Gelex

Skrivelse om lov nr. 476 af 30/05/2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.).\n(Til samtlige jobcentre, kommuner, arbejdsløshedskasser m.v.)

OphævetVersion 2012-05-30fra 2012-06-13 til 2014-12-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2012/9241@2012-05-30/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om lov nr. 476 af 30/05/2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.). (Til samtlige jobcentre, kommuner, arbejdsløshedskasser m.v.)

Folketinget har den 24. maj 2012 vedtaget L 151 – Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.). Loven træder i kraft den 1. juni 2012. Loven indeholder følgende ændringer: • Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og modtagere af særlig ydelse skal ikke møde op til samtaler i jobcenteret, a-kassen eller hos anden aktør og deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger er på vej i ordinær beskæftigelse på fuld tid eller på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension. Det samme er tilfældet, hvis de er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Samtalerne kan i stedet ske telefonisk, digitalt eller ved brev. • Sygedagpengemodtagere skal ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler eller deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger forventes fuldt raskmeldte og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel. Samtalerne kan i stedet ske telefonisk, digitalt eller ved brev. • Reglerne om mindre intensiv indsats finder tilsvarende anvendelse for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. • Derudover indeholder loven konsekvensændringer i sammensætningen af tilforordnede i Beskæftigelsesrådet som følge af ressortændring mellem ministerier, samt en tilføjelse til Beskæftigelsesrådets opgaver, således at Beskæftigelsesrådet også rådgiver og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering. Loven kan findes i Retsinformation under: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=142038 For at læse nærmere om ændringerne og overgangsreglerne henvises til lovforslagets bemærkninger. Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside under: http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L151/index.htm Med venlig hilsen Rosa N. Hammer Fuldmægtig 1. kontor rnh@ams.dk

Versioner

  1. 2012-05-30 · til 2014-12-23