Orientering om ny bekendtgørelse om fleksjob
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2008/9069@2008-01-25/da
Indhold
Orientering om ny bekendtgørelse om fleksjob
Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse om fleksjob. Bekendtgørelsen offentliggøres snarest og vil efterfølgende kunne findes på Retsinformation www.retsinfo.dk og på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk . Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2008. I orienteringsskrivelsen redegøres for ændringerne i bekendtgørelsen. Endvidere orienteres om, at kapitel 2, § 2 ikke omfatter selvstændige, der modtager tilskud efter reglerne i kapitel 3. Ændringer i bekendtgørelsen 1) Præcisering af, at anpartshavere, aktionærer m.fl. er omfattet §§ 2 og 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed. 2) Præcisering af, at medarbejdende ægtefæller, der har eller indgår en lønaftale, anses som lønmodtagere og dermed er omfattet af reglerne om fleksjob til lønmodtagere. 3) Præcisering af, at tilskuddet udbetales til den selvstændige erhvervsdrivende som personlig indkomst. 4) Præcisering af, at tilskuddet beregnes efter de samme principper som ved beregning af tilskud til en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse i fleksjob. 5) Indføjelse af en bestemmelse, som giver kommuner mulighed for at iværksætte foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig modtagelse af tilskud mv. 6) Udmøntning af § 74 b om fleksjobbevis i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ankestyrelsen har den 21. december 2007 offentliggjort en afgørelse N-10-07, hvorefter en anpartshaver, der ejede 100 pct. af anparterne og havde afgørende indflydelse, fik tilkendt et fleksjob i egen virksomhed. Som grundlag for afgørelsen er henvist til Arbejdsdirektoratets regler. For at undgå fremtidig tvivl om selskabsindehaveres mulighed for at få tilskud efter reglerne, er det nu i § 3, stk. 2, præciseret, at spørgsmålet om anpartshavere, aktionærer m.fl. er selvstændige erhvervsdrivende vurderes efter §§ 2 og 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed. Efter § 3 i denne bekendtgørelse vil beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, blive betragtet som selvstændig virksomhed. Det er bl.a. tilfældet, hvis personen eller dennes ægtefælle alene eller sammen med den nærmeste familie bl.a. er indehaver af mindst 50 pct. af selskabskapitalen. Såfremt selvstændige i personligt drevne virksomheder, som har ”fleksjob” i virksomheden, omdanner virksomheden til fx et anpartsselskab, anses det ikke som etablering af ny virksomhed, hvis virksomheden i øvrigt fortsætter i uændret form. Anpartshaveren er derfor ikke omfattet af beskæftigelseskravet i § 3, stk. 3 og 4, hvis pågældende i øvrigt efter Arbejdsdirektoratets regler anses som selvstændig erhvervsdrivende.
Af § 4 fremgår, at en medarbejdende ægtefælle kan ansættes som lønmodtager i et fleksjob i en erhvervsvirksomhed, hvor begge deltager i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, hvis der i medfør af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, er indgået en lønaftale mellem 2 ægtefæller, som tillægges skattemæssig virkning. Denne praksis var også gældende, før reglerne om tilskud til selvstændige, der opfylder betingelserne for fleksjob, trådte i kraft. Der har hersket usikkerhed om, hvorvidt denne praksis fortsat er gældende. Det er derfor nu præciseret, at en medarbejdende ægtefælle fortsat kan ansættes som lønmodtager i den enes eller den fælles virksomhed, hvis der er indgået en lønaftale i medfør af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7. Er der ikke indgået en lønaftale, er den medarbejdende ægtefælle omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, herunder beskæftigelseskravet i § 3, stk. 3 og 4.
Det er nu i § 6, stk. 1, præciseret, at tilskuddet til selvstændige efter skattereglerne anses som personlig indkomst. Tilskuddet skal derfor holdes uden for virksomhedsregnskabet. Til gengæld skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag. Det forhold, at tilskuddet betragtes som personlig indkomst og dermed A-indkomst, indebærer, at kommunen skal indeholde skat af beløbet.
Det er nu i § 6, stk. 1, præciseret, at tilskuddet til selvstændige også omfatter de tillæg, som relaterer sig direkte til lønnen, og som følger af lov eller overenskomst. Det indebærer, at der fx skal udbetales tilskud til pension, hvis det følger af overenskomsten for det pågældende område, selv om den selvstændige ikke har en pensionsordning. Da tilskuddet beregnes efter de samme principper som ved beregning af tilskud til en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse i fleksjob, jf. vejledning nr. 9908 af 9. juli 2007 og orienteringsskrivelse nr. 9540 af 6. juli 2005 om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob med tilhørende tillæg, indebærer det også, at det i § 75, stk. 2, 3. pkt., fastsatte loft på p.t. 416.210 kr. på årsbasis eller 216,33 kr. på timebasis alene omfatter lønnen. Herudover gives tilskud til ATP og andre arbejdsgiverbidrag, jf. skrivelse nr. 9658 af 30. juni 2006 om reglerne vedrørende fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse som følge af vedtagelsen af L 233.
