Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2006/11161@2006-12-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

(Denne vejledning er en del af en serie af vejledninger, som Familiestyrelsen har udarbejdet om vielser. Vejledningerne revideres løbende og offentliggøres i Retsinformation (www.retsinfo.dk); vejledningerne ligger samlet på www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab/Vielse)

Indhold

1. Indledning

2. Praksis vedrørende dispensation fra kravet om »lovligt ophold «

2.1. Parten har opholdt sig længe i Danmark og derigennem opnået en påviselig tilknytning til den anden person

2.1.1. Opholdets længde

2.1.2. Beregning af opholdets længde

2.1.3. Særligt om parternes tilknytning til hinanden

2.1.4. Ung alder

2.2. Parterne har eller venter barn sammen

2.3. Alvorlig sygdom eller alvorligt handicap

2.4. Forudgående tilknytning til hinanden

2.5. Andre særlige omstændigheder

3. Er afslag på at lade et par indgå ægteskab i Danmark på grund af manglende »lovligt ophold « her i landet foreneligt med parrets menneskerettigheder?

4. Retsvirkningerne af en dispensation fra kravet om »lovligt ophold «

5. Sagsbehandling, herunder klageadgang

Denne vejledning er tilknyttet »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne«, der findes på www.familiestyrelsen.dk.

1. Indledning

Efter ægteskabslovens § 11 a, stk. 1, er det en betingelse for at indgå ægteskab i Danmark, at begge parter har »lovligt ophold« i Danmark: dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet efter udlændingelovens §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 f.

»Lovligt ophold« kan blandt andet bygge på:

– Dansk indfødsret

– Statsborgerskab i et af de nordiske lande

– Statsborgerskab i et EU-land eller Schweiz

– Statsborgerskab i et visumfrit land

– Opholdstilladelse eller turistvisum udstedt i Danmark eller i et andet Schengenland

Asylansøgere og andre udlændinge, der alene opholder sig i Danmark, mens deres sag om opholdstilladelse mv. er under behandling (processuelt ophold), har ikke »lovligt ophold« i Danmark i relation til indgåelse af ægteskab; de kan derfor ikke indgå ægteskab i Danmark. Processuelt ophold i et andet Schengen-land, f.eks. som asylansøger, medfører heller ikke »lovligt ophold« i Danmark.

Reglerne om lovligt ophold er nærmere beskrevet i »Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab«, udfærdiget af Integrationsministeriet pr. 1. juli 2005, der findes på www.familiestyrelsen.dk.

Kommunen kan efter lovens § 11 a, stk. 2, give tilladelse til indgåelse af ægteskab i Danmark, hvis ganske særlige omstændigheder, navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler for det.

I det følgende gennemgås retningslinierne for at give dispensation fra kravet om »lovligt ophold«. Retningslinierne gælder også ved indgåelse af registreret partnerskab.

2. Praksis vedrørende dispensation fra kravet om »lovligt ophold «

Efter ægteskabslovens § 11 a, stk. 2, skal dispensationsadgangen anvendes, hvis »ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig varigheden af en udlændings ophold heri landet, taler derfor«.

Efter forarbejderne til bestemmelsen og Familiestyrelsens praksis siden bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli 2002 skal kommunen give dispensation fra kravet om »lovligt ophold« i følgende situationer:

1. Parten har opholdt sig meget længe i Danmark og derigennem opnået en påviselig tilknytning til den anden person.

2. Parterne har eller venter barn sammen.

3. Parten lider af alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap.

4. Parterne har en forudgående tilknytning til hinanden.

5. Der foreligger andre særlige omstændigheder.

Ved afgørelsen af sagen om dispensation fra kravet om »lovligt ophold« må kommunen ikke tage hensyn til parternes ønsker om eller mulighed for at bosætte sig i Danmark.

2.1. Parten har opholdt sig meget længe i Danmark og derigennem opnået en påviselig tilknytning til den anden person

På baggrund af en række klagesager, som Familiestyrelsen har behandlet, er det styrelsens opfattelse, at personer, der har opholdt sig her i landet i omkring 3 år, har opholdt sig så længe i Danmark, at de opfylder betingelserne for at få dispensation fra kravet om »lovligt ophold«.

