Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2012/9035@2012-01-27/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3
5. Bilag 4
6. Bilag 5
7. Bilag 6

Vejledning om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgivningen 3. Generelle principper 4. Hvilke aktiviteter og udgifter ydes der ikke statsrefusion til? 5. Udgifter til tilbud, der kan refunderes 6. Hvilke tilbud og aktiviteter til andre aktører ydes der ikke statsrefusion til? 7. Refusionssatser og timetalskrav i forbindelse med forsørgelsesudgifter/løntilskud Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4A Bilag 4B Bilag 5 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter samt udgifter til forsørgelse/løntilskud ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sygedagpengeloven. Vejledningen klarlægger hvilke udgifter, der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres. Vejledningen gælder for udgifter afholdt af såvel kommuner som af andre aktører, idet der fra 1. januar 2011 gælder samme regler for finansieringen af indsatsen – uanset om opgaven løses af kommunen eller af anden aktør, jf. kapitel 6 nedenfor. Baggrunden for vejledningen er bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder (Regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen, RRB). I § 51, stk. 3, står der bl.a., at Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder en vejledning om dokumentationskrav vedr. opgørelse og refusion af driftsudgifter efter §§ 117-120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning om afgrænsning af refusionsberettigende driftsudgifter fra de i § 4 i RRB nævnte administrationsudgifter m.v. samt vejledning om opgørelse af helårspersoner ved beregningen af rådighedsbeløbet efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vejledningen er opdateret primo 2012, og den erstatter vejledning nr. 9165 af 18. maj 2011 om kommunernes opgørelse af administrations- og driftsudgifter ved aktivering. Vejledningen er opbygget som følger: – I kapitel 2 er de lovgivningsmæssige rammer for den statslige refusionsfinansiering af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen beskrevet. – I kapitel 3 gennemgås de generelle principper for opgørelsen af refusionsberettigende udgifter. – I kapitel 4 beskrives hvilke udgifter, der ikke kan refunderes. – I kapitel 5 gennemgås, hvilke udgifter der kan refunderes. – I kapitel 6 gennemgås refusionen af de udgifter, der afholdes af andre aktører, herunder opgørelsen af administrative udgifter. – I kapitel 7 gennemgås de forskellige refusionssatser og de timetalskrav, der skal opfyldes for at få den høje refusionssats af forsørgelsesudgifter/løntilskud. Vejledningen er endvidere vedlagt følgende bilag: Bilag 1 vedr. opgørelse af helårspersoner i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb. Bilag 2 vedr. kontering i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb. Bilag 3 vedr. paradigme for tidsregistrering til brug for afgrænsning af udgifter med og uden refusion. Bilag 4 A og B vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper omfattet af kommunernes rådighedsbeløb. Bilag 5 vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper udenfor kommunernes rådighedsbeløb 2. Lovgivningen De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af udgifter i relation til kommunerne fremgår af finansieringsbestemmelserne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitel 23, Sygedagpengeloven (SDP) kapitel 24 samt af Regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB). Afgrænsning af hvilke udgifter, der ikke er refusionsberettigede og derfor ikke skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere m.fl. findes i LAB § 117, stk. 1, og i § 4 i RRB. Bestemmelserne beskriver altså hvilke udgifter, der endeligt afholdes af kommunerne. LAB § 117 vedrører alle målgrupper undtagen sygedagpengemodtagere og § 4 i RRB vedrører alle målgrupper.

Afgrænsning af hvilke udgifter, der er refusionsberettigede og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter m.fl. findes i LAB § 118, stk. 1, og § 120, stk. 1, for følgende målgrupper i § 2 i LAB: – Forsikrede ledige, herunder deltagere i seks-ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige, i § 2, nr. 1, – Kontanthjælpsmodtagere samt selvforsørgende i § 2, nr. 2-3 og 10, – Revalidender og sygedagpengemodtagere i § 2, nr. 4-5, og – Personer, som er ansat i fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter § 74 og 74 i efter LAS, i § 2, nr. 7. Udgifter, der er refusionsberettigede og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter m.fl. gælder derudover i LAB §§ 119-120 for følgende målgrupper i § 2 i LAB: – Personer i skånejob i § 2, nr. 6, – Handicappede, der har gennemført en uddannelse, i § 2, nr. 8, og – Unge i § 2, nr. 9. De refusionsberettigede driftsudgifter ved aktivering opdeles i 2 kategorier. Driftsudgifter, der er omfattet af rådighedsbeløbet, og driftsudgifter, der ikke er omfattet af rådighedsbeløbet. Udgifter, der er omfattet af rådighedsbeløb, omfatter driftsudgifter, herunder deltagerbetaling, ved deltagelse i seks-ugers selvvalgt uddannelse eller tilbud efter kapitel 10, undervisningsmateriale, udgifter ved partnerskabsaftaler, godtgørelse efter § 83 og opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud. Udgifter til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, kan ikke afholdes pr. 1. januar 2012. For en udtømmende opgørelse over udgiftstyper med lovhenvisninger henvises til vejledningens bilag 4 A og B. Refusionsberettigede udgifter udenfor rådighedsbeløbet omfatter – driftsudgifter til målgrupperne 6 (førtidspensionister), 8 (handicappede i løntilskud) og 9 (unge), – udgifter til hjælpemidler til alle målgrupper (omfatter ikke undervisningsmateriale) – udgifter til befordring til målgrupperne 4) revalidender, 5) sygedagpengemodtagere og 7) visiterede til fleksjob og modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse, og – udgifter til mentorordninger for alle målgrupper.

Øvrige udgifter, herunder udgifter til løntilskud for samtlige målgrupper, er udenfor rådighedsbeløbet. For en udtømmende opgørelse over øvrige udgiftstyper med lovhenvisninger henvises til vejledningens bilag 5. 3. Generelle principper Alle driftsudgifter, der udtrykkeligt er undtaget fra refusion i medfør af lovgivning, herunder RRB, jf. denne vejlednings kapitel 4, kan aldrig medtages i refusionsopgørelsen. Administrationsudgifter afholdes som udgangspunkt af kommunen selv. Driftsudgifter til tilbud til ledige og andre målgrupper for beskæftigelsesindsatsen er refusionsberettigende og udgifterne skal kunne dokumenteres. 3.1 Hvordan opgøres udgifter uden refusion i et projekt? Ikke-refusionsberettigende udgifter, der afholdes i forbindelse med et tilbud eller et projekt, fx afholdelse af jobsamtaler, skal kunne udskilles fra de refusionsberettigende udgifter og dermed dokumenteres. Dette kan ske på to måder, enten ved at opgøre omkostningerne som en standardpris eller på baggrund af en konkret tidsregistrering.

1) På baggrund af en konkret opgørelse af fx antal jobsamtaler og en på forhånd fastlagt enhedspris for denne opgavetype beregnes et nettobeløb, som skal trækkes fra de samlede udgifter forud for refusionsanmeldelse. Dvs. antal jobsamtaler * enhedspris = ikke-refusionsberettiget udgift. Opgørelsen efter metode 1) skal ske ved at anvende én af følgende opgørelsesmetoder: a) allerede etablerede og anerkendte standarder som fx enhedsomkostninger i forbindelse med beregning af administrative omkostninger i forbindelse med DUT-sager, eller b) realistiske gennemsnitsbetragtninger om aktivitetens varighed, eller c) viden om ressourcetræk i forbindelse med bestemte opgavetyper fra tilgængelige og repræsentative tidsstudier. Det gælder dog, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området. Det anbefales, at standarden tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse hvert andet eller tredje år. Som eksempel kan der vedrørende metode 1a tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 356 kr. (den aftalte DUT-standard, 2012 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 178 og 356 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal opfølgende samtaler. Nedenfor i kapitel 4 er der under de forskellige typer af udgifter, som der ikke gives refusion til, givet eksempler på beregninger efter metode 1 a.

