Gelex

Vejledning om mærkning af oksekød

OphævetVersion 2011-01-17fra 2011-01-21 til 2011-11-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2011/9013@2011-01-17/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1
  3. Bilag 2
  4. Bilag 3
  5. Bilag 4
  6. Bilag 5
  7. Bilag 6

Vejledning om mærkning af oksekød

Afsnit I Ordningen for mærkning af oksekød er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000. Forordningen kræver, at alle, som omsætter oksekød i EU, skal mærke kødet med en række obligatoriske oplysninger og at alle, som ønsker at angive yderligere oplysninger på kødet (frivillig mærkning), skal have en godkendelse hertil. Reglen for oksekød, omfattet af ordningen, er, at dette ikke på noget tidspunkt, helt frem til og med den endelige forbruger, må omsættes umærket. Endvidere er der fastsat særlige obligatoriske mærkningsregler m.v. for kød fra kvæg, som er højst tolv måneder gammelt. Se herom afsnit 3. Formålet med ordningen er at sikre sporbarheden af oksekød gennem alle handelsled og sikre forbrugerne oplysninger om kødet. Obligatoriske mærkningsoplysninger, som er fastsat i henhold til andre regler i fødevarelovgivningen, f.eks. regler i mærkningsbekendtgørelsen om holdbarhed, gælder ved siden af reglerne om mærkning af oksekød. En oversigt over reglerne for mærkning af oksekød og kalvekød findes i bilag I. 1.1 Hvilke typer kød er omfattet af ordningen? Ordningen omfatter oksekød, der er omfattet af KN-kode 0201 (Kød af hornkvæg, fersk eller kølet), 0202 (Kød af hornkvæg, frosset), 0206 10 95 (Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet) og 0206 29 91 (Nyretap og mellemgulv, frosset). Det vil sige, at fersk, herunder kølet og frosset, oksekød, nyre­tap, mellemgulv samt hakket oksekød i blandinger, hvor oksekødet udgør mere end 50 %, er omfattet. Suppeben er tillige omfattet af mærkningskravet, da disse betragtes som udskæringer af oksekød, omfattet af KN-koderne, dog med minimalt kødindhold. Fersk kød af hornkvæg omfatter både kølet og frosset kød af arterne: Bos Taurus (alm. tamkvæg), Bos Indicus, Bison Bison, Bison Bonasus, Bibos og Yak-okser. Fersk kød omfatter også kød, der har været underkastet en begrænset behandling (dvs. ikke en egentlig kogning) med vand eller damp, såsom skoldning eller blanchering. Fersk kød omfatter til­lige kød, som er strøet med salt som midlertidig konservering under transport samt kød, som er strøet med lidt sukker eller oversprøjtet med sukkervand. 1.2 Hvilke typer kød er ikke omfattet af ordningen? Indmad fra kvæg på over 12 måneder er ikke omfattet, da disse dele ikke betragtes som tilhørende slagtekroppen, som beskrevet for KN-kode 0201 og 0202. Indmad fra kvæg på højst 12 måneder, der er bestemt til konsum, er omfattet af de særlige mærkningsregler for kalvekød, men ikke reglerne for mærkning af oksekød, læs nærmere herom i afsnit 3.1.1. Haler, tilberedt oksekød samt kødprodukter er ikke omfattet af ordningen. Ved tilberedt kød forstås kød, som er kendetegnet ved, at tilberedningen ikke ændrer kødets karakter af fersk. Eksempler er kød, som er marineret, kantkrydret eller omviklet med bacon. Ved kødprodukter forstås forarbejdede produkter, der ikke har fersk køds egenskaber, som f.eks. pølser og postejer. Eksempler på produkter, som ikke er omfattet, er: Kød, som er saltet, i saltlage, tørret eller røget, kødprodukter i form af pølser eller lignende, varmebehandlede produkter, produkter som er tilberedt eller konserveret på anden måde end ovennævnte, herunder produkter, som er marinerede, panerede, fyldt med f.eks. svampe eller krydrede, herunder kantkrydrede. Omvikling med eksempelvis bacon er tilberedning og dermed undtaget. Eftersom forarbejdede varer ikke er omfattet af ordningen, skal restauranter m.v., som sælger okse­­kød, forarbejdet som færdigretter, måltider m.v., ikke mærke. 1.3 Hvordan skal kødet mærkes? Mærkning af uindpakket kød på slagteriet (ingen udbening) Det enkelte kødstykke skal mærkes. Mærkningen kan bestå af flere etiketter. På fjerdingsbilletter kan anvendes forkortelser for landenavn. Mærkning af indpakket kød For færdigpakket kød skal mærkningen påføres den enkelte pakke. For engrospakninger, hvor kødstykkerne i pakningerne er individuelt ind­pak­ket (ét eller flere kødstykker pr. emballage), skal mærkningen findes på den enkelte pakke. Der er i disse tilfælde ikke specielle krav til mærkning på engrospakningen. For engrospakninger, hvor kødet i pakningerne ikke er individuelt embal­le­ret, eksempelvis i coatede kasser, skal mærkningen findes uden på kassen. Når kassen åbnes, skal der mærkes individuelt, såfremt kødet videresælges. Mærkningen kan bestå af flere etiketter. Såfremt kød fra tredjelande modtages i engrospakninger, hvor kødstykkerne i pakningen er individuelt indpakket, er der ikke krav om, at mærkningen skal findes på den enkelte pakning, men hvis dette ikke er tilfældet, skal kødet mærkes når det tages ud af engrospakningen, såfremt dette videresælges. Mærkning af uindpakket kød i detailhandelen Mærkningen skal anbringes synligt i umiddelbar nærhed af kødet på salgs­stedet. Mærkning kan f.eks. ske ved skiltning i lokalet eller ved direkte mærk­ning på kødstykker eller kødbakker. Det vil f.eks. være muligt at mærke kødbakkerne med et nummer og samti­dig have en liste eller lignende, som refererer til nummeret på kødbakken og som indeholder mærkningsoplysningerne. Listen skal være synlig for kun­derne i butikken. Flere mærkningsmåder kan kombineres. Sælges der eksempelvis alene kød fra én gård, kan der skiltes med dette generelt, jf. afsnit 4 om frivillig mærk­ning.

Afsnit II Alle virksomheder, som omsætter oksekød i EU, har pligt til at sikre, at det kød, som omsættes, er mærket korrekt med disse oplysninger. Kød som ikke omsættes inden for EU, men som eksempel­vis sælges til tredjelande eller bruges om bord på skib i internationalt farvand, behøver ikke at mærkes med de obligatoriske oplysninger. Det skal i givet fald overfor fødevareregionen kunne dokumenteres, at kødet skal eller er bestemt til at omsættes uden for EU, dvs. salget udenfor EU skal være kendt og kunne dokumenteres på et tidligt tidspunkt. Er dette ikke tilfældet, skal alt kødet mærkes efter reglerne for obligatorisk mærkning. 2.1 De obligatoriske mærkningsoplysninger De obligatoriske mærkningsoplysninger skal kunne fastslå en sammenhæng mellem på den ene side identifikationen af slagtekroppen, fjerdingen eller kødstykkerne m.m. og på den anden side det enkelte dyr eller gruppen af dyr. Oplysningerne skal ikke nødvendigvis nævnes i den rækkefølge, hvori de er nævnt i denne vejledning.

- Reference - "Født i (landets navn)" - "Opvokset i (landets navn/landenes navne)" - "Slagtet i (landets navn) (slagteriets autorisationsnummer)" - ”Opskåret i (landets navn)(opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer)” (Evt. flere lande/aut. numre, hvis samme muskel/kødstykke er opskåret på flere virksomheder) (Evt. navn og adresse på slagterbutik i forbindelse med engrosforhandling fra detailslagtere) Hvis dyret er født, opvokset og slagtet i samme land kan man erstatte "født i" og "opvokset i" med ordet "oprindelse i (landets navn)".

Alle ovennævnte oplysninger skal findes på skilt/tavle eller lignende i umiddelbar nærhed af det udstillede kød, jf. afsnit 1.3. Der findes dog en undtagelse fra dette krav for autorisationsnumrene for slagterier og opskæringsvirksomheder, idet disse kan anføres af den erhvervsdrivende med henvisning til dags dato, og meddeles mundtligt til de forbrugere, der anmoder herom. Eksempler på mærkning af uemballeret kød kan ses i bilag 2.

Såfremt det hakkede kød stammer fra dyr, der er født, opvokset og slagtet i samme land som frem­stil­lingslandet (landet hvor kødet er hakket), skal følgende angives: - Reference - ”Slagtet i (landets navn)” - ”Fremstillet i (landets navn)" eller "hakket i (landets navn)" Såfremt det hakkede kød er fremstillet/hakket i et land, der er forskellig fra det land, hvor dyrene er født, opvokset eller slagtet, skal der herudover angives følgende: - "Oprindelse: (landets/landenes navn(e))” eller - "Født i (landets/landenes navn(e))" og "Opvokset i (landets/landenes navn(e))" Eksempler på oprindelser findes i bilag 3.

