøpåvirkningerne fra Eksempelanlægget. Ved projekteringen af nye deponeringsenheder anvendes de nyeste teknologier på området. Et andet væsentligt element i miljøbeskyttelsen er driftspersonalets bevidsthed og færdigheder i forbindelse med affaldshåndtering på deponeringsanlægget. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 11.5.
11.1 Perkolat Jf. afsnit 11.2 er deponeringsanlæggets udformning og slutafdækning designet således, at perkolatmængden kontrolleres. Derudover sikres det, at det dannede perkolat håndteres forsvarligt. Eksempelanlægget er designet således, at deponeringsområdet opdeles i et antal mindre deponeringsenheder med hver sit adskilte drænsystem tilsluttet samlebrønde ved enhedens dybdepunkt i pladsens periferi. Hermed opnås (i forhold til et mindre antal, men samtidigt større deponeringsenheder) en formindskelse af perkolatmængden i opfyldningsperioden, idet regnvand opsamlet på endnu ikke ibrugtagne enheder kan udledes uden om perkolatsystemet. Endvidere opnås en større driftssikkerhed med hensyn til perkolatudslip, idet et evt. udfald af en enkelt perkolatpumpe ikke vil have samme, negative konsekvenser. Perkolatsystemet er designet således, at det for hver af deponeringsenhederne er muligt at foretage separat prøveudtagning af perkolat. Gennem et omfattende kontrolprogram følges perkolatmængden og sammensætningen nøje således, at afhjælpende og forebyggende tiltag kan iværksættes, hvis der skulle blive behov for det. Det opsamlede perkolat ledes til Renseanlægget, hvor det renses inden udledning til recipienten.
11.2 Slutafdækning/retablering Deponeringsanlægget forventes opfyldt og retableret i henhold til opfyldnings- og retableringsplanen, jf. bilag 8. Der henvises i øvrigt til arbejdsinstruks nr. 24 i Affaldsselskabets Miljøstyringshåndbog. Den endelige slutafdækning har en samlet lagtykkelsen på minimum 1,15 m og består af: - Nederst: min. 0,15 m rodspærre (grus) - I midten: min 0,8 m lerholdigt råjord - Øverst: min 0,2 m muldjord/neddelt kompost. Rodspærren kan erstattes af minimum 0,7 m råjord, så der i alt udlægges minimum 1,5 m råjord efterfulgt af mindst 0,2 m muldjord eller som alternativ 0,2 m neddelt kompost. Når et areal er færdigafdækket, og arealet ikke skal befærdes yderligere med materiel, foretages græssåning.
11.3 Drift For at sikre en forsvarlig drift af Eksempelanlægget er der udarbejdet arbejdsinstrukser i Affaldsselskabets Miljøstyringshåndbog.
11.3.1 Sikkerhedsinstruktion For at sikre, at driften af Eksempelanlægget sker sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, er der udarbejdet et sæt sikkerhedsinstruktioner. Sikkerhedsinstruktionerne er indeholdt i Affaldsselskabets Miljøstyringshåndbog. Sikkerhedsinstruktionerne indeholder bl.a. en beredskabsplan for situationer, hvor der opstår brand på deponeringsanlægget.
11.4 Kontrolprogrammer Forslag til moniterings- og kontrolprogram for Eksempelanlægget fremgår af afsnit 12. Samtlige kontrolaktiviteter på anlægget fremgår af de respektive arbejdsinstrukser i Miljøstyringshåndbogen.
11.5 Uddannelse og træning Der er pr. september 2001 ansat 1 sektionsleder, 1 formand og 8 maskinførere på Eksempelanlægget. Alle ansatte på anlægget vil snarest muligt blive uddannet i henhold til krav i bekendtgørelse nr. 647 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg – benævnt uddannelsesbekendtgørelsen. Endvidere vil status for uddannelse af deponeringsanlæggets ansatte blive beskrevet i årsrapporten. Affaldsselskabet vil til enhver tid have en opdateret liste over hvilke medarbejder, der har erhvervet hvilke beviser. I tabel 11.1 er anført, hvilke beviser der, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, kræves erhvervet af deponeringsanlæggets personale.
Tabel 11.1 Uddannelseskrav Stilling Uddannelseskrav, ( jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg) 1 Sektionsleder A-bevis 1 Formand A-bevis 8 Maskinførere B-bevis
12 Moniterings- og kontrolprogram I dette afsnit beskrives kontrolrutinerne for de enkelte funktioner på Eksempelanlægget. Omfanget af egenkontrollen omfatter bl.a. kontroller for: - anlæg af aktive, miljøbeskyttende foranstaltninger (membraner, drænsystemer, perkolatpumper, afledningssystemer etc.) - accept af affald til deponering - perkolat, grundvand og overfladevand - støj - andet (lugt, støv, skadedyr etc.). Alle analyser vil blive udført af Akkrediteret Laboratorium udfra de relevante analysemetoder og detektionsgrænser. I Afsnit 12.10 er angivet, hvorledes de enkelte kontroller vil blive afrapporteret.