2) En anden mulighed er, at kommunen foretager en konkret tidsregistrering i forbindelse med varetagelsen af de ikke-refusionsberettigende aktiviteter i projektet. Også her gælder, at den kommunale revision skal påse, at den anvendte metode er retvisende. I bilag 3 er der et eksempel på et paradigme for en tidsregistrering i et tilbud/projekt. 3.2 Hvilke udgiftsarter refunderes? De driftsudgifter, der kan refunderes, er nettodriftsudgifterne, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter, men før fradrag af statsrefusion. Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger. 4. Hvilke aktiviteter og udgifter ydes der ikke statsrefusion til? LAB § 117, stk. 1, oplister aktiviteter, som kommunerne endeligt afholder udgifterne til, og som der altså ikke ydes statsrefusion for. I LAB § 117, stk. 1, står følgende: »Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.« I det følgende redegøres for, hvilke konsekvenser det har for refusionen, hvis en række af de i LAB § 117, stk. 1, nævnte opgaver udføres i særligt tilrettelagte projekter (tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2). 4.1. Vejledning Udgifter til vejledning i LAB § 117, stk. 1, omfatter jobcenterets pligt til efter LAB kapitel 4 generelt at give arbejds- og uddannelsessøgende information og vejledning om beskæftigelse og uddannelse. Udgifter til denne generelle vejledning efter LAB kapitel 4 er ikke refusionsberettigende, og det gælder også for generel vejledning, der udføres i et særligt tilrettelagt projekt (i det følgende betegnet som projekt). Indgår det i et projekt, at deltagerne modtager individuel vejledning som led i, at de pågældende hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse, er udgiften til denne vejledning en integreret del af indsatsen og kan derfor anmeldes til refusion som driftsudgift. Afgørende for, om samtaleaktiviteter er refusionsberettigende, er at de skal være (en del af) et aktivt tilbud (=projekt). »Nulstillende« jobsamtaler er ikke refusionsberettigende, jf. afsnit 4.2. Tilbud defineres som i LAB (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og opkvalificering og vejledning, der bl.a. kan bestå af særligt tilrettelagte projekter). Et forløb, der alene består af en række samtaler, udgør ikke et aktivt tilbud og er derfor ikke refusionsberettigende. Vedrørende udgifter til andre aktører henvises også til kapitel 6. 4.2 Det individuelle kontaktforløb (Jobsamtaler) Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt personer i revalidering eller forrevalidering er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB kapitel 7. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB § 73 a. I kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Der er fastsat regler om, hvornår den første samtale og de følgende samtaler i kontaktforløbet senest skal holdes. Kontaktforløbet gennemføres i hele perioden, hvor borgeren får udbetalt offentlig forsørgelse. Når borgeren første gang henvender sig til kommunen med ansøgning om kontanthjælp, skal jobcenteret vurdere, hvorvidt der anmodes om hjælp alene på grund af ledighed og på den baggrund registrere vurderingen af den lediges beskæftigelsespotentiale. Der er fastsat minimumskrav til indholdet af de individuelle jobsamtaler. Der skal følges op på den lediges jobsøgning, og den videre jobsøgning fastlægges. Herudover skal muligheden og behovet for tilbud efter LAB kapitel 10 – 12 drøftes. Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal pålægges at søge mindst 2 relevante konkrete job, fx fra Jobnet, (forventes ændret fra »skal pålægges« til »kan pålægges« fra 5. marts 2012, jf. fremsat lovforslag om afbureaukratisering), og det skal påses, at deres CV er fyldestgørende. For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, afholdes kontaktforløbet som individuelle jobsamtaler, når personen har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 3 måneder. Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob. Det fremgår af LAB § 117, stk.1, at kommunen endeligt afholder udgifter til det individuelle kontaktforløb dvs. jobsamtaler. Det indebærer, at udgifter til afholdelse af jobsamtaler ikke er refusionsberettigende. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende. Når en ledig er i tilbud, kan jobsamtalerne afholdes på anden måde end ved personligt fremmøde. I det omfang dette sker ved, at borgeren udfylder et skriftligt materiale, som borgeren får hjælp til at udfylde i tilbuddet, er dette en del af tilbuddet, og udgifterne hertil kan anmeldes til refusion. Når en samtale afholdes i et projekt og registreres som en jobsamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion. Når jobsamtalen afholdes og registreres som led i et projekt, skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af jobsamtaler. Følgende metoder kan anvendes: Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 356 kr. (2012 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 178 og 356 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal efterfølgende samtaler. 4.3 CV-samtaler Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt m.v. CV-samtaler er omfattet af begrebet administration i øvrigt. Det indebærer, at udgifter til afholdelse af CV-samtaler ikke er refusionsberettigende. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende. Når en samtale afholdes i et projekt, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion, hvis kommunen registrerer samtalen som en CV-samtale. Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en CV-samtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 356 kr. (2012 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 178 og 356 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger, eller hvorvidt der er tale om oprettelse eller ajourføring af eksisterende CV. 4.4 Udarbejdelse af jobplaner Reglerne om udarbejdelse af jobplaner gælder for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse samt personer i revalidering eller forrevalidering og står i LAB kapitel 9. En person, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, er ikke omfattet af kravet om jobplan. Der skal udarbejdes jobplan, hvis tilbuddet varer 4 uger eller derover og ikke sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, eller den ledige særskilt anmoder herom. Der skal ikke udarbejdes jobplan, hvis en ledig under en jobsamtale i kontaktforløbet får et aktiveringstilbud, der sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, eller tilbuddet varer op til 4 uger. I de situationer, hvor der skal udarbejdes jobplan skal den indeholde oplysninger om planer for tilbud og personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Hvis beskæftigelsesmål fremgår af CV, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmål i CV. Jobplanen skal indeholde oplysninger om eventuelt aftalte aktiveringstilbud, ansvar for tilmelding til aktiveringstilbud samt tidspunkt for påbegyndelse af aftalte aktiveringstilbud og om ansvar og dato for opfølgning. For personer, der modtager kontanthjælp, og som har problemer ud over ledighed, kan planen også indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af jobplaner. Det indebærer, at udgifter til udarbejdelse af jobplaner ikke er refusionsberettigende. Hvis hele eller en del af en jobplan er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendt på jobcenteret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til udarbejdelse af jobplanen. Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobplan tager mellem 1 og 1½ time at udarbejde, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 356 kr. (2012 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 356 kr. – 534 kr. pr. jobplan. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger og arbejdsmarkedsparathed (er der fx tale om, at der er et oplagt beskæftigelsesmål, eller om der skal en større indsats til for at fastlægge beskæftigelsesmålet), antal revurderinger etc. 4.5 Opfølgningssamtaler og opfølgningsindsatsen efter sygedagpengeloven Kommunen skal efter sygedagpengeloven § 8 tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, herunder arbejdsgiver, læger og a-kasser. Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 13 ved alle opfølgninger som udgangspunkt holde individuelle samtaler med sygemeldte. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis 1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted, 2) den sygemeldte er i tilbud, 3) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist, 4) den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller 5) den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet. Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, kan opfølgningen ligeledes ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Hvis alvorlig sygdom forhindrer enhver form for kontakt til den sygemeldte, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). I tilknytning til samtalen skal kommunen efter sygedagpengelovens § 12 foretage visitation til en af 3 visitationskategorier: – Kategori 1 (sygemeldte vurderes at blive raskmeldt inden for 3 måneder). – Kategori 2 (sygemeldte vurderes at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og det vurderes, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). – Kategori 3 (alle øvrige sager). Ved visitationen fastlægges samtalehyppigheden. Det fremgår således af sygedagpengelovens § 12, at første samtale holdes inden udgangen af 8. fraværsuge regnet fra 1. sygedag. I kategori 2-sager holdes efterfølgende samtaler mindst hver 4 uge. I kategori 1-sager og kategori 3-sager holdes 2. samtale senest inden 3 måneder regnet fra 1. sygedag. Herefter holdes der samtale senest hver 3. måned. Kommunen skal på baggrund af bl.a. samtalen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats, herunder aktive tilbud efter LAB. Kommunen kan efter § 15 a kun iværksætte tilbud efter LAB, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Hvis den sygemeldte gradvis kan vende tilbage til arbejde, kan der ikke iværksættes tilbud, medmindre tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden. Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan der ikke iværksættes nye tilbud. Kommunen skal i tilknytning til 1. samtale som udgangspunkt tage kontakt til arbejdspladsen om muligheden for sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet Den fastsatte samtalehyppighed er minimumskravet til opfølgningen. Herudover har beskæftigelsesministeren givet tilladelse til, at der i næsten alle landets kommuner gennemføres forsøg, hvorefter sygedagpengemodtagere, der forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller skal på barsel inden for de næste 6 uger, ikke har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler eller til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Forsøget løber til den 1. maj 2012. I forsøgsperioden kan opfølgningen som udgangspunkt ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Der henvises til bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge. Udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler er ikke refusionsberettigende. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende. Når en opfølgningssamtale afholdes i et projekt, og den registreres som en opfølgningssamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion. Afholdes og registreres en opfølgningssamtale som led i et projekt skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler. Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningssamtale, herunder opfølgning uden kontakt, har en varighed på mellem ¼ og ½ time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 356 kr. (2012 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 89 kr. – 178 kr. pr. samtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af sagskategori (kategori 1, 2 eller 3 sager), den/de sygemeldtes situation eller forudsætninger, telefonisk eller personligt fremmøde etc. 4.6 Udarbejdelse af opfølgningsplaner efter sygedagpengeloven Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 16 senest ved 2. opfølgning udarbejde en opfølgningsplan for den sygemeldte. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Planen skal løbende justeres og udbygges. Der kan ikke ydes refusion for udgifterne til udarbejdelse af en opfølgningsplan. Hvis hele eller en del af opfølgningsplanen er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendes på jobcenteret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til opfølgningsplanen, og kommunen skal derfor finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til udarbejdelsen af opfølgningsplanen. Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningsplan tager mellem 15 og 45 minutter at udarbejde, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 356 kr. (2012 pl). Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de sygemeldtes tilstand, behov for at iværksætte relevante tilbud eller sagskategori (kategori 1, 2 eller 3 sager) etc. 4.7 Oplysningsskema efter sygedagpengeloven Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 11 indhente oplysningsskema til brug for den videre opfølgning i sagen. Udgifter til administration vedrørende oplysningsskemaet er ikke refusionsberettigende. 4.8 Administration m.v. Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt m.v. Alle de udgifter, som kommunen bruger på at administrere et projekt, fx i form af udarbejdelse af og kontrol med overholdelse af budgetter samt udarbejdelse af regnskab, er ikke-refusionsberettigende udgifter. Men den administration, der sker i et projekt fx af, om deltagerne er mødt og der herefter foretages indberetning om det manglende fremmøde til jobcenteret, er en integreret del af projektet. Det vil sige, at der ikke er tale om administration, men om driftsudgifter, der kan refunderes. Administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53. Bemærk at der fra 2011 IKKE anvendes særlige grupperinger vedrørende administrationsudgifter hos andre aktører (se også afsnit 6.1). 5. Udgifter til tilbud, der kan refunderes Det er en forudsætning for at kunne hjemtage refusion i henhold til bestemmelserne herom i LAB, at der er tale om en udgift, der er afholdt i forbindelse med et tilbud efter LAB eller i forbindelse med deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse (LAB kapitel 8 a). Afsnit 5.1 til 5.3 herunder præciserer, hvordan tilbud efter LAB skal forstås. 5.1 Definition af tilbud LAB definerer tre typer af tilbud: – Virksomhedspraktik (LAB kapitel 11) – Ansættelse med løntilskud (LAB kapitel 12) – Opkvalificering og vejledning (LAB kapitel 10), der kan bestå af følgende: 1) uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og 2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. I praksis har de særligt tilrettelagte projekter givet behov for at skelne mellem på den ene side tilbud og på den anden side aktiviteter, der ikke kan betragtes som tilbud. Om lovens tilbud fremgår det af LAB § 22, stk. 3, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. For dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan tilbud uanset ovenstående fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 22, stk. 4. For personer, der får sygedagpenge, kan tilbud også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. LAB § 22, stk. 6. Tilbud skal generelt gives ud fra den enkeltes forudsætninger. For sygedagpengemodtagere er det præciseret i sygedagpengelovens § 15, stk. 6, hvori det er fastsat, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Herudover er det i § 15 a bl.a. fastsat, at kommunen kun kan iværksætte tilbud efter LAB, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. For at kunne være et tilbud efter LAB er det et krav, at dette skal være beskæftigelsesrettet med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. For sygedagpengemodtagere kan tilbud efter kapitel 10-12 efter § 22, stk. 6, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen af arbejdsmarkedet. I praksis har der især i særligt tilrettelagte projekter været behov for at tage stilling til, om de opfylder kravene til beskæftigelsesrettede tilbud. Efter LAB skal tilbuddet vejledning og opkvalificering, herunder de særligt tilrettelagte projekter, udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet, jf. LAB § 32, stk. 3. Der kan opstå tvivl om, hvorvidt aktiviteter, der ikke er etableret med henblik på, at de skal være beskæftigelsesrettede, kan være LAB-tilbud. Det kan fx være aktiviteter som at gå i svømmehal eller i fitnesscenter, til fysioterapi eller til samtaler hos en psykolog. 5. 2 Krav, der skal være opfyldt, for at der er tale om et tilbud For at disse aktiviteter kan være tilbud efter LAB, er det afgørende, at de er beskæftigelsesrettede i forhold til deltageren. Heraf følger, at tilbuddet har et klart beskæftigelsesrettet sigte. Jobcenteret skal ud fra en faglig vurdering tage stilling til, om den konkrete aktivitet skønnes at være beskæftigelsesrettet for lige præcis den pågældende deltager. Den faglige vurdering skal være dokumenteret i sagen. De nævnte aktiviteter kan - men behøver ikke - indgå i et forløb med fx gradvis tilbagevenden i job i få timer om ugen, virksomhedspraktik, coachingsamtaler mv. Sådanne sammensatte forløb skal også samlet set have et beskæftigelsesrettet sigte for at være tilbud. Er der tale om en ung uden uddannelse, der har brug for forløb, der er rettet mod at komme i uddannelse, vil aktiviteten være refusionsberettigende, hvis den er rettet mod uddannelse for lige netop den pågældende person. Eksempel på tilbud efter LAB, kapitel 10, § 32, stk. 1, nr. 2. 46-årig kvinde sygemeldt pga. stress og en depression. Er i medicinsk behandling og tidligere haft depressionsperioder. Er uddannet social- og sundhedshjælper og opsagt fra sit job. Sygemeldte føler, at omsorgsarbejdet er psykisk belastende. Jobcentret giver et tilbud efter loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 10. Sygemeldte starter et særligt tilrettelagt forløb med: – 6 timers gruppeforløb med jobcoach om ugen samt 1 ugentligt individuel samtale med jobcoach med henblik på: – afdækning af faglige og personlige kompetencer – tro på egne muligheder for at komme i arbejde og klare et arbejde – motivation i forhold til at fastholde samt at komme i arbejde – proaktiv adfærd, der sikrer fremdrift mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet – 1 times afspænding pr. uge mhp. at tilegne sig afstressende færdigheder – 2 timers motion pr. uge, i et gruppeforløb styret af en fysioterapeut, for at opnå energi, større velvære og mere overskud (fysisk aktivitet som anbefalet af Sundhedsstyrelsen som tilbud til personer med psykiske lidelser) – samtale med psykolog hver 14. dag til at bryde med negative tanker Efter 8 uger tilrettes planen. Sygemeldte føler sig parat til at forsøge sig som butiksassistent. Jobcoachen kontakter en skobutik, som indvilliger i at stille sig til rådighed. Der aftales en virksomhedspraktik på en måned som butiksassistent mhp. at sygemeldte kommer tættere på arbejdsmarkedet og afprøves inden for butiksfaget. Hvis praktikken går godt, er der mulighed for efterfølgende fastansættelse. 