Afpuds er defineret som små stykker kød, der anses for egnet til konsum, og som udelukkende stammer fra afpudsning ved udbening af slagtekroppe og/eller opskæring af kød. For afpuds skal følgende angives: - Reference - ”Slagtested: (Slagtemedlemsstaten eller slagtetredjelandet)” - ”Produktionssted: (produktionsmedlemsstaten eller produktionstredjelandet og virksomhedens autorisationsnummer)” - ”Fødselsland og opdrætsland: (liste over de lande, hvor dyrene blev født og opdrættet)” Hvis dyrene i gruppen er født, opvokset og slagtet i samme land kan man erstatte ”født og opvokset i”/”født i” og ”slagtet i” med ordet ”oprindelse i (landets/landenes navn(e))”. 2.2 Forklaringer til mærkning med reference

En reference er et nummer eller en samling af oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af dyr eller kød fra dyr, til en homogen gruppe med samme mærkningselementer. Ordet parti eller batch vil ofte blive brugt i samme betydning som reference. Referencen må maksimalt udgøre en dagsproduktion. Referencen skal være entydig og skal sikre, at der ikke kan ske forveksling mellem partier. Hvis der er to partier med ens obligatoriske mærkningsoplysninger, og det ene parti tillige er mærket med frivillige oplysninger, kan de to partier ikke have samme reference. Virksomheder, som opskærer , hakker eller pakker kødet, kan vælge imellem at videreføre refe­ren­cerne fra leverandøren eller danne deres egne referencer. En reference må maksimalt udgøre en dags­produktion hos den, der sidst opskærer eller hakker kødet. Det vil sige, at én leveran­dør­refe­ren­ce skal opskæres/hakkes på én dag, hvis leverandørens reference ønskes videreført. Leverandørens refe­ren­ce kan benyttes som en del af virksomhedens egne referencer i kombination med hold­barheds- eller pakkedatoen, som således benyttes som en del af den nye reference. Såfremt der er tale om opskæring i detailleddet, er det tilladt at benytte samme reference over flere dage, under forudsætning af, at der alene opskæres fra et enkelt dyr. Påbegyndes opskæring af yderligere dyr, skal der benyttes en ny reference. Eksempler på referencer findes i bilag 3.

For hele og halve kroppe, fjerdinger og fjerdinger delt i mindre stykker med ben, skal referencen altid henvise til det enkelte dyr (CKR-nummer eller entydigt slagtenummer).

”Opskåret kød” er i denne vejledning defineret som kød opskåret i små tern, skiver eller andre enkeltportioner, der ikke kræver yderligere opskæring inden de afhændes til den endelige forbruger. Hakket kød, afpuds og enkelte kødstykker, f.eks. en oksemørbrad, er ikke omfattet af denne definition. Ved produktion af opskåret kød, som defineret ovenfor, skal referencen/partiet opfylde følgende krav: - De skal have samme oprindelse, dvs. være født i samme land, opvokset i samme land/samme lande og slagtet i samme land - De må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den virksomhed, der sidst opskærer kødet (inkluderer også detail med opskæring) - De skal være slagtet på højst tre forskellige slagterier - De skal være opskåret på højst tre forskellige opskæringsvirksomheder, evt. flere på hinanden føl­gen­de virksomheder (inkluderer også detail med opskæring) Da slagteriets land og aut. nr.(evt. flere aut. numre), opskæringsvirksomhedens land og aut. nr. (evt. flere aut. numre) og oprindelsen skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

En reference skal gøre det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende: - Dyrene skal være slagtet i samme land og - Kødet skal være hakket i samme land - Mængden må maksimalt være en dagsproduktion hos den, som hakker kødet Da slagteland og fremstillingsland (og i visse tilfælde også oprindelsen) skal fremgå af mærk­nin­gen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplys­nin­ger­ne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet. Kød fra dyr der er født og opvokset i forskellige lande må godt indgå i samme reference, såfremt alt kødet stammer fra dyr, som er slagtet i det samme land.

Referencen for afpuds skal gøre det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende: - Dyrene skal være slagtet i samme land - Afpudset skal være fremstillet i samme land - Mængden må maksimalt være en dagsproduktion hos den, som fremstiller afpudset Da slagteland og produktionsland skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet. Afpuds fra dyr, der er født og opvokset i forskellige lande, må godt indgå i samme reference for afpudset, såfremt alt kødet stammer fra dyr, som er slagtet i det samme land. 2.3 Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr.

Hele og halve slagtekroppe, fjerdinger (evt. halve kroppe delt i højst 3 dele af slagteriet) samt ud­be­net/­opskåret kød skal mærkes med oplysning om det land, hvor slagteriet ligger, samt slagteriets autorisationsnummer. Hvis der blandes opskåret kød fra højst tre forskellige slagterier, skal autorisationsnumrene for samtlige slagterier angives. Kød fra dyr slagtet i for­skellige lande må ikke blandes i samme parti. Nedskæring i halve og kvarte kroppe m.v. betragtes ikke som en opskæring. I tilfælde, hvor slag­teriet deler de halve kroppe i mindre dele end tre delstykker, betragtes dette ikke som en opskæring, når det sker på det slagteri, der har slagtet dyret. Hvis et slagteri også er autoriseret til opskæring og foretager opskæring kan man vælge at angive "slagtet og opskåret i (land) (aut. nr.)". Hvis kødet er mærket med oprindelse (landets navn), er det ikke nødvendigt også at skrive slag­te­landet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".

Hakket kød og afpuds skal mærkes med landet, hvor dyrene er slagtet. Slagteriets autorisationsnummer/slagteriernes autorisationsnumre skal ikke angives for hakket kød og afpuds, men oplysningen kan gives frivilligt og betragtes i så fald som under den obligatoriske og ikke den frivillige mærkningsordning. 2.4 Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomhedens aut. nr. samt fremstillingsland

Opskåret kød skal mærkes med opskæringslandets navn samt autorisationsnummeret på opskæ­rings­virksomheden. Hvis der blandes kød fra højst tre forskellige opskæringsvirksomheder, skal lande og autorisationsnumrene for samtlige virksomheder angives. Hvis den samme muskel opskæres på flere opskæringsvirksomheder, skal der angives land og aut. nr. for alle virksomhederne. For at spare plads på etiketten må man kombinere den obligatoriske oksekødsmærkning med iden­ti­fikationsmærket, således, at der skrives "opskåret i (landets navn)" efterfulgt af identi­fi­ka­tions­mærket (hvori indgår aut. nr.). For slagterbutikker, som videresælger kød en gros med henblik på yderligere videresalg (såkaldte "2/3-slagtere", hvor under 2/3 af omsætningen går til en gros salg), skal der, udover angivelse af lande og autorisationsnummer for en eventuel tidligere autoriseret opskæringsvirksomhed, mærkes med navn og adresse på slagterbutikken. Mærkningen vil derfor omfatte følgende ordlyd "opskåret i Danmark af (navn og adresse på slagterbutikken)". Kød, som sælges i den detailbutik, hvori det er opskåret, skal ikke mærkes med ”opskåret i (butik­kens navn)”. Dette gælder også slagterbutikker.

Hakket kød skal mærkes med fremstillingsland, dvs. landet hvor kødet er hakket. Kød hakket i for­skellige lande må ikke blandes i samme parti. Mærkningen kan enten være "fremstillet i (landets navn)", "hakket i (landets navn)" eller "frem­stil­let (hakket) i (landets navn)". Opskæringsland og aut. nr. skal ikke angives for hakket kød, men kan angives frivilligt og be­trag­tes i så fald som under den obligatoriske og ikke den frivillige mærkningsordning.

For opskåret og hakket kød gælder, at formuleringen "Opskåret i/fremstillet i" eller "Opskåret i/­hakket i" må anvendes. Det er dog en forudsætning, at såfremt der er tale om hakket kød, skal kødet været opskåret og hakket i samme land. Dette er for at undgå, at kød, der er opskåret og hakket i forskellige lande fremstår som værende opskåret og hakket i samme land, såfremt dette ikke er tilfældet.

For afpuds skal produktionslandet samt autorisationsnummeret på den virksomhed, hvor afpudset er fremstillet, angives. Oplysningerne formuleres således: ”produktionssted: (produktionslandet og virksomhedens autorisationsnummer)”. 2.5 Forklaringer til mærkning med oprindelse

Oprindelse er defineret som det eller de lande (hakket kød), hvor kvæget er født, opvokset og slagtet. For kvæg, født inden den 1. januar 1998, og for hvilke der ikke foreligger oplysninger om fødsels eller opvækstland, angives "født inden den 1. januar 1998". Eksempler på oprindelsesmærkning findes i bilag 4.