Det er dog en yderligere betingelse, at udlændingen gennem opholdet har opnået en påviselig tilknytning til den, som udlændingen nu ønsker at blive gift med. Dette er nærmere beskrevet i pkt. 2.1.3.

2.1.1. Opholdets længde

I det følgende refereres en række sager, hvori Familiestyrelsen har truffet afgørelse om dispensation fra kravet om »lovligt ophold« i situationer, hvor en part havde opholdt sig længe i Danmark:

Familiestyrelsens afgørelse af 30. april 2004 (sag nr. 1)

M kom til Danmark som flygtning sammen med sin mor i juni 1999. Udlændingestyrelsen meddelte M afslag på asyl, hvilket Flygtningenævnet stadfæstede i september 2002. Af forskellige grunde kunne M imidlertid ikke udvises, og han havde derfor »tålt ophold« i Danmark.

Asylsagen blev senere genoptaget, og i efteråret 2003 besluttede Udlændingestyrelsen at udvise M, men Flygtningenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling.

Samtidig ansøgte M om tilladelse til at indgå ægteskab med H, der er dansk statsborger. M og H havde kendt hinanden siden maj 2001, og de havde været kærester siden februar 2002, hvor de flyttede sammen. M søgte endvidere om familiesammenføring på baggrund af samlivet med H.

Familiestyrelsen gav M tilladelse til at indgå ægteskab med H. Ved afgørelsen af 30. april 2004 lagde styrelsen vægt på, at M havde opholdt sig i Danmark i 4 år og 10 måneder, at M og H havde kendt hinanden i næsten 3 år, og at de havde boet sammen og været kærester i 2 år og 2 måneder.

Familiestyrelsens afgørelse af 30. april 2004 (sag nr. 2)

H indrejste i Danmark i februar 2001 og ansøgte om asyl. Flygtningenævnet afslog i april 2002 ansøgningen om asyl og pålagde H at udrejse af Danmark inden en måned. I efteråret 2002 fastholdt nævnet afgørelsen.

H søgte herefter om humanitær opholdstilladelse. Hun oplyste, at hun ved tilbagevenden til sit hjemland risikerede dødsstraf på grund af forholdet til M, der er dansk statsborger og kristen, og fordi hun ønskede at konvertere fra islam til kristendom. Det var bekræftet, at H skulle påbegynde oplæring i den kristne tro.

Integrationsministeriet besluttede i efteråret 2002, at H kunne opholde sig i Danmark, mens sagen om opholdstilladelse blev behandlet. Hun fik herefter igen processuelt ophold.

H lærte M at kende i juni 2002. De flyttede sammen i januar 2003, hvor de holdt forlovelsesfest. H ansøgte herefter om tilladelse til at indgå ægteskab med M.

Familiestyrelsen gav H tilladelse til at indgå ægteskab med M. Ved afgørelsen af 30. april 2004 lagde styrelsen vægt på, at H havde opholdt sig i Danmark i 3 år og 2 måneder, at H og M havde kendt hinanden i 1 år og 10 måneder, og at de havde boet sammen i 1 år og 3 måneder.

Familiestyrelsens afgørelse af 30. april 2004 (sag nr. 3)

M indrejste i Danmark i april 2001, hvor han søgte om asyl. Flygtningenævnet afslog i efteråret 2002 ansøgningen om asyl og pålagde M at udrejse straks.

M ansøgte herefter om opholdstilladelse på grund af familiemæssig tilknytning til Danmark, bl.a. havde han en bror i Danmark. Udlændingestyrelsen afslog i efteråret 2003 denne ansøgning og pålagde igen M at udrejse straks.

M, der stadig opholdt sig her i landet, ansøgte i efteråret 2003 om tilladelse til at indgå ægteskab med H, der er udenlandsk statsborger med opholdstilladelse i Danmark. Parterne, der stammer fra samme land, havde kendt hinanden siden sommeren 2001, og de havde boet sammen siden efteråret 2003.