5.3 Aktiviteter, der ikke opfylder kravene til et tilbud Det vil ikke være beskæftigelsesrettet, hvis der fx er tale om aktiviteter, der alene har til formål at strukturere hverdagens praktiske gøremål i form af fx personlig hygiejne, komme op om morgenen, oprydning og rengøring i hjemmet, tøjvask, motivation til behandling for sygdom og/eller misbrug, læge- og speciallægebesøg, komme ud af hjemmet, tage offentlig transport mm. Hvis jobcenteret pr. automatik giver den ledige fx et adgangskort til fitnesscenter eller svømmehal, vil dette heller ikke være et LAB-tilbud. 5.4 Refusion af udgifter til tilbud inden for rådighedsbeløbet Følgende målgrupper er inden for rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i LAB: – målgruppe 1), forsikrede ledige, herunder deltagere i seks-ugers selvvalgt uddannelse, – målgruppe 2), 3), og 10) kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, – målgruppe 4) og 5) revalidender og sygedagpengemodtagere, og – målgruppe 7) personer ansat i fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter § 74 og § 74 i efter LAS. Følgende udgifter finansieres inden for rådighedsbeløbet (jf. LAB § 118, stk. 1): 1) Tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling 2) Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 3) Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a 4) Godtgørelse efter § 83 5) Seks-ugers selvvalgt uddannelse, deltagebetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b 6) Opkvalificering ved ordinær ansættelse § 99. Der henvises til bilag 4 A og B for en oversigt over driftsudgifter under det fælles rådighedsbeløb. Der henvises til bilag 2 med hensyn til autoriserede grupperinger under det kommunale budget- og regnskabssystem. 5.5. Refusionsberettigede driftsudgifter – positivlisten Følgende typer af driftsudgifter i forbindelse med aktivering efter LAB kap. 10 og tillægsydelser efter kap. 14 kan medtages i refusionsopgørelsen: A: Alle udgifter, der udtrykkeligt fremgår af lovgivningen B: Lønudgifter, herunder resultatløn og bonus i forbindelse med udførelse af følgende opgaver: – Direkte projektrelaterede aktiviteter som fx undervisning, værkstedsaktiviteter m.v. – Afrapportering fra projekt til myndighed i form af skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger. Dette gælder dog aldrig journalføring, der altid er undtaget fra refusion. – Udarbejdelse af specifikke og generelle statistikker, der er relateret til det konkrete tilbud fx fremmødelister og udslusningsstatistikker. – Ledelse af »Konto 5-tilbud« i det omfang, der er tale om direkte ledelse i forhold til at drive tilbuddet. Retten til refusion for ledelse er uafhængig af, hvor den pågældende leder fysisk er placeret. Såfremt lønudgifterne afholdes til medarbejdere, der udfører både refusionsberettigede og ikke-refusionsberettigede opgaver, skal disse udgifter fordeles på baggrund af en tidsregistrering eller en standardpris, og kun de lønudgifter, der henholder sig til udførelsen af refusionsberettigede opgaver, kan medtages i refusionsopgørelsen. Afgørende er ikke hvilken stillingsbetegnelse, de pågældende medarbejdere har, men hvilke opgaver de udfører. C: Hertil kommer følgende udgifter: – Udgifter til korte vejlednings- og afklaringsforløb efter LAB kap. 10 der har til formål at vejlede og afklare borgere i forhold til erhvervs- og uddannelsesmæssige ressourcer og muligheder. – Udgifter til lovpligtige ansvars- og arbejdsskadeforsikringer i forbindelse med tilbud efter LAB kapitel 10 (men ikke efter LAB kapitel 11). – Huslejeudgifter forbundet med aktiveringstilbud. Såfremt aktiveringstilbuddet har til huse i kommunens egne bygninger, kan der i refusionsopgørelsen medtages en fiktiv lejeudgift, såfremt denne er baseret på markedsprisen. – Udgifter forbundet med selvforsikring. Såfremt kommunen vælger at være selvforsikrende, kan kommunen medtage en anslået forsikringsudgift i refusionsopgørelsen. Faktiske udgifter i forbindelse med skade i selvforsikrende kommuner kan ikke medtages i refusionsopgørelsen. – Udgifter til inventar, materialer m.v. når disse er direkte relateret til driften af et aktiveringstilbud. – Betaling af uddannelsespladser. Som udgangspunkt kan alene betaling for pladser, der faktisk er forbrugt, medtages i refusionsopgørelsen. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medtages i refusionsopgørelsen. – Betaling af ordinære uddannelsesforløb til sygedagpengemodtagere, revalidender, der under revalideringen modtager revalideringsydelse, og forrevalidender, der modtager sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik for uddannelse, samt til aktiverede og personer, som under forrevalidering modtager kontanthjælp. Revalidender, som får dækket deres leveomkostninger på anden vis fx SU og som får særlig støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er ikke omfattet, da de ikke betales af kommunen. – Tillægsudgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. til tilbud efter kapitel 10-12 samt til beskæftigede. – Udgifter til mentorfunktion, jf. §§ 78-81 i LAB, kan medregnes i opgørelsen. Mentorer kan være medarbejdere i virksomheder, eksterne konsulenter eller ansatte i kommunen, der varetager mentorfunktionen med et aftalt timetal for de personer/pladser, denne støtte bevilges til. Kommunen kan yde en mentorfunktion i tilknytning til et særligt tilrettelagt projekt, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad der sædvanligvis forventes i projektet. Et særligt tilrettelagt projekt kan ikke tælle som et aktivt tilbud, hvis det alene består af mentorstøtte. – Udgifter til virksomheders udgifter til vejledning og opkvalificering samt administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik. – Deltagerbetaling for korte vejlednings- og opklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb efter lovens § 32. – Deltagerbetaling i forbindelse med uddannelse efter lov om aktiv socialpolitik § 12, hvor kontanthjælpsmodtagere med kommunalbestyrelsens samtykke deltager i fx folkeskolens 8.-10. klassetrin og Hf-enkeltfagsundervisning i under 23 timer om ugen. Følgende driftsudgifter i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i seks uger selvvalgt uddannelse kan medtages i refusionsopgørelsen: – Deltagerbetaling for kursus/uddannelsesforløb som led i seks ugers selvvalgt uddannelse. – Udgifter til kost og logi i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse. 5.6 Om betydningen for finansieringen af forsørgelsesudgifterne Afgrænsningen af, om og hvilket tilbud der foreligger, har også betydning i forhold til refusion af forsørgelsesydelser, idet der ydes højere refusion, når modtagerne af en forsørgelsesydelse deltager i virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær uddannelse som tilbud efter LAB, hvor forsørgelsesydelsen er kontanthjælp, særlig støtte efter § 34 i lov om en aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Hvis forsørgelsesydelsen er dagpenge, skal kommunerne betale højere medfinansieringsandel, hvis der ikke er tale om deltagelse i virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse som tilbud efter LAB, jf. i øvrigt kapitel 7 nedenfor. 5.7 Afgræsning af anlægsudgifter versus driftsudgifter Reglerne omkring sondring mellem drifts- og anlægsudgifter er beskrevet i Budget- og regnskabssystemer for kommuner. Som det fremgår heraf, er der ikke en udtømmende beskrivelse af sondringen mellem drift og anlæg, hvorfor denne sondring vil bero på en konkret vurdering af situationen. Der er nævnt følgende generelle forhold, der kan indgå i overvejelserne omkring sondring mellem drift og anlæg: – En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau. – En vurdering af om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau. – Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte. – Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden. – Udgifter til ombygning, renovering m.v. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden. Vejledende for om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg. Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar m.v. bør som hovedregel henføres under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften. I denne vejledning præciseres det, at ombygning af kommunens egne bygninger som led i etablering af et projekt skal kunne medtages i refusionsopgørelsen som en driftsudgift. Det er dog en forudsætning, at ombygningen er sket i projektøjemed, og at ombygningen er nødvendig for etablering af projektet. Ved ombygninger, der er et led i projektets indhold, medtages udgifter til autoriserede håndværkere ikke, idet kommuner ikke skal kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygninger som en del af aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Endvidere er håndværkerne som udgangspunkt ikke ansat i projektet og varetager derfor typisk ikke opgaver i relation til projektdeltagerne. For så vidt angår større indkøb som led i etableringen af et projekt, skal udgifter forbundet hermed medtages som en refusionsberettiget driftsudgift, såfremt der er tale om indkøb, der er foretaget i projektøjemed, og som anvendes i projektet. Det gælder dog kun, såfremt udgiften kan behandles som en driftsudgift, jf. de generelle overvejelser ovenfor. Det er også et krav for at kunne medtage ovenstående udgifter som refusionsmæssige driftsudgifter, at kommunen anvender de samme principper ved ombygning og indkøb, som der i øvrigt anvendes i kommunen ved sondringer mellem anlæg og drift, og at de generelle overvejelser om sondringen mellem anlæg og drift peger i retning af, at der er tale om en driftsudgift. Ovenstående udgifter skal medtages som refusionsmæssige driftsudgifter, uanset om nytteværdien af det anskaffede/ombyggede må antages at kunne være længere end projektets levetid. Eksempel på afgrænsning af anlægsudgifter i forhold til driftsudgifter: et eksempel på denne sondring var et projekt, som bestod i ombygning af en gammel mølle. De udgifter, der kunne medtages som driftsudgift, var udgifterne til materialer mv., mens udgifter til autoriserede håndværkere ikke kunne medregnes til driftsudgifterne. Baggrunden for denne sondring er, at ombygningen her ikke var en forudsætning for at kunne etablere projektet, men i stedet for selve formålet med projektet, hvorved kommunen ville kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygningen som et led i et aktiveringsprojekt. Endvidere var de autoriserede håndværkere ikke ansat i projektet og deltog ikke i opgaver angående projektdeltagerne, hvorfor betaling til disse ikke kunne medtages som en refusionsberettiget udgift på konto 5. 5.8 Præcisering vedrørende huslejeudgifter Der er ingen lovgivningsmæssige retningslinjer omkring huslejeudgifter i forhold til driftsudgifter. I vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik fremgår det dog af pkt. 467, at driftsudgifter eksempelvis omfatter huslejeudgifter. I denne vejledning præciseres det, at alle huslejeudgifter relateret til projekttilbud i forbindelse med aktivering af kontanthjælpsmodtagere kan/skal medtages som en refusionsberettiget driftsudgift. Det gælder i følgende situationer: – huslejeudgifter afholdt til en ekstern udlejer – huslejeudgifter, som fastsættes på baggrund af markedsprisen på tilsvarende lejemål, når kommunen selv ejer den bygning, som aktiveringstilbuddet anvender. Huslejeudgiften til kommunen selv skal kunne medtages i refusionsopgørelsen, uanset om der faktisk betales husleje eller ej. 5.9 Præcisering vedrørende inventar mv. med en levetid udover et regnskabsår Der foreligger ingen lovgivningsmæssige rammer for registrering af inventar med levetid ud over et år i forbindelse med driftsudgifter. Hovedreglen for anskaffelser af materiel og inventar er, at dette bør henføres til driften, medmindre anskaffelsen medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau. I et udgiftsregnskab vil det betyde, at udgiften afholdes fuldt ud i det år, anskaffelsen sker. I denne vejledning præciseres det hermed, at udgifter til inventar med en levetid udover et år, kan medtages fuldt ud som en refusionsberettiget driftsudgift i det år, hvor det er indkøbt og udgiften afholdt. Dette gælder dog under forudsætning af, at kommunen anvender sit sædvanlige regnskabsprincip, og at inventaret er indkøbt i projektøjemed og anvendes af projektet, jf. de generelle bemærkninger under afsnit 5.7. 6. Hvilke aktiviteter og udgifter til andre aktører ydes der ikke statsrefusion til? Der gælder samme refusionsregler for udgifterne til aktiveringsindsatsen – uanset om den gennemføres af kommunen selv eller af anden aktør. Det vil sige, at udgifter til administrative opgaver ikke er refusionsberettigende, uanset om det er kommunen selv eller anden aktør, der udfører opgaverne, jf. § 117 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: »Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v.« Når kommunen bruger andre aktører til forløb, der består både af vejledning/opkvalificering og varetagelse af administrative opgaver, skal kommunen udskille udgifterne til de administrative opgaver, aktøren varetager med hensyn til vejledning, CV-samtaler, jobsamtaler og jobplaner efter LAB, idet disse udgifter skal medregnes under servicerammen og ikke er refusionsberettigende. De administrative udgifter hos andre aktører skal i lighed med kommunens egne administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53. Driftsudgifterne (ikke administration) i forbindelse med aktive tilbud bogføres på funktion 5.68.90 på de relevante grupperinger for de enkelte målgrupper. 6.1.1 Opgørelse af kommunens udgifter til andre aktører, der også varetager administrative opgaver Ved den konkrete opgørelse og kontering af udgifterne til andre aktører kan kommunen som udgangspunkt anvende de samme principper, som gælder, når de administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter til et projekt, som beskrevet under kapitel 3 og 4. Det vil sige, at kommunen i samspil med aktøren på baggrund af enten aftalte standardpriser og opgørelser over aktivitet i form af jobsamtaler etc. eller en konkret tidsregistrering hos den anden aktør kan foretage en opgørelse af de ikke-refusionsberettigende udgifter med henblik på at foretage en korrekt udgiftsregistrering. Hvorvidt den anden aktør foretager opgørelsen og fremsender en opdelt faktura til kommunen eller kommunen selv foretager opdelingen af udgifterne efter modtagelsen af fakturaen er ikke afgørende. Det skal understreges, at aktøren ikke kan pålægges at fremsende en opdelt faktura til kommunen med mindre dette på forhånd er aftalt (fx fremgår det ikke af de landsdækkende Service- og LVU-udbud, at administrative og ikke-administrative udgifter skal opdeles), og det vil under alle omstændigheder være kommunens ansvar, at opdelingen finder sted og foregår korrekt. Det gælder også her, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området, og det anbefales også her, at metoden hvert andet eller tredje år tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse. 6.1.2 Særligt vedr. bonusbetaling til andre aktører, der også varetager administrative opgaver Hvis kommunen aflønner anden aktør efter en betalingsmodel, hvor der indgår bonus, vil det dog være meget vanskeligt at foretage en helt objektiv udskillelse af de administrative udgifter efter ovenstående metoder. Kommunen må derfor kunne vælge at foretage en konkret skøn over ”vægtningen” af de administrative udgifter i den konkrete delaftale/kontrakt og på den baggrund fastlægge en standard (fx procentsats), der kan lægges til grund, når kommunerne skal udskille de administrative udgifter under den pågældende aftale. Der bør i den forbindelse tages udgangspunkt i en skønsmæssig vurdering af, hvordan vægtningen ville have været, hvis kommunen selv havde gennemført disse forløb. Det kan fx være, at det er aftalt med aktøren, at denne hovedsagligt skal gennemføre jobsamtaler og udarbejde jobplaner for de henviste ledige. Begge disse opgaver er, jf. ovenstående, at betragte som administrative opgaver, og det vil derfor skulle lægges til grund, at hovedparten af de samlede udgifter – det vil sige både driftstilskuddet og bonusbetalingerne – under denne delaftale/kontrakt skal konteres som administrative udgifter under konto 6. Hvis den aftalte indsats i højere grad indebærer, at aktøren både skal afgive og finansiere aktive tilbud til de ledige, vil vægtningen mellem administration/ikke-administration selvsagt være en anden. Her vil der fx kunne skønnes over de ikke-administrative udgifter på baggrund af, hvad det ville koste, hvis kommunen selv skulle gennemføre den forudsatte aktiveringsindsats. Skønnet kunne fx foretages på baggrund af kommunens egne gennemsnitspriser pr. forløb pr. uge eller måned. I forhold til de landsdækkende Service og LVU-udbud anbefaler Arbejdsmarkedsstyrelsen, at kommunerne anvender en procentsats, som ligger i et interval mellem 10 og 20 pct. 6.2 Udgifter til andre aktører efter sygedagpengeloven Kommunen skal udskille udgifterne til andre aktører, der varetager administrative opgaver efter sygedagpengeloven, da kommunen ikke kan få refusion for disse udgifter, hverken når kommunen selv eller når anden aktør varetager opgaven. Når kommunerne bruger andre aktører til at varetage opgaver efter sygedagpengeloven, skal kommunen således udskille udgifterne til opfølgningssamtaler, opfølgningsplaner og indhentning af oplysningsskema efter sygedagpengeloven. Kommunen kan anvende de samme principper, som gælder, når disse administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter til et projekt, som beskrevet under kapitel 3 og 4. 7. Refusionssatser og timetalskrav i forbindelse med forsørgelsesudgifter/løntilskud Formålet med at variere refusions- og medfinansieringssatserne i forhold til forsørgelsesudgifterne/løntilskud er at tilskynde kommunerne til en aktiv og virksomhedsrettet indsats for de ledige borgere. 7.1 Henvisninger til andre bekendtgørelser For dagpengemodtagere henvises til bekendtgørelse nr. 992 af 14. oktober 2011 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige. For kontanthjælpsmodtagere m.fl. henvises til styrelsens bekendtgørelse nr. 14 af 3. januar 2011 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage til arbejde (refusionsbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til styrelsens skrivelse af 21. december 2010, der uddyber refusionsbekendtgørelsen. 