Vejledning om landzoneadministration Planlovens §§ 34-38
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9563@2002-10-16/da
Indhold
Forord
Med den ændring af planloven som Folketinget vedtog i maj 2002, er kommunalbestyrelserne blevet landzonemyndighed i hele landzonen. Desuden er der i planloven indført en række ændringer i kravet om tilladelse til bebyggelse på landbrugsejendomme, og der er skabt bedre muligheder for at udnytte tomme landbrugsbygninger. Samtidig er der indført en bestemmelse om at naboerne skal orienteres før der meddeles landzonetilladelse.
Denne vejledning omhandler planlovens §§ 34-38 og er en revision af ”Vejledning om landzoneadministration” som ministeriet offentliggjorde den 25. oktober 2001. Revisionen er en opfølgning på den seneste lovændring og omfatter de ændringer der følger heraf.
Vejledningen er primært rettet mod kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter landzonebestemmelserne. Hensigten har været at skabe et opslagsværk der kan lette forståelsen af de enkelte landzonebestemmelser og give et overblik inden for særlige emneområder. Desuden har det været hensigten at give en samlet beskrivelse af procedurer m.v. i forbindelse med behandlingen af en landzonesag.
Det er ministeriets håb at den reviderede vejledning vil give kommunalbestyrelserne et solidt grundlag for at varetage den fremtidige administration.
Vejledningens opbygning
Vejledningen er opdelt i tre overordnede afsnit.
Afsnit 1 behandler de enkelte paragraffer i planlovens landzonebestemmelser. Hovedvægten er lagt på at uddybe de enkelte bestemmelsers indhold, definere begreber m.v., og at redegøre for de hensyn kommunalbestyrelsen skal lægge til grund når der træffes en afgørelse efter landzonebestemmelserne.
Afsnit 2 behandler regler og administrationspraksis inden for særlige emneområder, fx boliger, landbrug og tekniske anlæg. Her behandles de forhold i administrationen inden for de enkelte emner som sagsbehandleren skal være opmærksom på.
Afsnit 3 samler de regler og procedurer der er forbundet med behandlingen af en landzonesag, både hvad angår modtagelse og behandling af ansøgninger, formkrav og klageregler.
Vejledningen omhandler planlovens bestemmelser, men henviser i en vis udstrækning til andre vejledninger og anden lovgivning. Bagerst i vejledningen findes en oversigt over de omtalte love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. samt et stikordsregister.
Ændringerne i landzonebestemmelserne som følger af lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov Hovedstadens Udviklingsråd, er indarbejdet. Desuden er vejledningen opdateret med hensyn til anden lovgivning, og Naturklagenævnets seneste praksis er indarbejdet.
Der henvises endvidere til de afgørelser efter landzonebestemmelserne som offentliggøres i ”Naturklagenævnet Orienterer” (NKO). Disse kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.
Indledning
Planloven har til formål at sikre at den sammenfattende fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag.
Loven skal særligt sikre at udviklingen sker ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering hvor værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares, hvor de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, hvor forurening af luft, vand, jord og støjulemper forebygges og hvor offentligheden i videst muligt inddrages i planlægningsarbejdet.
Landzoneadministrationen skal sammen med region-, kommune-, og lokalplanlægningen sikre en hensigtsmæssig udvikling inden for rammerne af planlovens formål. Landzonebestemmelserne er et af de virkemidler som sikrer at den sammenfattende fysiske planlægning ikke tilsidesættes.
Administrationen sker på baggrund af de til enhver tid gældende forudsætninger af planmæssig, samfundsøkonomisk eller anden art, hvorfor bestemmelserne også er både et fleksibelt og effektivt redskab til at varetage lovens formål.
Underskrift 1
Mijøministeriet, den 16. oktober 2002 Hans Chr. Schmidt