Familiestyrelsen gav M tilladelse til at indgå ægteskab med H. Ved afgørelsen af 30. april 2004 lagde styrelsen vægt på, at M havde opholdt sig i Danmark i 3 år, at M og H havde kendt hinanden i 2 år og 9 måneder, og at de havde boet sammen i ca. 6 måneder.

Familiestyrelsens afgørelse af 4. maj 2004 (sag nr. 4)

I denne sag stadfæstede Familiestyrelsen den 4. maj 2004 afslaget på dispensation fra kravet om »lovligt ophold« med følgende begrundelse:

»Civilretsdirektoratet [nu Familiestyrelsen] har nu behandlet Deres klage over Statsamtets afgørelse af 4. december 2003. Ved afgørelsen afslog statsamtet at give Dem tilladelse til at indgå ægteskab med M efter ægteskabslovens § 11 a, stk. 2, - dispensation fra kravet om lovligt ophold i Danmark.

De har bedt om, at De må indgå ægteskab med H.

Vi har gennemgået sagen, og vi ændrer ikke statsamtets afgørelse.

Vi har truffet afgørelsen efter § 11 a i ægteskabsloven. Efter § 11 a, stk. 1, må ægteskab kun indgås, når begge parter har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet.

Statsamterne kan efter § 11 a, stk. 2, give tilladelse til at indgå ægteskab, selvom en udlænding ikke har lovligt ophold, hvis ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Efter forarbejderne til bestemmelsen skal der i den forbindelse navnlig lægges vægt på, om den pågældende har opholdt sig i landet i meget lang tid og derved har opnået påviselig tilknytning til den person, med hvem ægteskabet ønskes indgået.

Det beror på en konkret vurdering af hver enkelt sag, om den udenlandske part har opholdt sig her i landet så længe, og derved har opnået en sådan påviselig tilknytning til den anden part, at der bør meddeles dispensation for kravet om lovligt ophold.

I forarbejderne til bestemmelsen er der endvidere omtalt følgende situationer, hvor der kan være grundlag for at give tilladelse til indgåelse af ægteskab, selvom en udlænding ikke har lovligt ophold her i landet:

– Hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være urimeligt ikke at tillade de pågældende at gifte sig her i landet.

– Hvis parterne venter barn sammen.

– Hvis begge parter er asylansøgere og inden indrejsen i Danmark havde tilknytning til hinanden.

Det fremgår af sagen, at De indrejste i Danmark [i foråret] 2001, hvor De søgte om asyl.

Udlændingestyrelsen afslog [i efteråret] 2003 Deres ansøgning om asyl. Denne afgørelse er indbragt for Flygtningenævnet, der endnu ikke har taget stilling til sagen.

I klagen af 4. februar 2004 oplyste H, at hun på det tidspunkt havde kendt Dem i ca. 1 år, og at De havde boet sammen med hende i 7 måneder.

H, der er 19 år, har ikke selvstændig bolig, men bor – sammen med Dem – hos sine forældre.

H har oplyst, at De har indgået som et ligeværdigt familiemedlem i den tid, hvor De har boet sammen med hende.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på varigheden af Deres ophold her i landet, sammenholdt med at De og H kun har kendt hinanden siden [foråret] 2003 og kun har boet sammen siden juli 2003 i hendes forældres bolig.

Efter en konkret vurdering finder vi på denne baggrund, at der ved Deres ophold i Danmark og Deres tilknytning til H ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for at meddele Dem dispensation til at indgå ægteskab med H efter ægteskabslovens § 11 a, stk. 2.«

2.1.2. Beregning af opholdets længde

Længden af opholdet i Danmark beregnes fra ansøgerens indrejse i Danmark. Det har ikke betydning for længden af opholdet, at den pågældende inden indrejsen i Danmark har opholdt sig i andre EU-lande eller nordiske lande.

Det er som udgangspunkt uden betydning, om parten tidligere har haft »lovligt ophold« her i landet. Et tidligere ophold kan dog tillægges betydning, hvis det er afsluttet kort tid, inden det nuværende ophold begyndte.

Hvis parten har et »lovligt ophold«, der ophører – f.eks. et turistvisum – og parten først derefter ansøger om indgåelse af ægteskab i Danmark, medregnes dette ophold ved beregningen af opholdets varighed.

