Vejledning til bekendtgørelse om elektrikeruddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 1013 af 11.12.2002)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2003/9459@2003-01-06/da
Indhold
(Bekendtgørelse nr. 1013 af 11.12.2002)
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, indførtes en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler består regelgrundlaget fra og med år 2001 af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.
Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan.
Denne vejledning træder i stedet for vejledning af 1. august 2001, som ophæves.
Der er sket følgende ændringer:
1) Niveauangivelsen ved de enkelte fag er ændret.
2) Der er vedhæftet bilag om kompetencebeskrivelse, meritangivelse og valgfri specialefag.
3) Der er indført et delkompetenceforløb som El-montør
4) Der er foretaget ændringer vedr. valg af grundfag
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelse efter tidligere regler.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være at finde i Retsinformation , som er statens juridiske online informationssystem. Let adgang hertil kan bl.a. ske via ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor links til love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
Uddannelsen og uddannelsens mål
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Model
Voksenuddannelsesforløb
Fritagelse for dele af uddannelsen
Skoleundervisningen
Præstationsstandarder
Grundfag
Valgfag
Områdefag
Bundne specialefag
Grundforløbet
Uddannelsesrettede områdefag
- Installations- og elektroteknik
Hovedforløbet
1. skoleperiode områdefag
Hovedforløbet
2. skoleperiode områdefag
2. skoleperiode specialefag
- Lys- og energiteknik og
- Styrings- og reguleringsteknik
- Kommunikations- og sikringsteknik
Hovedforløbet
3. skoleperiode områdefag
3. skoleperiode specialefag
- Lys- og energiteknik
- Styrings- og reguleringsteknik
- Kommunikations- og sikringsteknik
Hovedforløbet
4. skoleperiode områdefag
4. skoleperiode specialefag
- Lys- og energiteknik
- Styrings- og reguleringsteknik
- Kommunikations- og sikringsteknik
Hovedforløbet
Valgfri specialefag
Praktikuddannelsen
Efter grundforløbet
Efter 1. skoleperiode
Efter 2. skoleperiode
Efter 3. skoleperiode
Sidste uddannelsesår
El-montør
Fagplan
1. skoleperiode
2. skoleperiode
3. skoleperiode
Praktikuddannelsen
Skolens bedømmelse, eksamen m.v.
Svendeprøve
Svendeprøve for El-montør
Kvalitetssikring af uddannelsen
Bilag 1, april 2002
Kompetencebeskrivelse
- Lys- og energiteknik
- Styrings- og reguleringsteknik
- Kommunikations- og sikringsteknik
Bilag 2, april 2002
Meritangivelse
- Lys- og energiteknik
- Styrings- og reguleringsteknik
- Kommunikations- og sikringsteknik
Bilag 3, januar 2003
Valgfri specialefag
- Lys- og energiteknik
- Styrings- og reguleringsteknik
- Kommunikations- og sikringsteknik
Uddannelsen og uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.
Formålet med elektrikeruddannelsen er, at uddanne elektrikere med generel viden om stærkstrømsteknik, herudover specialviden om lys og energi, styring og regulering og kommunikation og sikring.
De i § 2 i bekendtgørelsen nævnte love og bestemmelser omfatter blandt andet Stærkstrømsbekendtgørelsen og Arbejdsmiljøbestemmelser, og disse regler skal indgå i såvel teoretiske som praktiske fag, således at eleven får reel viden om disse bestemmelser.
Uddannelsen skal ved skole- og praktikophold medvirke til udvikling af gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø, samt give mulighed for videreuddannelse og fremme lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende.
Historisk set er elektrikeruddannelsen en uddannelse, der giver gode muligheder for beskæftigelse, også i andre brancher, der beskæftiger sig indenfor ovennævnte områder. Ydermere er der gode muligheder for videreuddannelse. For El-faget er det væsentlig, at uddannelsen nu og i fremtiden fremstår som attraktiv og med gode karrieremuligheder.
Uddannelsens mål er, at eleven gennem et vekselforløb mellem skole og praktikvirksomhed erhverver sig svendebrev som elektriker eller el-montør, og opnår mulighed for videreuddannelse. Efter erhvervelse af svendebrev er der mulighed for, via efteruddannelse, at erhverve sig tillæg til svendebrevet og/eller diplom inden for udvalgte fagområder.
Afhængig af grundskoleuddannelse, påbygning, htx eller lignende er der muligheder for kortere eller længerevarende videreuddannelse, der bl.a. kan danne grundlag for en karriere som selvstændig. Det anses for væsentlig, at den færdiguddannede elektriker er motiveret for fortsat uddannelse i sit arbejdsliv, da branchen i stigende grad skal kunne håndtere nye teknologier.
I forbindelse med elevernes personlige udvikling, bør de gøres bekendte med begreberne faglige og personlige kvalifikationer og deres ligelige vægtning i kompetencebegrebet.
Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges på en sådan måde, at eleven gøres medansvarlig for undervisningen, og gennem praktisk og teoretisk arbejde forstår betydningen af eget medansvar for læring, og udvikler gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og miljømæssige forhold. Eleven skal kunne vurdere om arbejdsproces og arbejdsresultater lever op til de krævede kvalitetskrav.
Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger.
Uddannelsen byder på muligheder for videreuddannelse. Det er væsentlig, at eleven gøres opmærksom på de uddannelsesmuligheder der ligger i forlængelse af uddannelsen og hvilket speciale, påbygningsfag og valgfag det kan være hensigtsmæssigt at vælge. Ligeledes skal der gøres opmærksom på valget af speciale, der ikke nødvendigvis foretages ved uddannelsens start, men kan udskydes til senere, jf. bekendtgørelsen.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3-5.
Uddannelsen er opdelt i skoleperioder som vist på nedenstående figur.
Erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning
Undervisningen kan omfatte erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning. Undervisningen i den erhvervsrettede påbygning, der højst kan vare 4 uger, skal vælges ud fra fortegnelsen over de valgfrie specialefag.
