Vejledning om håndtering af specificeret risikomateriale
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2003/9526@2003-01-01/da
Indhold
(Fjernelse og videre håndtering af specificeret risikomateriale fra kvæg, får og geder i forbindelse med BSE/TSE)
Vejledningen orienterer om reglerne for fjernelse og videre håndtering af specificeret risikomateriale (SRM) fra kvæg, får og geder med henblik på at beskytte forbrugerne overfor BSE. Til generel orientering gives først en introduktion til BSE i form af besvarelse af de hyppigst stillede spørgsmål om emnet. Sidst i vejledningsteksten er en liste over den gældende lovgivning. Endelig er der i bilag forslag til skemaer, som kan anvendes i forbindelse med egenkontrol af fjernelse og videre håndtering af SRM.
Afsnit I
Hyppigt stillede spørgsmål om BSE/TSE
– Hvad er BSE/TSE?
BSE er forkortelsen for Bovin Spongiform Encephalopati og kaldes også populært kogalskab. Det er en sygdom, som viser sig hos voksent kvæg. BSE er forårsaget af et smitstof (prion), som er et protein, der er ekstremt modstandsdygtigt sammenlignet med f.eks. bakterier og vira. BSE forårsager ændringer i dyrets hjerne og centralnervesystem og forårsager til sidst dyrets død. Der er i Danmark pr. september 2003 konstateret i alt tolv tilfælde af sygdommen BSE hos dansk kvæg. Det første tilfælde blev fundet i februar 2000.
BSE har en lang inkubationsperiode. Det betyder, at det normalt tager 4-6 år, før kvæg inficeret med BSE begynder at vise symptomer på sygdommen. Symptomerne er ofte meget uspecifikke. Der kan ses nedsat mælkeproduktion, afmagring, nedsat ædelyst samt i visse tilfælde neurologiske symptomer som aggressivitet, nervøsitet, overfølsomhed overfor lys og lyd samt bevægelsesvanskeligheder.
BSE tilhører en gruppe af sygdomme (prionsygdomme), som rammer flere forskellige pattedyr. Disse sygdomme kaldes med en fælles betegnelse Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE-sygdomme), der betyder: overførbare, svampeagtige hjernesygdomme. De svampeagtige ændringer i hjernen er resultatet af ophobning af unormale prionproteiner i hjernen og centralnervesystemet.
Scrapie er en TSE-sygdom hos får. Scrapie er aldrig konstateret i Danmark, men har i over 200 år været almindelig udbredt i blandt andet Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Der er aldrig påvist sammenhæng mellem forekomst af scrapie og sygdom hos mennesker.
– Hvor kommer BSE/TSE fra?
BSE blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i 1986, men har formodentlig eksisteret en del år længere tilbage. På trods af omfattende forskning, er der ingen der med sikkerhed kan sige, hvor BSE kommer fra, selvom der er flere teorier. Den mest underbyggede teori er, at sygdommen er opstået, fordi man har anvendt kød- og benmel fra får med sygdommen scrapie som tilskudsfoder til kvæg. Scrapie er meget udbredt i Storbritannien. Forskning har vist, at kvæg kan få BSE, hvis de fodres med BSE-inficeret hjernevæv. Dette underbygger teorien om, at BSE smitter kvæg via foderet. De fleste forskere er således i dag enige om, at BSE er blevet spredt ved, at kvæg har spist foder med kød- og benmel, som har indeholdt dele af dyr, som var BSE-inficerede. Kød- og benmel fremstilledes tidligere på destruktionsanstalter (nu på kategori 3 virksomheder) af affald fra slagterier og kadavere af dyr.
Siden 1990 har det i EU været forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel med oprindelse fra kvæg. Dette forbud blev skærpet i 1997, hvor det blev forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel i det hele taget. I 2000 er der i EU lavet et totalforbud mod anvendelse af kød- og benmel i husdyrproduktionen.
– Hvilken fare udgør BSE/TSE for mennesker?
BSE er uden for laboratorier kun påvist i kvæg, men BSE tilhører en gruppe prionsygdomme (TSE-sygdomme), hvoraf flere kan ramme mennesker. Den mest almindelig kendte sygdom er Creutzfeldt-Jakobs Sygdom (CJD). Dette er en sjælden og dødelig form for hjernesygdom, som hyppigst optræder hos mennesker mellem 40 og 80 år. Symptomerne er blandt andet muskellammelser, demens og angst.