7.2 Høj eller lav refusion Aktive perioder med høj refusion (lav medfinansiering for så vidt angår dagpenge) er de perioder, hvor modtageren af aktiviteten deltager i tilbud om – vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse, som har hjemmel i lov, og som udbydes generelt og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 1. I § 40 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og den tilhørende vejledning er det udmøntet, hvilke uddannelser der er omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1 – virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11 – ansættelse med løntilskud efter LAB kapitel 12. Dette gælder sygedagpengemodtagere i løntilskudsansættelse. For øvrige målgrupper gælder, at de modtager løn, når de er ansat med løntilskud. Løntilskud refunderes efter LAB § 120. Aktive perioder med lav refusion (høj medfinansiering for så vidt angår dagpenge og uddannelsesydelse) er de perioder, hvor modtageren af aktiviteten deltager i tilbud/aktivitet om – øvrig vejledning og opkvalificering (uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, og korte vejlednings- og afklaringsforløb), jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 2, – eller deltager i seks-ugers selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a eller § 73 b i LAB. For dagpengemodtagere gælder, at medfinansieringsprocenten er 50 pct. i aktive perioder med høj refusion (dvs. lav medfinansiering af dagpenge) og 70 pct. i aktive perioder med lav refusion (dvs. høj medfinansiering af dagpenge) samt i passive perioder. I perioder med manglende rettidighed er medfinansieringsprocenten 100 pct. Dette fremgår af § 82 a, stk. 1-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der er udmøntet i bekendtgørelse nr. 992 af 14. oktober 2011 om kommunernes medfinansiering af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige. Tilsvarende gælder det generelt, at refusionssatserne for udgifter til kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse er 50 pct. i aktive perioder med høj refusion og 30 pct. i aktive perioder med lav refusion samt i passive perioder. Dette fremgår af i bekendtgørelse nr. 14 af 3. januar 2011 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde. I skrivelse af 21. december 2010 uddybes denne bekendtgørelse. Refusionssatserne for løntilskud under løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør 50 pct. for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, skånejobbere, ledige selvforsørgende samt personer med handicap og 65 pct. for revalidender. 7.3 Timetalskrav til høj refusion For dagpengemodtagere er der ikke et timetalskrav pr. 1. januar 2012. Kommunen kan få refunderet 50 pct. af forsørgelsesydelsen for de modtagere af kontanthjælp, herunder personer der er i forrevalidering og modtager kontanthjælp, som deltager i tilbud om ordinær uddannelse, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, eller virksomhedspraktik efter kapitel 11 i mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Det er dog også en betingelse, at der foreligger et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at den pågældende møder frem og deltager aktivt i tilbuddene i de timer, der er fastsat. Der er særlige regler om medregning af timer i tilfælde, hvor den ledige ikke behøver at møde frem i tilbuddet. Det drejer sig om forberedelsestid ved tilbud om ordinær uddannelse og desuden om timer i ordinær beskæftigelse samtidig med aktiveringen. Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 101, stk. 8, at ved beregning af timetal for første tilbud, efterfølgende tilbud og tilbud i resten af ledighedsperioden kan forberedelsestid medregnes i timetallet i det omfang, forberedelse er sædvanligt i forbindelse med ordinær uddannelse. Det fremgår af bekendtgørelsens § 101, stk. 9, at hvis den ledige har ordinær beskæftigelse i samme periode som aktiveringen, kan de ordinære arbejdstimer medregnes ved beregning af timetallet. Ud over forberedelsestid ved ordinær uddannelse, kan der ikke medregnes timer, som foregår udenfor aktiveringsstedet, herunder hjemme fra den aktiveredes bopæl. Styrelsen har dog vejledt om, at det kan accepteres at visse mindre dele af et tilbud kan foregå uden for aktiveringsstedet, når denne del er et naturligt og et integreret led i tilbuddet, og kvalificerer og understøtter tilbuddets øvrige elementer. Et tilbud om virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse efter LAB § 32, stk. 1, nr. 1, kan være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen for en kontanthjælpsmodtager (10 timer om ugen for en modtager af ledighedsydelse), hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. I så fald får kommunen refunderet kontanthjælp eller ledighedsydelse med 50 pct. I øvrige tilfælde får kommunen refunderet kontanthjælpen alene med 30 pct. En kontanthjælps- eller ledighedsydelsesmodtager, der deltager i virksomhedspraktik, og hvor kommunen dokumenterer, at det kun er muligt at deltage på et lavere timetal end 25 / 10 timer pr. uge, har samtidig mulighed for at deltage i et særligt tilrettelagt projekt efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2. I så fald får kommunen refunderet kontanthjælp eller ledighedsydelse med 50 pct. Alle målgrupper har mulighed for at deltage i virksomhedspraktik på 25 timer om ugen (personer på ledighedsydelse eller særlig ydelse dog 10 timer om ugen) og herudover få et samtidigt tilbud om at deltage i et særligt tilrettelagt projekt med den konsekvens, at der ydes høj refusion. 7.4 Særligt for sygedagpenge Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. § 62. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge. Efter sygedagpengelovens § 62, stk. 3, afholder staten 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52 uger regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i ovennævnte periode vendt gradvist tilbage til arbejde, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejdet gradvist, jf. sygedagpengelovens § 62, stk. 4. Deltager den sygemeldte i ovennævnte periode, i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i tilbud efter kapitel 11 og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder tilbud, jf. sygedagpengelovens § 62, stk. 5. Er den sygemeldte derimod i et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke er et tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, afholder staten 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 62, stk. 3. Det er i bekendtgørelsen om kommunernes ret til statsrefusion fastsat, at tilbud efter § 62, stk. 5, og/eller arbejde efter § 62, stk. 4, sammenlagt som udgangspunkt skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 50 pct. i refusion. De timer, der medregnes i de 10 timer, er således – Arbejdstimer ved gradvis tilbagevenden – Timer i tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt – Timer i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Timer i øvrigt i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke er et tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke. Får en sygemeldt fx 10 timers tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, får kommunen 30 procents statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge. For lønmodtagere med flere ansættelsesforhold medregnes i de 10 timer det samlede antal timer, som den sygemeldte arbejder i forbindelse med en gradvis tilbagevenden til arbejdsforholdene. Arbejde i et arbejdsforhold, hvorfra personen ikke er sygemeldt, medregnes også i de 10 timer. Kommunen får også 50 pct. refusion, når en selvstændig genoptager arbejdet i virksomheden i minimum 10 timer om ugen. Den selvstændige oplyser antal arbejdstimer til kommunen, når arbejdet genoptages, og hvis der sker ændringer i antal timer. Dette kan fx ske i forbindelse med opfølgningssamtalen. Det ugentlige timetal kan dog være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for den sygemeldte at deltage på et lavere timetal. Omfanget af gradvis tilbagevenden og/eller tilbud fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Tilbud eller gradvis tilbagevenden til arbejdet kan påbegyndes med en enkelt time om ugen, hvis den sygemeldtes arbejdsevne er meget nedsat. Redegørelsen sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den sygemeldte ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i tilbud og/eller arbejde i minimum 10 timer om ugen. Beskrivelse kan ske på baggrund af bl.a. samtalen med den syge, oplysningsskemaet og lægelige oplysninger. I de situationer, hvor en sygemeldt fx får et tilbud på 2 timer om ugen efter § 32, stk. 1, nr. 2, i kombination med, at den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde, fx med 8 timer om ugen, kan kommunen hjemtage 50 procent i statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge, hvis der i sagen er redegjort for, at det ikke er muligt for den sygemeldte at arbejde i flere timer end de 8 timer. Tilsvarende kan der udbetales høj refusion ved en kombination mellem fx tilbud efter kap 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om det skønnes godtgjort, at timetallet, der skal begrunde den høje refusion, ikke kunne være højere og dermed, om der kan ske undtagelse fra hovedreglen om de 10 timer. Kommunen får 50 procents refusion af udgifter til sygedagpenge under lovligt kortvarigt fravær fra tilbud (der giver høj refusion) eller arbejde fx pga. influenza. I perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud eller arbejde får kommunen kun 30 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge.

