Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2012/9629@2012-12-13/da

Indhold

1. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige

I bekendtgørelse nr. 1317 af 14. december 2012 er der fastsat regler om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinier. Kapitel 1 Anvendelsesområde Til § 1 Kommunerne har fra januar 2010 været med til at finansiere a-dagpenge og befordringsgodtgørelse, som udbetales til et ledigt medlem af en a-kasse. Fra januar 2011 har kommunerne endvidere også været med til at finansiere udgifterne til den uddannelsesydelse, som udbetales til ledige medlemmer af en a-kasse, der deltager i selvvalgt uddannelse. Det bemærkes, at reglerne om uddannelsesydelse er ophævet med virkning fra 5. marts 2012, jf. lov nr. 152 af 28. februar 2012. Personer, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt et forløb med selvvalgt uddannelse, modtager uddannelsesydelse efter de hidtil gældende regler, indtil uddannelsesforløbet er afsluttet. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler for uddannelsesydelse anvendelse, herunder bl.a. kommunernes medfinansiering af uddannelsesydelsen, jf. § 6, stk. 3 i ovennævnte lov. Efter lov om forpligtende samarbejde har en række kommuner delegeret udførelsen af beskæftigelsesopgaven til en anden kommune. Opgørelse af bidrag og betalingsafviklingen skal imidlertid ske i relation til de 98 kommuner. Finansieringsbidragene skal beregnes automatisk på baggrund af den faktiske aktiveringsindsats og udbetalte a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse. Afregningen til staten skal ske en gang om måneden. A-kasserne har pligt til at levere oplysninger om udbetalte a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til brug for opgørelsen af den kommunale medfinansiering. Kommunerne har ansvaret for at levere aktiveringsoplysninger og oplysninger om fritagelser samt for at foretage beregningen af kommunernes bidrag. Til § 2 § 2, stk. 1 og 2. Opgørelsen af bidraget skal ske på individniveau, og det er den kommune, der er den lediges opholdskommune, der skal være med til at finansiere a-dagpengene, uddannelsesydelsen og befordringsgodtgørelsen til den ledige. Med hensyn til definitionen af opholdskommune henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 4. Kommunen skal bidrage til befordringsgodtgørelse, der udbetales af a-kassen til ledige medlemmer, der deltager i vejledning og opkvalificering, er i virksomhedspraktik eller som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere og til ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse. § 2, stk. 3. Kommunen skal ikke bidrage til a-dagpenge, som udbetales efter forordning (EØF) 883/04. Det vil sige a-dagpenge, der udbetales af en dansk a-kasse til en person, der bor i et andet EØS-land, eller a-dagpenge, der udbetales til en person, der søger arbejde i et andet medlemsland med eksport af dagpenge i op til 3 måneder med dokument PD U2. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 12 og § 24. § 2, stk. 4. Kommunerne skal ikke bidrage til a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse, der er udbetalt fejlagtigt. Kommunen skal heller ikke bidrage til udbetalinger, der er sket med rette, men hvor a-kassen mister refusionen på grund af fejl i a-kassens sagsbehandling. Definitioner Til § 3 § 3, stk. 2. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter § 46, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (a-loven) ændre en a-dagpengemåned. Det vil ske, når der er få bankdage mellem næstsidste søndag i en måned og den sidste bankdag i måneden. Det kan fx være på grund af helligdage i forbindelse med påske eller jul. Oplysninger om sådanne ændringer lægges på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside 6 måneder før kalenderårets start. § 3, stk. 4. I § 82 a, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat, at bidraget til a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse skal betales af den lediges opholdskommune, jf. reglerne i kap. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven). En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2 i retssikkerhedsloven. Som udgangspunkt er det CPR registreringen af en persons bopæl, der afgør fastlæggelsen af hvilken kommune, der er vedkommendes opholdskommune. Der kan dog i konkrete situationer opstå tvivl. Kan to kommuner ikke blive enige om, hvilken kommune der er opholdskommune, skal spørgsmålet efter retssikkerhedsloven afgøres af det sociale nævn. Indtil tvisten er afgjort, er folkeregisterkommunen ansvarlig for betalingen af bidraget til udgifterne til a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse, og det sociale nævns afgørelse kan føre til, at der skal ske en udligning (evt. manuelt) mellem de to kommuner. Kapitel 2 Den bidragspligtige kommune Til § 4 Det er den kommune, der er den lediges opholdskommune om mandagen i a-dagpengeugen, der skal bidrage til a-dagpengene og uddannelsesydelse. Med hensyn til befordringsgodtgørelse er den bidragspligtige kommune den kommune, der er den lediges opholdskommune den første mandag i a-dagpengemåneden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, stk. 4. Hvis den ledige flytter fra en kommune til en anden Det vil altid være den lediges opholdskommune om mandagen i a-dagpengeugen, der er bestemmende for hvilken kommune, der skal bidrage til a-dagpenge og uddannelsesydelse for den pågældende a-dagpengeuge. Det vil altid være den lediges opholdskommune den første mandag i a-dagpengemåneden, der er bestemmende for hvilken kommune, der skal bidrage til befordringsgodtgørelse. Hvis den ledige indvandrer og får bopæl efter mandag i en a-dagpengeuge Hvis en ledig er indvandret i løbet af ugen (f.eks. onsdag) og modtager a-dagpenge for den pågældende uge, frasorterer kommunens databehandler disse oplysninger inden opgørelsen af kommunens bidrag til a-dagpenge for den pågældende uge, idet der efter reglerne i § 4, stk. 1, ikke er en bidragspligtig kommune for a-dagpengeudgifterne til den ledige i den pågældende a-dagpengeuge. Der gælder tilsvarende for kommunens databehandlers frasortering af udgifter til befordringsgodtgørelse udbetalt i en a-dagpengemåned, hvis den ledige er indvandret efter den første mandag i den pågældende a-dagpengemåned. Kommunens ansvar Til § 5 § 5, stk. 1. Det er endvidere kommunens ansvar at afgøre, om den ledige er nået til det tidspunkt, hvor der er ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 5, stk. 2. Kommunen har ansvaret for at samle data og beregne bidraget, og kommunen er også ansvarlig for, at kommunens data er korrekte. Med hensyn til data, der kommer fra a-kasserne, er det derimod den enkelte a-kasses ansvar, at data er korrekte. § 5, stk. 5. For kommunens dokumentation, regnskabsmateriale, beregningsgrundlag, opgørelser m.v. gælder generelt de samme opbevaringskrav som fastsat i Økonomi- og Indenrigsministeriets »Budget og regnskabssystem for kommuner«. Opbevaringsperioden heri er fastsat til 3 år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører. Da der jf. bekendtgørelsens § 23 kan ske efterreguleringer i op til 260 uger efter den a-dagpengeuge, hvor a-dagpengeudbetalingen fandt sted, skal regnskabsmaterialet, beregningsgrundlag og opgørelser dog opbevares mindst 260 uger efter den a-dagpengeuge som udbetalingen eller reguleringen vedrører. § 5, stk. 6. Det er kommunens ansvar at sikre datagrundlaget inden skift af databehandler og sikre, at den nye databehandler på dette grundlag kan foretage efterreguleringer i op til 260 uger som følge af ændrede indberetninger vedrørende perioden forud for databehandlerskiftet. Digital løsning Til § 6 § 6, stk. 1. Opgørelsen af kommunens bidrag skal baseres på en digital løsning. Den digitale løsning skal sikre, at der er en ensartet opgørelse på tværs af kommunerne, og at opgørelsen sker i overensstemmelse med lovgivningen på området. De konkrete oplysninger om aktiveringsforløb og fritagelse