Vejledning om ISAG Informationssystem for Affald og Genanvendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2002/9907@2002-12-01/da
Indhold
1 BAGGRUND
1.1 BEKENDTGØRELSEN
1.2 VEJLEDNINGEN
1.3 FORMÅL OG MÅLGRUPPE
1.4 VEJLEDNINGENS OPBYGNING
2 PRAKTISK VEJLEDNING TIL ISAG
2.1 HVAD ER ISAG?
2.2 HVORFOR ISAG?
2.3 HVEM SKAL REGISTRERE OG INDBERETTE
2.4 ØVRIGE REGISTRERINGS- OG INDBERETNINGSKRAV
2.5 DISPENSATION
2.6 HVAD SKAL REGISTRERES OG INDBERETTES?
2.7 HVORNÅR SKAL INDBERETTES?
2.8 HVORDAN SKAL MAN INDBERETTE?
2.8.1 PC- programmet ISAG
2.8.2 PC-programmet STANDAT
3 TEKNISK VEJLEDNING TIL ISAG
3.1 INDFØRELSE AF ISAG
3.2 REGISTRERING
3.3 FRAFØRSEL OG EKSPORT AF AFFALD
3.4 INTERN FLYTNING
3.5 ENKELTREGISTRERINGER OG SAMMENTÆLLINGER
3.6 STANDAT-FILER TIL INDBERETNING
Bilag A: Definitioner
Bilag B: Virksomheder, der skal anmelde sig, registrere oplysninger og indberette til ISAG
Bilag C: STANDAT-filer
Bilag D: Kommuner
Bilag E: Kodelister
Bilag F: Erhvervsmæssige kilder
Bilag G: Kombinationslister
1 Baggrund
1.1 Bekendtgørelsen
Bekendtgørelsen om affald, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000, omfatter håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning samt deklarering, anmeldelse, planlægning og registrering. Specifikt undtaget er håndtering af restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baserede på fossile brændsler. Bekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om affaldsplanlægning, om håndtering af affald og om registrering og indberetning af oplysninger om affald.
I forhold til tidligere bekendtgørelser er der sket en række ændringer, hvad angår registrering og indberetning af oplysninger til ISAG. De væsentligste ændringer er:
- Listen over virksomheder, der skal registrere og/eller indberette oplysninger til ISAG, er blevet udvidet.
- Angivelse af geografisk kilde er nu også obligatorisk i forbindelse med oparbejdning af affald.
- Erhvervsmæssige kilde fremstillingsvirksomhed er blevet yderligere opdelt.
- Midlertidig oplagring er blevet en selvstændig behandlingsform.
- Der skal registreres affaldstransportør for alle læs.
- Anvendelse af affaldsfraktion niveau 2 er obligatorisk for visse affaldsfraktioner. En del af de tidligere niveau 1 affaldsfraktioner er flyttet til niveau 2.
- Blandede læs skal registreres separat på geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og affaldstyper.
- Indvejning af affald fra containerpladser, genbrugspladser, omlastestationer mv. skal angive fordelingen af affaldet på geografisk kilde og affaldstype. Fordelingen kan f.eks. ske i henhold til et fordelingskort.
- Indberetninger fra forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal indeholde visse anlægsoplysninger.
- Formatet for STANDAT-filerne er justeret tilsvarende.
1.2 Vejledningen
Vejledningen dækker bekendtgørelsens kapitel 4 om Anmeldelse, registrering og indberetning af data om affald til Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG). Vejledningen fokuserer på de krav, der stilles til Affaldsbehandlere , altså virksomheder, der behandler affald ved oparbejdning, forbrænding, deponering, særlig behandling mv.
Vejledningen afløser Vejledning nr. 9, 1993 Anvendelse af ISAG på virksomheder, der bortskaffer affald.
Miljøstyrelsen har udviklet et PC program, der kan anvendes til registrering og indberetning af oplysninger til ISAG. Programmet udsendes til alle de virksomheder, der er registreret i ISAG.
Forgængeren for denne vejledning indeholdt en brugsanvisning til dette program. Da programmet opdateres jævnligt, er brugsanvisningen nu udeladt fra vejledningen. I stedet kan programmet og den tilhørende dokumentation rekvireres i Miljøstyrelsen. Se afsnit 2.8.1 om henvendelse til Miljøstyrelsen.
1.3 Formål og målgruppe
Formålet med vejledningen er at lette arbejdet med registrering og indberetning af oplysninger til ISAG. Vejledningen henvender sig til beslutningstagere på affaldsbehandlingsanlæg, til de teknikere, der skal forestå registrering og indberetning, samt til programmører, der udarbejder software til vejesystemer.
1.4 Vejledningens opbygning
Vejledningen indeholder:
- En praktisk vejledning om registrering og indberetning til ISAG, der især henvender sig til beslutningstagere og teknikere, der foretager registrering og indberetning.
- En teknisk vejledning om registrering og indberetning til ISAG, der især henvender sig til programmører mv.
Den praktiske vejledning beskriver:
- Hvem er omfattet af bestemmelserne
- Hvordan skal man anmelde sig
- Hvornår skal man indberette
- En række eksempler på registreringer
- Forskellige metoder til indberetning
- Dispensationsmuligheder mv.
Den tekniske vejledning beskriver :
- ISAG terminologien
- Tekniske krav til indberetningen
- Eksempler på indberetninger
Bilag B i vejledningen indeholder hjælp til at afgøre, om en given virksomhed er omfattet af bestemmelserne om registrering og indberetning til ISAG.
Bemærk, at bekendtgørelsens bilag 7 anfører, at virksomheder, der i produktionen anvender affald, herunder genanvendelige materialer, som ikke er registreret på et behandlingsanlæg, kun er registreringspligtige i henhold til ISAG.
2 Praktisk vejledning til ISAG
I denne del af vejledningen gennemgås en række praktiske forhold omkring anmeldelse til Miljøstyrelsen og registrering og indberetning af oplysninger.
2.1 Hvad er ISAG?
ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år inden udgangen af januar.
For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor.
Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark.
Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper.
2.2 Hvorfor ISAG?
ISAG er blevet udviklet for at dække en række behov for affaldsdata i Miljøstyrelsen og i landets kommuner til:
- Kortlægning og affaldsplanlægning
- Overvågning af effekten af tiltag på affaldsområdet
- Indrapportering til EU m.fl.
Det er nødvendigt med en veldefineret terminologi, der kan give systematiske og ensartede indberetninger fra år til år. Siden introduktionen af ISAG i 1993 er der sket en række justeringer, men hovedprincipperne er uændret.
2.3 Hvem skal registrere og indberette
Anmeldelse, registrering og indberetning
Bekendtgørelsen pålægger i §§ 15, 16 og 17 en række virksomheder i affalds- og genvindingsbranchen at anmelde sig, registrere og indberette en række oplysninger til Miljøstyrelsen om det affald, de behandler.
Bilag B beskriver de virksomheder, der er omfattet. Beskrivelsen er opsummeret i følgende liste:
- Virksomheder, som er registreringspligtige i medfør af lov om afgift af affald og råstoffer, dvs. virksomheder, der driver forbrændings- og/eller deponeringsanlæg
- Virksomheder, som erhvervsmæssigt oparbejder :
- papir og pap
- ikke-pantbelagte flasker og glas
- plast
- madaffald fra storkøkkener
- organisk affald
- jern og metal
- autogummi
- asfalt
- bygge- og anlægsaffald (herunder mobile knuseanlæg)
- olie- og kemikalieaffald
- Behandlingsanlæg for forurenet jord
- Virksomheder, der erhvervsmæssigt sorterer, oparbejder eller separerer indsamlede og kildesorterede elektriske og elektroniske produkter.
Hvordan anmelder man sig?
Anmeldelse til Miljøstyrelsen i henhold til §15 sker ved at sende et brev til:
ISAG- sekretariatet Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
eller via mail til:
ISAG- sekretariatet Miljøstyrelsen isag@mst.dk
med følgende oplysninger:
- Overskrift: Vedrørende ISAG.
- Virksomhedens CVR- nummer, hvilket er virksomhedens registreringsnummer i det Centrale Virksomhedsregister, som er statens register over samtlige private og offentlige virksomheder i Danmark. CVR- nummeret identificerer entydigt virksomheden
- Virksomhedens navn
- Virksomhedens adresse og postnummer
- Virksomhedens telefonnummer
- Navn på kontaktperson på virksomheden vedrørende indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen.
- Behandlingsformer, som udføres af virksomheden, angivet som en eller flere af følgende muligheder: Oparbejdning, Forbrænding, Deponering, Særlig behandling, Afgiftsfritaget forbrænding, Afgiftsfritaget deponering, Midlertidig oplagring.
Såfremt virksomheden har flere anlæg eller produktionssteder under samme CVR- nummer vedlægges en liste over anlæggene med angivelse af anlæggenes navn og adresse og angivelse af anlæggenes behandlingsformer, jf. sidste punkt i ovenstående liste, samt angivelse af anlæggenes P- nummer. En virksomhed med flere produktionssteder har således et CVR- nummer for virksomheden som helhed, mens hvert produktionssted har et P-nummer. Oplysninger om virksomhedens P-numre kan findes i CVR- registret på www.CVR.dk.
Kopi af brevet sendes til den eller de kommuner, hvor virksomheden har anlæg. Det skal fremgå af anmeldelsen, hvilke kommuner, der er sendt kopi til.
Ophør
Ophører en virksomhed med at drive de aktiviteter, der har medført, at virksomheden skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsen, bortfalder også pligten til at indberette. En sådan ændring skal meddeles skriftligt til såvel Miljøstyrelsen som beliggenhedskommunen. Meddelelsen skal indeholde virksomhedens CVR- nummer og den dato, hvorfra virksomheden ikke længere driver de nævnte aktiviteter.
2.4 Øvrige registrerings- og indberetningskrav
Udover indberetning til ISAG skal virksomheder, der behandler og bortskaffer affald, også afgive oplysninger om modtaget affald til kommunen, hvis denne beder om det.
Affaldsbekendtgørelsen siger således, at virksomhederne efter anmodning fra kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, skal afgive alle oplysninger om modtaget affald.
Der skal afgives oplysninger om hvilke affaldstyper og hvilke mængder, der er modtaget fra hver enkelt affaldsproducerende virksomhed. Bemærk, at et sådant krav vil medføre behov for en mere detaljeret registrering, end der er nødvendig af hensyn til indberetning til Miljøstyrelsen.
Andre kommuner end beliggenhedskommunen kan kun kræve oplysninger fra affaldsbehandlere, hvis der foreligger en modtageaftale mellem affaldsbehandleren og kommunen med bestemmelser om afgivelse af disse oplysninger.
