Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2012/9602@2012-12-14/da

Indhold

1. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om andre aktører

Indledning Bekendtgørelsen om andre aktører har hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Kapitel 2 a Inddragelse af andre aktører § 4 b. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen. § 4 c. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelses­indsatsen for en person, forpligter på samme måde som jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-12. Stk. 2. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-10, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører. § 4 d. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov. ‍ Lov om sygedagpenge Kapitel 6 Andre aktører i opfølgningsindsatsen § 19. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov. Stk. 3. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Stk. 4. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v. § 20. Kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen. ‍ Lov om aktiv socialpolitik Kapitel 6 Revalidering § 47 a. Kommunen kan overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering, efter § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Stk. 2. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v. ‍ Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Kapitel 4 Inddragelse af andre aktører § 28. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge […]. Den nye bekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en ny bekendtgørelse om andre aktører - bekendtgørelse nr. 1128 af 4. december 2012. I den nye bekendtgørelse er de almindelige forvaltningsretlige krav, der gælder for anden aktørs opgavevaretagelse, præciseret i bekendtgørelsens § 9. Samtidig er det i samme bestemmelse præciseret, at anden aktør er omfattet af offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres for jobcenteret, og at anden aktør på samme måde som jobcenteret skal iagttage forvaltningsloven og god forvaltningsskik i forhold til den opgave, der udføres. De krav, der gælder, når anden aktør indhenter lægelige oplysninger mv., er blevet præciseret i bekendtgørelsens § 10. I den nye bekendtgørelse er kommunernes tilsyn med andre aktørers opgavevaretagelse endvidere skrevet ind. Endelig er der i bekendtgørelsen foretaget nogle mindre redaktionelle ændringer. Vejledningen gengiver bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes nærmere. I forhold til den tidligere vejledning er det i denne vejledning uddybet, hvad der forstås ved myndighedsudøvelse, og kravene til sagsbehandlingen hos anden aktør, der udfører opgaver for jobcentrene, er også uddybet væsentligt. Endvidere er der i vejledningen foretaget nogle mindre redaktionelle ændringer. Myndighedsopgaver Myndighedsopgaver er den samlende betegnelse for de opgaver, som offentlige myndigheder er sat til at udføre. Myndighedsopgaver opdeles normalt i to hovedgrupper: ● myndighedsudøvelse og ● faktisk forvaltningsvirksomhed Myndighedsudøvelse: Traditionelt defineres ’myndighedsudøvelse’ således, at det først og fremmest vedrører den del af den offentlige forvaltning, der består i regulering af den enkelte borgers retsforhold gennem udstedelse af konkrete forvaltningsakter, f.eks. afgivelse af aktive tilbud, tilkendelse eller frakendelse af ydelser mv. Myndighedsudøvelse består således i at forberede og træffe afgørelser, der umiddelbart kan få konsekvenser for borgerens rettigheder og pligter og i nødvendigt omfang gennemtvinge disse. Der kan alene ske overdragelse af opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse, til f.eks. private virksomheder, hvis der er udtrykkelig hjemmel hertil i lov. Det kræver derfor klar og specifik lovhjemmel, hvis en myndighed, f.eks. en kommune, skal kunne overlade (delegere) kompetencen til at træffe afgørelse til andre aktører. Overladelse af afgørelseskompetence skal holdes inden for lovhjemlen. Dvs. er der kun hjemmel til at overlade en bestemt afgørelseskompetence, må overladelse af myndighedsudøvelse ikke omfatte andre typer af afgørelseskompetencer. I 2002 blev der skabt hjemmel til, at andre aktører kunne inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Det var dog forudsat i den politiske aftale herom (’Flere i Arbejde’), at der ikke måtte ske myndighedsoverdragelse til andre aktører i betydningen, at anden aktør ikke måtte træffe afgørelser. Lovgivningen blev efterfølgende ændret, således at andre aktører siden 1. januar 2008 har kunnet træffe afgørelse, når de har fået overladt opgaver i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter 6. juli 2009 har andre aktører også kunnet træffe afgørelse inden for områder i lov om sygedagpenge og enkelte områder i lov om aktiv socialpolitik (revalidering). Kommunerne kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om forsørgelsesydelser. Det er således altid kommunen (eller arbejdsløshedskassen), der skal træffe afgørelse om borgernes ret til forsørgelsesydelser, dvs. kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse (eller arbejdsløshedsdagpenge) mv. Det er derfor også altid kommunen (eller arbejdsløshedskassen), der skal træffe afgørelser om de ydelsesmæssige konsekvenser af f.eks. udeblivelse, herunder hvorvidt borgeren skal have en sanktion eller ej, eller om borgeren f.eks. skal have en anden form for ydelse fra kommunen. Kravet om, at afgørelser om ret til forsørgelsesydelser skal træffes af kommunen, udelukker ikke, at anden aktør kan foretage en række forberedelsesskridt i den forbindelse. Det betyder bl.a., at anden aktør kan oplyse og beskrive sagen samt udarbejde en skriftlig sagsfremstilling. Når det drejer sig om partshøring og udarbejdelse af indstilling til afgørelser vedrørende forsørgelsesydelser, er det imidlertid kommunen, der skal udføre disse opgaver. Når kommunen har modtaget sagsmaterialet fra anden aktør, skal kommunen selvstændigt tage stilling til, om der er de fornødne oplysninger i sagen, om sagsfremstillingen er i orden, om der er taget hensyn til de oplysninger, der er indhentet mv. Herefter kan kommunen partshøre og træffe afgørelse. Faktisk forvaltningsvirksomhed: Faktisk forvaltningsvirksomhed er dels praktiske opgaver, der alene vedrører udførelsen af en konkret opgave, dvs. opgaver som ikke har noget med afgørelser at gøre, f.eks. indberetning af aktiviteter i Arbejdsmarkedsstyrelsens IT-systemer, dels opgaver eller hjælpefunktioner med den praktiske/faktiske udmøntning af en afgørelse, f.eks. selve tilmeldingen til kurser eller aktiveringstilbud, virksomhedskontakt med henblik på fremskaffelse af løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser, gennemførelse af jobsøgningskurser, vejledning og rådgivning mv. Andre aktører Begrebet andre aktører er en bred betegnelse for andre end jobcenteret selv, der udfører opgaver for jobcenteret vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Disse andre aktører kan være private virksomheder, organisationer, andre kommuner, arbejdsløshedskasser mv. Hvis kommunen overlader jobcenterets opgaver til en anden del af kommunen, der organisatorisk er placeret uden for jobcenteret, anses denne del af kommunen for at være anden aktør. Er der tale om myndighedsudøvelse, kan jobcenterets opgaver alene overlades til en anden del af kommunen i det omfang, der er hjemmel til det i lovgivningen. Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen ved at annoncere opgaven eller gennemføre udbud mv. Der henvises til vejledningen til kapitel 5. Herudover kan kommunerne inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen ved at indgå samarbejdsaftaler eller partnerskaber uden betaling. Særligt om brug af vikarer i relation til myndighedsudøvelse Kommunernes brug af andre aktører og vikarer i relation til myndighedsudøvelse har givet anledning til fortolkningstvivl med hensyn til, hvornår det er kommunen, der træffer afgørelse, eller om der ved brug af en vikar, er sket delegation til en privat (anden aktør), som kræver lovhjemmel. På sygedagpengeområdet henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 17. januar 2012 til kommuner m.fl. om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for kommunens inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Stk. 2. Kapitlerne 2-4, 6 og 7 finder anvendelse, når kommunen overlader det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Kapitel 5 finder anvendelse for rammeaftaler, delaftaler og andre kontrakter, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik. Kapitel 5 finder ikke anvendelse for kontrakter om køb af vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til Kapitel 1 Anvendelsesområde Til § 1 Til stk. 2. Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan andre aktører inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløb, bistand med at finde arbejde og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud. Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og henvisning integreres. Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af enkeltstående tilbud, kontaktforløb og henvisning. Andre aktører kan træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at anden aktør på samme måde som jobcenteret kan træffe afgørelser og forpligte den ledige til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal følge de samme regler, hvad enten det er kommunen (jobcenteret) eller anden aktør, der varetager indsatsen. Der henvises til bekendtgørelsens § 4 samt vejledningen til bestemmelsen. Afgørelsen om de ydelsesmæssige konsekvenser af f.eks. afslag på tilbud eller udeblivelse skal dog altid træffes af kommunen eller arbejdsløshedskassen. I lov om sygedagpenge blev der ved lov nr. 480 af 12. juni 2009 som noget nyt indsat en bestemmelse, hvorefter andre aktører efter denne lov også fik kompetence til at træffe afgørelse efter dele af denne lov. Det betyder, at andre aktører kan forpligte den sygemeldte til at møde til samtale og deltage i en indsats, som andre aktører indkalder til eller iværksætter. Det indebærer også, at andre aktører kan udarbejde opfølgningsplan. En kommune kan ikke overlade det til anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. I lov om aktiv socialpolitik fik andre aktører ved samme lovændring kompetence til at træffe afgørelse om revalidering og forrevalidering ved tilbud om erhvervsrettede aktiviteter. Andre aktører, der har fået overladt myndighedsopgaver efter de tre love, kan derfor f.eks. træffe afgørelse om (listen er ikke udtømmende): – Afgivelse af tilbud til ledige efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – Godkendelse af virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – Bevilling af løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – Afgivelse af tilbud om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – Bevilling af støtte til mentor mv. efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – Udarbejdelse af opfølgningsplan for sygemeldte efter kapitel 6 i sygedagpengeloven og afgivelse af aktive tilbud efter kapitel 6 i sygedagpengeloven – Afgivelse af tilbud om erhvervsrettede aktiviteter (revalidering), herunder aktiviteter som led i forrevalidering efter § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik. Det er kommunerne, der har ansvaret for og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, herunder fastsætter rammerne for inddragelsen af andre aktører i jobcenteret. Når kommunerne indgår aftaler med andre aktører, er det derfor kommunen, der fastsætter, hvilke opgaver andre aktører kan varetage, og hvilke afgørelser der overlades til andre aktører. Kommunerne vælger således som udgangspunkt selv, hvilke opgaver de ønsker at overlade til andre aktører, dog under iagttagelse af gældende lovgivning. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 4. Uanset hvilke opgaver, kommunen overlader til andre aktører, påhviler ansvaret for indsatsen fortsat kommunen, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 19 i lov om sygedagpenge og § 47 a i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 17. Til stk. 3. Kapitel 5 gælder alene rammeaftaler, delaftaler og andre kontrakter, som jobcentrene indgår med andre aktører om at varetage beskæftigelsesindsatsen. Bekendtgørelsens kapitel 5 finder ikke anvendelse på jobcentrenes rammeaftaler og kontrakter vedrørende køb af tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 2 Inddragelse af andre aktører § 2. Når jobcenteret henviser en person til anden aktør, og jobcenteret skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Stk. 2. Henvisningen til en anden aktør skal være skriftlig. Personen kan klage over henvisningen til anden aktør. Bestemmelserne i § 128, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse. Til Kapitel 2 Inddragelse af andre aktører Til § 2 Til stk. 1. Hvis jobcenteret skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i/tilbage i ordinær beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Det er jobcenteret, der skønner, om flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse. Det anbefales, at jobcenteret bestræber sig på at anvende mere end én aktør, således at borgeren reelt får et frit valg. Til stk. 2. Når jobcenteret henviser en person til en anden aktør, skal det foregå skriftligt. Personen kan klage over kommunens henvisning til anden aktør. Der er med kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen, der fandt sted 1. august 2009, indført ens regler om klage over henvisningen til anden aktør i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bemærkningerne til § 4 c og i reglen om 4 ugers frist for behandling af klage over henvisning til anden aktør, jf. § 128, stk. 3, lov om sygedagpenge, § 77, stk. 2, og lov om aktiv socialpolitik, § 98, stk. 3 og 4. Det vil sige, at kommunens henvisning til andre aktører kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet efter ovennævnte regler. I henvisningsskrivelsen skal kommunen oplyse personen om muligheden for at klage til beskæftigelsesankenævnet over afgørelsen om henvisningen til anden aktør (klagevejledning). Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 9, stk. 3. § 3. Personen skal give anden aktør oplysninger om forhold af betydning for anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for personen. Ledige skal herunder give anden aktør oplysninger som nævnt i § 11 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, gøre sit cv i Jobnet tilgængeligt for anden aktør samt oplyse om ferie og sygdom, jf. § 12 og § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses­indsats. Til § 3 For ledige (dvs. dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere) gælder det, at de har pligt til at give anden aktør fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for anden aktørs bistand med at finde arbejde og for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for den ledige, jf. § 11 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledige (dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere) har endvidere pligt til at gøre deres cv i Jobnet tilgængeligt for anden aktør, jf. § 12 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledige (dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere) forpligtes til straks at give anden aktør besked, hvis personen ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, jf. § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den ledige (dagpengemodtager og arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager), som ønsker at afholde optjent ferie i henhold til ferieloven, skal give den anden aktør besked herom. Den ledige har fortsat pligt til at give samme oplysninger til jobcenteret. Hvis både jobcenteret og anden aktør kan registrere og se oplysninger om den lediges ferie og sygdom mv. i det samme IT-system, er det dog tilstrækkeligt, at den ledige melder ferie og sygdom mv. til anden aktør eller ved brug af selvbetjening på Jobnet, når oplysningen vedrører den periode, personen deltager i et forløb hos anden aktør. Reglerne om lediges mulighed for at afholde optjent ferie (efter ferieloven) findes i § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fra den 1. april 2012 har kontanthjælpsmodtagere, visse revalidender og modtagere af særlig ydelse mulighed for at holde op til fem ugers ferie efter at have modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder, jf. § 13, stk. 4, nr. 7 og § 13, stk. 8 og 9, § 54 a og § 74 i, stk. 4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik. Personen skal aftale feriens placering med kommunen. Sygedagpengemodtagere har pligt til at give anden aktør oplysninger om forhold af betydning for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for personen. § 4. Andre aktører, der af kommunen har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter, herunder deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af tilbud og underretninger m.v., jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik. Til § 4 Til stk. 1. Siden den 1. januar 2008 har kommunen kunnet overlade myndighedsopgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til andre aktører. Som en konsekvens af de lovændringer, der følger af lov nr. 480 af 12. juni 2009 om en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., kan kommunen også overlade andre aktører at udføre myndighedsopgaver efter dele af lov om sygedagpenge og efter § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik (revalidering). Dette indebærer, at andre aktører kan træffe visse afgørelser, dog aldrig afgørelser om forsørgelsesydelser. Anden aktør, der af kommunen har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til vejledningen til § 1. Herudover kan anden aktør forpligte den ledige til at møde til samtaler med den konsekvens, at arbejdsløshedskassen eller kommunen kan give den ledige en sanktion ved udeblivelse på samme måde, som hvis jobcenteret havde indkaldt til samtalen, og den ledige herefter udebliver. En myndighedsopgave vil ikke kunne overlades til andre aktører uden den forpligtende virkning, dvs. uden myndighedsdelen af opgaven. Når beskæftigelsesindsatsen i sin helhed overlades til anden aktør, kan jobcenteret derfor ikke vælge, at jobcenteret fortsat skal stå for godkendelsen af de enkelte aktiviteter, f.eks. godkendelse af jobplaner, bevilling af løntilskud, godkendelse af virksomhedspraktik mv. Til stk. 2 Når anden aktør får overladt en opgave, hvor aktøren kan forpligte personen til at møde til samtaler, deltage i aktiviteter og tilbud mv., skal anden aktør overholde samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtale samt deltagelse i aktiviteter og tilbud mv. efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik. Det er et krav, at indkaldelser til møder og tilbud og henvisning til arbejde sker efter de regler, der er fastsat i henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge. Anden aktør skal skriftligt informere personen om konsekvenserne af udeblivelse, manglende medvirken, afslag på tilbud mv., herunder at udeblivelse, manglende medvirken, afslag på tilbud mv. vil kunne få konsekvenser for personens ret til forsørgelsesydelser. Der henvises til § 11 i bekendtgørelsen samt vejledningen til bestemmelsen. Målgrupper, som andre aktører kan forpligte til at møde til samtaler mv., er de målgrupper, der er omfattet af § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises samtidig til vejledningen til kapitel 3 (§§ 5-8) om anden aktørs underretninger af henholdsvis arbejdsløshedskassen og kommunen, kapitel 4 (§§ 9-11) om krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for jobcenteret, og til kapitel 7 om klageadgang. Kapitel 3 Underretninger Andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen § 5. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal underrette pågældendes arbejdsløshedskasse, når personen henvises til arbejde, påbegynder tilbud, udebliver fra jobsamtale, tilbud eller andre aktiviteter m.v. Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen i samme omfang, som jobcenteret skal underrette arbejdsløshedskassen efter kapitel 15 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 11 i bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 2. Andre aktører skal anvende den IT-understøtning, der stilles til rådighed af Arbejdsmarkedsstyrelsen til brug for deres underretninger af arbejdsløshedskasserne. Stk. 3. Andre aktører skal på arbejdsløshedskassens anmodning stille den fornødne dokumentation til rådighed, der vedrører en underretning efter stk. 1. Stk. 4. Når andre aktører underretter arbejdsløshedskassen, skal andre aktører samtidig sende kopi af underretningen til jobcenteret. Til Kapitel 3 Underretninger Andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen Til § 5 Til stk. 1. Andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for en ledig, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (dagpengeberettiget ledig), skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse i samme omfang, som jobcenteret skulle have underrettet arbejdsløshedskassen, hvis det var jobcenteret, der varetog beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel 15 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 11 i bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anden aktør skal således underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når den ledige henvises til arbejde, påbegynder tilbud, udebliver fra jobsamtale, tilbud eller andre aktiviteter mv. Det er altid arbejdsløshedskassen, der tager stilling til, om anden aktørs underretning skal have betydning for den lediges ret til arbejdsløshedsdagpenge (ydelsesmæssige konsekvenser). Anden aktør skal sende underretningerne til arbejdsløshedskassen så hurtigt som muligt af hensyn til arbejdsløshedskassens mulighed for at tage stilling til, om og i hvilket omfang underretningen skal have betydning for den lediges ret til arbejdsløshedsdagpenge. Underretning angående cv oplysninger og øvrige beskæftigelsesrelevante oplysninger Anden aktør skal ifølge § 95 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige: – Ikke vil give beskæftigelsesrelevante oplysninger mv., jf. § 11, stk. 1 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den ledige skal således give anden aktør fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets eller anden aktørs bistand med at finde arbejde – Ikke vil gøre sit cv i Jobnet tilgængeligt for søgning, jf. § 12 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats – Ikke løbende ajourfører beskæftigelsesrelevante oplysninger på Jobnet, jf. § 12 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats eller – Ikke lader cv’et følge anvisningerne på Jobnet, jf. § 11, stk. 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretninger ved udeblivelse fra aktiviteter Anden aktør skal ifølge § 96 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige udebliver fra jobsamtaler og særlige aktiviteter eller ikke kontakter anden aktør, når aktøren har indkaldt vedkommende personligt og skriftligt. Reglerne om underretning gælder også i tilfælde, hvor den ledige melder afbud på grund af sygdom (under 14 dages varighed) eller anden »gyldig grund«. Underretning ved henvisning mv. Anden aktør skal ifølge § 97 og § 98 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når den ledige: – Ikke har kontaktet eller ikke er mødt hos arbejdsgiveren. – Er henvist til arbejde. – Har afvist det henviste arbejde. – Ansættes som vikar i forbindelse med jobrotation efter reglerne i kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. – Omfattes af et systematisk henvisningsforløb efter reglerne i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. – Uden fyldestgørende grund undlader at efterkomme et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvis personen udebliver fra, afslår eller ophører i uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg. – Har sygefravær ved ansættelse i løntilskud, og en arbejdsgiver har givet anden aktør besked derom. – Er blevet pålagt at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende. Underretning ved jobplan og tilbud Anden aktør skal ifølge § 99 og § 100 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når den ledige: – Ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en jobplan. – Afslår, udebliver fra eller ophører i et tilbud. – Påbegynder eller afslutter et tilbud. Underretning ved tvivl om rådighed i øvrigt Anden aktør skal ifølge § 102 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette den lediges arbejdsløshedskasse, hvis: – Anden aktør i øvrigt er i tvivl om den lediges rådighed. – Vurderingen af personens beskæftigelsespotentiale svarer til matchkategori 2 eller 3, jf. bekendtgørelse om matchvurdering. I kapitel 15 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er underretninger fra jobcenteret til arbejdsløshedskasser og indberetning til det fælles datagrundlag beskrevet. Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen i samme omfang, som jobcenteret skal underrette arbejdsløshedskassen. I § 84, nr. 3, i bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen (udstedt i medfør af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats) er den digitale kommunikation fra anden aktør til arbejdsløshedskasser beskrevet. Til stk. 2. Når arbejdsløshedskassen skal underrettes, skal andre aktører bruge den IT-understøtning, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed. Al registrering i relation til indsatsen overfor ledige hos anden aktør er fra januar 2012 overgået til kommunerne og foregår nu i de kommunale sagsbehandlingssystemer. For så vidt angår påbegyndelse og afslutning af tilbud påhviler det jobcenteret at registrere påbegyndelse og afslutning af tilbud i kommunens eget it-system. Jobcenteret og anden aktør skal tilsvarende sikre, at de pågældende oplysninger tilgår arbejdsløshedskassen. Til stk. 3. Hvis arbejdsløshedskassen retter henvendelse til en anden aktør for at få yderligere oplysninger om baggrunden for, at aktøren har sendt en underretning til arbejdsløshedskassen, skal aktøren give arbejdsløshedskassen den relevante dokumentation. Har aktøren f.eks. underrettet arbejdsløshedskassen om, at en ledig er udeblevet fra en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal aktøren give arbejdsløshedskassen dokumentation for, at den ledige er blevet skriftligt indkaldt til samtalen, hvis arbejdsløshedskassen anmoder om det. Det er i den forbindelse afgørende, at arbejdsløshedskassen får adgang til det konkrete brev, som anden aktør har sendt til den ledige, og ikke blot til en registrering af, at brevet er sendt, eller til en standardudgave af brevet. Til stk. 4. Hver gang anden aktør sender en underretning til arbejdsløshedskassen, skal aktøren sende en kopi af underretningen til jobcenteret. Dette sker dog automatisk, når anden aktør bruger den it-understøtning, Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed. Andre aktørers underretninger af kommunen § 6. Andre aktører, der af kommunen har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, som er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2-10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal underrette kommunen, når personen henvises til arbejde, påbegynder tilbud, udebliver fra samtaler, tilbud eller andre aktiviteter m.v. Andre aktørers underretninger af kommunen Til § 6 Anden aktør, der varetager beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2-10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (personer der modtager kontanthjælp, sygedagpenge mv.), skal underrette kommunen i de samme situationer, som er nævnt under vejledningen til § 5. Der henvises til bemærkningerne til § 5. Anden aktør skal således underrette kommunen, når personen henvises til arbejde, påbegynder tilbud eller udebliver fra jobsamtale, tilbud eller andre aktiviteter mv. Anden aktør skal dog kun underrette kommunen i det omfang, den ledige har pligt til at deltage i jobsamtaler, tilbud mv., med mindre andet er aftalt med kommunen. Når kommunen indgår aftaler med anden aktør, skal kommunen sikre sig, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, hvornår og hvordan anden aktør skal underrette kommunen om udeblivelser fra tilbud eller samtaler. Det er den enkelte aftale mellem kommunen og aktøren, der er afgørende for, hvilke procedurer, anden aktør skal iagttage i forbindelse med underretninger af kommunen, herunder hvornår og hvordan aktøren skal underrette kommunen, hvilken afdeling af kommunen underretningen skal sendes til osv. For information om reglerne vedrørende underretninger for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere henvises til vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp, under punkt 2. ”Når andre aktører løser opgaver for kommunen”. Det er altid kommunen, der skal tage stilling til, om anden aktørs underretning skal have betydning for den lediges ret til forsørgelsesydelser (ydelsesmæssige konsekvenser). § 7. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person under 25 år, der er omfattet af § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal underrette kommunen, hvis personen ikke søger ind på, ikke påbegynder eller ikke gennemfører en uddannelse. Til § 7 Når en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (arbejdsløshedsdagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere), som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for børn, er blevet pålagt at søge ind på en uddannelse på almindelige vilkår efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anden aktør underrette kommunen, hvis den ledige ikke søger ind på, ikke påbegynder, eller ikke gennemfører uddannelsen. § 8. Andre aktører skal på kommunens anmodning stille den fornødne dokumentation til rådighed, der vedrører en underretning efter §§ 6 og 7. Til § 8 Hvis kommunen retter henvendelse til en anden aktør for at få yderligere oplysninger om baggrunden for, at aktøren har sendt en underretning til kommunen, skal aktøren give kommunen den relevante dokumentation. Har aktøren f.eks. underrettet kommunen om, at en ledig er udeblevet fra en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal aktøren give kommunen dokumentation for, at den ledige er blevet skriftligt indkaldt til samtalen, hvis kommunen anmoder om det. Det er i den forbindelse afgørende, at kommunen får adgang til det konkrete brev, som anden aktør har sendt til den ledige, og ikke blot til en registrering af, at brevet er sendt, eller til en standardudgave af brevet. Kapitel 4 Krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret § 9. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, skal på samme måde som jobcenteret iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder principperne om saglighed, lighed og proportionalitet. Stk. 2. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, er omfattet af offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Stk. 3. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, skal iagttage forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres. Stk. 4. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, skal på samme måde som jobcenteret iagttage god forvaltningsskik. ‍ Til kapitel 4 Krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret Til § 9 Til stk. 1-4. Forvaltningsloven, offentlighedsloven og forvaltningsretlige grundsætninger. Når kommunen overlader opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, til anden aktør, er anden aktør på samme måde som jobcenteret forpligtet til at overholde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, lighed og proportionalitet samt god forvaltningsskik. Når kommunen overlader de ovennævnte opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, til anden aktør, er anden aktør endvidere omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Det skal særligt bemærkes, at når det er en offentlig myndighed, f.eks. et andet jobcenter eller en anden del af kommunen, der fungerer som anden aktør, gælder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningsloven og offentlighedsloven direkte. De grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper, der også gælder, når anden aktør udfører opgaver på vegne af jobcenteret, har til formål at sikre, at de afgørelser, der træffes, er rigtige og dermed medvirke til at sikre retsstillingen for den enkelte borger. For borgerne betyder det, at de i forhold til kommunen og anden aktør har de rettigheder, der fremgår af de almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger om bl.a. saglighed, lighed og proportionalitet samt god forvaltningsskik, herunder ret til rimelig sagsbehandlingstid, medvirken i egen sag og krav på venlighed/hensynsfuldhed, åbenhed og gode sagsbehandlingsrutiner mv. fra anden aktør. Endvidere har borgerne de rettigheder, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, f.eks. notatpligt, aktindsigt i dokumenter/oplysninger hos anden aktør, vejledning, tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, partshøring, begrundelse og klagevejledning mv. Samtidig indebærer reglerne, at nødvendige oplysninger af ren privat karakter og andre fortrolige oplysninger kan indhentes eller videregives fra den kommunale eller regionale forvaltning til brug for anden aktørs varetagelse af de opgaver, som anden aktør udfører for kommunen. Udgangspunktet er fortsat, at der skal indhentes samtykke fra borgeren, inden oplysningerne videregives eller indhentes. Nedenfor gennemgås i hovedtræk de forvaltningsretlige grundsætninger samt god forvaltningsskik, som anden aktør, der udfører opgaver på vegne af jobcenteret, skal iagttage på samme måde som jobcenteret. Der henvises til vejledningen til § 9, stk. 1 og stk. 4. Endvidere gennemgås i hovedtræk de regler i offentlighedsloven og forvaltningsloven, som anden aktør, der udfører opgaver på vegne af jobcenteret, skal overholde, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2 og 3. Der henvises til begge love med tilhørende vejledninger, der kan findes på www.retsinformation.dk. Anden aktør er direkte omfattet af persondataloven, når anden aktør indsamler og registrerer oplysninger om borgerne. Derfor nævnes persondataloven også i vejledningen. I nedenstående afsnit anvendes begreberne ’borgeren’ eller ’personen’ om de personer, der er henvist til anden aktør. Med ’borgeren’ eller ’personen’ forstås således arbejdsløshedsdagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og fleksjobvisiterede mv., der er henvist til anden aktør. Ved ’virksomheder’ forstås virksomheder, der ansøger om og ansætter ledige med løntilskud eller har ledige i virksomhedspraktik mv. Til § 9, stk. 1. Almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Når anden aktør, der har fået overladt opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, udfører opgaver for kommunen, har aktøren pligt til at iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger med hensyn til sagsbehandlingens tilrettelæggelse, der gælder for den offentlige forvaltning. Saglighed. Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen indebærer, at anden aktør ikke må forfølge usaglige og/eller uvedkommende formål. Anden aktør må kun lægge saglige hensyn til grund for sine handlinger og beslutninger, der ikke må være påvirket af usaglige og/eller uvedkommende hensyn. Når anden aktør skal træffe afgørelse f.eks. i en sag efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, må der ikke tages hensyn til private eller andre usaglige eller uvedkommende interesser, der ikke kommer sagen ved. Anden aktør skal derimod inddrage alle de hensyn, som er saglige, nødvendige og relevante i forhold til at opnå formålet med afgørelsen. Der kan f.eks. være tale om at forfølge et ulovligt formål, hvis anden aktør anvender hensynet til aktørens økonomi til at undlade at give personen et tilbud, som personen i øvrigt måtte være berettiget til. Hensynet til anden aktørs økonomi er i en sådan situation ikke et lovligt hensyn. Anden aktør må derimod gerne tage økonomiske hensyn, når det f.eks. drejer sig om valget mellem to forskellige tilbud, som er lige gode i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, men som ikke er lige dyre. Officialprincippet/undersøgelsesprincippet. Som et grundlæggende princip gælder, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed, evt. i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog at foranledige, at private, navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning. Dette princip betegnes normalt ’official- eller undersøgelsesprincippet’, og udspringer af kravet om saglighed. Anden aktør har således pligt til at sikre, at der tilvejebringes et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag for en afgørelse, som aktøren skal træffe. Anden aktør har ansvaret for, at sager hos aktøren er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at aktøren kan træffe afgørelse. Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er fyldestgørende og nødvendige. Anden aktør må først træffe afgørelse, når de nødvendige oplysninger foreligger. Undersøgelsespligten indebærer endvidere, at anden aktør i almindelighed må sikre sig, at afgørelsen er til at forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til aktøren vedrørende sager hos anden aktør. Efter omstændighederne må anden aktør således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Der henvises til bemærkningerne nedenfor om vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7. Anden aktør må i øvrigt ikke skaffe sig oplysninger, som ikke har betydning for det arbejde, aktøren skal udføre for jobcenteret. Indhentelse af unødvendige oplysninger kan efter omstændighederne være i strid med grundsætningen om, at myndigheder udelukkende må varetage saglige formål. Der henvises til afsnittet nedenfor om ’saglighed’. Indhentelse af unødvendige oplysninger kan også være i strid med forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver, samt bestemmelserne i forvaltningsloven og straffeloven om tavshedspligt. Der henvises til afsnittet nedenfor om ’tavshedspligt’. Det er derfor afgørende, at det ved anden aktørs sagsbehandling sikres, at aktøren ikke skaffer sig – eller kræver – andre end de oplysninger, som er relevante og nødvendige. F.eks. kan anden aktør ikke uden videre anmode om at få samtlige akter i en sygeopfølgningssag, men kan kun bede om de oplysninger, som er relevante for anden aktørs sagsbehandling. Lighed. Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er andre aktører forpligtet til at behandle ensartede tilfælde og sager ens. Der skal derfor være saglige grunde for at gøre forskel. Lighedsprincippet har således tæt sammenhæng med princippet om saglighed/saglig forvaltning som udgangspunkt for en vurdering af, om en forskelsbehandling er sagligt begrundet. Proportionalitet. Proportionalitetsprincippet betyder, at andre aktører er forpligtet til at vælge den mindst indgribende reaktion eller foranstaltning i de tilfælde, hvor andre aktører har et valg mellem flere reaktioner eller foranstaltninger for at opnå det ønskede resultat. Konkret betyder det f.eks., at anden aktør i valget mellem to ligeværdige tilbud til personen, bør vælge det mindst indgribende. Til § 9, stk. 2 og 3. Forvaltningsloven og offentlighedsloven. Når anden aktør, der har fået overladt opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, udfører opgaver for kommunen, har aktøren pligt til at iagttage reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Notatpligt. Efter offentlighedslovens § 6 skal en forvaltningsmyndighed, der i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af myndigheden, og som mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Anden aktør, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde bliver bekendt med sådanne oplysninger, skal derfor gøre notat om indholdet af oplysningerne. Notatpligten gælder faktiske omstændigheder, blot de har betydning for sagsforholdet. Notatpligten indtræder, når anden aktør modtager sådanne oplysninger, uanset om de modtages telefonisk eller på anden måde. Notatpligten gælder også, selvom oplysningerne er afgivet af personen eller indsamlet, mens personen er til stede. Notatpligten gælder kun i sager, hvor der efter sagens karakter skal træffes afgørelse af anden aktør, kommunen eller arbejdsløshedskassen (afgørelsessager). Den gælder derimod ikke for den del af anden aktørs virksomhed, hvor der ikke skal træffes afgørelse, f.eks. i forbindelse med vejledning og rådgivning eller anden faktisk forvaltningsvirksomhed. Notatpligten gælder heller ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Notatpligten gælder ved siden af andre bestemmelser om registrering og indberetning af oplysninger, f.eks. § 5 og 6 i denne bekendtgørelse og bestemmelser i kapitel 11 og 12 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Overholdelse af notatpligten har betydning, når der skal gives aktindsigt, og når der skal tages stilling til, om grundlaget for en afgørelse er til stede. Inhabilitet. Ifølge forvaltningslovens § 3 er den, der virker inden for den offentlige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis: 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, 4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Anden aktør har pligt til at sikre, at ingen, der er inhabil i forhold til varetagelse af en opgave eller dele heraf, deltager i varetagelsen af opgaven eller de dele af opgaven, den pågældende er inhabil i forhold til, herunder at pågældende ikke har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om pågældendes upartiskhed mv. I forvaltningslovens § 3, stk. 3 er det fastslået, at en person, der er inhabil, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Ansatte hos anden aktør har således pligt til snarest at underrette deres foresatte, såfremt der foreligger forhold, der er egnede til at vække tvivl om den pågældendes habilitet. Inhabilitetsreglerne fremgår af forvaltningslovens §§ 3-6. Forvaltningslovens §§ 3-6 omfatter kun sager, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse af anden aktør, kommunen eller arbejdsløshedskassen (afgørelsessager). I andre sager end afgørelsessager følger inhabilitetsprincippet af saglighedskravet, jf. § 9, stk. 1 i denne bekendtgørelse. Vejledning og repræsentation (bistand). Ifølge forvaltningslovens § 7 skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til borgere, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed. Sideløbende gælder en ulovbestemt vejledningspligt, når der i øvrigt er et indlysende vejledningsbehov. Anden aktør skal give vejledning og bistand til borgeren og virksomheden, både i forhold til den opgave, der udføres for kommunen, og om muligheden for at få vejledning og bistand hos kommunen eller arbejdsløshedskassen, herunder personens muligheder for at klage