Vejledning om indholdet i den ansvarshavende aktuars beretning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2003/9422@2003-07-01/da
Indhold
I henhold til § 3 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1021 af 15. december 1999 om indholdet i aktuarens beretning fastlægger denne vejledning krav til form og indhold af den ansvarshavende aktuars beretning for direkte tegnende forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Vejledningen anvendes første gang i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab for året 2003.
I
Aktuarens beretning skal indsendes til Finanstilsynet senest 1 måned efter, at selskabets generalforsamling har godkendt årsregnskabet for det regnskabsår, beretningen vedrører.
Beretningen består af afsnit 1 - 15, jf. vejledningens afsnit II.
Den ansvarshavende aktuar vurderer, hvilke punkter der er relevante for det pågældende selskab. Såfremt et punkt ikke er relevant, anføres begrundelse herfor i beretningen. Finder den ansvarshavende aktuar, at der under de enkelte afsnit er yderligere forhold, der bør omtales, er aktuaren pligtig til at medtage disse, eventuelt under selvstændige overskrifter i afsnit 15.
Finanstilsynet meddeler, såfremt et forhold under afsnit 13 ikke længere kræver en særskilt uddybning i aktuarens beretning.
II
1. Indledning
1.1. Indledningen skal indeholde en kortfattet gengivelse af forhold, som aktuaren finder af særlig væsentlig betydning, og som er omtalt i beretningens øvrige afsnit. Der redegøres herunder for væsentlige iværksatte initiativer samt væsentlige ændrede forudsætninger og opgørelsesprincipper og betydningen heraf for selskabets fremtidige udvikling anføres.
1.2. Såfremt revisionsprotokollen indeholder særlige bemærkninger af aktuarmæssig karakter, oplyses disse, og aktuaren kommenterer dem, herunder hvilke tiltag der i denne anledning eventuelt er iværksat. Såfremt der er videregivet en erklæring fra den ansvarshavende aktuar til revisionen om opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser til brug for revision af årsregnskabet, skal kopi af denne erklæring vedlægges aktuarens beretning.
2. Årets resultat
2.1. Der udarbejdes en aktuarmæssig analyse af årets resultat i henhold til årsregnskabet.
Årets resultat forklares med udgangspunkt i noten til regnskabet vedrørende tilvæksten i bruttolivsforsikringshensættelserne, henlæggelse til særlige bonushensættelser og kollektivt bonuspotentiale og udgiftsført skat. Der udarbejdes en opgørelse svarende til eksemplet i skema A 1 . Opl Oplysningerne i skemaet, herunder udviklingstendenser, kommenteres. Bevægelser i egenkapitalens delposter, særlige bonushensættelser og kollektivt bonuspotentiale kommenteres.
2.2. Selskabets solvensmargen og størrelsen af basiskapitalen oplyses.
2.3. Der udarbejdes en summarisk opgørelse over årets margen på hvert af de enkelte grundlagselementer. Resultatet af opgørelsen anføres i et skema svarende til eksemplet i skema B 2 . Oplysningerne i skemaet, herunder udviklingstendenser, kommenteres.
2.4. Yderligere forhold af betydning for vurdering af selskabets økonomiske situation anføres. Specielt kommenteres, hvis selskabets økonomiske status ved regnskabsårets afslutning afviger væsentligt fra det af selskabet budgetterede ved regnskabsårets begyndelse. Hvis selskabet er i en driftsplanperiode, totalt eller for delbestande, beskrives, hvorledes planen følges.
2.5. Selskabets regnskabsnøgletal for de seneste 5 år anføres og udviklingen heri kommenteres.
_________________________________
1 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på udtømmende vis forklarer årets resultat.
2 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer margenerne på det enkelte grundlagselement.
3. Egenkapitalforrentning
3.1. Størrelsen af årets realiserede resultat, jf. § 2 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 71 af 30. januar 2003 om kontributionsprincippet oplyses. Såfremt årets realiserede resultat er negativt, oplyses, hvorledes dette er blevet dækket, og det dokumenteres, at regelsættet i kontributionsbekendtgørelsens § 6 er overholdt.
3.2. Det dokumenteres, at årets forrentning af egenkapitalen er fastsat i overensstemmelse med selskabets anmeldte regler for egenkapitalforrentning, herunder dokumenteres de andele af egenkapitalforrentningen, der er afstedkommet af forsikringer uden ret til bonus og af egenkapitalens eventuelle separate investeringsaktiver.