kommer fra hver kommunes fagsystem, og kobles i den digitale løsning med oplysningerne om udbetalte a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse fra a-kasserne samt oplysninger om borgernes bopælskommune fra CPR-registret. § 6, stk. 2. Kravene til revisors erklæring svarer til det krav der stilles i § 30 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder. Hvis en kommune skifter databehandler, skal den nye databehandler opfylde betingelserne i § 6, stk. 2, før den nye løsning kan sættes i drift. Kravene om revisorerklæring gælder for såvel kommuner, der anvender eksterne databehandlere til opgørelsen af kommunens bidrag, som for kommuner, der selv forestår opgørelsen af bidraget. Kapitel 3 Kommunernes bidrag til a-dagpenge Til § 7 Kommunernes bidrag er baseret på en opgørelse på individniveau af den enkelte uge med a-dagpenge ud fra et time-for-time princip. Time-for-time princippet betyder, at alle aktive timer i form af ordinær uddannelse eller virksomhedspraktik medfører et kommunalt bidrag på 50 pct. af a-dagpengeudgiften, mens aktive timer i øvrig vejledning og opkvalificering medfører et kommunalt bidrag på 70 pct. af a-dagpengeudgiften. Timer, hvor den ledige ikke deltager i aktive tilbud, medfører som udgangspunkt et bidrag på 70 pct. af a-dagpengeudgiften. Kommunerne bidrager med 100 pct. af udgiften til a-dagpenge, hvis tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang. Bidraget udgør 100 pct. af udgifterne til a-dagpenge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. I perioden fra og med uge 1 i 2013 til og med uge 52 i 2014 skal kommunerne blot bidrag med 70 pct. af udgifterne, hvis tilbud efter reglerne i kapital 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det forskrevne omfang og varighed. Mens antallet af timer med a-dagpenge i en uge, antallet af timer med beskæftigelse i en uge (hvor der er udbetalt a-dagpenge) og antallet af timer i et aktiveringsforløb (aktive timer) kan hentes fra a-kassernes og kommunens fagsystemer, kan opgørelsen af passive timer kun opgøres som en reststørrelse: Antal passive timer i en uge = samlet timetal i samme uge minus aktive timer. Efter opgørelsen af bidraget for hver enkelt person for hver enkelt given uge summeres bidraget for alle uger og for alle personer med a-dagpenge, der har opholdskommune i kommunen i den givne a-dagpengemåned. Denne sum udgør kommunens samlede bidrag til a-dagpengene i den pågældende a-dagpengemåned. Ved opgørelsen af a-dagpengene og aktiveringsindsatsen for en konkret uge gælder følgende: Der kan ikke medtages timer i en uge til aktivering efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med mindre der samtidig er afholdt en a-dagpengeudgift. Timetal for aktivering efter kapitel 10 og 11 i en konkret uge må ikke overstige det samlede timetal, som a-dagpengeudgiften er baseret på for den pågældende uge. I tabellen nedenfor er et eksempel på en beregning af kommunens bidrag for en person ud fra følgende oplysninger fra a-kassen og kommunen: a) A-dagpengene vedrører uge 18/2013 - 21/2013, det vil sige en 4 ugers a-dagpengemåned. b) De første to uger med a-dagpenge er 18/2013 og 19/2013. De ligger i karensperioden (karensuge 3 og 4). c) Der er udbetalt 4.005 kr. i a-dagpenge (før skat, men efter ATP og SP) i hver af ugerne. Det er personens individuelle a-dagpengesats. d) Der er udbetalt a-dagpenge for 37 timer i hver uge. e) Der er 27 timers aktivering i hver uge, hvoraf de første tre uger er ordinær uddannelse, mens den sidste uge er øvrig vejledning og opkvalificering. På baggrund af disse oplysninger kan beregningerne i de efterfølgende kolonner foretages: År-uge (a) Karens uge A- dagpenge (c) Timer med a-dagpenge (d) Timer med ordinær uddannelse (e) Timer med øvrig vejl. og opkval. (f) 0 pct. bidrag (g) 50 pct. bidrag (h) = (e) / (d) x (c) x 0,5 70 pct. bidrag (i) = ((d) - (e)) * (c) * 0,7 / (d) 2013-18 3 4.005 37 27 0 4.005 - - 2013-19 4 4.005 37 27 0 4.005 - - 2013-20 