Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.\n(Til samtlige kommuner m.fl.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2003/9739@2003-11-06/da
Indhold
(Til samtlige kommuner m.fl.)
L 342 af 14. maj 2003 om ændring af lov om social service (Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.) medfører behov for nye bekendtgørelser til erstatning af bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud og erstatning af bekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1998 om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Begge bekendtgørelser træder i kraft 1. januar 2004.
I det efterfølgende gennemgås ændringerne i forhold til dagtilbud, der fremgår af den nye bekendtgørelse. Hvor intet andet er nævnt er paragrafhenvisningerne til bekendtgørelsen.
Der udsendes ikke orienteringsskrivelse i forhold med bekendtgørelsen for klubtilbud, idet der er tale om redaktionelle ændringer.
Som bilag til denne orienteringsskrivelse er vedlagt nogle af de mest stillede spørgsmål til Socialministeriet samt eksempler på bl.a. beregninger af tilskud og egenbetaling i forbindelse med dagtilbud.
Ændringer som konsekvens af lovændringen:
Ændring af forældrebetalingsbegreb til et tilskudsbegreb
Begrebet om forældrebetaling i dagtilbud m.v. bliver ændret til:
- et samlet tilskud (kommunens andel af bruttodriftsudgifterne)
- en egenbetaling (forældrenes andel af bruttodriftsudgifterne)
Begrundelsen for at indføre de nye begreber er at tydeliggøre, at der i forbindelse med dækning af bruttodriftsudgifterne til dagtilbud m.v. er tale om dels et betragteligt tilskud fra kommunen og dels en egenbetaling for forældrene. Egenbetalingen er som udgangspunkt den samme for kommunens borgere ved brug af samme dagtilbud i opholdskommunen, mens egenbetalingen kan variere, hvis forældrene vælger et dagtilbud i en anden kommune, der har et andet pris- og serviceniveau end opholdskommunen.
De forskellige tilskudsformer er følgende:
- (Grund)tilskud
- Tilskud til udligning af egenbetaling
- Ekstra tilskud (ny – til brug for over kommunegrænser)
- Fripladstilskud (tidligere friplads)
- Søskendetilskud (tidligere søskenderabat)
- Social pædagogisk friplads
Et samlet tilskud til en familie med krav på fripladstilskud og søskendetilskud fastsættes til det beløb, der svarer til grundtilskuddet på 70 procent + fripladstilskud + søskendetilskud. Forældrenes egenbetaling er forskellen mellem det samlede tilskud og bruttodriftsudgiften pr. plads.
Tilskuddet udbetales ikke direkte til forældrene, men skal benyttes til driften af dagtilbuddet.
Pasningsgaranti fra barnet er 30 uger
Det er i § 7, stk. 2, blevet præciseret, at en kommune med pasningsgaranti skal kunne tilbyde en plads, fra barnet er 30 uger, såfremt forældrene har søgt inden for kommunens frist for ansøgning. Det betyder, at forældre, der ønsker en plads til deres barn, selvom den ene eller begge forældre er på barsel, har ret til en plads fra barnet er 30 uger. Dog har kommunen som hidtil mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overensstemmelse hermed.
Ret til tilskud over kommunegrænsen
Familien får efter § 9 ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud i andre kommuner. Tidspunktet for tildelingen af tilskuddet sker efter opholdskommunens almindelige optagelses- og opskrivningsregler.
Opholdskommunen har efter § 7 i serviceloven forpligtelsen til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud og har det overordnede ansvar for dagtilbuddene. Det er således opholdskommunen, som bestemmer serviceniveau, og dermed hvor mange pladser/tilskud, den ønsker at finansiere. Hvis forældre ønsker at benytte et dagtilbud i en anden kommune, kan opholdskommunen beslutte, at barnet skal optages i et dagtilbud i opholdskommunen, dvs. have et tilsagn om et tilskud efter opholdskommunens almindelige retningslinjer for optagelse, før forældrene kan få et tilskud med til en anden kommune. Det betyder, at ventetiden på et tilskud til brug for et dagtilbud er den samme for forældre, uanset om de ønsker en plads i opholdskommunen eller i en anden kommune. Opholdskommunen kan dog også indrette sine retningslinjer om optagelse således, at borgere, der ønsker plads i en anden kommune end opholdskommunen, kan få et tilskud med, mens der stadig er ventetid til opholdskommunens dagtilbud. Derved vil ledig kapacitet i andre kommuner blive udnyttet, og ventelisten i opholdskommunen blive mindre.
Ret til at blive optaget på venteliste i anden kommune end opholdskommune
Alle børn har efter § 9 ret til at blive optaget på venteliste i en anden kommune end opholdskommune, uanset om barnet har en plads eller ej i en anden kommune.
Når et barn er opskrevet på venteliste, er det omfattet af den pågældende kommunes retningslinjer for opskrivning og optagelse, såsom frister, varsler, ventetider og pasningsgaranti i forhold til det konkret ansøgte dagtilbud.
Ret til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen
Alle børn har efter § 9 ret til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune fra det tidspunkt, der er tilsagn om tilskud fra opholdskommunen og der er plads i udførerkommunen. Det konkrete tidspunkt for optagelse er således afhængigt af udførerkommunens retningslinjer for opskrivning og optagelse (hvornår der er en plads), og at der foreligger et tilsagn om tilskud fra opholdskommunen. Barnet har ikke ret til at få en plads, før dette er opfyldt.
I forhold til tilsagn om plads/tilskud fra opholdskommunen, følger det af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter § 3 stk. 2, at opholdskommunen skal fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der kan gå fra, der søges om plads i et dagtilbud, til der træffes afgørelse om optagelse (se endvidere bilag).
Mulighed for at lukke for venteliste for kommuner uden pasningsgaranti
Kommuner uden pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service kan efter § 9, stk. 2 beslutte at lukke for ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 procent af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. I en kommune med 2.820 bosiddende indskrevne børn, betyder det, at kommunen kan beslutte at lukke for ventelisten, når der 29 (28,2 rundet op) udefrakommende børn på ventelisten.
Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte dagtilbud. Ved dagtilbudstyper forstås dagpleje, vuggestue, børnehave og aldersintegrerede daginstitutioner samt fritidshjem.
Mulighed for at lukke for venteliste for kommuner med pasningsgaranti
Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a efter serviceloven kan beslutte at lukke efter det ovenstående kriterium efter § 9, stk. 2, dvs. når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 procent af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen.
Kommunen kan også vælge det andet kriterium efter § 9, stk. 3, hvor kommunen kan beslutte at lukke, såfremt kommunen kan påvise, at de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de næste tre måneder vil give behov for øget kapacitet (fx etablering af ny daginstitution eller tilbygninger), eller at ventetiden bliver så forøget, at kommunen ikke kan efterleve reglerne for pasningsgaranti.
Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud eller i forhold til aldersgrupper.
Pasningsgarantikommuner kan kombinere de to kriterier efter § 9, stk. 1 og 2, således at hvis det fx er småbørnsområdet, der vil opleve et voldsomt pres grundet en stor søgning udefra, og det vil medføre, at pasningsgarantien vil blive truet, kan kommunen beslutte at lukke for ventelisten for de små børn. Samtidig kan kommunen bruge det andet kriterium i forhold til de større børn, der betyder, at ventelisten er åben, indtil ansøgningerne udefra udgør 1 procent af de indskrevne børn med ophold i kommunen.
Mulighed for lukning – generelt
Beslutning om lukning af ventelister for udefrakommende børn kan efter § 9, stk. 2 og 3 undlades for de dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn (se også bilag).
Det gælder både for kommuner med og uden pasningsgaranti efter § 15 a i serviceloven, at beslutningen om lukning for optagelse på ventelisten for udefrakommende børn gælder i tre måneder. Inden udgangen af de tre måneder skal kommunen vurdere, om det fortsat er nødvendigt med lukkede ventelister. Hvis det vurderes som nødvendigt, og det er muligt efter kriterierne, skal der træffes en ny beslutning om lukning.
Alle beslutninger om lukning af ventelister for udefrakommende børn skal offentliggøres lokalt og indberettes til Styrelsen for Social Service, før beslutningen har virkning.
Styrelsen for Social Service www.servicestyrelsen.dk er ved at udarbejde en offentlig tilgængelig database, hvor det vil være muligt at se, hvilke kommuner, der har truffet beslutning om lukning. Kommunerne vil blive orienteret herom fra styrelsen.
Ret til at bevare plads ved flytning (§ 11)
For at sikre at børn ikke flyttes fra vante omgivelser ved en skilsmisse eller i andre flyttesituationer, gælder mulighederne for lukning efter § 9 ikke i forhold til børn, der har en plads i kommunen, men hvor forældrene eller den forælder, barnet bor hos, flytter væk fra opholdskommunen. I disse tilfælde får barnet ret til at bevare en plads. Tilskud og egenbetalingen følger kapitel 3.
I dag har en del kommuner aftaler, der sikrer, at børn ved familiens fraflytning kan fortsætte i dagtilbuddet i fraflytningskommunen i kortere tid. Hvis en sådan aftale indebærer, at barnet benytter en plads i kommunen efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2004, er dette barn ligeledes sikret at kunne bevare pladsen, når aftalen ophører. Betalingen følger de gamle regler, så længe den konkrete aftale gælder. Når aftalen ophører, gælder de nye betalingsregler.
Barnet har ret til at bevare en plads i det dagtilbud, som barnet er optaget i, men ikke nødvendigvis oprykning/overgang til andre dagtilbud.
Beregning af tilskud over kommunegrænsen (§ 10)
Den samlede tilskudsprocent fastsættes efter
- kap. 1-3 (grundtilskud, udligningstilskud og ekstra tilskud),
- kap. 5 (fripladstilskud) og
- kap. 6 (søskendetilskud).
Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fastsættes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til den samlede tilskudsprocent af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. I de tilfælde hvor dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet den samlede tilskudsprocent af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.
Sagt på en anden måde:
Den samlede tilskudsprocent tages af den billigste af a) eller b), hvor
a) er opholdskommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgift pr. plads for aldersgruppen barnet tilhører og
b) er udførerkommunens bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede dagtilbud.
