Gelex

Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller (BL 3-11)\n1. udgave, 21. marts 2013

OphævetVersion 2013-03-21fra 2013-06-13 til 2015-01-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2013/9261@2013-03-21/da

Indhold
  1. Indledning

Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller * BL’en har som udkast været notificeret overfor Europa-Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. (BL 3-11) 1. udgave, 21. marts 2013

I medfør af § 153, stk. 1, jf. § 52 og § 149, stk. 10 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 12. september 2011, fastsætter Trafikstyrelsen herved efter bemyndigelse fra Transportministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter, følgende: 1. Referencedokumenter 1.1 ICAO Annex 14, Aerodromes, Volume I, seneste udgave. 1.2 Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-10 om luftfartshindringer. 1.3 VFR kort ICAO ANC 1:500.000. 1.4 Dokumentet, der er nævnt i pkt. 1.1, kan købes ved henvendelse til ICAO Headquarters Attn. : Document Sales Unit 999 University Street Montréal, Quebec Canada H3C 5H7 Tel. : +1 514 954-8022 Fax: +1 514 954-6769 Sitatex: YULDYA E-post: Sales_unit@icao.int Web: www.icao.int 1.5 Dokumentet, der er nævnt i pkt. 1.1, findes endvidere på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk. 1.6 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.2 – 1.3 findes på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk. 1.7 Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.3, kan endvidere købes ved henvendelse til Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Tel. : 7221 8800 Fax: 7262 6790 E-post: info@trafikstyrelsen.dk 2. Definitioner Candela (cd): Måleenhed for lysstyrke. En candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540x1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W per steradian. Farve: I denne BL forstås ved farve de farver, der opfylder CIE-normerne, som er beskrevet i ICAO Annex 14, Volume I, Appendix 1. Flyveplads: Et bestemt område på land eller vand (omfattende bygninger, installationer og udstyr) beregnet til anvendelse helt eller delvis ved landing, start og manøvrering af luftfartøjer. Hindringsbegrænsende flader (Obstacle limitation surfaces): Flere flader etableret omkring en flyveplads med det formål at skabe hindringsfrihed for luftfartøjers manøvrering i forbindelse med start og landing. Indflyvningsplan (Approach plan): Indflyvningsplanens område er det område ved en flyveplads, der er beliggende inden for de hindringsbegrænsende fladers projektion på jorden. Mølletårn (tower): En fast struktur, hvorpå nacellen monteres. Nacelle (Nacelle): Enhed øverst på mølletårnet (»generatorhus«), hvorpå nav og vinger monteres. Projekt (Project): Plan for opførelse, drift og afmærkning af en vindmølle eller vindmøllepark inden for en flyveplads’ indflyvningsplan samt uden for en flyveplads’ indflyvningsplan med en totalhøjde på 100 m eller derover. Vindmølle (Wind turbine): En konstruktion, der omdanner vindens energi til elektrisk eller mekanisk energi. Vindmøllepark (Wind farm): Samling af mere end to møller med en indbyrdes afstand således at disse kan opfattes som en vindmøllegruppe. Vindmølles toppunkt: En vindmølles øverste faste punkt (overdelen af nacellen). Vindmølles totalhøjde (Total height of wind turbine): Højden fra terræn ved landmøller og fra vandoverfladen ved normal vandstand ved vindmøller i dansk territorialfarvand (DVR90) og op til vingetip i vingens opretstående position. 