Orienteringsskrivelse om fleksjob på virksomheder, der ikke er overenskomstdækkede (LAB § 72, stk. 1, 2. pkt.)\nSamtlige kommuner m.fl.
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2011/9260@2011-04-13/da
Indhold
Orienteringsskrivelse om fleksjob på virksomheder, der ikke er overenskomstdækkede (LAB § 72, stk. 1, 2. pkt.) Samtlige kommuner m.fl.
Baggrund I skrivelse nr. 9009 af 12. januar 2011 til samtlige kommuner m.fl. orienterede Arbejdsmarkedsstyrelsen om en dom af 17. december 2010 fra Højesteret (sag 58/2009), som ændrede en dom fra Sø- og Handelsretten fra februar 2009 – og dermed den fortolkning af reglerne om fleksjob, som Arbejdsmarkedsstyrelsen havde meldt ud ved orienteringsskrivelse nr. 9950 af 30. november 2009. Dommens betydning fremadrettet Højesteretsdommen betyder, at der ved indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob ikke kan ske fravigelse af den sammenlignelige overenskomst på et område, der ikke er dækket af en overenskomst, medmindre den sammenlignelige overenskomst åbner mulighed herfor. For personer, der skal ansættes i fleksjob i en virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, skal løn og øvrige ansættelsesforhold derfor fastsættes i overensstemmelse med den for området sammenlignelige overenskomst. Det fremgår i øvrigt af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72, stk. 1, at fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Hvis det således fx følger af den sammenlignelige overenskomst, at pension er obligatorisk, er den ikke-overenskomstdækkede arbejdsgiver forpligtet til at give pension til den fleksjobansatte. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren ikke tilbyder sine øvrige ansatte pension. Dommens betydning for fleksjob indgået forud for dommen Det er styrelsens opfattelse, at de fleksjobbevillinger, som kommunen allerede har indgået med de berørte arbejdsgivere, fortsat består. Arbejdsgiveren har således fortsat ret til løntilskuddet, i det omfang fleksjobbet består. Kommunen skal beregne et nyt tilskud til arbejdsgiveren på baggrund af eventuelle ændringer i ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren har ret til tilskud fra kommunen til eksempelvis indbetaling til en pensionsordning, hvis arbejdsgiveren som følge af dommen etablerer en pensionsordning, fordi den fleksjobansatte har krav på en sådan efter den sammenlignelige overenskomst. For så vidt angår eventuel efterbetaling af pensionsbidrag mv., er arbejdsgiverens ret til refusion alene begrænset af de almindelige regler om forældelse af fordringer. Arbejdsgiveren og den fleksjobansattes adgang til at opsige ansættelsesforholdet som følge af dommens fortolkning af fleksjobreglerne afhænger af de konkrete ansættelsesretlige regler, der måtte gælde for ansættelsesforholdet. Der er tale et retsforhold mellem arbejdsgiver og lønmodtager (den fleksjob-ansatte), som kommunen ikke skal forholde sig til. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt ansættelsesaftalen er i overensstemmelse med den sammenlignelige overenskomst, kan arbejdsgiver og/eller fleksjobansatte henvende sig til deres respektive organisationer i det omfang, de er medlem af en sådan. Det er styrelsens opfattelse, at en fleksjobansat, der opsiger sit fleksjob eller bliver opsagt som følge af, at arbejdsgiveren ikke ønsker at ændre ansættelsesforholdet i overensstemmelse med den sammenlignelige overenskomst, ikke kan anses som selvforskyldt ledig og derfor ikke vil miste retten til ledighedsydelse efter § 74 b, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Styrelsen skal anmode kommunerne om at sikre, at de berørte arbejdsgivere og fleksjobansatte bliver orienteret om den afsagte Højesteretsdom og den deraf ændrede fortolkning af reglerne. Eventuelle henvendelser kan rettes til chefkonsulent Cathrine Tjellesen eller fuldmægtig Mette Frandsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, tlf. 35288100.