5 4.005 37 27 0 0 1.461,28 757,70 2013-21 6 4.005 37 0 27 0 0 2.803,50 Samlet kommunal medfinansiering i dagpengemåneden 0 1.461,28 3.561,20 Det samlede bidrag kan herefter opgøres som: a) Kommunal medfinansiering: 5.022,48 kr.: – 1.461,28 kr. for timer med aktivering i ordinær uddannelse – 3.561,20 kr. for timer i øvrig vejledning og opkvalificering eller uden aktivering b) Statens finansieringsandel 10.997,51 kr.: – 8.010,00 kr. for a-dagpenge i karensperioden – 1.461,28 kr. for timer med aktivering i ordinær uddannelse – 1.526,23 kr. for timer i øvrig vejledning og opkvalificering eller uden aktivering – Kommunens bidrag til uddannelsesydelse Til § 8 Uddannelsesydelse er afskaffet med virkning fra 5. marts 2012. Ledige, der påbegynder et forløb under selvvalgt uddannelse efter denne dato vil modtage almindelige dagpenge. Personer, der har startet et forløb under seks ugers selvvalgt uddannelse førend den 5. marts skal dog fortsat modtage uddannelsesydelse efter de gamle regler indtil forløbet er afsluttet, og der skal derfor beregnes særskilt medfinansiering af uddannelsesydelse for disse personer. Eventuel efterregulering sker endvidere på baggrund af de regler, der var gældende på tidspunktet, hvor medfinansieringen fandt sted. Karensperioder Til § 9 Udbetalte a-dagpenge eller uddannelsesydelse Karensperioden skal opgøres på grundlag af antal uger med udbetalte a-dagpenge eller uddannelsesydelse. Det gælder uanset a-dagpengebeløbets eller uddannelsesydelsens størrelse. Hvis en ledig på grund af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. har fået en karantæne, og derfor ikke har fået udbetalt a-dagpenge i en uge, indgår den uge ikke som en uge med udbetalte a-dagpenge. Kommunerne skal, ikke betale bidrag for de første 4 uger med a-dagpenge. Reglen gælder fra mandag i uge 1, det vil sige 31. december 2012. Det betyder, at ledige, der har modtaget a-dagpenge eller uddannelsesydelse i 4 uger eller mere pr. 31. december 2012 er ude over karensperioden, og kommunerne skal bidrage til a-dagpengene og uddannelsesydelse. Ny karensperiode når den ledige opnår ret til en ny a- dagpengeperiode Når en ledig opnår ret til at påbegynde en ny periode med a-dagpenge efter a-lovens § 55, stk. 1, starter karensperioden efter disse regler også forfra. Fastlæggelsen af karensperioden Kommunes databehandler afgør, om karensperioden er udløbet. Det sker på baggrund af oplysninger fra a-kassen. For ledige, der bliver indplaceret 1. januar 2010 og senere, skal a-kassen indberette oplysning om datoen for seneste indplacering og datoen for næstsidste indplacering i a-dagpengesystemet, jf. § 12, stk. 2, nr. 13 og nr. 14. Hvis indplaceringsdatoen på et senere tidspunkt ændres, kan den kommunale databehandler på det grundlag afgøre, om der er tale om en ny indplacering i dagpengeperioden, eller om der er tale om, at a-kassen har rettet en fejlagtig indplacering. For ledige, der senest er indplaceret før 1. januar 2010, skal a-kassen derudover oplyse om antallet af a-dagpengeuger før 2010 med a-dagpenge eller aktiveringsydelse efter seneste indplacering. Det fremgår af § 12, stk. 3. Oplysningen skal følge med ved hver indberetning, indtil den ledige bliver indplaceret påny 1. januar 2010 eller senere. Udbetaling af a-dagpenge til ledige er omfattet af artikel 64 og 65 i forordning (EØF) 883/04. Udbetalingen af a-dagpenge til ledige omfattet af artikel 64 og 65 i forordning (EØF) 883/04 påvirker ikke karensperioden. Kommunens bidrag til befordringsgodtgørelse Til § 10 Bestemmelsen omfatter befordringsgodtgørelse, der udbetales til ledige medlemmer af en a-kasse. Det vil sige befordringsgodtgørelse til ledige a-dagpengemodtagere, der deltager i vejledning og opkvalificering, er i virksomhedspraktik eller ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, og til ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der er ingen karensperiode i forhold til befordringsgodtgørelse. Kapitel 4 Oplysninger til brug for beregningen af kommunens bidrag Til § 11 § 11, stk. 2. Der er udarbejdet standard snitfladebeskrivelse for alle oplysninger, der skal udveksles mellem a-kasserne, kommunerne og staten. Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse. De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Oplysninger fra a-kasserne om udbetalte dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse Til § 12 A-kasserne skal til brug for opgørelsen af kommunernes bidrag til a-dagpenge oplyse antallet af timer med a-dagpenge og a-dagpengeudgiften for hver uge i den seneste dagpengemåned. Herunder for uger i karensperioden. Af stk. 2 fremgår hvilke oplysninger a-kassen skal indberette i relation til dagpengeudgiften. Nærmere angivelse af data fremgår af snitfladebeskrivelserne, jf. endvidere vejledning til § 11. Af § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen fremgår, at kommunerne ikke skal bidrage til a-dagpenge til personer omfattet af artikel 64 og 65 i forordning (EØF) 883/04. A-kasserne kan dog ikke udskille de a-dagpenge, der udbetales til en person, der har bopæl uden for Danmark. Derfor indberetter a-kasserne alle a-dagpengeudbetalinger. Når disse oplysninger af kommunens databehandler matches med oplysninger fra CPR frasorteres udbetalinger af a-dagpenge til personer med bopæl uden for Danmark. Se i øvrigt vejledningen til § 24, stk. 2. Kommunens databehandler afgør på baggrund af a-kassens oplysninger, om udbetalingen af a-dagpenge og uddannelsesydelse er indenfor eller udenfor karensperioden. Se nærmere herom i § 9 og vejledningen til § 9. § 12, stk. 3. For alle ledige, der senest er indplaceret før 1. januar 2010 skal a-kassen indberette antallet af uger efter indplaceringen med a-dagpenge eller aktiveringsydelse før 2010. På det grundlag kan kommunens databehandler afgøre, om karensperioden er forløbet eller ej. Den oplysning vil følge med hver gang a-kassen indberetter uger med a-dagpenge. Når den ledige efter 1. januar 2010 bliver indplaceret på ny, jf. a-lovens § 55, stk. 1, skal indberetningen følge § 12, stk. 2. Til § 13 A-kasserne skal til brug for opgørelsen af kommunernes bidrag til uddannelsesydelse oplyse udgiften til uddannelsesydelse for hver uge i den seneste a-dagpengemåned. Af stk. 2 fremgår hvilke oplysninger a-kassen skal indberette i relation til uddannelsesydelsesudgiften. Nærmere angivelse af data fremgår af snitfladebeskrivelserne, jf. endvidere vejledning til § 11. Til § 14 A-kasserne skal til brug for opgørelsen af kommunernes bidrag til befordringsgodtgørelse oplyse udgiften til befordringsgodtgørelse i den seneste a-dagpengemåned. Af stk. 2 fremgår hvilke oplysninger a-kassen skal indberette i relation til befordringsgodtgørelsesudgiften. Nærmere angivelse af data fremgår af snitfladebeskrivelserne, jf. endvidere vejledning til § 11. Til § 15 § 15, stk. 1. A-kasserne skal indberette oplysninger på individ- og ugebasis om udbetalte a-dagpenge, uddannelsesydelse (før skat, men efter fradrag af ATP) og befordringsgodtgørelse (før skat). Data skal udtrækkes fra samme datagrundlag som indberetningen til SKB. Indberetningen skal opfylde regnskabslovens krav til dokumentation og transaktionsspor. Det betyder bl.a., at det indberettede a-dagpengebeløb (før skat, men efter fradrag for ATP) eller beløb for uddannelsesydelse (før skat, men efter fradrag for ATP) for en given a-dagpengemodtager i en given uge skal modsvare den gennem SKB foretagne udbetaling (efter skat) for vedkommende ledighedsuge, samt at den nævnte indberetningsoplysning for en given person entydigt kan identificeres ved opslag i A-kassens system til opgørelse af a-dagpenge, uddannelsesydelse m.v. Det indberettede beløb for befordringsgodtgørelse for en a-dagpengemåned skal modsvare den eller de gennem SKB foretagne udbetalinger (efter skat) af befordringsgodtgørelse i de enkelte a-dagpengeuger. Indberetningen skal ske til KDM EDI-postkassen. Det er en funktion, der er etableret i samarbejde mellem