Hvis en kommune både har dagpleje og vuggestuer til børn mellem 0-3 år forstås den gennemsnitlige bruttodriftsudgift som den vægtede gennemsnitlige bruttodriftsudgift, hvor antallet af pladser i henholdsvis dagpleje og vuggestue vægtes. Hvis kommunen kun har dagpleje, er det bruttodriftsudgifterne her, der lægges til grund, uanset at familien vælger vuggestue i en anden kommune.
Se endvidere regneeksemplerne i bilaget.
Opholdskommunen er ikke forpligtet til at give et tilskud til en dagtilbudsplads i en anden kommune, hvis opholdskommunen ikke selv har et dagtilbud til samme aldersgruppe. Det vil sige, at en familie, der bor i en kommune uden dagtilbud, men med skolefritidsordning til børn i alderen 6-9 år, ikke har krav på et tilskud til brug for en fritidshjemsplads i en anden kommune og omvendt.
Forældrenes egenbetaling ved brug af dagtilbud over kommunegrænser
Forældrenes egenbetaling svarer efter § 10, stk. 4 til forskellen mellem det samlede tilskud fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Det vil sige, at forældre, der fx vælger et dyrere dagtilbud i en anden kommunen også betaler den merudgift, der er forbundet hermed. Udførerkommunen er forpligtet til at opkræve egenbetalingen, men kan aftale med opholdskommunen eller dagtilbuddet, at de opkræver i stedet.
Ekstra tilskud
Opholdskommunen kan efter § 10, stk. 5 beslutte at give et ekstra tilskud ved brug af dagtilbud over kommunegrænser. Det ekstra tilskud kan benyttes til enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Det samlede kommunale tilskud inkl. det ekstra tilskud må ikke overstige bruttodriftsudgifterne, som beregnet efter § 10, stk. 1-3.
Dog må opholdskommunen efter § 10, stk. 6 i to tilfælde gerne give udførerkommunen et ekstra tilskud, der overstiger bruttodriftsudgifterne (der er ekskl. ejendomsudgifter, udgifter til husleje og vedligeholdelse). Det ekstra tilskud skal i så fald gives til at reducere
1) udførerkommunens ejendomsudgifter, udgifter til husleje og vedligeholdelse eller
2) udgifter i forbindelse med et barn med særlige behov.
De kommuner, der i dag har mellemkommunale aftaler om bygningstilskud ved brug af dagtilbudspladser over kommunegrænser, kan således fortsætte disse.
Det ekstra tilskud skal ikke som tilskuddet efter § 15, stk. 1 i serviceloven, fastsættes for et år ad gangen, da intentionen er, at kommunerne skal kunne bruge det ekstra tilskud fleksibelt til fx at få nedbragt eventuelle ventelister.
Kommunen kan således beslutte at indføre og/eller tilbyde det ekstra tilskud for en afgrænset periode, eventuelt for herefter at tage stilling til, om kommunen vil fortsætte med at give det ekstra tilskud. Det væsentlige er, at kommunen sikrer sig, at forældrene og/eller udførerkommune er informeret om størrelsen af tilskuddet, varigheden m.v. ved brug af dagtilbud uden for kommunen.
Kommunerne skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger ved tildelingen af det ekstra tilskud.
Det tyske mindretal
Familier, der ikke har et dagtilbud knyttet til Deutscher Schul- und Sprachverien für Nordschleswig i opholdskommunen, kan efter § 10, stk. 7 ønske et sådant i en anden kommune uden at skulle betale eventuelle merudgifter, hvis det pågældende dagtilbud er dyrere. I disse tilfælde følges de eksisterende regler, hvor forældrene ikke kan komme til at betale mere end 30/33 procent af bruttodriftsudgifterne pr. plads i opholdskommunen.
Fripladstilskud (kap. 5)
Begrebet er ændret fra nedsættelse af betalingen grundet hel eller delvis friplads til fripladstilskud. Derudover er skalaen vendt rundt, således at der i forhold til forældrenes indtægt nu fokuseres på forøgelsen af kommunens andel i stedet for nedsættelsen af forældrebetalingen.
En fuld friplads svarer til et fripladstilskud på 30 procent af bruttodriftsudgifterne. Sammen med grundtilskuddet på 70 procent giver det 100 procent af bruttodriftsudgifterne, og dermed ingen egenbetaling i forhold til dagtilbud i opholdskommunen. Hvis en familie med fuldt fripladstilskud benytter et dagtilbud i en anden kommune, der er dyrere end i opholdskommunen, betaler forældrene en eventuel difference.
Hvis fripladstilskuddet gives i forhold til en plads i opholdskommunen, skal fripladstilskudsprocenten tages af opholdskommunens bruttodriftsudgifter, som opgjort efter kapitel 1 og 2. Hvis fripladstilskuddet gives i forhold til en plads i en anden kommune, skal fripladstilskudsprocenten tages af bruttodriftsudgifterne, som beregnet efter § 10, stk. 1-3., jævnfør afsnittet om beregning af tilskud over kommunegrænsen og regneeksemplerne i bilaget.
Fripladstilskuddet skal beregnes før søskendetilskud.
Søskendetilskud – kap. 6
Begrebet søskenderabat erstattes med udtrykket søskendetilskud.
Søskendetilskuddet gives til den billigste plads – det vil sige de/det tilbud med de/den billigste nettodriftsudgift efter kap. 1, 2 og 3.
Beregning af søskendetilskud
I forhold til beregning af søskendetilskud til et barn, der benytter et dagtilbud i kommunen er der ikke nogen ændringer, bortset fra at søskendetilskuddet skal beregnes efter fripladstilskud.
Søskendetilskud i forhold til en plads i en anden kommune er efter § 19, stk. 5 halvdelen af forskellen mellem det samlede tilskud efter kap. 3 og 5 og bruttodriftsudgiften, som beregnet efter § 10, stk. 1-3.
Som noget nyt kan der gives søskendetilskud til forældre, der får tilskud efter § 26 i serviceloven om tilskud til privat pasning. Søskendetilskuddet i forbindelse med brug af disse ordninger fastsættes efter § 19, stk. 4 til 85 procent af det søskendetilskud, der gives til det billigste aldersvarende dagtilbud (ekskl. fripladstilskud). Søskendetilskuddet er uafhængigt af, hvad kommunen i øvrigt har valgt at give i tilskud til denne ordning. Tilskuddet efter § 26 i serviceloven og søskendetilskuddet skal anvendes til ordningen og derigennem nedbringe forældrebetalingen.
Opholdskommunen kan som hidtil godt vælge at sætte søskendetilskuddet højere, end det fremgår af hovedbestemmelserne om søskendetilskud.
§ 26 a i serviceloven om tilskud til pasning af egne børn er ikke omfattet af regler om søskendetilskud.
Gebyrregler
Den tidligere § 19 om gebyr ved for sen forældrebetaling er udgået, idet gebyrloven er dækkende. Det medfører således ingen ændring af praksis.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 6. november 2003 Kirsten á Rogvi
Bilag 1
Bilag 1 I det følgende gennemgås besvarelserne til nogle af de spørgsmål, Socialministeriet har modtaget. Kan en familie lade sig skrive på venteliste i flere kommuner? Vejledende svar: Ja. En familie kan lade sig skrive op på venteliste i flere kommuner. For at sikre, at oplysningerne om familiens ansøgning er aktuelle, kan kommuner som en del af deres opskrivningsretningslinjer opfordre udefrakommende forældre til, at de med en vis frekvens melder tilbage, om ansøgningen stadig er aktuel, eller om familien fx har fået plads i en anden kommune. Hvordan og hvornår kan forældre oplyse om tilskudsdato? Vejledende svar: Udførerkommunen kan anmode forældrene om at oplyse om, hvornår opholdskommune kan give et tilskud. Forældre, der kommer fra en opholdskommune med pasningsgaranti, vil efter § 7, stk. 5 kunne oplyse udførerkommunen om en garantidato for tildeling af tilskud. Forældre fra en kommune uden pasningsgaranti, vil efter servicelovens § 12, stk. 3 kunne oplyse om en længste ventetid for tildeling af tilskud. Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter § 3 stk. 2, at kommunen skal fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der kan gå fra, der søges om plads i et dagtilbud, til der træffes afgørelse om optagelse. Hvad hvis behovsdatoen ændrer sig, fordi tilskuddet fra opholdskommunen fx tildeles før den oplyste behovsdato? Vejledende svar: Hvis det oplyste tidspunkt for tildeling af tilskud fra opholdskommunen ændrer sig, følger udførerkommunen de nuværende retningslinjer for ændring af behovsdato: - Hvis der er pasningsgaranti i udførerkommunen følges retningslinjerne i dagtilbudsvejledningens kap. 4.8, hvor en ny optagelsesdato for dagtilbud i udførerkommunen afhænger af, hvor lang tid i forvejen forældrene siger til. - Hvis der ikke er pasningsgaranti i udførerkommunen, er det de kommunale retningslinjer, der følges. Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a i serviceloven kan beslutte at lukke ventelisten ud fra en tre måneders tidshorisont. Det betyder, at man ikke kan se halve eller hele år ud i fremtiden. Hvordan kan man tage højde for udsving henover året? Vejledende svar: De tre måneder som tidshorisont er bl.a. valgt ud fra, dels at det sikrer en løbende revurdering af lukningsbeslutningen, og dels at kommunen efter pasningsgarantireglerne efter § 15 a i serviceloven og bekendtgørelse allerede i dag skal kunne skaffe tilflyttere og andre borgere i kommunen en plads inden for tre måneder, når de søger i andre situationer end i forlængelse af barsel. Så kommunerne er allerede i dag fleksible. De fleste kommuner vil også, selvom rammen er tre måneder, have mulighed for at tage højde for udsving over året, idet den fleksibilitet, som forskellige styringssystemer (fx vippenormering) giver i forhold til forskellige tidspunkter på året, kan anvendes i vurderingen af, om kommunen skal have åbne eller lukkede ventelister. Således kan kommunen, når den vurderer pasningssituationen i fx efteråret inddrage en evt. vippenormering, der betyder, at der er færre pladser til rådighed, end der er om foråret. Kommunen kan fx vurdere at der er plads til 10 børn udefra, før der lukkes for optagelse på ventelisten af børn udefra, idet pasningsgarantien ellers vil blive truet. Hvem kan ventelistelukning undlades for? Vejledende svar: Beslutning om lukning af ventelister for udefrakommende børn kan undlades for de dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn. Fx kan selvejende