Slagtekroppe og opskåret kød skal mærkes med oprindelse. Mærkningen med "oprindelse (landets navn)" kan kun anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i det samme land. Mærkning med "født i (landets navn)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som ikke er født, opvokset og slagtet i det samme land, eller hvis virk­somheden foretrækker denne mærkning i stedet for "oprindelse i (landets navn)". Hvis der er angivet "oprindelse i (landets navn)" på mærkningen, er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)". Som undtagelse med hensyn til angivelse af opvækstlande gælder, at kvægets fødselsland og slag­te­land ikke tillige skal angives som opvækstland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene.

Hvis dyrene alene har opholdt sig i det samme land, hvor kødet hakkes, er det ikke obligatorisk at angive oprindelse, men oprindelse kan i disse tilfælde frivilligt angives. Såfremt det land, hvori kødet er hakket, angives som oprindelsesland, betragtes denne oplysning som under den obli­ga­to­ris­ke mærkningsordning. Betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og "opvokset i (landets navn/landenes nav­ne)" kan anvendes i stedet for ”oprindelse i (landets navn/landenes navne)". Ved anvendelse af denne mærkning gælder, at kvægets fødselsland(e) og slagteland ikke tillige skal angives som op­vækst­land, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene. Såfremt betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" anvendes i stedet for op­rindelse, betragtes disse oplysninger som under den obligatoriske mærkningsordning. Kød fra kvæg som er født og opvokset i forskellige lande, må gerne blandes sammen i samme reference, når blot dyrene er slagtet i det samme land.

For afpuds skal de lande, hvor dyrene i gruppen er født og opvokset angives således: ”Fødselsland og opdrætsland: (liste over de lande, hvor dyrene i gruppen blev født og opdrættet)”. Hvis fødsels-, opdræts- og slagteland for alle dyr i gruppen er det samme, kan formuleringen ”oprindelse i (det pågældende lands navn)” anvendes i stedet for fødsels-, opdræts- og slagteland.

Oksekød, der er importeret til Fællesskabet fra tredjelande, og for hvilket ikke alle de obligatoriske oplysninger nævnt i afsnit 2.1 foreligger, skal mærkes med oprindelse og slagteland. Angivelsen "oprindelse i (landets navn)" eller alternativt "Født i (landets navn)" og "Opvokset i (landets navn)” må kun anvendes, hvis kødet er importeret fra et land, for hvilket Kommissionen har godkendt oprindelsesmærkning, og hvis virksomheden har en godkendt specifikation for den frivillige oprindelsesmærkning (se afsnit 4.7.3). I andre tilfælde skal angivelsen være "oprindelse i: tredjeland". "Oprindelse i: tredjeland" kan erstattes med betegn­el­ser­ne "født i tredjeland" og "opvokset i tredjeland". Slagtelandet skal angives ved tredjelandets navn, dvs. som ”slagtet i (tredjelandet navn)”. Kød fra dyr importeret levende fra tredjeland må kun mærkes med oprindelseslandenes navne, hvis der er sket registrering af fødsels- og opvækstland i kvægpasset. Ellers skal følgende angives: "Indført levende til EF" eller "indført levende fra (landets navn)".

Afsnit III Følgende afsnit vedrører de supplerende obligatoriske mærkningsregler m.v. for kød fra kvæg som er højst 12 måneder gammelt. Dette kød er tillige omfattet af ordningen for oksekødsmærkning. Formålet med denne særlige ordning er, at opnå en ensartet markedsføring af kød fra kvæg på højst 12 måneder i hele EU, hvor der hidtil har været meget varierende anvendelser af betegnelsen ”kalv”. Ordningen for afsætning af kød fra kvæg som er højst 12 måneder gammelt, er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, som ændret ved forordning (EF) nr. 361/2008. Forordningen kræver, at alle, som afsætter kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt i EU, skal opdele kødet i to kategorier og herefter mærke kødet med oplysninger om varebetegnelse og kategori/slagtealder i alle produktions- og omsætningsled. Alle virksomheder, som afsætter kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt i EU, har pligt til at sikre, at det kød, som omsættes, er mærket korrekt med disse oplysninger. Kød som ikke omsættes inden for EU, men som eksempelvis sælges til tredjelande eller bruges om bord på skib i internationalt farvand, behøver ikke at mærkes med de obligatoriske oplysninger. Det skal i givet fald overfor fødevareregionen kunne dokumenteres, at kødet skal eller er bestemt til at omsættes uden for EU, dvs. salget udenfor EU skal være kendt og kunne dokumenteres på et tidligt tidspunkt. Er dette ikke tilfældet, skal alt kødet mærkes efter reglerne for obligatorisk mærkning af kød fra kvæg på højst 12 måneder. 3.1 Hvilket kød er omfattet af ordningen for kalvekød Som udgangspunkt er alt kød fra kvæg på højst 12 måneder, som skal omsættes i EU, omfattet af forordningens krav. Således gælder ordningen både for kød produceret i EU og kød, der importeres fra tredjelande. Kød fra kvæg, der er slagtet før 1. juli 2008 er dog ikke omfattet af ordningen, og behøver således ikke at mærkes med de særlige obligatoriske oplysninger for kød fra kvæg på højst 12 måneder. Endvidere gælder ordningen ikke for kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt, for hvilket der inden 29. juni 2007 er registret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006.

Denne ordning omfatter slagtekroppe, kød, (også udbenet og opskåret), slagtebiprodukter (også udskåret), som er bestemt til konsum, fra kvæg på højst 12 måneder. Kødet/slagtebiprodukterne kan være ferske, kølede eller frosne, også pakkede eller emballerede. Indmad, afpuds og hakket kød fra kvæg på højst 12 måneder i blandinger, hvor indmaden, afpudset eller kødet udgør mere end 50 %, er ligeledes omfattet.

Kalvekødsordningen omfatter ikke tilberedninger eller kødprodukter af kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt. Det vil sige, de kødtyper der er nævnt i afsnit 1.2, undtagen indmad, er ikke omfattet af ordningen. 3.2 Opdeling af kreaturer på slagteriet Ved slagtningen skal alle kreaturer på højst 12 måneder opdeles i 2 kategorier: - Kategori V, for kreaturer, som er højst 8 måneder - Kategori Z, for kreaturer, som er over 8 måneder, men højst 12 måneder Opdelingen skal foretages på grundlag af de oplysninger der står i kvægpasset eller, hvis ikke der findes et kvægpas, oplysningerne i det elektroniske CHR-register. Opdelingen betyder, at virksomhederne skal holde de to typer af kalvekød adskilt fra hinanden og fra kød fra kvæg, som er over 12 måneder gammelt. Denne adskillelse starter ved slagtningen af dyrene, således ved mærkning af slagtekroppen umiddelbart efter slagtning, og skal opretholdes gennem alle led af produktion og markedsføring. For eksempler på kategorisering henvises til bilag 5. 3.3 Mærkning af slagtekroppe For kød fra kvæg i kategori V anvendes kategoriseringsbogstavet ”V” og for kød fra kvæg i kategori Z anvendes kategoriseringsbogstavet ”Z” i mærkningen. Bogstavet anbringes på slagtekroppene enten ved hjælp af en etiket eller et stempel.

Etiketten eller stemplet med kategoriseringsbogstavet skal anbringes på bagfjerdinger ud fra højrebet ved den fjerde lændehvirvel og på forfjerdingerne ud for spidsbrystet ca. 10-30 cm fra brystbenflækningen. Kødet skal endvidere mærkes med varebetegnelsen, som er henholdsvis ”lyst kalvekød” og ”kalvekød” for kategorierne V og Z. Det er muligt at anvende såvel stempel som etiket til angivelse af varebetegnelse. Oplysningerne om slagtealder og varebetegnelse skal kunne læses tydeligt i hvert produktions- og omsætningsled. Der er fastsat følgende krav til etiketternes og stemplets størrelse: – Hvis der anvendes etiket, skal etiketten være mindst 50 cm 2 , og kategoriseringsbogstavet skal tydeligt fremgå heraf. – Hvis der bruges stempel, skal bogstavet være mindst 2 cm højt, og stemplet skal sidde på kødets yderside og der skal anvendes en stempelfarve, der ikke kan fjernes. Udføres kødet til andet EU-land angives varebetegnelsen på afsætningslandets sprog. Afsætnings-land skal forstås som det land, der afsætter kødet. Det vil sige, hvis en virksomhed i Danmark sælger kalvekød til Tyskland er afsætningslandet Danmark, og kødet ville i så fald skulle mærkes på dansk. Da kødet skal være mærket med kategoriseringsbogstavet ”V” eller ”Z”, vil modtageren tydeligt kunne se, hvilken type kalvekød, der er tale om. 3.4 Mærkning af kød fra kvæg på højst 12 måneder Alt kød fra kvæg på højst tolv måneder skal markedsføres som enten ”lyst kalvekød” eller ”kalvekød”. Det er ikke tilladt at markedsføre kød fra kvæg på højst tolv måneder som ”oksekød”.

