Skrivelse om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre m.v.)\n(Til samtlige kommuner og regioner m.fl.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2008/9530@2008-07-08/da
Indhold
Skrivelse om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre m.v.) (Til samtlige kommuner og regioner m.fl.)
L 154 om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre m.v.) blev den 17. juni 2008 stadfæstet som lov nr. 549. Dele af loven træder i kraft den 1. juli 2008. Loven indeholder følgende:
Efter den nye bestemmelse i § 109, stk. 4, forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde familierådgivning til kvinder med børn på kvindekrisecentre i forbindelse med udflytning fra krisecentret. Rådgivningen skal påbegyndes inden udflytning fra krisecentret og skal fortsætte efter etablering i egen bolig. Rådgivningen skal gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. Familierådgiveren skal være den gennemgående, koordinerende person, som familien kan støtte sig til, og støtten og rådgivningen skal ske på tværs af sektorerne i forhold til de emner, rådgivningen vedrører. Forpligtelsen gælder uafhængigt af kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilken støtte og hjælp kvinden og barnet i øvrigt har brug for. Kommunalbestyrelsen forpligtes efter § 109, stk. 5, til at tilbyde psykologbehandling til børn over 6 år, som følger med deres mor på krisecenter. Forpligtelsen gælder uanset opholdets varighed. Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængig af barnets behov. Det er et krav, at behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Behandlingen skal iværksættes under barnets ophold på krisecenteret eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den enkelte kommunalbestyrelse tilrettelægger selv, hvordan hjælpen skal udmøntes. Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de allerede eksisterende forpligtelser, kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe børn og unge med behov for særlig støtte. Disse regler er trådt i kraft den 1. juli 2008.
Ankestyrelsens og de sociale nævns egen drift beføjelser efter § 65 stk. 1 udvides til også at omfatte sager om valg af anbringelsessted og samvær. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste i afgørelser om valg af anbringelsessted, herunder også valg af anbringelsessted ved flytning af barnet eller den unge fra et anbringelsessted til et andet, samt samvær med personer fra barnets eller den unges netværk, kan Ankestyrelsen eller det sociale nævn træffe afgørelse om, at den kommunale myndighed skal træffe en ny afgørelse. Ankestyrelsen og de sociale nævn skal lægge sagens akter til grund for vurderingen af, om kommunalbestyrelsens afgørelse i disse sager i fornødent omfang har taget hensyn til barnets bedste. Hvis det af sagsakterne fremgår, at sagen er underbelyst, eller hvis der i begrundelse og afgørelse er vægtet hensyn, der er i strid med loven, kan Ankestyrelsen og de sociale nævn således pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en ny afgørelse. Ankestyrelsen og de sociale nævn skal således vurdere disse sager på samme vis, som de normalt vurderer sager om valg af anbringelsessted samt samvær, når disse er påklaget af forældremyndighedsindehaveren eller af den unge selv. Med ændringen i § 65 stk. 3 får Ankestyrelsen og de sociale nævn mulighed for at fastsætte en tidsfrist for, hvornår kommunalbestyrelsen skal efterleve Ankestyrelsens eller nævnets pålæg om at afholde en børnesamtale efter § 48 eller undersøge barnets eller den unges forhold efter § 50 i de sager, hvor kommunalbestyrelsen ikke har opfyldt kravene til disse, og som Ankestyrelsen eller nævnet har taget op af egen drift. Fristen kan anvendes i sager, hvor Ankestyrelsen eller nævnet har en formodning om, at barnet muligvis er akut truet, og en hurtig afklaring af barnets situation derfor er nødvendig af hensyn til barnets bedste. Fristen skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag afhængig af, hvad pålægget omhandler, og hvor akut barnets situation vurderes at være. Lovændringerne har endvidere tilvejebragt klar hjemmel til, at afgørelser, som de sociale nævn træffer i egen drift sager, fremover vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter § 166a. Dermed kan afgørelser i sager, nævnet tager op af egen drift, blive efterprøvet af en højere instans. Disse regler er trådt i kraft den 1. juli 2008.
Der er i § 142 stk. 3 indsat et varighedskrav til kommunalbestyrelsens kursus til plejeforældre lydende på minimum fire hele kursusdage. Da der er tale om en minimumsbestemmelse, skal den kommunale myndighed i øvrigt tilrettelægge kursets varighed og indhold ud fra de eksisterende behov. Bestemmelsen er rettet mod kommende plejeforældre og omhandler kun plejeforældre og ikke aflastningsfamilier. Disse regler er trådt i kraft den 1. juli 2008.
Efter den nye bestemmelse i § 32, stk. 1, får forældre, under visse betingelser, en mulighed for at træne et handicappet barn i hjemmet. Målgruppen er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser. Efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen efter en bestemt procedure og under visse betingelser, at forældre helt eller delvist udfører hjælp (fx træning) i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træning i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen overfor barnet. Kommunalbestyrelsen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og § 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Kommunalbestyrelsen sørger desuden for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. (disse udgifter må ikke overstige 500.000 kr. årligt), når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Disse regler træder i kraft den 1. oktober 2008. Velfærdsministeren vil inden denne dato fastsætte nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Desuden vil der ske orientering af kommunerne i form af håndbog og vejledning.