En række virksomheder skal ikke indberette til ISAG , men alene føre et register med oplysninger om det affald, de behandler, jf. Affaldsbekendtgørelsens §16. Det drejer sig om følgende:
- Øvrige virksomheder, som behandler indsamlet affald, herunder genanvendelige materialer.
- Virksomheder, der anvender affald i produktionen, herunder genanvendelige materialer, som ikke er registreret på et behandlingsanlæg.
Krav fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen kan pålægge de virksomheder, som alene skal føre register, at indberette til Miljøstyrelsen, eksempelvis i forbindelse med mere detaljerede undersøgelser.
Transportører
Virksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer affald, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor affaldet er produceret. Transportøren skal registrere oplysninger om affaldsmængder, affaldsfraktioner og affaldstyper samt affaldets producent og afleveringssted. For farligt affald skal endvidere registreres den tilhørende kode i det Europæiske Affaldskatalog (EAK-koder).
Affaldsproducenten er forpligtet til at videregive de nødvendige oplysninger til transportøren. Oplysningerne og dokumentation for disse skal opbevares i 5 år.
2.5 Dispensation
Der er kun i særlige tilfælde mulighed for at dispensere for kravene om registreringens omfang (§ 16). Kravene til at anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen kan der kun i helt særlige tilfælde dispenseres fra. Den generelle praksis på området forventes at blive, at der med særligt tungtvejende grunde kan opnås dispensation til f.eks. at anvende skønnet mængde i stedet for vejet mængde. For øvrige indberetningspligtige oplysninger forventes der ikke givet dispensation.
Virksomheder, der ønsker at søge dispensation for en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, skal sende en skriftlig ansøgning til Miljøstyrelsens ISAG sekretariat, jf. afsnit 2.8.
Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse for baggrunden for ansøgningen med beskrivelse af løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser. Ansøgningen skal angive præcist hvilke bestemmelser, der søges dispensation for.
2.6 Hvad skal registreres og indberettes?
Den registrering, der skal foretages, skal indeholde oplysninger om transportør, type, fraktion, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og mængde af affald, herunder genanvendelige materialer.
Form og indhold
Indberetning til Miljøstyrelsen om affaldsbortskaffelse skal omfatte dato, løbenummer, vejet mængde, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde, kildespecifikation, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1. EAK-koder skal anvendes ved farligt affald, og Affaldsfraktion niveau 2 skal anvendes for en række affaldsfraktioner, jf. de med * markerede affaldsfraktioner i bilag 8 i Bekendtgørelsen, optrykt i denne vejlednings bilag E.
Entydige krav
Der er entydige krav til, hvorledes denne indberetning skal foregå, såvel hvad angår form som indhold. Kravene fremgår af bekendtgørelsens bilag 8. Bilaget angiver ligeledes, hvilke kombinationer af affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1, det er tilladt at anvende.
Eksempel:
Befinder man sig på en behandlingsvirksomhed vil den information, der skal registreres i ISAG- terminologien være svaret på følgende 5 spørgsmål.
Hvor kommer læsset fra ?
Den geografiske affaldskilde skal angives som nummeret på den kommune, hvor affaldet er frembragt. Kommunekoden fremgår af bilag D.
Den erhvervsmæssige kilde eller branche angives i ISAG terminologien som Husholdninger, Institutioner, handel og kontor, Byggeri og anlægsvirksomhed, Rensningsanlæg, Container/Omlastestation, Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir- og grafiskindustri, Kemisk industri m.v., Gummi- og Plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug, fiskeri m.v., Oparbejdningsanlæg, Komposterings- og biogasanlæg, Forbrændingsanlæg, Deponeringsanlæg, Slamforbrændingsanlæg, Anlæg til særlig behandling. Se i øvrigt bilag F.
Hvilken affaldstype?
Affaldstype angives i ISAG terminologien. Affaldstype vælges fra ISAG terminologien som Dagrenovation, Storskrald, Haveaffald, Erhvervsaffald, Emballageaffald, Farligt affald, Behandlingsrest ,"Ikke oplyst".
Hvilken behandling?
Behandlingsform angives i ISAG terminologien som Oparbejdning, Forbrænding, Deponering, Særlig behandling, Fraført anlæg, Eksporteret, Afgiftsfritaget forbrænding, Afgiftsfritaget deponering, Midlertidig oplagring. Ofte vil en virksomhed kun anvende få behandlingsformer.
Hvad behandles?
Affaldsfraktionen angives i ISAG terminologien. På et deponeringsanlæg vil svaret hyppigt være ikke- forbrændingsegnet affald. På et forbrændingsanlæg vil svaret ofte være f orbrændingsegnet affald.
Hvor meget behandles?
Hvert læs skal vejes og mængden registreres i tons eller kg.
Blandede læs
Ved indvejning af læs opsamlet fra flere kommuner skal den samlede mængde, eventuelt efter bedste skøn, registreres separat på de enkelte kommuner.
Hvis f.eks. læsset stammer fra indsamling af dagrenovation i to eller flere kommuner, skal det registreres, hvor stor en mængde, der er indsamlet i hver enkelt kommune. Hvis det ikke er muligt, at opgøre fordelingen på vejede mængder, er det i orden at anvende et skøn.
Ofte vil transportøren ud fra sit rutekort kunne anslå fordelingen af læsset på kommuner. Anlægget kan på grundlag heraf kode fordelingen ind i vejesystemet, sådan at læs fra den pågældende rute hver gang automatisk registreres med den pågældende fordeling.
Ved indvejning af læs opsamlet i samme kommune, men fra flere forskellige erhvervsmæssige kilder, skal den samlede mængde også registreres separat på de enkelte kilder. Dette kan eventuelt også ske efter bedste skøn.
Tilsvarende gælder, at ved indvejning af læs bestående af flere affaldstyper, fx storskrald og erhvervsaffald, skal mængden, eventuelt efter bedste skøn, registreres separat på de enkelte affaldstyper. Ofte vil transportøren ud fra sit rutekort og erfaring med indsamling af affald på ruten kunne give en vurdering af, hvor stor en andel af læsset, der kan henføres til erhvervsaffald og storskrald.
Container/omlastestationer mv.
Containerpladser, genbrugspladser, omlastestationer, der har adgang for både husholdninger og erhverv, skal angive den procentvise vægtmæssige fordeling på kommunekode og affaldstype for det affald, som overføres til indberetningspligtige affaldsbehandlingsanlæg.
Fordelingen kan fastlægges ved f.eks. stikprøver eller skøn.
PC-programmet til ISAG indeholder en facilitet til at udarbejde en sådan fordelingsnøgle, som kan bruges ved registreringer fra den pågældende plads. Fordelingsnøglen gælder for det pågældende indberetningsår, og skal revideres mindst en gang årligt.
Flytning af affald
I de tilfælde, hvor der fx flyttes affald fra et forbrændingsanlæg til et andet, er det vigtigt at registreringen af affaldet sker, så dobbeltregistrering undgås.
Eksempel: Forbrændingsanlæg 2 modtager forbrændingsegnet affald fra forbrændingsanlæg 1. Forbrændingsanlæg 2 skal registrere affaldet som tilført forbrændingsegnet affald og den erhvervsmæssige kilde som Forbrændingsanlæg. Dette forudsætter naturligvis , at anlæg 1 har registreret affaldet med den oprindelige geografisk og erhvervsmæssig kilde, jf. figuren nedenfor.
Oplysning om bruttoindtægt
Forbrændings- og deponeringsanlæg skal i forbindelse med ISAG- indberetningen indberettes bruttoindtægt for modtagelse af affald. Denne indberetning finder sted i januar, mens virksomhedens årsregnskab ofte først er revideret i juni/juli måned. I forlængelse heraf kan virksomheden indberette bruttoindtægten, ekskl. afgifter, som et kvalificeret skøn udfra de foreløbige regnskabstal.
2.7 Hvornår skal indberettes?
Hvert år senest den 31. januar skal de indberetningspligtige virksomheder til Miljøstyrelsen indberette oplysninger dækkende det forudgående kalenderår.
2.8 Hvordan skal man indberette?
Hvis indberetningsfilen opbygges korrekt med sammentalte registreringer, vil den normalt kunne rummes på en almindelig 3.5" diskette. Større filer kan indsendes på CD-ROM eller via elektronisk post (E-mail) til isag@mst.dk. Indberetningen skal ledsages af et følgebrev/mail med følgende oplysninger:
- Overskrift: Vedrørende ISAG.
- Indberetningsperiode, eksempelvis for data dækkende 2001 'Oplysninger vedrørende 2001'.
- Virksomhedens CVR-nummer
- Virksomhedens navn
- Virksomhedens adresse og postnummer
- Navn på vedhæftede fil eller Antal disketter eller andre EDB-medier i indberetningen
- Den samlede mængde affald, fordelt på behandlingsformer.
Disketter og CD-ROM'er skal være forsynet med en label med virksomhedens navn og CVR-nr.
Bemærk, at størrelsen kan reduceres væsentligt ved at pakke filen i ZIP-formatet. Eksempelvis kan programmet WinZip anvendes. Der kan hentes en gratis prøveversion på Internettet på adressen www.winzip.com .
Indberetningen skal fremsendes til:
ISAG- sekretariatet Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
2.8.1 PC- programmet ISAG
Miljøstyrelsen har udarbejdet et PC-baseret EDB-program, som kan registrere informationer efter forskrifterne i ISAG. Programmet kan anvendes til manuel indtastning af oplysninger og efterfølgende indberetning af oplysninger efter forskrifterne i STANDAT, jf. afsnit 2.8.2. Programmet kan ikke kombineres med brovægt, kortstander eller bogholderiprogrammer.
Fejlfri filer
Som en vigtig del kan programmet kontrollere, om en given fil overholder specifikationerne i ISAG og STANDAT. Indberetninger, der er dannet med andre programmer, kan importeres til PC- programmet, som så kontrollerer at filen overholder de tekniske krav til indberetningsfiler.
Kommune udtræk
PC programmet til ISAG har også en facilitet, der kan danne ISAG filer på kommuneniveau.
Fra Miljøstyrelsen
Programmet og den tilhørende dokumentation kan gratis rekvireres hos ISAG- sekretariatet i Miljøstyrelsen på telefon 3266 0100.
Det er også muligt at downloade programmet fra Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk . Herfra kan også downloades kodelister og opdaterede versioner af programmet.
2.8.2 PC-programmet STANDAT
STANDAT er et standard filformat for elektronisk udveksling af miljødata. Yderligere oplysninger om STANDAT programmet kan fås ved henvendelse til STANDAT- sekretariatet i Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg (telefon 8920 1400) eller via Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside http://OVS.DMU.dk/5standat/ .