12.1 Affald Ethvert læs affald, der modtages på Eksempelanlægget, skal accepteres i henhold til arbejdsinstruks nr. 3 i Miljøstyringshåndbogen og registreres i henhold til retningslinierne i arbejdsinstruks nr. 1 i håndbogen. Retningslinierne er i overensstemmelse med § 20 i deponeringsbekendtgørelsen.
12.2 Potentialeforhold Der foretages pejling af boringer omkring Eksempelanlægget én gang hvert kvartal – jævnfør arbejdsinstruks nr. 15 i Miljøstyringshåndbogen. Formålet med registrering af vandstanden er at verificere de beskrevne strømningsforhold i området. Dette gælder specielt strømningsretning og variationerne i denne, de vertikale trykforskelle i området og sæsonvariation i grundvandsstanden. Efter overgang til passiv drift vil det nødvendige pejleprogram blive fastlagt.
12.3 Perkolat Formålet med monitering af perkolat er at beskrive perkolatets sammensætning, forureningsgrad og udviklingen i denne. Resultaterne anvendes til: - oplysning til det kommunale renseanlæg - vurdering af hvornår deponeringsanlæggets aktive systemer kan gøres passive - løbende optimering/justering af kontrollen med grundvand og overfladevand, herunder valg af egnede indikatorparametre Prøver af perkolat fra de enkelte deponeringsenheder udtages i pumpestationerne P1-P3 samt i pumpestation P4, mens prøver af det samlede perkolat udtages i brønd ved XX by – jævnfør arbejdsinstruks nr. 16 i Miljøstyringshåndbogen.
12.3.1 Mængder Perkolatmængden fra det samlede deponeringsanlæg registreres på anlæggets SRO-anlæg i vejeboden baseret på pumpetiden af pumperne i pumpestation P1-P3 samt på aflæsninger af flowmåler i pumpestation P4. Hver måned beregnes og aflæses månedstotalen og denne værdi indføres i driftsrapportmappen.
12.3.2 Meteorologiske data På Eksempelanlægget vil der fra 2002 blive registreret følgende meteorologiske data:
Tabel 12.1 Registrering af meteorologiske data på Eksempelanlægget Parameter I driftsperioden I efterbehandlingsperioden Nedbørsmængde Dagligt Dagligt og månedsværdier Temperatur (døgn min/max, kl. 14:00) Månedligt gennemsnit Fremherskende vindretning og styrke Ej relevant Fordampning Dagligt og månedsværdier Luftfugtighed (kl. 14:00) Månedligt gennemsnit Meteorologiske data vil blive registret via måleudstyr på Eksempelanlægget. De indsamlede data vil blive indført i driftsrapportmappen.
12.3.3 Analyseparametre Kontrollen med perkolat foretages i perioden med aktiv drift af Eksempelanlægget. Når anlægget er overgået til passiv drift, føres der ikke kontrol med perkolatet. Prøveprogram til kontrol af perkolatsammensætningen ses i tabel 12.2.
Tabel 12.2 Program for perkolatkontrol Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Færdigopfyldte deponeringsenheder X XX Igangværende deponeringsenheder X X X XX X = Rutinekontrol. XX = Udvidet kontrol. Perkolat fra bestående deponeringsenheder analyseres kvartårligt, mens perkolat fra færdigopfyldte (men ikke nødvendigvis slutafdækkede) deponeringsenheder analyseres halvårligt. I tabel 12.3 er vist de analyseparametre, der indgår i perkolatkontrollen – fordelt på henholdsvis rutinekontrol og udvidet kontrol for hver af de tre affaldskategorier. Analyserne vil blive udført på et akkrediteret laboratorium eller af et laboratorium godkendt af tilsynsmyndigheden. Kvalitetssikringen af analyseresultaterne foretages af akkrediteret laboratorium. Analyseprogrammet vil løbende blive vurderet og evt. justeret/optimeret udfra erfaringsgrundlaget.