Til bekendtgørelsens § 6.
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 6, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsens § 9).
Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i områdefaget el-lære og det særlige områdefag installations- og elektroteknik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 11.
Voksenuddannelsesforløb
Til bekendtgørelsens §§ 7-8.
Elever over 25 år kan få afkortet deres uddannelse. Ved oprettelse af uddannelsesaftalen retter eleven og/eller virksomheden henvendelse til en teknisk skole, der bidrager med den fornødne vejledning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet (se også afsnittet om el-montøren p.
Følgende forhold danner grundlag for nedsættelse af uddannelsestid.
· CV, relevante eksamensbeviser m.v. fra eleven.
· Skriftlig udtalelse fra praktikvirksomheden vedrørende den samlede uddannelsestid inkl. skoleophold.
· Skriftlig udtalelse fra skolen om hvilke skoleperioder/fag der skal gennemføres.
Fritagelse for dele af uddannelsen
Til bekendtgørelsens § 10
Elever kan fritages for dele af undervisningen på baggrund af anden uddannelse. For grundfag gives merit i henhold til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen). For område- og specialefag gives merit ud fra meritbilaget (bilag 2), der er knyttet til denne vejledning og ud fra skolens vurdering af den enkelte elevs forudsætninger.
Skoleundervisningen
Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 11-20.
Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde:
· Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger.
· Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen.
· Undervisningen skal i videst muligt omfang afspejle arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.
Område- og specialefagenes slutmål er i det følgende beskrevet på følgende tre niveauer:
· Begynderniveau . Ele Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer. Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveau grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
· Rutineniveau . Ele Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer. Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
· Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer. Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Det skal bemærkes, at de niveauer der er angivet i bekendtgørelsen er slutmål for de enkelte områdefag og specialefag, og at der i vejledningen forekommer niveauer på et lavere niveau grundet en skoleperiodeopdelt vejledning.
Grundfag og valgfag
Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for de enkelte grundfag og valgfag. Fagene kan fordeles anderledes, dog skal evt. skoleskift i forbindelse med specialevalg respekteres.
Undervisningen i grundfag og valgfag følger bestemmelserne om disse fag, og de bør integreres i område- og specialefag i det omfang, det forekommer hensigtsmæssigt.
Grundfag
Informationsteknologi og dansk, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af rapporter.
Fremmedsprog er bl.a. tænkt anvendt i forbindelse med tekniske manualer, når eleverne arbejder med praktiske opgaver.
Naturfag er tænk som integreret i forbindelse med specialefaget pneumatik og hydraulik og automatiske anlæg.
Informationsteknologi niveau D er tænkt integreret med specialefaget dataanlæg.
Faget arbjedsmiljø er tænkt indføjet i de skriftlige rapporter/dokumentation m.v. som eleverne udarbejder. I forbindelse med praktiske opgaver og/eller projekter kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne forholder sig til hvordan stoffer og materialer håndteres, både ved anvendelse og bortskaffelse (affald).
Undervisningen omfatter grundfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioderne i hovedforløbet.
Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.
Matematik - niveau E 2
Informationsteknologi - niveau E 2
Dansk - niveau F 2
Arbejdsmiljø - 1 uge 1
Fremmedsprog 1) 2
Naturfag - niveau F 2 2)
Informationsteknologi - niveau D 2 3)
1) Eleven vælger på baggrund af gennemført grundskoleforløb tysk på niveau F eller engelsk på niveau E.
2) Gælder kun specialet styrings- og reguleringsteknik.
3) Gælder kun specialet kommunikations- og sikringsteknik.
Valgfag
Undervisningen omfatter valgfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioder.
Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.
Lys- og energiteknik 1,5 2 1,5 1
Styrings- og reguleringsteknik 1,5 2 1,5 2
Kommunikations- og sikringsteknik 1,5 2 1,5 2
Område- og specialefag
Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for område- og specialefag.
Delmålsbeskrivelserne er vejledende, dog skal målene beskrevet til og med 3. skoleperiode være opnået, inden eleverne fortsætter på 4. skoleperiode. Dette er begrundet i, at nogle elever skal skifte skole i forbindelse med specialevalg.
Områdefag
Undervisningen omfatter områdefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder.
Skoleperiode: Grfl. 1. 2. 3. 4.
Install.- og elektroteknik 5,0
Elektroteknik 2 2 0,5 2)
Install.- og mont.tekn. 2
Dim. og install. 1,5 1)
Kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5 2)
1) Gælder ikke for specialet kommunikations- og sikringsteknik.
2) Gælder ikke for specialet lys- og energiteknik
Bundne specialefag
Undervisningen omfatter bundne specialefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder.
Lys og energiteknik:
Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.
Intelligente installationer 2 2,5
Belysningsanlæg 1 0,5
Styrings- og reguleringsteknik 2 1
Energiteknik 1
Styrings- og reguleringsteknik:
Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.
Automatiske anlæg 2 4,5
Styrings- og reguleringsteknik 2 1
Pneum. og hydraul. anlæg 0,5 1
Kommunikations- og sikringsteknik:
Skoleperiode: 1. 2. 3. 4.
Teleanlæg 1,5 1 1,5
Dataanlæg 2 1,5 2
Sikringsanlæg 0,5 1
Antenneanlæg 0,5 1
Grundforløbet
Uddannelsesrettede områdefag
Til bekendtgørelsens § 11.
Grundforløb Installations- og elektroteknik
Niveau Begynder
Varighed 5,0 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning, samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, og de miljømæssige konsekvenser heraf. · Eleven kan redegøre for automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper, standardkoblinger, de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt funktionen af elektromekaniske relæer og tidsrelæer. · Eleven kan dimensionere enkle el-installationer i overensstemmelse med gældende love og regler, og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer. · Eleven kan udføre lys og kraftinstallationer (herunder motorinstallationer) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. · Eleven kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. · Eleven kan udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumentation.
Niveau Rutine · Eleven kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer, på rutineniveau anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner.