Der er udarbejdet et PC-baseret hjælpe-program (SSP3), som understøtter anvendelse af STANDAT. Programmet kender de forskellige regler for kombination af oplysninger i STANDAT og kan anvendes til kontrol af STANDAT- filer. Programmet kan dog ikke kontrollere om de specifikke krav i ISAG er overholdt.
SSP3 vedligeholdes også af Overvågningssektionen i Danmarks Miljøundersøgelser. SSP3 programmet kan downloades fra Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside, http://OVS.DMU.dk/5standat/ .
Anvend STANDAT
Som en del af samarbejdet mellem selskaber, affaldsbehandlere og kommuner er der ofte behov for at udveksle oplysninger. De oplysninger, der registreres hos affaldsbehandlere udveksles bekvemt og sikkert ved hjælp af de STANDAT-filer, der også anvendes ved indberetning til Miljøstyrelsen.
Det er naturligvis en forudsætning, at den der skal modtage oplysningerne, har et EDB-system, der kan indlæse en sådan STANDAT-fil.
3 Teknisk vejledning til ISAG
Indberetninger til ISAG kan foretages med det PC-program, som Miljøstyrelsen har udviklet. Programmet sendes automatisk til de affaldsbehandlere, der er registreret i ISAG. Der er en række kommercielle produkter på markedet, der ligeledes er indrettet til at generere indberetninger til ISAG. Af konkurrencemæssige hensyn indeholder Miljøstyrelsens program ikke kobling til vægtsystemer og bogholderiprogrammer. Miljøstyrelsens program er derfor udviklet til manuel indtastning af registreringer, og er således især velegnet for de affaldsbehandlere, der kun skal indberette et mindre antal registreringer.
Affaldsbehandlere med et større antal registreringer kan enten anvende et af de kommercielle produkter, eller selv udvikle et system til håndtering af indberetningerne. Her vil det ofte være en fordel, hvis systemet er koblet sammen med vægten og bogholderiprogrammet.
3.1 Indførelse af ISAG
Det er vigtigt at få præciseret, hvad bekendtgørelsens krav egentligt betyder for virksomheden. For hovedparten af virksomheder er det kun en lille del af terminologien, der vil være aktuel.
Det anbefales derfor, at man starter med en gennemgang af de såkaldte kombinationslister i bekendtgørelsen, gengivet her i bilag G. Kombinationslisterne viser de kombinationer af behandlingsform, affaldstype og affaldsfraktion, der kan anvendes ved indberetning til Miljøstyrelsen.
På mange virksomheder anvendes kun få behandlingsformer, eksempelvis Forbrænding og Fraført anlæg på et forbrændingsanlæg. Kombinationslisten for Forbrænding viser, at forbrænding kan kombineres med alle affaldstyper, men kun med 7 af de i alt 38 affaldsfraktioner. Kombinationslisten viser også, at modtager virksomheden eksempelvis Dagrenovation eller Haveaffald til Forbrænding , skal affaldsfraktionen altid angives som Forbrændingsegnet.
På de relevante kombinationslister markeres først de tilladte kombinationer, der kan blive aktuelle på virksomheden. Det der skal registreres på virksomheden skal entydigt kunne oversættes til de kombinationer, der er aktuelle for virksomheden.
Der skal så blot udvikles et program, som kan oversætte de registrerede oplysninger til de tilsvarende ISAG-betegnelser og generere indberetningsfilen til Miljøstyrelsen.
Registrerer et forbrændingsanlæg eksempelvis "Dagrenovation fra husholdninger", transportøren og den kommune, som affaldet stammer fra, er oversættelse til de tilsvarende ISAG-betegnelser simpel, idet dato og løbenummer kan genereres automatisk og mængden aflæses direkte fra vægten. Den komplette ISAG registrering skal indeholde:
P-nummer: Virksomhedens P-nummer
Vejedato: Automatisk
Vejet mængde: Fra brovægten
Enhed: Tons eller kg
Løbenummer: Automatisk
Geografisk kilde: Nummeret på kildekommunen
Landekode: Normalt Danmark - kode 008
CVR for transportør: Transportørens CVR-nummer
Erhvervsmæssig kilde: 01 Husholdninger
Kildespecifikation: Kræves ikke af Miljøstyrelsen
Affaldstype: 01 Dagrenovation
Behandlingsform: 02 Forbrænding
Affaldsfraktion niveau 1: 19.00 Forbrændingsegnet
EAK-kode: Ikke relevant her
Affaldsfraktion niveau 2: Ikke relevant her
Naturligvis er tingene ikke helt så simple, hvis der er tale om farligt affald, hvor der skal registreres den såkaldte EAK-kode og ofte også Affaldsfraktion niveau 2. Bemærk, at beliggenhedskommunen herudover kan stille krav om udfyldelse af feltet Kildespecifikation, der ikke anvendes i Miljøstyrelsen, og derfor kan være tomt ved indberetning til Miljøstyrelsen.
Registrerer virksomheden navnet på kildekommunen, kan navnet oversættes til kommunenummeret af det program, der skriver indberetningsfilen. Vejledningens bilag D indeholder en liste med navn og nummer på alle landets kommuner.
Nyt system
Ønsker virksomheden at udvikle eller købe et nyt EDB-system til registrering og indberetning af oplysninger, er den tidligere nævnte gennemgang af lovlige kombinationer igen til stor nytte. Ofte vil en virksomhed i den daglige registrering ikke have behov for at anvende alle de forskellige registreringsmuligheder i ISAG.
På et deponeringsanlæg, som eksempelvis kun deponerer Andet bygge/anlægsaffald fra erhverv, vil der kun være behov for at registrere kommunenummer, transportør og mængde. Alle andre oplysninger vil kunne genereres automatisk eller være faste. Det vil derfor være unødigt omstændigt at skulle udfylde alle oplysninger hver gang.
Fleksibelt program
En god løsning, som samtidig sikrer et fleksibelt system, er at indrette systemet, så der normalt kun kan vælges de betegnelser, der er brug for. Miljøstyrelsens program indeholder en sådan mekanisme.
3.2 Registrering
Bekendtgørelsen stiller ingen formkrav vedrørende den interne registrering af oplysninger i virksomheden. Derimod stiller bekendtgørelsen krav til form og indhold af den indberetning, virksomheden skal foretage til Miljøstyrelsen.
Virksomheden må selv vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at dens registrering indrettes efter terminologien i ISAG. Der er således ikke noget til hinder for at en affaldsbehandler kan fortsætte med at registrere som vanligt, blot registreringerne entydigt kan oversættes til de oplysninger, der skal indberettes til Miljøstyrelsen.
3.3 Fraførsel og eksport af affald
For at undgå dobbeltregistrering skal man være opmærksom på at registrere korrekt, når der fraføres eller eksporteres affald fra et behandlingsanlæg. Der gælder følgende:
Geografisk kilde
Geografisk kilde skal angives som affaldsbehandlerens hjemkommune.
Erhvervsmæssig kilde
Som erhvervsmæssig kilde angives anlægstypen. På forbrændingsanlæg angives altså Forbrændingsanlæg.
Affaldstype
Affaldstype skal altid angives som Ikke oplyst ved fraførsel eller eksport.
Behandlingsform
Behandlingsform skal angives som Fraført anlæg eller som Eksporteret.
De øvrige oplysninger skal registreres på normal vis.
3.4 Intern flytning
Når virksomheder, som består af flere anlæg, flytter affald fra et anlæg til et andet, må virksomheden påse, at oplysningerne til ISAG fortsat er korrekte.
Ændret behandling
Det er vigtigt, at der registreres den korrekte mængde for hver behandlingsform. Overføres affald fra den oprindeligt registrerede behandlingsform til en anden behandling, skal det registreres, at affaldet fraføres den ene behandlingsform og tilføres den anden.
Hvis eksempelvis et behandlingsanlæg, der har et forbrændingsanlæg og et deponeringsanlæg, efter sortering på deponeringsanlægget fører et læs til forbrændingsanlægget, skal læsset registreres som fraført deponeringsanlægget og tilført forbrændingsanlægget. På deponeringsanlægget gælder de nævnte regler for registrering af fraførsel, og fraktionen vil i dette tilfælde normalt være Forbrændingsegnet.
På forbrændingsanlægget registreres læsset med deponeringsanlæggets beliggenhedskommune som geografisk kilde og med anlæggets type som erhvervsmæssig kilde, her altså Deponeringsanlæg. De øvrige informationer registreres på sædvanlig vis.
Modregning
Anvender virksomheden et fælles edb-anlæg for alle anlæggene, er det ikke nødvendigt at veje læsset flere gange. Edb-systemet vil kunne indrettes, så der på grundlag af én vejning registreres de fornødne oplysninger om fraførsel på det ene anlæg og tilførsel på det andet anlæg.
3.5 Enkeltregistreringer og sammentællinger
Indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen skal bestå af sammentalte registreringer på månedsbasis for enkeltregistreringer med identiske oplysninger om P-nummer, geografisk kilde, landekode, transportør, erhvervsmæssig kilde, (kildespecifikation), affaldstype, behandlingsform, affaldsfraktion niveau 1 og 2 og EAK-kode.
For hver måned må der altså ikke være flere registreringer med de samme oplysninger i de nævnte felter. Dette er for at begrænse mængden af data i indberetningen, og dermed begrænse risikoen for fejl. Miljøstyrelsen stiller ikke krav om indholdet af kildespecifikation. Stilles der fra kommunal side heller ikke krav om indholdet af disse felter øges værdien af muligheden for sammentællinger væsentligt.
Bemærk, at sammentællinger skal forsynes med bestemte datoer og løbenumre, jf. bilag C vedrørende opbygning af STANDAT- filer.
3.6 STANDAT-filer til indberetning
Indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen skal overholde kravene i ISAG og opbygges efter forskrifterne i STANDAT, der er et standardiseret format, som Miljøstyrelsen har udviklet til udveksling af miljøtekniske data. Bilag C indeholder en oversigt over opbygningen af STANDAT-filer til ISAG.
Foretages indberetningen med Miljøstyrelsens program, vil kravene i ISAG og STANDAT automatisk være opfyldt. Ved indberetning med alle andre programmer anbefales det, at filen kontrolleres med Miljøstyrelsens program, inden filen sendes til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen modtager hvert år mange indberetninger, der ikke overholder kravene i STANDAT og ISAG, hvilket medfører ekstra arbejde for såvel Miljøstyrelsen som for indberetteren.
Vejledning nr. 1, 1990 fra Miljøstyrelsen "STANDAT V 1.1" beskriver anvendelse af STANDAT. STANDAT foreskriver dels en række regler for opbygning af indberetningsfilen, dels en række kodelister, der skal anvendes. STANDAT vedligeholdes af STANDAT-sekretariatet i Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg (telefon 8920 1400).
