Benævnelser af traktatbestemmelser, institutioner m.v. efter Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2003/9028@2003-02-01/da
Indhold
Benævnelser af traktatbestemmelser, institutioner m.v. efter Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003
EU-udvalget har besluttet, at ministerier m.v. følger de retningslinier for citeringen af artikler fra EF- og EU-traktaterne, som Rådssekretariatet har fastlagt. Man bør derfor henvise til traktaternes artikler på følgende måde: »… med hjemmel i EF-traktatens artikel 95«. ».. i overensstemmelse med de mål, der er angivet i EU-traktatens artikel 11«. De retningslinier, som EF-domstolen følger, og som den har orienteret om i ugeoversigten nr. 31/98, følges således ikke af Rådet (Domstolen anvender følgende citering: »artikel 2 EF« (EF-traktatens artikel 2) eller »artikel 11 EU« (EU-traktatens artikel 11)). Derudover kan oplyses følgende om de korrekte benævnelser på EU-institutioner, retsakter mv.: Nice-traktaten er en ændringstraktat. Den ændrer både i EF-traktaten og EU-traktaten. Det vil efter Nice-traktatens ikrafttræden i almindelighed alene være relevant at henvise til bestemmelserne i henholdsvis EF-traktaten og EU-traktaten. EF-traktaten (1. søjle) EU-traktaten (2. og 3. søjle) EU-retten, uanset om sagen vedrører 1. eller 2. eller 3. søjle. Men: EF-direktiver eller EF-forordninger, eller blot direktiver eller forordninger Rådet for Den Europæiske Union eller Rådet Rådssekretariatet ved den Europæiske Union Europa-Kommissionen eller blot Kommissionen Europa-Parlamentet eller blot Parlamentet De Europæiske Fællesskabers Domstol eller blot EF-domstolen Før den 1. februar 2003: EF-Tidende. Fra og med den 1. februar 2003: EU Tidende, EU-medlemsland, EU-borger, EU-virksomhed, EU-institutioner osv. Fællesskabet indgår internationale aftaler (1. søjle). Det er alene fællesskabet, der har fået tillagt status som juridisk person, jf. EF-traktatens artikel 281.