3.3. Har egenkapitalen på grund af et utilstrækkeligt realiseret resultat i året eller i tidligere år fået mindre, end de anmeldte regler for egenkapitalforrentning tilsiger, og er selskabet berettiget til at rette op herpå i forbindelse med kommende års fordeling, skal dette oplyses med angivelse af det beløb, der vil kunne tilføres egenkapitalen ud over, hvad reglerne ellers vil give anledning til, jf. § 90, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber.
3.4. Såfremt egenkapitalen har separate investeringsaktiver dokumenterer aktuaren sammenhængen mellem de anmeldte forhold og den faktiske fordeling. Det oplyses tillige, hvorledes selskabet administrerer disse separate investeringsaktiver, samt hvorledes aktuaren har kontrolleret, at der er tilstrækkelig klare forretningsgange m.v., således at der ikke kan opstå tvivl om, hvem der er berettiget til afkastet.
3.5. Der redegøres for, at den del af egenkapitalens forrentning, som afspejler omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen, står mål med den risiko, som egenkapitalen bærer.
3.6. Der redegøres for sammenhængen mellem de anmeldte risikotillæg, jf. § 51, nr. 9, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber og størrelsen af den del af egenkapitalens forrentning, som afspejler omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen.
4. Selskabets soliditet
4.1. På baggrund af det til Finanstilsynet indberettede gule risikoscenarie (meget negativ markedsudvikling) 3 analyseres de øjeblikkelige konsekvenser for størrelsen af bruttolivsforsikringshensættelser (opdelt på henholdsvis Garanterede ydelser, Bonuspotentiale på fremtidige præmier og Bonuspotentiale på fripolice), særlige bonushensættelser/medlemskonti og kollektivt bonuspotentiale, egenkapital, basiskapital og solvensmargen.
Til belysning af selskabets fremtidige soliditet fremregner aktuaren såvel regnskabstal som det gule risikoscenarie i det antal år, der anvendes ved fastsættelsen af eventuelle bonusprognoser, dog mindst 10 år. Forudsætningerne, der lægges til grund for disse fremregninger, skal være lig forudsætningerne for budgetter og eventuelle bonusprognoser. På baggrund heraf udfyldes skema C, og oplysningerne i skemaet kommenteres.
4.2. Betydning for oplysningerne i afsnit 4.1 af et fald i dødelighedsintensiteten i det anmeldte markedsværdigrundlag på 10 pct. skal oplyses. Der oplyses tillige om virkningen af en stigning i invaliditetshyppigheden på 10 pct. i forhold til det anmeldte markedsværdigrundlag.
4.3. Rentefølsomheden af den anmeldte genkøbssandsynlighed i markedsværdigrundlaget anføres, og betydningen for oplysningerne i afsnit 4.1 vurderes.
4.4. Såfremt ændrede forudsætninger om afkast, risiko og omkostninger har særlig betydning for resultatet i skema C, skal aktuaren herudover foretage fremregninger, hvori de relevante parametre ændres i såvel positiv som negativ retning i forhold til de forudsætninger, der ligger til grund for budgetter og eventuelle bonusprognoser.
4.5. Aktuaren vurderer selskabets bonusudlodningspolitik og investeringsprofil i forhold til størrelsen af egenkapital, særlige bonushensættelser/medlemskonti og kollektivt bonuspotentiale.
4.6. Renterisikoen på aktiver og passiver beregnet ud fra det gule risikoscenarie, oplyses, sammenlignes og kommenteres. Der redegøres for de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne. Såfremt selskabets styring normalt tager udgangspunkt i renterisiko beregnet efter andre metoder, redegøres supplerende for disse modeller. Resultaterne fra disse modeller oplyses, og det vurderes, om resultaterne afviger fra resultaterne efter det gule risikoscenarie.
4.7. Aktuaren redegør for selskabets brug af prognosemodeller, der underbygger fastsættelse af fremtidige bonusmidler og kommenterer de overvejelser om selskabets fremtidige situation, der ligger til grund for prognoserne. Såfremt der i året er påvist økonomiske positive eller negative udviklingstendenser, redegøres for, hvorledes dette indgå i prognoserne for de kommende år.
4.8. Selskabets genforsikringsaftalers betydning for solvensen vurderes. Der angives et skøn over, hvad et bortfald af genforsikringsdækningen vil betyde for soliditeten.
4.9. Der foretages en vurdering af den økonomiske betydning af bortfald eller ændring af beskatning, herunder betydningen af PAL friholdte midler samt skatteaktiver.