Bekendtgørelsen er nødvendig
Når bekendtgørelsen ændres, udsendes der et eksemplar til de affaldsbehandlere, der er registreret i ISAG. Bekendtgørelsen indeholder forskrifter for registrering og indberetning til ISAG, herunder kombinationslister, der angiver lovligt anvendte kombinationer af affaldsfraktioner, affaldstyper og behandlingsformer. Bekendtgørelsen indeholder desuden definitioner og beskrivelser af den anvendte terminologi. Bekendtgørelsen er dermed et helt nødvendigt værktøj for at kunne foretage en korrekt registrering og indberetning til Miljøstyrelsens ISAG-system
Bilag 1
Bilag A Bilag A Definitioner Der anvendes i bekendtgørelsen og i nærværende vejledning en række ord og begreber, hvis indhold præciseres i det følgende.
Affald Affald defineres i bekendtgørelsen meget bredt som: Ethvert stof og enhver genstand omfattet af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1 og 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.
Forpligtet til Indehaveren kan være forpligtet til at skille sig af med stoffet eller genstanden gennem lovgivning eller ved direkte påbud i medfør af Miljøbeskyttelsesloven. Bilag 1 er meget omfattende, idet sidste punkt, i overensstemmelse med direktiv om affald fra EU, lyder: Ethvert stof, materiale eller produkt, som ikke indgår i ovennævnte kategorier.
Tvivlstilfælde Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Virksomhed Det er vigtigt at skelne mellem virksomheder, der behandler affald og virksomheder, som producerer affald. Hvor det ikke direkte fremgår af sammenhængen anvendes betegnelsen affaldsproducerende virksomhed for sidstnævnte type virksomheder.
CVR- og P- nummer Alle virksomheder kan identificeres ved virksomhedens registreringsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister, det såkaldte CVR-nummer. En virksomhed med flere anlæg eller produktionssteder, vil desuden kunne identificere disse anlæg eller produktionssteder ved deres produktionsstednummer (P- nummer). Virksomheder, der skal anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen efter bekendtgørelsens bestemmelser, skal indberette oplysninger for hver enkelt anlæg under virksomheden. De enkelte anlæg skal identificeres ved deres produktionssted nummer (P-nummer). Dette nummer kan findes i Det Centrale Virksomhedsregister på www.CVR.dk , eller ved henvendelse til Danmarks Statistik.
Erhvervsmæssigt Begrebet erhvervsmæssigt anvendes for at friholde eksempelvis frivillige organisationer fra bestemmelserne i bekendtgørelsen. Således anses spejdernes indsamling af aviser og flasker ikke for at være erhvervsmæssig, uanset om det indsamlede sælges.
Kildesorteret affald At affaldsfraktioner er kildesorteret betyder, at affaldet allerede ved kilden er opdelt i separate fraktioner med henblik på en specifik behandling. Kilde skal her forstås som affaldskilde i ISAG-terminologien. Modtager en virksomhed eksempelvis flasker og glas fra en containerplads, er containerpladsen kilde, og affaldet er kildesorteret. Bemærk, at kildesorteret affald godt kan være affald, der er beregnet for forbrænding eller deponering. Dette er dog ikke tilfældet, hvis der er tale om en fraktion der er udsorteret med henblik på genanvendelse, f.eks. 50.00 Papir og pap.
Affaldsbehandling Ved affaldsbehandling forstås enhver form og metode til bortskaffelse og nyttiggørelse, der er anført i bekendtgørelsens Bilag 6A og 6B.
Behandling Behandling bruges som betegnelse for de behandlingsformer, der er defineret i ISAG-terminologien, altså oparbejdning forbrænding, deponering, særlig behandling, fraført anlæg, eksporteret, afgiftsfritaget forbrænding, afgiftsfritaget deponering og midlertidig oplagring.
Affaldshåndtering Affaldshåndtering er anmeldelse, deklarering, sortering, emballering, mærkning, midlertidig oplagring, indsamling og transport af affald.
Oparbejdning Oparbejdning defineres i forbindelse med gennemgangen af de enkelte grupper af anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder i bilag B.
Bilag 2
Bilag B Bilag B Virksomheder, der skal anmelde sig, registrere oplysninger og indberette til ISAG I det følgende uddybes beskrivelsen af de virksomheder, der er anmeldelses- og indberetningspligtige efter bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 3. Gruppenumrene refererer til de tilsvarende numre i bekendtgørelsen. Den indledende tekst i kursiv i hvert underafsnit er citeret fra bekendtgørelsen.
Gruppe 1) Virksomheder, der er registreringspligtige i medfør af § 11 i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, som senest ændret ved lov nr. 1034 af 23. december 1998 NB! Registreringspligt har her ikke noget at gøre med pligten til at føre registre efter bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen. Der er her tale om de virksomheder, som efter bestemmelserne i afgiftsloven er registreringspligtige af hensyn til afregning af den såkaldte affaldsafgift med de statslige told- og skattemyndigheder (Told Skat), dvs. virksomheder, som driver affaldsforbrændings- og/eller affaldsdeponeringsanlæg.
Gruppe 2) Virksomheder, herunder returpapirhandlere med sorteringskapacitet og returpapirforbrugende fabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret papir og pap. Returpapir er papir og pap indsamlet med henblik på genanvendelse Returpapirhandlere med sorteringskapacitet er virksomheder, herunder kommuner, som erhvervsmæssigt indsamler eller køber returpapir og efter sortering leverer det videre til returpapirforbrugende fabrikker eller til eksport. Returpapirforbrugende fabrikker er virksomheder, der producerer varer, der helt eller delvist består af returpapir eller andre produkter af returpapir, eksempelvis emballageprodukter. Såvel produktion, hvor der anvendes returpapir, som sortering af returpapir skal altså registreres som oparbejdning. Bemærk, at eksempelvis spejdernes indsamling og sortering af papir ikke er omfattet, da der ikke er tale om erhvervsmæssig oparbejdning. jf. definitionerne i bilag A.
Gruppe 3) Virksomheder, herunder flaskeskyllerier og glasværker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlede, kildesorterede og ikke-pantbelagte flasker og glas. Ved oparbejdning af flasker og glas forstås klargøring til fornyet anvendelse, enten gennem rengøring eller gennem omsmeltning. Ikke-pantbelagt betyder, at øl- og sodavandsflasker ikke er omfattet. Derimod medregnes eksempelvis vinflasker som ikke-pantbelagt, uanset om en del af flaskerne har været belagt med pant af visse butikskæder. De virksomheder, der er omfattet af gruppe 3 er altså for det første virksomheder, der erhvervsmæssigt rengør og eventuelt sorterer ikke-pantbelagte flasker og glas og leverer flasker og/eller glas til direkte genbrug, for det andet virksomheder der anvender indsamlet glas, herunder glasskår i produktionen. Virksomheder, der alene rengør pantbelagte flasker og glas, altså øl- og sodavandsflasker med henblik på genbrug, er ikke anmeldelses- og indberetningspligtige. Bemærk, at virksomheder, der skal indberette oplysninger om flasker og glas, IKKE skal indberette oplysninger om øl- og sodavandsflasker, der genbruges.
Gruppe 4) Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret plast, herunder spildprodukter fra produktion. Oparbejdning af plast betyder fremstilling af plastgranulat, der er egnet til genanvendelse i plastindustrien. Virksomheder, som anvender plastgranulat i en produktion er altså ikke omfattet af gruppe 4. Bemærk, at formuleringen med 'indsamlet og kildesorteret' ikke fritager virksomheder, der foretager en yderligere sortering eller anden forbehandling før fremstilling af granulatet. For eksempel er en virksomhed, som skrotter kabler og derefter fremstiller plastgranulat af isoleringen omfattet af gruppe 4.
Gruppe 5) Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret madaffald fra storkøkkener. Bekendtgørelse nr. 883 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener foreskriver indsamling og oparbejdning af madaffald fra storkøkkener. Gruppe 5 omfatter de virksomheder, som modtager dette madaffald. Virksomhederne skal indberette den samlede oparbejdede mængde, uanset om madaffaldet kommer fra storkøkkener.
Gruppe 6) Virksomheder, der behandler mere end 100 tons indsamlet og kildesorteret organisk affald pr. år med henblik på kompostering og biogasproduktion. I den forbindelse betragtes husdyrgødning ikke som organisk affald. Gruppe 6 indeholder en nedre grænse for den mængde, der skal oparbejdes, før en virksomhed bliver omfattet af anmeldelses- og indberetningspligten. Den nedre grænse gælder kun pligten om anmeldelse og indberetning. Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet organisk affald, skal føre register, uanset om der oparbejdes mindre end 100 tons pr. år. Bemærk, at der i bekendtgørelsens tekst tales om indsamlet affald. Derfor er eksempelvis kompostering af affald internt på en affaldsproducerende virksomhed ikke omfattet, uanset mængden. Bemærk at produktion af biogas på grundlag af husdyrgødning heller ikke er omfattet af gruppe 6. Har en virksomhed en række anlæg under et fælles CVR-nummer, er virksomheden omfattet, medmindre den samlede oparbejdede mængde er under 100 tons.
Gruppe 7) Virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal.
Gruppe 8) Virksomheder, herunder regummieringsvirksomheder og gummipulverfabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret autogummi. Oparbejdning af autogummi betyder fremstilling af gummipulver fra brugte dæk (bildæk, lastbildæk, traktordæk m.v.) eller behandling af brugte dæk, så dækkene kan bruges igen. Gummipulverfabrikker er virksomheder, der fremstiller gummipulver af brugte dæk. Ved regummieringsvirksomheder forstås virksomheder, der lægger nye slidbaner på brugte dæk, så de kan anvendes igen. Virksomheder, som alene anvender gummipulver i produktionen er ikke omfattet af gruppe 8.
Gruppe 9) Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret asfalt. Oparbejdning af asfalt betyder nedknusning eller anden behandling, eksempelvis kogning, der medfører, at asfalten kan genanvendes til vejbygning m.v. Bemærk, at der her er tale om virksomheder, der oparbejder indsamlet asfalt, altså asfalt, der samles sammen på en plads eller et anlæg med henblik på oparbejdning. En virksomhed er således ikke omfattet selvom den oparbejder asfalt med mobile maskiner, der i én proces graver gammel asfalt op fra vejen, regenererer det på stedet ved eksempelvis knusning og kogning og straks efter lægger asfalten ud på vejen igen. En plads, hvor der indsamles asfalt som midlertidigt oplag er ikke omfattet. Oparbejdes asfalten, eksempelvis ved hjælp af et mobilt knuseanlæg, vil det mobile anlæg være ansvarlig for indberetning af oplysninger, ikke pladsen. Bemærk at der her er tale om pligten til indberetning af oplysninger i henhold til bekendtgørelsen. Bestemmelserne har intet at gøre med ansvarsforhold i øvrigt.
