Orientering om ny bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats\nTil samtlige jobcentre og kommuner m.fl.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2007/9232@2007-03-02/da
Indhold
Til samtlige jobcentre og kommuner m.fl.
Følgende bekendtgørelse offentliggøres i Lovtidende fredag den 2. marts 2007 og vil efterfølgende kunne findes på Retsinformation www.retsinfo.dk og på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk.
Bekendtgørelse nr. 161 af 22. februar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Den nye bekendtgørelse, der træder i kraft 3. marts 2007, afløser den hidtidige bekendtgørelse nr. 57 af 2. februar 2006 og ændringsbekendtgørelse nr. 1125 af 10. november 2006.
Der er tale om tekniske ændringer som følge af Lov nr. 176 af 27. februar 2007 (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen - forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.)), som blev vedtaget ved 3. behandling den 22. februar 2007.
Med loven (§ 2, nr. 2) flyttes bemyndigelsesbestemmelsen hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan varetages af andre aktører, og hvorefter ministeren kan fastsætte regler om krav til sagsbehandlingen i forbindelse med den opgave, der udføres af anden aktør, fra styringsloven til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 1, nr. 7), og bestemmelserne udmøntes fremover i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Underskrift 1
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 2. marts 2007 Karen Ryder, kontorchef