________________________
3 Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside www.ftnet.dk/indberetninger/regnskaber m.v./livsforsikring og pension/flexibelt aktieloft.
5. Forsikringsbestandens udvikling
5.1. Med udgangspunkt i de til Finanstilsynet udarbejdede regnskabsskemaer kommenterer og vurderer aktuaren i relevant omfang udviklingen i forsikringsbestandens enkelte specificerede områder, herunder til- og afgang, og de regnskabsførte forsikringsindtægter og -udgifter. Markante udsving i det enkelte år kommenteres, og det vurderes tillige, om der er tendenser i udviklingen.
5.2. Oplysningerne i regnskabsskemaerne kan opdeles i yderligere relevante grupperinger, der afspejler selskabets produktstruktur.
6. Analyse af omkostninger, risikoforløb og rente
Omkostninger:
6.1. Der foretages en analyse af udviklingen i faktiske omkostninger sammenholdt med beregningsgrundlagenes tillæg og omkostningsdækning før og efter bonus. Der redegøres for selskabets eventuelle forholdsregler i relation til den faktiske udvikling i administrationsomkostningerne.
De fordelingsnøgler, der anvendes ved fordeling af faktiske omkostninger imellem delbestande (herunder puljebestande, syge-og ulykkesforsikringsbestande, gruppelivsbestande), kommenteres og vurderes. Der udarbejdes en analyse af omkostningsbelastningen på 1. orden henholdsvis 2. orden sammenholdt med de faktiske omkostninger efter eksemplet i skema D 4 . Der redegøres for, om omkostningsfordelingen er rimelig.
6.2. Aktuaren kommenterer tilstrækkeligheden og rimeligheden af genkøbsfradrag og overførselsregler.
Risiko:
6.3. Der foretages risikoanalyser af de enkelte beregningsgrundlags risikofaktorer ved død, oplevelse, invaliditet og kollektive beregningselementer inden for relevante delbestande (eventuelle, aktuelle, gruppeliv, kollektive, individuelle, fælleskøn o.s.v.). Der sammenholdes med beregningsgrundlagenes risikoelementer før og efter bonus. Der skal som minimum foretages en risikoanalyse for hvert beregningsgrundlag af risikofaktorer ved død og invaliditet, idet der anvendes delbestandene "positiv dødsrisko 5 " (selskabet tjener på, at kunden lever længe), "negativ dødsrisko 6 " (selskabet taber på, at kunden lever længe) og "invaliderisiko 7 ". Resultaterne af analysen skal fremstilles skematisk. Se vedlagte skema E 8 . Der Der redegøres for, om bonusfordelingen er rimelig.
6.4. Aktuaren skal særligt undersøge og kommentere, hvorvidt niveauet for alders- og ægtefællepensionistdødeligheden over en årrække har afveget væsentligt fra de i beregningsgrundlagene forudsatte dødeligheder. Aktuarens skal endvidere angive skøn over den forventede dødelighed fremover.
6.5. Der redegøres for etablerede risikoudligningaftaler, herunder eventuelle poolingarrangementer, og betydningen heraf vurderes.
Rente:
6.6. Årets afkast før og efter skat 9 sammenholdes med beregningsgrundlagenes rentefødder. Der udarbejdes skemaoplysninger svarende til eksemplet i skema F 10 .
6.7. Det dokumenteres, at årets bonusrenter har været fastsat rimeligt, herunder at den økonomiske betydning af de PAL friholdte forsikringsdele fordeles blandt de friholdte forsikringsdele, i overensstemmelse med § 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
Generelt:
6.8. Det oplyses, hvorvidt fordelingen af bonus til forsikringstagerne i løbet af året har oversteget forsikringstagernes andel af årets realiserede resultat og størrelsen af kollektivt bonuspotentiale. Såfremt fordelingen af bonus til forsikringstagerne i løbet af året har oversteget forsikringstagernes andel af årets realiserede resultat og størrelsen af kollektivt bonuspotentiale, oplyses supplerende, hvad selskabet har gjort for at rette op herpå.
6.9. Udviklingstendenser inden for omkostninger, risiko og afkast kommenteres. Det oplyses, hvis enkelte elementer ikke længere har den fornødne sikkerhedsmargen, og hvad der er foretaget i den anledning.
6.10. Er der over-/underskud af væsentligt omfang generelt eller på delområder, skal aktuaren redegøre for, hvilke beslutninger selskabets ledelse har taget i den anledning (f.eks. korrektion af bonussatser, ændrede bonusfordelingsprincipper eller indførsel af nyt (nye) nytegningsgrundlag).