a-kasserne og beskæftigelsesmyndighederne. § 15, stk. 2. Alle kommunernes databehandlere skal have adgang til alle data vedr. alle a-kasser i KDM EDI-postkassen. Det skyldes, at databehandleren skal have mulighed for at regulere ændringer og fejl i forhold til tidligere bidragsbetalinger mv. Dette gælder tilsvarende for kommuner som vælger selv at forestå opgørelsen af bidrag. Til § 16 Hvis a-kassernes indberetninger efter §§ 12-14 ikke leveres korrekt, kan kommunens databehandler afvise transaktionen. Af stk. 1 fremgår hvilke oplysninger kommunens databehandler skal vedhæfte afvisningen. Nærmere angivelse af dataformater m.v. fremgår af snitfladebeskrivelserne, jf. endvidere vejledning til § 11. Efterregulering af a-kassernes indberetninger Til § 17 § 17 stk. 1. A-kassen indberetter efterreguleringer efter erstatningsprincippet. Det betyder, at når a-kassen indberetter efterreguleringen, skal a-kassen indberette den (nye) samlede a-dagpengeudgift og uddannelsesydelsen for a-dagpengeugen eller befordringsgodtgørelse for a-dagpengemåneden. Til § 19 A-kassen kan indsende efterreguleringer til og med 260 uger efter den uge udbetalingen vedrører. Da reglerne om uddannelsesydelse, jf. bemærkninger til § 1, er ophævet 5. marts 2012, skal efterreguleringer for uddannelsesydelse dog indberettes senest ved den a-dagpengemåned, der slutter i december 2013. Oplysninger om aktiveringsforløb og fritagelse fra kommunen Til § 20 Kommunen skal til brug for opgørelsen af bidraget til a-dagpengeudgiften indberette oplysninger på hvert personnummer om alle aktiveringsforløb omfattet af kapitel 10, 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder aktiveringsforløb, som er afsluttet i a-dagpengemåneden, eller er i gang i den sidste uge af a-dagpengemåneden. Kommunen skal endvidere indberette oplysninger om hvert personnummer for personer, der deltager i selvvalgt uddannelse på fuld tid og personer, der er fritaget for pligt til at deltage i tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 20, stk. 2 og 3. Af stk. 2 og 3 fremgår hvilke oplysninger a-kassen skal indberette for hvert personnummer. Nærmere angivelse af data fremgår af snitfladebeskrivelserne, jf. endvidere vejledning til § 11. § 20, stk. 2, nr. 6 (CPR nr): Der må kun indberettes cpr. nr. med forsørgelsestypen: dagpengemodtager som defineret i webservice-samarbejdet mellem staten og kommunerne. § 20, stk. 2, nr. 7 (GUID): GUID er en forkortelse af den engelske term Globally Unique Identifier, som er en identifikationsoplysning (nøgle) i et datasæt. Denne nøgle gælder på tværs af de kommunale fagsystemer (p.t. KMD Opera og MediaLogic’s Workbase), der anvendes af kommunerne til registrering af aktiveringsoplysninger for de forsikrede. Nøglen er aftalt anvendt i registreringen i de 2 systemer og det fælles datagrundlag som led i webservice-samarbejdet mellem staten og kommunerne på beskæftigelsesområdet. § 20, stk. 2 nr. 10 og 11. (Start og sluttidspunkt): I de kommunale fagsystemer registreres aktiveringsforløb med oplysninger om: 1. Starttidspunkt og sluttidspunkt og 2. gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge. Registreringen af ovennævnte forhold (1 og 2) skal overholde følgende krav til sammenhæng mellem begreberne: forløbets samlede timetal = den beregnede varighed i uger * det registrede gennemsnitlige timetal i aktivering pr. uge. Varighed Varigheden skal beregnes ud fra forløbets start- og sluttidspunkt som antal hverdage, dvs. alle dage i forløbet (inklusive start- og slutdage) bortset fra lørdage og søndage. Starter forløbet på en lørdag tælles lørdag og søndag med. Starter forløbet en søndag tælles søndag med. Det således opgjorte antal hverdage i forløbet omregnes til uger ved at dividere med 5. Starter forløbet på en lørdag og slutter samme lørdag opgøres varigheden som 1 dag. Starter forløbet på en lørdag og slutter søndag i samme weekend opgøres varigheden som 2 dage. § 20, stk. 2, nr. 12 og 13 (timer og minutter). Efter § 20, stk. 2, nr. 12 og 13, skal kommunerne indberette det ugentlige gennemsnitlige time- og minuttal. Flere aktiveringsforløb i samme uge Hvis en ledig i en given uge har mere end et aktiveringsforløb lægges de aktive timer i de pågældende forløb sammen ved bidragsberegningen, men aktiveringsforløbene indberettes særskilt (med hver sin GUID m.v.). Indberetning af det gennemsnitlige ugentlige timetal i aktivering I kommunernes fagsystemer indberettes et timetal for den gennemsnitlige ugentlige aktivering. Dette timetal anvendes ved beregningen af kommunens medfinansiering. Når aktiveringsforløbet varer længere end 1 uge Hvis et aktiveringsforløb varer mere end 1 uge indberettes i fagsystemet det gennemsnitlige ugentlige aktiveringstimetal. Når aktiveringsforløbet er kortere end 1 uge Hvis et aktiveringsforløb varer mindre end 1 uge skal det faktiske aktiveringstimetal i ugen opregnes til en ugenorm forinden timetallet registreres i det kommunale fagsystem. Eksempel 1: Hvis en aktivitet har en periode under 1 uges varighed fx på 2 dage, så skal det gennemsnitlige ugentlige timetal svare til aktivering i en hel uge. Hvis en forsikret ledig er aktiveret på et kursus i 2 dage på hver 5 timer angives perioden til 2 dage, (f.eks. mandag – tirsdag). Af hensyn til beregningsreglerne i systemerne, der beregner kommunens medfinansiering skal timetallet imidlertid i fagsystemet indberettes som 25 timer (5 hverdage af 5 timer) gennemsnitligt pr. uge. Opgørelse af aktive timer i den enkelte a-dagpengeuge På grundlag af kommunens registreringer i fagsystemerne af 1. aktiveringsforløbets start- og sluttidspunkt og 2. gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge for et aktiveringsforløb opgøres det aktive ugentlige timetal på følgende måde: 1. det ugentlige timetal for den enkelte berørte a-dagpengeuge i forløbet findes ud fra antal ”hverdage” i den pågældende uge – hverdage er defineret som de 5 kalenderdage pr. uge (der tages ikke hensyn til hellig- og fridage) og ugen løber som en a-dagpengeuge fra mandag – søndag. 2. antal hverdage i startugen omfatter også lørdage og søndage, hvis aktiviteten starter på en lørdag 3. antal hverdage i startugen omfatter også søndag, hvis aktiviteten starter på en søndag. Et eksempel på opgørelse af aktive timer: I eksemplet er forudsat: 1. at der for aktiviteten er indberettet et gennemsnitligt antal aktiveringstimer på 25 timer pr. uge i kommunens fagsystem 2. Aktiveringsforløbet varer fra 10. maj 2013 - 1. juni 2013 Cpr. nr. Timer pr. uge (fagsystemet) Berørte a-dagpengeuger (dato for start af uge) Startdato for aktiveringsforløbet Slutdato for aktiveringsforløbet Antal hverdage i a-dagpengeugen Aktive timer (beregnet) 201244-xxxx 25 07-05-2013 10-05-2013 2 10 201244-xxxx 25 14-05-2013 5 25 201244-xxxx 25 21-05-2013 5 25 201244-xxxx 25 28-05-2013 01-06-2013 5 25 Der vil herefter være 10 aktive timer i den a-dagpengeuge, hvor aktiviteten påbegyndes og 25 aktive timer i hver af de følgende 3 a-dagpengeuger, hvor aktiveringsforløbet finder sted. Efterregulering af kommunens indberetninger Til § 22 Efterregulering af en kommunes indberetninger kan skyldes ændringer i aktiveringsoplysningerne eller fx ændringer som følge af en tvist mellem to kommuner om, hvilken kommune der er den lediges opholdskommune. Efterregulering som følge af ændringer i aktiveringsoplysninger sker ved registrering af eksempelvis ændrede start- og slutdatoer eller timetal pr. uge i det kommunale fagsystem. Efterreguleringen mellem 2 kommuner kan ske manuelt. Kapitel 5 Opgørelse af kommunens bidrag Til § 24 § 24, stk. 2. Kommunens databehandler indhenter oplysninger om den lediges bopæl i CPR. Hvis den ledige ikke har bopæl i Danmark, kan databehandleren se det af statuskoderne fra CPR. Hvis den ledige ikke har bopæl i Danmark, skal en kommune ikke bidrage til a-dagpengene, jf. § 2, stk. 3. Sådanne udbetalinger skal sorteres fra hos kommunens databehandler. Hvis den ledige i CPR har status