CJD er ikke en ny sygdom hos mennesker, men i 1996 opdagede forskerne en ny variant af CJD, som særligt forekommer hos yngre mennesker og med en ganske forskellig udvikling af symptomer og spredning i nervesystemet. Derfor kaldes den nye sygdom hos mennesker variant CJD eller vCJD. Nyere forskning har vist, at prionprotein fra hjernen af mennesker med denne nye variant af CJD ved podning på en række musestammer opformeres på samme måde som det prionprotein, der findes i hjernen hos BSE-smittede kvæg, mens den klassiske form af CJD viser et andet mønster. Hertil kommer, at smitstoffet ved BSE og vCJD har nogle tydelige fællestræk af biokemisk natur, som adskiller begge fra klassisk CJD samt at aber kan smittes med BSE-prion ved fodring.
Det var i Storbritannien, at man så de første forekomster af vCJD og da BSE var udbredt blandt kvæg i landet, antydede det, at der kunne være en sammenhæng mellem de to sygdomme.
Ligesom BSE hos kvæg, er vCJD altid en dødelig sygdom hos mennesker. Foreløbig er i alt omkring 140 mennesker døde af denne sygdom i Europa heraf omkring 130 mennesker i Storbritannien alene. Denne variant af sygdommen er ikke konstateret i Danmark. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i Storbritannien er konstateret mere end 180.000 tilfælde af BSE hos kvæg.
– Kan mælk og mejeriprodukter smitte med BSE?
Forskerne vurderer, at der slet ikke er risiko for overførsel af BSE med mælk eller mælkeprodukter. Det vurderes desuden på baggrund af oplysninger fra erhvervene om produktionsmetoder, at der heller ikke er nogen risiko for overførsel af BSE-smitstoffer ved indtagelse af margarineprodukter.
– Kan får og geder få BSE?
BSE er aldrig påvist hos får eller geder under normale produktionsforhold, men BSE kan i laboratorieforsøg overføres til får og geder. Derfor er det igennem en årrække blevet diskuteret, om får og geder kunne være smittet med sygdommen BSE maskeret som sygdommen scrapie, idet får og geder har været fodret med den samme type kød- og benmel, som formentlig har spredt sygdommen blandt kvæg. Da det er meget vanskeligt at skelne scrapie fra BSE med de kendte undersøgelsesmetoder (der skal anvendes en metode, som varer cirka to år at gennemføre) skal der tages særlige forholdsregler ved slagtning af både kvæg, får og geder. Der er aldrig påvist sammenhæng mellem forekomst af sygdommen scrapie og sygdom hos mennesker.
– Hvordan kontrolleres BSE/TSE?
Da det første tilfælde af BSE blev konstateret i februar 2000 i Danmark, blev der øjeblikkeligt sat en række beskyttelsesforanstaltninger i kraft. Beskyttelsesforanstaltningerne er baserede på den tilgængelige videnskabelige viden og har som formål at reducere risikoen mest muligt.
Derfor skal specificeret risikomateriale (SRM) fra kvæg, får og geder fjernes, før kødet anvendes i produktionen eller afsættes til forbrugerne. SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde TSE-smitstof, hvis dyret er smittet. Fjernelse af SRM er således den vigtigste måde at beskytte forbrugere mod BSE. Dette er foregået i Danmark siden den 29. februar 2000. Siden den 1. oktober 2000 har det været obligatorisk i hele EU at fjerne SRM fra foder- og fødevarekæden.
Pr. 1. oktober 2000 trådte et overvågningsprogram for BSE i kvæg i kraft i Danmark og den 1. januar 2001 i samtlige EU-lande. Når BSE bliver konstateret, bliver hele besætningen, hvor smitten er konstateret, slået ned og destrueret. På denne måde bliver alle dyrene fjernet fra foder- og fødevarekæden. Den 1. april 2002 trådte desuden et overvågningsprogram for scrapie i får og geder i kraft i alle EU-lande. Desuden er der som nævnt indført totalforbud mod anvendelse af kød- og benmel til alle produktionsdyr.
– Hvor udbredt er BSE i andre lande?
Alle EU-lande (undtagen Sverige) har rapporteret om BSE-tilfælde. Udenfor EU har følgende lande rapporteret om BSE-tilfælde: Lichtenstein, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Israel, Japan og Canada. De fleste tilfælde udenfor Storbritannien er konstateret i Portugal, Frankrig og Irland.
I Storbritannien er antallet af BSE-tilfælde faldet drastisk siden 1992, hvor der blev konstateret 37.280 tilfælde (det højeste antal konstateret på ét år), til henholdsvis 1.443 tilfælde i år 2000, 1202 tilfælde i 2001 og 775 tilfælde i 2002. Dette skyldes formentlig indførelsen af de førnævnte beskyttelsesforanstaltninger.
Afsnit II
Generelt om håndtering af og egenkontrol med SRM
Afsnit III
Specifikke krav til virksomhedstyper
Specificeret risikomateriale (SRM) skal fjernes fra slagtedyr, før kødet må anvendes til konsum. Det er virksomhedernes ansvar at sikre sig, at man ikke til den endelige forbruger afsætter udskæringer, der indeholder SRM.
SRM skal behandles i godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg før endelig disposition ved forbrænding. Det er det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlægs ansvar at sikre, at alt modtaget materiale behandles og disponeres som SRM.
Afsnit IV
Lovgivning
Den nedenfor nævnte danske bekendtgørelser og vejledninger findes på Retsinformations hjemmeside: www.retsinfo.dk http://www.retsinfo.dk , og
EU-forordningerne findes på EU´s hjemmeside, http://europa.eu.int/eur-lex/da http://europa.eu.int/eur-lex/da .
Såvel de danske bekendtgørelser og vejledninger som EU-reglerne kan købes i boghandelen, hos Schulz Information eller lånes på biblioteket.
Afsnit V
Kontrol og sanktioner
Bilag 1
Bilag 1 Skema til dokumentation af kontrol af korrekt fjernelse af SRM i slagterier og opskæringsvirksomheder Virksomhedens navn og adresse (slagteri/opskæringsvirksomhed) Aut.nr. Kontrol udført af (navn) Dato Emne kontrolleret Ja Nej Bemærkninger Antal dyr kontrolleret (anføres under bemærkninger) Korrekt midtflækning (er rygmarvskanalen åben hele vejen) Fjernelse af rygmarv (fjernes rygmarv fuldstændigt; fjernes rygmarv fra får og geder på korrekt måde) Fjernelse af tonsiller, tarm og mesenterium fra kvæg (fjernes, behandles og bortskaffes tonsiller, tarm og mesenterium som SRM) Fjernelse af milt og ileum fra får og geder (fjernes, behandles og bortskaffes milten og ileum som SRM) Korrekt fjernelse af rygsøjle defineret som SRM (er alle dele af rygsøjle defineret som SRM fjernet fra færdigopskåret kød før levering til den endelige forbruger, inkl. producentslagtninger)
Bilag 2
Bilag 2 Skema til dokumentation af kontrol af håndtering af SRM i slagterier Virksomhedens navn og adresse (slagteri) Aut.nr. Kontrol udført af (navn) Dato Emne kontrolleret Ja Nej Bemærkninger Bedøvelse og aflivning (reduceres risiko for spredning af SRM under bedøvelses- og aflivningsprocesser; opsamles evt. udtrængt hjernemateriale og bortskaffes som SRM) Slagtemæssig behandling af hovedet (reduceres risiko for spredning af SRM ved afslagtning; undgås kontaminering ved afskæring af kæbemuskulatur) Udbening af hovedet (fjernes, behandles og bortskaffes tonsiller som SRM; foretages udbening af hovedet korrekt; bortskaffes kranium med hjerne og øjne som SRM på korrekt måde) Fjernelse af rygmarv (foretages midtflækning så risiko for forurening med savsmuld eller rygmarv reduceres mest muligt; er rygmarvskanalen åbnet hele vejen; fjernes rygmarv fuldstændigt; fjernes rygmarv fra får og geder på korrekt måde) Fjernelse af tarm og mesenterium fra kvæg (fjernes, behandles og bortskaffes tarmen og mesenterium som SRM) Afskæring af tunger af kvæg (afskæres tunger korrekt) Fjernelse af milt og ileum fra får og geder (fjernes, behandles og bortskaffes milten og ileum som SRM) Særligt for inventar og redskaber i berøring med SRM (udvises særlig omhu ved håndtering af SRM; benyttes overtrækshandsker over brynjehandsker) Behandling og bortskaffelse af SRM (anbringes SRM hurtigst muligt i særligt opmærkede beholdere; overføres indholdet i disse beholdere med passende mellemrum til anden beholder mhp. afhentning til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg; er afsendelsesbeholder korrekt mærket) Farvning eller mærkning af SRM (farves SRM hurtigst muligt på hele overfladen; kan virksomheden dokumentere en evt. mærkning) Vægt af SRM (vejes eller skønnes vægten af SRM før afsendelse; sammenholdes med antal slagtede dyr m.v.; sammenholdes med vægtangivelser fra det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg) Handelsdokumenter for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle (fremgår det af handelsdokumentet, hvor mange dyr i forsendelsen, der skal have fjernet eller ikke fjernet rygsøjlen; udstedes der handelsdokument for alle forsendelser) Mærkning med blå stribe (er mærkesedlen for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som ikke er SRM, mærket med blå stribe) Producentslagtning (fjernes rygsøjle inden tilbagelevering til producenten) Egenkontrol (er der procedurer for korrekt fjernelse af SRM; er der procedurer for håndtering af SRM; dokumenterer virksomheden egenkontrollen)