6.11. Der redegøres for, på hvilken måde det anmeldte omkostnings- og sikkerhedstillæg har været anvendt i ovenstående analyser.
_______________________________________
4 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante omkostningsgruppers belastning. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte omkostningsstruktur i bonusregulativerne. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet.
5 Der skal ved opgørelse af skadesudgifter ikke medregnes tab forbundet med dødsfald i bestanden af aktuelle invaliderenter.
6 Der skal ved opgørelse af skadesudgifter medregnes gevinster forbundet med dødsfald i bestanden af aktuelle invaliderenter.
7 Der skal ved opgørelse af skadesudgifter ikke medregnes tab og gevinster forbundet med dødsfald i bestanden af aktuelle invaliderenter.
8 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante risikogruppers risikopræmie. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte struktur i bonusregulativerne vedrørende risiko. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet.
9 Skat skal her forstås bredt. Det vil sige, at det for nærværende inkluderer pensionsafkastskat og selskabsskat.
10 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer renteforholdene i selskabet.
7. De anvendte tegningsgrundlag og tilhørende bonusregulativer
7.1. Der redegøres kortfattet for de anvendte tegningsgrundlag, herunder grundlag for gruppelivsforretning.
7.2. Såfremt der i årets løb er indført et ændret nytegningsgrundlag, redegøres herfor. Specielt udarbejdes en vurdering af eventuelt tilhørende overgangsregler, herunder om disse er betryggende.
7.3. Såfremt selskabets tegningsgrundlag er baseret på dispensationer fra f.eks. grundlagsrentebekendtgørelsen, omtales dette.
7.4. Der redegøres for selskabets principper for bonusanvendelse. Såfremt der er ændret i principperne for bonusanvendelse, angives dette tillige med en begrundelse.
7.5. Hvis der er flere beregningsgrundlag i selskabet, skal aktuaren vurdere, om principperne i de tilhørende bonusregulativer fører til en rimelig bonusfordeling imellem forsikringer på de forskellige grundlag, herunder specielt mellem grupper med forskellige garantier. Der skal særligt redegøres for forholdene vedrørende eventuelle afgivne rente- eller ydelsesgarantier, herunder for en eventuel eksplicit eller implicit rente- eller ydelsesgarantibetaling.
8. Forsikringsmæssige hensættelser
8.1. Der udarbejdes en oversigt over de sidste 5 års størrelser af regnskabsposterne Livsforsikringshensættelser, Garanterede ydelser, Bonuspotentiale på fremtidige præmier, Bonuspotentiale på fripoliceydelser og Kollektivt bonuspotentiale svarende til eksemplet i skema G.
8.2. Der redegøres for, i hvilket omfang Bonuspotentiale på fripoliceydelser er anvendt i henhold til § 6, stk. 2, i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 71 af 30. januar 2003 samt for hvorledes Bonuspotentiale på fripoliceydelser genopbygges.
8.3. Størrelsen af den akkumulerede værdiregulering, jf. § 80, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber, primo og ultimo året oplyses.
8.4. Såfremt selskabet har reduceret tillægget for garanteret tilbagekøbsværdi, jf. § 52, stk. 5, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber under hensyntagen til den samlede sandsynlighed for, at forsikringen tilbagekøbes inden forsikringens udløb, skal det dokumenteres, at den anvendte sandsynlighed svarer til selskabets erfaringer.
8.5. Det skal dokumenteres, at den sandsynlighed der anvendes, for at forsikringerne omskrives til fripolice eller genkøbes i forbindelse med beregning af værdien af retrospektive hensættelser, jf. § 51, nr. 3, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber, svarer til selskabets erfaringer.
8.6. Det dokumenteres, at de anvendte skøn ved opgørelse af livsforsikringshensættelserne, jf. § 52, stk. 4, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers tekniske grundlag m.v., svarer til selskabets bedst mulige skøn og skema H udfyldes.
8.7. Bruttolivsforsikringshensættelserne opdeles i relevante grupper, f.eks. hensættelser vedr. eventuel bestand, aktuel bestand, livrentebestand, grundlagsrentegrupperinger, bonusregulativgrupper, gruppelivsbestand, investeringslivsforsikring (klasse III), kapitaliseringsvirksomhed (klasse VI) og indirekte forsikring. Udviklingen inden for de enkelte grupper og deres eventuelle gensidige påvirkning af hinanden kommenteres og vurderes.