3. Anvendelsesområde 3.1 Denne BL fastsætter bestemmelser om luftfartsafmærkning (afmærkning) af vindmøller på dansk område. Anm. : Som dansk område betragtes i denne BL også kunstige øer, installationer og anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, som omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner. Det fremgår således af denne lovs § 3, at Danmark har jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til bl.a. benyttelsen af kunstige øer, installationer og anlæg. 4. Ansvar Det påhviler ejeren af en vindmølle eller en vindmøllepark at sikre, at vindmøllen eller vindmølleparken afmærkes efter bestemmelserne i denne BL. 5. Generelt 5.1 Vindmøller placeret indenfor en flyveplads’ indflyvningsplan uanset totalhøjde samt vindmøller placeret udenfor en flyveplads’ indflyvningsplan med en totalhøjde på 100 m eller derover, skal afmærkes efter bestemmelserne i pkt. 5.2 – 5.5 og afsnit 6 til 9 i denne BL. 5.2 Vindmøller, der er omfattet af pkt. 5.1, må ikke påbegyndes opført, før Trafikstyrelsen har godkendt projektet, herunder afmærkningen, ved dispensation eller attest, jf. luftfartslovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 2, eller § 67 a, stk. 1, jf. dog pkt. 5.2.1. 5.2.1 Vindmøller med en totalhøjde på op til og med 150 m, som er beliggende udenfor en flyveplads’ indflyvningsplan, kan dog, uanset pkt. 5.2, påbegyndes opført, hvis Trafikstyrelsen ikke inden 6 uger fra modtagelsen af anmeldelsen har besvaret denne. 5.3 Byggeudstyr (kraner mv.), der anvendes under opførelsen af vindmøller, skal afmærkes efter de standarder, som er angivet i BL 3-10. 5.4 Vindmøller under opførelse skal færdigmeldes til Trafikstyrelsen, når afmærkningen efter pkt. 5.3 er etableret og i drift. 5.5 Vindmøller indenfor en flyveplads’ indflyvningsplan må ikke have en totalhøjde, der medfører, at en vingetip uanset møllevingens position gennemskærer indflyvningsplanens hindringsbegrænsende flade. 6. Enkeltstående vindmøller 6.1 Vindmøller placeret indenfor en flyveplads’ indflyvningsplan 6.1.1 Vindmøller med en totalhøjde på under 100 m skal afmærkes med hvid farve (RAL 7035) på vinger, nacelle og øverste 2/3 dele af mølletårnet. 6.1.2 Vindmøller med en totalhøjde fra 100 op til og med 150 m skal afmærkes således: a. Hvid farve (RAL 7035) på vinger, nacelle og øverste 2/3 dele af mølletårnet. b. To lavintensive faste, røde hindringslys (type A med en intensitet på 10 cd) tændt 24 timer i døgnet og placeret på overdelen af nacellen, således, at der er uhindret synlighed fra enhver retning 360 grader i vandret plan uanset møllevingernes position. c. Ved anvendelse af LED lys skal disse være indenfor bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm. d. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve supplerende afmærkning, såfremt placering og højde skønnes at kunne påvirke flyvesikkerheden indenfor indflyvningsplanen. Anm. : Der henvises til tabel 6-3 i ICAO Annex 14 for oplysninger omkring typer af hindringslys. 6.1.3 Vindmøller med en totalhøjde på over 150 m skal afmærkes med enten a. to hindringslys på vindmøllens toppunkt, jf. pkt. 6.1.3.1 samt hvid farve (RAL 7035) på vinger, nacelle og øverste 2/3 dele af mølletårnet, eller b. afmærkning med alternative foranstaltninger, jf. 6.1.3.2. 6.1.3.1 Ved afmærkning efter pkt. 6.1.3 a. gælder følgende: a. Hindringslys skal placeres på overdelen af nacellen, således at der er uhindret synlighed døgnet rundt fra enhver retning 360 grader i vandret plan, uanset møllevingernes position. b. Den uafmærkede del af vindmøllen, herunder vindmøllevingerne, må højst overstige toppunktsafmærkningen med 120 m. 6.1.3.2 Ved afmærkning med alternative foranstaltninger gælder følgende: a. Der skal foreligge en dokumenteret risikovurdering fra ejeren af vindmøllen eller vindmølleparken. b. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tidsbegrænsede indskrænkninger af luftfarten ved forsøg med alternative løsninger. Anm. 1: Projekter, der følger Trafikstyrelsens vejledning om afmærkning af vindmøller over 150 m, vil som udgangspunkt kunne forventes at blive godkendt. Anm. 2: Vælges det at benytte hindringslys på vindmøllens toppunkt, jf. pkt. 6.1.3 a, vil kravene til lysene ikke være lavere end for vindmøller med en totalhøjde op til og med 150 meter. 6.2 Vindmøller placeret udenfor en flyveplads’ indflyvningsplan (en-route placering) 6.2.1 Vindmøller med en totalhøjde fra 100 op til og med 150 m skal afmærkes som anført i pkt. 6.1.2. 6.2.2 Vindmøller med en totalhøjde på over 150 m skal afmærkes som anført i pkt. 6.1.3. 7. Vindmølleparker 7.1 Vindmøllepark placeret indenfor en flyveplads’ indflyvningsplan 7.1.1 Hver enkelt vindmølle med en totalhøjde op til og med 100 m skal afmærkes som anført pkt. 6.1.1. 7.1.2 Hver enkelt vindmølle med en totalhøjde fra 100 op til og med 150 m skal afmærkes som anført i pkt. 6.1.2. 7.1.3 Vindmøller med en totalhøjde på over 150 m skal afmærkes som anført i pkt. 6.1.3. 7.2 Vindmøllepark placeret udenfor en flyveplads’ indflyvningsplan (en-route placering) 7.2.1 Hver enkelt vindmølle med en totalhøjde fra 100 til 150 m skal afmærkes som anført i pkt. 6.1.2. 7.2.2 Vindmølleparker med en totalhøjde på over 150 m skal afmærkes som anført i pkt. 6.1.3. Anm. til pkt. 7.1.3 og 7.2.2: Ifølge Trafikstyrelsens vejledning for afmærkning af vindmøller over 150 m er det som udgangspunkt kun vindmøller i vindmølleparkers hjørner og knæk, der skal afmærkes som i pkt. 6.1.3, dog med en maksimal afstand på 900 meter. Mellemstående vindmøller afmærkes som udgangspunkt som anført i pkt. 6.1.2. 8. Driftsbestemmelser 8.1 Hindringslys og øvrige el-drevne luftfartsafmærkninger på vindmøller med en totalhøjde over 150 m skal have etableret et overvågningssystem i døgndrift samt et nødstrømsanlæg til yderligere 6 timers drift. 8.2 Fejl på afmærkninger skal udbedres hurtigst muligt. 8.3 Fejl på afmærkninger skal omgående rapporteres til det internationale NOTAM kontor i Københavns Lufthavn, Kastrup. 8.5 Når fejlretningen er afsluttet, skal det meldes til det internationale NOTAM kontor i Københavns Lufthavn, Kastrup. Anm. : Det internationale NOTAM kontor i Københavns Lufthavn, Kastrup kan kontaktes på: TEL: (+ 45) 3247 8272 FAX: (+45) 3250 0286 Email: briefing@naviair.dk 9. Ændring af vindmøllers afmærkning og fysiske omfang Ændringer i forhold til attesten, jf. pkt. 5.2, skal indsendes til Trafikstyrelsen. 10. Dispensation 10.1 Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser og det forudsatte sikkerhedsniveau skønnes opretholdt. Anm. 1: For vindmøller i særligt udpegede områder vil Trafikstyrelsen være åben over for vidtstrakt forsøgsvirksomhed i begrænsede tidsrum med alternativ luftfartsafmærkning, fx uden for det visuelle område. Anm. 2: De særlige områder kategoriseres som restriktionsområder og publiceres på det danske aeronautical chart, der er nævnt i pkt. 1.4. 11. Straf 11.1 Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 - 9 straffes med bøde. 11.2 For overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer) kan der på lægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14. 12. Ikrafttræden Denne BL træder i kraft den 15. april 2013.

Versioner

  1. 2013-03-21 · til 2015-01-14