Hovedforløbet
1. skoleperiode
Områdefag
Til bekendtgørelsens § 13.
Hovedforløb 1. skoleperiode
Områdefag Elektroteknik
Niveau Begynder
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger. · Eleven kan redegøre for virkemåde på stjerne/trekant koblinger/starter og omkoblere (Dahlander, adskilt vikling). · Eleven kan udføre effektberegninger på 3-fasede net med symmetrisk belastning.
Niveau Rutine · Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.), herunder anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til løsning af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger.
Hovedforløb 1. skoleperiode
Områdefag Installations- og monteringsteknik
Niveau Begynder
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udarbejde dokumentation til relæstyringer i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v., og kan dimensionere motorinstallationer i henhold til gældende love og bestemmelser.
Niveau Rutine · Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere grupper (lys og kraft) i installationer til boliger og kontorer, herunder installationer i særlige områder, f.eks. boliger, badeområder og fugtige områder. · Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder), samt motorinstallationer med igangsætterudstyr, og kan udføre forskriftsmæssige målinger, samt foretage korrekt indstilling af beskyttelsesudstyret. · Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyringer, f.eks. indeholdende AC og DC kredsløb, timere, kontaktur, transientbeskyttelse m.v., og ud fra gældende love og regler foretage forskriftsmæssige afprøvninger, samt tilrette eksisterende dokumentation.
Hovedforløb 1. skoleperiode
Områdefag Kvalitetssikring
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan ud fra gældende love og regler foretage forskriftsmæssige afprøvninger (målinger) af installationer til bolig, kontorer (herunder særlige områder), motorinstallationer og relæstyringer.
Hovedforløbet
2. skoleperiode
Områdefag
Til bekendtgørelsens § 13.
Hovedforløb 2. skoleperiode
Områdefag Elektroteknik
Niveau Begynder
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for forskellige lyskilder, lystekniske grundbegreber og krav til belysning, samt montere lysrørskoblinger og beregne fasekompensering af disse. · Eleven kan ud fra gældende regler beregne enkle belysningsanlæg og vejlede brugeren ved valg af lyskilder.
Hovedforløb 2. skoleperiode
Områdefag * Dimensionering og installation
Niveau Begynder
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger, kontorer samt håndværks- og industrivirksomheder. · Eleven kan arbejde på og nær ved spændingsførende tavleanlæg og kabelskabe under overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmelser.
Niveau Rutine
· Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere gruppeledninger til lys, kraft og motorinstallationer, samt vælge miljørigtigt materiel samt udføre installation, fejlfinding og reparation af installationerne.
* Ikke specialet kommunikations- sikringsteknik
Hovedforløb 2. skoleperiode
Områdefag Kvalitetssikring
Niveau Begynder
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner for automatiske anlæg.
Niveau Rutine · Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation, og foretage målinger og afprøvninger efter gældende love og regler.
Hovedforløbet
2. skoleperiode
Specialefag Lys- og energiteknik og Styrings- og reguleringsteknik
Til bekendtgørelsens §§ 14 og 15.
Hovedforløb 2. skoleperiode
Speciale Lys- og energiteknik og Styrings- og reguleringsteknik
Specialefag Styrings- og reguleringsteknik
Niveau Begynder
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder PLC-teknik med vægt på kombinatorisk princip, endvidere principper, virkemåde og anvendelse for styre og føleorganer. · Eleven kan udføre (designe) automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC), samt almindeligt forekommende styre- og føleorganer.
Niveau Rutine · Eleven kan opbygge og montere en given styring indeholdende almindelig forekommende styre- og føleorganer. · Eleven kan opbygge, montere, programmere og indkøre en given styring indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC).
Hovedforløbet
2. skoleperiode
Specialefag Kommunikations- og sikringsteknik
Til bekendtgørelsens § 16.
Hovedforløb 2. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Teleanlæg
Niveau Begynder
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for telesektorens struktur og til offentlige tjenester samt kompetencer og ansvarsområder. · Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i teleinstallationer, herunder potentialudligning og jording i teleinstallationer. · Eleven kan udføre teleinstallationer. · Eleven kan konfigurere og programmere en PABC. · Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler. · Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og fejlretning samt udarbejde dokumentationsmateriale.
Hovedforløb 2. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Dataanlæg
Niveau Begynder
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for OSI-modellen samt seriel kommunikation og kan tilslutte komponenter, der anvendes ved seriel kommunikation. · Eleven kan vælge og installere software til kommunikation og til dataopsamling. · Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i datainstallationer, samt de krav der stilles til stærkstrømsforsyning af dataanlæg, herunder UPS-anlæg samt potentialudligning og jording i datainstallationer. · Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler. · Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og fejlretning og udarbejde målerapport og dokumentationsmateriale. · Eleven kan redegøre for den fysiske udformning af stjernenet, busnet og ringnet, og kan installere de komponenter, der indgår i et stjernenet. · Eleven kan udføre en given datainstallation efter tegning og beskrivelse.
Hovedforløbet
3. skoleperiode
Områdefag
Til bekendtgørelsens § 13.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Områdefag * Elektroteknik
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for grundlæggende begreber og problemstillinger i forbindelse med støj og støjskærmning på automatiske anlæg. · Ikke specialet lys- og energiteknik
* Ikke specialet lys- og energiteknik
Hovedforløb 3. skoleperiode
Områdefag Kvalitetssikring
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for kvalitetsstyringssystemer og kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation. · Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg samt foretage afprøvning af anlæggets funktioner, og udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger. · Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation.