8.8. Der redegøres for, hvorledes bruttolivsforsikringshensættelserne er beregnet og kontrolleret.
8.9. Der redegøres for, hvorledes erstatningshensættelserne for livsforsikringsvirksomheden er opgjort, jf. § 30 i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber.
8.10. Selskabets eventuelle principper for størrelsen af kollektivt bonuspotentiale beskrives. Såfremt der er indført ændrede principper, angives dette tillige med en begrundelse.
8.11. Selskabets eventuelle principper for henlæggelse til, og udbetaling og anvendelse af særlige bonushensættelser beskrives. Såfremt der er indført ændrede principper, angives dette tillige med en begrundelse.
8.12. Er der foretaget en omvurdering af livsforsikringshensættelserne og det kollektive bonuspotentiale i henhold til § 17, stk. 4 i Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994 om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskaber, redegøres for de principper, metoder og forudsætninger, der er anvendt. Er livsforsikringsselskabet et moderselskab, skal den ansvarshavende aktuar forholde sig til de metoder, der er brugt inden for koncernen.
9. Solvensberegning
9.1. Med udgangspunkt i de relevante regnskabsskemaer til Finanstilsynet redegøres der for de enkelte dele af beregningen af solvensmargen.
9.2. Såfremt der er anvendt tilnærmelsesregler ved beregningen af de enkelte dele, redegøres der for baggrunden herfor, og det dokumenteres, at disse tilnærmelsesregler er fastsat betryggende.
9.3. Det dokumenteres, at kravene til anvendelse af lovaktiv i § 12, stk. 7, i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 84 af 6. februar 2003 om kapitalgrundlag og driftsplaner for forsikringsselskaber er opfyldt.
10. Afgiven genforsikring
10.1. Der redegøres for afgivne genforsikringsarrangementer, herunder hvilke typer genforsikring selskabet har etableret.
10.2. Der udarbejdes for hvert enkelt genforsikringsarrangement en beskrivelse af genforsikringsresultatet. Det økonomiske resultat af afgiven forretning analyseres, og aktuaren vurderer generelt videregivelsen af forretning i lyset heraf.
10.3. I aktuarens vurderinger skal indgå en vurdering af formålet med de etablerede genforsikringsarrangementer, og om de er tilstrækkelige, således at selskabets anmeldte genforsikringsdækning er betryggende. Aktuaren vurderer tillige, om der er tilstrækkelig og hensigtsmæssig afdækning inden for relevante delområder i selskabet.
11. Syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed
11.1. Der redegøres for metoderne til beregning af hensættelserne.
11.2. Solvensmargen for syge- og ulykkesforsikring oplyses.
11.3. Der foretages en analyse af omkostnings- og erstatningsprocent samt afløbsresultat, herunder betydning af eventuel genforsikring.
11.4. Der redegøres for anvendelsen af det forsikringstekniske resultat for syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, herunder i hvilket omfang ændringer i selskabets egenkapital hidrører fra syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden. Såfremt der er tegnet syge- og ulykkesforsikringer med ret til bonus, anføres tillige størrelsen af hensættelser til bonus og årets bevægelser heri.
11.5. Specielt redegøres for, at overskuddet hidrørende fra livsforsikringsvirksomheden kommer de livsforsikrede til gode, på samme måde som hvis selskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed samt at de finansielle minimumsforpligtelser, navnlig den solvensmargen, der påhviler en af virksomhedsformerne, ikke bæres af den anden form for virksomhed, jf. § 2, nr. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 962 af 12. december 1995 om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.
12. Anmeldelser af teknisk grundlag m.v.
12.1. Der skal i beretningen redegøres for de aktuarmæssige konsekvenser af de anmeldelser, som for året er anmeldt i henhold til § 3, stk. 3, i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 871 af 16. november 1995 om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Det skal tydeligt fremgå, hvilken anmeldelse en redegørelse vedrører.
12.2. Eventuelle kommentarer til selskabets øvrige anmeldelser anføres, herunder selskabets erfaringer med det anmeldte. Aktuaren kan i den forbindelse i et bilag vedlægge en fortegnelse over de anmeldelser, som for året er anmeldt i henhold til § 3, stk. 1 og 2, i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 871 af 16. november 1995 om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed.
13. Konkrete pålæg m.m. fra Finanstilsynet
13.1. Såfremt tilsynet har givet selskabet konkrete pålæg eller lignende om opfølgning via aktuarens beretning, redegøres særskilt herfor.