Borgerstyret personlig assistance Efter de nye bestemmelser i servicelovens §§ 95 og 96 om kontant tilskud, betegnes disse ordninger fremover borgerstyret personlig assistance (BPA), for at præcisere, at borgerens selvbestemmelse er i fokus. Med de nye regler får borgeren eller tilskudsmodtageren efter § 95, stk. 3, mulighed for at vælge at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Borgeren kan dog også vælge at fortsætte ordningen uændret, under forudsætning af at vedkommende er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Hvis en borger/tilskudsmodtager vælger at indgå aftale om at overføre tilskuddet, vil det derefter være den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der er arbejdsgiver for hjælperne. Det betyder, at arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til ansættelse og afskedigelse af hjælperne varetages af den person, forening eller virksomhed, som tilskuddet er overdraget til i samråd med borgeren eller tilskudsmodtageren. Det skal dog bemærkes, at fastlæggelsen af placeringen af arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen følger af administrativ praksis og domstolspraksis. Ændringen af §§ 95-96 tilsigter ikke ændringer i relation hertil. Det afhænger herefter af en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver er strafferetligt ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der skal foretage en udmåling af borgerens samlede hjælpebehov på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Kommunalbestyrelsen bevarer desuden fortsat ansvaret for at sikre, at borgere, der få hjælp efter §§ 95-96, modtager den fornødne hjælp. Kommunalbestyrelsen skal udmåle tilskuddet, så borgeren får mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat virksomhed. En borger eller en pårørende, der er arbejdsgiver for hjælperne, forudsættes ikke aflønnet for denne funktion. Kommunalbestyrelsen skal i lighed med de gældende regler udmåle tilskuddet, så det omfatter aflønning af hjælpere, herunder lovpligtige bidrag m.v. som f.eks. ATP, bidrag til barselsfond, feriepenge m.v. Udmålingen skal desuden dække udgifter til forsikring m.v. og andre eventuelle direkte afledte udgifter, som følge af at have hjælpere i hjemmet. Ret til kommunal lønadministration Endelig giver lovændringen alle borgere, der modtager tilskud efter servicelovens §§ 95-96, og herunder også de nærtstående, der modtager tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 3, en ret til at få lønadministrationen varetaget af kommunen, hvis ikke borgeren eller tilskudsmodtageren efter § 95, stk. 3, har valgt at overdrage tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, der i så fald også varetager denne funktion. Borgeren har dog i lighed med tidligere mulighed for at vælge, at lade et privat servicefirma varetage lønadministrationen. Rådgivningsfunktion Velfærdsministeriet har gennem satspuljeaftalen for 2008 afsat midler til et forsøg med en rådgivningsfunktion for borgerstyret personlig assistance. Rådgivningsfunktionen forventes etableret i efteråret 2008. Rådgivningsfunktionen skal tilbyde rådgivning og vejledning til borgere, der modtager hjælp efter servicelovens §§ 95-96. Det gælder både borgere, der selv ønsker at ansætte hjælpere, og borgere der vælger at overdrage tilskuddet til f.eks. en forening eller en privat virksomhed. Rådgivningsfunktionen forventes desuden fra 2009 at tilbyde kurser for nye og eksisterende modtagere af hjælp efter §§ 95-96, om arbejdsgiveropgaver, ledelse, konflikthåndtering m.v. Præcisering af § 95, stk. 3 Med lovændringen er det i servicelovens § 95, stk. 3, blevet tydeliggjort, at en nærtstående, der får udbetalt et kontant tilskud efter denne bestemmelse, kan vælge at ansætte hjælpere til helt eller delvist at udføre hjælpen. Ophævelse af aktivitetskravet i servicelovens § 96 I servicelovens § 96, stk. 1, er det gældende krav om at borgeren skal have eller kunne få et højt aktivitetsniveau ophævet. Vurderingen af borgeren skal fremover tage udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov. Målet er, at der skal sættes fokus på en mere helhedsorienteret vurdering af borgeren, så der ved udmålingen af støtte tages afsæt i borgerens behov for fleksibilitet og selvstændighed. Mulighed for at tilbyde BPA efter servicelovens § 96 til personer, der ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen Med lovændringen får kommunalbestyrelsen en mulighed for at tilbyde borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 til personer, der ikke har et helt så massivt hjælpebehov, som normalt forudsættes for personkredsen for servicelovens § 96. Kommunalbestyrelsen kan anvende denne mulighed, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil give den bedste mulighed for at tilbyde sammenhængende hjælp til borgeren. Hensigten er, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilbyde helhedsorienteret og sammenhængende hjælp i form af BPA til borgere, der ønsker dette, frem for at borgerens behov for hjælp skal udmåles og dækkes efter en række forskellige bestemmelser i serviceloven. Alle ændringer i servicelovens §§ 95-96 træder i kraft den 1. januar 2009. Velfærdsministeriet forventer inden denne dato at udsende en ny vejledning til kommunerne om særlig støtte til voksne. Lov nr. 549 af 17. juni 2008 er vedlagt som bilag. Lovforslaget med tilhørende bemærkninger kan desuden findes på Velfærdsministeriets hjemmeside www.social.dk under lovgivning og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk under dokumenter, Velfærdsministeriet, vedtagne forslag, L 154.