Gelex

Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til Lastvognsmekaniker\n(Bekendtgørelse nr. 1111 af 13.12.2000)

OphævetVersion 2003-08-25fra 2003-08-26 til 2021-01-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2003/9448@2003-08-25/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Bekendtgørelse nr. 1111 af 13.12.2000)

Forord

Ud over generelle og tværgående regler i henhold til erhvervsuddannelsesloven, vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende vejledning, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 3 (hovedbekendtgørelsen).

Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være at finde i Retsinformation , som er statens juridiske online informationssystem. Let adgang hertil kan bl.a. ske via ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor links til love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Denne vejledning træder i stedet for vejledning nr.: 11763 af 20. december 2000, som ophæves.

Der er sket følgende ændringer:

1) De valgfri specialefag, hvor der tidligere blev henvist til en række ME-kurser, er alle erstattet med mål- og rammebeskrivelser som ved de øvrige fag.

2) Der er indsat nye mål- og rammebeskrivelser for følgende nye valgfri specialefag: Hydraulik og diagramlæsning, ABS-bremsesystemer i lastbiler, Elektronisk regulerede dieselpumper, Ydelsesmåling lastbil, Bremseteknik 1 – LV og Motor-/kabinevarmere.

3) I den verbale 5-trinsskala er ”Nogenlunde tilfredsstillende udført” erstattet med: Bestået.

4) Der er vedhæftet bilag om kompetencebeskrivelse og meritangivelse.

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelse efter tidligere regler.

Indholdsfortegnelse

Forord

Indholdsfortegnelse

Uddannelsens mål

Fokusområder

Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer

Almene og personlige kvalifikationer/kompetencer

Uddannelsens varighed og struktur

Adgangskrav til hovedforløbet

Skoleundervisningen m.v.

Præstationsstandarder

Uddannelsesrettede områdefag

Fagplan

Praktik efter grundforløbet

Hovedforløbets områdefag

Specialefag

Valgfri specialefag

Rammer for erhvervelse af kørekort

Bedømmelse, prøver, beviser m.v.

Retningslinier for svendeprøve

Tilvejebringelse af opgaver

Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse

Iværksættelse af prøven

Indstilling til ny svendeprøve

Den skriftlige prøve

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

Den praktiske prøve (værkstedsopgaven)

Samtale under værkstedsopgaven

Vurderingsramme

Generelt om bedømmelse og karaktergivning

Karakterberegning

Karakterskalaer

Udkast til hjælpeskema og karakterblanket

Uddannelsens mål

Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.

Denne vejledning vedrører uddannelsen som lastvognsmekanikeruddannelsen. Vejledningen er en uddybelse af uddannelsesbekendtgørelsen vedrørende struktur, indhold, praktikuddannelse, kørekortsregler samt den afsluttende eksamen (svendeprøve).

Fokusområder

Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen tilrettelægges i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden, og er udformet på baggrund af de fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer samt almene og personlige kvalifikationer/kompetencer, som er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og er dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår

Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/ kompetencer Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave Vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem Kunne anvende forskellige fejlfindingsmetoder Kunne fejlfinde under uventede omstændigheder

Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold

Kunne planlægge en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid penge samt tilgodese kvalitetsaspektet

Almene og personlige kvalifikationer/ kompetencer Kunne anvende fysiske grundbegreber i relation til faget Kunne betjene og servicere kunder med forskellige social og kulturel baggrund

Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden I en arbejdsproces

Kunne problemløse i forhold til faglige problemstillinger Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt

Udvikle lyst til at lære nyt - lære at lære og at tage ansvar Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar

Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer

Fagligt erhvervsrettede og almene kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:

Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj/teknologi/metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj o.l.

Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv. der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.

Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.

Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.

Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker.

Almene og personlige kvalifikationer/kompetencer

Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle en uddannelses fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer:

Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.

Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse.

Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.

Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.

Uddannelsens varighed og struktur

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 - 5.

I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på 7 skoleperioder af hver 5 ugers varighed. De valgfri specialefag kan dog også placeres på andre tidspunkter (som ugemoduler eller lign.) under hovedforløbet, men skal være gennemført inden sidste skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) indgår.

De bundne og valgfri specialefag skal, som hovedregel, placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen.

Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en skole eller i virksomheden.

Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på de fem fastlagte skoleperioder.

Nedenstående model er et eksempel på et uddannelsesforløb for en elev.

1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår

G H H H H H H H

Grundfag, områdefag og valgfag

Specialefag

Skoleperioder:

G = Obligatorisk grundforløb, 20 uger.

H = Hovedforløbets syv skoleperioder, der hver er på 5 uger.

Hovedforløbets bundne og valgfri specialefag gennemføres i løbet af uddannelsens 3. og 4. uddannelsesår. Specialefagene har en samlet varighed på 8,3 uger incl. svendeprøven. Det er op til skolen og det lokale uddannelsesudvalg at fordele de valgfri specialefag på de afsluttende skoleperioder. De valgfri specialefag udgør i alt 2,8 uge og kan placeres på andre tidspunkter end vist i model.

Adgangskrav til hovedforløbet

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9)). I grundforløbet skal mindst karakteren 6 være opnået i grundfaget naturfag.

Skoleundervisningen m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 9 - 15.

Med hensyn til de ønsker, som det faglige udvalg stiller til underbygning af den metodiske og indholdsmæssige fornyelse af lastvognsuddannelsen, kan navnlig peges på tre områder, som må fremmes i forhold til de fremtidige elevers uddannelsesforløb:

– En individualiseringen af forløb, indhold og form

– Et fokusskift fra indlæring til læring (fra det lærerne gør - til det eleverne rent faktisk får lært)

– De ændrede og væsentlig mere fleksible organisationsformer af undervisnings- og arbejdsformer

Der skal derfor altid foreligge to sæt parallelle planer for den enkelte elev, der skal spille sammen i et konkret uddannelsesforløb: Et sæt lokale undervisningsplaner og elevens personlige uddannelsesplan , således at forløbet er defineret i den personlige uddannelsesplan som en udmøntning af rammen i sættet af lokale undervisningsplaner. Elevens personlige uddannelsesplan skal udformes som et selvstændigt dokument og vil indgå som et delelement i den individuelle uddannelsesbog , som hver elev skal være udstyret med, og som følger eleven gennem hele erhvervsuddannelsen.

Præstationsstandarder

Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.

De tre niveauer:

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer : Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer : Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer : Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Uddannelsesrettede områdefag

Til bekendtgørelsens § 9.

Fagplan

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår:

1. år 2. år 3. år 4. år

Uddannelsesrettede områdefag – grundforløb

Benzin- og dieselmotor *

Elektriske systemer *

Karrosseri *

Undervogn *

I alt i uger 5 uger

Grundfag – hovedforløb

Fremmedsprog, engelsk niveau F, 2,0 uger *

Materialeforståelse, 1,0 uge *

Produktudvikling, produktion og service, 1,0 uger *

Salg og service, niveau E, 2,0 uge *

Miljø, 2,0 uge *

Virksomhedslære og innovation, niveau F, 1,0 uge *

Samfundsfag, niveau F, 1,5 uge *

I alt 10,5 uger

Områdefag – hovedforløb

Dieselmotor *

Elektriske systemer *

Hydrauliske- og trykluftbremser * *

Styretøj *

Transmissionssystemer *

Chassis og mekanisk affjedring *

I alt 11,2 uger

Specialefag – hovedforløb

Bundne specialefag (5,5 uge):

Motorstyring *

Elektronik i køretøjer *

Bremsesystemer *

Luftaffjedring *

Valgfri specialefag (2,8 uge) - se bilag 1:

Hydrauliske anlæg på tunge køretøjer *

Elektronisk ekstraudstyr vedr. komfort og sikkerhed *

Fejlfinding og analysemetoder *

Særlige kvalifikationskrav vedr. reparation af tunge køretøjer *

I alt 8,3 uger

Valgfag 5 uger

Total - antal uger 35 uger

* markeringerne angiver hvornår kompetencerne er opnået i fagene, og ikke en fordeling.

