Vejledning om vielse nr. 3: Aldersdispensation\n(Denne vejledning er en del af en serie af vejledninger, som Familiestyrelsen har udarbejdet om vielser. Vejledningerne revideres løbende og offentliggøres i Retsinformation (www.retsinfo.dk); vejledningerne ligger samlet på www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab/Vielse)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2006/10105@2006-12-21/da
Indhold
(Denne vejledning er en del af en serie af vejledninger, som Familiestyrelsen har udarbejdet om vielser. Vejledningerne revideres løbende og offentliggøres i Retsinformation ( www. retsinfo.dk); vejledningerne ligger samlet på www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab/Vielse)
Indhold
1. Alderskravet ved indgåelse af ægteskab
2. Praksis vedrørende aldersdispensation
2.1. Den ene part er fyldt 18 år, mens den anden part er under 18 år
2.1.1. Den ene part er under 15 år
2.1.2. Den ene part er fyldt 15 år, og parret har eller venter barn
2.1.3. Den ene part er fyldt 16 år, og parterne bor sammen i egen bolig
2.1.4. Den ene part er fyldt 17 år
2.2. Begge parter er under 18 år
2.3. Særlige omstændigheder
2.4. Parter, der stammer fra andre lande
3. Vilkår knyttet til dispensationen
4. Forældresamtykke
5. Retsvirkningerne af en aldersdispensation
6. Sagsbehandling, klageadgang mv.
Denne vejledning er knyttet til »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne«.
1. Alderskravet ved indgåelse af ægteskab
Efter § 1 i lov om indgåelse og opløsning af ægteskab må en part, der er under 18 år, ikke indgå ægteskab.
Den kommune, der prøver ægteskabsbetingelserne, kan give dispensation fra dette alderskrav. Betingelserne for at give dispensation gennemgås i pkt. 2.
2. Praksis vedrørende aldersdispensation
Dispensation fra alderskravet gives efter retningslinierne i pkt. 2.1.-2.4.
Det er uden betydning for adgangen til dispensation, om det er manden eller kvinden, der har den alder, der er angivet i disse retningslinier.
Retningslinierne gælder også ved indgåelse af registreret partnerskab.
2.1. Den ene part er fyldt 18 år, mens den anden part er under 18 år
2.1.1. Den ene part er under 15 år
Når den ene part er under 15 år, gives der altid afslag på dispensation.
Der henvises til straffelovens § 222, der fastsætter den seksuelle lavalder til 15 år.
Fra praksis kan nævnes følgende sag fra 1988:
Kvinden var 14 år og 3 måneder og gravid. Manden var 20 år og 7 måneder. Parret boede ikke sammen, men agtede at flytte sammen. Kvinden var skoleelev, og manden var arbejdsmand. Afslaget på dispensation var navnlig begrundet i kvindens alder. Sagen blev forelagt for politiet, der undlod at rejse tiltale mod manden for overtrædelse af straffelovens § 222.
2.1.2. Den ene part er fyldt 15 år, og parret har eller venter et barn
Når den ene part er fyldt 15 år, gives der dispensation, hvis en af parterne har eller venter et barn, der skal medtages i ægteskabet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 2.3.
Det er uden betydning, om den anden part er biologisk forælder til barnet.
I andre situationer gives der ikke dispensation, når den ene part ikke er fyldt 16 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 2.3.
Fra praksis kan nævnes følgende sag fra 1989:
Kvinden var 15 ½ år og studerende med en månedlig indtægt på 1.000 kr. Kvinden var ikke gravid. Manden var 23 år og havde en månedlig indtægt på 10.800 kr. Parret havde ikke fælles bolig. Styrelsen stadfæstede afslaget på dispensation.
2.1.3. Den ene part er fyldt 16 år, og parterne bor sammen i egen bolig
Når den ene part er fyldt 16 år, gives der dispensation, hvis parterne har en fælles, selvstændig bolig, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 2.3.
Fælles, selvstændig bolig omfatter ikke et værelse hos en af parternes forældre eller andre nære familiemedlemmer. Som udgangspunkt er det ikke tilstrækkeligt, at parterne har udsigt til at få en fælles, selvstændig bolig.
Hvis parterne har en fælles, selvstændig bolig, lægges der endvidere vægt på parternes situation i øvrigt, særligt deres økonomiske situation – parterne skal kunne bevare boligen. Endelig ses der på forholdets stabilitet – hvor længe de har kendt hinanden mv.
I andre situationer gives der ikke dispensation, når den ene part ikke er fyldt 17 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 2.3.
Fra praksis kan nævnes følgende afgørelse fra 1988:
Kvinden var 16 år og 1 måned og ikke gravid. Manden var 21 år. Hun var skoleelev, og han var studerende med en indtægt på ca. 2.700 kr. om måneden. Parret havde ikke fælles bolig, men de havde mulighed for at få en bolig sammen med mandens bror. Givet afslag på dispensation.