Bilag 3
Bilag 3 Skema til dokumentation af kontrol af håndtering af SRM i opskæringsvirksomheder Virksomhedens navn og adresse (opskæringsvirksomhed) Aut.nr. Kontrol udført af (navn) Dato Emne kontrolleret Ja Nej Bemærkninger Fjernelse af rygmarv (fjernes rygmarv fra får eller geder; fjernes rygmarv fuldstændigt; foretages midtflækning så risiko for forurening med savsmuld eller rygmarv reduceres mest muligt; er rygmarvskanalen åbnet hele vejen; anvendes anden metode til fjernelse af rygmarv) Særligt for inventar og redskaber i berøring med SRM (udvises særlig omhu ved håndtering af SRM) Behandling og bortskaffelse af SRM (anbringes SRM hurtigst muligt i særligt opmærkede beholdere; overføres indholdet i disse beholdere med passende mellemrum til anden beholder mhp. afhentning til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg; er afsendelsesbeholder korrekt mærket) Farvning eller mærkning af SRM (farves SRM hurtigst muligt på hele overfladen; kan virksomheden dokumentere en evt. mærkning) Vægt af SRM (vejes eller skønnes vægten af SRM før afsendelse; sammenholdes med antal opskårne dyr m.v.; sammenholdes med vægtangivelser fra det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg) Handelsdokumenter for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle (fremgår det af handelsdokumentet, hvor mange dyr i forsendelsen, der skal have fjernet eller ikke fjernet rygsøjlen; modtages eller udstedes handelsdokument for alle forsendelser) Mærkning med blå stribe (er mærkesedlen for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som ikke er SRM, mærket med blå stribe) Producentslagtning – opskæring efter særlig tilladelse (foretages opskæring; fjernes rygsøjle inden tilbagelevering til producenten) Egenkontrol (er der procedurer for korrekt fjernelse af SRM; er der procedurer for håndtering af SRM; dokumenterer virksomheden egenkontrollen)
Bilag 4
Bilag 4 Skema til dokumentation af kontrol med håndtering af SRM i slagterbutikker Virksomhedens navn og adresse (detailslagter/slagterafdeling i supermarked) Eventuelt nr. Kontrol udført af (navn) Dato Emne kontrolleret Ja Nej Bemærkninger Korrekt fjernelse af rygsøjle defineret som SRM (er alle dele af rygsøjle defineret som SRM fjernet fra færdigopskåret kød før levering til den endelige forbruger) Særligt for inventar og redskaber i berøring med SRM (udvises særlig omhu ved håndtering af SRM) Behandling og bortskaffelse af SRM (anbringes SRM hurtigst muligt i særligt opmærkede beholdere; overføres indholdet i disse beholdere med passende mellemrum til anden beholder mhp. afhentning til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg; er afsendelsesbeholder korrekt mærket) Farvning eller mærkning af SRM (farves SRM hurtigst muligt på hele overfladen; kan virksomheden dokumentere en evt. mærkning) Vægt af SRM (vejes eller skønnes vægten af SRM før afsendelse; sammenholdes med antal opskårne dyr m.v.; sammenholdes med vægtangivelser fra det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg) Handelsdokumenter for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle (fremgår det af modtagne handelsdokumenter, hvor mange dyr i forsendelsen, der skal have fjernet eller ikke fjernet rygsøjlen; modtages handelsdokument for alle forsendelser) Mærkning med blå stribe (er mærkesedlen for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som ikke er SRM, mærket med blå stribe) Producentslagtning – opskæring efter særlig tilladelse (foretages opskæring; fjernes rygsøjle inden tilbagelevering til producenten) Egenkontrol (er der procedurer for korrekt fjernelse af SRM; er der procedurer for håndtering af SRM; dokumenterer virksomheden egenkontrollen)