Gruppe 10) Virksomheder, herunder mobile knuseanlæg, der erhvervsmæssigt oparbejder kildesorteret beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald. Ved oparbejdning af beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald forstås nedknusning, eventuelt efter forudgående sortering. At affaldet skal være kildesorteret betyder ikke, at der skal være tale om rene læs, blot at læssene ikke må indeholde fraktioner, der forhindrer den påtænkte oparbejdning. Gruppe 10 dækker virksomheder, der driver mobile, semi-mobile og stationære knuseanlæg. For mobile anlæg gælder, at det er den virksomhed, der driver det mobile anlæg, der er anmeldelses- og indberetningspligtig, ikke den plads, hvor anlægget p.t. er opstillet. Bemærk at der her er tale om pligten til indberetning af oplysninger. Bestemmelserne har intet at gøre med ansvarsforhold i øvrigt. Nedknusning af asfalt skal også indberettes, jf. gruppe 9. Bemærk, at jord og sten er en separat fraktion i ISAG. Virksomheder, der alene nedknuser sten er derfor ikke omfattet.
Gruppe 11) Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet farligt affald. Ved oparbejdning af farligt affald forstås videreudnyttelse, regenerering eller genvinding af farligt affald, herunder særlig behandling. Modtagestationer og modtagepladser for farligt affald er således ikke omfattet af gruppe 11, medmindre der foregår en egentlig oparbejdning af det indsamlede affald. Sortering, overførsel til andre beholdere og eksempelvis en simpel adskillelse af olie og vand er ikke oparbejdning, jf. ovenstående. En række eksempler på oparbejdning af farligt affald er nævnt i bekendtgørelsens bilag 6B: - genvinding eller regenerering af opløsningsmidler - recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, dler ikke anvendes som opløsningsmidler - recirkulering eller genvinding af metaller eller metalforbindelser - recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer - regenerering af syrer eller baser - genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer - genvinding af produkter fra katalysatorer - regenerering eller andre genanvendelser af olie. Som eksempler på særlig behandling af farligt affald kan nævnes: - forbrænding med energiudnyttelse - behandling som forberedelse til nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Gruppe 12) Virksomheder, der deponerer eller forbrænder farligt affald. Deponerings- og forbrændingsanlæg er generelt indberetningspligtige til ISAG (jf. gruppe 1). Gruppe 12 omfatter deponerings- og forbrændingsanlæg som deponerer eller forbrænder farligt affald og som ikke er omfattet af lov om afgift af affald. Det vil sige, at virksomheder der deponerer eller forbrænder farligt affald altid skal indberette til ISAG.
Gruppe 13) Virksomheder, herunder mobile anlæg, der foretager særlig behandling i form af aftapning af CFC-holdigt kølemiddel fra kasserede køleskabe og frysere. Her tænkes på virksomheder, der kører rundt til genbrugsstationer mv. og foretager aftapning af CFC-holdige kølemidler fra kasserede køle- fryseskabe eller virksomheder med stationære anlæg til aftapning.
Gruppe 14) Behandlingsanlæg for forurenet jord. Gruppe 14 omfatter virksomheder, der enten har mobile eller stationære anlæg til behandling af forurenet jord. Alle typer af behandlingsanlæg (biologiske, kemiske m.v.) er omfattet. In situ behandling af forurenet jord er ikke omfattet.
Gruppe 15) Virksomheder, der erhvervsmæssigt sorterer, oparbejder eller separerer indsamlede og kildesorterede elektriske og elektroniske produkter. Denne gruppe omfatter virksomheder, der sorterer kasserede elektriske og elektroniske produkter til videre separering og/eller oparbejdning såvel som virksomheder der foretager separering og/eller oparbejdning. Ved sortering forstås at der sker en udsortering af de enkelte typer af produkter, f.eks. PC skærme, printere, kaffemaskiner. Ved separering forstås at produktet adskilles i mindre komponenter, f.eks. printplader, kondensatorer, plastdele. Ved oparbejdning forstås at de separerede komponenter slutbehandles, f.eks. omsmeltes, brændes mv.
Bilag 3
Bilag C Bilag C STANDAT-filer Alle indberetninger til ISAG skal opbygges som fastlagt i det såkaldte STANDAT format. Den overordnede struktur skal være som følger. I filens HEADER, der vel nærmest kan oversættes med indledning, skal der gives en række grundoplysninger om filens afsender og modtager, datoformat m.v. En HEADER skal opbygges præcist som vist, men naturligvis med de relevante informationer indsat, som beskrevet i det følgende.
Tegnsæt og datoformat De første 4 linier er faste. Det betyder, at der ved indberetningen skal anvendes det normale PC-tegnsæt (kaldet code page 865 i EDB-kredse) og alle datoer i filen skal følge formatet YYYYMMDD, dvs. først 4 cifre for årstal, så 2 cifre for måned og til slut 2 cifre for dag. 17. juni 2001 skrives altså som 20010617. STANDAT giver andre muligheder for datoformat, men det anbefales at anvende det viste format.
Afsender De næste 3 linier beskriver filens afsender. Først navnet på virksomheden, så nummeret på den kommune, hvor virksomheden er beliggende og endeligt navnet på virksomhedens kontaktperson vedrørende ISAG, altså den person, som Miljøstyrelsen kan henvende sig til, hvis der er problemer med filen.
Modtager Herefter følger en tilsvarende identifikation af filens modtager. Disse 3 linier er altid faste (skal angives uden prikkerne): - Miljøstyrelsen - 101 - Affaldskontoret.
Dato og tidspunkt Herefter følger datoen for den dag filen er dannet, næste linie angiver timen og næste linie igen minuttallet. Er filen dannet den 20. januar 2001 kl. 10:30 skal de 3 linier altså være: - 20010120 - 10 - 30.
Stedbestemmelse Så følger angivelse af det system, der anvendes til stedsbestemmelse. Der anvendes ikke oplysninger om stedbestemmelse i indberetningen til ISAG, men systemet skal alligevel angives som UTM, der er et meget anvendt stedbestemmelsessystem i forbindelse med miljøoplysninger. Næste linie indeholder zoneangivelse i UTM-systemet og skal være 33 for Bornholm og 32 for resten af landet.
Kommentarer HEADER afsluttes med et vilkårligt antal linier med kommentarer efterfulgt af det viste END HEADER. Det anbefales kort at beskrive filens indhold i kommentarlinierne, eksempelvis 'ISAG-indberetning for perioden 1. juli til 31. december 2001'. Der kan også anføres andre linier i kommentarblokken, men der er ingen garanti for, at kommentarblokken bliver læst i Miljøstyrelsen. Kommentarer læses normalt kun, hvis der er problemer med indberetningsfilen. Derfor anbefales det, at eventuelle kommentarer skrives i et følgebrev.
DEFINITION Mellem linierne med DEFINITION og END DEFINITION angives opbygningen af indberetningsfilen. Denne del skal være præcist som vist i figuren nedenfor. Der er dog mulighed for at tilføje ekstra informationer når blot kravene i STANDAT overholdes, men alle de viste felter (FIELD) skal være med i indberetningsfilen. DEFINITION-delen skal opbygges præcist med de viste felter i den viste rækkefølge.
DATA DATA-delen skal opbygges med den viste struktur. GROUP 00000000 skal optræde netop én gang. Inde i denne gruppe skal der optræde en GROUP 00008010 for hvert forbrændingsanlæg eller deponeringsanlæg tilknyttet virksomheden. Forbrændingsanlæg skal yderligere beskrives med en GROUP 00008020 for hver ovnlinie på anlægget. GROUP 00008000 skal optræde en gang for hver registrering, der skal indberettes.
GROUP 00000000 Indberetningsfiler til ISAG skal altså indeholde netop én GROUP 00000000. Jf. "opskriften" i DEFINITION-delen, skal data i GROUP 00000000 opbygges med følgende indhold:
CVR-nummer Her angives det 8-cifrede CVR-nummer, som er virksomhedens registreringsnummer ved de statslige told- og skattemyndigheder (Told Skat).
Navn Virksomhedens navn, eksempelvis I/S Sydøstforbrænding.
Adresse Virksomhedens postadresse, eksempelvis Østergade 42 A.
Postnummer Tilsvarende virksomhedens postnummer, eksempelvis 7800, hvis virksomheden er beliggende i Skive.
Telefonnummer Virksomhedens 8-cifrede telefonnummer.
Kontaktperson Navnet på den person på virksomheden, som Miljøstyrelsen kan henvende sig til vedrørende ISAG. Som det ses er nogle af informationerne allerede medtaget i HEADER-delen. De skal gentages her, fordi HEADER er beregnet til manuel identifikation af en fil, mens DATA-delen er beregnet til maskinel læsning.
GROUP 00008010 Gruppe 00008010 skal være indlejret i gruppe 00000000, og skal optræde én gang for hvert forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg, der er tilknyttet den aktuelle virksomhed.
P-nummer Produktionsstedsnummer (P-nummer) for det aktuelle anlæg.
Anlægsnavn Anlæggets navn.
Adresse Anlæggets adresse.
Postnummer Anlæggets postnummer.
Beliggenhedskommune Nummeret på den kommune, som anlægget er beliggende i. Bilag D indeholder en oversigt over kommunenumre.
Anlægstype Kode for anlægstype, jf. angivelsen af Anlægskilder i kodelisten i bilag E.
Gennemsnitlig brændværdi, GJ/tons Kun relevant for forbrændingsanlæg. Blank linie for andre anlægstyper.
Bruttoindtægt for modtagelse af affald Angives eksklusive affaldsafgift og moms.
Etableringsår Året for etablering af anlægget.
Godkendt volumen i m 3 Kun relevant for deponeringsanlæg. Blank linie for andre anlægstyper.
Restvolumen i m 3 Kun relevant for deponeringsanlæg. Blank linie for andre anlægstyper.
GROUP 00008020 Gruppe 00008020 anvendes kun for forbrændingsanlæg og skal være indlejret i gruppe 00008010. Den skal optræde én gang for hver ovnlinie på anlægget.
Betegnelse for ovnlinie Intern betegnelse for ovnlinien, eksempelvis "Ovn 3".
Etableringsår Året for etablering af ovnlinien.
Kapacitet i tons per time Ovnen nominelle kapacitet.
Nominel brændværdi i GJ/tons Den brændværdi, som ovnlinien er udlagt for.
Driftstid i timer/år Aktuelt antal driftstimer i det år, som indberetningen vedrører.
Termisk virkningsgrad i % Ovnens termiske virkningsgrad, som den er oplyst af leverandøren.
Status for ovnlinie Angiv ved kode 1 at ovnen er Etableret eller kode 2 at ovnen er Planlagt.