til jobcenteret. Anden aktør skal i den forbindelse være opmærksom på andre rådgivningsmuligheder, som den ledige kan henvises til, f.eks. til arbejdsløshedskassen, når det drejer sig om reglerne om arbejdsløshedsdagpenge. Det er en følge af forvaltningsmyndighedernes vejledningspligt og pligten til at tilvejebringe de fornødne oplysninger i en sag, at anden aktør i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge og i et vist omfang er forpligtet til at skaffe fornøden tolkebistand, når den, der retter henvendelse til myndigheden, ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt. Efter omstændighederne må anden aktør derfor om fornødent stille tolkebistand til rådighed, såfremt borgeren ikke behersker det sprog, som anvendes ved aktøren, eller hvis borgeren i øvrigt har alvorligt nedsat syns-, høre- eller talefunktion. Anden aktør skal give vejledning om og mulighed for, at borgeren eller virksomheden på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. forvaltningslovens § 8. Partsaktindsigt. Partens ret til aktindsigt er reguleret i forvaltningslovens kapitel 4. Ifølge forvaltningslovens § 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Retten til aktindsigt efter forvaltningsloven omfatter personer, der har status som part i sagen. I sager om beskæftigelsesindsatsen mv. vil det normalt være personen (borgeren), der er henvist til anden aktør (dvs. den ledige arbejdsløshedsdagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager, sygedagpengemodtager, revalidend eller fleksjobvisiterede mv.) eller en virksomhed, der ansøger om og ansætter ledige med løntilskud eller har ledige i virksomhedspraktik mv. Forvaltningslovens regler om aktindsigt betyder, at den, der er part i en sag, har ret til at få kopi af de dokumenter, der indgår i sagen, hvis de anmoder om det. Anden aktør har derfor pligt til på begæring af borgeren eller virksomheden at give aktindsigt i en sags dokumenter, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af anden aktør. Aktindsigtsbegæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Bestemmelser om tavshedspligt begrænser ikke pligten til at give aktindsigt. En parts ret til aktindsigt omfatter ifølge forvaltningslovens § 10 alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra anden aktør, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, samt indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Pligten til at give aktindsigt omfatter ifølge forvaltningslovens § 12, stk. 1 ikke: 1) Interne arbejdsdokumenter og 2) Anden aktørs brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres. Som interne arbejdsdokumenter anses f.eks. dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag samt brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven (ekstraheringspligt). Det gælder således oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for aktørens mulighed for eventuelt at træffe afgørelse om forholdet. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelserne i forvaltningslovens § 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen (notatpligt), eller dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder. Sådanne oplysninger skal således normalt meddeles parten. Retten til aktindsigt kan efter forvaltningslovens § 15 begrænses i det omfang, partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. Gør nævnte hensyn sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. Såfremt der i medfør af forvaltningslovens § 15 sker en begrænsning af partens adgang til aktindsigt, bør parten i almindelighed gøres opmærksom på, at visse oplysninger er tilbageholdt. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens § 16. Anden aktør skal imødekomme en begæring om aktindsigt hurtigst muligt. Er begæringen ikke imødekommet inden for 10 dage, skal anden aktør oplyse parten om grunden hertil, samt om hvornår begæringen kan imødekommes. Hvis anden aktør ikke mener, at begæringen om aktindsigt kan imødekommes, skal anden aktør hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. Afgørelsen skal begrundes og ledsages af en klagevejledning, hvoraf fremgår, at parten kan klage over afgørelsen til jobcenteret. Hvis borgerens eller virksomhedens begæring om aktindsigt fremsættes under sagens behandling, og begæringen skal imødekommes, skal anden aktør udsætte sagens afgørelse, indtil der er givet borgeren eller virksomheden adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Der skal dog ikke ske udsættelse af afgørelsen, hvis borgerens eller virksomhedens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at måtte vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse. Forvaltningslovens kapitel 4 om partsaktindsigt omfatter kun sager, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse (afgørelsessager). Aktindsigt kan imidlertid også gives efter offentlighedsloven, der i modsætning til forvaltningsloven omfatter al virksomhed i det offentlige, dvs. både myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed mv. Der henvises til afsnittet nedenfor. Aktindsigt efter offentlighedsloven. Personsager er som hovedregel ikke omfattet af offentlighedslovens aktindsigtsbestemmelser. Partens ret til aktindsigt er reguleret i forvaltningslovens kapitel 4. Se ovenstående afsnit om partsaktindsigt. Offentlighedsloven regulerer andre end partens ret til aktindsigt. Offentlighedsloven gælder ifølge § 1, stk. 1 for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, dvs. både for myndighedsudøvelse, herunder når anden aktør træffer afgørelse, og for faktisk forvaltningsvirksomhed. Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1 kan ’enhver’ som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Retten til aktindsigt tilkommer således som udgangspunkt ’enhver’, herunder borgere, virksomheder, journalister mv. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan endvidere efter offentlighedslovens § 4, stk. 2, med visse undtagelser forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom (egen access). Anden aktør har derfor pligt til på begæring af enhver at give aktindsigt i en sags dokumenter, der undergives eller har været undergivet en administrativ sagsbehandling hos aktøren i forbindelse med varetagelsen af opgaver for jobcenteret. Aktindsigtsbegæringen skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Anden aktør har ikke pligt til at imødekomme begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt periode. Den, der ønsker aktindsigt, må således godtgøre et vist kendskab til sagens eksistens før henvendelsen til anden aktør. Det kan normalt ikke kræves, at den, der begærer aktindsigt, godtgør at have en særlig retlig interesse i sagen. Adgangen til aktindsigt omfatter kun dokumenter, der undergives eller har været undergivet en administrativ sagsbehandling, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1. Uden for retten til aktindsigt falder således dokumenter, der blot modtages til opbevaring, eller alene undergives rent teknisk eller lignende bearbejdning mv., med mindre det pågældende materiale undergives administrativ behandling f.eks. i forbindelse med en klagesag. Retten til aktindsigt omfatter ifølge offentlighedslovens § 5 alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, samt indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sag. Pligten til at give aktindsigt omfatter ikke interne arbejdsdokumenter, jf. offentlighedslovens § 7. Dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug, og brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed anses ifølge bestemmelsen som interne arbejdsdokumenter. Retten til aktindsigt omfatter uanset undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 7 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når: 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 6, 3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller 4) dokumenterne indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper. Retten til aktindsigt omfatter ifølge § 12 ikke oplysninger om f.eks. 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, eller 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Efter offentlighedslovens § 13, nr. 1-5 kan retten til aktindsigt i øvrigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til en række nærmere angivne offentlige eller private interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det gælder f.eks. hensynet til statens sikkerhed, rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, forebyggelse og forfølgning af lovovertrædelser, gennemførelse af offentlig kontrol og planlægningsvirksomhed samt hensynet til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. Også andre private og offentlige interesser end dem, der udtrykkeligt er nævnt i § 13, nr. 1-5, kan ifølge § 13, nr. 6, begrunde undtagelse fra den almindelige adgang til aktindsigt, når hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er klart påkrævet. Omfattes kun en del af dokumentet af undtagelsesreglerne i offentlighedslovens §§ 12 og 13, skal den, der begærer aktindsigt, gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, (ekstraheringspligt). Pligten til at give aktindsigt i oplysninger efter offentlighedsloven er i øvrigt begrænset i det omfang, de pågældende dokumenter indeholder oplysninger, der er undergivet tavshedspligt efter særlige bestemmelser om tavshedspligt, der er fastsat ved lov eller med hjemmel i lov. En begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgøres af den myndighed, som skal træffe afgørelse med hensyn til sagens realitet. Anden aktør skal imødekomme begæring om aktindsigt hurtigst muligt. Er begæringen ikke imødekommet inden for 10 dage, skal anden aktør oplyse den ledige eller virksomheden om grunden hertil, samt om hvornår begæringen kan imødekommes. Hvis anden aktør ikke mener, at begæringen om aktindsigt kan imødekommes, skal anden aktør hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. Afgørelsen skal begrundes og ledsages af en klagevejledning, hvoraf fremgår, at den ledige kan klage over afgørelsen til jobcenteret. Meroffentlighed. Offentlighedsloven regulerer alene spørgsmålet om, i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give aktindsigt. Den enkelte forvaltningsmyndighed kan derfor efter eget skøn give adgang til aktindsigt i videre omfang end fastsat i loven, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt mv., jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet). I alle tilfælde, hvor en myndighed giver afslag på aktindsigt, f.eks. på grund af at der er tale om interne arbejdsdokumenter, skal myndigheden overveje at give aktindsigt i videre omfang efter princippet om meroffentlighed. Konkret betyder det, at anden aktør, der behandler en begæring om aktindsigt, ikke alene bør overveje, om begæringen kan afslås efter offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, men også om der navnlig efter reglerne om tavshedspligt er noget til hinder for, at der meddeles aktindsigt. Hvis oplysningerne i et dokument ikke er fortrolige, bør anden aktør altså i almindelighed imødekomme en begæring om aktindsigt, selv om aktøren ikke er forpligtet til det. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om tavshedspligt. Partshøring. Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1 har forvaltningsmyndigheder pligt til at foretage partshøring, når parten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, hvis oplysningerne er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Pligten til partshøring efter forvaltningslovens § 19 gælder for sager, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse (afgørelsessager). Pligten til partshøring i afgørelsessager efter forvaltningslovens § 19 gælder også, når andre aktører har fået overladt kompetence til at forberede og træffe afgørelser på vegne af kommunen. Kan en person (eller virksomhed) i en sag ikke antages at være bekendt med, at anden aktør er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må anden aktør ikke træffe afgørelse, før anden aktør har gjort personen eller virksomheden bekendt med oplysningerne, og givet virksomheden eller personen lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende person eller virksomhed og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Anden aktør kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Pligt til partshøring gælder ifølge forvaltningslovens § 19, stk. 2, dog ikke, hvis: 1) Det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) Personens eller virksomhedens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 3) Personens eller virksomheden ikke har ret til aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger, 4) Den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder mv., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for personen eller virksomheden i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder. Personen eller virksomheden kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil den ledige eller virksomheden har afgivet en udtalelse i sagen. Anden aktør kan fastsætte en frist for afgivelse af den nævnte udtalelse. Dette gælder dog ikke, hvis personens eller virksomhedens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udtalelse. Der er ikke fastsat formkrav til selve høringsproceduren, der vil kunne gennemføres skriftligt eller mundtligt. Anden aktør, der i forbindelse med mundtlig partshøring modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, skal gøre notat om indholdet af oplysningerne, jf. offentlighedslovens § 6 om notatpligt. Den lovbestemte pligt til partshøring gælder kun i afgørelsessager. Det er alene kommunen, der kan træffe afgørelse om retten til forsørgelsesydelser. I sager om ret til forsørgelsesydelser skal partshøringen derfor altid foretages af kommunen. Begrundelse. Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsespligten fremgår af forvaltningslovens §§ 22-24. Når anden aktør træffer afgørelser, bør afgørelsen således meddeles skriftligt og være ledsaget af en begrundelse. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Klagevejledning. Ifølge forvaltningslovens § 25 skal afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Når andre aktører træffer afgørelse, der meddeles skriftligt, skal anden aktør derfor skrive en klagevejledning til afgørelsen, med mindre afgørelsen giver personen fuldt ud medhold. Afgørelser, der meddeles mundtligt, bør også ledsages af en klagevejledning. Anden aktør skal bl.a. oplyse borgeren om fristen på 4 uger for indgivelse af klage til kommunen (jobcenteret), samt hvortil klagen i givet fald skal sendes. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 17 om klageregler. Tavshedspligt. Ifølge forvaltningslovens § 27 har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Tavshedspligten er reguleret i forvaltningslovens kapitel 8. Anden aktør er omfattet af forvaltningslovens bestemmelse om tavshedspligt og § 152 a i straffeloven. Tavshedspligten har til formål at sikre beskyttelsen af privatlivets fred. Omfattet af bestemmelsen er først og fremmest oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, samt oplysninger om helbredsforhold. Også oplysninger om CPR-nummer er omfattet af tavshedspligten, ligesom også andre oplysninger vedrørende enkeltpersoners forhold, der ikke umiddelbart er tilgængelige for andre, som kommer i forbindelse med den pågældende, vil kunne være omfattet. Personer, der er ansat hos anden aktør, har pligt til over for andre at hemmeligholde oplysninger af rent privat karakter eller fortrolige oplysninger, der vedrører bl.a. enkeltpersoner. Brud på tavshedspligten sker, når anden aktør uberettiget giver sådanne oplysninger videre, også selv om de fortrolige oplysninger kun er røbet til en enkelt person i en snæver fortrolig kreds. Tavshedspligten påhviler den enkelte ansatte og gælder, uanset om den pågældende er midlertidigt eller varigt ansat, fuld- eller deltidsbeskæftiget, vikaransat mv. Tavshedspligten gælder også efter ansættelsesforholdets ophør. Tavshedspligtsreglerne gælder også for faktisk forvaltningsvirksomhed. Den, der i forbindelse med sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger, skal selv påse, at oplysningerne ikke videregives til uvedkommende. Tavshedspligten kan efter omstændighederne også overtrædes ved passivitet, f.eks. ved at fortrolige dokumenter opbevares eller bortskaffes på en uforsvarlig måde, der betyder, at uvedkommende kan få adgang til oplysningerne. Hvis anden aktør er i tvivl om, hvorvidt en oplysning er fortrolig, bør aktøren altid søge rådgivning f.eks. i jobcenteret. Hvis den, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke til, at oplysningerne videregives, er der normalt ikke tale om brud på tavshedspligten. Indhentelse og videregivelse af oplysninger. Anden aktør må ikke give fortrolige oplysninger videre til private, f.eks. andre borgere, journalister, virksomheder mv., jf. bestemmelserne om tavshedspligt ovenfor. Som hovedregel må fortrolige oplysninger heller ikke videregives til offentlige myndigheder. Spørgsmålet om videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens kapitel 8 samt i lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1 vedrørende udveksling af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed, jf. § 1, stk. 3 i forvaltningsloven. Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede), jf. § 3, nr. 1 i persondataloven. Begrebet ’personoplysninger’ omfatter alle oplysninger, der kan henføres til en fysisk person. Ved udtrykket ’identificerbar person’ skal således forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres ved hjælp af bl.a. et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er særlige for en given persons fysiske, fysiologiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. Omfattet af begrebet personoplysninger er herefter oplysninger, som kan henføres til en fysisk person, selv om dette forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer. Adgangen til at videregive oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) mellem forvaltningsmyndigheder er således reguleret i persondatalovens § 5, stk. 1-3 (om grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, herunder god databehandlingsskik), §§ 6-8 (om almindelige betingelser for behandling af personoplysninger), § 10 (om statistiske og videnskabelige undersøgelser), § 11, stk. 1 (om personnummer), § 38 (om tilbagekaldelse af samtykke) og § 40 (om klageadgang til Datatilsynet). Der henvises til de enkelte bestemmelser i persondataloven samt afsnittet nedenfor om persondataloven. Reglerne i persondataloven omfatter kun videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger). Videregivelse af oplysninger, som ikke er personoplysninger efter forvaltningslovens § 28, stk.1, reguleres i forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2. For oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1, gælder således, at de kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Omfattet af bestemmelsen i § 28, stk. 2 er oplysninger om juridiske personer og oplysninger, som – uden at være personoplysninger – af andre grunde er fortrolige. Oplysninger af fortrolig karakter vil bl.a. kunne være oplysninger om race, religion, strafbare forhold, helbredsforhold og væsentlige sociale problemer, der alle er oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, eller oplysninger af almindelig fortrolig karakter som bl.a. oplysninger om enkeltpersoners indtægts- og formueforhold. Almindelige adresseoplysninger er et eksempel på en oplysning, som ikke er fortrolig. Anden aktør kan således videregive oplysninger omfattet af § 28, stk. 2 til en anden forvaltningsmyndighed, f.eks. kommunen, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Det gælder f.eks. oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med jobcenterets behandling af en klage over anden aktør eller oplysninger, der er nødvendige for, at jobcenteret kan gennemføre sine tilsyns- eller kontrolopgaver. Bestemmelsen indebærer samtidig, at der ikke mellem forskellige forvaltningsmyndigheder kan finde videregivelse af fortrolige oplysninger sted, medmindre der er et sagligt behov herfor. Videregivelse kan efter bestemmelsen endvidere ske, når den oplysningen angår, har givet samtykke, eller når det i øvrigt følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. Ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives. Der gælder ikke noget formkrav til et samtykke. Der kan således være tale om såvel skriftligt som mundtligt samtykke fra personen, ligesom samtykket også vil kunne gives digitalt eller på anden måde, der indebærer en aktiv handling fra den registreredes side. Anden aktør bør dog normalt bede om skriftligt samtykke fra personen, der ligeledes bør indeholde oplysninger om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysningerne må videregives og til hvilket formål. Den, der har givet samtykke, kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde samtykket. Tilbagekaldelse af samtykke har den virkning, at den videregivelse, som der tidligere er meddelt samtykke til, ikke længere må finde sted. Det betyder, at hvis et samtykke tilbagekaldes, må videregivelse ikke finde sted fremover. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ifølge forvaltningslovens § 29 ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed, medmindre 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes. Bestemmelsen i § 29 angår alene sager, der i traditionel forstand rejses ved ansøgning, og hvori der skal træffes afgørelse. Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder således navnlig den del af anden aktørs virksomhed, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Bestemmelsen i forvaltningslovens § 29 gælder både i forhold til indhentelse af oplysninger efter forvaltningsloven og indhentelse af oplysninger, der falder inden for persondatalovens anvendelsesområde. Formålet med reglen i forvaltningslovens § 29 er at sikre, at en ansøger får indflydelse på, hvilke oplysninger om vedkommendes rent private forhold, der inddrages i en sag, som den pågældende selv har rejst ved ansøgning over for forvaltningen. Bestemmelsen skal således samtidig sikre, at den enkelte borger i disse typer af sager selv får lejlighed til at vurdere, om fordelene ved, at en ansøgning imødekommes, står rimeligt mål med det ubehag, der eventuelt kan føles forbundet med, at en myndighed skaffer sig kendskab til den pågældendes rent private forhold. Ved fastlæggelsen af, om der i henhold til forvaltningslovens § 29 er tale om en anden forvaltningsmyndighed eller andre dele af forvaltningen, skal der lægges vægt på myndighedens organisatoriske forhold. Konkret betyder det bl.a., at anden aktør som hovedregel ikke må indhente oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed f.eks. kommunen om ansøgerens rent private forhold, uden at ansøgeren har givet samtykke hertil. Betydningen af, at ansøgeren ikke samtykker til, at oplysningerne kan indhentes, vil typisk være, at ansøgningen ikke vil kunne imødekommes eller dog ikke imødekommes i fuldt omfang (processuel skadevirkning). Dette må anden aktør naturligvis gøre borgeren opmærksom på i forbindelse med sagens forberedelse. I forvaltningslovens § 31 er der fastsat nærmere regler for, i hvilket omfang en forvaltningsmyndighed på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal videregive oplysninger. I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, medmindre videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 31. Bestemmelsen indebærer, at anden aktør normalt skal imødekomme en begæring fra en myndighed f.eks. kommunen om udlevering af en oplysning, når kommunen efter forvaltningsloven eller lovregler i anden lovgivning er berettiget til at begære oplysningen udleveret. Det er den myndighed, der besidder oplysningen, der afgør om en videregivelse efter forvaltningsloven er berettiget. Ifølge § 32 i forvaltningsloven må den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Anden aktør må således ikke indhente andre (fortrolige) oplysninger om de borgere, der er henvist til aktøren, end de oplysninger, som er relevante og nødvendige. F.eks. kan anden aktør ikke uden videre anmode om at få samtlige akter i en sag, men kan kun bede om de oplysninger, som er relevante for anden aktørs sagsbehandling. Det gælder såvel indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder f.eks. kommunen, som fremskaffelse af oplysninger, der er i anden aktørs egen besiddelse, f.eks. fra ældre sager i arkiv. Persondataloven. Lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven) gælder for behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og private, fx virksomheder, foreninger og lignende. Anden aktør er direkte omfattet af persondataloven, også når opgaven udføres for kommunen. Begrebet behandling omfatter enhver måde at håndtere oplysninger om personer på. Behandling er i persondatalovens § 3 (nr. 2) defineret som enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Videregivelse af oplysninger (til tredjemand) er derfor en behandling i lovens forstand, og det samme gælder registrering, systematisering, opbevaring, brug og sletning af oplysninger. Loven gælder også, når personoplysninger sendes over internettet, og når personoplysninger offentliggøres på en hjemmeside. Persondataloven gælder som hovedregel kun i tilfælde, hvor man behandler oplysninger om personer, dvs. fysiske personer. Persondataloven definerer i § 3 de begreber og udtryk, der anvendes i loven. Med dataansvarlig forstås den myndighed, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af oplysninger. Databehandler forstås som en fysisk eller juridisk person eller myndighed, institution eller ethvert andet organ, der behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne. Forskellen mellem en dataansvarlig og en data­be­hand­ler er, at databehandleren afleder sin kompetence fra den dataansvarlige, og at den dataansvarlige er direkte ansvarlig over for den registrerede f.eks. i forhold til persondatalovens regel om erstatning og sikkerhed. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (Sikkerhedsbekendtgørelsen) og vejledningen til bekendtgørelsen (Sikkerhedsvejledningen), der kan findes på Datatilsynets hjemmeside, www.datatilsynet.dk eller via www.retsinformation.dk. Med personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). Omfattet af begrebet personoplysninger er herefter oplysninger, som kan henføres til en fysisk person, selv om dette forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer. Hvem der faktisk kan anses som den registrerede, må afgøres konkret af den dataansvarlige. For en nærmere gennemgang af reglerne for behandling af personoplysninger i persondataloven henvises der til kapitel 49 i vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Anden aktørs indhentelse og videregivelse af oplysninger er omfattet af forvaltningsloven (se ovenfor om forvaltningslovens §§ 28 ff) og persondataloven, se nærmere om privates behandling og videregivelse af data i punkt 522 ff i vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge persondatalovens § 5 skal behandling af person­oplysninger bl.a. ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik (§ 5, stk. 1). Indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (§ 5, stk. 2). Anden aktør må endvidere ikke behandle flere oplysninger end formålet tilsiger (stk. 3). Anden aktør har i øvrigt pligt til at iværksætte og opretholde de samme organisatoriske, administrative og IT-mæssige foranstaltninger, som gælder for kommunen, til sikring af, at oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, forringes, kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovens krav. Endvidere må kun de personer, som autoriseres hertil, have adgang til de personoplysninger, der behandles, og brugere må ikke autoriseres til anvendelser, de ikke har behov for i forhold til deres jobfunktion. Kommunernes overladelse af personoplysninger til anden aktør. Ifølge § 32 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan kommunen i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger, overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge. Overladelse af personoplysninger til anden aktør forudsætter, at der er indgået en databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger. Kommunen må kun overlade de personoplysninger, som er nødvendige for anden aktørs løsning af den aftalte beskæftigelsesindsats. Anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål. Der henvises til § 32 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Indgåelse af databehandleraftale. Det er som nævnt en forudsætning for overladelse af personoplysninger, at kommunen har indgået en databehandleraftale med anden aktør, jf. persondatalovens § 42. Det gælder uanset, om de opgaver, som kommunen overdrager til anden aktør, indeholder myndighedsudøvelse, der kræver lovhjemmel, eller om de overladte opgaver alene har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Databehandleraftalens form. Der er ikke krav om, at databehandleraftalen skal udarbejdes som en selvstændig aftale eller som et bilag til den købsaftale, som kommunen og anden aktør indgår. Databehandleraftalen kan således f.eks. indgå som et afsnit i den købsaftale, der indgås mellem kommunen og anden aktør. Den dataansvarliges tilsyn med databehandleren. Kommunerne er hver især dataansvarlige over for andre aktører som databehandlere, jf. § 58, stk. 7, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. En dataansvarlig, som overlader behandling af person­oplysninger til en databehandler, skal sikre sig, at databehandleren kan træffe de i persondatalovens § 41, stk. 3 – 5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Den dataansvarlige skal påse, at dette sker. Der henvises til persondatalovens § 42. Endvidere henvises til persondatalovens § 41, stk. 5, samt til Datatilsynets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning med senere ændring samt tilhørende vejledning (vejledning nr. 37 af 2. april 2001). Til § 9, stk. 4. God forvaltningsskik. Principperne om god forvaltningsskik retter sig både mod kommunens/anden aktørs forhold til borgerne, men stiller også krav til kommunens/anden aktørs interne forhold. God forvaltningsskik indebærer bl.a. et krav til anden aktør om at vise borgeren imødekommenhed, venlighed og hensynsfuldhed . Det betyder bl.a., at anden aktør skal medvirke til at sikre, at der i kontakten mellem borgeren og anden aktør ikke opstår misforståelser. I breve til borgeren skal anden aktør bl.a. skrive i et forståeligt sprog, samt sikre at breve sendes til den rette person. Endvidere skal anden aktør medvirke til at skabe tillid . Det betyder bl.a., at ansatte hos anden aktør skal medvirke til, at borgeren får tillid til aktøren, og f.eks. husker at ringe, hvis det er lovet borgeren, samt inddrager borgeren så vidt det er muligt og i øvrigt dokumenterer, hvad der er foregået og sagt i borgerens sag. Den, der er part i en sag, hvori der træffes afgørelse af en forvaltningsmyndighed, har i almindelighed krav på at få afgørelsen meddelt skriftligt . Anden aktør skal derfor normalt vælge skriftlige afgørelser og skriftlig kommunikation i øvrigt. Ved vurderingen af, hvorvidt en afgørelse bør meddeles skriftligt eller mundtligt, må det tages i betragtning, at en skriftlig afgørelse vil kunne have betydning såvel for borgeren som for anden aktør, idet en skriftlig afgørelse typisk vil kunne gøre det mere klart for borgeren, hvad afgørelsen nøjagtigt går ud på. Skriftlig meddelelse af en afgørelse vil desuden give anden aktør et mere sikkert bevis for, at afgørelsen faktisk er meddelt parten og for, hvad afgørelsen gik ud på. God forvaltningsskik stiller ligeledes krav til sagsbehandlingstiden. Når en anden aktør skal træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sygedagpengeloven og § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, skal anden aktør træffe afgørelse inden rimelig tid. Når en person, der selv har fundet et tilbud, anmoder anden aktør om at afgive dette tilbud, skal anden aktør derfor træffe afgørelse inden rimelig tid. Anden aktør skal i den forbindelse sikre, at sager ikke henligger i længere tid, inden aktøren træffer afgørelse, samt at der ikke sker unødige forsinkelser af afgørelsen i øvrigt. Det hører med til god forvaltningsskik at sikre gode arbejds- og sagsbehandlingsrutiner , herunder effektive arbejdsgange, således at tidstab i forbindelse med sagsbehandlingsprocesserne hos aktøren undgås. Gode sagsbehandlingsrutiner hjælper bl.a. med at opfylde kravet om rimelig sagsbehandlingstid samt de krav, der følger af officialprincippet om, at sager skal oplyses tilstrækkeligt, før aktøren træffer afgørelse. Ordnede forhold hos anden aktør gør det tillige lettere at tage stilling til evt. spørgsmål om aktindsigt. Borgeren skal i øvrigt have mulighed for at medvirke i sin egen sag , og anden aktør skal derfor tilrettelægge arbejdsgangene og sagsbehandlingen på en sådan måde, at det kan lade sig gøre. Princippet om medvirken i egen sag har endvidere tæt sammenhæng med princippet om gennemsigtighed , hvorefter borgeren skal vide, hvilke retningslinjer, procedurer og praksis, der forvaltes efter, således at borgeren har mulighed for at indrette sig derefter. Medindflydelse i form af en god dialog samt en åben og gennemskuelig beslutningsproces har betydning for, at borgeren kan føle sig tryg ved resultatet. Når borgeren ved, at hans eller hendes synspunkter har været taget i betragtning, og når borgeren kender aktørens begrundelse for afgørelsen, er afgørelsen lettere at forstå og acceptere. Det gælder især, hvis aktøren og borgeren vurderer forholdene forskelligt. Omhyggeligt begrundede og dokumenterede faglige vurderinger kan her være et godt middel til at undgå uklarhed og usikkerhed. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 9, stk. 2 og 3 om begrundelse. Den personlige relation kan betyde meget for en tillidsfuld dialog. Anden aktør bør derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler. Anden aktør må kun bede om at få oplysninger fra borgeren om forhold, som er nødvendige/har betydning for den foreliggende sag. Oplysninger fra andre dele af forvaltningen skal indhentes i overensstemmelse med forvaltningslovens § 29, dvs. som udgangspunkt med borgerens samtykke. Hvis anden aktør har brug for helt nye eller supplerende oplysninger, kan aktøren bede borgeren om supplerende oplysninger. Reglerne om indhentelse af oplysninger er beskrevet i vejledningen til § 9, stk. 2 og 3. § 10. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge og § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, kan kun efter forudgående samtykke fra personen indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf, som er nødvendige for at varetage indsatsen. Stk. 2. Hvis personen ikke samtykker til indhentelse af oplysninger efter stk. 1, skal anden aktør inddrage kommunen. Til § 10. Samtykkekrav til indhentelse af oplysninger. Indhentelse af lægejournaler mv. kan altid kun ske efter samtykke fra den person, oplysningerne vedrører. Samtykket skal være tilstrækkeligt præcist til, at personen ved, hvorfor oplysningerne skal indhentes, og hvilke typer oplysninger der vil blive indhentet fra hvem. Manglende dokumentation fra læger mv. kan medføre, at anden aktør ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, hvilken indsats personen skal have. Hvis personen ikke ønsker at medvirke til at fremskaffe de nødvendige oplysninger, skal anden aktør respektere dette. Hvis den manglende dokumentation medfører, at anden aktør ikke har tilstrækkelige oplysninger til at behandle sagen, skal aktøren inddrage kommunen. En kommune kan ifølge reglerne i retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2, anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Denne mulighed i retssikkerhedsloven er alene forbeholdt kommunen som myndighed. Det betyder, at anden aktør skal rette henvendelse til kommunen, der herefter må vurdere, om der er et tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen fremsætter anmodningen. § 11. Når anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anden aktør ved henvisning til arbejde, ved indkaldelse af personen til samtale eller aktiviteter, samt ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, oplyse personen skriftligt om, at der ved udeblivelse, manglende medvirken eller afslag vil ske en underretning til arbejdsløshedskassen, og at det vil kunne få konsekvenser for personens ret til dagpenge. Stk. 2. Når anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anden aktør samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt informere personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v. samt om, hvilke skridt personen, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Stk. 3. Når anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anden aktør samtidig med afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt informere personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt personen, der udebliver m.v., skal tage for igen at blive berettiget til ydelse. Til § 11 Til stk. 1. Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere. Anden aktør skal ved henvisning til arbejde, ved indkaldelse af personen til samtale eller aktiviteter, samt ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, over for ledige dagpengemodtagere oplyse personen skriftligt om, at der ved udeblivelse, manglende medvirken eller afslag vil ske en underretning til den lediges arbejdsløshedskasse, og at det vil kunne få konsekvenser for personens ret til dagpenge. Oplysning skal ske hver gang den ledige indkaldes til samtale eller aktiviteter og ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en forudsætning for, at arbejdsløshedskassen kan give sanktion til medlemmer, der udebliver fra møder, at anden aktør i indkaldelsesbrevet har givet medlemmet tilstrækkelig vejledning om pligten til at møde, og om at udeblivelse kan få dagpengemæssige konsekvenser. Med hensyn til konsekvenser vil det være tilstrækkeligt, at anden aktør skriver en generel bemærkning om, at udeblivelse »kan få betydning for din ret til dagpenge«. Det er således vigtigt, at det af brevet fremgår, – at den ledige har pligt til at deltage i samtalen/aktiviteten eller tilbuddet eller til at overtage det henviste arbejde, – at den lediges arbejdsløshedskasse vil blive underrettet om eventuel udeblivelse eller afslag, og – at udeblivelse eller afslag kan få dagpengemæssige konsekvenser. I brevene kan anden aktør henvise den ledige til at søge nærmere vejledning i vedkommendes arbejdsløshedskasse. I indkaldelser til samtaler hos anden aktør kan den ledige tillige informeres om hurtigst muligt at kontakte anden aktør efter en eventuel udeblivelse, da der som udgangspunkt ikke er ret til dagpenge, før den ledige har kontaktet anden aktør om udeblivelsen. Det er en forudsætning for, at arbejdsløshedskassen kan give sanktion, at anden aktør kan fremskaffe kopi af indkaldelsesbrevet som dokumentation for korrekt indkaldelse. Til stk. 2 Bestemmelsen vedrører kontanthjælpsmodtagere. Når anden aktør henviser til arbejde, indkalder til samtale, afgiver tilbud mv. til kontanthjælpsmodtagere, skal aktøren skriftligt informere personen, dels om konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, udebliver fra tilbuddet mv., dels hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Det pointeres, at denne information skal være både skriftlig og samtidig , dvs. at det skal ske skriftligt samtidigt med, at personen henvises til arbejde, indkaldes til samtale mv. Der skal også være vejledning om, hvordan kontanthjælpsmodtagere – efter en evt. udeblivelse – kan blive berettiget til hjælp igen. Det skal klart fremgå af informationen, at personen vil få en sanktion, hvis pågældende uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale mv. Det er dermed over for denne gruppe ikke tilstrækkeligt at skrive en generel bemærkning om, at udeblivelse »kan få betydning for din ret til ydelser«. Den skriftlige vejledning er en gyldighedsbetingelse for, at kommunen kan give sanktioner. Det skal dokumenteres på personens sag, at informationen er givet. Dette følger af lov om aktiv socialpolitik, § 35, stk. 1. Sanktionsreglerne ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder mv. fremgår af §§ 36 – 41 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed og til vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp. Af denne vejledning fremgår bl.a. et særskilt afsnit til § 35 i lov om aktiv socialpolitik, hvor vejledningspligten er nærmere beskrevet. Til stk. 3 Bestemmelsen vedrører sygedagpengemodtagere. Når anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for sygedagpengemodtagere, skal anden aktør samtidig med afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale mv. skriftligt informere personen dels om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen mv., dels hvilke skridt en person, der udebliver mv. skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Der henvises til vejledningen ovenfor vedrørende kravet om skriftlighed, samtidighed og gyldighed. Reglerne om bortfald af ret til sygedagpenge, hvis sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår af § 21 i sygedagpengeloven. Kapitel 5 Rammeaftaler og kontrakter § 12. For alle rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik, gælder betingelserne i stk. 3. Stk. 2. Ved rammeaftale forstås en aftale, som efter en udbudsproces eller en annoncering er indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode. Stk. 3. De følgende betingelser skal indsættes i rammeaftalerne: 1) Rammeaftaler må højst gælde for en periode på 4 år. 2) Rammeaftaler kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned af begge parter. 3) Rammeaftaler omfatter en ret, men ikke en pligt til at bestille de af rammeaftalen omfattede ydelser hos anden aktør. 4) Rammeaftaler giver ikke anden aktør krav på eller garanti for tildeling af et bestemt antal konkrete opgaver. 5) Kommunen forbeholder sig ret til i hele aftaleperioden at afholde nye udbud af de opgaver, der er omfattet af rammeaftalen. 6) Kommunen forbeholder sig ret til i hele aftaleperioden at anvende andre aktører end de aktører, der er omfattet af rammeaftalen, til opgaver, der er omfattet af rammeaftalen, hvis kommunen får pålæg fra beskæftigelsesministeren om at anvende andre aktører, jf. § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 7) Kommunen forbeholder sig ret til i hele aftaleperioden at anvende andre aktører end de aktører, der er omfattet af rammeaftalen, til opgaver, der er omfattet af rammeaftalen, hvis kommunen skal anvende andre aktører omfattet af et statsligt rammeudbud, jf. § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Når andre aktører skal omfattes af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., skal der indsættes følgende betingelser i rammeaftalerne: 1) Andre aktører forpligtes til at overholde lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., herunder at foretage tilmelding, iagttage aftalte betalingsfrister og overholde deres betalingsforpligtelser over for uddannelsesinstitutionerne. 