udvandret eller forsvundet, frasorterer kommunens databehandler tilsvarende udbetalinger af a-dagpenge, der har fundet sted for a-dagpengeuger efter tidspunktet for udvandring eller forsvinding. Der gælder tilsvarende for udbetaling af befordringsgodtgørelse, der har fundet sted efter tidspunktet for udvandring eller forsvinding. Hvis den ledige i CPR har status død, men der er udbetalt dagpenge til vedkommende, skal kommunen bidrage til a-dagpenge ud fra den nu afdøde lediges bopæl mandag i de enkelte a-dagpengeuger. Der gælder tilsvarende for bidrag til befordringsgodtgørelse, idet det for denne type udgifter dog er den første mandag i a-dagpengemåneden, der er bestemmende for hvilken kommunen skal bidrage. Hvis den ledige bor i udlandet, men af skattetekniske årsager er tilmeldt en fiktiv kommune i Danmark (idet den ledige har en indtægt, der skal beskattes i Danmark), frasorterer kommunens databehandler tilsvarende sådanne udbetalinger § 24, stk. 5. Der er udarbejdet standard snitfladebeskriver for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne. Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse. De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Til § 25 For frikommuner omfattet af bestemmelser om fritagelser fra minimumskrav til varighed og hyppighed for tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, jf. bekendtgørelse om forsøgsordninger med frikommuneforsøg efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge, vil Arbejdsmarkedsstyrelsen foretage en manuel tilbageførsel af 30 pct. af medfinansieringsbeløbet i de tilfælde, hvor kommunen har bidraget med 100 pct. medfinansiering ved ikke-rettidige timer. Hvilket vil sige i de tilfælde, hvor kommunen eller kommunens databehandler ikke selv har opgjort de pågældende timer med 70 pct. medfinansiering. Det betyder, at såfremt kommunerne/deres databehandlere er i stand til at annullere eller justere opgørelsen af dagpengeudgifter, således at dagpengeudgifter, der efter de for de øvrige kommuner gældende regler ville give anledning til 100 pct. medfinansiering, i stedet indberettes som en del af dagpengebeløbet med 70 pct. medfinansiering, vil Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke foretage sig yderligere. Såfremt frikommunerne fortsat opgør og indberetter beløb med 100 pct. medfinansiering, vil Arbejdsmarkedsstyrelsen tilbageføre 30 pct. af de indbetalte beløb med 100 pct. medfinansiering til de pågældende kommuners OBS-konti. § 25, stk. 2 og 3. Fra og med uge 1 i 2013 til og med uge 52 i 2014, ses der bort bestemmelserne om frikommunernes fritagelse fra minimumskrav til varighed og hyppighed for tilbud til dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, da frikommunerne i denne periode vil blive beregnet og afregnet på samme måde som gælder de øvrige kommuner. Overførsel af kommunens bidrag til staten Til § 26 § 26, stk. 3. Der er udarbejdet standard snitfladebeskrivelse for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne. Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse. De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kapitel 6 Regnskabsregistrering i Arbejdsmarkedsstyrelsen Til § 27 § 27, stk. 3. Der er udarbejdet standard snitfladebeskrivelse for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne. Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse. De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Regnskabsopfølgning i Arbejdsmarkedsstyrelsen Til § 28 § 28, stk. 3. Der er udarbejdet standard snitfladebeskrivelse for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne. Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse. De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Bogføring i kommunen Til § 29 Sumpostering i kommunens økonomisystem, jf. bestemmelsen, er tilstrækkelig, fordi der ikke er tale om udbetaling til en borger. Der er dog ikke noget til hinder for, at kommunen vælger at registrere på cpr. nr.

Versioner

1. 2012-12-13 · til 2014-02-10