GROUP 00008000 Gruppe 00008000 gentages for hver registrering, der skal indberettes. En gruppe 00008000 svarer altså til netop en enkeltregistrering eller netop en sammentælling. Jf. "opskriften" i DEFINITION-delen skal gruppe 00008000 opbygges med følgende oplysninger:
P-nummer Produktionsstedsnummer (P-nummer) for det anlæg, hvor affaldet er tilført eller fraført.
Vejedato Vejedato angives i det datoformat, der blev angivet i HEADER, normalt YYYYMMDD svarende til 20010120 for 20. januar 2001. For sammentællinger skal datoen være datoen for den første dag i den måned, som sammentællingen vedrører. For en sammentælling vedrørende august 2001 skal datoen altså angives som 20010801.
Vejet mængde Mængden angives som et ikke-negativt tal. Der skal anvendes punktum til decimaladskillelse. Eksempler på lovlige tal: - 12.4 12,4 kg eller tons, afhængig af næste linie i filen - 10 10 kg eller tons, afhængig af næste linie i filen - 0 lovligt, men næppe relevant. Eksempler på ulovlige tal: - -4.7 Mængden må ikke være negativ - 12,5 Der skal anvendes punktum som decimaltegn.
Enhed Mængden skal angives i kg eller tons. Her angives hvilken enhed, der er benyttet. Da enhed angives for hver registrering kan en del af mængderne altså angives i kg og andre i tons. Enheden angives som den tilhørende 2-cifrede STANDAT-kode: - kg kode = 92 - tons kode = 93.
Løbenummer Registreringens løbenummer. Skal være fortløbende for hver måned.
Geografisk kilde Angives som det 3-cifrede nummer på den kommune, hvor affaldet er frembragt. Kommunenumre er vist i bilag D.
Erhvervsmæssig kilde, affaldstype, behandlingsform, affaldsfraktion niveau 1 og niveau 2 Disse felter udfyldes med de koder, der er vist for hver oplysningstype i bilag E. Affaldsfraktion niveau 2 skal kun udfyldes, hvis affaldsfraktion niveau 1 er mærket med en * i bilag E.
EAK-kode Hvis affaldsfraktion niveau 1 er optaget i tabellen med farligt affald i bilag E, skal der endvidere angives en kode fra det Europæiske affaldskatalog (EAK-kode). Kodelisten er gengivet i bekendtgørelsen og er meget omfattende. Det er vigtigt at anvende den hierarkiske struktur i EAK kodelisten, således at man først identificerer den korrekte hovedgruppe (20 valgmuligheder) og derefter søger videre efter en dækkende kode.
Kildespecifikation Kildespecifikation er et frit tekstfelter med indtil 25 tegn. Anvendes til internt brug eller udfyldes efter krav fra anvisningskommuner. Kan være blank ved indberetning til Miljøstyrelsen. Der er vist et eksempel på en komplet STANDAT-fil nedenfor. Af pladshensyn er eksemplet vist i 2 kolonner, men indberetningsfiler vil naturligvis være opbygges fortløbende i én kolonne. HEADER V1.1 CODE PAGE 865 YYYYMMDD Miljøstyrelsen 101 ISAG Version 4.02 Miljøstyrelsen 101 Affaldskontoret 20010519 22 40 UTM 32 ISAG Version 4.02 END HEADER DEFINITION GROUP 00000000 DAT FIELD 00001392 FIELD 00000039 FIELD 00000040 FIELD 00000756 FIELD 00000041 FIELD 00000045 GROUP 00008010 DAT FIELD 00002001 FIELD 00000039 FIELD 00000040 FIELD 00000756 FIELD 00000033 FIELD 00002201 FIELD 00002202 FIELD 00002203 FIELD 00000789 FIELD 00002204 FIELD 00002205 GROUP 00008020 DAT FIELD 00002206 FIELD 00000789 FIELD 00002207 FIELD 00002208 FIELD 00002209 FIELD 00002210 FIELD 00002211 END GROUP END GROUP GROUP 00008000 DAT FIELD 00002001 FIELD 00001127 FIELD 00001393 FIELD 00000100 FIELD 00001394 FIELD 00001395 FIELD 00002000 FIELD 00002212 FIELD 00001396 FIELD 00001397 FIELD 00000900 FIELD 00001398 FIELD 00000107 FIELD 00002007 FIELD 00002213 END GROUP END GROUP END DEFINITION DATA GROUP 00000000 12345678 Testanlæg Svinget 1 2990 87654321 Erik Nørby GROUP 00008010 1693168317 Deponeringspladsen Svinget 12 2990 227 13 270000 1984 20000 17000 END GROUP GROUP 00008000 1693168317 20010101 0.79 93 1 719 8 46222954 1 21 1 50.00 50.01 END GROUP GROUP 00008000 1693168317 20010101 0.20 93 2 833 8 46222954 2 24 4 05.00 20 01 12 00 05.99 END GROUP END GROUP END DATA STANDAT-fil med eksempel på indberetning til Miljøstyrelsen. Filen beskriver et deponeringsanlæg og to registreringer af affald, den ene Oparbejdning af Papir og pap med tilhørende kode i affaldsfraktion niveau 2, den anden Særlig behandling af Andet farligt affald , ligeledes med tilhørende affaldsfraktion niveau 2 og med angivelse af EAK-kode, idet der er tale om farligt affald.
Bemærk, at det udsendte ISAG program kan anvendes til kontrol af STANDAT-filer.
Bilag 4
Bilag D Bilag D Kommuner
Nummerorden
Kommunenavn Kommunenummer Kommunenavn Kommunenummer
København 101 Frederiksborg Amt 020
Frederiksberg 147 Allerød 201
Københavns Amt 015 Birkerød 205
Ballerup 151 Farum 207
Brøndby 153 Fredensborg-Humlebæk 208
Dragør 155 Frederikssund 209
Gentofte 157 Frederiksværk 211
Gladsaxe 159 Græsted-Gilleleje 213
Glostrup 161 Helsinge 215
Herlev 163 Helsingør 217
Albertslund 165 Hillerød 219
Hvidovre 167 Hundested 221
Høje-Tåstrup 169 Hørsholm 223
Ledøje-Smørum 171 Jægerspris 225
Lyngby-Taarbæk 173 Karlebo 227
Rødover 175 Skibby 229
Søllerød 181 Skævinge 231
Ishøj 183 Slangerup 233
Tårnby 185 Stenløse 235
Vallensbæk 187 Ølstykke 237
Værløse 189
Roskilde Amt 025 Storstrøms Amt 035
Bramsnæs 251 Fakse 351
Greve 253 Fladså 353
Gundsø 255 Holeby 355
Hvalsø 257 Holmegård 357
Køge 259 Højreby 359
Lejre 261 Langebæk 361
Ramsø 263 Maribo 363
Roskilde 265 Møn 365
Skovbo 267 Nakskov 367
Solrød 269 Nykøbing Falster 369
Vallø 271 Nysted 371
Næstved 373
Vestsjællands Amt 030 Nørre Alslev 375
Bjergsted 301 Præstø 377
Dianalund 303 Ravnsborg 379
Dragsholm 305 Rudbjerg 381
Fuglebjerg 307 Rødby 383
Gørlev 309 Rønnede 385
Hashøj 311 Sakskøbing 387
Haslev 313 Stevns 389
Holbæk 315 Stubbekøbing 391
Hvidebæk 317 Suså 393
Høng 319 Sydfalster 395
Jernløse 321 Vordingborg 397
Kalundborg 323
Korsør 325 Bornholms Amt 040
Nykøbing-Rørvig 327 Allinge-Gudhjem 401
Ringsted 329 Hasle 403
Skælskør 331 Neksø 405
Slagelse 333 Rønne 407
Sorø 335 Aakirkeby 409
Stenlille 337 Christiansø 411
Svinninge 339
Tornved 341
Trundholm 343
Tølløse 345
Fyns Amt 042 Sønderjyllands Amt 050
Assens 421 Augustenborg 501
Bogense 423 Bov 503
Broby 425 Bredebro 505
Egebjerg 427 Broager 507
Ejby 429 Christiansfeld 509
Faaborg 431 Gram 511
Glamsbjerg 433 Gråsten 513
Gudme 435 Haderslev 515
Haarby 437 Højer 517
Kerteminde 439 Lundtoft 519
Langeskov 441 Løgumkloster 521
Marstal 443 Nordborg 523
Middelfart 445 Nørre-Rangstrup 525
Munkebo 447 Rødding 527
Nyborg 449 Rødekro 529
Nørre-Aaby 451 Skærbæk 531
Odense 461 Sundeved 533
Otterup 471 Sydals 535
Ringe 473 Sønderborg 537
Rudkøbing 475 Tinglev 539
Ryslinge 477 Tønder 541
Svendborg 479 Vojens 543
Sydlangeland 481 Aabenraa 545
Søndersø 483
Tommerup 485
Tranekær 487
Ullerslev 489
Vissenbjerg 491
Ærøskøbing 493
Ørbæk 495
Årslev 497
Aarup 499
Ribe Amt 055 Ringkøbing Amt 065
Billund 551 Aulum-Haderup 651
Blaabjerg 553 Brande 653
Blåvandshuk 555 Egvad 655
Bramming 557 Herning 657
Brørup 559 Holmsland 659
Esbjerg 561 Holstebro 661
Fanø 563 Ikast 663
Grindsted 565 Lemvig 665
Helle 567 Ringkøbing 667
Holsted 569 Skjern 669
Ribe 571 Struer 671