2) Andre aktørers manglende betaling efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. kan medføre delvis misligholdelse af rammeaftalen. 3) Kommunen vil kunne foretage modregning i andre aktørers tilgodehavender, hvis andre aktører ikke overholder deres betalingsforpligtelse over for uddannelsesinstitutionerne. Til Kapitel 5 Rammeaftaler og kontrakter Kapitel 5 i bekendtgørelsen omhandler de krav, der stilles til kommunerne, når de indgår aftaler med andre aktører om varetagelse af opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge. Udbud / annoncering Der gælder ikke nogen udbudspligt for kommunerne ved inddragelse af andre aktører i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne er ikke omfattet af de nationale udbudsregler, dvs. Finansministeriets cirkulære nr. 2 af 13. januar 2010 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver. Udbud af beskæftigelsesindsatsen er en såkaldt bilag II B-tjenesteydelse (som oplistet i bilag II B til EU’s udbudsdirektiv), der heller ikke er omfattet af udbudspligten i udbudsdirektivet, men kun delvist er omfattet af direktivets procedureregler. Kommunernes udlægning af beskæftigelsesopgaver er således omfattet af: ● Udbudsdirektivet (Bilag II B) i meget begrænset omfang (dvs. Udbudsdirektivets artikel 23 og 35, stk. 4). ● Den såkaldte annonceringspligt i medfør af tilbudsloven. Udbudsdirektivet. Beskæftigelsesindsatsen er en bilag II B-tjenesteydelse, der er undtaget fra udbudspligten i udbudsdirektivet, herunder direktivets detaljerede procedureforskrifter. Det betyder navnlig, at en udbyder af beskæftigelsesopgaver ikke vil være forpligtet til at anvende en bestemt udbudsform, til at offentliggøre udbuddet i EU-Tidende eller til at iagttage bestemte frister mv. Udbud af bilag II B-ydelser skal imidlertid respektere EUF-traktatens principper, navnlig principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet. Derudover gælder for ydelser af denne karakter direktivernes bestemmelser om, hvorledes en udbudt opgave skal beskrives i form af tekniske specifikationer (artikel 23), og om indberetning af indgåede kontrakter (artikel 35, stk. 4). Der henvises til afsnittet om ’Gældende regler efter annonceringspligtens ophør’ nedenfor. Ophør af annonceringspligt for bilag II B-tjenesteydelser. Idet beskæftigelsesindsatsen er en bilag II B-tjenesteydelse, er udlægning af beskæftigelsesopgaver omfattet af annonceringspligten i Udbudsdirektivets bilag II B, der gælder for offentlige indkøb af varer og tjenesteydelseskontrakter, hvis værdi overstiger 500.000 ekskl. moms, jf. afsnit II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven). Annonceringspligten indebærer, at ordregiver forud for indhentning af tilbud og indgåelse af kontrakter om tjenesteydelser skal offentliggøre en annonce herom. Annonceringspligten blev indført 1. juli 2007 for at styrke konkurrencen om offentlige kontrakter og gælder indtil videre, når kommunerne inddrager andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pr. 1. april 2012 skal alle ordregivere benytte www.udbud.dk , når de annoncerer indkøb af varer og tjenesteydelser omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Pligten følger af bekendtgørelse om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform. Som ordregiver skal man således annoncere offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, hvis værdi overstiger 500.000 kr., på www.udbud.dk. Der henvises til www.udbud.dk og www.retsinformation.dk. Gældende regler efter annonceringspligtens ophør. Med ophævelsen af tilbudslovens regler om pligt til forudgående annoncering for bilag II B tjenesteydelser er kommunerne ikke længere forpligtede til at foretage en annoncering forud for indgåelse af kontrakt for bilag II B-tjenesteydelser. Kommunerne kan dog fortsat foretage en annoncering, hvor kommunen finder en sådan annoncering hensigtsmæssig. Med annonceringspligtens ophør får kommunerne større frihed og fleksibilitet til selv at beslutte, hvorvidt det ud fra en konkurrencemæssig og økonomisk vurdering er hensigtsmæssigt at foretage en annoncering af disse ydelser. Kommunerne vil herefter alene være underlagt EU’s udbudsregler ved indgåelse af kontrakter om bilag II B-ydelser. At ordregivere er underlagt EU’s udbudsregler indebærer for det første, at kommuner, der indgår kontrakter om bilag II B-tjenesteydelser, der overstiger udbudsdirektivets tærskelværdi, alene skal overholde udbudsdirektivets regler om tekniske specifikationer (udbudsdirektivets artikel 23) samt indsende en bekendtgørelse til EU-Tidende om indgåelse af kontrakt (udbudsdirektivets artikel 35, stk. 4. ). For det andet er ordregivere i henhold til EU-Domstolens praksis forpligtet til at overholde EUF-traktatens principper om bl.a. ligebehandling og gennemsigtighed, når kontrakten skønnes at have en klar grænseoverskridende interesse, selvom kontraktværdien er under udbudsdirektivets tærskelværdi. Det indebærer bl.a., at kommuner for sådanne kontrakter med klar grænseoverskridende interesse skal sikre, at kontrakten forud for indgåelse har været udsat for en passende grad af offentlighed. Det beror på en konkret vurdering, om en opgave har interesse for virksomheder i andre EU-lande. For yderligere information om udbud og annoncering henvises til Konkurrence- & Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.kfst.dk samt www.udbudsportalen.dk. Rammeaftaler og kontrakter Til § 12 Til stk. 2. Med bestemmelsen præciseres, hvad der forstås ved en rammeaftale. Bestemmelsen finder alene anvendelse, når kommunen eller beskæftigelsesregionen indgår rammeaftaler på baggrund af et udbud/annoncering. Hvis inddragelsen af andre aktører ikke sker på baggrund af udbud/annoncering, finder § 12 ikke anvendelse, og der henvises til § 14. Bestemmelsen finder anvendelse for alle rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter: – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – lov om aktiv socialpolitik – lov om sygedagpenge Til stk. 3. Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at der i alle rammeaftaler skal indsættes fælles betingelser. Formålet er, at der sker en ensretning af de rammeaftaler, der indgås, samt at den almindelige praksis ved udbud følges. Herudover skaber fælles rammer større gennemsigtighed for andre aktører. Ved rammeaftalen fastsættes de vigtigste betingelser, der skal gælde i løbet af perioden, f.eks. med hensyn til parternes forpligtelser, kvalitet, pris, misligholdelse og tvistløsning. Inden for rammeaftalerne kan der indgås delaftaler, der vedrører den konkrete opgave, som leverandøren skal løse. Delaftalen kan bl.a. indeholde bestemmelser om antallet af ledige, tidsforløb mv. Med rammeaftaler har jobcenteret således mulighed for at sikre et fleksibelt og bredt udbud af forløb, der hurtigt kan tilpasses behovene i beskæftigelsesindsatsen. Til stk. 3, nr. 2. Rammeaftaler kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned af begge parter. Der gælder således et forholdsvis kort opsigelsesvarsel for rammeaftalerne, hvilket er begrundet i ønsket om fleksibilitet i indsatsen og muligheden for at kunne fastsætte nye rammer, hvis behovet skulle opstå. Ved opsigelse af rammeaftalerne vil de visiterede ledige ved udgangen af 6 måneders opsigelsesperioden skulle tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene). Det skal understreges, at hvis der er tale om misligholdelse af rammeaftaler, er det ikke 6 måneders opsigelsen, der skal anvendes. Til nr. 3. En rammeaftale mellem et jobcenter og en eller flere andre aktører giver jobcenteret en ret, men ikke en pligt, til at få udført en opgave af denne eller disse andre aktører, uden at skulle sende den i fornyet udbud. For at sikre den nødvendige fleksibilitet og kapacitet kan det være nødvendigt, at jobcenteret indgår rammeaftaler med flere andre aktører om samme ydelse (»forsyningssikkerhed«). Til nr. 4. Jobcenteret er ikke bundet af rammeaftalen til at udlægge et bestemt antal forløb, men kan løbende efter behov indgå konkrete delaftaler med de andre aktører, som er omfattet af en rammeaftale. Til nr. 5. Jobcenteret kan samtidig med, at der er indgået en rammeaftale, købe ydelser hos andre aktører, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Hvis der købes ydelser af en leverandør, der ikke er omfattet af rammeaftalen, skal der som hovedregel laves et nyt udbud. Til nr. 6 og 7. Der er i §§ 11 og 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsat to situationer, hvor kommunen kan blive pålagt at anvende andre aktører. Da anvendelsen af andre aktører i disse situationer kan være i konflikt med eksisterende rammeaftaler, skal der indsættes forbehold i alle rammeaftaler for disse to situationer. Det fremgår af § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Dette kan ske, hvis regionsdirektøren konstaterer, at beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, og der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke kan forbedres som aftalt. Det fremgår af § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at regionsdirektøren efter høring af det regionale beskæftigelsesråd gennemfører statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige udfordringer. Kommunen har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af statslige rammeudbud, som beskæftigelsesministeren har besluttet skal gennemføres. Regionsdirektøren kan efter ansøgning fritage jobcenteret for pligten til at anvende de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud. Til stk. 3. Alle de betingelserne, der er nævnt i stk. 1, skal indsættes i rammeaftalerne. Til stk. 4. Betingelserne i stk. 4 er en følge af reglerne i Ministeriet for Børn og Undervisnings betalingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. med senere ændringer. Ifølge disse regler kan andre aktører, der udfører opgaver vedrørende beskæftigelsesindsatsen for kommunen, tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne. Et af vilkårene for andre aktørers adgang til tilmelding er, at der i rammeaftaler, der indgås mellem andre aktører og kommunen, indsættes, at andre aktører forpligtes til at overholde lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Det fremgår endvidere af betalingsloven, at kommunen betaler efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren vedrørende uddannelsesforløb, der igangsættes af andre aktører, hvis den anden aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Kommunen er kun forpligtet til at indsætte betingelserne i stk. 4 i sine rammeaftaler, hvis andre aktører skal omfattes af Ministeriet for Børn og Undervisnings betalingslov som et led i deres beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oprettet et ’anden aktør-katalog’ på www.ams.dk , som de andre aktører, der har rammeaftaler med Arbejdsmarkedsstyrelsen eller Beskæftigelsesregionerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, fra 1. juli 2007 er blevet optaget i. Det betyder, at disse aktører skal tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne, når aktørerne udfører opgaver for kommunerne i henhold til disse rammeaftaler. Det betyder endvidere, at hvis aktøren ikke overholder sin betalingsforpligtelse, vil kommunen skulle betale til uddannelsesinstitutionerne, foretage modregning mv. Når betingelserne i stk. 4 er indsat i kommunens rammeaftaler, vil aktørerne fra disse rammeaftaler kunne optages i anden aktør-kataloget, der oprettes og drives af Arbejdsmarkedsstyrelsen, ved kommunens anmodning herom til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anden aktør-kataloget giver adgang for de pågældende aktører til at foretage tilmelding og betaling direkte til uddannelsesinstitutionerne. For de konkrete rammeaftaler, hvor kommunerne vælger, at betingelserne i stk. 4 ikke skal indsættes i rammeaftalerne, vil tilmelding og betaling til uddannelsesinstitutionerne skulle foretages af kommunen på vegne af andre aktører. Aktørerne under Arbejdsmarkedsstyrelsens landsdækkende serviceudbud 2011, der udløber 30. april 2014, er optaget i ’anden aktør-kataloget’. Det betyder, at disse aktører skal tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne, også når aktørerne udfører opgaver for kommunerne i henhold til disse rammeaftaler. Det betyder endvidere, at hvis anden aktør ikke overholder sin betalingsforpligtelse, vil kommunen skulle betale til uddannelsesinstitutionerne, foretage modregning mv. § 13. For alle delaftaler, der indgås i henhold til en rammeaftale, skal gælde, at delaftalen kan opsiges af jobcenteret med 8 ugers varsel. Betingelsen skal indsættes i delaftalen. Stk. 2. For delaftaler, der indgås i henhold til en rammeaftale, og som vedrører enkeltkøb, skal gælde, at delaftalen kan opsiges af jobcenteret med højst 8 ugers varsel. Betingelsen skal indsættes i delaftalen. Til § 13 Inden for rammeaftalerne kan der indgås delaftaler, der vedrører den konkrete opgave, som andre aktører skal løse. Delaftalen kan bl.a. indeholde bestemmelser om antallet af ledige, tidsforløb mv. § 13 finder således alene anvendelse, når der er indgået en rammeaftale efter en udbudsforretning/annoncering. Det skal indsættes i alle delaftaler, at disse kan opsiges med 8 ugers varsel. Opsigelse af delaftalen indebærer ikke, at rammeaftalen opsiges. Opsigelse af en delaftale indebærer, at de visiterede ledige ved udgangen af 8 ugers opsigelsesperioden vil skulle tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene). I de landsdækkende rammeudbud er der i rammeaftalerne foruden et opsigelsesvarsel på 8 uger tillige indsat en bestemmelse om flytning og afbrydelse af forløb. Ifølge denne bestemmelse kan jobcenteret indtil 2 uger før starten af et aftalt forløb omkostningsfrit aflyse eller flytte forløbet. Bestemmelsen kan anvendes, hvis jobcenteret får behov for at aflyse eller flytte et konkret forløb, f.eks. fordi en ledig, der skulle have deltaget i forløbet, kommer i arbejde. Det kortere aflysnings-/flyttevarsel på 2 uger er indsat i de landsdækkende rammeaftaler som en naturlig konsekvens af, at delaftalerne i de landsdækkende rammeudbud forudsættes benyttet for flere ledige. Det er naturligvis også muligt for kommunerne at indsætte en tilsvarende bestemmelse i rammeaftaler vedrørende deres egne udbud. Til stk. 2 For at imødekomme kommunernes behov for et kortere opsigelsesvarsel end 8 uger i de tilfælde, hvor der indgås delaftaler om enkeltpladskøb, er det – med virkning fra 1. februar 2010 – blevet muligt at aftale et kortere varsel på f.eks. 2 uger. Betingelsen skal indsættes i delaftalen. § 14. For andre kontrakter indgået mellem kommunen og andre aktører om beskæftigelsesindsatsen end de, der er nævnt i §§ 11 og 12, skal gælde, at kontrakten kan opsiges af kommunen med 8 ugers varsel. Betingelsen skal indsættes i kontrakten. Til § 14 Ved andre kontrakter forstås her alle andre aftaler, som ikke er omfattet af §§ 11 og 12, mellem kommunen og anden aktør. Det skal i disse kontrakter indsættes, at de kan opsiges med 8 ugers varsel. Opsigelse af en kontrakt indebærer, at de visiterede ledige ved udgangen af 8 ugers opsigelsesperioden vil skulle tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene). § 15. Hvis kommunen skal anvende andre aktører omfattet af et statsligt rammeudbud, jf. § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, end de aktører, der allerede er omfattet af en rammeaftale, skal delaftaler og andre kontrakter opsiges senest fra det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft. Forløb, der er begyndt før det statslige rammeudbud er trådt i kraft, kan fortsætte. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, når jobcenteret er blevet fritaget for pligten til at anvende de andre aktører omfattet af det statslige rammeudbud, jf. § 12 a, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Fritagelsen skal dog senest være givet på det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft. Til § 15 Hvis der gennemføres et nyt statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal delaftaler og andre kontrakter vedrørende samme målgruppe opsiges senest fra det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft. Forløb, der er begyndt før det statslige rammeudbud er trådt i kraft, kan fortsætte. § 15 tager højde for den situation, at der kan være konflikt imellem eksisterende delaftaler og kontrakter på den ene side og et nyt statsligt rammeudbud på den anden side. Kommunen vil være forpligtet til anvende et eventuelt nyt statsligt rammeudbud, men samtidig kan kommunen have ledige fra samme målgruppe, som allerede er ude i forløb hos andre aktører. Løsningen på konflikten er, at de ledige, som er begyndt i forløb hos eksisterende andre aktører, kan fortsætte forløbet hos disse aktører, men at delaftaler eller kontrakter opsiges, således at der ikke sker nye henvisninger til disse aktører. Ledige, der ikke er begyndt i forløbet hos andre aktører endnu, men hvor dette er planlagt, bliver omfattet af opsigelsen, og disse ledige skal derfor ikke påbegynde forløbet hos andre aktører, men skal i stedet henvises til det nye statslige rammeudbud. Opsigelsen af delaftaler og andre kontrakter skal ske med 8 ugers varsel, jf. § 13, stk. 1, og § 14. Til stk. 2. Ifølge lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, § 12 a, stk. 4, kan regionsdirektøren efter ansøgning fra jobcenteret og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til at anvende andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren hører i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd. Når et jobcenter er blevet fritaget for pligten til at anvende de andre aktører omfattet af det statslige rammeudbud, jf. § 12 a, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal der ikke ske opsigelse af eksisterende delaftaler eller kontrakter. Det er dog en betingelse, at fritagelsen er givet senest på det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft. § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er kort beskrevet i vejledningen til § 12. § 16. Hvis kommunen får pålæg fra beskæftigelsesministeren om at anvende andre aktører, jf. § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, end de aktører, der allerede er omfattet af en rammeaftale, skal del­aftaler og andre kontrakter opsiges. Stk. 2. Opsigelse i de i stk. 1 nævnte situationer skal ske fra tidspunktet for pålægget. Forløb, der er begyndt forud for pålægget, kan fortsætte. Til § 16 § 16 tager højde for, at der kan være konflikt mellem eksisterende delaftaler og kontrakter og med et pålæg om at benytte andre aktører. Kommunen vil være forpligtet til at anvende andre aktører, men samtidig kan kommunen have ledige fra samme målgruppe ude i forløb hos eksisterende andre aktører. Løsningen er, at de ledige, som er begyndt i forløb hos eksisterende andre aktører, kan fortsætte forløbet hos disse aktører, men at delaftaler eller kontrakter opsiges, således at der ikke sker nye henvisninger til disse aktører. Ledige, der ikke er begyndt i forløbet hos andre aktører endnu, men hvor dette er planlagt, bliver omfattet af opsigelsen, og de ledige skal derfor ikke påbegynde forløbet hos andre aktører, men henvises til de nye andre aktører. Til stk. 2. Hvis kommunen pålægges at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, skal delaftaler og andre kontrakter opsiges senest fra tidspunktet for pålægget. Forløb, der er begyndt før pålægget, kan fortsætte. Der henvises til § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som kort er beskrevet i vejledningen til § 12. Opsigelse vil skulle ske med de varsler, der følger af §§ 13 og 14. Kapitel 6 Kommunens tilsyn med andre aktørers opgavevaretagelse § 17. Kommunen har pligt til at føre tilsyn med anden aktørs varetagelse af opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik. Kommunen skal i den forbindelse sikre, at anden aktør varetager opgaverne efter gældende regler. Til Kapitel 6 Kommunernes tilsyn med anden aktør Til § 17 Det er kommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Det gælder også, når opgavevaretagelsen er overdraget til anden aktør. Ansvaret og pligten fremgår af § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 19 i lov om sygedagpenge og § 47 a i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 15 og 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Formålet med tilsynet er at sikre, at anden aktør varetager de opgaver, som kommunen har overladt til aktøren, i overensstemmelse med gældende lovgivning samt indgåede aftaler, administrative retningslinjer mv. Kommunerne har således det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes, uanset om indsatsen varetages af kommunen eller af anden aktør. Kommunen skal tilrettelægge og beslutte, hvordan rammerne for tilsynet skal fastsættes, og hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udføres i kommunen, herunder hvad der skal med i tilsynet, tilsynets intensitet og hyppighed mv. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på, herunder indsatsens tilrettelæggelse, udførelse og resultat. Kernen i tilsynsforpligtelsen er således, at kommunen har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i den indsats, der er udlagt til anden aktør, samt til at forholde sig til denne information i forhold til opgaveudførelsen, dens formål og gældende lov. Anden aktør skal således levere den indsats, der er aftalt i kontrakterne, samt overholde gældende lovgivning, administrative retningslinjer mv. Anden aktør skal i den forbindelse medvirke til, at kommunen i praksis kan gennemføre tilsynet, og f.eks. stille den nødvendige information og dokumentation om den gennemførte indsats hos aktøren til rådighed til brug for kommunernes tilsyn med indsatsen hos aktøren. Tilsynet er nærmere uddybet i afsnit IX og X i Socialministeriets vejledning til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006). Vejledningen kan findes på www.retsinformation.dk. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ligeledes udarbejdet en ’Vejledning om tilsyn med andre aktører’ som en praktisk hjælp til kommunernes tilsyn med andre aktørers indsats og resultater. Vejledningen kan findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk. Kapitel 7 Klageadgang § 18. Klage over en afgørelse fra anden aktør efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik kan inden 4 uger indbringes for jobcenteret af den, som afgørelsen vedrører. Klagen skal sendes til anden aktør, som genvurderer sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til jobcenteret med anden aktørs eventuelle bemærkninger. Stk. 2. Ved klager over en afgørelse efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret modtage klagen og anden aktørs genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget hos anden aktør, medmindre anden aktør ved genvurderingen har givet klageren fuldt ud medhold. Det samme gælder ved klager over afgørelser efter lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik om, at personen skal have et tilbud efter kapitel 10 – 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Når jobcenteret har truffet afgørelse i en sag om klage over en afgørelse fra anden aktør efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik, gælder reglerne om klageadgang over jobcenterets afgørelser, jf. § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 77 i lov om sygedagpenge og § 98 i lov om aktiv socialpolitik. Til Kapitel 7 Klageadgang Til § 18 Til stk. 1 Klageadgang generelt. Når anden aktør træffer afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik kan den, afgørelsen vedrører, klage over afgørelsen til jobcenteret. En afgørelse vil typisk vedrøre den person, som aktøren varetager beskæftigelsesindsatsen for, men en afgørelse kan også vedrøre eksempelvis en virksomhed, hvis aktøren f.eks. har truffet en afgørelse om, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for at få en person ansat med løntilskud. Personen kan ligeledes klage til jobcenteret over anden aktørs tilsidesættelse af regler for sagsbehandling samt over personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingstiden mv. Klager over anden aktørs afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik skal inden 4 uger sendes til aktøren, der skal genvurdere sagen. Hvis aktøren fastholder afgørelsen helt eller delvist, skal aktøren sende klagen videre til jobcenteret med sine eventuelle bemærkninger til klagen (begrundelse). Hvis aktøren ikke fastholder sin afgørelse og giver personen fuldt medhold, skal aktøren ændre afgørelsen og sende den til personen. En klage til jobcenteret har ikke opsættende virkning. Til stk. 2 Frist for anden aktør til at genvurdere sagen. Ved klager over en afgørelse efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret modtage klagen og anden aktørs genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget hos anden aktør, medmindre anden aktør ved genvurderingen har givet klageren fuldt ud medhold. Det samme gælder ved klager over afgørelser efter lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik om, at personen skal have et tilbud efter kapitel 10 – 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis personen klager over en afgørelse om, at aktøren eksempelvis har afslået at give personen et bestemt tilbud om vejledning og opkvalificering, skal aktøren derfor sørge for, at jobcentret har modtaget klagen og aktørens genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at aktøren har modtaget personens klage. Dette gælder alle afgørelser efter følgende kapitler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: – Kapitel 9: Jobplan – Kapitel 10: Vejledning og opkvalificering – Kapitel 11: Virksomhedspraktik – Kapitel 12: Ansættelse med løntilskud Det samme gælder ved klager over afgørelser efter lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik om, at personen skal have et tilbud efter kapitel 10 – 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til stk. 3 Klager over jobcenterets afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet inden for 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Bestemmelsen er en henvisning til, at når jobcenteret har behandlet personens klage og truffet afgørelse, kan personen klage over jobcenterets afgørelse til beskæftigelsesankenævnet i det omfang, det er muligt efter reglerne i § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 77 i lov om sygedagpenge og § 98 i lov om aktiv socialpolitik. En sag skal således kun behandles af beskæftigelsesankenævnet, hvis personen klager over jobcenterets afgørelse. En klage til beskæftigelsesankenævnet har ikke opsættende virkning. Klager over jobcenterets afgørelser vedrørende f.eks. personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingstiden hos anden aktør, kan indbringes for borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunens administration mv. Kapitel 8 Ikrafttræden § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. december 2012. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 82 af 15. januar 2010 om andre aktører m.fl. ophæves. Stk. 3. Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 3, og §§ 13-16 finder ikke anvendelse for rammeaftaler, delaftaler og andre kontrakter, der er indgået før den 1. januar 2007. Stk. 4. § 12, stk. 4, finder anvendelse for rammeaftaler, der er indgået efter den 30. juni 2007. Til Kapitel 8 Ikrafttræden Til § 19 Til stk. 1 Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. december 2012. Til stk. 3 Overgangsbestemmelsen fastsætter, at bekendtgørelsens rammeaftalebetingelser, jf. § 12, stk. 1 og 3, samt reglerne om opsigelse af delaftaler og andre kontrakter, jf. §§ 13 – 16, ikke gælder for rammeaftaler, der er blevet indgået før 1. januar 2007. Til stk. 4 Denne overgangsbestemmelse fastsætter, at bekendtgørelsens rammeaftalebetingelser vedrørende Ministeriet for Børn og Undervisnings betalingslov, jf. § 12, stk. 4, gælder for rammeaftaler, der indgås fra og med 1. juli 2007. Der henvises til vejledningen til § 12. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9033 af 15. januar 2010 til bekendtgørelse om andre aktører m.fl.

Versioner

1. 2012-12-14, til 2014-12-23