Tabel 12.3 Analyseparametre, perkolatkontrol Inert Affald Mineralsk Affald Blandet Affald Rutine Udvidet Rutine Udvidet Rutine Udvidet PH X X X X X X Ledningsevne X X X X X X Tørstof X X X X X X Klorid X X X X X X Ammonium-N X X X X X Natrium X X X Calcium X X X Kalium X X X Jern X X X Mangan X X X Cadmium X X X Krom (total) X X X Zink X X X Kobber X X X Kviksølv X X X Nikkel X X X Total-N X X X X X Sulfat X X X Sulfid X X X COD X X X X X X BI 4 X X X X X NVOC X X X AOX X X X GC-FID Screening X X X Lugt, farve, bundfald, klarhed X X X X X
12.4 Grundvand Den her beskrevne grundvandskontrol foretages i perioden med aktiv drift af Eksempelanlægget. I forbindelse med overgang til passiv drift påregnes grundvandskontrollen justeret udfra erfaringsgrundlaget ved aktiv drift samt formålet med kontrollen. Analyseprogrammet udføres efter den i tabel 12.4 angivne tidsplan. Formålet med den nuværende grundvandskontrol er følgende: - Vurdering af baggrundsniveauet i grundvandet både opstrøms og nedstrøms deponeringsanlægget. - Kontrollere at kravene til deponeringsanlæggets indretning og drift overholdes, det vil sige at grundvandet ikke belastes med perkolatet.
Tabel 12.4 Analyseprogram for grundvand Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Boring LB1 V V Boring LB2 V V Boring LB3 V 2 V 2 Boring LB4 V V Boring LB5 V V Boring LB6-1 V V Boring LB6-2 V V Analyseprogrammet består af et normalt program, V, og et udvidet program, V2, jf. tabel 12.5.
Tabel 12.5 Analyseparametre for grundvand Analyseprogram V: Analyseprogram V2: PH pH Ledningsevne Ledningsevne NVOC NVOC Ammonium-N Ammonium-N Klorid Klorid Sulfat Sulfat Natrium Natrium Calcium Calcium Tørstof Tørstof COD COD AOX GC-FID screening GC-ECD screening Ammonium-N Grundvandets kvalitet kontrolleres ved, at der regelmæssigt udtages og analyseres prøver, hvorefter resultaterne sammenlignes med alarmgrænser fastlagt i miljøgodkendelsen. For de stoffer, hvor der ikke er fastsat alarmgrænser, foretages en samlet vurdering hvert år. Grundvandsprøver udtages af Akkrediteret Laboratorium – jf. arbejdsinstruks nr. 14 i Miljøstyringshåndbogen. Alarmgrænsen for GC-FID ( Screening ved gaschromatografi for ekstraherbare, organiske stoffer) og GC-ECD (Screening ved gaschromatografi for fenoler) er sat til detektionsgrænsen af enkeltstofferne. Der foreligger i øvrigt en alarmsituation hvis: - en alarmgrænse for et af de øvrige stoffer overskrides - der konstateres miljøfremmede stoffer i boring LB3 - resultaterne fra de øvrige boringer giver anledning til at antage, at der sker udsivning af perkolat. I en alarmsituation gennemføres prøvetagning og analysering i henhold til udvidet program (analyseprogram V2). Såfremt også det udvidede analyseprogram giver anledning til at antage, at der sker udsivning af perkolat, skal tilsynsmyndigheden underrettes således, at relevante afværgeforanstaltninger kan iværksættes.
12.5 Recipienter Akkrediteret Laboratorium udtager en vandprøve een gang pr. måned fra den åbne grøft omkring den gamle del af Eksempelanlægget. Prøven udtages i brønd umiddelbart før udledning til tilløb til L.åen. Vandprøverne analyseres for olie, BI 5 , COD og pH. Recipientkontrollen udføres i perioden med aktiv drift af deponeringsanlægget. Ved overgang til passiv drift revurderes kontrolprogrammet. Analyseresultater og analyseparametre tages løbende op til revurdering udfra erfaringsgrundlaget.
12.6 Efter endt deponering Efter endt deponering fortsætter kontrolprogrammet efter ovenstående retningslinier. Efter overgang til passiv drift påregnes perkolatet ikke længere kontrolleret, mens kontrol af grundvand og recipienter vil fortsætte i en overgangsperiode. Kontrollens omfang forudsættes nærmere fastsat til den tid.
12.7 Kriterier for at gøre aktive systemer passive Inden der tages endelig stilling til at lade Eksempelanlægget eller deponeringsenheder på anlægget overgå fra aktiv til passiv drift, skal koncentrationsniveauerne i perkolatet have været stabilt og på samme niveau (evt. faldende) i en periode på minimum 2 år og skal i hele perioden ligge under de accepterede koncentrationer i omgivelserne. Tilsynsmyndighedens afgørelse om, at efterbehandlingen kan anses for afsluttet, skal foreligge før anlægget kan overgå til passiv drift.
12.8 Støj Målinger/beregninger - til dokumentation for at støjvilkår er overholdt - vil finde sted på tilsynsmyndighedens forlangende. Dog maksimum én gang hvert andet år.
