Gelex

Vejledning om overgangsordning for læger under uddannelse til speciallæge ved 2003-uddannelsesordningens ikrafttræden i forbindelse med 1996-uddannelsesordningens ophør pr. 31. december 2012

OphævetVersion 2012-10-30fra 2012-11-01 til 2013-03-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2012/9526@2012-10-30/da

Indhold
  1. Indledning

Vejledning om overgangsordning for læger under uddannelse til speciallæge ved 2003-uddannelsesordningens ikrafttræden i forbindelse med 1996-uddannelsesordningens ophør pr. 31. december 2012

1 Indledning I henhold til § 18, stk. 3 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 har uddannelsessøgende læger, der har gennemført eller påbegyndt undervisningsstilling i 1996 -uddannelsesordningen, ret til at færdiggøre uddannelsen efter denne ordning. Af § 5 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 654 af 3. juli 1996 fremgår det, at uddannelsen efter denne ordning (1996-ordningen) skal være afsluttet senest 8 år efter påbegyndt undervisningsstilling i grundspecialer og senest 11 år efter i grenspecialer. Retten til at færdiggøre uddannelsen efter 1996-uddannelsesordningen ophører således med udgangen af 2012. For intern medicinske og kirurgiske grenspecialer med udgangen af 2015, hvorefter uafsluttede forløb efter konkret vurdering meritvurderes til afsluttende uddannelse efter 2003-uddannelsesordningen. 2 Fortsat anvendelse af gennemført introduktionsuddannelse efter 1996-bestemmelserne Uddannelsessøgende læger, der har gennemført og fået godkendt et introduktionsforløb under 1996-uddannelsesordningen er fortsat kvalificerede til at søge og gennemføre hoveduddannelsen efter 2003-uddannelsesordningen under følgende betingelser: ● Introduktionsstillingen skal være gennemført i enkeltstillingsklassificeret eller ad-hoc klassificeret ansættelse ● Ansættelser gennemført under uddannelsesbestemmelser forud for 1996-ordningen, godkendes ikke som introduktion ● Hvis et speciales introduktionsuddannelse i 1996-uddannelsen er på mere end 12 måneder skal introduktionsuddannelsen være fuldt gennemført og godkendt, for at gælde ved ansøgning om hoveduddannelsesforløb efter 2003-bestemmelserne. Godkendte klassificerede ansættelsesforløb på 6 måneder og derover, der ikke tilsammen opfylder kravet om færdiggjort introduktion, meritvurderes til 2003-introduktion efter gældende regler for merit. Uddannelsessøgende læger, der anvender gennemført eller meritoverført introduktionsuddannelse fra 1996-ordningen med henblik på at søge 2003-hoveduddannelse, skal have gennemført kursus i klinisk vejledning inden hoveduddannelsesforløbet påbegyndes. For at sikre, at uddannelsessøgende læger kan færdiggøre uddannelsen som beskrevet, kan de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse ad hoc klassificere uddannelsesstillinger til brug for supplering af introduktionsuddannelse efter merit for delvis gennemført introduktionsuddannelse i henhold til 1996-bestemmelserne og til færdiggørelse af grenspecialeuddannelse i det intern medicinske eller kirurgiske område i henhold til 1996-uddannelsesordningen. Forudsætningen for, at en stilling kan ad hoc klassificeres er, at den hertil gældende målbeskrivelse for specialet kan opfyldes. 3 Særlige overgangsbestemmelser, gældende til udgangen af 2015 For læger, der færdiggør grenspeciallægeuddannelsen efter 1996- uddannelsesordningen, gælder nedenstående overgangsbestemmelser for de enkelte grenspecialer: Grenspeciale Reduktion/bortfald af uddannelseskrav - hepatologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse - hæmatologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse - infektionsmedicin bortfald af krav om laboratorieuddannelse - kardiologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse, hvis den krævede 1. reservelægeansættelse sker i en integreret afdeling - medicinsk allergologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse - medicinsk endokrinologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse - medicinsk gastroenterologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse - nefrologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse. Bortfald af krav om ansættelse i urologisk afdeling. * - reumatologi bortfald af krav om laboratorieuddannelse - thoraxkirurgi bortfald af krav om kardiologisk laboratorieuddannelse* - urologi bortfald af krav om ansættelse i nefrologisk afdeling. * * Erstattes af kursus eller fokuseret ophold, i det omfang dette er krævet i hoveduddannelsesforløb efter 2003-bestemmelserne. Læger, der færdiggør uddannelse i et grenspeciale efter 1996-ordningen kan indtil udgangen af 2015 medregne ansættelser i uklassificerede stillinger gennemført efter påbegyndelsen af undervisningsstillingen på baggrund af følgende krav til dokumentation: ● Dokumentation, for at vejledning og supervision har fundet sted, som i samtidige klassificerede stillinger ● Dokumentation for, at målopfyldelse har fundet sted, som i samtidige klassificerede stillinger på samme niveau ● At fraværet i ansættelsen ikke har oversteget 10 % 4 Meritregler for færdiggørelse ved overgang fra 1996-uddannelsesordningen til 2003-uddannelsesordningen Meritvurdering og meritoverførsel ved overgang fra uddannelse under 1996-uddannelsesordningen til uddannelse under 2003-uddannelsesordningen er efter 1. januar 2013 mulig i følgende situationer: ● Fra klassificerede stillinger efter påbegyndt undervisningsstilling til samme speciales hoveduddannelsesforløb i 2003-uddannelsesordningen. ● Fra klassificerede stillinger gennemført efter tilladelse til selvstændigt virke til hoveduddannelsesforløb i 2003-uddannelsesordningen i andet speciale. Kompetencer opnået i introduktionsstillinger ved medicinske afdelinger kan ikke meritoverføres til den fælles grunduddannelse i intern medicinske specialer, da denne grunduddannelse er en integreret del af hoveduddannelsen – og ikke har karakter af »andet speciale«. Forudsætningen for meritoverførelsen er, at de klassificerede stillinger er påbegyndt før 2003-uddannelsesordningens ikrafttrædelse den 1. januar 2004. Meritvurderingen foretages af det regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Meritvurderingen og den eventuelle forkortelse af efterfølgende forløb er en konkret individuel bedømmelse på baggrund af nødvendig dokumentation og foretages efter de bestemmelser, der fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om merit i speciallægeuddannelsen. Afkortelsen kan dog ikke overstige varigheden af 1996-ansættelsen, og den samlede hoveduddannelse kan ikke være mindre end varigheden af ordinære 2003-hoveduddannelsesforløb. Den samlede fordeling mellem afdelinger med hovedfunktion og afdelinger med specialiseret funktion skal svare til ordinære 2003 hoveduddannelsesforløb i det pågældende speciale. 5 Særlige regler for intern medicinske og kirurgiske specialer Læger, der har gennemført en undervisningsstilling efter 1996-uddannelsesordningen, kan opnå speciallægeanerkendelse i henhold til 2003-uddannelsesordningen indenfor et af de intern medicinske eller kirurgiske specialer ved ansættelse i et uddannelsesforløb, der omfatter i alt 36 måneders ansættelse på afdelinger, der indgår i hoveduddannelsen i det pågældende speciale efter 2003-uddannelsesordningen. Det samlede ansættelsesforløb skal omfatte mindst to afdelinger, og sammensættes således, at ansættelse på afdeling med specialiseret funktion indgår i samme grad som ved ordinært hoveduddannelse i henhold til 2003-uddannelsesordningen. Det konkrete uddannelsesforløb etableres af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, og skal opfylde kravene i gældende bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger. 6 Ikrafttræden Denne vejledning er gældende fra 1. januar 2013, samtidig ophæves vejledning nr. 9848 af 26. november 2008 om overgangsordninger for læger under uddannelse til speciallæge ved 2003-uddannelsesordningens ikrafttræden.

Versioner

  1. 2012-10-30 · til 2013-03-08