Bilag 1

Bilag 1 Opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for opgørelsen af rådighedsbeløbet i § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for regnskabsåret 2012 I følge § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opgøres rådighedsbeløbet som driftsloftet pr. person i målgruppen, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Driftsloftet udgør 14.097 (2012-niveau). Det fælles rådighedsbeløb omfatter § 2, nr. 1-5, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, og personer der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsstyrelsen lægger månedligt en aktuel opgørelse af antallet af personer i ovennævnte målgrupper på den digitale budget- og konteringsvejledning. Det vil være antallet efter denne opgørelse medio februar, der vil blive lagt til grund for beregning af de kommunale rådighedsbeløb efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1. Målgruppe § 2, nr. 1: Forsikrede ledige Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner/fuldtidspersoner. Målgruppen svarer til den opgørelse af »Bruttoledighed« (forsikrede ledige og aktiverede), der findes i www.jobindsats.dk, som er Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle og tilgængelige statistik-bank på nettet. Oplysninger om datagrundlag, opdateringsfrekvens mv. findes i Jobindsats. Det vil således være www.jobindsats.dk’s opgørelse medio februar af bruttoledigheden, der vil blive lagt til grund for den endelige beregning af de kommunale rådighedsbeløb efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil med henblik på denne endelige beregning lægge opgørelsen over bruttoledigheden på den digitale budget- og konteringsvejledning (som findes på styrelsens hjemmeside/Vejviser for kommuner). Bruttoledige er på Jobindsats defineret således: Bruttoledighed: Antal bruttoledige personer opgøres som antal unikke personer (cpr-numre), der indenfor det valgte område og den valgte periode modtager a-dagpenge og/eller deltager i aktivering. A-dagpengemodtagere, der er i løntilskud i den valgte periode og ikke på noget andet tidspunkt modtager a-dagpenge i den valgte periode, er således lagt til antal a-dagpengemodtagere, der modtager a-dagpenge i perioden (herunder perioder i aktivering). Antal bruttoledige fuldtidspersoner omregnes med udgangspunkt i antal unikke personer med forsørgelse og/eller aktivering iht. det antal dage og timer med ydelse i perioden hhv. antal dage og timer i aktivering i perioden. Aktivering i løntilskud regnes altid som aktivering på fuld tid (37 timer ugentligt). Forskellen mellem antal personer og fuldtidspersoner i bruttoledighed udgøres af de personer, der ikke er fuld tid i løntilskud samt personer, der ikke får fuld forsørgelse i den valgte periode. Fx vil en person der modtager a-dagpenge i perioden 1.3.-15.3. (37 timer ugentligt) indgå som én person i antal personer for marts måned, men ½ fuldtidsperson i bruttoledigheden for marts måned. En person, der modtager 30 timers dagpenge ugentligt i hele den valgte periode vil indgå som én person i antal personer inden for den valgte periode, men 30/37 fuldtidsperson i bruttoledigheden. Hvor kommer data fra? Ledighedsdata kommer fra RAM. Data om ledighedsperiode og ledighedstype kommer fra AMANDA#. Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik. Hvor ofte kommer der nye tal? Målingen opdateres hver måned. Af infoboksen til højre for målingen fremgår, hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. (tekst fra Jobindsats.dk) #) Nu Jobplanmodulet på Arbejdsmarkedsportalen eller de kommunale sagsbehandlingssystemer som Opera og Workbase. 2. Personer, der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Antallet af personer, der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres som antal helårspersoner på baggrund af oplysninger fra e-indkomstregistret om udbetalt uddannelsesydelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen lægger månedligt en aktuel opgørelse af antallet af modtagere af uddannelsesydelse på den digitale budget- og konteringsvejledning. Det vil være antallet efter denne opgørelse medio februar, der vil blive lagt til grund for den endelige opgørelse af de kommunale rådighedsbeløb efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at forsikrede ledige, som deltager i seks ugers selvvalgt uddannelse fra 1. april 2012 ikke længere vil modtage uddannelsesydelse, men derimod dagpenge. De vil således fortsat tælle med i opgørelsen af antal helårspersoner i forhold til rådighedsbeløbet, men nu som en delmængde af de samlede dagpengemodtagere, jf. pkt. 1 ovenfor. De personer, som modtagere uddannelsesydelse frem til 1. april 2012 samt i en afløbsperiode herefter, vil naturligvis også medgå i opgørelsen i forhold til rådighedsbeløbet for 2012. 3. Opgørelse af antal helårspersoner ikke-forsikrede ledige m.v. for 2012 Personerne (excl. sygedagpengemodtagere) opgøres som antal helårspersoner, hvilket vil sige antallet af konteringsmåneder divideret med 12 på nedenstående grupperinger efter Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan for kommunernes budget- og regnskabssystem gældende fra regnskab 2012 Målgruppen af sygedagpengemodtagere opgøres efter den opgørelse af ”Fuldtidspersoner i sygedagpenge”, der findes i www.jobindsats.dk, som er Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle og tilgængelige statistik-bank på nettet. Oplysninger om datagrundlag, opdateringsfrekvens mv. findes i Jobindsats. Det vil være antallet efter denne opgørelse medio februar, der vil blive lagt til grund for beregning af de kommunale rådighedsbeløb efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Funktion 5.57.73 dranst 1: Kontanthjælp gruppering 013: Kontanthjælp til forsørgere og til gifte og samlevende fyldt 25 år (Lov om aktiv socialpolitik § 25, stk.1, nr.1, § 25, stk. 2, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12, nr. 1 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5, og § 29). gruppering 016: Særlig støtte (§ 34 Lov om aktiv socialpolitik) gruppering 018: Kontanthjælp til ikke-forsørgere og til enlige fyldt 25 år (§ 25, stk. 1, nr. 2, § 25, stk. 3, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12, nr. 2 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5, og § 29) gruppering 019: Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension og til asylansøgere (§§ 25 a, 27 og 27 a i Lov om aktiv socialpolitik) gruppering 020: Kontanthjælp til unge mv. (§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4, § 25, stk. 4, § 25, stk. 12, nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5, i Lov om aktiv socialpolitik) Funktion 5.57.74 dranst 1: Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge gruppering 004: Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 25, 25 a, 26, 27, 27 a, 34 og LAB § 63). gruppering 005: Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 52, 63, 64 og 65 og LAB § 63). Funktion 5.57.75 dranst 1: Aktiverede kontanthjælpsmodtagere gruppering 004: Særlig støtte med 50 pct. refusion (§ 34 i lov om aktiv socialpolitik) gruppering 005: Særlig støtte med 30 pct. refusion (§ 34 i Lov om aktiv socialpolitik) gruppering 007: Godtgørelse efter § 83 med 50 pct. refusion. gruppering 010: Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 med 30 pct. refusion gruppering 011: Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 med 50 pct. refusion (LAB § 51). gruppering 014: Kontanthjælp under forrevalidering (§§ 25, 25 a og 26, stk.5, jf. §§ 46, stk. 1, 3. pkt. og 47, stk. 4 og 5) gruppering 015: Kontanthjælp under forrevalidering med 50 pct. refusion gruppering 016: Forsørgelse til personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 med 50 pct. refusion Funktion 5.58.80 dranst 1: Revalidering gruppering 002: Revalideringsydelse med 30 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52) gruppering 008: Løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (LAB § 51, stk. 3, jf. § 64, stk. 4, og lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2) gruppering 011: Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52 og LAB § 45, stk. 2) gruppering 012: Revalideringsydelse med 50 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52) Funktion 5.58.81 dranst 1: gruppering 001: Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse med 30 pct. refusion (§ 74 f, stk. 1-3) gruppering 005: Ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1-2, og § 104a i lov om aktiv socialpolitik). gruppering 007: Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse, ikke refusions-berettiget (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1-2, og § 104a i lov om aktiv social-politik). gruppering 010: Ledighedsydelse under ferie med 30 pct. refusion (§§ 74 e og 74 h) gruppering 011: Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse med 30 pct. refusion § 74 i gruppering 018: Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob med 30 pct. refusion (§ 74 a, stk. 1, i Lov om aktiv socialpolitik) gruppering 019: Ledighedsydelse mellem fleksjob med 30 pct. refusion (§ 74 a, stk. 2-4, i Lov om aktiv socialpolitik) gruppering 020: Ledighedsydelse under sygdom og barsel med 30 pct. refusion (§ 74 a, stk. 5, og § 74 f, stk. 4, i Lov om aktiv socialpolitik) gruppering 101: Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed efter § 67d i LAB. gruppering 102: Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år efter § 67a i LAB. gruppering 103: Ledighedsydelse til personer i aktivering med 30 pct. refusion, jf. § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. gruppering 104: Særlig ydelse til personer i aktivering med 30 pct. refusion, jf. § 104,stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. gruppering 106: Ledighedsydelse til personer i aktivering med 50 pct. refusion, jf. § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik gruppering 107: Særlig ydelse til personer i aktivering med 50 pct. refusion, jf. § 104, stk.2, i lov om aktiv socialpolitik Konteringsmånederne skal renses for dobbelttællinger af samme CPR-nummer inden for den enkelte måned. Dvs. en person skal kun tælles med én gang, selvom personen eksempelvis i én måned har været registeret både under funktion 5.57.73 og 5.57.75. Det samme gælder, hvis personen i samme måned har modtaget både kontanthjælp og særlig støtte.

Bilag 2

Bilag 2 Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan, der er omfattet af rådighedsbeløbet i 2012 Ved opgørelse af loftet for rådighedsbeløbet skal følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages: Funktion Gruppering Betegnelse 5.68.90 Dranst 1 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 001 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere 002 Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere 003 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for kontanthjælpsmodtagere m.v. 004 Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere m.v. 005 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for revalidender/forrevalidender 006 Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender 007 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for sygedagpengemodtagere 008 Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere 009 Øvrige driftsudgifter for ledighedsydelsesmodtagere 010 Driftsudgifter for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse 090 Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Dranst 2 001 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. under det fælles driftsloft, jf. § 118, stk. 2, i LAB 002 Tilskud vedrørende produktionsskoler 003 Berigtigelser 020 Tilskud fra EU 3.38.77 Dranst 1 001 Daghøjskoler 1) 5.57.75 Dranst 1 007 Godtgørelse med 50 pct. refusion (LAB § 83) 1) Her udkonteres ifm. regnskabsafslutningen udgifter til de elever, der er aktiveret som kontanthjælpsmodtagere m.v. efter LAB § 32, stk.1. Udgifter på ovennævnte konti, som der ikke er hjemtaget refusion for i forbindelse med den endelige restafregning for 2012, vil kommunen kunne hjemtage refusion for ved restafregningen for 2013, og de vil derfor være omfattet af rådighedsbeløbet for 2013.