Følgende supplerende oplysninger er obligatoriske for kød fra kvæg på højst tolv måneder: - Slagtealder - Varebetegnelse For kød fra kvæg, som er højst otte måneder gammelt, anvendes varebetegnelsen ”lyst kalvekød” og slagtealderen angives som ”slagtealder: op til 8 måneder”. For kød fra kvæg som er over otte måneder, men højst tolv måneder, anvendes varebetegnelsen ”kalvekød” og slagtealderen angives som ”slagtealder: fra 8 til 12 måneder”. Oplysning om slagtealder og varebetegnelse skal i alle produktions- og omsætningsled kunne læses tydeligt og ved direkte salg til den endelige forbruger, skal oplysningerne endvidere være anbragt på samme etiket i samme synsfelt. Når kødet eventuelt udføres til et andet EU-land angives mærkningsoplysningerne på afsætningslandets sprog. Da kødet tillige skal være mærket med enten slagtealder (udtrykt i tal) eller kategoriseringsbogstavet (V eller Z), vil modtageren tydeligt kunne se, hvilken type kalvekød, der er tale om. Når kødet sælges til den endelige forbruger i modtagerlandet, f.eks. Italien, er det virksomheden i modtagerlandet, der er ansvarlig for, at mærkningen oversættes til italiensk ved salg til den endelige forbruger.

Da der opereres med to kategorier af kalvekød, skal det fremgå tydeligt over for den endelige forbruger, hvilket aldersinterval den pågældende kategori dækker over. Slagtealderen kan angives ved ”slagtealder: fra 8 til 12 måneder”, ”slagtealder: 8-12 mdr.” eller på lignende måde, så længe det er tydeligt for forbrugeren, hvilken type kød der er tale om. Da den angivne slagtealder skal repræsentere en kategori, vil det ikke være muligt at indskrænke de fastsatte aldersintervaller ved f.eks. at erstatte ”8-12 mdr.” med ”8-10 mdr.”, selvom kødet stammer fra kvæg, som er mellem 8 og 10 måneder. Der vil dog være mulighed for at anvende en frivillig mærkning, f.eks. med oplysning om, at kødet stammer fra kvæg på højst 10 måneder. Læs mere om den frivillige mærkningsordning i afsnit 4. Oplysning om slagtealder kan i hvert produktions- og omsætningsled, undtagen ved salg til den endelige forbruger, erstattes med bogstavet til identificering af kategorien. Det vil sige, at bogstavet kan anvendes i alle led helt frem til levering i detailleddet. I det øjeblik kødet udbydes til salg til den endelige forbruger, skal kødet være mærket med slagtealderen. Den endelige forbruger af en fødevare er den, som ikke anvender varen som led i operationer eller aktiviteter i forbindelse med en fødevarevirksomhed. Storkøkkener er således ikke omfattet af begrebet ”den endelige forbruger”, og det vil være tilstrækkeligt at angive varebetegnelse og kategoriseringsbogstav ved f.eks. salg til restauranter. For engrossupermarkeder er kundekredsen virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og personer, der handler på vegne af virksomheder. I engrossupermarkeder vil det derfor være tilladt at mærke kødet med kategoriseringsbogstavet i stedet for slagtealderen.

Varebetegnelsen kan suppleres med navnet eller betegnelsen på de pågældende kødstykker eller slagtebiprodukter. I den forbindelse er det afgørende, at det fremstår tydeligt for forbrugeren, hvorvidt de pågældende udskæringer eller biprodukter stammer fra lyst kalvekød eller kalvekød. Ved supplering af varebetegnelsen for kød fra kvæg på over 8 måneder, men på højst 12 måneder, skal kødet afsættes under varebetegnelser, hvori enten ordet ”kalvekød” eller ”kalv” indgår. Ordet ”lys” må derimod på ingen måder indgå. For kød fra kvæg under 8 måneder skal udtrykket ”lys kalv” indgå i varebetegnelsen. F.eks. kan koteletter fra kvæg på over 8 måneder, men på højst 12 måneder afsættes under varebetegnelser som ”koteletter af kalvekød” eller ”kalvekoteletter”. Mørbrad fra kvæg på højst 8 måneder kan afsættes under varebetegnelser såsom ”lys kalvemørbrad” eller ”mørbrad af lyst kalvekød”. Endvidere kan varebetegnelsen i overensstemmelse med den frivillige mærkningsordning suppleres med yderligere oplysninger. F.eks. kan varebetegnelsen ledsages af oplysninger om race, som f.eks. ”Limousine kalvemørbrad”.

Ordningen gælder som udgangspunkt for hakket kød og for indmad bestemt til konsum fra kvæg, som er højst 12 måneder. Ordningen gælder dog ikke for blandinger af hakket kød, hvor mindre end 50 % udgøres af kød fra kvæg, som er højst tolv måneder gammelt. Endvidere gælder ordningen kun for blandinger af indmad, hvor kalvekødsdelen udgør minimum 50 %. I blandinger af hakket kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt, med kød fra en anden dyrerace, som f.eks. svinekød, hvor kalvekødet udgør mindre end 50 %, afsættes det hakkede kød i overensstemmelse med mærkningsbekendtgørelsens § 15, under f.eks. varebetegnelsen ”hakket svinekød/kalvekød”. Der skal ikke mærkes med slagtealder, når kalvekødet udgør mindre end 50 %, selvom betegnelsen ”kalvekød” angives i varebetegnelsen. Under iagttagelse af de generelle mærknings- og vildledningsbestemmelser, vil den anvendte varebetegnelse for kalvekødsdelen kunne angives alene under betegnelsen ”kalvekød”, også når det drejer sig om blandinger af hakket kød, hvoraf mindre end 50 % består af både ”kalvekød” og ”lyst kalvekød”. For hakket oksekød, hvor under 50 % stammer fra kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt, kan hele det færdige produkt afsættes som hakket oksekød eller det kan afsættes som hakket oksekød/kalvekød. Der skal ikke mærkes med slagtealder, selvom betegnelsen ”kalvekød” angives i varebetegnelsen.

Som udgangspunkt skal alle obligatoriske mærkningsoplysninger for kød fra kvæg på højst 12 måneder, anbringes synligt i umiddelbar nærhed af kødet på salgsstedet, ved f.eks. skiltning i lokalet eller ved direkte mærkning på kødstykker eller kødbakker. Den skriftlige formulering af mærkningen med oplysning om henholdsvis slagtealder og varebetegnelse skal for uemballeret kød følge de samme retningslinjer, som nævnt ovenfor i afsnit 3.4.2 og 3.4.3. Det er for uemballeret kød, som sælges til den endelige forbruger, ikke et krav af slagtealder og varebetegnelse angives på samme skilt eller etiket. Som en undtagelse til ovennævnte krav, kan oplysningerne om varebetegnelse og slagtealder gives mundtligt til de forbrugere, der anmoder herom. Denne fremgangsmåde kan bl.a. søges tilsikret ved at mærke kødbakkerne med et nummer og samtidig have oplysningerne på en liste eller lignende med reference til nummeret på kødbakken. Eksempler på mærkning af uemballeret kød kan ses i bilag 2.

De obligatoriske oplysninger om varebetegnelse og slagtealder m.v. på kød fra kvæg på højst 12 måneder kan suppleres med frivillige oplysninger efter den frivillige mærkningsordning for oksekød (FMO), som er nærmere beskrevet i afsnit 4. Den nye obligatoriske kalvekødsordning medfører, at man ikke længere skal søge om godkendelse af eller tilmelde sig en specifikation om frivillig mærkning med ”kalv”, da denne betegnelse nu er obligatorisk for kød fra kvæg på højst 12 måneder. Frivillig mærkning af kød fra kvæg på over 12 måneder, hvor udtrykket ”kalv” indgår, skal dog fortsat godkendes. Mærkningen må ikke være vildledende, og hvis udtrykket ”kalv” indgår i en frivillig mærkning af kød fra kvæg, som er over 12 måneder gammelt, må mærkningen på ingen måder skabe tvivl om, hvorvidt det pågældende kød er kalvekød. Eksempelvis vil mærkningen ”ungkvæg opvokset fra danske kalve” som udgangspunkt ikke være vildledende, idet det er tydeligt, at der ikke er tale om kalvekød, men om kød fra ungkvæg. Varebetegnelsen ”ungkvæg” kan ikke anvendes for kød fra kvæg, som er under 12 måneder gammelt.