14. Det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale, herunder markedsføringsmateriale
14.1. Der gives en redegørelse for, hvorledes aktuaren har udført tilsynspligten i henhold til lov om forsikringsvirksomhed § 89, stk. 4. Specielt redegøres for, hvorledes aktuaren har påset, at det aktuarmæssige indhold i Forbrugerombudsmandens og Finanstilsynets retningslinier for afgivelse af bonusprognoser og prognoser for pensionsopsparing i livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter er overholdt.
15. Andre forhold
15.1. Her kan anføres forhold, som ikke kan henføres til vejledningen i øvrigt, men som aktuaren finder det hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksomt på. Aktuaren kan f.eks. gøre Finanstilsynet opmærksom på initiativer, som selskabet planlægger at iværksætte i fremtiden, eller på forhold på livsforsikringsmarkedet, som det er hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksomt på.
III
Følgende vejledninger bortfalder:
i Finanstilsynets vejledning af 17. december 1999 om indholdet i den ansvarshavende aktuars beretning.
i Finanstilsynets vejledning af 27. oktober 1989 om fastsættelse af bonusrenter.
Underskrift 1
Finanstilsynet, den 1. juli 2003 Charlotte Møller /Heidi Jensen
Bilag 1
Bilag Rk. 1. Skema A (Aktuarmæssig opgørelse af årets resultat) 11 : Rk. 2. Kr. År År - 1 År - 2 År - 3 År – 4 Rk. 3. Renteresultat 12 Rk. 4. Ændring i akkumuleret værdiregulering 13 Rk. 5. Risikoresultat 14 Rk. 6. Omkostningsresultat 15 Rk. 7. Resultat af afgiven forretning Rk. 8. Resultat af syge- og ulykkesforsikring Rk. 9. Skat Rk. 10. Resultat før henlæggelser Rk. 11. Heri fraregnet udgift til kontant udbetalt bonus og tilskrevet bonus 16 Rk. 12. Henlagt til kollektivt bonuspotentiale Rk. 13. Henlagt til særlige bonushensættelser/ Medlemskonti Rk. 14. Henlagt til egenkapital Rk. 15. Udloddet udbytte ___________________________ 11 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på udtømmende vis forklarer årets resultat. 12 Renteresultatet vil typisk være lig med indtægter af investeringsaktiver incl. urealiserede gevinster med fradrag af PAL afgift, investeringsomkostninger og tilskreven rente til bruttolivsforsikringshensættelserne. 13 Værdireguleringen følger af § 71 i Finanstilsynets bekendtgørelse af 13. december 2001 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber. 14 Risikoresultatet vil typisk være lig med risikoresultatet fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med eventuel korrektion for ændring i erstatningshensættelserne. 15 Omkostningsresultatet vil typisk være lig med omkostningstillæggene fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med fradrag af erhvervelses- og administrationsomkostninger, herunder forøgelse af administrationshensættelserne. 16 Udgift til tilskrevet bonus er lig med den bonus, der er tilskrevet på tidspunktet for årsregnskabsaflæggelsen og som indgår i udgifterne til forøgelsen af bruttolivsforsikringshensættelserne, via rente-, risiko- og omkostningsresultatet. Rk. 16. Skema B (Årets margener) 17 : Rk. 17. Kr. 1. ordens rentetilskrivning 2. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat, ifølge regnskabet Faktisk resultat fratrukket 1. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat fratrukket 2. ordens rentetilskrivning Rk. 18. Rente 1. ordens risikopræmier 2. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter Faktiske risikoudgifter fratrukket 1. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter fratrukket 2. ordens risikopræmier Rk. 19. Risiko 1. ordens omkostnings- præmier 2. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger Faktiske omkostninger fratrukket 1. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger fratrukket 2. ordens omkostnings- præmier Rk. 20. Omkostninger _______________________________ 17 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer margenerne på det enkelte grundlagselement. Eventuelt omkostnings- og sikkerhedstillæg fordeles mellem omkostninger og risiko. Beløbene i tabellens to sidste søjler er positive, hvis selskabet har gevinst på det pågældende grundlagselement, og beløbene i den sidste søjle svarer til rente-, risiko- og omkostningsresultatet fra skema A. Rk. 21. Skema C (Resultaterne af følsomhedsanalyserne): Rk. 22. År Bruttolivsforsikrings- Hensættelser Særlige Bonushensættser/Med- lemskonti Kolletivt Bo- nuspotentiale Egenkapital Basiskapital Solvensmargen Rk. 23. GY BP BF Ialt Rk. 24. Årets regnskabstal Rk. 25. Gult Risikoscenarie Rk. 26. Fremregnede regnskabstal Rk. 27. Fremregnet risikoscenarie Rk. 28. Skema D (Årets margen på omkostningspræmierne fordelt på omkostningsgrupper) 18 : Rk. 29. Kr. 1. ordens omkostnings- præmier 2. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger Faktiske omkostninger fratrukket 1. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger fratrukket 2. ordens omkostnings- præmier Rk. 30. Omkostningsgruppe 1 Rk. 31. Omkostningsgruppe 2 Rk. 32. ......... Rk. 33. Skema E (Årets margen på risikopræmierne fordelt på risikogrupper) 19 : Rk. 34. Kr. 1. ordens risikopræmier 2. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter Faktiske risikoudgifter fratrukket 1. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter fratrukket 2. ordens risikopræmier Rk. 35. Risiko- gruppe 1 Rk. 36. Risiko- gruppe 2 Rk. 37. ...... ___________________________ 18 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante omkostningsgruppers belastning. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte omkostningsstruktur i bonusregulativerne. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet. 19 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante risikogruppers risikopræmie. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte struktur i bonusregulativerne vedrørende risiko. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet. Rk. 38. Skema F (Årets margen på renteresultatet fordelt på forskellige beregningsgrundlags-grupper) 20 : Rk. 39. Kr. 1. ordens rentetilskrivning 2. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat, ifølge regn- skabet 21 Faktisk resultat fratrukket 1. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat fratrukket 2. ordens rentetilskrivning Rk. 40. Eventuelle: Rk. 41. Grundlagsrente 5% Rk. 42. Grundlagsrente 3% Rk. 43. Grundlagsrente 2% Rk. 44. Aktuelle: Rk. 45. Grundlagsrente 5% Rk. 46. Grundlagsrente 3% Rk. 47. Grundlagsrente 2% Rk. 48. Kapitaliseringsprodukter Rk. 49. Forsikringsklasse III pro- dukter Rk. 50. ..... Rk. 51. Skema G (Størrelsen af livsforsikringshensættelserne): Rk. 52. Kr. År År-1 År-2 År-3 År-4 Rk. 53. Livsforsikrings-hensættelser Rk. 54. Garanterede ydelser Rk. 55. Bonuspotentiale på fremtidige præmier Rk. 56. Bonuspotentiale på fripolice-ydelser Rk. 57. Kollektivt bo- nuspotentiale _________________________ 20 De i skemaet nævnte opdelingskriterier skal opfattes som eksempler. Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer renteforholdene i selskabet. 21 Faktisk resultat for rente fordeles forholdsmæssigt mellem delbestandene efter hensættelserne. Rk. 58. Skema H (Årets margen på risikoelementer i forhold til markedsværdigrundlaget) 22 : Rk. 59. Kr. Forventede udgifter i henhold til markedsværdigrundlaget Faktiske risikoudgifter Faktiske risikoudgifter fratrukket forventede udgifter i henhold til markedsværdigrundlaget Rk. 60. Død Risikogruppe 1 Rk. 61. ..... Rk. 62. Invaliditet Risikogruppe 2 Rk. 63. ..... _______________________ 22 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer selskabets anmeldte markedsværdigrundlag.
Skema A (Aktuarmæssig opgørelse af årets resultat) 11 :
Kr. År År - 1 År - 2 År - 3 År – 4
Renteresultat 12
Ændring i akkumuleret værdiregulering 13
Risikoresultat 14
Omkostningsresultat 15
Resultat af afgiven forretning
Resultat af syge- og ulykkesforsikring
Skat
Resultat før henlæggelser
Heri fraregnet udgift til kontant udbetalt bonus og tilskrevet bonus 16
Henlagt til kollektivt bonuspotentiale
Henlagt til særlige bonushensættelser/ Medlemskonti
Henlagt til egenkapital
Udloddet udbytte ___________________________ 11 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på udtømmende vis forklarer årets resultat. 12 Renteresultatet vil typisk være lig med indtægter af investeringsaktiver incl. urealiserede gevinster med fradrag af PAL afgift, investeringsomkostninger og tilskreven rente til bruttolivsforsikringshensættelserne. 13 Værdireguleringen følger af § 71 i Finanstilsynets bekendtgørelse af 13. december 2001 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber. 14 Risikoresultatet vil typisk være lig med risikoresultatet fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med eventuel korrektion for ændring i erstatningshensættelserne. 15 Omkostningsresultatet vil typisk være lig med omkostningstillæggene fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med fradrag af erhvervelses- og administrationsomkostninger, herunder forøgelse af administrationshensættelserne. 16 Udgift til tilskrevet bonus er lig med den bonus, der er tilskrevet på tidspunktet for årsregnskabsaflæggelsen og som indgår i udgifterne til forøgelsen af bruttolivsforsikringshensættelserne, via rente-, risiko- og omkostningsresultatet.
Skema B (Årets margener) 17 :
Kr. 1. ordens rentetilskrivning 2. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat, ifølge regnskabet Faktisk resultat fratrukket 1. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat fratrukket 2. ordens rentetilskrivning
Rente 1. ordens risikopræmier 2. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter Faktiske risikoudgifter fratrukket 1. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter fratrukket 2. ordens risikopræmier
Risiko 1. ordens omkostnings- præmier 2. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger Faktiske omkostninger fratrukket 1. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger fratrukket 2. ordens omkostnings- præmier
Omkostninger _______________________________ 17 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer margenerne på det enkelte grundlagselement. Eventuelt omkostnings- og sikkerhedstillæg fordeles mellem omkostninger og risiko. Beløbene i tabellens to sidste søjler er positive, hvis selskabet har gevinst på det pågældende grundlagselement, og beløbene i den sidste søjle svarer til rente-, risiko- og omkostningsresultatet fra skema A.
Skema C (Resultaterne af følsomhedsanalyserne):
År Bruttolivsforsikrings- Hensættelser Særlige Bonushensættser/Med- lemskonti Kolletivt Bo- nuspotentiale Egenkapital Basiskapital Solvensmargen
GY BP BF Ialt
Årets regnskabstal
Gult Risikoscenarie
Fremregnede regnskabstal
Fremregnet risikoscenarie
Skema D (Årets margen på omkostningspræmierne fordelt på omkostningsgrupper) 18 :
Kr. 1. ordens omkostnings- præmier 2. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger Faktiske omkostninger fratrukket 1. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger fratrukket 2. ordens omkostnings- præmier
Omkostningsgruppe 1
Omkostningsgruppe 2
.........
Skema E (Årets margen på risikopræmierne fordelt på risikogrupper) 19 :
Kr. 1. ordens risikopræmier 2. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter Faktiske risikoudgifter fratrukket 1. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter fratrukket 2. ordens risikopræmier
Risiko- gruppe 1
Risiko- gruppe 2
...... ___________________________ 18 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante omkostningsgruppers belastning. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte omkostningsstruktur i bonusregulativerne. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet. 19 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante risikogruppers risikopræmie. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte struktur i bonusregulativerne vedrørende risiko. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet.
Skema F (Årets margen på renteresultatet fordelt på forskellige beregningsgrundlags-grupper) 20 :
Kr. 1. ordens rentetilskrivning 2. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat, ifølge regn- skabet 21 Faktisk resultat fratrukket 1. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat fratrukket 2. ordens rentetilskrivning
Eventuelle:
Grundlagsrente 5%
Grundlagsrente 3%
Grundlagsrente 2%
Aktuelle:
Grundlagsrente 5%
Grundlagsrente 3%
Grundlagsrente 2%
Kapitaliseringsprodukter
Forsikringsklasse III pro- dukter
.....
Skema G (Størrelsen af livsforsikringshensættelserne):
Kr. År År-1 År-2 År-3 År-4
Livsforsikrings-hensættelser
Garanterede ydelser
Bonuspotentiale på fremtidige præmier
Bonuspotentiale på fripolice-ydelser
Kollektivt bo- nuspotentiale _________________________ 20 De i skemaet nævnte opdelingskriterier skal opfattes som eksempler. Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer renteforholdene i selskabet. 21 Faktisk resultat for rente fordeles forholdsmæssigt mellem delbestandene efter hensættelserne.
Skema H (Årets margen på risikoelementer i forhold til markedsværdigrundlaget) 22 :
Kr. Forventede udgifter i henhold til markedsværdigrundlaget Faktiske risikoudgifter Faktiske risikoudgifter fratrukket forventede udgifter i henhold til markedsværdigrundlaget
Død Risikogruppe 1
.....
Invaliditet Risikogruppe 2
..... _______________________ 22 Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer selskabets anmeldte markedsværdigrundlag.