Varde 573 Thyborøn-Harboøre 673
Vejen 575 Thyholm 675
Ølgod 577 Trehøje 677
Ulfborg-Vemb 679
Vejle Amt 060 Videbæk 681
Brædstrup 601 Vinderup 683
Børkop 603 Aaskov
Egtved 605
Fredericia 607
Gedved 609
Give 611
Hedensted 613
Horsens 615
Jelling 617
Juelsminde 619
Kolding 621
Lunderskov 623
Nørre-Snede 625
Tørring-Uldum 627
Vamdrup 629
Vejle 631
Århus Amt 070 Viborg Amt 076
Ebeltoft 701 Bjerringbro 761
Galten 703 Fjends 763
Gjern 705 Hanstholm 765
Grenaa 707 Hvorslev 767
Hadsten 709 Karup 769
Hammel 711 Kjellerup 771
Hinnerup 713 Morsø 773
Hørning 715 Møldrup 775
Langå 717 Sallingsund 777
Mariager 719 Skive 779
Midtdjurs 721 Spøttrup 781
Nørhald 723 Sundsøre 783
Nørre-Djurs 725 Sydthy 785
Odder 727 Thisted 787
Purhus 729 Tjele 789
Randers 731 Viborg 791
Rosenholm 733 Ålestrup 793
Rougsø 735
Ry 737
Rønde 739
Samsø 741
Silkeborg 743
Skanderborg 745
Sønderhald 747
Them 749
Århus 751
Nordjyllands Amt 080
Arden 801
Brovst 803
Brønderslev 805
Dronninglund 807
Farsø 809
Fjerritslev 811
Frederikshavn 813
Hadsund 815
Hals 817
Hirtshals 819
Hjørring 821
Hobro 823
Læsø 825
Løgstør 827
Løkken-Vrå 829
Nibe 831
Nørager 833
Pandrup 835
Sejlflod 837
Sindal 839
Skagen 841
Skørping 843
Støvring 845
Sæby 847
Åbybro 849
Aalborg 851
Års
Alfabetisk orden
Kommunenavn Kommunenummer Kommunenavn Kommunenummer
Albertslund 165 Fanø 563
Allerød 201 Farsø 809
Allinge-Gudhjem 401 Farum 207
Arden 801 Fjends 763
Assens 421 Fjerritslev 811
Augustenborg 501 Fladså 353
Aulum-Haderup 651 Fredensborg-Humlebæk 208
Ballerup 151 Fredericia 607
Billund 551 Frederiksberg 147
Birkerød 205 Frederikshavn 813
Bjergsted 301 Frederikssund 209
Bjerringbro 761 Frederiksværk 211
Blaabjerg 553 Fuglebjerg 307
Blåvandshuk 555 Faaborg 431
Bogense 423 Galten 703
Bov 503 Gedved 609
Bramming 557 Gentofte 157
Bramsnæs 251 Give 611
Brande 653 Gjern 705
Bredebro 505 Gladsaxe 159
Broager 507 Glamsbjerg 433
Broby 425 Glostrup 161
Brovst 803 Gram 511
Brædstrup 601 Grenaa 707
Brøndby 153 Greve 253
Brønderslev 805 Grindsted 565
Brørup 559 Græsted-Gilleleje 213
Børkop 603 Gråsten 513
Christiansfeld 509 Gudme 435
Christiansø 411 Gundsø 255
Dianalund 303 Gørlev 309
Dragsholm 305 Haderslev 515
Dragør 155 Hadsten 709
Dronninglund 807 Hadsund 815
Ebeltoft 701 Hals 817
Egebjerg 427 Hammel 711
Egtved 605 Hanstholm 765
Egvad 655 Hashøj 311
Ejby 429 Hasle 403
Esbjerg 561 Haslev 313
Fakse 351 Hedensted 613
Helle 567 Langebæk 361
Helsinge 215 Langeskov 441
Helsingør 217 Langå 717
Herlev 163 Ledøje-Smørum 171
Herning 657 Lejre 261
Hillerød 219 Lemvig 665
Hinnerup 713 Lundeskov 623
Hirtshals 819 Lundtoft 519
Hjørring 821 Lyngby-Taarbæk 173
Hobro 823 Læsø 825
Holbæk 315 Løgstør 827
Holeby 355 Løgumkloster 521
Holmsgård 357 Løkken-Vrå 829
Holmsland 659 Mariager 719
Holstebro 661 Maribo 363
Holsted 569 Marstal 443
Horsens 615 Middelfart 445
Hundested 221 Midtdjurs 721
Hvalsø 257 Morsø 773
Hvidebæk 317 Munkebo 447
Hvidovre 167 Møldrup 775
Hvorslev 767 Møn 365
Højer 517 Nakskov 367
Høje-Tåstrup 169 Neksø 405
Højreby 359 Nibe 831
Høng 319 Nordborg 523
Hørning 715 Nyborg 449
Hørsholm 223 Nykøbing Falster 369
Haarby 437 Nykøbing-Rørvig 327
Ikast 663 Nysted 371
Ishøj 183 Næstved 373
Jelling 617 Nørager 833
Jernløse 321 Nørhald 723
Juelsminde 619 Nørre-Alslev 375
Jægerspris 225 Nørre-Djurs 725
Kalundborg 323 Nørre-Rangstrup 525
Karlebo 227 Nørre-Snede 625
Karup 769 Nørre-Aaby 451
Kerteminde 439 Odder 727
Kjellerup 771 Odense 461
Kolding 621 Otterup 471
Korsør 325 Pandrup 835
København 101 Præstø 377
Køge 259 Purhus 729
Ramsø 263 Stenløse 235
Randers 731 Stevns 389
Ravsnborg 379 Struer 671
Ribe 571 Stubbekøbing 391
Ringe 473 Støvring 845
Ringkøbing 667 Sundeved 533
Ringsted 329 Sundsøre 783
Rosenholm 733 Suså 393
Roskilde 265 Svendborg 479
Rougsø 735 Svinninge 339
Rudbjerg 381 Sydals 535
Rudkøbing 475 Sydfalster 395
Ry 737 Sydlangeland 481
Ryslinge 477 Sydthy 785
Rødby 383 Sæby 847
Rødding 527 Søllerød 181
Rødekro 529 Sønderborg 537
Rødovre 175 Sønderhald 747
Rønde 739 Søndersø 483
Rønne 407 Them 749
Rønnede 385 Thisted 787
Sakskøbing 387 Thyborøn-Harboøre 673
Sallingsund 777 Thyholm 675
Samsø 741 Tinglev 539
Sejlflod 837 Tjele 789
Silkeborg 743 Tommerup 485
Sindal 839 Tornved 341
Skagen 841 Tranekær 487
Skanderborg 745 Trehøje 677
Skibby 229 Trundholm 343
Skive 779 Tølløse 345
Skjern 669 Tønder 541
Skovbo 267 Tørring-Uldum 627
Skælskør 331 Tårnby 185
Skærbæk 531 Ulfborg-Vemb 679
Skævinge 231 Ullerslev 489
Skørping 843 Vallensbæk 187
Slagelse 333 Vallø 271
Slangerup 233 Vamdrup 629
Solrød 269 Varde 573
Sorø 335 Vejen 575
Spøttrup 781 Vejle 631
Stenlille 337 Viborg 791
Videbæk 681
Vinderup 683
Vissenbjerg 491
Vojens 543
Vordingborg 397
Værløse 189
Ærøskøbing 493
Ølgod 577
Ølstykke 237
Ørbæk 495
Aabenraa 545
Åbybro 849
Aakirkeby 409
Aalborg 851
Ålestrup 793
Århus 751
Års 861
Årslev 497
Aarup 499
Aaskov 685
Bilag 5
Bilag E Bilag E Kodelister
Kode Erhvervsmæssig kilde
Direkte kilder
01 Husholdninger
02 Institutioner, handel og kontor
05 Byggeri og anlægsvirksomhed
07 Rensningsanlæg
08 Container/omlastestation
20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri
21 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri
22 Træ- og møbelindustri
23 Papir- og grafisk industri
24 Kemisk industri mv.
25 Gummi- og plastindustri
26 Sten-, ler- og glasindustri
27 Jern- og metalindustri
28 Anden fremstillingsvirksomhed
29 Forsyningsvirksomhed
30 Landbrug, skovbrug, fiskeri mv.
Anlægskilder
10 Oparbejdningsanlæg
11 Komposterings- og biogasanlæg
12 Forbrændingsanlæg
13 Deponeringsanlæg
14 Slamforbrændingsanlæg
15 Anlæg til særlig behandling
Kode Affaldstype
01 Dagrenovation
21 Storskrald
22 Haveaffald
23 Erhvervsaffald
26 Emballageaffald
24 Farligt affald
09 Behandlingsrest
99 Ikke oplyst
Kode Behandlingsform
01 Oparbejdning
02 Forbrænding
03 Deponering
04 Særlig behandling
05 Fraført anlæg
06 Eksporteret
07 Afgiftsfritaget forbrænding
08 Afgiftsfritaget deponering
09 Midlertidig oplagring
Kode Affaldsfraktioner, Generelt affald
19.00 Forbrændingsegnet
23.00 Ikke-forbrændingsegnet
50.00 Papir og pap *
51.00 Glas
52.00 Plast *
53.00 Madspild/andet organisk
54.00 Grene, blade, græs mv.
55.00 Bark og træflis
65.00 Kompost
56.20 Jern og metal
57.00 Autogummi
58.00 Beton
59.00 Tegl
60.00 Andet bygge/anlægsaffald
61.00 Asfalt
62.00 Træ
63.00 Jord og sten
64.00 Andet genanvendeligt
67.00 Sigterest
83.00 Slam *
71.00 Sand og ristestof
72.00 Slagger
76.00 Affaldsafgiftsbelagt driftsmidler til røggasrensning
79.00 Elektriske og elektroniske produkter
80.00 CFC-holdige køleskabe og frysere
Kode Affaldsfraktioner, Farligt affald
66.00 Klinisk risikoaffald
73.00 Flyveaske
74.00 Andet røggasaffald
75.00 Asbest
81.00 CFC kølemidler
82.00 Shredderaffald
77.00 Batterier
01.00 Animalske og vegatabilske fodtstoffer *
02.00 Organiske, halegenholdige forbindelser *
03.00 Organiske, halogenfri forbindelser *
04.00 Uorganiske forbindelser *
06.00 Olieaffald *
05.00 Andet affald * For affaldsfraktioner, der er mærket med *, skal der også angives affaldsfraktion niveau 2, se nedenfor. Affaldsfraktioner niveau 2