Hvis kød indført fra en anden medlemsstat eller importeret fra et tredjeland ikke opfylder kravene i ordningen for kalvekød, skal det pågældende kød kræves fjernet fra markedet, indtil det er ommærket i overensstemmelse med ordningen. Der vil kunne ommærkes i overensstemmelse med ordningens krav, så længe det er muligt at identificere hvilken kategori, det pågældende kød tilhører. Er der ikke konsensus mellem den angivne varebetegnelse og den angivne slagtealder eller kategoriseringsbogstav, kan kategorien for det pågældende kød bestemmes via referencenummeret. I overensstemmelse med de generelle regler for sporbarhed af oksekød skal alle mærkningsoplysninger kunne spores tilbage til det omsætningsled, hvor oplysningen oprindeligt er givet. Alt kød under ordningen skal derfor kunne identificeres entydigt via den benyttede reference, således at det kan spores tilbage via opskæringsvirksomhed og slagteri til besætning(er). Se hertil afsnit 5. Kødet må under ingen omstændigheder ”nedklassificeres” til oksekød. Hvis der mod forventning skulle opstå tilfælde, hvor det ikke er muligt at ommærke kødet, kan virksomhederne vælge at anvende kødet som tilberedninger eller i kødprodukter, eller eventuelt i blandinger af hakket kød, hvor kalvekødsdelen herefter udgør mindre end 50 %. 3.5 Dokumentation af visse oplysninger I hvert produktions- og omsætningsled skal virksomhederne kunne redegøre for, at de angivne oplysninger på etiketten om varebetegnelse, slagtealder samt eventuelle frivillige oplysninger er korrekte. Det er ikke hensigten, at der skal ske en egentlig registrering af oplysningerne, men det er et krav, at sporbarheden skal kunne dokumenteres, f.eks. via handelsdokumenter. Med hvert produktions- og omsætningsled forstås alle led fra slagteri til detailsalg til den endelige forbruger. I øvrigt følges de generelle regler om sporbarhed et trin frem og et tilbage, jf. afsnit 5 om sporbarhed og egenkontrol.

I slagterileddet skal dyrenes identifikationsnummer og fødselsdato registreres eller kunne dokumenteres. Identifikationsnummeret fremgår af øremærket, og fødselsdatoen fremgår af kvægpasset, som principielt skal følge alle kvæg ved flytninger, eller af CHR-registeret.

Referencer for slagtekroppe og kød fra kvæg på højst 12 måneder skal sammensættes, så identifikationsnummeret på de pågældende dyr, som kødet stammer fra, kan kædes sammen med varebetegnelsen, slagtealderen og kategoriseringsbogstavet på kødets etiket. Kategori- eller varebetegnelsen kan indgå i referencen, evt. som kode. Såfremt muligheden for, ved produktion af opskåret kød at sammenblande kød fra højst 3 forskellige slagterier/3 forskellige opskæringsvirksomheder, anvendes forudsættes det, at der er tale om kød af den samme kategori.

For at sikre korrelation mellem oplysningerne skal virksomhederne i alle led fra slagteri til detailforretning kunne redegøre for den dato, hvor dyrene og kødet ankommer til virksomheden samt den dato eller det datointerval, hvor kødet forlader virksomheden. Dette kan f.eks. opfyldes ved at kunne fremvise daterede fakturaer.

Afsnit IV Frivillig mærkning af oksekød er de anprisninger om oksekødet, som en virksomhed ønsker at give til sine kunder. Frivillig mærkning omfatter de skriftlige oplysninger på pakken samt, hvor der er tale om detail­salg af uindpakket kød, de skriftlige oplysninger til forbrugeren på salgsstedet. Oplysninger givet på anden måde f.eks. i reklamer, i dagblade eller annonceaviser samt skiltning i butikker, som ude­lukkende sælger emballeret kød, er ikke omfattet af den frivillige mærkningsordning, men skal vur­deres efter de almindelige vildledningsregler i mærkningsbekendtgørelsen. For mærkning med specifikationer af kød fra andre lande, se afsnit 4.7. 4.1 Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning? Alle oplysninger, der ikke er obligatoriske, er omfattet af den frivillige mærkningsordning. Ord­nin­gen omfatter således oplysninger om særlige kendetegn ved kødet, eller produktionsforhold ved­rørende dyrene, som kødet kommer fra, behandling af kødet mm. Det følgende er eksempler på fri­villig mærkning: - Dyrets køn eller alder (f.eks. ungtyr) - Dyrets race (f.eks. Hereford, Jersey og Limousine) - Opfedningsmetode eller andre oplysninger m.h.t. fodring eller særlige opvækstvilkår - Slagtealder, slagtemetode (f.eks. halal) eller hvor længe kødet er modnet - Sortering såsom klassificering, slagtevægt eller klasse, såfremt den benyt­tes i andre handelsled end slagteriet - Kvalitetsanprisninger, herunder varemærker, som angiver en vis kvalitet (f.eks. "Gourmet") - Kød fra tredjelande, hvor landets navn ønskes angivet 4.2 Hvordan opnås retten til at benytte frivillig mærkning? Kød, som ønskes solgt med frivillige oplysninger, skal være omfattet af en godkendt specifika­tion. Der er følgende tre muligheder for virksomhederne for at sælge kødet: - Virksomheden kan udarbejde egen specifikation og ansøge om godkendelse af denne, se ansøgning om godkendelse af specifikation, jf. afsnit 4.3 - Virksomheden kan, uden forudgående godkendelse eller anmeldelse, benytte en allerede af Fødevarestyrelsen godkendt specifikation, hvis denne omfatter virksomhedens omsætningsled. Virksomheden skal kunne dokumentere dette, jf. afsnit 4.4 - Kød indpakket i tidligere led, som er klar til salg til den endelige forbruger, kan sælges uden forudgående godkendelse eller tilmelding, jf. afsnit 4.5 De to første muligheder for at benytte frivillig mærkning er tiltænkt virksomheder, der selv op­skærer eller pakker kød, mens den sidste mulighed henvender sig til virksomheder, der blot sælger færdigpakket kød. 4.3 Ansøgning om godkendelse af egen specifikation Ved ansøgning om godkendelse af specifikation, skal der benyttes et særligt skema, som sendes til fødevareregionen. Skemaet kan udfyldes elektronisk og er at finde på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk under ”selvbetjening”, ”blanketter” via link under ”blanket til ansøgning om autorisation eller registrering af fødevarevirksomhed”, følgende link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/5C622059-1DD0-4E65-8FBE-A956BDE61248/0/Bilagomoksekoed2008.pdf Ansøgning kan ske på kædeniveau. I disse tilfælde skal ansøgningen sendes til den fødevareregion, hvor den pågældende kæde har hovedsæde. Fødevareregionen sørger for – via registret over godkendelser under ordningen med frivillig mærkning af oksekød – at de øvrige fødevareafdelinger er bekendt med, hvilke specifikationer kæderne har fået godkendt. Hvis virksomheden ønsker at mærke med eget varemærke eller logo, kan godkendelsen under visse betingelser bygge på andre godkendte mærkningsoplysninger i tidligere omsætningsled. Som eksempel vil en virksomhed f.eks. kunne mærke med “Jensens velhængte bøffer” på baggrund af kød fra leverandører med godkendelse til mærkning med “garantimørt”. En godkendelse til at mærke med “garantimørt” vil være betinget af krav om modning m.v. Virksomheden skal i dette tilfælde i ansøgningsskemaet indikere, at den ønsker at videreføre mærkningen ”garantimørt”, som en betegnelse. 4.4 Meddelelse om anvendelse af en allerede godkendt specifikation En virksomhed, der enten opskærer eller indpakker kød, kan benytte en af Fødevarestyrelsen allerede godkendt specifikation, hvis specifikationen omfatter virksomhedens omsætningsled. Dette kræver hverken godkendelse eller anmeldelse. Virksomheden skal kunne dokumentere over for myndighederne, at den frivillige mærkning, som virksomheden benytter, er omfattet af en godkendt specifikation. 4.5 Salg af færdigpakket kød med en allerede godkendt specifikation Kød, der er færdigpakket i et tidligere led, kan sælges i detailleddet og til videresalg i engros­led­det, uden ansøgning eller anmeldelse, og virksomheden behøver ikke at ligge inde med kopi af spe­ci­fikationen. 4.6 Offentlige specifikationer Der er kun fastsat offentlige specifikationer (ordninger) for økologisk produktionsmetode, som også omfatter oksekød. For så vidt angår mærkning med den økologiske produktionsmetode henvises til økologireglerne, idet produktionsmetoden ikke skal godkendes efter reglerne om frivillig mærkning af oksekød. Brugen af andre betegnelser i kombination med ”økologisk”, som fx. ”økologisk ungkvæg” medfører, at ”ungkvæg” skal behandles efter samme retningslinjer som anden frivillig mærkning af oksekød. Fødevarestyrelsen har fastsat retningslinjer for, hvad der umiddelbart kan accepteres som anprist med betegnelserne ”ungdyr” og ”kødkvæg”. Ungdyr skal være over 12 måneder, men højst 24 måneder ved slagtning. Godkendelse af mærkning med kødkvæg kan accepteres ud fra en formklassificering på R eller højere på et slagteri, der er underlagt klassificeringsudvalgets kontrol, eller ud fra godkendelse af racebetegnelsen for kødkvægsracer. I sidstnævnte tilfælde skal primærproducenten været omfattet af specifikationen. Der kan evt. godkendes mærkning med "kødkvæg" ud fra andre kriterier: kon­takt Fødevarestyrelsen. 4.7 Særligt om videreførelse af andre landes frivillige mærkning

Anvendelsen af en specifikation fra andre lande må ikke være vildledende. Det betyder, at produktet eventuelt skal mærkes med yderligere oplysninger, hvis det andet lands frivillige mærkning ellers vil være egnet til at vildlede forbrugere i Danmark.