12.9 Deponigas Moniterings- og kontrolprogram for deponigas udenfor Eksempelanlæggets afgrænsninger skønnes ikke relevant, idet ingen huse er placeret nærmere end 100 m fra deponeringsanlægget. Vejebod og administrationsbygning på deponeringsanlægget vil blive forsynet med en gasalarm. Moniterings- og kontrolprogram på Eksempelanlægget vil afhænge af det endelige valg af gashåndteringssystem. Undersøgelsesprogram for deponigassen vil bestå af følgende: - 5-10 verificeringsboringer til fastlæggelse af gasudbredelsen - 1-2 boringer til prøvepumpning - 5-10 kontrolboringer til vurdering af indvindingsområdet (delvis genanvendelse af verificeringsboringer).
12.10 Dokumentation
12.10.1 Årsrapport Resultaterne af egenkontrollen rapporteres 1 gang om året og vil indeholde en vurdering af resultaterne. Årsrapporten for hvert kalenderår foreligger senest pr. 1. marts i det efterfølgende år. Årsrapporten vil bl.a. indeholde følgende oplysninger: - Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte kategorier af deponeringsenheder - Til- og fraførsel af forbrændingsegnet affald - Eventuelle udvaskningsforsøg i henhold til acceptkriterier - Oversigt over evt. afviste affaldslæs med oplysning om anvist alternativ behandlingsanlæg - Opfyldningstakt og forventet restvolumen - Perkolatkvalitet og kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed og samlet for hele anlægget. I relevant omfang endvidere en opgørelse over mængder af recirkuleret perkolat - Oplysning over hvortil perkolatet er bortskaffet - Meteorologiske data inkl. kontrolberegning af anlæggets årlige perkolatproduktion - Resultater af grundvandskontrol - Resultater af overfladerecipientkontrol - Resultater af udførte støjmålinger eller beregninger - Resultater af gasmonitering - Afhjælpning af evt. gener i omgivelserne - Gennemførelse af evt. afhælpende foranstaltninger - Vurdering af deponeringsanlægget topografi, herunder sætninger i affaldet - Evt. indkomne klager - Evt. indtrufne nødsituationer - Opgørelse over den samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldskategorier - Status for uddannelse af deponeringsanlæggets personale og planlagte uddannelsesaktiviteter det kommende kalenderår. Årsrapporten udføres som en standardrapportering således, at den samme procedure følges fra år til år. Resultater rapporteres i skemaer og illustreres evt. grafisk.
13 Referenceliste Miljø- og Energiministeriet, 1997 : Miljøstyrelsens vejledning nr. 9/1997 om affaldsdeponering. Miljø- og Energiministeriet. DS/Info 466 : Membraner til deponeringsanlæg, 1999: Dansk Standard Informationsblad, 1. udgave, August 1999. Deponeringsbekendtgørelsen, 2001: Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 200 om deponeringsanlæg. Uddannelsesbekendtgørelsen, 2001: Bekendtgørelse nr. 647 af 29. juni 2001 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Godkendelsesbekendtgørelsen, 2001: Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed. Spildevandsbekendtgørelsen, 1999: Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser, mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. Affaldsselskabet, 2000 : Miljøstyringshåndbog for Affaldsselskabet Konsulent, 1994 : Udvidelse af Eksempelanlægget. Miljøteknisk beskrivelse, September 1994. Konsulent, 1994 : Udvidelse af Eksempelanlægget. Geologisk vurderingsrapport, August 1994. Affaldsselskabet, 2000 : Minimere risiko for brand i mellemlagret affald. Rapport, December 2000. XXX Consult, 1999: "Udnyttelse af lossepladsgas fra Eksempelanlægget .....", oktober 1998 Konsulent, 2000 : Risikovurdering af Eksempelanlægget. Notat, September 2000. Konsulent, 2000 : Kontrolprogram for perkolat og grundvand. Eksempelanlægget, August 2000.
14 Bilagsfortegnelse Bemærk: Kun Bilag 3 er vedlagt Eksempeldelen Bilag 1 Beliggenhedsplan, 1:25.000 Bilag 2 Oversigtsplan, 1:10.000 Bilag 3 Beregning af sikkerhedsstillelse Bilag 4 Indretning af modtageområdet Bilag 5 Indretning af deponeringsanlægget Bilag 6 Geologiske snit Bilag 7 Placering af grundvandsboringer, Potentialeforhold Bilag 8 Slutafdækning - retableringskoter Bilag 9 Dokumentation - Inert Affald Bilag 10 Dokumentation - Mineralsk Affald Bilag 11 Dokumentation - Blandet Affald Bilag 12 Støjberegning
Bilag 4
Bilag 3 Beregning af sikkerhedsstillelse