Bilag 3

Bilag 3 Forslag til timeseddel vedr. refusion af driftsudgifter ved aktivering 1. E-mail-adresse 2. Navn 3. Medarbejderkategori 4. Kontor 5. Team 6. Uge nr. Uge 1 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Ugen i alt Refusions-berettigede timer Ikke refusions-berettigede timer I alt Uge 2 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Ugen i alt Refusions-berettigede timer Ikke refusions-berettigede timer I alt Afrapporteringsskema Tidsregistrering 2012 Pct. fordeling Refusionsberettigede timer Ikke refusionsberettigede timer I alt Hermed godkendes ovennævnte tidsopgørelse / Medarbejder/Daglig leder Paradigme til Vejledning til medarbejderne i udfyldelse af timeseddel Tidsregistrering 2012 – Tidsopgørelsen bygger på medarbejdernes registreringer af deres tidsanvendelse på en række aktiviteter i forbindelse med aktiveringsindsatsen. – Formålet er at få en præcis opgørelse af refusionsberettigede og ikke refusionsberettigede udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Aktivitetsområder Tidsforbruget fordeles på to forskellige aktivitetsområder. 1) Refusionsberettigede udgifter 2) Ikke - refusionsberettigede udgifter Definitionerne af aktivitetsområderne fremgår af skemaet nedenfor. Arbejdsopgave Timetal Refusionsberettigende opgaver Ikke refusionsberettigende opgaver Hvordan og hvornår skal tidsregistreringsskemaet udfyldes? Øverst på timesedlen er der 6 kategorier: 1) E-mail adresse 2) Navn 3) Medarbejderkategori 4) Kontor 5) Team 6) Ugenummer Til hver af disse kategorier er der tilknyttet en tilhørende svarboks, som er udfyldt på forhånd/skal udfyldes. Timesedlen udfyldes hver dag ved arbejdstidens slutning. Du får udleveret/tilsendt timesedlen pr. mail. Detaljeringsgraden i registreringen er på 15 minutter. Hvis du i løbet af 15 minutter udfører flere småopgaver af kortere varighed, er det den længstvarende opgave, du skal registrere tiden for. Da der i løbet af en arbejdsdag kan være flere typer af arbejdsopgaver, kan du med fordel printe en kopi af skemaet ovenfor ud og løbende påføre tidsforbruget på de enkelte arbejdsopgaver. På den måde vil du lette udfyldelsen af timesedlen ved arbejdsdagens afslutning samt minimere risikoen for fejlagtige tidsregistreringer på de enkelte opgaver. Følgende aktiviteter er ikke er nævnt som opgaver: – pauser i form af frokostpauser, kaffepauser med videre – ikke-aktivitetsrettede opgaver som oprydning på arbejdspladsen, udfyldelse af timesedler med videre Tidsforbruget til disse aktiviteter registreres således: – tidsforbruget registreres sammen med den aktivitet, der ligger umiddelbart før, du startede på pausen eller arbejdsopgaven, men – hvis den arbejdsopgave, der ligger umiddelbart før er meget kortvarig, skal pausen registreres under dagens længstvarende aktivitet. Summen af timer i tidsregistreringsskemaet skal svare til det antal timer, du har været på arbejde den pågældende dag. Det betyder: – at flextimer ud over normal arbejdstid/overarbejde registreres ligesom resten af arbejdstiden – at afspadsering af overarbejde og flexfri timer/dage registreres ikke. Kommer du i den situation, at summen af timerne er mindre end eller overstiger din arbejdstid den pågældende dag, skal du op- eller nedrunde timetallet under de enkelte aktiviteter, således at summen svarer til dagens timetal. Vær ærlig i din tidsregistrering. Udfyld det faktiske tidsforbrug og ikke det »ønskede« tidsforbrug. Kun herved sikres, at resultaterne er så retvisende som muligt. Rigtig god fornøjelse med udfyldelsen!

Bilag 4

Bilag 4A Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten (* er med i fælles rådighedsbeløb) Udgifter til jobrotation, voksenlærlingeordning og til hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen Målgrupper/udgifter Dagpenge (nr. 1) Kontant­hjælp (nr. 2 og 3) Revaliden­der (nr. 4) Sygedag­penge (nr. 5) Ledigheds­ydelse (del af nr. 7) Vejledning og opkvalificering efter kap 10, herunder deltagerbetaling * 50% * 50% * 50% * 50% * 50% Løntilskud efter kap. 12 50% 50% 65% 50% - Tilskud til fleksjob efter § 71 og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 75 65% 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 73b * 50% Tilskud til arbejdsredskaber til fleksjob efter § 74 50% Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 * 50% * 50% * 50% * 50% * 50% Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 50% 50% 50% 50% 50% Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81a * 50% * 50% * 50% * 50% * 50% Befordringsgodtgørelse efter § 82 50% 50% 50% Godtgørelse efter § 83 *50% Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 * 50% * 50% * 50% * 50% 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 122 d * 50% Mentor efter §§ 78-81 50% 50% 50% 50% 50%

Bilag 5

Bilag 4B Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten (* er med i fælles rådighedsbeløb) Udgifter til jobrotation, voksenlærlingeordning og hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen Målgrupper/udgifter Førtids­pen­sionis­ter (nr. 6) Handicappede (nr. 8) Unge under 18 år (nr. 9) Selvforsørgende (nr. 10) Vejledning og opkvalificering efter kap 10, herunder deltagerbetaling 50% *50% Løntilskud efter kap. 12 50% 50% 50% Tilskud til fleksjob efter § 71 og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 75 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 73b Tilskud til arbejdsredskaber til fleksjob efter § 74 Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 50% 50% 50% *50% Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 50% 50% 50% 50% Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81a 50% 50% *50% Befordringsgodtgørelse efter § 82 Godtgørelse efter § 83 50% *50% Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 50% 50% *50% 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 122 d Mentor efter §§ 78- 81 50% 50% 50% 50%

Bilag 6

Bilag 5 Refusionstabel – refusioner af ydelser og udgifter uden for det fælles rådighedsbeløb Ordning Målgruppe Refusions-procent Paragraf Refusions-paragraf Voksenlærlinge 100 % §§ 98 c – 98 g § 123, stk. 2 Jobrotationsydelse 1,2,3 eller integrations­ydelse 100 % § 98 a § 123, stk. 1 Løntilskud 1-3, 5-6, 8 og 10 50 % Kap 12 § 120, stk. 1, nr. 1 Isbryderordning for handicappede forsikrede og ikke-forsikrede 8 50 % Kap 12 § 120, stk. 1, nr. 1 Løntilskud 4 65 % Kap 12 § 121 Fleksjob 7 65 % Kap 13 § 122, stk. 1, nr. 1 Fleksjob, selvstændig 7 65 % § 75 § 122, stk. 1, nr. 2 Kontanthjælp – ordinær uddannelse og virksomhedspraktik 2,3 50 % Kap 4 (LAS) § 100, stk. 1 (LAS) Kontanthjælp – passive og øvrig vejledning og opkvalificering 2,3 30 % Kap 4 (LAS) § 100, stk. 1 (LAS) Revalideringsydelse – ordinær uddannelse og virksomhedspraktik 4 50 % Kap 6 (LAS) § 103, stk. 1(LAS) Revalideringsydelse – passive og øvrig vejledning og opkvalificering 4 30 % Kap 6 (LAS) § 103, stk. 1(LAS) Revalidering i virksomhedspraktik 4 65 % Kap 6 (LAS) § 103, stk. 1(LAS) Forrevalidering - ordinær uddannelse og virksomhedspraktik 4 og 5 50 % Kap 6 (LAS) § 100, stk. 1(LAS) Forrevalidering – passive og øvrig vejledning og opkvalificering 4 og 5 30 % Kap 6 (LAS) § 100, stk. 1(LAS) Modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse i tilbud – ordinær uddannelse og virksomhedspraktik 7 50 % Kap 10-11 (LAB) § 104, stk. 1-2 (LAS) Modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse – passive og øvrig vejledning og opkvalificering 7 30 % Kap 10 (LAB) § 104, stk. 1-2 (LAS) Sygedagpengemodtagere - ordinær uddannelse og virksomhedspraktik - eller i delvis beskæftigelse i uge 9-52 5 50 % § 62, stk. 4 (SDP) § 62, stk. 4, 5 og 8 (SDP) Sygedagpengemodtagere – passive og øvrig vejledning og opkvalificering 5 30 % § 62, stk. 4 (SDP) § 62, stk. 3 (SDP) Driftsudgifter ved deltagelse i vejledning og opkvalificering 9 50 % kap 10 § 119, nr. 2 Løntilskud (Skånejob) 6 50 % kap 12 § 120, stk. 1, nr. 1 Arbejdsredskaber mv. 7 50 % § 74 § 122, stk. 2 Hjælpemidler (dog ikke undervisningsmateriale) 1-10 50 % §§ 76-77 § 120, stk. 1, nr. 2 Undervisningsmateriale 6, 8 og 9 50 % §§ 76-77 § 119, nr. 3 Mentor 1-10 50 % §§ 78-81 § 120, stk. 1, nr. 3 Befordringsgodtgørelse 4-5 og 7 50 % § 82 § 120, stk. 1, nr. 4 Partnerskabsaftale 6 og 9 50 % § 81 a § 119, nr. 4 Godtgørelse 9 50 % § 83 § 119, nr. 5 Opkvalificering ved ordinær ansættelse 6 og 8 50 % § 99 § 119, nr. 6 Hjælpemidler til ordinært ansatte og ansatte i seniorjob 50 % § 100 § 123, stk. 3

Versioner

1. 2012-01-27 · til 2013-02-27