Et produkt, der markedsføres i én medlemsstat, kan som udgangspunkt markedsføres i en anden medlemsstat med samme benævnelse. Såfremt kødet er mærket med den frivillige mærkning i en anden medlemsstat, må kødet sælges uden anmeldelse, og uden at virksomheden behøver at være i besiddelse af en kopi af den i den anden medlemsstat godkendte specifikation. Dette gælder tillige såfremt der alene sker en oversættelse af den allerede påsatte mærkat. I forbindelse med kontrol kan virksomheden blive bedt om at fremskaffe dokumentation for at specifikationen er godkendt.

Virksomheder, der opskærer/pakker kød i Danmark fra andre medlemsstater, skal være i be­sid­del­se af kopi af godkendt specifikation eller have adgang til specifikationen elektronisk f.eks. på internettet. Anvendelsen af specifikationen skal anmeldes til fødevareregionen forud for påbegyndelsen af den frivillige mærkning. Dette sker ved udfyldning af den sidste del af det oven for nævnte skema. Såfremt der i specifikationen stilles andre krav til håndteringen af kødet i den pågældende virksomhed end kravet om, at holde kødet adskilt fra andet oksekød i for­bind­else med opskæring (eksempelvis modning), skal virksomheden meddele det til fødevare­re­gionen. Regionen bekræfter modtagelsen. Med hensyn til import fra tredjelande har Kommissionen godkendt konkrete mærknings­op­lys­nin­ger og en række konkrete virksomheder i en række tredjelande. Det er således alene kød, der angiver oplysninger, der er godkendt af Kommissionen, og som vedrører de godkendte virksom­heder, der kan omsættes i Danmark. Kopi af godkendelsen skal være til stede i virksomheden eller virksomheden skal have adgang til den elektronisk f.eks. på internettet. Anvendelsen af specifikationen skal anmeldes til fødevareregionen forud for påbegyndelsen af den frivillige mærkning. Dette sker ved udfyldning af den sidste del af det oven for nævnte skema. Så­fremt der i specifikationen stilles andre krav til håndteringen af kødet i den pågældende virksomhed end kravet om, at holde kødet adskilt fra andet oksekød i forbindelse med opskæring (eksempelvis modning), skal virksomheden meddele det til fødevareregionen. Regionen bekræfter mod­tagelsen. Anmeldelse kan ske på kædeniveau. I disse tilfælde skal ansøgningen sendes til den fødevareregion, hvor den pågældende kæde har hovedsæde. Fødevareregionen sørger for, at de øvrige fødevareafdelinger er bekendt med de anmeldte specifikationer.

Afsnit V Alle mærkningsoplysninger skal kunne spores tilbage til det omsætningsled, hvor oplysningen oprindeligt er givet. Alt kød under ordningen skal derfor kunne identificeres entydigt via den benyttede reference, således at det kan spores tilbage via opskæringsvirksomhed og slagteri til besætning(er). Når ikke-detailpakket kød sendes videre i systemet, eksempelvis fra slagteri til opskærings­virk­som­hed (herunder detailvirksomhed m. opskæring og 2/3-slagtere), skal opskæringsvirksomheden kunne redegøre for, hvorledes referencen er sammensat. Det vil sige, at den virksomhed, der har dan­net referencen, skal forsyne opskæringsvirksomheden med denne information, enten via han­dels­dokumenterne eller i elektronisk form. Alle virksomheder, der handler med kød, skal have etableret et system, hvorefter der overfor Føde­varestyrelsen kan dokumenteres sporbarhed et led frem og et led tilbage, dvs. hvorfra kødet er købt og hvortil det er leveret. Dette gælder dog ikke for detailleddet, som kun er ansvarlig for sporing et led tilbage . Ved dannelse af nye referencer skal virksomheden være i besiddelse af oplysninger om, hvorfra de anvendte referencer er sammensat. Såfremt nye referencer alene dannes ved hjælp af den modtagne reference og eksempelvis en hold­barheds- eller pakkedato, skal der ikke føres lister over hvorledes de nye referencer er sam­mensat. Dog skal det fremgå af egenkontrolprogrammet, hvorledes nye referencer dannes. Egenkontrollen med mærkning af oksekød skal indgå i den almindelige egenkontrol, som føde­vare­virksomhederne har pligt til foretage. Det vil sige, at kontrollen primært skal gennemføres ved kilden, dvs. hos den virksomhed, der har foretaget mærkning af kødet. Mærkningsoplysningerne – både de obligatoriske og de frivillige – skal kunne dokumenteres. Der stilles ikke krav om mængderegnskab, hverken for den obligatoriske eller den frivillige mærk­ning. Virksomheder, herunder virksomheder, der alene omsætter færdigpakket kød, skal i deres egen­kon­trolprogram have beskrevet, hvorledes fejlmærket kød skal behandles. Kontrol af mærkningen skal være baseret på en risikovurdering.

Afsnit VI Såfremt kontrollen af frivillig mærkning ønskes udført af et uvildigt kontrolorgan, skal dette være akkrediteret/godkendt og overholde kriterierne i europæisk standard EN/45011. Det uvildige kontrolorgan skal løbende føre tilsyn med, at specifikationen overholdes. Hvis specifikationen ikke overholdes, skal kontrolorganet meddele dette til den fødevareregion, som har godkendt specifikationen. Dette skyldes, at det kan være nødvendigt for fødevareregionen at tilbagekalde godkendelsen af specifikationen eller stille yderligere krav, som skal opfyldes, for at godkendelsen kan beholdes. Hvis indberetningen angår en anden end specifikationens indehaver, skal det uvildige kontrolorgan tillige sende en kopi af indberetningen til specifikationens indehaver. Det uvildige kontrolorgan skal på forlangende kunne fremvise kontrolrapporter vedrørende kon­trol­len af de omfattede virksomheder, såfremt myndighederne skulle ønske at se disse. De uvildige kontrolorganer skal på forlangende fremsende en liste til Fødevarestyrelsen eller føde­vare­regionen over de virksomheder, som kontrolorganet er ansvarlig for at kontrollere.

Afsnit VII Udgifterne ved kontrollen af mærkning af oksekød følger de alment gældende principper som frem­går af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. Af samme bekendtgørelse fremgår tillige priserne herfor.

Afsnit VIII Denne vejledning er gældende fra den 31. januar 2011. Samtidig bortfalder vejledning nr. 9872 af 18. december 2008.

Bilag 1

Bilag 1 Regelgrundlaget m.v. for mærkning af okse- og kalvekød Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 820/97. Kommissionen forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter. Kommissionens forordning (EF) nr. 275/2007 af 15. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1825/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter. Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008. Kommissionens forordning (EF) nr. 566/2008 af 18. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår afsætning af kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt. Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 29 af 17. januar 2011 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød. De til enhver tid gældende regler om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling af kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art 18. På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes forordningerne (EF) nr. 1760/2000, nr. 1825/2000, nr. 275/2007, nr. 361/2008 og nr. 566/2008 samt bekendtgørelsen om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød og vejledning om mærkning af oksekød. Adressen er:http://www.foedevarestyrelsen.dk/Maerkning/Oksekoed/forside.htm.