Hovedforløbet
3. skoleperiode
Specialefag Lys- og energiteknik
Til bekendtgørelsens § 14.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Lys- og energiteknik
Specialefag Intelligente installationer
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for hvad der forstås ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt styret og en decentralt styret installation. · Eleven kan redegøre for et centralt styret system, herunder om de komponenter, der anvendes i et intelligent system og kan vælge de nødvendige installationsmaterialer til en given opgave. · Eleven kan redegøre for klimastyring, alarm, adgangskontrol og jalousistyring udført med et centralt styret intelligent installationssystem, herunder systemets muligheder for fjernovervågning og fjernbetjening f.eks. via modem. · Eleven kan installere, montere, programmere og afprøve en given intelligent bygningsinstallation. · Eleven kan udføre fejlsøgning og fejlretning på en intelligent bygningsinstallation, evt. ved hjælp af tilhørende software. · Eleven kan vejlede og rådgive brugeren ved idriftsættelse af en intelligent installation og være servicebevidst.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Lys- og energiteknik
Specialefag Belysningsanlæg
Niveau Rutine
Varighed 1 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg og udstyr og materiel hertil, der opfylder bygningsregulativets krav vedr. energibesparelser.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Lys- og energiteknik
Specialefag Styrings- og reguleringsteknik
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik. · Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøringer af styringer indeholdende PLC, samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. · Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC.
Hovedforløbet
3. skoleperiode
Specialefag Styrings- og reguleringsteknik
Til bekendtgørelsens § 15.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Styrings- og reguleringsteknik
Specialefag Automatiske anlæg
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik, PLC/PPC'er med analoge ind- og udgange, behandling af analoge signaler, databehandling (ordinstruktioner), samt kommunikation mellem PLC'er i netværk og bussystemer. · Eleven kan foretage opbygning, programmering, indkøring og montering af styringer, hvori indgår digitale og analoge signaler, og udføre forskriftsmæssig dokumentation. · Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler. · Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Styrings- og reguleringsteknik
Specialefag Styrings- og reguleringsteknik
Niveau Begynder
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for grundlæggende reguleringstekniske principper.
Niveau Rutine · Eleven kan redegøre for automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik, analoge og digitale styre- og føleorganer, samt bussystemer der anvendes i forbindelse med PLC-styringer. · Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøringer af styringer hvori der indgår PLC, samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. · Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Styrings- og reguleringsteknik
Specialefag Pneumatiske og hydrauliske anlæg
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for luftforsyningsanlæg, pneumatiske komponenter og styringer, samt vedligeholdelse af luftforsyningen og krav til luftkvaliteten. · Eleven kan opbygge pneumatiske anlæg og udføre forskriftsmæssig dokumentation. · Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på pneumatiske styringer.
Hovedforløbet
3. skoleperiode
Specialefag Kommunikations- og sikringsteknik
Til bekendtgørelsens § 16.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Teleanlæg
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udføre teleinstallationer og kan konfigurere og programmere almindeligt forekommende PSTN og ISDN centraler. · Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og kan anvende dette i henhold til gældende bestemmelser og normer. Eleven kan foretage måling og afprøvning på teleanlæg samt foretage fejlfinding og fejlretning. · Eleven kan anvende og udføre dokumentation til teleanlæg.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Antenneanlæg
Niveau Begynder
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for terminologien om radiobølger og frekvensområder, samt mindste og største modtagerspænding på grundlag af Telestyrelsens normer. · Eleven kan redegøre for kravene til det anvendte materiel i normalt forekommende antenneinstallationer, samt de specielle installationsformer for antenneanlæg og myndighedernes krav vedrørende installationsarbejdets udførelse. · Eleven kan beregne dB, dBµV og bølgelængde samt finde frekvenser for TV og radio. · Eleven kan udføre målinger med måleinstrumenter, der normalt anvendes ved opbygning af antenneanlæg. · Eleven kan foretage korrekt behandling af højfrekvenskabler og montere komponenter til antenneanlæg.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Dataanlæg
Niveau Rutine
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for installation af LAN- adapter i computere, computerens forskellige bussystemer og indstilling af LAN-adaptor med hensyn til interrupt, I/O-adresse, Memory Base Adress og DMA (Direct Memory Acces). · Eleven kan vælge rigtig LAN-adapter til stjerne-, ring- og busnet og installere LAN-adaptoren i computeren og afprøve funktionen. · Eleven kan installere et LAN-net, tilslutte computere til LAN-nettet, afprøve nettet/computerne og udarbejde dokumentation.
Hovedforløb 3. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Sikringsanlæg
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for sikringsbranchens struktur og opbygning og forstår kompetence og ansvarsområder, samt opbygningen af sikringsanlæg, herunder indbruds- og brandalarmanlæg. · Eleven kan udføre installation af AIA-anlæg (Automatisk Indbruds Alarmanlæg), foretage målinger, afprøvning og fejlretning af AIA-anlæg efter gældende regler og normer, samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. · Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. · Eleven kan udføre dokumentation af AIA-anlæg.
Hovedforløbet
4. skoleperiode
Områdefag
Til bekendtgørelsens § 13.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Områdefag * Kvalitetssikring
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for kvalitetsstyringssystemer og kunne udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation. · Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for automatiske anlæg samt foretage afprøvning af anlæggets funktioner, og udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger. · Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation.
* Ikke specialet lys- og energiteknik.
Hovedforløbet
4. skoleperiode
Specialefag Lys- og ernergiteknik
Til bekendtgørelsens § 14.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Lys- og energiteknik
Specialefag Intelligente installationer
Niveau Avanceret
Varighed 2,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan anvende systemkomponenter til intelligente bygningsinstallationer og foretage opbygning af forskellige intelligente bygningsinstallationer. · Eleven kan til en given installationsopgave opbygge, montere, programmere og fejlfinde på en central styret og en decentralt styret intelligent bygningsinstallation og udfærdige den nødvendige dokumentation. · Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Lys- og energiteknik
Specialefag Belysningsanlæg
Niveau Avanceret
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan til en given opgave vælge lyskilder og installationsform, der opfylder de miljømæssige og energibesparende foranstaltninger. · Eleven kan udføre belysningsanlæg som opfylder kundens og bygningsreglementets krav m.h.t. energibesparelser.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Lys- og energiteknik
Specialefag Energiteknik
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for de miljø- og energikrav, der stilles til køle-, varme- og ventilationsinstallationer. · Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på varme- og belysningsinstallationer. · Eleven kan udføre en energioptimeret varme-, ventilations- eller belysningsinstallation med egnet styringsmateriel.