Der er fra kommunal side efterlyst en bestemmelse, som giver kommuner beføjelser i tilfælde af uretmæssig modtagelse at tilskud m.v. Der er derfor nu i § 12 indsat en bestemmelse, der svarer til § 199 i bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der har i perioden marts 2007 til oktober 2007 været gennemført et forsøg blandt 6 jobcentre. På baggrund af forsøgets resultater er der nu indsat et kapitel 6 om fleksjobbevis. Formålet med fleksjobbeviset er, at – give arbejdsgivere kendskab til fleksjobordningen, – sikre, at der i jobsøgningen fokuseres mere på den lediges faglige og personlige kompetencer, – gøre det muligt for den jobsøgende at søge job uden hjælp fra en myndighed, – sikre, at arbejdsgiveren og jobansøgeren ved, hvem der er den ansvarlige bevillingsmyndighed/kontaktperson. Fleksjobbeviset kan anvendes som et jobrettet dialogværktøj, og samtalen i forbindelse med udstedelsen af fleksjobbeviset kan fungere som et led i afklaringsprocessen af borgeren. Samtalen vil få et jobrettet fokus, hvis de enkelte skånebehov diskuteres i relation til arbejdsfunktioner/job. Når en ledig fleksjobvisiteret borger henvender sig med ønske om at få udarbejdet et fleksjobbevis, har kommunen pligt til at udstede et bevis, uanset hvor længe den fleksjobvisiterede har været ledig. Jobcentret har ikke pligt til at udstede beviser til personer, der er ansat i et fleksjob, men kan dog vælge at gøre det, hvis det vurderes at være relevant. Kommunen skal anvende den skabelon til fleksjobbeviset, som ligger elektronisk på Jobnet, hvor fleksjobbeviset kan hentes og udfyldes med de relevante oplysninger, f.eks. om kontaktperson og borgerens navn. Det er muligt at afkrydse en række foruddefinerede skånebehov og i samarbejde med borgeren udvælge, hvilke skånehensyn der skal afkrydses. Hvis borgerens helbred ændrer sig, udstedes der et nyt fleksjobbevis, hvor der indgår andre, færre eller flere skånebehov. Når beviset er udfyldt, printes det ud, underskrives og gives til borgeren. I øvrigt anbefales med baggrund i forsøget følgende: – Udsted fleksjobbeviset så tidligt i borgerens forløb som muligt. Borgeren er generelt mere motiveret for jobsøgning i den første fase af ledighedsperioden. – Informer borgeren om muligheden for at få udstedt et fleksjobbevis pr. brev inden den første samtale i Jobcentret. Der kan f.eks. medsendes en informationsfolder om, hvad fleksjobbevis er, og hvordan fleksjobbeviset kan anvendes. På den måde kan borgeren forberede eventuelle spørgsmål og overveje, hvilke skånebehov der er relevante at nævne. – Giv en grundig mundtlig information om fleksjobbeviset, og hvordan det kan anvendes, f.eks. at borgeren kan medsende fleksjobbeviset i en skriftlig ansøgning, medbringe fleksjobbeviset ved personlig henvendelse og til jobsamtaler eller eftersende fleksjobbeviset efter en samtale. – Kombiner udstedelsen af beviset med hjælp til jobsøgning. Fleksjobbeviset i sig selv er ikke altid tilstrækkeligt som en hjælp til jobsøgningen. Borgeren skal vejledes i, hvordan funktionsnedsættelsen bedst kan omtales overfor en kommende arbejdsgiver. Langt de fleste arbejdsgivere vil gerne kende baggrunden for tilkendelsen af fleksjob. Øvrige spørgsmål
Der er ikke som for lønmodtagere i fleksjob fastsat en modregningsregel for selvstændige erhvervsdrivende, der modtager tilskud efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 i relation til syge- og barseldagpenge. Baggrunden er, at situationen for lønmodtagere og selvstændige ikke er parallelle. Hvor tilskud og dagpengerefusion gives til arbejdsgiveren ved lønmodtageransættelse, udbetales tilskud og dagpenge til den selvstændige, der er godkendt til ”fleksjob” i egen virksomhed. I forhold til lønmodtagere er der for de selvstændige følgende særlige forhold: Dagpengene beregnes alene af indtægten ved den selvstændige virksomhed, som generelt må forventes at være mindre som følge af den nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet indgår således ikke i beregningen af syge- og barseldagpenge, hvorimod lønmodtagere i fleksjob modtager fuld løn fra arbejdsgiveren. Endvidere er tilskuddet primært tænkt som et tilskud til ansættelse af anden arbejdskraft, der kan varetage de opgaver, som den selvstændige ikke selv kan varetage, selv om det ikke er et krav. Modregning af tilskuddet kan derfor have andre konsekvenser for den selvstændige end for arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor modregningsregelen har til formål, at arbejdsgiveren ikke skal stilles bedre (eller ringere), fordi den fleksjobansatte er syg.