Familiestyrelsens afgørelse af 12. maj 2003 (sag nr. 5)

H havde haft et 20 måneders ophold i Danmark. H var derefter rejst til Norge, hvor hun havde opholdt sig i 15 måneder.

H blev efterfølgende udvist af Norge til Danmark, hvor hun søgte om dispensation til at indgå ægteskab. På afgørelsestidspunktet havde H opholdt sig i Danmark i ca. ½ år siden ankomsten fra Norge.

Styrelsen stadfæstede ved afgørelse af 12. maj 2003 afslaget på dispensation og bemærkede i den forbindelse, at styrelsen så bort fra de første 20 måneders ophold i Danmark, fordi H derefter havde opholdt sig i Norge i over et år.

2.1.3. Særligt om parternes tilknytning til hinanden

Som beskrevet i indledningen til pkt. 2.1. er et langvarigt ophold i Danmark ikke tilstrækkeligt til at opnå dispensation fra kravet om »lovligt ophold«. Der stilles også krav om, at udlændingen gennem opholdet har opnået en påviselig tilknytning til den, som udlændingen nu ønsker at blive gift med.

Efter forarbejderne til § 11 a er kravet om »lovligt ophold« ved indgåelse af ægteskab i Danmark begrundet i et ønske om at undgå, at især asylansøgere indgår proforma-ægteskab med en herboende og derefter søger om familiesammenføring under henvisning til ægteskabet.

Uanset dette lægger § 11 a ikke op til, at der skal foretages en nærmere undersøgelse af, om der er tale om et proforma-ægteskab. Afgørelser om dispensation skal i stedet alene træffes ud fra et konkret skøn over sagens objektive kendsgerninger.

I sag nr. 1-3 i pkt. 2.1.1., hvor Familiestyrelsen gav dispensation, lagde styrelsen også vægt på, at parterne havde kendt hinanden og været kærester i en længere periode, mindst 1-1½ år.

Der kan ikke stilles krav om, at parterne bor sammen, men hvis de bor sammen og har boet sammen i længere tid, anses tilknytningskravet for opfyldt.

Asylansøgere, der er indkvarteret på et asylcenter, må ikke flytte fra centret uden udlændingemyndighedernes tilladelse. Den omstændighed, at en asylansøger ikke bor sammen med sin kæreste, kan derfor ikke i sig selv begrunde, at tilknytningskravet ikke anses for opfyldt. Hvis der er tvivl om parternes tilknytning til hinanden, skal kommunen derfor foretage en nærmere undersøgelse af sagen.

Hvis det er helt åbenbart, at der er tale om et proforma-ægteskab, kan kommunen afslå at give dispensation.

Fra praksis kan nævnes følgende sager:

Sag nr. 4, der er refereret i pkt. 2.1.1.

Familiestyrelsens afgørelse af 30. oktober 2003 (sag nr. 6)

M havde lært H at kende i slutningen af 1998, og han boede sammen med hende i Sverige fra 1999 til 2000. I marts 2000 indgik M ægteskab med en anden kvinde, som han blev separeret fra i marts 2001 og skilt fra i februar 2003.

M havde oplyst, at han fra omkring separationstiden genoptog forbindelsen med H, og han flyttede sammen med hende i december 2001 i Sverige. M indrejste til Danmark i september 2002 og havde siden da haft telefonisk kontakt med H hver eller hver anden dag. M måtte som asylansøger ikke udrejse af landet, men H havde besøgt M 3-4 gange i Danmark.

Styrelsen afslog ved afgørelse af 30. oktober 2003 at meddele dispensation. I afgørelsen anførte styrelsen, at varigheden af M’s bekendtskab med H ikke kunne begrunde dispensation. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at M’s aktuelle bekendtskab med H havde varet omkring 2½ år, hvoraf der det seneste år – på grund af den geografiske afstand – hovedsageligt kun havde været telefonisk kontakt mellem M og H.

2.1.4. Ung alder

I situationer, hvor den ene eller begge parter er meget unge, men parterne alligevel har haft et længerevarende forhold til hinanden, bør kommunen være tilbageholdende med at give dispensation. Dette kan illustreres med følgende sag:

Familiestyrelsens afgørelse af 12. maj 2005 (sag nr. 7)

M indrejste i Danmark i februar 2002, hvor han søgte om asyl. Udlændingestyrelsen afslog ansøgningen om asyl og fastsatte flere gange en udrejsefrist, uden at M udrejste.