Hovedforløbet
4. skoleperiode
Specialefag Styrings- og reguleringsteknik
Til bekendtgørelsens § 15.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Styrings- og reguleringsteknik
Specialefag Automatiske anlæg
Niveau Avanceret
Varighed 4,5 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for reguleringsteknikkens begreber, anvendte reguleringsprincipper og en reguleringssløjfes egenskaber, samt forskellige optimeringsmetoder og kan foretage optimering af en reguleringssløjfe. · Eleven kan redegøre for transmittere og konvertere og kan udføre kalibrering af disse. · Eleven kan anvende forskellige typer dataopsamlingsudstyr. · Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af automatiske anlæg samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. · Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg og vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Styrings- og reguleringsteknik
Specialefag Pneumatiske og hydrauliske anlæg
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan vedligeholde pneumatiske styringer. · Eleven kan redegøre for komponenter til hydraulikstyringer og hydraulikpumper. · Eleven kan vælge og vedligeholde hydrauliktank og hydraulikvæske. · Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på pneumatiske- og hydrauliske anlæg under iagttagelse af sikkerheds- og miljøregler. · Eleven kan vedligeholde dokumentation.
Hovedforløbet
4. skoleperiode
Specialefag Kommunikations- og sikringsteknik
Til bekendtgørelsens § 16.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Teleanlæg
Niveau Avanceret
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udføre en teleinstallation for et større flerbrugeranlæg med PABC og ISDN-teknologi samt foretage afprøvninger og målinger. · Eleven kan foretage programmering af en PABC. · Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg. · Eleven kan udarbejde dokumentation. · Eleven kan foretage opkobling af et edb-net og alarmanlæg til telenettet. · Eleven kan redegøre for almindeligt forekommende teletjenester.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Dataanlæg
Niveau Avanceret
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for computeres operativsystemer og kan skelne mellem en stand-alone computer, en non-dediceret server, en dediceret server og udarbejde nødvendig dokumentation. · Eleven kan redegøre for den programmering, der er nødvendig for at konfigurere en server, samt opkobling til Internet og WWW (World Wide Web). · Eleven kan redegøre for hvordan større net er konfigureret, og hvilke komponenter der indgår i et større LAN. · Eleven kan efter tegninger udføre et Local Area Network (LAN), herunder oprette brugere og printerservere samt tildele opstillede rettigheder samt udarbejde nødvendig dokumentation hertil.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Sikringsanlæg
Niveau Avanceret
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udføre installationer, foretage målinger, afprøvning og fejlretninger til adgangskontrolanlæg og brandalarmanlæg efter gældende regler og normer, og kan konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. · Eleven kan vælge rigtigt materiel, værktøj og måleudstyr og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. · Eleven kan udføre dokumentation til sikringsanlæg.
Hovedforløb 4. skoleperiode
Speciale Kommunikations- og sikringsteknik
Specialefag Antenneanlæg
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for komponenter, der indgår i et mindre fællesantenneanlæg og til telestyrelsens regler og bestemmelser. · Eleven kan redegøre for S/N-forhold for 1. forstærker samt til de metoder, der anvendes ved beregning af flere forstærkere. · Eleven kan redegøre for IMA-forhold, S/R-forhold, B/L-forhold og til stacking. · Eleven opnår kendskab til modforvrænger og til spærrefilter. · Eleven kan udføre installation af et mindre fællesantenneanlæg samt foretage kontrolmåling, fejlretning og afprøvning. · Eleven kan udarbejde og vedligeholde nødvendig dokumentation.
Til bekendtgørelsens § 17
Valgfri specialefag - Bilag 3
Undervisningen omfatter 1 uges valgfri specialefag som skal vælges indenfor det valgte uddannelsesspeciale og gennemføres på hovedforløbets 3. skoleperiode.
De valgfri specialefag vælges ud fra bilag 3, der er udarbejdet af det faglige udvalg og efteruddannelsesudvalget. Af fortegnelsen fremgår, hvilke valgfri specialefag, der kan vælges indenfor det valgte uddannelsesspeciale.
Hvis der vælges kurser hvor varigheden er mindre end 1 uge skal der vælges to kurser, der så udgør en uges valgfri specialefag. De enkelte fag skal af indberetnings mæssige årsager angives i multiplum af 0,2 uge (1 dag).
De valgfri specialefag er angivet med nummer og titel efter kurserne i El-fagets efteruddannelseskatalog, og har samme undervisningsmæssige indhold. Der kan dog tilrettes/justeres i indholdet således at det kan indgå i et samlet undervisningsforløb.
Praktikuddannelsen
Til bekendtgørelsens § 21.
Efterfølgende er vejledning til, hvad eleverne kan være beskæftiget med efter de enkelte skoleophold.
Efter grundforløbet
Efter grundforløbet bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Lys- og motorinstallationer.
· Tele- og datainstallationer.
· Stik-, hoved- og gruppeledninger.
· Montering af mindre styringer.
· Kontrol og afprøvning.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Dokumentationsmateriale.
· Love og regler for almindeligt forekommende installationer.
Efter hovedforløbets 1. skoleperiode
Efter 1. skoleperiode bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Lys- og motorinstallationer.
· Opbygning og montering af automatiske anlæg.
· Stik-, hoved- og gruppeledninger.
· Kontrol og afprøvning.
· Fejlfinding og fejlretning.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Dokumentationsmateriale.
· Love og regler.
Efter hovedforløbets 2. skoleperiode
Efter 2. skoleperiode for specialerne Lys- og energiteknik og Styrings- og reguleringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Automatiske anlæg.
· PLC'er.
· Kontrol og afprøvning af installationer og anlæg.
· Dokumentation.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Belysningsanlæg.
· Kvalitetssikring.