Kode Papir og pap *
50.01 Aviser og blade
50.02 Bølgepap
50.03 Bedre papirkvaliteter
50.04 Andet papir og pap
Kode Plast *
52.01 LDPE
52.02 HDPE
52.03 PP
52.04 PET
52.05 PS
52.06 PVC
52.07 Blandet plast
Kode Slam
83.01 Slam <10% TS (flydende)
83.02 Slam 10-30% TS (blødt)
83.03 Slam >30% TS (fast)
Kode Animalske og vegetabilske fedtstoffer *
01.11 Vaske- og rengøringsmiddelaffald
Kode Organiske halogenholdige forbindelser *
02.11 Org.opløsningsmidler med organisk bunden halogen
02.12 Brandfarlige org.opløsningsmidler med organisk bundet halogen
02.22 Org.opløsningsmidler med forbindelse af halogen/svovl
02.31 PCB- og PCT-affald
02.32 Flydende rester fra org.syntese indeholdende giftstofffer og halogen/svovl
02.33 Flydende rester fra org.syntese med halogen/svovl
02.41 PVC-slam fra plastbelægning, der indeholder org.opløsningsmidler
02.51 Faste rester fra genvinding af halogenholdige opløsningsmidler
02.52 Faste rester fra org.syntese indeholdende giftstoffer og halogen/svovl
02.53 Faste rester fra org.syntese indeholdende halogen/svovl
Kode Organiske halogenholdige forbindelser *
03.11 Org.aromatiske opløsningsmidler uden halogen/svovl
03.13 Org.opløsningsmidler uden aromatiske opløsningsmidler eller halogen/svovl
03.21 Farve/lak/maling med org.opløsningsmidler
03.22 Farve/lak/maling uden org.opløsningsmidler
03.25 Tjære og rustbeskyttende olier
03.26 Alkohol/vand fra nylonclichéer
03.27 Rester fra destillation af blandinger med acetone/styren/uhærdet polyester
03.31 Org.metalforbindelser undtagen kvivsølv
03.32 Flydende org.rester fra destillation uden halogen/svovl
03.33 Formaldehydopløsninger <30%
03.34 Phenol- og formaldehydemulsion
03.35 Di-isocyanater
03.36 Frostsikringsvæske
03.41 Latex/gummislam med org.opløsningsmidler
03.43 Syreslam fra raffinering af brugt smøreolie
03.51 Limaffald med org.opløsningsmidler/2-komponent lim
03.52 Faste rester fra org.syntese uden halogen/svovl
03.53 Slibestøv med asbest/metaller
03.55 Roemos med blyforbindelser
Kode Uorganiske forbindelser *
04.11 Sure vandige opløsninger med chromforbindelser
04.16 Sure vandige opløsninger med salpetersyre med ikke flussyre
04.17 Sure vandige opløsninger med flussyre/fluorider
04.18 Sure vandige opløsninger med salt-/svovl-/fosforsyre
04.21 Fotografiske fremkalderbade
04.22 Chromholdige fotoprocesbade
04.23 Fixerbade
04.32 Basiske vandige opløsninger uden cyanid
04.34 Basiske vandige opløsninger med cyanid
04.41 Metalhydroxid og oxidslam
04.42 Røgvaskerslam og røgfilterstøv fra jern- og metalstøberier
04.43 Farveriaffald
04.45 Vandigt slam fra trykimprægnering af træ
04.51 Hærdesalte
04.52 Kviksølvaffald
Kode Behandlingsform
06.01 Olieaffald
06.02 Gear- eller hydraulikolie
06.03 Varmetransmissioneolier
06.04 Anden smøreolie
06.05 Olie- og benzinudskillere
06.06 Bore/skæreolie, ufortyndet
06.07 Olieemulsion
06.08 Smørefedt
06.09 Motorbenzin
06.10 Petroleum
06.11 Dieselolie
06.12 Gasolie
06.13 Fuelolie
06.14 Andre olieholdige produkter
06.61 Skæreolie
06.62 Skærevædske
06.71 Mineralsk bore/skæreolie i vand
06.72 Syntetisk bore/skærevædske i vand
Kode Andet farligt affald *
05.11 Klude med org.opløsningsmidler
05.12 Affald fra produktion og forhandling af kemiske bekæmpelsesmidler
05.13 Affald af lægemidler
05.14 Kemikalier fra laboratorie m.v.
05.16 Mineraluldsaffald
05.99 Andet farligt affald
Bilag 6
Bilag F Bilag F Erhvervsmæssige kilder
Erhvervsmæssig kilde Som erhvervsmæssig kilde angives den kilde, hvor affaldet kommer fra udfra nedenstående valgmuligheder. Hver erhvervsmæssige kilde er markeret ved kursiv og omfatter en række brancher. Til hjælp ved registreringen er i parentes angivet numre, som henviser til definitionerne i Dansk Branchekode 93, Danmarks Statistik. Når affald fraføres affaldsbehandlingsanlæg, som er pligtige at føre register, angives erhvervsmæssig kilde som oparbejdningsanlæg, komposterings- og biogasanlæg, forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, slamforbrændingsanlæg, eller anlæg til særlig behandling, afhængigt af virksomhedens art.
Husholdninger - Etageboliger, herunder kollegieboliger. - Haveboliger, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse, herunder private husholdninger med ansat medhjælp (95). - Sommerboliger, herunder sommerhuse og kolonihaver.
Institutioner/handel og kontor - Undervisning (80). - Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, herunder hospitaler, praktiserende læger og tandlæger, dyrlæger samt dag- og døgninstitutioner mv. (85). - Organisationer og foreninger ikke andetsteds nævnt. (91). - Forlystelser, kultur og sport (92). - Anden servicevirksomhed (93). - Internationale organisationer mv. (99). - Handel med biler mv. reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer (50). - Engroshandel og agenturhandel undtagen med biler mv. (51). - Detailhandel undtagen med biler; reparationsvirksomhed (52). - Hotel- og restaurationsvirksomhed (55). - Landtransport, skibsfart og lufttransport (60, 61 og 62). - Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (63). - Post- og telekommunikation (64). - Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (65, 66 og 67). - Virksomhed i forbindelse med fast ejendom (70). - Udlejning af biler, maskiner, udstyr mv. (71). - Databehandlingsvirksomhed (72). - Forskning og udvikling (73). - Anden forretningsservice (74). - Offentlig administration, forsvar og socialforsikring (75).
Nærings- og nydelsesmiddelindustri - Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer samt tobaksfabrikker (15 og 16). - Slagtning og forarbejdning af kød og kødprodukter (15.1). - Forarbejdning af fisk (15.2). - Forarbejdning af frugt og grøntsager (15.3). - Fremstilling af vegetabilske og animalske olier, mejeriprodukter, mølleriprodukter, foderblandinger og andre næringsmidler (15.4-15.8). - Fremstilling af drikkevarer (15.9). - Tobaksfabrikker (16).
Tekstil-, beklædnings- og læderindustri (17, 18 og 19) - Forbehandling, vævning og fremstilling af tekstiler, beklædning og lædervarer.
Træ- og møbelindustri (20 og 36.1) - Udsavning, høvling og imprægnering af træ (20.1). - Fremstilling af træprodukter og træemballager (20.2-20.5). - Fremstilling af møbler (36.1).
Papir- og grafisk industri (21 og 22) - Fremstilling af papirmasse, papir og pap samt papir- og papvarer (21.1-21.2). - Udgiver- og forlagsvirksomhed, trykning og servicevirksomhed samt reproduktion (22.1-22.3).
Kemisk industri mv. (23 og 24) - Mineralolieindustri mv. samt kemisk industri. - Fremstilling af koks, raffinerede mineralolieprodukter (23.1-23.2). - Oparbejdning af nukleart brændsel (23.3). - Fremstilling af basiskemikalier, agrokemiske produkter, maling, trykfarver, farmaceutiske råvarer, medicinalvarer, sæber, rengørings- og rensemidler samt andre kemiske produkter (24.2-24.7).
Gummi- og plastindustri (25) - Fremstilling af gummiprodukter og plastprodukter (25.1-25.2).
Sten-, ler- og glasindustri mv. (26) - Fremstilling af glas og glasprodukter samt keramiske produkter undtagen byggematerialer, fliser og kakler (26.-26.3). - Teglværker (26.4). - Fremstilling af cement, kalk og gips og produkter heraf, andre ikke-metalholdige mineralske produkter (26.5- 26.8).
Jern- og metalindustri (27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 og 35) - Fremstilling af metal, jern- og metalindustri, maskinindustri, fremstilling af kontormaskiner, edb-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv. samt fremstilling af biler og andre transportmidler mv. (27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 og 35).
Anden fremstillingsvirksomhed (36.2-36.6) - Fremstilling af smykker, guld- og sølvvarer, musikinstrumenter, sportsrekvisitter, legetøj, mv.
Forsyningsvirksomhed (40 og 41) - El-, gas- og varme- og vandforsyning.
Landbrug, skovbrug, fiskeri mv. (01, 02, 05, 10, 11, 12, 13 og 14) - Landbrug, jagt mv. (01). - Skovbrug mv. (02). - Fiskeri mv. (05). - Råstofudvinding (10 og 11).
Bygge- og anlægsvirksomhed (45) - Forberedende byggepladsarbejder, opførelse af bygninger og anlægsvirksomhed (45.1-45.2). - Bygningsinstallationsvirksomhed (45.3). - Andet bygningsarbejde mv. (45.3-45.5).
Rensningsanlæg - Kloakvæsen og rensningsanlæg (90.00.10) omfatter alle anlæg til rensning af spildevand.
Containere/omlastestation - Renovation og renholdelse (90.00.20) omfatter containere, containerpladser og genbrugsstationer samt omlastestationer, hvor der foregår en opsamling af affald.
Oparbejdningsanlæg - Genbrug af affaldsprodukter (37) omfatter anlæg, hvor der sorteres og/eller oparbejdes affaldsfraktioner. Eksempelvis nedknusningsanlæg, flaskeskyllerier og sorteringsanlæg.
Komposterings- og biogasanlæg - Omfatter anlæg, hvor der komposteres eller fremstilles biogas af affald.
Forbrændingsanlæg - Forbrændingsanlæg (90.00.30 undtagen Deponeringsanlæg). Omfatter anlæg, hvor der forbrændes affald.
Deponeringsanlæg - Deponeringsanlæg (90.00.30) undtagen Forbrændingsanlæg. Omfatter anlæg, der som hovedaktivitet deponerer affald.
Slamforbrændingsanlæg - Slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til et rensningsanlæg. Omfatter også vådoxidationsanlæg. Endvidere anlæg til pyrolyse af slam, hvis der i anlægget sker afbrænding af den producerede olie eller gas.
Anlæg til særlig behandling - Omfatter anlæg, der behandler farligt affald ved en særlig behandlingsform. F.eks. forbrænding med energiudnyttelse eller behandling som forberedelse til deponering eller forbrænding.
10. Kildespecifikation Kildespecifikation er et »servicefelt« til internt brug. Kildespecifikation kan være et krav fra anvisningskommunen.
Bilag 7
Bilag G Bilag G Kombinationslister * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. Skraverede kombinationer må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen. * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. Skraverede kombinationer må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Se også "Afgiftsfritaget forbrænding". * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. Skraverede kombinationer må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Se også "Afgiftsfritaget deponering". * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. Skraverede kombinationer må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen. * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. Skraverede kombinationer må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Afgiftsfritaget forbrænding angiver forbrænding på et anlæg, der i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer er fritaget for registrering eller at forbrændingsanlægget er registreringspligtig i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer, men modtager affaldsfraktioner (farligt affald, halm, ren træflis og andet træaffald fra træforarbejdende virksomheder), der er fritaget for affaldsafgift. * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. Skraverede kombinationer må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Afgiftsfritaget deponering angiver deponering på et anlæg, der i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer er fritaget for registrering; eller at deponeringsanlægget er registreringspligtig i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer, men modtager affaldsfraktioner, der er fritaget for affaldsafgift (ren jord til daglig afdækning eller slutafdækning; kompost til slutafdækning og affald, som fjernes fra afsluttede deponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter)). * Der skal angives affaldsfraktion niveau 2. Skraverede kombinationer må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Midlertidig oplagring angiver, at modtaget forbrændingsegnet affald er anvist til midlertidig oplagring i henhold til bekendtgørelsens §37, stk. 3.