M og H havde været kærester i lidt over tre år.

På tidspunktet for ansøgningen om dispensation boede M og H sammen hos H’s far i en 3-værelses lejlighed. Tidligere havde de boet sammen hos H’s mor. H var 19 år, og hun var således omkring 16-17 år, da de lærte hinanden at kende.

Styrelsen afslog ved afgørelsen af 12. maj 2005 at give dispensation. I afgørelsen anførte styrelsen, at varigheden af M’s ophold i Danmark og parternes tilknytning til hinanden ikke kunne begrunde dispensation. Der blev i den forbindelse lagt vægt på varigheden af M’s ophold her i landet, sammenholdt med at parterne ikke havde selvstændig bopæl. Endvidere lagde styrelsen vægt på H’s unge alder.

Der henvises endvidere til sag nr. 4 , der er gennemgået i pkt. 2.1.1.

2.2. Parterne har eller venter barn sammen

Det fremgår af forarbejderne til § 11 a, at der bør dispenseres, hvis parterne har eller venter barn sammen. Har eller venter parterne barn sammen, er udgangspunktet således, at der skal gives dispensation, også selvom udlændingen ikke har haft langvarigt ophold i Danmark, eller parterne ikke har kendt hinanden i særlig lang tid.

Er barnet født inden ankomsten til Danmark, og er der tvivl om, hvem der er forældre til barnet, kan kommunen anmode parterne om at fremlægge dokumentation for forældreskabet fra deres hjemland eller fra det land, hvor barnet blev født.

Som det fremgår af »Vejledning om vielse nr. 2: Dokumentation for at en part er ugift, herunder anerkendelse af udenlandske skilsmisser mv.« kan kommunen normalt ikke kræve fremlagt dokumenter fra det land, som en flygtning eller asylansøger er flygtet fra. I disse sager kan kommunen i stedet – med parternes samtykke – indhente en kopi af den udenlandske parts akter hos Udlændingemyndighederne.

Familiestyrelsens afgørelse af 24. februar 2004 (sag nr. 8)

M og H, som havde ansøgt om asyl i Danmark, ansøgte om dispensation til at indgå ægteskab. De oplyste, at de havde fællesbarnet B.

Det fremgik af udlændingemyndighedernes akter, at M havde oplyst, at B var født i byen X, mens H havde oplyst, at B var født i byen Y. M og H havde samstemmende oplyst, at B var født den 5. oktober 2000. Der var efter parternes oplysninger indgået aftale om fælles forældremyndighed over B.

Der var ikke oplysninger om, at M havde anerkendt faderskabet. Der var imidlertid heller ikke grundlag for at betvivle parrets oplysninger om, at B var et fællesbarn – de ankom blandt andet alle samtidigt til Danmark. Familiestyrelsen lagde til grund, at der var tale om et fællesbarn og gav dem dispensation fra kravet om »lovligt ophold«.

2.3. Alvorlig sygdom eller alvorligt handicap

Efter forarbejderne til bestemmelsen bør der ligeledes dispenseres, hvis det f.eks. på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være urimeligt ikke at tillade parterne at gifte sig her i landet. Der bør således også i denne situation meddeles dispensation, selvom den udenlandske part ikke har opholdt sig i Danmark i meget lang tid.

Familiestyrelsen har ikke behandlet sager, der vedrører en sådan problemstilling, men det må antages, at der skal være tale om fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter. Der skal foreligge en indgående lægefaglig beskrivelse af sygdommen.

2.4. Forudgående tilknytning til hinanden

I situationer, hvor asylansøgere og andre, inden indrejsen i Danmark havde en påviselig tilknytning til hinanden, bør den samlede varighed af parternes forhold – også omfattende tiden før indrejsen – tillægges vægt ved afgørelse om dispensation fra kravet om »lovligt ophold«.

I tilfælde, hvor parterne har en påviselig tilknytning til hinanden, der rækker tilbage til tiden før ankomsten til Danmark, kan der gives dispensation, selvom udlændingen ikke har haft langvarigt ophold i Danmark.