Efter 2. skoleperiode for specialet Kommunikations- og sikringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Teleanlæg.
· Dataanlæg.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Dokumentation.
Efter hovedforløbets 3. skoleperiode
Efter 3. skoleperiode indenfor specialet Lys- og energiteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Belysningsanlæg.
· Intelligente bygningsinstallationer.
· Kontrol og afprøvning.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Dokumentationsmateriale.
· Love og regler for almindeligt forekommende installationer.
· Kvalitetssikring.
Efter 3. skoleperiode indenfor specialet Styrings- og reguleringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Installation af pneumatiske styringer.
· Installation af automatiske anlæg, hvori indgår PLC'er.
· Programmering.
· Fejlfinding og fejlretning.
· Dokumentation.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Love og regler.
Efter 3. skoleperiode indenfor specialet Kommunikations- og sikringsteknik bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Teleanlæg.
· Dataanlæg.
· AIA-anlæg.
· Fejlfinding og fejlretning.
· Dokumentation.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Love, normer, forskrifter og regler.
Sidste uddannelsesår
Eleven bør indenfor det sidste uddannelsesår indenfor specialet Lys- og energiteknik beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Køle-, varme- og ventilationsinstallationer.
· Lys- og motorinstallationer.
· Intelligente installationer.
· Programmering.
· Dokumentation.
· Kontrol, afprøvning og fejlfinding.
· Love og regler.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
Eleven bør indenfor det sidste uddannelsesår indenfor specialet Styrings- og reguleringsteknik beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Produktionsanlæg.
· Dokumentation.
· Kontrol, afprøvning og fejlfinding.
· Love og regler.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
Eleven bør indenfor det sidste uddannelsesår indenfor specialet Kommunikations- og sikringsteknik beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Teleanlæg.
· Dataanlæg.
· Sikringsanlæg.
· Antenneanlæg.
· Dokumentation.
· Kontrol, afprøvning og fejlfinding.
· Love og regler.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
El-montør
Til bekendtgørelsens § 9.
Indledning
El-montør uddannelsen skal gennemføres på samme måde som elektrikeruddannelsen, men med reduceret indhold og varighed. Den samlede uddannelsestid er 2,5 år med 30 ugers skoleundervisning. Den obligatoriske skoleundervisning er opbygget af 3 skoleperioder på hver 10 uger. Uddannelsesforløbet afsluttes med svendeprøve som El-montør.
Uddannelsen er en delkompetence, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2, der sammensættes af delmål fra hele elektrikeruddannelsen..
Uddannelsen er primært rettet mod elever, der er fyldt 25 år og som har 3 års relevant erhvervserfaring, der er godkendt af det faglige udvalg, og som ønsker en kort og praktisk orienteret uddannelse.
Eleven skal have indgået uddannelsesaftale med en virksomhed inden starten på uddannelsen.
Målet med uddannelsen er også, at udvide rekrutteringsgrundlaget til el-branchen og dermed skaffe flere kvalificerede medarbejdere.
Formål
El-montøren kan udføre det man kan kalde de klassiske arbejdsopgaver i el-branchen. Der er lagt vægt på opgaver som lys-, kraft- og motorinstallationer, samt svagstrømsinstallationer. Endvidere udførelse af føringsveje og kabeltrækning til alle former for installationer.
Uddannelsen skal ved skole- og praktikophold medvirke til udvikling af gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø, samt give mulighed for videreuddannelse.
Læreprocesser
Uddannelsen har til formål at tiltrække elever, der normalt ikke er i stand til at gennemføre en almindelig elektrikeruddannelse. I pædagogisk forstand elever med andre forudsætninger end dem der gennemfører elektrikeruddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges således i forhold til målgruppen og skal have et stort praktisk indhold og tilsvarende et reduceret teoretisk niveau i forhold til elektrikeruddannelsen. Der skal lægges vægt på, at uddannelsen sigter mod en mere håndværkspræget, end teknikerpræget medarbejder.
Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges på en sådan måde, at eleven gøres medansvarlig for undervisningen og gennem praktisk og teoretisk arbejde forstår betydningen af eget medansvar for læring. Eleven skal kunne vurdere om arbejdsproces og arbejdsresultater lever op til de krævede kvalitetskrav.
Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger.
I forbindelse med elevernes personlige udvikling, bør de gøres bekendte med begreberne faglige og personlige kvalifikationer og deres ligelige vægtning i kompetence begrebet.
Videreuddannelse/Merit
Elever der har gennemført El-montøruddannelsen kan videreuddanne sig til elektriker og endvidere deltage i anden relevant efter- og videreuddannelse.
Den samlede uddannelsestid for El-montøruddannelsen og efterfølgende uddannelse som elektriker må ikke overstige uddannelsestiden for elektrikeruddannelsen.
Fagplan El-montøruddannelsen Vejledende fordeling af fag Grund- fag Område- fag Speciale- fag Valg- fag Uger i alt
1. skoleperiode
Informationsteknologi, niveau F * 2
Arbejdsmiljø * 1
Førstehjælp m. brandbekæmpelse * 0,5
El-lære * 1,0
Montageteknik * 1,0
Diagramforståelse * 0,5
Installations- og elektroteknik * 3,0
I alt uger 3,5 5,5 1,0 10,0
2. skoleperiode
Matematik, niveau F * 2,0
Installations- og elektroteknik * 2,0
Dimensionering og installation 1,0
Installations- og monteringsteknik 2,0
Kvalitetssikring 0,5
Elektroteknik 1,5
I alt uger 2,0 7,0 1,0 10,0
3. skoleperiode
Dansk, niveau F 2,0
Arbejdsmiljø 1,0
Installations- og monteringsteknik 1,5
Kvalitetssikring 0,5
Styrings- og reguleringsteknik 1,0
Teleanlæg 1,0
Dataanlæg 1,5
Antenneanlæg 0,5
I alt uger 3,0 2,0 4,0 1,0 10,0
Alt i alt uger 8,5 14,5 4,0 3,0 30,0
* Grundfag, Fælles områdefag og Uddannelsesrettede områdefag fra
Grundforløbet Teknologi og kommunikation
El-montør
1. skoleperiode
Til bekendtgørelsens §§ 19 og 20.
1. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag * Installations- og elektroteknik
Niveau Begynder
Varighed 3,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning, samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, og de miljømæssige konsekvenser heraf. · Eleven kan dimensionere enkle el-installationer i overensstemmelse med gældende love og regler og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer. · Eleven kan udføre lys og kraftinstallationer (herunder motorinstallationer) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter.
1. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag * Montageteknik
Niveau Begynder
Varighed 1,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har kendskab til materialer, værktøj og lodning i henhold til europæisk standard. Herunder overholdelse af elementære sikkerhedsregler og miljøforskrifter. · Eleven kan fremstille enkle mekaniske komponenter, chassisdele samt montere og demontere apparaters/maskiners mekaniske og elektriske moduler, integrerede enheder, komponenter, kabler og stik, der er typiske i svagstrøms- apparater, ifølge skitser og ved hjælp af relevante teknikker i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation og ved brug af almindeligt forekommende håndværktøj og værkstedsmaskiner og i følge gældende bestemmelser. · Eleven kan under vejledning fejlrette og justere på apparaters mekaniske og elektriske dele og funktioner på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser.
1. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag * Diagramforståelse
Niveau Begynder
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan tegne og læse diagrammer på mindre elektriske og elektroniske kredse og er orienteret om almindelige principper for tegningsforståelse. · Eleven har kendskab til standarder og normer for el-teknisk dokumentation f.eks. hovedstrømsskemaer, enstregs- og flerstregsskemaer, nøgleskemaer og installationstegning. · Eleven har kendskab til de almindeligste symboler og el-komponenter.
1. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag * El-lære
Niveau Begynder
Varighed 1,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven har grundlæggende kendskab til komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter, så eleven kan afgøre om sammensatte kredsløb har en tilfredsstillende funktion, og om specifikationer og data overholdes, herunder valg og betjening af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter (spændingsforsyning, tonegenerator, multimeter og oscilloskop) til måling af specifikationer og data. · Eleven har kendskab til enkle tændingssystemer og relæstyringer.
* Fælles områdefag og Uddannelsesrettede områdefag fra Grundforløbet Teknologi og kommunikation.
El-montør
2. skoleperiode
2. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag * Installations- og elektroteknik
Niveau Begynder
Varighed 2,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gæl- dende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. · Eleven kan udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumenta tion.
Niveau Rutine
· Eleven kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer, på rutineniveau anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner.
* Uddannelsesrettede områdefag fra Grundforløbet Teknologi og kommunikation.
2. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag Dimensionering og installation
Niveau Begynder
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensione- re gruppeledninger til lys, kraft og motorinstallationer, samt vælge miljø- rigtigt materiel samt udføre installation, fejlfinding og reparation af in- stallationerne.
Niveau Rutine
· Eleven kan arbejde på og nær ved spændingsførende tavleanlæg og kabel- skabe under overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmelser.
2. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag Installations- og monteringsteknik
Niveau Begynder
Varighed 2,0 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udarbejde dokumentation til relæstyringer i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v., og kan dimensionere motorinstallationer i henhold til gældende love og bestemmelser. · Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensione- re grupper (lys og kraft) i installationer til boliger og kontorer, herunder installationer i særlige områder, f.eks. boliger, badeområder og fugtige områder.
2. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag Kvalitetssikring
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan ud fra gældende love og regler foretage forskriftsmæssige af- prøvninger (målinger) af installationer til bolig, kontorer (herunder særlige områder), motorinstallationer og relæstyringer.
2. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag Elektroteknik
Niveau Begynder
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.m.) herunder anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til løsning af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger · Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger.
El-montør
3. skoleperiode
3. skoleperiode
Speciale El-montør
Specialefag Styrings- og reguleringsteknik
Niveau Begynder
Varighed 1,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan opbygge og montere en given styring indeholdende almindelig forekommende styre- og føleorganer.
3. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag Installations- og monteringsteknik
Niveau Begynder
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæsty- ringer, f.eks. indeholdende AC og DC kredsløb, timere, kontaktur, transi- entbeskyttelse m.v., og ud fra gældende love og regler foretage forskrifts- mæssige afprøvninger, samt tilrette eksisterende dokumentation.
Niveau Rutine
· Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder), samt motorinstallationer med igangsætterudstyr, og kan udføre forskriftsmæssige målinger, samt foretage korrekt indstilling af beskyttelsesudstyr.
3. skoleperiode
Speciale El-montør
Områdefag Kvalitetssikring
Niveau Rutine
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden rele- vant dokumentation, og foretage målinger og afprøvninger efter gældende love og regler.
3. skoleperiode
Speciale El-montør
Specialefag Teleanlæg
Niveau Begynder
Varighed 1,0 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i teleinstallationer, herunder potentialudligning og jording i teleinstallationer. · Eleven kan udføre teleinstallationer. · Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler. · Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og fejlretning samt udarbejde dokumentationsmateriale.
3. skoleperiode
Speciale El-montør
Specialefag Dataanlæg
Niveau Begynder
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i datainstallationer, samt de krav der stilles til stærkstrømsforsyning af dataanlæg, herunder UPS-anlæg samt potentialudligning og jording i datainstallationer. · Eleven kan vælge miljørigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler. · Eleven kan redegøre for den fysiske udformning af stjernenet, busnet og ringnet, og kan installere de komponenter, der indgår i et stjernenet. · Eleven kan udføre en given datainstallation efter tegning og beskrivelse.
3. skoleperiode
Speciale El-montør
Specialefag Antenneanlæg
Niveau Begynder
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer · Eleven kan foretage korrekt behandling af højfrekvenskabler og montere komponenter til antenneanlæg.
Praktikuddannelsen for El-montør
Til bekendtgørelsens § 21, stk. 8, nr. 1 og 2.
Efterfølgende er vejledning til, hvad eleverne kan være beskæftiget med efter de enkelte skoleophold.
Efter 1. skoleperiode
Efter 1. skoleperiode bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Lys- og motorinstallationer.
· Stik-, hoved- og gruppeledninger.
· Montering af mindre styringer.
· Kontrol og afprøvning.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Dokumentation.
· Love og regler for almindeligt forekommende installationer.
Efter 2. skoleperiode
Efter 2. skoleperiode bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Lys- og motorinstallationer.
· Stik-, hoved- og gruppeledninger.
· Kontrol og afprøvning.
· Fejlfinding og fejlretning.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Dokumentation/kvalitetssikring.
· Love og regler.
Efter 3. skoleperiode
Efter 3. skoleperiode bør eleven beskæftiges indenfor følgende arbejdsopgaver:
· Lys- og motorinstallationer.
· Stik-, hoved- og gruppeledninger.
· Opbygning og montering af simple automatiske anlæg.
· Kontrol og afprøvning.
· Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter.
· Dokumentation/kvalitetssikring.
· Love og regler.
· Teleanlæg (kabling).
· Dataanlæg (kabling).
· Antenneanlæg (kabling).
Skolens bedømmelse, eksamen m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 24-31.
Formålet med løbende bedømmelse er, at vejlede eleverne i læreprocessen mod de uddannelsesmæssige mål, og ved personlige samtaler med eleverne (bl.a. kontaktlæreren), at bidrage til deres personlige udvikling.
Skolen udarbejder en bedømmelsesplan i henhold til hovedbekendtgørelsen.
Svendeprøve
Prøver i forbindelse med svendeprøven fremgår af Bekendtgørelse om uddannelse til elektriker, kapitel 4, §§ 26-31.
For den praktiske prøves varighed til svendeprøven regnes med højst 60 timer til specialet lys- og energiteknik og højst 120 timer til specialerne styrings- og reguleringsteknik samt kommunikations- og sikringsteknik, jf. § 28, stk. 1 og stk. 2. Den mundtlige eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold varer højst 20 minutter.
Den praktiske prøve består af en praktikopgave valgt i samarbejde mellem elev og skole. Eleven skal i praktikopgaven arbejde med et emne, som afspejler uddannelsens faglige indhold.
I henhold til Bekendtgørelse om uddannelse til elektriker, jf. § 29, kan den praktiske prøve afholdes over et projektorienteret forløb. Det faglige udvalg kan godkende sådanne forløb under følgende betingelser:
· Projektet skal være dækkende for de faglige mål, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, og eleverne skal udarbejde rapporter i forbindelse med projektet.
· Rapporterne skal udarbejdes så de fremstår overskueligt. Indgår der programudskrifter, datablade m.v. vedlægges disse som bilag.
· Rapporter skal som minimum opdeles i en problemformulering, problemundersøgelse og løsningsdel, samt en konklusion, der skal forholde sig til rapportens tekniske indhold.
· Elevens individuelle præstation skal fremgå af rapporten når der arbejdes i grupper, jf. eksamensbekendtgørelsen.
· Rapporterne skal fremsendes, så de er skuemestrene i hænde senest 8 dage før den mundtlige prøves afholdelse.
Rapporterne bedømmes udfra elevens eget arbejde. Kopier af lærebøger, materialer fra Internettet, afskrifter m.v. betragtes ikke som elevens eget arbejde, men som bilag.
Rapporter bør indeholde et afsnit om elevens personlige oplevelse.
Den skriftlige prøve, jf. § 27, har en varighed af to klokketimer. Opgavens indhold og sværhedsgrad skal modsvare uddannelsens mål. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
I grundfag afholdes prøver/eksamener i henhold til grundfagsbekendtgørelsen.
Svendeprøve for El-montør
Prøver efter de enkelte skoleperioder skal afholdes i henhold til Bekendtgørelsen om uddannelse til elektriker, jf. kapitel 4, § 26. Dog med den ændring, at der afholdes svendeprøve i forbindelse med 3. skoleperiode.
For den praktiske prøves varighed til svendeprøven regnes med højst 120 klokketimer, jf. § 28 stk. 3. Den mundtlige eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold varer højst 20 minutter.
Til den praktiske prøve skal eleven vælge en bunden opgave. Der skal være minimum 5 forskellige opgaver af samme sværhedsgrad, hvoraf eleven ud fra opgavernes indhold selv kan vælge en.
Den skriftlige prøve, jf. § 27, har en varighed på to klokketimer. Opgavernes indhold og sværhedsgrad skal modsvare uddannelsens mål. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
I grundfag afholdes prøver/eksamener i henhold til grundfagsbekendtgørelsen.
Kvalitetssikring af uddannelsen
Til hovedbekendtgørelsens § 4.
Det faglige udvalg har til opgave at medvirke ved kvalitetssikring af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.
For skoleundervisningen foregår det i et samarbejde mellem fagets repræsentanter, skolen og det lokale uddannelsesudvalg, hvor fagets repræsentanter deltager i gennemgangen af de udførte praktiske opgaver ved afslutningen af grundforløbet (de særlige områdefag) og 1. - 3. skoleperiode i hovedforløbet.
Efter prøven udfylder det faglige udvalgs repræsentant et evalueringsskema, hvorpå faglæreren kan knytte bemærkninger. Evalueringsskemaet fremsendes til det lokale uddannelsesudvalg, der vurderer det videre forløb, samt foretager den fornødne opfølgning. Det faglige udvalg følger op på status vedrørende det lokale uddannelsesudvalgs behandling af ovenstående.
Det faglige udvalg kvalitetssikrer praktikdelen ved godkendelse af de virksomheder, der uddanner elektrikere. Godkendelsen tages op til vurdering efter 4 år.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 6. januar 2003 Roland Svarrer Østerlund uddannelsesdirektør /Gert Nielsen