Vejledning om Måling af støj på arbejdspladsen - At-vejledning D.7.4 - Marts 2003
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2003/9034@2003-03-01/da
Indhold
Vejledning om Måling af støj på arbejdspladsen - At-vejledning D.7.4 - Marts 2003
At-vejledningen oplyser om måling af støj på arbejdspladsen og vejleder om, hvornår, hvordan og med hvilket udstyr målingerne gennemføres. Støj på arbejdspladsen bør være en del af arbejdspladsvurderingen. Hvor støjbelastningen kan være sundhedsskadelig, skal det jævnligt kontrolleres, om forholdene er i orden. Når forholdene giver anledning til det, eller hvis Arbejdstilsynet forlanger det, skal man foretage målinger af støj. De ansatte skal have oplysning om resultaterne af udførte støjmålinger i forbindelse med deres arbejde, herunder om den risiko for høreskade, der kan være forbundet med arbejdet. Valg af måleudstyr Valget af måleudstyr afhænger af støjens karakter. En integrerende støjmåler kan måle alle typer støj. Den registrerer et gennemsnit af støjen, den såkaldte LAeq-værdi. Det er især nyttigt, hvor støjen varierer mere end 5 dB(A). Støjmålere, der ikke er integrerende, kan bruges, hvor støjen højst varierer 5 dB(A). Måleren indstilles på "slow". Støjdosimetre kan være velegnede til måling af støjbelastning for personer, der opholder sig i skiftende støj. Et støjdosimeter er en lille integrerende lydmåler, som den støjudsatte selv bærer på sig. Støjmåleren skal indstilles til A-vægtning. Den bør have indstillingsmuligheden "peak", og den skal kunne måle korrekt - ikke mindst når det drejer sig om impulsstøj. Den bør opfylde kravet til et klasse 2 instrument i international standard IEC 61672-1 Sound Level Meters. Måling og beregning Man bruger både målinger og beregninger for at finde frem til, hvor meget en person er belastet af støj. I praksis bør man vælge denne fremgangsmåde: Først opdeler man dagen i støjmæssigt typiske perioder. Målingernes omfang afhænger derfor af, hvor kompliceret arbejdsdagen er. Det er vigtigt, at man som ansvarlig for målingerne er omhyggelig med at skaffe sig oplysninger om arbejdssituationerne. For at finde frem til støjbelastningen måler man på de perioder, som arbejdsdagen består af, og man noterer sig, hvor lang tid der arbejdes i hver situation. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at måle over et minut - eller kortere. Kun sjældent er det nødvendigt med målinger, der er længere end 5-10 minutter. Også kortvarige støjdosimetermålinger er ofte tilstrækkelige. Man må bestræbe sig på at anbringe mikrofonen ca. 10 cm fra personens værst belastede øre. Man skal ikke tage hensyn til, om personen bruger høreværn, når man måler støjbelastningen. Ud fra de måleresultater, der aflæses, og periodernes varighed skal der beregnes et gennemsnit (LAeq-værdi), se afsnittet om "Beregning af støjbelastning". Hvis støjen er skarp eller smældende, indeholder den sikkert impulser, og støjens spidsværdi bør måles (stilling "peak"). Sådan kraftig impulsstøj forekommer fx ved: - Slag, metal mod metal - Presser, især mekaniske - Afblæsninger fra trykluft. Når støjimpulserne er kraftige, skal den aflæste "slow" eller L Aeq -værdi korrigeres. Arbejdstilsynets praksis er: - Der skal korrigeres, hvis støjen er "impulsagtig", og dens spidsværdi overstiger 115 dB(A) eller dB(C) mere end én gang i minuttet. Der kan frit vælges mellem dB(A) og dB(C). - Korrektionen er +5 dB(A). Beregning af støjbelastning Støjbelastningen beregnes som L Aeq -værdien normeret til en 8 timers arbejdsdag. Arbejdes der mere end 8 timer en dag, bliver støjbelastningen derfor højere end den målte værdi. Herunder er der givet eksempler på beregning af støjbelastning. Der beskrives dels en metode, der gør brug af lommeregner, dels en metode, hvor der anvendes tabeller. Ved beregning skal man være opmærksom på, at: - Støjniveauerne skal måles i dB(A) som "slow" eller "L Aeq -værdier". - Der skal lægges 5 decibel til, hvis der er impulsstøj. Eksempel En pladesmed er beskæftiget med opretning af bilkarrosserier. I løbet af en arbejdsdag er han udsat for følgende støj (L Aeq ): Mejsling 94 dB(A) i 1 time Slibning 90 dB(A) i 0,5 time Svejsning 86 dB(A) i 1,5 time Montage mv. 77 dB(A) i 5 timer Ved mejsling er støjen "impulsagtig". Spidsværdierne måles til mellem 125 og 130 dB(A). De 