Denne dispensationsmulighed omfatter bl.a. situationer, hvor parterne inden ankomsten til Danmark havde indgået ægteskab med hinanden, men enten ikke kan bevise dette, eller hvor ægteskabet er ugyldigt efter dansk ret – f.eks. fordi parterne ikke var samtidig til stede under vielsen.

2.5. Andre særlige omstændigheder

Opregningen af dispensationsmulighederne i forarbejderne er ikke udtømmende. Der kan således være andre omstændigheder, der efter et konkret skøn må sidestilles med de ovennævnte dispensationsmuligheder.

3. Er afslag på at lade et par indgå ægteskab i Danmark på grund af manglende »lovligt ophold « her i landet foreneligt med parrets menneskerettigheder?

Ved afslag på at give tilladelse til, at et par indgår ægteskab i Danmark med den begrundelse, at en part ikke har »lovligt ophold« i Danmark, kan der opstå spørgsmål om krænkelse af parternes menneskerettigheder.

Efter artikel 12 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har giftefærdige mænd og kvinder ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med konventionens artikel 8 om respekt for familielivet og privatlivet. Rettighederne i artikel 12 er imidlertid relative, og den materielle beskyttelse heraf begrænset, idet rettighederne kan undergives sådan lovmæssig regulering, som staten finder passende. Medlemsstaterne har et ganske vidt skøn, idet dog en regulering af bl.a. adgangen til at kunne indgå ægteskab skal være i overensstemmelse med et almindeligt legalitetsprincip.

Det fremgår af forarbejderne til ægteskabslovens § 11 a, at det er regeringens opfattelse, at betingelsen om, at begge parter skal have »lovligt ophold« i Danmark for at indgå ægteskab her i landet, er i overensstemmelse med rammerne for medlemsstaternes adgang i EMRK artikel 12 til at fastsætte nationale love om udøvelsen af retten til at indgå ægteskab.

Endvidere følger det af EMRK artikel 14 , at rettigheder i henhold til konventionen beskyttes uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. Det grundlæggende kriterium for anvendelsen af artikel 14 er, at der skal være tale om sammenlignelige situationer. Er en forskelsbehandling i sammenlignelige situationer objektiv og rimelig begrundet, foreligger der ikke diskrimination. Heri ligger, at en forskelsbehandling skal varetage et anerkendelsesværdigt formål og være proportional for ikke at være omfattet af diskriminationsforbudet.

Af forarbejderne til § 11 a fremgår det endvidere, at det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig en kortere periode i Danmark, mens en ansøgning om opholdstilladelse behandles, ikke er i en sammenlignelig situation med en anden udlænding med et egentligt lovligt ophold her i landet. Reglerne kan således ikke generelt antages at stride mod konventionens bestemmelser.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretager som udgangspunkt ikke en generel eller abstrakt vurdering af, om en medlemsstats retstilstand er forenelig med konventionen. Det afgørende er den konkrete anvendelse af regelsættet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretager således en vurdering af, hvorvidt der i det konkrete tilfælde foreligger en krænkelse af en af de i konventionen sikrede rettigheder eller friheder.

Ved behandlingen af konkrete sager om dispensation fra kravet om »lovligt ophold« i Danmark skal det sikres, at konventionen er overholdt.

4. Retsvirkningerne af en dispensation fra kravet om »lovligt ophold «

Selvom kommunen giver dispensation fra kravet om »lovligt ophold«, må parterne kun indgå ægteskab med hinanden, hvis de øvrige ægteskabsbetingelser er opfyldt; se »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne« (www.familiestyrelsen.dk).

5. Sagsbehandling, herunder klageadgang

Afgørelser om dispensation fra kravet om »lovligt ophold« kan påklages til Familiestyrelsen, jf. ægteskabslovens § 58 b.

Om klageadgangen og behandlingen af dispensationssager, se »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne« ( www.familiestyrelsen.dk ).

Underskrift 1

Familiestyrelsen, den 21. december 2006 Lars Thøgersen

Versioner

1. 2006-12-21, til 2012-01-30