daginstitutioner og puljeordninger være oprettet med et specielt formål (ex. virksomhedsbørnehaver), der gør, at der gives fortrinsret til bestemte grupper af børn – herunder børn fra andre kommuner. En sådan fortrinsret skal fremgå af den aftale, kommunen og dagtilbuddet indgår. Det kan fremgå af aftalen, at fortrinsretten kun gælder et mindre antal af pladserne, og at kommunen kan disponere over resten. Driftsaftalen mellem kommunen og dagtilbuddet angiver rammerne for dagtilbuddet. Dagtilbuddet kan således ikke optage flere børn eller udvide den fysiske kapacitet, og dermed måske pålægge kommunen yderligere udgifter, hvis det ikke fremgår af driftsaftalen. Skal man fremover betale ekstra udgifter til børn med særlige behov? Vejledende svar: Hvad angår børn med behov for særlig støtte fastholdes de nuværende regler, hvor kommunen med det benyttede dagtilbud også bærer eventuelle merudgifter. I dag kan der fx i forhold til et barn, der er anbragt uden for hjemmet, og som benytter et dagtilbud i en anden kommune, end den der medvirkede til anbringelsen, ikke kræves særskilt refusion af udgiften til eksempelvis en støttepædagog i dagtilbuddet. Støttepædagogen anses som en del af normeringen og udgiften til støttepædagoger m.v. indgår derfor i de almindelige bruttodriftsudgifter. Opholdskommunen får dog mulighed for at yde udførerkommunen et ekstra tilskud i forhold til børn, der kræver særlig støtte. Afs. 1. Beregningseksempler Afs. 2. Beregningseksempel for gennemsnitlig bruttodriftsudgift Til brug for beregning af tilskud til brug for dagtilbud over kommunegrænsen, beregnes den gennemsnitlige bruttodriftsudgift for en aldersgruppe således: I en kommune, hvor 78 procent af dagtilbuddene til de 0-2 årige er i dagpleje med en bruttodriftsudgift pr. plads på 6.591 kr. og 22 procent af dagtilbuddene til de 0-2 årige er i vuggestue med en bruttodriftsudgift pr. plads på 8.945 kr., er den gennemsnitlige bruttodriftsudgift for de 0-2 årige på 7.109 kr. = 78 procent x 6.591 kr. + 22 procent x 8.945 kr. Afs. 3. Beregningseksempel for tilskud over kommunegrænse Tilskuddet til brug for dagtilbud over kommunegrænsen fastsættes til det beløb, der svarer til den samlede tilskudsprocent, som tages af den billigste bruttodriftsudgift i enten opholds- eller udførerkommunen: Del. 1. Grundbetingelser: a) Den gennemsnitlige bruttodriftsudgift pr. plads i opholdskommunen er 5.100 kr. b) Bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen er 5.000. kr. b) er således billigere end a). Eks 1 Grundtilskud og fripladstilskud Familien i dette eksempel har ret til grundtilskud og fripladstilskud. Grundtilskudsprocenten er 70 procent og fripladstilskudsprocenten er 13,2 procent. Den samlede procent, der skal tages af b), er derfor: grundtilskudsprocent + fripladstilskudsprocent = 70 procent + 13,2 procent = 83,2 procent Samlet kommunalt tilskud i kroner : den billigste bruttodriftsudgift ganget den samlede tilskudsprocent = 5.000 kr. x 83,2 procent = 4.160 kr. Egenbetaling i kroner: Bruttodriftsudgiften i udførerkommunen minus det samlede tilskud = 5.000 kr. – 4.160 kr. = 840 kr. Tilskud til plads i anden kommune Procent Beløb Bruttodriftsudgift 100,0% 5.000 Grundtilskud 70,0% 3.500 Fripladstilskud 13,2% 660 Søskendetilskud 0,0% 0 Samlet tilskud 83,2% 4.160 Egenbetaling 16,8% 840 Eks 2 Grundtilskud, fripladstilskud og søskendetilskud Familien har samme rettigheder som ovenstående, blot har den også ret til søskendetilskud. Søskendetilskuddet er 50 procent af forskellen mellem - den billigste af enten a) og b) og - det tilskud, som familien har ret til efter kapitel 3 og 5 (grundtilskud og fripladstilskud) Forskellen i procent er bruttodriftsudgiftsprocenten minus den indtil nu samlede tilskudsprocent (grundtilskud og fripladstilskud) = 100 procent – 83,2 procent = 16,8 procent. Søskendetilskudsprocenten = forskellen i procent ganget med 50 procent = 16,8 procent x 50 procent = 8,4 procent. Samlet kommunalt tilskud er den samlede tilskudsprocent (grundtilskud, fripladstilskud og søskendetilskud) ganget med den billigste bruttodriftsudgift b) = (70+13,2+8,4)procent ganget 5.000 kr. = 91,6 procent x 5.000 kr. = 4.580 kr. Egenbetaling: Bruttodriftsudgiften i udførerkommunen minus det samlede kommunale tilskud = 5.000 kr. – 4.580 kr. = 420 kr. Tilskud til plads i anden kommune Procent Beløb Bruttodriftsudgift 100,0% 5.000 Grundtilskud 70,0% 3.500 Fripladstilskud 13,2% 660 Søskendetilskud 8,4% 420 Samlet tilskud 91,6% 4.580 Egenbetaling 8,4% 420 Beregningseksempel for søskendetilskud, hvor der gives tilskud efter § 26 i serviceloven til et af familiens børn En kommune har dagpleje som billigste dagtilbud for de 0-2 årige og børnehave som billigste dagtilbud for de 3-5 årige. Kommunen har fastsat tilskuddet efter § 26 i serviceloven til det maksimale på 85 pct. af det billigste alderssvarende dagtilbuds nettoudgift. Nettodriftsudgiften for § 26-ordninger er derfor henholdsvis 85 procent af nettodriftsudgiften i dagpleje for de 0-2 årige og 85 procent af nettodriftsudgiften i børnehave for de 3-5 årige. Del. 2. Når kommunen skal beregne, hvilke tilbud hvortil der skal lægges søskendetilskud, skal kommunen identificere den billigste nettodriftsudgift efter kap. 1, 2 og 3. Driftsudgift Brutto Netto A B 1. Dagpleje 6.591 4.614 70 % af A1 2. Børnehave 4.782 3.347 70 % af A2 § 26 tilskud for børn i alderen 0-2 år 3.922 85 % af B1 § 26 tilskud for børn i alderen 3-6 år 2.845 85 % af B2 For en familie med et barn på 4 år i børnehave, og et barn på 2 år i en § 26 ordning, vil søskendetilskuddet blive udløst på det 4 årige barn i børnehave, da 3.347 kr. er mindre end 3.922 kr.
Beregningseksempler
Beregningseksempel for gennemsnitlig bruttodriftsudgift Til brug for beregning af tilskud til brug for dagtilbud over kommunegrænsen, beregnes den gennemsnitlige bruttodriftsudgift for en aldersgruppe således: I en kommune, hvor 78 procent af dagtilbuddene til de 0-2 årige er i dagpleje med en bruttodriftsudgift pr. plads på 6.591 kr. og 22 procent af dagtilbuddene til de 0-2 årige er i vuggestue med en bruttodriftsudgift pr. plads på 8.945 kr., er den gennemsnitlige bruttodriftsudgift for de 0-2 årige på 7.109 kr. = 78 procent x 6.591 kr. + 22 procent x 8.945 kr.
Beregningseksempel for tilskud over kommunegrænse Tilskuddet til brug for dagtilbud over kommunegrænsen fastsættes til det beløb, der svarer til den samlede tilskudsprocent, som tages af den billigste bruttodriftsudgift i enten opholds- eller udførerkommunen: Del. 1. Grundbetingelser: a) Den gennemsnitlige bruttodriftsudgift pr. plads i opholdskommunen er 5.100 kr. b) Bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen er 5.000. kr. b) er således billigere end a). Eks 1 Grundtilskud og fripladstilskud Familien i dette eksempel har ret til grundtilskud og fripladstilskud. Grundtilskudsprocenten er 70 procent og fripladstilskudsprocenten er 13,2 procent. Den samlede procent, der skal tages af b), er derfor: grundtilskudsprocent + fripladstilskudsprocent = 70 procent + 13,2 procent = 83,2 procent Samlet kommunalt tilskud i kroner : den billigste bruttodriftsudgift ganget den samlede tilskudsprocent = 5.000 kr. x 83,2 procent = 4.160 kr. Egenbetaling i kroner: Bruttodriftsudgiften i udførerkommunen minus det samlede tilskud = 5.000 kr. – 4.160 kr. = 840 kr. Tilskud til plads i anden kommune Procent Beløb Bruttodriftsudgift 100,0% 5.000 Grundtilskud 70,0% 3.500 Fripladstilskud 13,2% 660 Søskendetilskud 0,0% 0 Samlet tilskud 83,2% 4.160 Egenbetaling 16,8% 840 Eks 2 Grundtilskud, fripladstilskud og søskendetilskud Familien har samme rettigheder som ovenstående, blot har den også ret til søskendetilskud. Søskendetilskuddet er 50 procent af forskellen mellem - den billigste af enten a) og b) og - det tilskud, som familien har ret til efter kapitel 3 og 5 (grundtilskud og fripladstilskud) Forskellen i procent er bruttodriftsudgiftsprocenten minus den indtil nu samlede tilskudsprocent (grundtilskud og fripladstilskud) = 100 procent – 83,2 procent = 16,8 procent. Søskendetilskudsprocenten = forskellen i procent ganget med 50 procent = 16,8 procent x 50 procent = 8,4 procent. Samlet kommunalt tilskud er den samlede tilskudsprocent (grundtilskud, fripladstilskud og søskendetilskud) ganget med den billigste bruttodriftsudgift b) = (70+13,2+8,4)procent ganget 5.000 kr. = 91,6 procent x 5.000 kr. = 4.580 kr. Egenbetaling: Bruttodriftsudgiften i udførerkommunen minus det samlede kommunale tilskud = 5.000 kr. – 4.580 kr. = 420 kr. Tilskud til plads i anden kommune Procent Beløb Bruttodriftsudgift 100,0% 5.000 Grundtilskud 70,0% 3.500 Fripladstilskud 13,2% 660 Søskendetilskud 8,4% 420 Samlet tilskud 91,6% 4.580 Egenbetaling 8,4% 420 Beregningseksempel for søskendetilskud, hvor der gives tilskud efter § 26 i serviceloven til et af familiens børn En kommune har dagpleje som billigste dagtilbud for de 0-2 årige og børnehave som billigste dagtilbud for de 3-5 årige. Kommunen har fastsat tilskuddet efter § 26 i serviceloven til det maksimale på 85 pct. af det billigste alderssvarende dagtilbuds nettoudgift. Nettodriftsudgiften for § 26-ordninger er derfor henholdsvis 85 procent af nettodriftsudgiften i dagpleje for de 0-2 årige og 85 procent af nettodriftsudgiften i børnehave for de 3-5 årige. Del. 2. Når kommunen skal beregne, hvilke tilbud hvortil der skal lægges søskendetilskud, skal kommunen identificere den billigste nettodriftsudgift efter kap. 1, 2 og 3. Driftsudgift Brutto Netto A B 1. Dagpleje 6.591 4.614 70 % af A1 2. Børnehave 4.782 3.347 70 % af A2 § 26 tilskud for børn i alderen 0-2 år 3.922 85 % af B1 § 26 tilskud for børn i alderen 3-6 år 2.845 85 % af B2 For en familie med et barn på 4 år i børnehave, og et barn på 2 år i en § 26 ordning, vil søskendetilskuddet blive udløst på det 4 årige barn i børnehave, da 3.347 kr. er mindre end 3.922 kr.
afs_3/del_1 Grundbetingelser: a) Den gennemsnitlige bruttodriftsudgift pr. plads i opholdskommunen er 5.100 kr. b) Bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen er 5.000. kr. b) er således billigere end a). Eks 1 Grundtilskud og fripladstilskud Familien i dette eksempel har ret til grundtilskud og fripladstilskud. Grundtilskudsprocenten er 70 procent og fripladstilskudsprocenten er 13,2 procent. Den samlede procent, der skal tages af b), er derfor: grundtilskudsprocent + fripladstilskudsprocent = 70 procent + 13,2 procent = 83,2 procent Samlet kommunalt tilskud i kroner : den billigste bruttodriftsudgift ganget den samlede tilskudsprocent = 5.000 kr. x 83,2 procent = 4.160 kr. Egenbetaling i kroner: Bruttodriftsudgiften i udførerkommunen minus det samlede tilskud = 5.000 kr. – 4.160 kr. = 840 kr. Tilskud til plads i anden kommune Procent Beløb Bruttodriftsudgift 100,0% 5.000 Grundtilskud 70,0% 3.500 Fripladstilskud 13,2% 660 Søskendetilskud 0,0% 0 Samlet tilskud 83,2% 4.160 Egenbetaling 16,8% 840 Eks 2 Grundtilskud, fripladstilskud og søskendetilskud Familien har samme rettigheder som ovenstående, blot har den også ret til søskendetilskud. Søskendetilskuddet er 50 procent af forskellen mellem - den billigste af enten a) og b) og - det tilskud, som familien har ret til efter kapitel 3 og 5 (grundtilskud og fripladstilskud) Forskellen i procent er bruttodriftsudgiftsprocenten minus den indtil nu samlede tilskudsprocent (grundtilskud og fripladstilskud) = 100 procent – 83,2 procent = 16,8 procent. Søskendetilskudsprocenten = forskellen i procent ganget med 50 procent = 16,8 procent x 50 procent = 8,4 procent. Samlet kommunalt tilskud er den samlede tilskudsprocent (grundtilskud, fripladstilskud og søskendetilskud) ganget med den billigste bruttodriftsudgift b) = (70+13,2+8,4)procent ganget 5.000 kr. = 91,6 procent x 5.000 kr. = 4.580 kr. Egenbetaling: Bruttodriftsudgiften i udførerkommunen minus det samlede kommunale tilskud = 5.000 kr. – 4.580 kr. = 420 kr. Tilskud til plads i anden kommune Procent Beløb Bruttodriftsudgift 100,0% 5.000 Grundtilskud 70,0% 3.500 Fripladstilskud 13,2% 660 Søskendetilskud 8,4% 420 Samlet tilskud 91,6% 4.580 Egenbetaling 8,4% 420 Beregningseksempel for søskendetilskud, hvor der gives tilskud efter § 26 i serviceloven til et af familiens børn En kommune har dagpleje som billigste dagtilbud for de 0-2 årige og børnehave som billigste dagtilbud for de 3-5 årige. Kommunen har fastsat tilskuddet efter § 26 i serviceloven til det maksimale på 85 pct. af det billigste alderssvarende dagtilbuds nettoudgift. Nettodriftsudgiften for § 26-ordninger er derfor henholdsvis 85 procent af nettodriftsudgiften i dagpleje for de 0-2 årige og 85 procent af nettodriftsudgiften i børnehave for de 3-5 årige.
afs_3/del_2 Når kommunen skal beregne, hvilke tilbud hvortil der skal lægges søskendetilskud, skal kommunen identificere den billigste nettodriftsudgift efter kap. 1, 2 og 3. Driftsudgift Brutto Netto A B 1. Dagpleje 6.591 4.614 70 % af A1 2. Børnehave 4.782 3.347 70 % af A2 § 26 tilskud for børn i alderen 0-2 år 3.922 85 % af B1 § 26 tilskud for børn i alderen 3-6 år 2.845 85 % af B2 For en familie med et barn på 4 år i børnehave, og et barn på 2 år i en § 26 ordning, vil søskendetilskuddet blive udløst på det 4 årige barn i børnehave, da 3.347 kr. er mindre end 3.922 kr.
Bilag 2
Bilag 2 Del. 1. Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. I medfør af § 12, § 15, § 15a og § 18 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes: Kapitel 1 Tilskud til brug for dagtilbud efter lov om social service §§ 9-11 og forældrenes egenbetaling § 1. Kommunens tilskud til brug for dagtilbud fastsættes til 70 pct. og forældrenes egenbetaling til 30 pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen. Stk. 2. Tilskud og egenbetalingen efter stk. 1 kan fastsættes således, at de varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende pågældende aldersgruppe. § 2. Kommunen kan hæve tilskuddet til brug for dagtilbud efter lov om social service §§ 9 og 10, for at tilstræbe en udligning mellem forældrenes egenbetaling i forhold til dagtilbuddene i kommunen. § 3. For ophold i dagtilbud efter §§ 9 og 10 i lov om social service fastsættes tilskuddet og egenbetalingen af kommunen for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Kommunen kan dog allerede ved fastlæggelsen af tilskud og egenbetaling for et nyt regnskabsår beslutte ændringer i tilskud og egenbetaling i løbet af året. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Stk. 2. Ved fastsættelse af tilskud og egenbetalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver. § 4. Kommunen kan til puljeordninger efter lov om social service § 11 fastsætte et tilskud pr. barn. For ophold i puljeordninger kan egenbetalingen ikke overstige 30 pct. af bruttodriftsudgifterne i den enkelte ordning fastsat på grundlag af ordningens budget, jf. dog § 26, stk. 2. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af bruttodriftsudgifterne pr. plads ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver. § 5. Når et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud hæves tilskuddet med et beløb, der svarer til 50 pct. af egenbetalingen efter kapitel 1, 2 og 5. Ved optagelse i en halvtidsplads eller derunder fastsættes tilskuddet til 100 pct. af bruttodriftsudgifterne. Kapitel 2 Nedsættelse af tilskud og særlig forhøjet egenbetaling i kommuner med pasningsgaranti efter lov om social service § 15 a Del. 2. § 6. Kommuner, som har pasningsgaranti efter bestemmelserne i § 7, kan nedsætte tilskuddet til brug for dagtilbud og dermed forhøje egenbetalingen ud over det, kommunen fastsætter efter kapitel 1. Stk. 2. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes på samme grundlag som tilskuddet efter kapitel 1 og kan af de budgetterede bruttodriftsudgifter højst udgøre 3 pct. Stk. 3. Kommunen afgør, om nedsættelsen af tilskuddet skal omfatte alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper, jf. §§ 1 og 4. Nedsættelsen af tilskuddet kan alene ske indtil barnets skolestart. Stk. 4. Tilskuddet kan ikke nedsættes i forhold til forældre, der efter kapitel 5 har fået bevilget fuld eller delvis friplads. § 7. Nedsættelse af tilskuddet til brug for dagtilbud kan besluttes af kommuner, som giver garanti for optagelse i et dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service af alle børn i alderen over 26 uger, og indtil barnet begynder i børnehaveklasse eller første klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse. Stk. 2. Kommunen fastsætter en ansøgningsfrist for forældre, som søger et barn optaget i dagtilbud i direkte forlængelse af barselorlov, jf. § 7, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov. For at opfylde pasningsgarantien for forældre, der søger om plads inden for den fastsatte frist, skal kommunen kunne tilbyde en plads fra barnet er 30 uger, såfremt forældrene ønsker det, uanset om forældrene afholder barsel. Stk. 3. Hvis forældre overskrider ansøgningsfristen efter stk. 2, kan kommunen forlænge perioden, inden for hvilken kommunen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen. Barnet skal dog være sikret en plads senest 3 måneder efter afholdelse af barselorlov, såfremt forældrene har søgt under barselsperioden. Stk. 4. I andre situationer end efter stk. 2 og 3, herunder afholdelse af udskudt barselorlov efter § 7, stk. 3-5, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov, skal barnet være sikret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet. Stk. 5. Kommunen giver forældrene skriftlig meddelelse om, hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i dagtilbud efter stk. 2-4 (garantidatoen). Stk. 6. Pasningsgarantien er ikke opfyldt, hvis kommunen mod forældrenes ønske anviser plads i et åbent pædagogisk tilbud, en legestue eller andet, som ikke udgør et egentligt dagtilbud. Del. 3. § 8. Kommunen har pligt til at ophøre med eller undlade at nedsætte tilskuddet, hvis pasningsgarantien ikke kan opfyldes. Pasningsgarantien er brudt, hvis et barn ikke kan anvises plads fra garantidatoen, jf. § 7, stk. 5. Stk. 2. Nedsættelsen af tilskuddet skal ophøre med virkning fra den 1. i måneden efter brud på pasningsgarantien. Hvis kommunen herefter fortsat har nedsat tilskuddet, skal kommunen til forældrene tilbagebetale det beløb, som tilskuddet uretmæssigt har været nedsat med i perioden, og hvor det har medført en højere egenbetaling. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan kommunen i helt ekstraordinære og enkeltstående tilfælde trods brud på pasningsgarantien fortsætte med nedsat tilskud. Kommunen skal dog inden for en måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise en plads til det eller de børn, der ikke fik tilbud om plads fra garantidatoen. Kapitel 3 Ret til tilskud over kommunegrænser, kommuners mulighed for lukning af ventelister i forhold til borgere fra andre kommuner og tilskud til brug for dagtilbud i andre kommuner § 9. Forældrene har ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service i en anden kommune end opholdskommunen. Alle børn har ret til at blive opskrevet på venteliste til dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, jf. dog stk. 2 og 3. Alle børn har ret til at blive optaget i et dagtilbud i anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen. Optagelse og opskrivning sker efter udførerkommunens retningslinjer for dette. Udførerkommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud. Stk. 2. Kommuner uden pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service kan beslutte at lukke for ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte dagtilbud. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning. Del. 4. Stk. 3. Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service kan beslutte at lukke for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner efter stk. 2, eller hvis kommunen kan påvise, at den ikke vil kunne opretholde en pasningsgaranti inden for de efterfølgende tre måneder på grund af udefrakommende børn. Kommunen skal kunne påvise, at det vil kræve en udvidelse af kapaciteten, eller at ventetiden vil blive forøget så meget, at kommunen ikke kan leve op til reglerne for pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud eller i forhold til aldersgrupper. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning. Stk. 4. Beslutningen truffet efter stk. 2 eller 3 bevarer sin gyldighed i 3 måneder efter ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder skal kommunen træffe en ny beslutning, såfremt ventelisten fortsat skal være lukket. Stk. 5. Kommunen skal ved beslutning om at lukke for venteliste og ved forlængelse af beslutningen offentliggøre dette lokalt og elektronisk indberette det til Styrelsen for Social Service under Socialministeriet. Beslutningen har virkning, når kommunen har indberettet. § 10. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fastsættes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til 70 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter, jf. § 3, stk. 2, pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. I de tilfælde hvor dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet 70 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Stk. 2. Såfremt opholdskommunen har pasningsgaranti efter kapitel 2 kan tilskuddet nedsættes til min. 67 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Hvis dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet opholdskommunens tilskudsprocent af bruttodriftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Stk. 3. Såfremt et barn har ophold i et dagtilbud af behandlingsmæssige grunde efter § 5 fastsættes opholdskommunens tilskud til samme procent som efter § 5 og kap. 6 af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Hvis dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet opholdskommunens tilskudsprocent af bruttodriftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Del. 5. Stk. 4. Ved brug af dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen betaler forældrene forskellen mellem opholdskommunens samlede tilskud (inkl. ekstra tilskud til forældrene, fripladstilskud og søskendetilskud) og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Stk. 5. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere forældrenes egenbetaling eller begge dele. Stk. 6. Det samlede tilskud kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne, som tilskuddet ydes i forhold til efter stk. 1-3. Dog kan et tilskud efter stk. 5, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller udgifter til børn med særlige behov, ydes, selvom det betyder, at det samlede tilskud og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter stk. 1-3. Opholdskommunen betaler det samlede tilskud inkl. ekstra tilskud, fripladstilskud og søskendetilskud direkte til udførerkommunen. Stk. 7. Såfremt en familie, der ønsker et dagtilbud tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverien für Nordschleswig, ikke har et sådant i opholdskommunen, kan familien ønske det i en anden kommune. Familien betaler i dette tilfælde for opholdet i dagtilbuddet i den anden kommune efter bestemmelserne i kapitel 1 og 2 om brug af dagtilbud i opholdskommune. Opholdskommunen afholder således eventuel merudgift i forhold til udførerkommune. § 11. Et barn, der har en plads i et dagtilbud, og hvor forældrene, eller den forælder barnet bor hos, flytter til en ny opholdskommune, har ret til at bevare sin plads i dagtilbuddet. Forældrenes nye opholdskommune skal yde tilskud efter § 10, således at der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet. Kapitel 4 Tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne efter lov om social service § 16 § 12. Kommunen yder 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud i tilfælde, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget i dagtilbuddet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Stk. 2. Såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, gives tilskuddet til opholdet efter samme regler som til ophold i dagtilbud efter § 7 i lov om social service. Tilskuddet skal dog som minimum udgøre, hvad der svarer til det gennemsnitlige tilskud til opholdskommunens dagtilbud for samme aldersgruppe. Del. 6. Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om hel eller delvis friplads, jf. § 13. Kapitel 5 Fripladstilskud ved brug af dagtilbud (økonomisk eller socialpædagogisk friplads) § 13. Kommunen træffer afgørelse, om at tilskuddet efter kapitel 1-3 til brug for dagtilbud i opholdskommunen eller over kommunegrænsen hæves med et fripladstilskud, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb. Fripladstilskud beregnes før eventuelt søskendetilskud: Indtægt Fripladstilskud i pct. af bruttodriftsudgifterne* pr. plads Til og med 124.900 kr. Tilskuddet udgør 30 procent 124.901 kr. til 127.663 kr. Tilskuddet udgør 28,5 procent 127.664 kr. til 387.400 kr. Inden for dette interval reduceres fripladstilskuddet med 0,3 procent point for hver 2.763 kr.’s indtægtsstigning Over 387.400 kr. Intet fripladstilskud * For ophold i dagtilbud inden for kommunen beregnes bruttodriftsudgifterne efter kapitel 1 og 2. I forhold til ophold i dagtilbud over kommunegrænsen tages fripladstilskudsprocenten af bruttodriftsudgifterne, som beregnet efter kap. 3. Er der mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første. Stk. 2. Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ydes fripladstilskud efter stk. 1, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om at forhøje tilskuddet efter kap. 1, 2 og 3, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet. § 14. Den aktuelle indtægt består af 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag og 2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt. Stk. 3. Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1 og 2, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten. Del. 7. § 15. Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et samlivsforhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor et barn af ikke-samlevende forældre lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, uanset om der er fælles forældremyndighed. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen. § 16. Ved nyoptagelse i et dagtilbud får et fripladstilskud virkning fra optagelsestidspunktet i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 13. Stk. 2. I andre situationer end i stk. 1 og hvis forældrene aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i dagtilbuddet, får et fripladstilskud virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om fripladstilskud til kommunen. Stk. 3. Kommunen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag fripladstilskuddet er tildelt, samt om reglerne i § 17. § 17. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til fripladstilskud. Stk. 2. En indtægtsfremgang på eller under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af fripladstilskuddet. Ved en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan fripladstilskuddet reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig. § 18. Det påhviler lederen af et dagtilbud at give forældrene vejledning om mulighederne for et fripladstilskud. En meddelelse om reglerne herfor skal opslås i dagtilbuddet og efter anmodning udleveres til forældrene. Kapitel 6 Søskendetilskud ved flere søskende i dagtilbud m.v. (søskenderabat) § 19. Kommunen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud efter § 9-11 i lov om social service, i privat pasning med tilskud efter § 26 i lov om social service og i skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen og § 26, stk. 4. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskuddet ydes i forhold til de billigste pladser og lægges oveni tilskuddet efter § 26 i lov om social service og kap. 1-3 og 5. Stk. 2. Den/de billigste plads(er) findes ved sammenligning af opholdskommunens nettodriftsudgifter efter servicelovens § 26 og kap. 1, 2 og 3. Del. 8. Stk. 3. Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en dagtilbudsplads i kommunen fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af egenbetalingen, som beregnet efter kapitel 1, 2 og 5. Stk. 4. Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en plads i en privat pasningsordning med tilskud efter § 26 i lov om social service fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 85 pct. af søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud. Stk. 5. Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en dagtilbudsplads i en anden kommune fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af differencen mellem tilskuddet efter kapitel 3 og 5 og bruttodriftsudgifterne beregnet efter § 10, stk. 1-3. Stk. 6. Tilskuddet efter kap. 3 og søskendetilskuddet efter stk. 5 overføres direkte til udførerkommunen. Søskendetilskuddet skal modregnes i egenbetalingen. Søskendetilskuddet efter stk. 4 vil medføre et samlet forhøjet tilskud, der udbetales til forældrene. Det forhøjede tilskud skal anvendes til ordningen. Stk. 7. Kommunen kan beslutte, at søskendetilskuddet er højere end beskrevet i stk. 3-5. Søskendetilskuddet samt øvrige tilskud til dagtilbud kan dog tilsammen højst udgøre, hvad der svarer til bruttodriftsudgifterne pr. plads efter kapitel 1, 2 og 3. Søskendetilskuddet efter stk. 4 kan højst udgøre, hvad der svarer til søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud. Stk. 8. Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret. § 20. Kommunen kan beslutte at yde søskendetilskud til børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter lov om social service § 19. Kapitel 7 Opkrævning af egenbetaling, satsregulering m.v. § 21. Egenbetalingen for ophold i et dagtilbud i opholdskommunen opkræves af opholdskommunen. Kommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet om, at dette kan modtage egenbetalingen på kommunens vegne. Stk. 2. Egenbetalingen for ophold i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, opkræves af udførerkommunen. Udførerkommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet eller opholdskommunen, om at de kan modtage egenbetalingen på udførerkommunens vegne. § 22. Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest en måned før en ny ændring af egenbetalingen, jf. § 3. § 23. Egenbetalingen for ophold i dagtilbud reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter. Del. 9. § 24. Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 13, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2005. Stk. 2. Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Tilskuddet fastsættes til 28,5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter falder fripladstilskuddet med 0,3 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet. Kapitel 8 Klageadgang § 25. Kommunens afgørelser efter § 5, § 10, stk. 3, kap. 5 samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskendetilskud, jf. kapitel 6, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Amtskommunens afgørelser efter § 12, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser § 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. For aftaler om tilskud til puljeordninger, jf. lov om social service § 11, indgået før den 24. december 1993 gælder det, at egenbetalingen efter kapitel 1 ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale dagtilbud, jf. lov om social service § 144. Tilskuddet kan endvidere nedsættes på grund af pasningsgaranti efter kapitel 2. Stk. 3. For forældre, som er omfattet af mellemkommunale aftaler om brug af dagtilbud i andre kommuner, der er indgået inden 1. januar 2004, gælder de hidtidige bestemmelser i § 15 i lov om social service, hvor forældrene betaler efter satserne i opholdskommunen, og hvor opholdskommunen afholder mer-/mindreudgifter i forhold til udførerkommune, indtil de konkrete aftalers udløb. Del. 10. Stk. 4. For kommuner, der giver hel eller delvis friplads ved brug af plads i en skolefritidsordning efter lov om Folkeskolen, kan de hidtidige beregningsregler for friplads anvendes, jf. nedenstående tabel. Indtægt Betaling i pct. af fuld takst Til og med 124.900 kr. Betalingen udgør 0 pct. 124.901 kr. til 127.663 kr. Betalingen udgør 5 pct. 127.664 kr. til 387.400 kr. Betalingen forhøjes med 1. pct. for hver 2.763 kr.´s indtægtsstigning Over 387.400 kr. Betalingen udgør 100 pct. For regulering af indtægtsgrænserne i forbindelse med fripladstilskud jf. § 24. I forhold til fripladstilskud til skolefritidsordningerne fastholdes den hidtidige formulering af 2. og 3. pkt. i § 24, stk. 2: Forældrebetalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet. Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn ophæves. Socialministeriet, den 6. november 2003 Henriette Kjær Kirsten á Rogvi
Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. I medfør af § 12, § 15, § 15a og § 18 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes: Kapitel 1 Tilskud til brug for dagtilbud efter lov om social service §§ 9-11 og forældrenes egenbetaling § 1. Kommunens tilskud til brug for dagtilbud fastsættes til 70 pct. og forældrenes egenbetaling til 30 pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen. Stk. 2. Tilskud og egenbetalingen efter stk. 1 kan fastsættes således, at de varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende pågældende aldersgruppe. § 2. Kommunen kan hæve tilskuddet til brug for dagtilbud efter lov om social service §§ 9 og 10, for at tilstræbe en udligning mellem forældrenes egenbetaling i forhold til dagtilbuddene i kommunen. § 3. For ophold i dagtilbud efter §§ 9 og 10 i lov om social service fastsættes tilskuddet og egenbetalingen af kommunen for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Kommunen kan dog allerede ved fastlæggelsen af tilskud og egenbetaling for et nyt regnskabsår beslutte ændringer i tilskud og egenbetaling i løbet af året. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Stk. 2. Ved fastsættelse af tilskud og egenbetalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver. § 4. Kommunen kan til puljeordninger efter lov om social service § 11 fastsætte et tilskud pr. barn. For ophold i puljeordninger kan egenbetalingen ikke overstige 30 pct. af bruttodriftsudgifterne i den enkelte ordning fastsat på grundlag af ordningens budget, jf. dog § 26, stk. 2. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af bruttodriftsudgifterne pr. plads ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver. § 5. Når et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud hæves tilskuddet med et beløb, der svarer til 50 pct. af egenbetalingen efter kapitel 1, 2 og 5. Ved optagelse i en halvtidsplads eller derunder fastsættes tilskuddet til 100 pct. af bruttodriftsudgifterne. Kapitel 2 Nedsættelse af tilskud og særlig forhøjet egenbetaling i kommuner med pasningsgaranti efter lov om social service § 15 a
§ 6. Kommuner, som har pasningsgaranti efter bestemmelserne i § 7, kan nedsætte tilskuddet til brug for dagtilbud og dermed forhøje egenbetalingen ud over det, kommunen fastsætter efter kapitel 1. Stk. 2. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes på samme grundlag som tilskuddet efter kapitel 1 og kan af de budgetterede bruttodriftsudgifter højst udgøre 3 pct. Stk. 3. Kommunen afgør, om nedsættelsen af tilskuddet skal omfatte alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper, jf. §§ 1 og 4. Nedsættelsen af tilskuddet kan alene ske indtil barnets skolestart. Stk. 4. Tilskuddet kan ikke nedsættes i forhold til forældre, der efter kapitel 5 har fået bevilget fuld eller delvis friplads. § 7. Nedsættelse af tilskuddet til brug for dagtilbud kan besluttes af kommuner, som giver garanti for optagelse i et dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service af alle børn i alderen over 26 uger, og indtil barnet begynder i børnehaveklasse eller første klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse. Stk. 2. Kommunen fastsætter en ansøgningsfrist for forældre, som søger et barn optaget i dagtilbud i direkte forlængelse af barselorlov, jf. § 7, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov. For at opfylde pasningsgarantien for forældre, der søger om plads inden for den fastsatte frist, skal kommunen kunne tilbyde en plads fra barnet er 30 uger, såfremt forældrene ønsker det, uanset om forældrene afholder barsel. Stk. 3. Hvis forældre overskrider ansøgningsfristen efter stk. 2, kan kommunen forlænge perioden, inden for hvilken kommunen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen. Barnet skal dog være sikret en plads senest 3 måneder efter afholdelse af barselorlov, såfremt forældrene har søgt under barselsperioden. Stk. 4. I andre situationer end efter stk. 2 og 3, herunder afholdelse af udskudt barselorlov efter § 7, stk. 3-5, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov, skal barnet være sikret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet. Stk. 5. Kommunen giver forældrene skriftlig meddelelse om, hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i dagtilbud efter stk. 2-4 (garantidatoen). Stk. 6. Pasningsgarantien er ikke opfyldt, hvis kommunen mod forældrenes ønske anviser plads i et åbent pædagogisk tilbud, en legestue eller andet, som ikke udgør et egentligt dagtilbud.
§ 8. Kommunen har pligt til at ophøre med eller undlade at nedsætte tilskuddet, hvis pasningsgarantien ikke kan opfyldes. Pasningsgarantien er brudt, hvis et barn ikke kan anvises plads fra garantidatoen, jf. § 7, stk. 5. Stk. 2. Nedsættelsen af tilskuddet skal ophøre med virkning fra den 1. i måneden efter brud på pasningsgarantien. Hvis kommunen herefter fortsat har nedsat tilskuddet, skal kommunen til forældrene tilbagebetale det beløb, som tilskuddet uretmæssigt har været nedsat med i perioden, og hvor det har medført en højere egenbetaling. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan kommunen i helt ekstraordinære og enkeltstående tilfælde trods brud på pasningsgarantien fortsætte med nedsat tilskud. Kommunen skal dog inden for en måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise en plads til det eller de børn, der ikke fik tilbud om plads fra garantidatoen. Kapitel 3 Ret til tilskud over kommunegrænser, kommuners mulighed for lukning af ventelister i forhold til borgere fra andre kommuner og tilskud til brug for dagtilbud i andre kommuner § 9. Forældrene har ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service i en anden kommune end opholdskommunen. Alle børn har ret til at blive opskrevet på venteliste til dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, jf. dog stk. 2 og 3. Alle børn har ret til at blive optaget i et dagtilbud i anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen. Optagelse og opskrivning sker efter udførerkommunens retningslinjer for dette. Udførerkommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud. Stk. 2. Kommuner uden pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service kan beslutte at lukke for ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte dagtilbud. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning.
Stk. 3. Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service kan beslutte at lukke for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner efter stk. 2, eller hvis kommunen kan påvise, at den ikke vil kunne opretholde en pasningsgaranti inden for de efterfølgende tre måneder på grund af udefrakommende børn. Kommunen skal kunne påvise, at det vil kræve en udvidelse af kapaciteten, eller at ventetiden vil blive forøget så meget, at kommunen ikke kan leve op til reglerne for pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud eller i forhold til aldersgrupper. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning. Stk. 4. Beslutningen truffet efter stk. 2 eller 3 bevarer sin gyldighed i 3 måneder efter ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder skal kommunen træffe en ny beslutning, såfremt ventelisten fortsat skal være lukket. Stk. 5. Kommunen skal ved beslutning om at lukke for venteliste og ved forlængelse af beslutningen offentliggøre dette lokalt og elektronisk indberette det til Styrelsen for Social Service under Socialministeriet. Beslutningen har virkning, når kommunen har indberettet. § 10. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fastsættes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til 70 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter, jf. § 3, stk. 2, pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. I de tilfælde hvor dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet 70 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Stk. 2. Såfremt opholdskommunen har pasningsgaranti efter kapitel 2 kan tilskuddet nedsættes til min. 67 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Hvis dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet opholdskommunens tilskudsprocent af bruttodriftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Stk. 3. Såfremt et barn har ophold i et dagtilbud af behandlingsmæssige grunde efter § 5 fastsættes opholdskommunens tilskud til samme procent som efter § 5 og kap. 6 af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Hvis dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet opholdskommunens tilskudsprocent af bruttodriftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.
Stk. 4. Ved brug af dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen betaler forældrene forskellen mellem opholdskommunens samlede tilskud (inkl. ekstra tilskud til forældrene, fripladstilskud og søskendetilskud) og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Stk. 5. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere forældrenes egenbetaling eller begge dele. Stk. 6. Det samlede tilskud kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne, som tilskuddet ydes i forhold til efter stk. 1-3. Dog kan et tilskud efter stk. 5, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller udgifter til børn med særlige behov, ydes, selvom det betyder, at det samlede tilskud og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter stk. 1-3. Opholdskommunen betaler det samlede tilskud inkl. ekstra tilskud, fripladstilskud og søskendetilskud direkte til udførerkommunen. Stk. 7. Såfremt en familie, der ønsker et dagtilbud tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverien für Nordschleswig, ikke har et sådant i opholdskommunen, kan familien ønske det i en anden kommune. Familien betaler i dette tilfælde for opholdet i dagtilbuddet i den anden kommune efter bestemmelserne i kapitel 1 og 2 om brug af dagtilbud i opholdskommune. Opholdskommunen afholder således eventuel merudgift i forhold til udførerkommune. § 11. Et barn, der har en plads i et dagtilbud, og hvor forældrene, eller den forælder barnet bor hos, flytter til en ny opholdskommune, har ret til at bevare sin plads i dagtilbuddet. Forældrenes nye opholdskommune skal yde tilskud efter § 10, således at der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet. Kapitel 4 Tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne efter lov om social service § 16 § 12. Kommunen yder 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud i tilfælde, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget i dagtilbuddet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Stk. 2. Såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, gives tilskuddet til opholdet efter samme regler som til ophold i dagtilbud efter § 7 i lov om social service. Tilskuddet skal dog som minimum udgøre, hvad der svarer til det gennemsnitlige tilskud til opholdskommunens dagtilbud for samme aldersgruppe.
Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om hel eller delvis friplads, jf. § 13. Kapitel 5 Fripladstilskud ved brug af dagtilbud (økonomisk eller socialpædagogisk friplads) § 13. Kommunen træffer afgørelse, om at tilskuddet efter kapitel 1-3 til brug for dagtilbud i opholdskommunen eller over kommunegrænsen hæves med et fripladstilskud, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb. Fripladstilskud beregnes før eventuelt søskendetilskud: Indtægt Fripladstilskud i pct. af bruttodriftsudgifterne* pr. plads Til og med 124.900 kr. Tilskuddet udgør 30 procent 124.901 kr. til 127.663 kr. Tilskuddet udgør 28,5 procent 127.664 kr. til 387.400 kr. Inden for dette interval reduceres fripladstilskuddet med 0,3 procent point for hver 2.763 kr.’s indtægtsstigning Over 387.400 kr. Intet fripladstilskud * For ophold i dagtilbud inden for kommunen beregnes bruttodriftsudgifterne efter kapitel 1 og 2. I forhold til ophold i dagtilbud over kommunegrænsen tages fripladstilskudsprocenten af bruttodriftsudgifterne, som beregnet efter kap. 3. Er der mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første. Stk. 2. Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ydes fripladstilskud efter stk. 1, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om at forhøje tilskuddet efter kap. 1, 2 og 3, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet. § 14. Den aktuelle indtægt består af 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag og 2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt. Stk. 3. Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1 og 2, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.
§ 15. Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et samlivsforhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor et barn af ikke-samlevende forældre lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, uanset om der er fælles forældremyndighed. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen. § 16. Ved nyoptagelse i et dagtilbud får et fripladstilskud virkning fra optagelsestidspunktet i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 13. Stk. 2. I andre situationer end i stk. 1 og hvis forældrene aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i dagtilbuddet, får et fripladstilskud virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om fripladstilskud til kommunen. Stk. 3. Kommunen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag fripladstilskuddet er tildelt, samt om reglerne i § 17. § 17. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til fripladstilskud. Stk. 2. En indtægtsfremgang på eller under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af fripladstilskuddet. Ved en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan fripladstilskuddet reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig. § 18. Det påhviler lederen af et dagtilbud at give forældrene vejledning om mulighederne for et fripladstilskud. En meddelelse om reglerne herfor skal opslås i dagtilbuddet og efter anmodning udleveres til forældrene. Kapitel 6 Søskendetilskud ved flere søskende i dagtilbud m.v. (søskenderabat) § 19. Kommunen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud efter § 9-11 i lov om social service, i privat pasning med tilskud efter § 26 i lov om social service og i skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen og § 26, stk. 4. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskuddet ydes i forhold til de billigste pladser og lægges oveni tilskuddet efter § 26 i lov om social service og kap. 1-3 og 5. Stk. 2. Den/de billigste plads(er) findes ved sammenligning af opholdskommunens nettodriftsudgifter efter servicelovens § 26 og kap. 1, 2 og 3.
Stk. 3. Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en dagtilbudsplads i kommunen fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af egenbetalingen, som beregnet efter kapitel 1, 2 og 5. Stk. 4. Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en plads i en privat pasningsordning med tilskud efter § 26 i lov om social service fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 85 pct. af søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud. Stk. 5. Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en dagtilbudsplads i en anden kommune fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af differencen mellem tilskuddet efter kapitel 3 og 5 og bruttodriftsudgifterne beregnet efter § 10, stk. 1-3. Stk. 6. Tilskuddet efter kap. 3 og søskendetilskuddet efter stk. 5 overføres direkte til udførerkommunen. Søskendetilskuddet skal modregnes i egenbetalingen. Søskendetilskuddet efter stk. 4 vil medføre et samlet forhøjet tilskud, der udbetales til forældrene. Det forhøjede tilskud skal anvendes til ordningen. Stk. 7. Kommunen kan beslutte, at søskendetilskuddet er højere end beskrevet i stk. 3-5. Søskendetilskuddet samt øvrige tilskud til dagtilbud kan dog tilsammen højst udgøre, hvad der svarer til bruttodriftsudgifterne pr. plads efter kapitel 1, 2 og 3. Søskendetilskuddet efter stk. 4 kan højst udgøre, hvad der svarer til søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud. Stk. 8. Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret. § 20. Kommunen kan beslutte at yde søskendetilskud til børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter lov om social service § 19. Kapitel 7 Opkrævning af egenbetaling, satsregulering m.v. § 21. Egenbetalingen for ophold i et dagtilbud i opholdskommunen opkræves af opholdskommunen. Kommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet om, at dette kan modtage egenbetalingen på kommunens vegne. Stk. 2. Egenbetalingen for ophold i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, opkræves af udførerkommunen. Udførerkommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet eller opholdskommunen, om at de kan modtage egenbetalingen på udførerkommunens vegne. § 22. Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest en måned før en ny ændring af egenbetalingen, jf. § 3. § 23. Egenbetalingen for ophold i dagtilbud reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.
§ 24. Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 13, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2005. Stk. 2. Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Tilskuddet fastsættes til 28,5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter falder fripladstilskuddet med 0,3 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet. Kapitel 8 Klageadgang § 25. Kommunens afgørelser efter § 5, § 10, stk. 3, kap. 5 samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskendetilskud, jf. kapitel 6, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Amtskommunens afgørelser efter § 12, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser § 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. For aftaler om tilskud til puljeordninger, jf. lov om social service § 11, indgået før den 24. december 1993 gælder det, at egenbetalingen efter kapitel 1 ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale dagtilbud, jf. lov om social service § 144. Tilskuddet kan endvidere nedsættes på grund af pasningsgaranti efter kapitel 2. Stk. 3. For forældre, som er omfattet af mellemkommunale aftaler om brug af dagtilbud i andre kommuner, der er indgået inden 1. januar 2004, gælder de hidtidige bestemmelser i § 15 i lov om social service, hvor forældrene betaler efter satserne i opholdskommunen, og hvor opholdskommunen afholder mer-/mindreudgifter i forhold til udførerkommune, indtil de konkrete aftalers udløb.
Stk. 4. For kommuner, der giver hel eller delvis friplads ved brug af plads i en skolefritidsordning efter lov om Folkeskolen, kan de hidtidige beregningsregler for friplads anvendes, jf. nedenstående tabel. Indtægt Betaling i pct. af fuld takst Til og med 124.900 kr. Betalingen udgør 0 pct. 124.901 kr. til 127.663 kr. Betalingen udgør 5 pct. 127.664 kr. til 387.400 kr. Betalingen forhøjes med 1. pct. for hver 2.763 kr.´s indtægtsstigning Over 387.400 kr. Betalingen udgør 100 pct. For regulering af indtægtsgrænserne i forbindelse med fripladstilskud jf. § 24. I forhold til fripladstilskud til skolefritidsordningerne fastholdes den hidtidige formulering af 2. og 3. pkt. i § 24, stk. 2: Forældrebetalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet. Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn ophæves. Socialministeriet, den 6. november 2003 Henriette Kjær Kirsten á Rogvi
Bilag 3
Bilag 3 Del. 1. Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge I medfør af § 22, stk. 2, § 25, og § 118, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes: Kapitel 1 Tilskud til brug for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter lov om social service § 19 og forældrenes kontingent § 1. Kommunens tilskud til brug for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud fastsættes til mindst 80 pct. og forældrenes kontingent til højst 20 pct. af driftsudgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af tilbud af samme type i kommunen. For private klubordninger, jf. lov om social service § 20, 2. pkt., beregnes kontingentet dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. dog § 16, stk. 2. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Stk. 2. Kommunen fastsætter kontingentet på grundlag af tilbuddenes budgetter. Ved fastsættelse af kontingentet ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Der ses desuden bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger, jf. lov om social service §§ 5 og 40, med tilknytning til tilbudene. Stk. 3. Kommunen kan beslutte, at den enkelte ud over kontingentet betaler op til halvdelen af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og op til den fulde udgift til forplejning. Beregningen foretages ud fra det enkelte barns eller unges forbrug. § 2. Kommunen kan ved fastsættelse af kontingentet efter § 1, stk. 1, beslutte: 1) at kontingentet varierer med barnets/den unges alder eller klassetrin, og 2) at der ikke skal betales kontingent for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Stk. 2. Kommunen kan beslutte, at det enkelte tilbud selv træffer beslutning om anvendelse af særlige indtægter, der tilgår tilbuddet. Kapitel 2 Betaling for ophold i særlige klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter lov om social service § 23 § 3. Ophold i et særligt klubtilbud er vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne deltager i klubtilbudet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige årsager. Del. 2. Stk. 2. Såfremt optagelsen i særligt klubtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, betales for opholdet efter samme regler som for deltagelse i klubtilbud m.v. efter § 19 i lov om social service. Kontingentet kan dog maksimalt udgøre, hvad der svarer til den gennemsnitlige betaling i opholdskommunens almindelige klubtilbud m.v. for samme aldersgruppe. Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen, jf. § 5. Kapitel 3 Søskenderabat § 4. Kommunen kan beslutte at yde søskenderabat på kontingentet, jf. § 1, stk. 1, til børn og unge optaget i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter reglerne i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. ??? af 6. november 2003 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. Kapitel 4 Hel eller delvis fritagelse for egenbetaling (økonomisk eller socialpædagogisk friplads) § 5. Kommunen træffer afgørelse om hel eller delvis fritagelse for egenbetaling efter kapitel 1-3, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb. Friplads beregnes før eventuel søskenderabat: Indtægt Egenbetaling i pct. af driftsudgifterne pr. plads Til og med 124.900 kr. 0 124.901 kr. til 127.663 kr. 5 127.664 kr. til 387.400 kr. Egenbetalingen forhøjes med 1 pct. for hver 2.763 kr.’s indtægtsstigning Over 387.400 kr. 100 procent Er der mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første. Stk. 2. Medfører beregningen efter stk. 1, at der sker fuld fritagelse for betaling af kontingent, skal der ligeledes ske fuld fritagelse for betaling af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, jf. § 1, stk. 3. Delvis fritagelse for betaling af kontingent medfører, at der opkræves 50 pct. af betalingen for udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, som fastsat af kommunen efter § 1, stk. 3. Stk. 3. Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ydes forhøjet tilskud efter stk. 1, men hvor ophold i tilbuddet må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om at forhøje tilskuddet, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet. § 6. Den aktuelle indtægt består af 1) personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb og Del. 3. 2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt. Stk. 3. Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk.1, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten. § 7. Bor barnet eller den unge sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet eller den unge kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor et barn af ikke-samlevende forældre lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, uanset om der er fælles forældremyndighed. Barnets eller den unges egne indtægter er uden indflydelse på betalingen. § 8. Ved nyoptagelse får et forhøjet tilskud virkning fra optagelsestidspunktet i klubtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 5. Stk. 2. I andre situationer end i stk. 1 og hvis forældrene aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i klubtilbuddet, får et forhøjet tilskud virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om forhøjet tilskud til kommunen. Stk. 3. Kommunen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag tilskuddet er blevet forhøjet, samt om reglerne i § 9. § 9. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til forhøjet tilskud. Stk. 2. En indtægtsfremgang på eller under 20 pct. giver ikke anledning til en regulering af tilskuddet. Ved en indtægtsfremgang på over 20 pct., kan tilskuddet reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig. § 10. Det påhviler lederen af det enkelte tilbud at give forældrene og barnet eller den unge vejledning om mulighederne for et forhøjet tilskud. Kapitel 5 Opkrævning af kontingent, satsregulering m.v. Del. 4. § 11. Betalingen for ophold i et klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud opkræves af kommunen i den kommune, hvor tilbuddet er beliggende efter det pågældende tilbuds takster. Kommunen kan træffe aftale med tilbuddet om, at dette kan modtage kontingentet på kommunens vegne. § 12. Forældrene og barnet eller den unge skal have meddelelse om betalingens størrelse senest en måned før en ændring af kontingentet. § 13. Kontingentet for ophold i dagtilbud reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter. § 14. Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 5, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2005 Stk. 2. Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Betalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes betalingen med 1 procent for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet. Kapitel 6 Klageadgang § 15. Kommunens afgørelser efter § 5-10 samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskenderabat, såfremt kommunen har besluttet at indføre søskenderabat, jf. kapitel 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Amtskommunens afgørelser efter § 3, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 7 Ikrafttrædelsesbestemmelser § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.januar 2004. Del. 5. Stk. 2. For aftaler om tilskud til private klubordninger for større børn og unge, jf. lov om social service § 20, 2. pkt., indgået før den 24. december 1993 gælder det, at kontingentet ikke kan overstige 20 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale klubtilbud, jf. lov om social service § 144. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1998 om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Socialministeriet, den 6. november 2003 Henriette Kjær Kirsten á Rogvi
Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge I medfør af § 22, stk. 2, § 25, og § 118, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes: Kapitel 1 Tilskud til brug for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter lov om social service § 19 og forældrenes kontingent § 1. Kommunens tilskud til brug for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud fastsættes til mindst 80 pct. og forældrenes kontingent til højst 20 pct. af driftsudgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af tilbud af samme type i kommunen. For private klubordninger, jf. lov om social service § 20, 2. pkt., beregnes kontingentet dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. dog § 16, stk. 2. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Stk. 2. Kommunen fastsætter kontingentet på grundlag af tilbuddenes budgetter. Ved fastsættelse af kontingentet ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Der ses desuden bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger, jf. lov om social service §§ 5 og 40, med tilknytning til tilbudene. Stk. 3. Kommunen kan beslutte, at den enkelte ud over kontingentet betaler op til halvdelen af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og op til den fulde udgift til forplejning. Beregningen foretages ud fra det enkelte barns eller unges forbrug. § 2. Kommunen kan ved fastsættelse af kontingentet efter § 1, stk. 1, beslutte: 1) at kontingentet varierer med barnets/den unges alder eller klassetrin, og 2) at der ikke skal betales kontingent for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Stk. 2. Kommunen kan beslutte, at det enkelte tilbud selv træffer beslutning om anvendelse af særlige indtægter, der tilgår tilbuddet. Kapitel 2 Betaling for ophold i særlige klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter lov om social service § 23 § 3. Ophold i et særligt klubtilbud er vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne deltager i klubtilbudet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige årsager.
Stk. 2. Såfremt optagelsen i særligt klubtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, betales for opholdet efter samme regler som for deltagelse i klubtilbud m.v. efter § 19 i lov om social service. Kontingentet kan dog maksimalt udgøre, hvad der svarer til den gennemsnitlige betaling i opholdskommunens almindelige klubtilbud m.v. for samme aldersgruppe. Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen, jf. § 5. Kapitel 3 Søskenderabat § 4. Kommunen kan beslutte at yde søskenderabat på kontingentet, jf. § 1, stk. 1, til børn og unge optaget i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter reglerne i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. ??? af 6. november 2003 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. Kapitel 4 Hel eller delvis fritagelse for egenbetaling (økonomisk eller socialpædagogisk friplads) § 5. Kommunen træffer afgørelse om hel eller delvis fritagelse for egenbetaling efter kapitel 1-3, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb. Friplads beregnes før eventuel søskenderabat: Indtægt Egenbetaling i pct. af driftsudgifterne pr. plads Til og med 124.900 kr. 0 124.901 kr. til 127.663 kr. 5 127.664 kr. til 387.400 kr. Egenbetalingen forhøjes med 1 pct. for hver 2.763 kr.’s indtægtsstigning Over 387.400 kr. 100 procent Er der mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første. Stk. 2. Medfører beregningen efter stk. 1, at der sker fuld fritagelse for betaling af kontingent, skal der ligeledes ske fuld fritagelse for betaling af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, jf. § 1, stk. 3. Delvis fritagelse for betaling af kontingent medfører, at der opkræves 50 pct. af betalingen for udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, som fastsat af kommunen efter § 1, stk. 3. Stk. 3. Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ydes forhøjet tilskud efter stk. 1, men hvor ophold i tilbuddet må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om at forhøje tilskuddet, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet. § 6. Den aktuelle indtægt består af 1) personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb og
2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt. Stk. 3. Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk.1, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten. § 7. Bor barnet eller den unge sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet eller den unge kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor et barn af ikke-samlevende forældre lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, uanset om der er fælles forældremyndighed. Barnets eller den unges egne indtægter er uden indflydelse på betalingen. § 8. Ved nyoptagelse får et forhøjet tilskud virkning fra optagelsestidspunktet i klubtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 5. Stk. 2. I andre situationer end i stk. 1 og hvis forældrene aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i klubtilbuddet, får et forhøjet tilskud virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om forhøjet tilskud til kommunen. Stk. 3. Kommunen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag tilskuddet er blevet forhøjet, samt om reglerne i § 9. § 9. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til forhøjet tilskud. Stk. 2. En indtægtsfremgang på eller under 20 pct. giver ikke anledning til en regulering af tilskuddet. Ved en indtægtsfremgang på over 20 pct., kan tilskuddet reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig. § 10. Det påhviler lederen af det enkelte tilbud at give forældrene og barnet eller den unge vejledning om mulighederne for et forhøjet tilskud. Kapitel 5 Opkrævning af kontingent, satsregulering m.v.
§ 11. Betalingen for ophold i et klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud opkræves af kommunen i den kommune, hvor tilbuddet er beliggende efter det pågældende tilbuds takster. Kommunen kan træffe aftale med tilbuddet om, at dette kan modtage kontingentet på kommunens vegne. § 12. Forældrene og barnet eller den unge skal have meddelelse om betalingens størrelse senest en måned før en ændring af kontingentet. § 13. Kontingentet for ophold i dagtilbud reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter. § 14. Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 5, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2005 Stk. 2. Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Betalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes betalingen med 1 procent for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet. Kapitel 6 Klageadgang § 15. Kommunens afgørelser efter § 5-10 samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskenderabat, såfremt kommunen har besluttet at indføre søskenderabat, jf. kapitel 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Amtskommunens afgørelser efter § 3, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 7 Ikrafttrædelsesbestemmelser § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.januar 2004.
Stk. 2. For aftaler om tilskud til private klubordninger for større børn og unge, jf. lov om social service § 20, 2. pkt., indgået før den 24. december 1993 gælder det, at kontingentet ikke kan overstige 20 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale klubtilbud, jf. lov om social service § 144. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1998 om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Socialministeriet, den 6. november 2003 Henriette Kjær Kirsten á Rogvi