94 dB(A) skal derfor korrigeres med + 5 dB(A) til 99 dB(A). Metode 1 Støjbelastningen beregnes ved hjælp af nedenstående formel: hvor: - L Aeq1 til L Aeqn er de enkelte målinger i dB korrigeret for indhold af impulser. - – t 1 til t n er den tilsvarende udsættelsestid for personen. Summen af disse kan være større eller mindre end 8 timer. Ved indsættelse fås: Metode 2 Støjbelastningen beregnes ved hjælp af tabel 1 og tabel 2: I tabel 1 aflæses følgende: Mejsling, 99 dB(A) i 1 time 395 "støjpoint" Da 99 dB(A) ikke findes i tabellen, aflæser man under den nærmeste værdi 100 dB(A). Slibning 90 dB(A) i 0,5 time - 20 "støjpoint" Svejsning 86 dB(A) i 1,5 time - 20 "støjpoint" Montage mv. 77 dB(A) i 5 timer - 5 "støjpoint" Sammenlægning giver 440 "støjpoint" I tabel 2 ses: at 400 "støjpoint" svarer til 91 dB(A) at 500 "støjpoint" svarer til 92 dB(A) Da 440 er nærmest 400, er pladesmedens støjbelastning 91 dB(A) over hele arbejdsdagen. Ser man på de enkelte processers "støjpoint", fremgår det, at mejsling klart er den værste støjkilde. Nøjagtigheden forbedres, hvis man interpolerer mellem værdierne i tabel 1. Tabel 1 "Støjpoint" for støjniveau 75-115 dB(A) og varighed 2 minutter til 8 timer pr. dag. Varighed pr. dag Støjniveau, dB(A) 75 80 85 90 95 100 105 110 115 2 min 5 15 40 130 415 3 min 5 20 65 200 625 4 min 10 25 85 265 835 5 min 5 10 35 105 330 1040 6 min 5 15 40 125 395 1250 8 min 5 15 55 165 525 1670 10 min 5 20 70 210 660 2080 12 min 5 10 25 80 250 790 2500 14 min 5 10 30 90 290 920 2920 16 min 5 10 35 105 330 1050 3330 18 min 5 10 40 120 375 1190 3750 20 min 5 15 40 130 415 1320 4170 24 min 5 15 50 160 500 1580 5000 30 min 5 20 65 200 625 1980 6250 36 min 10 25 75 235 750 2370 7500 42 min 5 10 30 90 275 875 2770 8750 48 min 5 10 30 100 315 1000 3160 10000 1 t 5 15 40 125 395 1250 3950 12500 1 t 12 min 5 15 45 150 475 1500 4740 15000 1 t 24 min 5 20 55 175 555 1750 5530 17500 1 t 36 min 5 20 65 200 630 2000 6320 20000 1 t 48 min 5 25 70 225 710 2250 7110 22500 2 t 5 10 25 80 250 790 2500 7910 25000 2 t 24 min 5 10 30 95 300 950 3000 9490 30000 2 t 48 min 5 10 35 110 350 1110 3500 11100 3 t 12 min 5 15 40 125 400 1260 4000 12600 3 t 36 min 5 15 45 140 450 1420 4500 14200 4 t 5 15 50 160 500 1580 5000 15800 5 t 5 20 65 200 625 1980 6250 19800 6 t 10 25 75 235 750 2373 7500 23700 7 t 10 30 90 275 875 2770 8750 27700 8 t 10 30 100 315 1000 3160 10000 31600 Tabel 2 Omsætning af "støjpoint" til LAeq over en 8 timers arbejdsdag. Sum af "støjpoint Energi-ækvivalent støjniveau dB(A) 10 75 15 77 20 78 25 79 30 80 40 81 50 82 60 83 80 84 100 85 125 86 160 87 200 88 250 89 315 90 400 91 500 92 630 93 800 94 1000 95 1250 96 1600 97 2000 98 2500 99 3150 100 4000 101 5000 102 6300 103 8000 104 10000 105 12500 106 16000 107 20000 108 25000 109 31500 110 Rapport om måling af støj En rapport med dokumentation for støjforhold bør indeholde følgende punkter: - Virksomhedens navn og adresse. - Den ansvarlige person for målingen og dennes firma/BST. - Medvirkende fra virksomheden (SIO). - Dato for udførelse af målingerne. - Navn på afdeling. - Antal personer, der er udsat for støj. - Eventuelt navn på den/de personer, der måles på. - Arbejdsforhold på måledagen inkl. produktionens omfang. - Beskrivelse af/navn på de maskiner/processer, personerne er beskæftiget ved. - Angivelse af, hvor lang tid der arbejdes i hver situation. - Eventuelt skitse eller fotos. - Identifikation af måleudstyr. - Mikrofonplacering - tæt (10 cm) ved operatørens øre. - Aflæste niveauer med angivelse af lydmålerindstilling, slow/LAeq og peak. - Angivelse af, hvor lang tid der er målt - ved LAeq og dosimetermålinger. - Angivelse af kalibrering. - Korrektion for impulser. - Sammenregning af støjbelastning. - Vurdering af måleresultater i forhold til grænseværdien. - Eventuelt brug/udlevering af høreværn. - Eventuelt forslag til foranstaltninger. I det almindelige sikkerhedsarbejde vil vejledende målinger af mere orienterende karakter normalt være tilstrækkelige. Lydmåler og kalibrator bør kontrolmåles. Retningsgivende skal det nævnes, at Miljøstyrelsen for at godkende målinger kræver, at kalibratoren skal kontrolmåles én gang hvert år, og lydmåleren hvert andet år. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv. Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk