Gelex

Orientering om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob \nTil samtlige kommuner m.fl.

OphævetVersion 2005-07-06fra 2005-08-23 til 2014-07-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2005/9540@2005-07-06/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Til samtlige kommuner m.fl.

1. Oversigt over løntilskud i fleksjob flyttes fra KL’s hjemmeside til Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside

Kommunernes Landsforening har bedt Arbejdsmarkedsstyrelsen om at overtage den oversigt over løntilskud i fleksjob, som ligger på landsforeningens hjemmeside, og lægge den på styrelsens hjemmeside.

Som følge heraf har styrelsen udarbejdet denne orientering om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob. Orienteringen vil - sammen med den tidligere udsendte vejledning af 9. juni 2002 om bl.a. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed, som der henvises til - kunne findes på styrelsens hjemmeside efter sommerferien.

Som det fremgår af orienteringen, er skemaet over de ydelser, der kan indgå ved beregning af tilskud til arbejdsgiver, ikke udtømmende. Generelt gælder, at det kun er de ydelser, der relaterer sig direkte til den enkeltes løn, og som følger af lov og overenskomst, som kan indgå i beregningen. Endvidere henvises til de afgørelser, som Ankestyrelsen træffer på området.

2. § 71, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik:

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totrediedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Det følger heraf, at det er den mindste overenskomstmæssige timeløn i den generelle overenskomst, der skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet.

Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten, der skal lægges til grund for beregningen. Hvis den lokallønsaftale, der er indgået med en virksomhed, har karakter af en lokaloverenskomst, er det denne overenskomst, der finder anvendelse.

Hvis der ikke efter overenskomsten er fastsat en mindsteløn, skal man anvende den løn, som personer uden forudgående kvalifikationer ansættes til inden for området.

Om der er en mindsteløn inden for et overenskomstområde, og om der er en lokal overenskomst inden for området, må afgøres af overenskomstens parter.

De tillæg, der kan lægges til grund for beregningen af tilskuddet, er de obligatoriske tillæg, der relaterer sig til selve lønnen, og som følger af lov eller overenskomst.

Hvad der gælder i det enkelte tilfælde, afhænger derfor af en nærmere fortolkning af overenskomsten på det aktuelle ansættelsesområde.

Beregningen af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed sker efter samme principper som for lønmodtagere, jf. vedlagte orienteringsskrivelse af 9. juli 2002 til samtlige kommuner m.fl. om bl.a. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed.

Skemaet nedenfor vejleder om, hvad der kan indgå i beregningen af tilskud til arbejdsgiver.

Skemaet er ikke udtømmende, idet overenskomsterne kan indeholde varierende obligatoriske ydelser. Dette kan fx gælde for løn for feriefridage, pension og gruppelivsforsikring. For pension gælder, at hvis pensionsbidraget er fastsat på grundlag af lønnens størrelse, indgår alene det bidrag, der relaterer sig direkte til den tilskudsberettigede løn, i beregningsgrundlaget.

Oversigt over løntilskud i fleksjob

Ydelser (fleksjob - fuldtid) Indgår ved beregning af tilskuddet

Løn

- grundløn Ja

- anciennitetstillæg Nej

- funktionsløn Ja*

- kvalifikationsløn Nej

- fast påregnelige tillæg, fx arbejdstids- og ulempetillæg Ja

- søgnehelligdagsbetaling Ja**

- løn under ferie Ja

- løn under sygdom og barsel Ja

Feriepenge (12½ % af tilskudsgrundlag + 1½ pct. i særlig feriegodtgørelse) Ja***

ATP og andre arbejdsgiverbidrag

- arbejdsgivers ATP-bidrag Ja

- arbejdsgiverbetaling til pension Ja

- gruppelivsforsikring Ja

- 1. og 2. ledighedsdag Ja

- AER + SKP (skolepraktik) Ja

- DA/LO uddannelsesfond Nej

- indbetaling til AKUT fond Ja

- ansvarsforsikring Nej

- BST-kontingent Nej

- arbejdsskadeforsikring inkl. bidrag til AES Ja

- lovpligtig arbejdsmiljøafgift Nej

- arbejdsmiljøomkostninger i øvrigt Nej

- lønsumsafgift Nej

* Et funktionstillæg indgår i beregningen, hvis der er tale om en særlig funktion/stilling, som den pågældende udøver, og funktionstillægget efter overenskomsten er en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området. Har tillægget karakter af anciennitetstillæg, kan der ikke ydes tilskud.

Hvis det er aftalt i overenskomsten.

* Hvis der ikke ydes løn under ferie. Såfremt det følger af overenskomsten, at der skal ydes et højere beløb i feriepenge og feriegodtgørelse, er det det beløb, der skal lægges til grund for beregningen af tilskud.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 6. juli 2005 Kim Svendsen-Tune

Versioner

  1. 2005-07-06, til 2014-07-03