Med hensyn til valg af grundfag og brede områdefag i grundforløbet Mekanik, transport og logistik henvises til grundforløbsbekendtgørelsens fagbilag.

Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

1) Benzin- og dieselmotor

Niveau Begynder

Varighed 0,8

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at kunne udføre almindeligt serviceeftersyn, herunder skifte oliefilter. Desuden kan eleven kunne udføre kileremsskift og øvrige mindre reparationer på 2- og 4-takts motorer og udstødningssystem. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

a) Eftersyn på motorer

Eleven skal under vejledning kunne efterse motorens ydre dele og systemer, herunder udskifte nødvendige sliddele. Eftersynet omfatter brændstofanlægget, køle- og udstødningsanlægget og sammenhold af måleresultater med data.

b) Justering af motorer

Eleven skal under vejledning kunne foretage mindre justeringer på motor, herunder ventiljustering, tomgangsjustering og grundindstillinger af tændingstidspunkt.

Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af gængse reparationshåndbøger og anden tilgængelig data på dansk og fremmedsprog, herunder bilproducentens og myndighedernes forskrifter for motorkøretøjer, og det krævede mindsteudstyr.

Eleven skal kunne demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen i fejlfindings- og reparationssituationen.

2) Elektriske systemer

Niveau Begynder

Varighed 0,8 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn på lygter, tegngivningsapparater, viskeranlæg samt øvrige elektriske system på køretøjer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven skal kunne kontrollere lygternes tilstand og indstilling samt tegngivningsapparater og viskeranlæggets funktion.

Eleven skal kunne kontrollere lysafgivelse samt tegngivningsapparaters funktion i overensstemmelse med forskrifter.

Eleven skal kunne assistere ved eftersyn, udmåling, fejlfinding og reparation på lade- og starteranlæg til komponentniveau samt på køretøjets øvrige ledningsnet.

Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af gængse reparationshåndbøger og anden tilgængelig data på dansk og fremmedsprog, herunder bilproducentens beskrivelse af køretøjets elektriske system. Desuden er eleven bekendt med myndighedernes regler vedrørende lys- og tegngivningsanlæg på køretøjer.

Eleven skal kunne demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen i fejlfindings- og reparationssituationen.

3) Karrosseri

Niveau Begynder

Varighed 1,3 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage udskiftning af mindre karrosseridele, opretning af mindre buler og i-svejsning af mindre komplicerede karrosseridele på køretøjer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven skal under vejledning kunne udføre mindre komplicerede reparationer på karrosseriet, herunder rette buler, i-svejse og udskifte mindre karrosseridele. Arbejdet udføres i henhold til forskrifter og lovkrav, så den oprindelige sikkerhedsmæssige og kosmetiske tilstand på køretøjet fastholdes herunder tilgodese kundens ønsker og forventninger til køretøjets udseende og brugsværdi

Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af gængse reparationshåndbøger og anden tilgængelig data på dansk og fremmedsprog, herunder bilproducentens beskrivelse af krav vedrørende metoder og procedurer ved karrosserireparationer.

Eleven skal kunne demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen i fejlfindings- og reparationssituationen.

4) Undervogn

Niveau Begynder

Varighed 2,1 uge

Mål og øvrige rammer Styretøj Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne gennemføre et serviceeftersyn og reparation af styreforbindelser, samt justering af sporing herunder kontrol, udskiftning, justering og tilpasning af hjullejer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

a) Reparation af styreforbindelser

Eleven skal under vejledning kunne reparere eller udskifte defekte styreforbindelser. Delene skal være sikret i overensstemmelse med gældende lovkrav.

b) Justering af styreforbindelser

Eleven skal kunne justere køretøjets sporing.

Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af gængse reparationshåndbøger og anden tilgængelig data på dansk og fremmedsprog, herunder bilproducentens og myndighedernes sikkerhedsmæssige forskrifter for styretøj på motorkøretøjer.

Eleven skal kunne demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen i fejlfindings- og reparationssituationen.

Hydrauliske bremser Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne gennemføre et eftersyn på et køretøjs bremsesystem, herunder reparation af hydrauliske hjulbremser og mekaniske parkeringsbremser samt udskiftning af sliddele og nødvendige justeringer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven skal under vejledning kunne foretage udskiftning af bremsebelægning, -klodser og eftersyn og smøring af bevægelige dele og justering af drifts- og parkeringsbremser. Eleven skal desuden under vejledning kunne foretage kontrol, fejlfinding, justering og reparation af trykluft- og vacuumforstærkede hydrauliske bremser.

Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af gængse reparationshåndbøger og anden tilgængelig data på dansk og fremmedsprog, herunder bilproducentens og myndighedernes sikkerhedsmæssige forskrifter for bremsesystemer på motorkøretøjer.

Eleven skal kunne demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen i fejlfindings- og reparationssituationen.

Trykluftforstærkede/trykluftmekaniske bremser Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at kunne foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn på et køretøjs bremsesystem i overensstemmelse med specifikationer og lovkrav. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven skal under vejledning kunne foretage sikkerhedsmæssigt eftersyn på et køretøjs bremsesystem i overensstemmelse med specifikationer og lovkrav, herunder kontrol af oppumpningstid, arbejdstryk, overstrømningstryk, tæthed og luftforbrug ved bremsning.

Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af gængse reparationshåndbøger og anden tilgængelig data på dansk og fremmedsprog, herunder bilproducentens og myndighedernes sikkerhedsmæssige forskrifter for bremsesystemer på motorkøretøjer.

Eleven skal kunne demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen i fejlfindings- og reparationssituationen.

Transmissionssystem Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at kunne foretage et eftersyn på et køretøjs transmissionssystem, herunder koblingens aktiveringssystem og gearforbindelserne. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer: Eleven skal kunne assistere ved kontrol og justering af koblingens mekaniske aktiveringssystem herunder:

a) Udføre reparation af transmissionselementer

Eleven skal kunne assistere ved reparation, udskiftning og indstilling af koblingens enkeltdele, koblingsaktiveringsdele og gearforbindelserne.

b) Justering af koblingens aktiveringssystem og gearforbindelser

Eleven skal kunne assistere ved kontrol og justering af kobling og koblingens aktiveringssystem samt gearforbindelser.

Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af gængse reparationshåndbøger og anden tilgængelig data på dansk og fremmedsprog, herunder bilproducentens forskrifter for transmissionssystemer på motorkøretøjer.

Eleven skal kunne demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen i fejlfindings- og reparationssituationen.

Praktik efter grundforløbet

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, således at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.

Efter til grundforløbet skal praktikuddannelsen bl.a. opbygges på grundlag af de faglige mål i de uddannelsesrettede områdefag. Der er ikke tale om faglige slutmål og dette faktum skal tages i betragtning i de faglige udfordringer virksomheden stiller eleven overfor. Der er desuden tale om et generelt uddannelsesforløb, der giver adgang til flere uddannelsesretninger inden for transportområdet.

Virksomheden bør derfor kun beskæftige eleven med opgaver, der modsvarer de faglige mål i grundforløbet.

Hovedforløbets områdefag

Til bekendtgørelsens § 11.

Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

1) Dieselmotor

Niveau Avanceret

Varighed 2,2 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at udføre hovedreparation på dieselmotor inkl. turbo, intercooler, pumper, dyser, ventilator, køle-, smøre- og udstødningssystem. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, samt regler vedr. farligt gods (ADR) og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan udføre hovedreparation på en dieselmotor, så kundens ønsker og forventninger til driftssikkerhed og økonomi tilgodeses. Arbejdet omfatter eftersyn på dieselmotor, turbo, intercooler og ventilator.

Eleven kan efterse, kontrollerer og udmåle motorens dele og systemer, herunder motorens mekaniske tilstand og brændstofanlæggets, køle-, smøre-, og udstødningssystemet. Eleven sammenholder målingerne med data og specifikationer og foretager en samlet vurdering af motorens tilstand for at fastlægge et eventuelt reparationsomfang.

Eleven kan foretage de nødvendige justeringer på motorers brændstofsystem, ventiler m.m.

Eleven kan fortage de nødvendige reparationer, udskiftninger af slidte/defekte dele på motorens brændstof- og elanlæg, køle- og smøresystem samt reparationer i forbindelse med motorens mekaniske tilstand.

Eleven kan, hvor en fejl er konstateret, fastslå reparationens nødvendige omfang, tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på dieselmotoren og på de enkelte systemer.

Eleven kan foretage funktionsprøvning af motoren under realistiske forhold for at sikre motorens optimale funktion i forhold til kundeforventninger og lovkrav.

Motorstyring Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på dieselmotorers brændstofanlæg, koldstart/forvarmer anordning og udføre røggas- samt opaziometermåling. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, samt regler vedr. farligt gods (ADR) og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan foretage eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på dieselmotorers brændstofanlæg, koldstart/forvarmer anordning og udføre røggas- samt opaziometermåling.

Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på motorens forvarmersystem ved hjælp af eget udarbejdet fejlfindingsskema og værkstedshåndbogens anvisninger.

Eleven kan, hvor fejl konstateres, foretage reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og kundens ønsker.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eftersyn, justering, reparation og fejlfinding, samt helheds- og funktionsafprøvning på dieselmotorer. Hvor fejl konstateres , fortages reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og kundens ønsker. Eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på dieselmotorers brændstofanlæg, koldstart/forvarmer anordning og udføre røggas- samt opaziometermåling.

2) Elektriske systemer

Niveau Avanceret

Varighed 1,7 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, udmåling, fejlfinding og reparation på lade- og starteranlæg til komponentniveau og køretøjets ledningsnet. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, samt regler vedr. farligt gods (ADR) og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan foretage eftersyn, fejlfinding og reparation på lade- og starteranlæg og køretøjets ledningsnet. Arbejdet omfatter anlæggets mekaniske og elektriske dele.

Eleven kan foretage et eftersyn på et lade- og starteranlæg, herunder kontrollere anlæggets mekaniske og elektriske tilstand. Endvidere kan eleven kontrollere ydelse og forbrug samt spændingsfald i anlægget.

Eleven kan fortage reparation og/eller udskiftning af defekte dele i lade- og starteranlægget.

Eleven kan anvende et eldiagram i forbindelse med fejlfinding på køretøjets elektriske installation.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eftersyn, fejlfinding og reparation på lade- og starteranlæg og køretøjets ledningsnet Hvor fejl konstateres, fortages reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og kundens ønsker.

3) Hydrauliske- og trykluftbremser

Niveau Avanceret

Varighed 1,8 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, kontrol, justering og fejlfinding på køretøjets trykluft- og vacuumforstærkede hydrauliske bremser. Arbejdet skal omfatte bremsekredsløb, forbindelser, styringer og enkeltdele. Eleven skal kunne foretage funktionsafprøvning af køretøjet og foretage kontrol, udskiftning, justering og tilpasning af hjullejer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og regler vedrørende farligt gods (ADR) samt gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan gennemføre eftersyn på hydrauliske driftsbremser og på mekaniske parkeringsbremser, således at slidte/defekte dele konstateres og eventuelle fejl rettes.

Eleven kan foretage eftersyn på køretøjers bremsesystemer, herunder afprøvning på bremserullefelt.

Eleven kan foretage reparation af hjulcylinder/kalibre, bremserør, hovedcylinder, bremseforstærkere (trykluft eller vakuum) og lastafhængige ventiler.

Eleven kan foretage kontrol af hjullejer for støj og slid, udskifte lejer og justere/tilspænde lejet i overensstemmelse med specifikationer.

Eleven kan foretage justering af drifts- og parkeringsbremser samt udluftning af bremsesystem, således at bedst mulige præstationer opnås, dog minimum opfyldelse af lovens krav.

Trykluftbremser Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, kontrol, justering og fejlfinding på køretøjets trykluftbremsesystem. Arbejdet skal omfatte bremsekredsløb, forbindelser, styringer og enkeltdele. Eleven skal endvidere kunne foretage funktionsafprøvning af køretøjet. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og regler vedrørende farligt gods (ADR) samt gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan gennemføre eftersyn, kontrol, justering og fejlfinding på køretøjets trykluftbremser og mekaniske parkeringsbremser, således at slidte/defekte dele konstateres og eventuelle fejl rettes.

Eleven kan foretage fejlfinding og fastslå reparationens nødvendige omfang, tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb i trykluftkredse og på hjulbremser.

Eleven kan foretage nødvendige reparationer, udskiftninger af slidte/defekte dele på bremsesystemet.

Eleven kan foretage justering af drifts- og parkeringsbremser, således at bedst mulige præstationer opnås dog minimum lovens krav.

Eleven kan foretage sikkerhedsmæssige eftersyn på køretøjets bremse systemer, herunder afprøvning på bremserullefelt.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Kontrol, fejlfinding, justering og reparation af trykluft- og vacuumforstærkede hydrauliske bremser, samt hjullejer. Eleven skal foretage funktionsafprøvning af køretøjets bremser på bremserullefelt. Kontrol, fejlfinding, justering og reparation af trykluftbremser. Eleven skal foretage helheds- og funktionsafprøvning af køretøjets bremser under realistiske driftsforhold for at sikre køretøjets optimale funktion i forhold til kundeforventninger og lovkrav.

4) Styretøj

Niveau Avanceret

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på alle styrende hjul, aksler , foraksler, styrebolt, bøsninger, styrehus, styremaskine, styreforbindelser, hjul og dæk. Eleven skal endvidere kunne foretage udmåling af styretøjets vinkler og akslernes placering på chassisrammen. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, samt regler vedr. farligt gods (ADR) og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på alle styrende hjul, aksler, foraksel, styrebolt og bøsninger, styrehus, styremaskine, styreforbindelser, hjul og dæk samt udmåle styretøjets vinkler og akslernes placering på chassisrammen. Arbejdet foretages på såvel trækkende køretøj som på påhængsvogn, herunder drejekrans/-skammel og træktriangel på påhængs-/sættevogn.

Eleven kan foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn af styretøj, hjulophæng, styrebolte, styremaskine, hjul, dæk, drejekrans og træktriangel.

Eleven kan justere styreforbindelser, styretøjsvinkler, styrehus, styretøjsforbindelser, akslernes placering og hydrauliske komponenter i styremaskinen.

Eleven kan reparere hjulophæng og styretøj, og foretage udskiftning af beskadigede/nedslidte dele, herunder styrebolte og styremaskine, drejekrans/skammel og træktriangel.

Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på hjulophæng og styretøj, samt fastslå reparationens nødvendige omfang.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eftersyn, justering, fejlfinding og reparation af styretøj på det samlede køretøj inkl. styresystemets komponenter, forbindelser, styremaskine og aksler. Udmåling og justering af styretøjets vinkler, styrehus, styreforbindelser og hydrauliske komponenter i styremaskine og akslernes placering og indstilling (parallelisering).

5) Transmissionssystemer

Niveau Avanceret

Varighed 3 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage vedligeholdelses- og reparationsarbejder på køretøjers transmissionselementer, herunder kobling/converter, gearkasse, kardanaksel, trækaksler, navreduktion, fordelergearkasse, kraftudtag og differentiale. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan foretage vedligeholdelses- og reparationsarbejder på køretøjers transmissionselementer, herunder kobling/converter, gearkasse, kardanaksel, trækaksler, navreduktion, fordelergearkasse, kraftudtag og differentiale. Arbejdet omfatter fremdriftstransmission på køretøjer med træk på en eller flere aksler.

Eleven kan foretage reparation, udskiftning og justering/indstilling af de enkelte aksler, gearhjul, skiftemuffer, kronhjul, spidshjul, lejer, converter, kardanaksler, navreduktion, fordelergearkasse, kraftudtag, kobling og koblingsaktiveringssystem.

Eleven kan endvidere eftermontere kraftudtag og tilpasse overføringsaksel til hjælpeudstyr.

Eleven kan kontrollere og justere kobling, koblingens aktiveringssystem og gearforbindelse.

Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på transmissionssystemer samt fastslå reparationens nødvendige omfang.

Eleven kan foretage funktionsafprøvning af det samlede køretøj under realistiske driftsforhold for at sikre køretøjets optimale funktion i forhold til kundeforventninger og lovkrav.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Kontrol, justering, fejlfinding og reparation af køretøjets transmissionssystem inkl. kobling og betjeningsanordning, converter, gearkasse, kardanaksler og bagtøj. Hvor fejl konstateres, foretages reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og kundens ønsker.

6) Chassis og mekanisk affjedring

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, reparation og justering på chassis, affjedring og opbygning samt foretage akseljustering i forhold til chassisramme og tilkoblingsanordninger i forhold til sætte- og påhængsvogn, ladbeslag og ladlåse. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, samt regler vedr. farligt gods (ADR) og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan foretage eftersyn på chassis, mekanisk affjedring og opbygning, således at fejl, der har betydning for færdselssikkerhed, kørekomfort, driftssikkerhed, økonomi og dynamiske belastninger, rettes ved justering eller reparation efter fabrikkens forskrifter.

Eleven kan foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn på chassis, opbygning, akselmontering og mekanisk affjedringssystem.

Eleven kan justere akslernes stilling i forhold til chassisramme, tilkoblingsanordninger i forhold til påhængs/sættevogn, ladbeslag, ladlåse mm, samt samle de enkelte komponenter, der indgår i affjedringssystemet.

Eleven kan foretage reparation eller udskiftning af defekte dele på chassis, affjedringssystem og mindre reparationer af chassisramme og ladramme.

Eleven kan, hvor fejl konstateres, fastslå reparationens nødvendige omfang, tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb.

Eleven kan foretage funktionsprøvning af det udførte arbejde under realistiske driftsforhold for at kunne sikre køretøjets optimale funktion i forhold til kundeforventninger og lovkrav.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eftersyn, justering, fejlfinding og reparation på chassis, affjedring, tilkoblingsanordninger (sætte- og påhængsvogn), aksler, hjul og dæk.

Specialefag

Til bekendtgørelsens § 13.

Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

1) Motorstyring

Niveau Avanceret

Varighed 1,1 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage udmåling, justering, fejlfinding, reparation og udmåling på køretøjers elektroniske motorstyresystemer med og uden egendiagnose. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved mest hensigtsmæssig justering, eftersyn eller reparation.

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan foretage eftersyn, justering og reparation eller udskiftning af defekte dele på elektroniske motorstyresystemer.

Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på elektroniske motorstyresystemer ved hjælp af udarbejdede fejlfindingsskemaer og værkstedshåndbøgers anvisninger.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Udmåling, justering, fejlfinding og reparation eller udskiftning af defekte dele på køretøjers elektroniske motorstyresystemer.

2) Elektronik i køretøjer

Niveau Avanceret

Varighed 1,7 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage justering, fejlfinding, reparation og udmåling på køretøjets elektroniske styresystemer med og uden egendiagnose, herunder gearkasse, elektroniske bremser (ABS/EBS), luftaffjeddring og infosystemer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, samt regler vedr. farligt gods (ADR) og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved mest hensigtsmæssig justering, eftersyn eller reparation.

Eleven kan foretage eftersyn omfattende køretøjets elektronisk styrede systemer.

Eleven kan kunne foretage den nødvendige justering af køretøjets elektronisk styrede systemer.

Eleven kan foretage reparation eller udskiftning af defekte dele i køretøjets elektronisk styrede system.

Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på køretøjets elektronisk styrede systemer ved hjælp af eget udarbejdet fejlfindingsskema og værkstedhåndbogens anvisninger.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eftersyn, justering, fejlfinding, reparation og udmåling på køretøjets elektroniske styresystemer med og uden egendiagnose, herunder gearkasse, elektroniske bremser (ABS/EBS), luftaffjeddring og infosystemer.

3) Bremsesystemer

Niveau Avanceret

Varighed 1,9 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, kontrol, justering og fejlfinding på køretøjets/vogntogets trykluftbremsesystem. Arbejdet skal omfatte bremsekredsløb, forbindelser, styringer og enkeltdele herunder elektroniske bremsesystemer (ABS/ASR/EBS). Eleven skal kunne foretage funktionsafprøvning herunder bremseanpasning af det samlede køretøj eller vogntog. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og regler vedrørende farligt gods (ADR) samt gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan gennemføre eftersyn, kontrol, justering og fejlfinding på køretøjets/vogntogets trykluftbremser og -kredsløb, forbindelser, styringer og enkeltdele, herunder elektroniske bremsesystemer (ABS/ASR/EBS) og luftstyrede ALB-ventiler.

Eleven kan foretage fejlfinding og fastslå reparationens nødvendige omfang, tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb i såvel trykluftkredse som på hjulbremser.

Eleven kan foretage nødvendige reparationer og udskiftninger af slidte/defekte dele på bremsesystemet.

Eleven kan foretage nødvendige justeringer på bremsesystemet således at bedst mulige præstationer opnås, dog minimum lovens krav.

Eleven kan foretage funktionsafprøvning af det samlede køretøj under realistiske driftsforhold, for at sikre køretøjets optimale funktion i forhold til kundeforventninger og lovkrav.

Eleven kan foretage sikkerhedsmæssige eftersyn på køretøjet/vogntogets bremsesystemer, herunder afprøvning på bremserullefelt.

Meritregler

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Udmåling, justering, fejlfinding og reparation af trykluftbremser. Eleven skal foretage helheds- og funktionsafprøvning af køretøjets/vogntogets bremser under realistiske driftsforhold for at sikre køretøjets optimale funktion i forhold til kundeforventninger og lovkrav.

4) Luftaffjedring

Niveau Avanceret

Varighed 0,8 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, reparation, fejlfinding og justering/indstilling på luftaffjedring inkl. niveauventiler. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved mest hensigtsmæssig justering, eftersyn eller reparation.

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og regler vedrørende farligt gods (ADR) samt gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan foretage eftersyn, reparation, fejlfinding og justering/indstilling på luftaffjedring inkl. niveauventiler.

Eleven kan foretage eftersyn på luftaffjeddringssystem.

Eleven kan justere og indstille chassishøjde, max. og min. bælghøjde samt hæve- og sænkehastighed.

Eleven kan, ved hjælp af et diagram, tilrettelægge og gennemføre en rationel fejlfinding på affjeddringssystemet samt udskifte og reparere defekte dele.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eftersyn, reparation, fejlfinding og justering/indstilling på luftaffjedring inkl. niveauventiler.

Valgfri specialefag

Til bekendtgørelsens § 14.

Hovedforløbet omfatter følgende valgfri specialefag . De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges inden for følgende områder:

1) Hydrauliske anlæg på tunge køretøjer.

2) Elektronisk ekstraudstyr vedrørende komfort og sikkerhed.

3) Fejlfinding og analysemetoder.

4) Særlige kvalifikationskrav vedrørende reparation af tunge køretøjer.

Ad. 1: Hydrauliske anlæg på tunge køretøjer

Hydraulik

Niveau Avanceret

Varighed 0,6 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage sikkerhedseftersyn og funktionsafprøvning på hydrauliske systemer som kran, tippelad og læssebagsmæk og udbedre fundne fejl. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og regler vedrørende farligt gods (ADR) samt gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved mest hensigtsmæssig justering, eftersyn eller reparation.

Eleven kan foretage sikkerhedseftersyn og funktionsafprøvning på hydrauliske systemer som kran, tippelad og læssebagsmæk og udbedre fundne fejl.

Eleven kan udføre serviceeftersyn på monterede hydrauliske systemer.

Eleven kan udføre funktionsafprøvning af hydrauliske installationer for at sikre korrekt funktion.

Eleven kan udskifte slidte og defekte dele samt reparere ventiler og cylindre.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Sikkerheds-, serviceeftersyn og funktionsafprøvning på hydrauliske systemer som kran, tippelad og læssebagsmæk.

Hydraulik og diagramlæsning

Niveau Avanceret

Varighed 1,0 uge

Mål og øvrige rammer Eleven kan med baggrund i det opnåede kendskab til statisk væskefysik, herunder Pascal`s lov, forstå grundlæggende principper i det hydrauliske anlæg.

Eleven kan forstå den principielle virkemåde af et simpelt hydraulisk anlæg og kan vælge komponenter til opbygning af et givet hydraulik anlæg.

Eleven har kendskab til funktionsprincipperne i de hydrauliske pumpetyper med fast deplacement, kan foretage pumpetest og beregne pumpekapacitet samt virkningsgrad.

Eleven har kendskab til funktionsprincipperne i de hydrauliske motorer med fast deplacement.

Eleven har kendskab til hydraulikcylinderens opbygning og funktion, og kan foretage fejlfinding og korrekt montering.

Eleven har kendskab til opbygning og funktionsprincipper i hydraulikventiler, der indgår i et simpelt hydraulisk anlæg.

Eleven kan ved hjælp af diagrammer og dokumentation forbinde og indstille hydraulikventiler korrekt.

Eleven kan ved hjælp af diagrammer, nomogrammer og dokumentation dimensionere og montere rør, slanger og fittings korrekt på hydrauliske anlæg.

Eleven har kendskab til filtres betydning for hydraulikanlæggets levetid og funktion, filtrenes data vedrørende oliestrøm, tryk, finhed og filtreringsgrad.

Eleven har kendskab til betydningen af hydraulikoliens viskositet, additiver og viskositetsindex og kan ud fra data kende forskel på de forskellige viskositetstyper og har kendskab til opbevaring af olier.

Eleven har kendskab til og kan læse simple diagrammer og symboler, der er tegnet efter Dansk Standard 1219.

Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.

Merit ME 6300

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende udvælgelse af komponenter til opbygning af et simpelt hydraulik anlæg. Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende gennemførelse af pumpetest herunder beregning af pumpekapacitet og virkningsgrad. Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende sammensætning og indstilling af hydraulikventiler korrekt herunder dimensionere og montere rør, slanger og fittings korrekt. Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.

Ad 2: Elektronisk ekstraudstyr vedrørende komfort og sikkerhed

Ekstraudstyr, komfortanlæg og sikkerhedssystemer

Niveau Avanceret

Varighed 1,6 uger

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn, justering, fejlfinding og reparation på køretøjets komfort- og sikkerhedsudstyr. Eleven skal endvidere kunne foretage montering og udskiftning af ekstraudstyr, herunder dimensionering af ledningsnet og luftforbrugere. Eleven skal kunne udføre sikkerhedscheck på monteret sikkerhedsudstyr, f.eks. airbag og selestrammere. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved mest hensigtsmæssig justering, eftersyn eller reparation.

Eleven kan montere og udskifte ekstraudstyr, herunder dimensionere ledningsnet og luftforbrugere. Endvidere kan eleven udføre kontrol, justering, fejlfinding og reparation af komfortudstyr.

Eleven kan installere, efterse, justere og reparere monteret komfortudstyr, f.eks. oliefyr, rudehejs, køleskab, airconditioneringsanlæg og radio.

Eleven kan udføre sikkerhedscheck på monteret sikkerhedsudstyr, f.eks. airbag og selestrammere.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Montering og udskiftning af ekstraudstyr, herunder dimensionering af ledningsnet og korrekt tilslutning af luftforbrugere. Kontrol, justering, fejlfinding og reparation af komfort/sikkerhedsudstyr.

ABS-bremsesystemer i lastbiler

Niveau Avanceret

Varighed 1,2 uger

Mål og øvrige rammer Eleven kan kontrollere, udmåle og udskifte ABS-, ASR- og EBS-ventiler i forhold til data.

Eleven kan kontrollere, udmåle magnetventiler kontrollere samt udmåle og justere sensorer i forhold til data herunder vurdere om styreboksen virker.

Eleven kan kontrollere køretøjets tryklufts- og elektroniske funktion ved hjælp af ”landevejsprøve”. (Landevejsprøve udføres i lukket område).

Eleven kan under vejledning afprøve bremser på bremseprøvestand.

Eleven kan kontrollere, udmåle og udskifte niveauventiler, ventilblok og fjernbetjening i forhold til data.

Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.

Merit ME 5625 samt ME 5627

Praktikregler Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende kontrol, udmåling og udskiftning af ABS-, ASR- og EBS-ventiler. Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende kontrol, udmåling af magnetventiler, kontrol samt udmåling og justering af sensorer i forhold til data herunder vurdere om styreboksen virker. Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende kontrol, udmåling og udskiftning af niveauventiler, ventilblok og fjernbetjening i forhold til data. Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende kontrol af køretøjets tryklufts- og elektroniske funktion ved hjælp af ”landevejsprøve” samt i bremseprøvestand. Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.

Elektronisk regulerede dieselpumper

Niveau Avanceret

Varighed 0,6 uger

Mål og øvrige rammer Eleven kan udmåle og bedømme systemet ved hjælp af almindelig mekanisk måleteknik på tilførselssiden af en rækkepumpe og en rotorpumpe.

Eleven kan udmåle og bedømme korrekt timing af indsprøjtningstidspunkt ved hjælp af det foreskrevne måleudstyr på den mekaniske del af en rækkepumpe og en rotorpumpe.

Eleven kan foretage en periferiudmåling, sammenligne og bedømme målingerne med data til den elektroniske styring af en rækkepumpe og en rotorpumpe.

Merit ME 5631

Praktikregler Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende udmåling og bedømmelse af korrekt timing af indsprøjtningstidspunkt ved hjælp af det foreskrevne måleudstyr på den mekaniske del af en rækkepumpe og en rotorpumpe. Eleven kan selvstændigt foretage en periferiudmåling, sammenligne og bedømme målingerne med data til den elektroniske styring af en rækkepumpe og en rotorpumpe. Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.

Ad 3: Fejlfinding og analysemetoder

Fartskriver og GP-certificering

Niveau Avanceret

Varighed 0,2 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne foretage eftersyn og genplombering af fartskriver og opnå GP-certificering. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved eftersyn og genplombering.

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler.

Eleven kan efterse fartskriversystemets plomberinger og vurdere om genplombering må finde sted efter afsluttet reparation af kobling og gearkasse.

Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende regler for GP-certificering.

Merit

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eftersyn og genplombering af forbindelser til fartskriver. Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.

Ydelsesmåling lastbil

Niveau Avanceret

Varighed 0,6 uger

Mål og øvrige rammer Eleven kan betjene det stationære dynamometer.

Eleven kan foretage korrekt fastspænding og belastning af køretøjet, anvende målemetoden samt analysere de målte værdier.

Eleven kan selvstændigt starte programmet, indtaste de nødvendige oplysninger, gemme de målte værdier og udskrive disse.

Eleven kan betjene det dynamiske dynamometer efter gældende sikkerhedsregler, udmåle en bil og analysere de målte data i forhold til fabriksdata.

Eleven kan tilslutte og anvende brændstofforbrugsmåleren, udmåle en bil og sammenligne de målte data i forhold til fabriksdata.

Eleven kan betjene det stationære og det dynamiske dynamometer, udmåle en bil og bedømme de målte data i forhold til fabriksdata.

Eleven kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.

Merit ME 5633

Praktikregler Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende fastspænding og belastning af køretøjet. Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende udmåling af bil i det stationære og det dynamiske dynamometer i forhold til fabriksdata. Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.

Ad 4: Særlige kvalifikationskrav vedrørende reparation af tunge køretøjer

Autoruder

Niveau Avanceret

Varighed 0,4 uge

Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at kunne udføre udskiftning og ilimning af ruder på køretøjer samt erhverve Arbejdstilsynets sikkerhedskursus vedrørende arbejde med epoxy og isocyanater. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer:

Eleven kan vejlede kunden ud fra lovmæssige, tekniske og økonomiske vurderinger.

Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser samt gældende sikkerheds- og miljøregler.

Eleven kan udtage, afrense og ilime autoruder. Eventuelle lak- og rustskader skal repareres forskriftsmæssig.

Eleven kan udtage limede ruder med skæreværktøj uden at beskadige ruderamme, lak og beklædning.

Eleven kan rense rude og ruderamme og inspicere for lak- og rustskader. Eventuelle skader skal udbedres forskriftsmæssigt.

Eleven kan prime, påføre lim og ilægge rude i ruderamme og genmontere eventuelle pyntelister og indtræk

Udstedelse af epoxybevis skal indeholdes i undervisningen.

Merit ME 5594 Autorudeteknik

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eleven kan udtage, afrense og ilime autoruder.

Bremseteknik 1 - LV

Niveau Avanceret

Varighed 0,6 uger

Mål og øvrige rammer Eleven kan kontrollere og reparere trykluftdelen i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere og reparere bremseforstærker og fodbremseventil i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere og reparere håndbremseregulator og slingrebremseventil i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere og reparere div. ventiler i kredsen i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere og reparere overstrømsventiler, sikkerhedsventiler og regulerventiler i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere og reparere ALB ventil i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere og reparere hovedcylinderen i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere og reparere caliper/hjulcylinder i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere, reparere og udmåle bremseskiver og bremsetromler i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan kontrollere, reparere og udmåle bremsebelægning og bremsenøgler i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan anvende bremseafdrejer i henhold til gældende lovkrav, der er beskrevet i "Detailforskrifter for køretøjer".

Eleven kan under vejledning afprøve bremsere på bremseprøvestand.

Merit ME 5627

Praktikregler Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende kontrol og reparation af bremseforstærker og fodbremseventil. Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende kontrol og reparation af håndbremseregulator og slingrebremseventil. Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende kontrol og reparation af overstrømsventiler, sikkerhedsventiler, reguleringsventiler og ALB ventil. Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende kontrol og reparation af hovedcylinder, caliper/hjulcylinder samt udmåling af bremseskiver, bremsetromler, bremsebelægning og bremsenøgler. Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende anvendelse af bremseafdrejer. Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.

Motor-/kabinevarmere

Niveau Avanceret

Varighed 0,6 uger

Mål og øvrige rammer Eleven kan bedømme om oliefyrsmonteringen er forsvarligt håndværksmæssigt udført og opfylder de fra producenten og lovgivningen stillede krav.

Eleven kan udføre kontrol, fejlfinding og reparation af dieseldrevne oliefyr efter producentens forskrifter og bedømme målingerne.

Eleven kan udføre de elektriske målinger ved hjælp af multimeter og/eller specielt måleudstyr, samt bedømme de målte værdier, herunder sammenligne og bedømme målinger med opgivne data.

Merit ME 5638

Praktikregler Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende kontrol, fejlfinding og reparation af dieseldrevne oliefyr i lastbiler. Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.

Rammer for erhvervelse af kørekort

Til bekendtgørelsens § 18.

Eleven skal inden aflæggelse af svendeprøve have erhvervet kørekort til lastbil over 3.500 kg. (kategori C) og påhængsvogn over 750 kg. (kategori E). Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav. Eleven skal begynde på køreundervisningen ved uddannelsens start eller umiddelbart efter det fyldte 18. år. Praktikvirksomheden vælger kørelærer og er forpligtet til at udrede omkostningerne inden for følgende rammer for elever, der ikke forud for uddannelsen har erhvervet de pågældende kørekort, idet eleven inden praktikuddannelsens udløb skal betale eventuelle omkostninger ud over rammerne:

Kørekort til kategori B

a) Køreundervisning på vej i indtil 8 lektioner incl. køreprøve.

b) Teoriundervisning med indtil 12 dobbeltlektioner med 2 evaluerede teoriprøver.

c) Obligatoriske kurser på lukket øvelsesplads, både manøvre- og glatførebane.

d) Lægeattest og prøvegebyr til den første teoriprøve og den praktiske køreprøve.

Kørekort til kategori C og E

a) Køreundervisning på vej med indtil 12 lektioner for kategori C og E til sammen incl. køreprøver.

b) Obligatorisk kørsel med såvel lastbil som vogntog på køreteknisk anlæg.

c) Teoriundervisning med indtil 7 dobbeltlektioner med 1 evaluerende prøve, for såvel lastbil som vogntog.

d) Lægeattester og prøvegebyrer til den første teoretiske og praktiske køreprøve, for såvel kategori C som kategori E.

Eleven skal, før indkaldelse til den afsluttende skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) afholdes, på skolens foranledning dokumentere, at fornøden køreprøve er bestået, medmindre det faglige udvalg har givet dispensation.

Bedømmelse, prøver, beviser m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 20 - 30.

Retningslinier for svendeprøve

Grundlaget for Lastvognsmekanikeruddannelsen er beskrivelserne om mål og øvrige rammer, der er udarbejdet af de faglige udvalg, og efterfølgende fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen af Undervisningsministeriet. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen.

Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem beskrivelserne og den konkrete svendeprøve.

Tilvejebringelse af opgaver

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse under afsnittet "Afsluttende bedømmelse" og beskrivelserne med mål og øvrige rammer for Lastvognsmekanikeruddannelsen.

Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse

Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og gennemføres på teknisk skole under det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg og eksaminator (en lærer udpeget af skolen) jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

Skuemestrene skal være til stede under den praktiske prøve (12 klokketimer), der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Iværksættelse af prøven

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Skuemestrene indvarsles ca. 3-4 uger før den afsluttende eksamen (svendeprøven), idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne.

For skolens lærere/tilsynsførende og censorerne gælder den lokale skolebedømmelsesplan og skolens eksamensregulativ vedrørende svendeprøveaflæggelsen.

Prøven består af 2 dele: En skriftlig og en praktisk prøve , der begge gennemføres på den afsluttende skoleperiode.

Indstilling til ny svendeprøve

Skolen og det faglige udvalg tilbyder elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakteren 6. Omprøve aflægges kun i den prøve (skriftlig eller praktisk), som eleven ikke har bestået.

Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Den skriftlige prøve

Den skriftlige prøve (teoriopgave) består af et opgavesæt omhandlende et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Spørgsmålene skal besvares inden for det antal klokketimer, der er fastlagt i bekendtgørelsen. Som hjælpemidler må anvendes personlige notater samt elektronisk eller anden relevant faglitteratur.

Det fremgår af det enkelte opgavesæt hvilke øvrige hjælpemidler, der kan anvendes ved løsning af opgaven. Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens lokale skolebedømmelsesplan og eksamensregulativ.

Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til Bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

Den skriftlige prøve rettes ved skolens foranstaltning umiddelbart efter prøven.

Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter på grundlag af en votering. I vurderingen lægges der vægt på elevens kompetencer som angivet i målene for uddannelsen. jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

Den praktiske prøve (værkstedsopgaven)

Rammerne for værkstedsopgaven er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen med hensyn til tidsforbrug samt indhold.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to skuemestre samlet én delkarakter på grundlag af en votering for hvert af følgende kriterier (i alt to karakterer):

– Teknisk faglige kompetencer

– Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge, fejlfinde (problemløsning) og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.

Samtale under værkstedsopgaven

I forbindelse med bedømmelsen af værkstedsopgaven gennemføres løbende en samtale med eleven under prøveforløbet, hvor eksaminator og censorer har mulighed for at stille afklarende spørgsmål jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er alene at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode.

Vurderingsramme

Skemaet herunder kan danne udgangspunkt for lærerens og censorernes vurdering af elevernes præstationer i forbindelse med svendeprøven. Skemaet skal ikke betragtes som et checkskema, men alene anvendes som et udgangspunkt i en operationel opdeling af kompetenceområderne i elementer.

Kompetenceom-råder: Kompetenceelementer

Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/-kompetencer Brug af håndværktøj.

Betjening af test- og måleudstyr.

Generel adfærd vedrørende opgaven (beskyttelse af bil, orden i værktøj mm).

Sikkerhedsmæssig adfærd ved omgang med værktøj og øvrigt udstyr.

Paratviden vedrørende gængse tests og målinger på biler.

Kvalitetsaspektet.

Almene og personlige kvalifikationer/-kompetencer Planlægning af arbejdsforløb (rækkefølge, tidsforbrug mm).

Evner vedrørende problemløsning.

Paratviden vedrørende gængse reparationsmetoder.

Præsentere egne ideer, bruge relevante fagudtryk.

Opsøge, læse og forstå gængse betjeningsvejledninger og anden teknisk dokumentation.

Evner vedrørende forklaring af konsekvenser samt vejledning af "kunden" på en forståelig måde.

Demonstrering af selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen.

Udviser gode holdninger til kvalitet og sevice, herunder kunne holde orden, arbejde omhyggeligt og systematisk.

Generelt om bedømmelse og karaktergivning

Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning).

Hvis svendeprøven er udført på kortere tid end fastsat i bekendtgørelsen og prøven i øvrigt opfylder alle specifikationer, skal dette indgå positivt i bedømmelsen af prøven.

Karakterberegning

Den afsluttende eksamen (svendeprøven) bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse, Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v., Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse og beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der findes i vejledningen for Lastvognsmekanikeruddannelsen.

Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter på grundlag af en votering. I vurderingen lægges der vægt på elevens kompetencer som angivet i målene for uddannelsen.

I tilfælde hvor eksaminator og de to censorer ikke kan opnå enighed i vorteringen (den skriftlige og praktiske prøve) følges gældende regler i Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "delkarakter" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af en votering vedrørende den praktiske prøve (værkstedsopgaven).

For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for den skriftlige prøve er mindst 6, og at gennemsnittet for de to delkarakterer for den praktiske prøve (værkstedsopgaven) er mindst 6. Karaktererne 6 kan ikke fremkomme ved oprunding. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

Det faglige udvalg har udarbejdet et eksemplar af hjælpeskema og karakterblanket bagerst i vejledningen.

Karakterskalaer

13-skalaen

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende:

13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

11: for den udmærkede og selvstændige præstation

10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel

08: for den middelgode præstation

07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

06: for den netop acceptable præstation

05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

00: for den helt uantagelige præstation.

Verbal 5-trinsskala:

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.

Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.

Bestået gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.

Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.

Med hensyn til bedømmelse efter 13-skalaen henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt gældende uddannelsesbekendtgørelse.

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.

Udkast til hjælpeskema og karakterblanket

________________________

Dato for bedømmelse

Hjælpeskema

Lærlingens navn:

Teknisk skole:

Virksomhed:

Udlært den:

Speciale:

Skriftlig prøve

Skuemester 1 Skuemester 2 Lærer Gennemsnit

Skriftlig prøve

Den praktiske prøve (værkstedsopgave)

Bedømmelseskriterier *) Skuemester 1 Skuemester 2 Lærer Gennemsnit

Teknisk faglige kompetencer

Almene og personlige kompetencer

*) Se uddannelsesbekendtgørelsen

Gennemsnittet for hvert bedømmelseskriterie påføres karakterblanketten som hel karakter uden decimaler i rubrikken ”Delkarakter efter votering”!

Egne notater:

Bedømmelse af svendeprøve

Lærlingens navn Virksomhed Udlæringsdato

Uddannelse Skole Prøvedato

Vurdering af svendeprøve

Kriterier for bedømmelse Delkarakter efter votering

1. Skriftlig prøve

2. Teknisk faglige kompetencer

3. Almene og personlige kompetencer

Svendeprøvekarakter (Gennemsnit af de 3 delkarakterer)

Skriftlig prøve bestået (delkarakter 1) Ja: ( ) Nej: ( )

Praktisk prøve bestået (gennemsnit af delkarakter 2 og 3) Ja: ( ) Nej: ( )

Eventuelle bemærkninger

Skuemester Skuemester Skole

Noter: 1. Delkaraktererne overføres fra hjælpeskemaet eller påføres direkte som et resultat af en votering som hel karakter uden decimaler.

2. Såfremt delkarakteren for den skriftlige prøve er under 6 er denne del af svendeprøven ikke bestået og skal gentages.

3. Såfremt gennemsnittet af delkarakter 2 og 3 (værkstedsopgaven) er under 6 er denne del af svendeprøven ikke bestået og skal gentages.

4. Svendeprøvekarakteren angives samlet som hel karakter uden decimaler ved et gennemsnit af de tre karakterer.

5. De normale afrundingsregler må ikke anvendes ved oprunding til karaktererne 6 eller 13 eller nedrunding til karakteren 0.

Kompetencebeskrivelse for Lastvognsmekanikeruddannelsens praktiske dele.

Nedenfor beskrives kernekompetencer - det vil sige typiske arbejdsopgaver, der varetages og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel.

Adgangskrav

Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan 1 :

1) er fyldt 25 år,

2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og

3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.

Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v 2 .

Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til lastvognsmekaniker.

Ansøgeren vurderes udfra

1. En teknisk faglig synsvinkel = Den teknisk faglige indsigt i området

2. En almen faglig synsvinkel = De almen-faglige kvalifikationer i brancheområdet

3. Læse- og regnefærdigheder = Niveau svarende til Grundskolens afgangsniveau.

4. En praktisk faglig synsvinkel = Det praktisk udførte arbejde indenfor faget

Lastvognsmekaniker:

Arbejdsopgaver på: Kompetencer i forhold til arbejdsopgave:

Bremser: Udmåle, justere, fejlfinde og reparere trykluftbremser. Udføre helheds- og funktionsafprøvning af køretøjets/vogntogets bremser under realistiske driftsforhold for at sikre køretøjets optimale funktion i forhold til kundeforventninger og lovkrav.

Styretøj/undervogn Udføre eftersyn, reparation, fejlfinding og justering/indstilling på luftaffjedring inkl. niveauventiler. Udmåle og justere styretøjets vinkler, styrehus, styreforbindelser og hydrauliske komponenter i styremaskine og akslernes placering og indstilling (parallelisering). Udføre eftersyn, justering, fejlfinding og reparation på chassis, affjedring, tilkoblingsanordninger (sætte- og påhængsvogn), aksler, hjul og dæk.

Dieselmotor Udføre eftersyn, justere, reparere og fejlfinde, samt udføre helheds- og funktionsafprøvning på dieselmotorer - herunder brændstofanlæg, koldstart/forvarmer anordning og udføre røggas- samt opaziometermåling.

Transmission Kontrollere, justere, fejlfinde og reparere køretøjets transmissionssystem inkl. kobling og betjeningsanordning, converter, gearkasse, kardanaksler og bagtøj.

Elektriske systemer Udføre eftersyn, justere, fejlfinde, reparere og udmåle køretøjets elektroniske styresystemer med og uden egendiagnose, herunder gearkasse, elektroniske bremser (ABS/EBS), luftaffjeddring og infosystemer. Montere og udskifte ekstraudstyr, herunder dimensionering af ledningsnet og korrekt tilslutning af luftforbrugere. Udføre eftersyn, fejlfinding og reparation på lade- og starteranlæg og køretøjets ledningsnet.

Motorstyring Udmåle, justere, fejlfinde og reparere eller udskifte defekte dele på køretøjers elektroniske motorstyresystemer

Elektriske sikkerhedssystemer Kontrollere, justere, fejlfinde og reparere komfort/sikkerhedsudstyr. Udføre eftersyn og genplombering af forbindelser til fartskriver. Udføre sikkerheds-, serviceeftersyn og funktionsafprøvning på hydrauliske systemer som kran, tippelad og læssebagsmæk.

Har praktisk erfaring med arbejdsområder, som dækker over et eller flere valgfri specialefag 3

________________________

1 JF. § 3., Bekendtgørelse om grunduddannelse for veksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.

2 jf. § 5. stk. 4., Bekendtgørelse om grunduddannelse for veksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.

3 jf. Vejledning til bekendtgørelse om Lastvognsmekanikeruddannelsen nr. 1111 af 13. december 2000 - § 14.

Meritangivelse for Lastvognsmekanikeruddannelsen

Med hensyn til grundfag henvises der til Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (Meritbekendtgørelsen) nr. 539 af 19 juni 1996.

Grundforløbet

Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført kursus med kursusbevis fra relevante ME-kurser m.v.:

Fagets navn Meritangivelse

Fag i Grundforløbet: 1. Arbejdsmiljø 2. Naturfag F 3. Produktudvikling, produktion og service, modul 2 og 3 4. Dansk F 5. Førstehjælp og brand 6. Informationsteknologi, uden for niveau 7. Introduktion til færdselslære 8. Kundebetjening, logistik og lager 9. Køretøjets opbygning og vedligehold samt motorlære Eleven kan få hel merit for fagene i det obligatoriske grundforløb, hvis eleven har grundforløbsbevis med adgang til følgende uddannelser: Chaufføruddannelsen, Lageruddannelsen, Redderuddannelsen og Togklargøreruddannelsen. De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området mekanik, transport og logistik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb.

Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet: 1. Benzin- og dieselmotor 5600 Motorstyring, trin 1 5601 Motorstyring, trin 2 5602 Motorstyring, trin 3 5603 Grundlæggende autoelektronik, trin 1 5604 Grundlæggende autoelektronik, trin 2 5605 Elektroniske tændingsanlæg 5606 Elektronisk styret benzinindsprøjtning 5609 Antiluftforurening og katalysatorteknik 5611 Autoelektronik, trin 3 5613 Karrosserismede, el-anlæg 5615 Lade/starteranlæg på personvogne 5628 Dieselmotor, personvogn 5631 Elektronisk regulerede dieselpumper 5632 Dieselpumpemontering 5672 Knallert 3 (karburatorer)

2. Elektriske systemer 5600 Motorstyring, trin 1 5601 Motorstyring, trin 2 5602 Motorstyring, trin 3 5605 Elektroniske tændingsanlæg 5606 Elektronisk styret benzinindsprøjtning 5607 ABS-bremsesystemer, personvogne 5609 Antiluftforurening og katalysatorteknik 5610 Komfortelektronik 5611 Autoelektronik, trin 3 5614 Undervogn/styretøj, PV 5615 Lade/starteranlæg på personvogne

3. Karrosseri 5486 MAG-svejsning, auto 5581 Karrosseriopretning, rettebænk 5590 Karrosseriteknik - Sikkerhedskarrosseri 5591 Karrosseriopretning, grundkursus I 5592 Karrosseriopretning, grundkursus 2 5594 Autorudeteknik 5607 ABS-bremsesystemer, personvogne 5610 Komfortelektronik 5614 Undervogn/styretøj, PV

4. Undervogn 5610 Komfortelektronik

Hovedforløbet

Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført kursus med kursusbevis fra relevante ME-kurser m.v.:

Områdefag i hovedforløbet: 1. Dieselmotor 5629 Dieselmotor - lastbil 5633 Lastbilchassisdynamometer

2. Elektriske systemer 5603 Grundlæggende autoelektronik, trin 1

3. Hydrauliske- og trykluftbremser 5621 Grundlæggende bremseteknik 5625 Bremseteknik 2 - LV 5627 Bremseteknik 1 – LV

4. Styretøj 5616 Styretøjs- og akseludmåling på lastvognstog

5. Transmissionssystemer 5616 Styretøjs- og akseludmåling på lastvognstog

6. Chassis og mekanik affjedring 5616 Styretøjs- og akseludmåling på lastvognstog

Specialefag i hovedforløbet: 1. Motorstyring 5631 Elektronisk regulerede dieselpumper 5632 Dieselpumpemontering 5633 Lastbilchassisdynamometer 5640 Fejlfinding og justering i chassisdynamometer – LV

2. Elektronik i køretøjer 5603 Grundlæggende autoelektronik, trin 1 5638 Motor-/kabinevarmere

3. Bremsesystemer 5608 ABS-bremsesystemer i lastbiler

4. Luftaffjedring 6300 Hydraulik og diagramlæsning 6310 Mobilhydraulik, A 6311 Mobilhydraulik, C 6312 Mobilhydraulik, B

Valgfri specialefag i hovedforløbet: 1. Hydrauliske anlæg på tunge køretøjer 6300 Hydraulik og diagramlæsning 6310 Mobilhydraulik, A 6311 Mobilhydraulik, C 6312 Mobilhydraulik, B

2. Elektronisk ekstraudstyr vedrørende komfort og sikkerhed 6295 Luftkonditioneringsanlæg, auto

3. Fejlfinding og analysemetoder Ingen p.t.

4. Særlige kvalifikationskrav vedrørende reparation af tunge køretøjer. 5594 Autorudeteknik

VEUD-model: §§ 6 - 7. Bekendtgørelse om uddannelse til Lastvognsmekaniker nr. 1111 af 13. december 2000.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 25. august 2003 Roland Østerlund Uddannelsesdirektør /Steffen R. Søndergaard

Versioner

  1. 2003-08-25, til 2021-01-08