2.1.4. Den ene part er fyldt 17 år
Hvis den ene part er fyldt 17 år, gives der dispensation, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 2.3.
Der er ikke noget til hinder for at give dispensation fra det tidspunkt, hvor parten fylder 17 år, således at parterne kan indgå ægteskab, så snart den pågældende part fylder 17 år.
2.2. Begge parter er under 18 år
I sager, hvor både kvinden og manden er under 18 år, gives tilladelse kun, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Der er ikke fastsat nærmere retningslinier herfor, men jo tættere en af parterne er på at fylde 18 år, jo mere taler det for at give dispensation, hvis betingelserne i pkt. 2.1. i øvrigt er opfyldt.
Fra praksis kan nævnes følgende sag fra 1987:
Manden var 17 år og 5 måneder, og kvinden var 17 år og 8 måneder. Kvinden var gravid. Parret boede sammen og havde ordnede sociale forhold. Styrelsen stadfæstede afslaget på dispensation.
2.3. Særlige omstændigheder
Uanset retningslinierne i pkt. 2.1. og 2.2. træffes afgørelser om aldersdispensation altid ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag.
Dette indebærer, at kommunen kan afslå at give dispensation, selvom betingelserne i pkt. 2.1. er opfyldt. Som eksempler på dette kan nævnes:
– En part er umoden og derfor ikke forstår betydningen af at indgå ægteskabet.
– En part er tvunget eller presset til at indgå ægteskabet. Tvangsægteskaber mv. er nærmere beskrevet i »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne«. 1)
Omvendt kan kommunen også give dispensation, selvom betingelserne i pkt. 2.1. ikke er opfyldt.
Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt der bør meddeles dispensation eller ej, bør kommunen afholde en samtale med parterne. Samtalen kan tjene til belysning af parternes forhold mv. Samtalen kan også anvendes til at rådgive parterne om betydningen af ægteskabet samt om de muligheder, som parterne har for at få hjælp og støtte fra kommunen eller andre.
Kommunen kan vælge at afholde samtalen med kun den ene part, fx hvis der er mistanke om, at parten er udsat for et utilbørligt pres til at indgå ægteskabet.
Der er ikke noget til hinder for, at en medarbejder fra en anden del af kommunens forvaltning afholder samtalen eller deltager i den. Det kan fx være en medarbejder, der beskæftiger sig med den sociale lovgivning eller med integration. Det kan også være en psykolog.
2.4. Parter, der stammer fra andre lande
Afgørelser om aldersdispensation træffes efter ovennævnte retningslinier, også selvom en part stammer fra eller bor i et land, hvor ægteskabsalderen er lavere end i Danmark, eller hvor det er almindeligt at indgå ægteskab i en tidligere alder.
3. Vilkår knyttet til dispensationen
Efter værgemålslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., bliver unge under 18 år, der har indgået ægteskab, myndige. Dette indebærer bl.a., at de fra vielsestidspunktet kan råde over deres formue.
Der kan forekomme situationer, hvor det ikke er forsvarligt, at en ung ved ægteskabet selv får rådighed over sin formue, men hvor det alligevel er rimeligt at give tilladelse til ægteskab.
Når kommunen giver dispensation fra alderskravet på 18 år, kan kommunen derfor fastsætte vilkår om, at parten trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år. Dette betyder, at parten forbliver under værgemål.
Bestemmelsen er kun relevant, når den mindreårige part har en større formue, og der er risiko for, at formuen ikke vil blive administreret forsvarligt af den mindreårige part.
Familiestyrelsen har ikke kendskab til sager, hvor dette vilkår er blevet anvendt.
4. Forældresamtykke
Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke, jf. ægteskabslovens § 2, stk. 1.
Dette krav gælder ved siden af alderskravet i ægteskabslovens § 1.
Om forældresamtykke og muligheden for at dispensere fra dette krav, se »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne« (www.familiestyrelsen.dk).
5. Retsvirkningerne af en aldersdispensation
Selvom kommunen giver dispensation fra alderskravet, må parterne kun indgå ægteskab med hinanden, hvis de øvrige ægteskabsbetingelser er opfyldt; se »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne« (www.familiestyrelsen.dk).
6. Sagsbehandling, klageadgang mv.
Til brug for behandlingen af ansøgninger om aldersdispensation bør parterne oplyse følgende:
– Om en af parterne har eller venter et barn, der skal medtages i ægteskabet
– Hvor længe parterne har kendt hinanden
– Parternes boligsituation, herunder om de har en fælles, selvstændig bolig
– Parternes indtægtsforhold
Afgørelser om aldersdispensation kan påklages til Familiestyrelsen, jf. ægteskabslovens § 58 b.
Om klageadgangen og behandlingen af sager om dispensation fra alderskravet, se »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne« (www.familiestyrelsen.dk).
Underskrift 1
Familiestyrelsen, den 21. december 2006 Lars Thøgersen