Bilag 2

Bilag 2 Eksempler på mærkning af uemballeret kød Eksempel 1: Uemballeret opskåret oksekød i tern, der udstilles til salg til den endelige forbruger. Kødet stammer fra dyr, som er født og opvokset i Tyskland og slagtet i anmark på tre forskellige slagterier med autorisationsnumrene 123, 456 og 789. Kødet er opskåret i Danmark på en opskæringsvirksomhed med autorisationsnummer 159. Følgende oplysninger skal være synlige for forbrugeren på skilt, tavle eller lignende: - Reference - Født i Tyskland - Opvokset i Tyskland - Slagtet i Danmark - Opskåret i Danmark Følgende skal kunne meddeles mundtligt til forbrugeren: - Autorisationsnumre for de tre slagterier (123,456 og 789) - Autorisationsnummer for opskæringsvirksomheden (159) Eksempel 2: Uemballerede koteletter af kalvekød (dvs. kød fra kvæg på over 8, men højst 12 måneder), der udstilles til salg til den endelige forbruger. Kødet stammer fra dyr, der er født, opvokset og slagtet i Danmark på et slagteri med autorisationsnummer 123. Kødet er opskåret i Danmark på en opskæringsvirksomhed med autorisationsnummer 159. Følgende oplysninger skal være synlige for forbrugeren på skilt, tavle eller lignende: - Reference - Oprindelse i Danmark - Slagtet i Danmark - Opskåret i Danmark Følgende skal kunne meddeles mundtligt til forbrugeren: - Autorisationsnummer for slagteriet (123) - Autorisationsnummer for opskæringsvirksomheden (159) - Varebetegnelsen ”kalvekød” - Slagtealder ”8-12 mdr.”

Bilag 3

Bilag 3 Eksempler på referencer I dette bilag er nævnt en række eksempler på, hvordan en reference kan sammensættes. Eksemp­ler­ne er ikke udtømmende. Eksempel 1 – slagtekroppe For slagtekroppe vil referencen altid være dyrets CKR-nummer eller et entydigt slagtenummer. "CKR-nummer 123456789" "Slagtenummer 1234 den 010101" Eksempel 2 – opskåret kød Man kan videreføre referencen fra slagtekroppene, jf. eksempel 1. Eksempel 3 – opskåret kød Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteriets og opskærings­virk­somhedens aut. nr. som del af referencen samt eksempelvis opskærings­datoen, som den variable del af referencen. "Født i …" "Opvokset i …" "Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100" eller "Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, Svend Slagter, Torvegade 8800 Kødby, 171200" Eksempel 4 – opskåret kød Man kan vælge at danne en reference, som indeholder alle de oplysninger, der skal til for at identificere partiet. Systemet skal beskrives, så man altid kan for­klare, hvad referencen betyder. Beskrivelse af koden: Koden består af 6 cifre, som følger: 1. ciffer er kode for slagteriets land og aut. nr., "7" = DK aut. nr. 345, "8" = D aut. nr. 417 osv. 2. ciffer er kode for opskæringsvirksomhedens land og aut. nr. "3" = DK 567, "4"= D 612 osv. 3. ciffer kode for fødsels- og opvækstland "1" = dansk, "2" = tysk osv. 4.-6. ciffer er dagens nummer i året. Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 567 dansk oprindelse pakket 25.11.2000 = ref. nr. 731335 Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 25.11.2000 = ref. nr. 742335 og Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 26.11.2000 = ref nr. 742336. Ved blandet oprindelse skal modellen udvides med cifre for både fødsels- og opvækstland i stedet for oprindelse. Eksempel 5 – opskåret kød Kød med frivillig mærkning og kød mærket med særlige mærkningsordninger, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet kød og skal dermed have en særlig reference, hvis man samme dag opskærer både dette og "almindeligt" kød. "Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100/A" for det almindelig kød og "Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251120/B" for det økologiske kød Eksempel 6 – hakket kød Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om varebetegnelse, slagteland og fremstillings­land som del af referencen, hvorfor den variable del af referencen bliver eksem­pelvis hakkedatoen. "Hakket kød, slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101" Eksempel 7 – hakket kød Hakket kød med supplerende mærkning, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet hakket kød og skal dermed have en særlig reference, hvis begge dele hakkes samme dag. "Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101/A", for det almindelige kød "Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101/B", for det økologiske kød eller "Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101, øko­lo­gisk", hvis man vil benytte mærkningen med økologisk i sin reference Eksempel 8 – opskåret kød med stregkode Stregkoder er alene et supplement til en læsbar etikette enten på kartonen eller kødstykket og kan således ikke erstatte mærkning med "almindelig tekst". 1 EAN-stregkode for ISO landekode + slagteriets autorisationsnummer 2 208 er Danmark, 037 er slagteriets autorisationsnummer 3 EAN-stregkode for ISO landekode + opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer 4 208 er Danmark, 742 er opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer 5 Fødeland 6 Land(e) hvor dyret er opvokset 7 Batch/referencenummer 8 Danmark 9 Slagtedato ååmmdd 10 EAN kode for CKR-nr. og CKR-nummer

Bilag 4

Bilag 4 Eksempler på oprindelsesmærkning Eksempel 1 – slagtekrop En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Danmark, aut. nr. ....." "Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark" Eksempel 2 – slagtekrop En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Holland, aut. nr. ....." "Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland" Eksempel 3 – slagtekrop En slagtekrop fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tyskland, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Holland, aut. nr. ....." "Født i Danmark" og "Opvokset i Tyskland og Holland" Eksempel 4 – slagtekrop En slagtekrop fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oprindelsesoplysninger ikke tilstede forud for denne dato) er opvokset (registreret) i Grækenland og sendt til slagtning i Italien (har opholdt sig mindre end 30 dage i Italien), skal mærkes med: Reference "Slagtet i Italien, aut. nr. ....." "Født før 1. januar 1998" og "Opvokset i Grækenland" Eksempel 5 – slagtekrop En slagtekrop fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset i Tyskland og slagtet i Tyskland, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Tyskland, aut. nr. ....." "Indført levende fra Schweiz" og "Opvokset i Tyskland" (hvis Schweiz ikke er angivet i kvægpasset) eller "Født i Schweiz" og "Opvokset i Schweiz og Tyskland" (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset) Eksempel 6 – opskåret kød Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Danmark, aut. nr. ....." "Opskåret i Danmark, aut. nr. ....." "Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark" Eksempel 7 – opskåret kød Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og her­efter opskåret i den samme slagtebutik, hvorfra det sælges (dvs. hvor slagte­krop­pene er leveret direkte fra slagteriet til slagtebutikken, eller hvor slagte­butikken har egen tilladelse til at foretage slagtninger), skal mærkes med: Reference "Slagtet i Danmark, aut. nr. ....." "Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark" Eksempel 8 – opskåret kød Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter opskåret først på en opskæringsvirksomhed i Holland og herefter (samme mus­kel) på en opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Holland, aut. nr. ....." "Opskåret i Holland, aut. nr. ..... og i Danmark, aut. nr. ....." "Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland" Eksempel 9 – opskåret kød Opskåret kød fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tyskland, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, og herefter opskæres på én opskærings­virk­som­hed i Danmark, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Holland, aut. nr. ....." "Opskåret i Danmark, aut. nr. ....." "Født i Danmark" og "Opvokset i Tyskland og Holland" Eksempel 10 – opskåret kød Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Argentina, først op­skåret i Argentina på én opskæringsvirksomhed og herefter opskåret i Danmark på én opskæringsvirksomhed (samme muskel), skal mærkes med: Reference "Slagtet i Argentina, aut. nr. ....." "Opskåret i Argentina, aut. nr. ..... og i Danmark, aut. nr. ....." "Oprindelse i tredjeland" eller "Født i tredjeland" og "Opvokset i tredje­land" (hvis der ikke foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærk­ning med Argentina) eller "Oprindelse: Argentina" eller "Født i Argentina" og "Opvokset i Argentina" (hvis der foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærkning med Argentina). Eksempel 11 – opskåret kød Opskåret kød fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset i Tyskland og slagtet i Tyskland, og herefter opskåret i Tysk­land på én opskæringsvirksomhed, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Tyskland, aut. nr. ....." "Opskåret i Tyskland, aut. nr. ....." "Født i tredjeland" og "Opvokset i tredjeland og Tyskland" (hvis Schweiz ikke er angivet som fødselsland i kvægpasset) eller "Født i Schweiz" og "Opvokset i Schweiz og Tyskland" (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset). Det er slagteriet, som skal undersøge hvilke oplysninger, der er givet i kvæg­passet, og give oplysningerne om oprindelse videre til opskærings­virk­somheden, hvorfor opskæringsvirksomheden bare skal videreføre op­rin­delsesmærkningen fra slagteriet. Eksempel 12 – opskåret kød Opskåret kød fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oplysninger om op­rindelse ikke tilstede forud for denne dato) er opvokset (registreret) i Græken­land og sendt til slagtning i Italien (har opholdt sig mindre end 30 dage i Ita­lien), og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Italien, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Italien, aut. nr. ....." "Opskåret i Italien, aut. nr. ....." "Født før 1. januar 1998" og "Opvokset i Grækenland". Det er slagteriet, som skal undersøge oprindelsen og videregive den til opskærings­virksom­heden Eksempel 13 – opskåret kød Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Danmark" "Fremstillet i Danmark", "Fremstillet(hakket) i Danmark" eller "Hakket i Danmark Eksempel 14 – hakket kød Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter hak­ket i Danmark, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Holland" "Fremstillet i Danmark" eller "Fremstillet(hakket) i Danmark" eller "Hakket i Danmark" "Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland" Eksempel 15 – hakket kød Hakket kød fra flere dyr med forskellig oprindelse, de er født i Tyskland og Holland, opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark (alle mere end 30 dage) og slagtet i Danmark, hvorefter de er hakket i Danmark, skal mærkes med: Reference "Slagtet i Danmark" "Fremstillet i Danmark" eller "Fremstillet/hakket i Danmark" eller "Hakket i Danmark" "Oprindelse: Tyskland, Holland, Belgien, Danmark" eller "Født i Tyskland og Holland" og "Opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark" Eksempel 16 – Afpuds Afpuds fra dyr, som er født i Holland, opvokset i Tyskland, og herefter slagtet og fremstillet i Danmark, skal mærkes med: Reference ”Slagtet i Danmark” ”Fremstillet i Danmark, aut. nr. …..” eller ”Produceret i Danmark, aut. nr. …..” ”Født og opvokset i Holland og Tyskland” eller ”Født i Holland” og ”Opvokset i Tyskland” Eksempel 17 – Afpuds Afpuds fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter fremstillet i Danmark, skal mærkes med: Reference ”Slagtet i Danmark” ”Fremstillet i Danmark, aut. nr. …..” eller ”Produceret i Danmark, aut. nr. …..” ”Oprindelse: Danmark” eller ”Født i Danmark” og ”Opvokset i Danmark”

