Regulering af gebyrsatser for videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter til 2013-niveau
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2012/9619@2012-12-17/da
Indhold
Regulering af gebyrsatser for videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter til 2013-niveau
Ved bekendtgørelse nr. 1159 af 8. december 2011 om gebyr for videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter er der fastsat satser for de gebyrer, som opkræves af de regionale videnskabsetiske komiteer og Den Nationale Videnskabsetiske komité for behandlingen af videnskabsetiske forskningsprojekter, jf. § 39, stk. 2, og § 40, stk. 2, i lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og stk. 2, at gebyret for behandling af nye forskningsprojekter i 2012 udgør kr. 4.850. Gebyret for behandling af tillægsprotokoller i 2012 udgør kr. 1.819. Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 4, at gebyrerne pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det generelle pris- og lønindeks, som udgør udgangspunktet for opregningen til 2013-niveau, er udmeldt af Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen). Heraf fremgår, at opregningen skal ske med 1,3 %. På baggrund af heraf meddeles herved, at: ● Gebyret for behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter i en videnskabsetisk komité udgør kr. 4.913 (2013 pris- og lønniveau), jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. ● For behandling af ændringer i allerede godkendte projekter, betales et reduceret gebyr, der udgør kr. 1.843 (2013 pris- og lønniveau), jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Opreguleringen gælder fra den 1. januar 2013 og har virkning for anmeldelser til de videnskabsetiske komiteer, der modtages i den kompetente videnskabsetiske komité fra denne dato og til og med den 31. december 2013. De videnskabsetiske komiteer bedes vejlede om de nye satser, bl.a. på deres hjemmeside. Med venlig hilsen Irene Holm