Bilag 5

Bilag 5 Eksempler på kategorisering af kvæg, som er højst 12 måneder Ifølge forordning (EF) nr. 1234/2007, Bilag XIa, punkt II, skal alle kreaturer på højst 12 måneder ved slagtningen opdeles i følgende to kategorier: - Kategori V, for kreaturer på højst 8 måneder, - Kategori Z, for kreaturer på over 8 måneder, men højst 12 måneder Da årets måneder består af et forskelligt antal dage (31 dage i januar, marts, maj, juli, august, oktober og december, 30 dage i april, juni, september og november, 28 dage i februar eller 29 dage i februar hvert fjerde år), er der behov for at klarlægge, hvorledes de ovenfor nævnte kategorier fastsættes. Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af forordning (EF) nr. 1234/2007, bilag XIa, jf. artikel 113b, er der opstillet et kriterium som skal anvendes ved ovenfor nævnte kategorisering. Hovedkriterium: - En måned løber fra dag ”x” i en bestemt måned til og med dag ”x” i den følgende måned. De følgende eksempler illustrerer anvendelsen af dette kriterium: Fødselsdato Slagtedato Kategori 1/1/2009 = < 1/9/2009 V > 1/9/2009 OG = < 1/1/2010 Z 15/3/2009 = < 15/11/2009 V > 15/11/2009 OG = < 15/3/2010 Z 28/6/2009 = < 28/2/2010 V > 28/2/2010 OG = < 28/6/2010 Z 30/4/2009 = < 30/12/2009 V > 30/12/2009 OG = < 30/4/2010 Z 31/12/2009 = < 31/8/2010 V > 31/8/2010 OG = < 31/12/2010 Z Særlige tilfælde: Hovedkriteriet kan ikke anvendes ved opdeling i kategorierne V eller Z i de tilfælde, hvor dyrene er født den: - 31. januar, 31. marts, 31. august, 31. oktober, 30. juni og 29. februar, eller - 29. juni, når fødselsåret efterfølges af et skudår. De følgende eksempler illustrerer, hvorledes kategorien fastsættes i disse tilfælde: Fødselsdato Slagtedato Kategori 31/1/år = < 30/9/år V > 30/9/år OG = < 31/1/(år + 1) Z 31/3/år = < 30/11/år V > 30/11/år OG = < 31/3/(år + 1) Z 31/8/år = < 30/4/(år + 1) V > 30/4/(år + 1) OG = < 31/8/(år + 1) Z 31/10/år = < 30/6/(år + 1) V > 30/6/(år + 1) OG = < 31/10/(år + 1) Z 30/6/år = < 28/2/(år + 1) eller = < 29/2/(år + 1)¹ V > 28/2/(år + 1) eller > 29/2/(år + 1)¹ OG = < 30/6/(år + 1) Z 29/6/år = < 28/2/(år + 1) V > 28/2/(år + 1) OG = < 29/6/(år + 1) Z 29/2/år = < 29/10/år V > 29/10/år OG = < 28/2/(år + 1) Z ¹Hvor ”år + 1” = skudår

Bilag 6

Bilag 6 Indholdsfortegnelse Afsnit I Generelt om mærkning af oksekød 1.1 Hvilke typer kød er omfattet af ordningen? 1.2 Hvilke typer kød er ikke omfattet af ordningen? 1.3 Hvordan skal kødet mærkes? Afsnit II Obligatorisk mærkning af oksekød 2.1. De obligatoriske mærkningsoplysninger 2.1.1 Følgende oplysninger er obligatoriske for oksekød bortset fra hakket kød og afpuds 2.1.2 Særligt for uemballeret opskåret kød udstillet til salg til den endelige forbruger 2.1.3 Følgende oplysninger er obligatoriske for hakket kød 2.1.4 Følgende oplysninger er obligatoriske for afpuds 2.2 Forklaringer til mærkning med reference 2.2.1 Generelt om reference 2.2.2 Specielt om referencer på slagteriet 2.2.3 Specielt om reference for opskåret kød 2.2.4 Specielt om reference for hakket kød 2.2.5 Specielt om reference for afpuds 2.3 Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr. 2.3.1 Specielt for slagtekroppe og opskåret kød 2.3.2 Specielt for hakket kød og afpuds 2.4 Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomhedens aut. nr. samt fremstillingsland 2.4.1 Specielt for opskåret kød 2.4.2 Specielt for hakket kød 2.4.3 Specielt vedrørende formulering på opskåret og hakket kød 2.4.4 Specielt vedrørende formulering på afpuds 2.5 Forklaringer til mærkning med oprindelse 2.5.1 Generelt om oprindelse 2.5.2 Specielt om oprindelse for slagtekroppe og opskåret kød 2.5.3 Specielt for mærkning med oprindelse af hakket kød 2.5.4 Specielt for mærkning med oprindelse af afpuds 2.5.5 Kød fra dyr fra tredjelande Afsnit III Supplerende obligatorisk mærkning m.v. af kalvekød 3.1 Hvilket kød er omfattet af ordningen for kalvekød 3.1.1 Hvilke typer af kød er omfattet af ordningen for kalvekød 3.1.2 Hvilke typer af kød er ikke omfattet af ordningen for kalvekød 3.2 Opdeling af kreaturer på slagteriet 3.3 Mærkning af slagtekroppe 3.3.1 Størrelse og placering af etiket eller stempel 3.4 Mærkning af kød fra kvæg på højst 12 måneder 3.4.1 Generelt om angivelse af slagtealder og varebetegnelse 3.4.2 Forklaringer til mærkning med slagtealder 3.4.3 Forklaringer til mærkning med varebetegnelse 3.4.4 Særligt for blandinger af hakket kød eller indmad 3.4.5 Særligt for uemballeret kød, der udstilles til salg til den endelige forbruger 3.4.6 Frivillig mærkning af kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt 3.4.7 Særligt om ommærkning i tilfælde af uoverensstemmelser 3.5 Dokumentation af visse oplysninger 3.5.1 Dokumentation på slagteriet af identifikationsnummer og fødselsdato 3.5.2 Reference for kød fra kvæg på højst 12 måneder 3.5.3 Dokumentation af dato for ankomst og afgang af kødet Afsnit IV Frivillig mærkning 4.1 Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning? 4.2 Hvordan opnås retten til at benytte frivillig mærkning? 4.3 Ansøgning om godkendelse af egen specifikation 4.4 Meddelelse om anvendelse af en allerede godkendt specifikation 4.5 Salg af færdigpakket kød med en allerede godkendt specifikation 4.6 Offentlige specifikationer 4.7 Særligt om videreførelse af andre landes frivillige mærkning 4.7.1 Generelt om videreførelse af andre landes frivillige mærkning 4.7.2 Kød færdigpakket i en anden medlemsstat 4.7.3 Andet kød Afsnit V – Sporbarhed og egenkontrol Afsnit VI – De uvildige kontrolorganers opgaver Afsnit VII – Gebyrer Afsnit VIII - Ikrafttræden Bilag 1 Regelgrundlaget m.v. for mærkning af okse- og kalvekød Bilag 2 Eksempler på mærkning af uemballeret kød Bilag 3 Eksempler på referencer Bilag 4 Eksempler på oprindelsesmærkning Bilag 5 Eksempler på kategorisering af kvæg, som er højst 12 måneder gammelt Bilag 6 Indholdsfortegnelse

Versioner

  1. 2011-01-17, til 2011-11-11