Gelex

Skrivelse om vejledning om kommunale fællesskaber

GældendeVersion 2016-04-07fra 2017-02-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2016/10465@2016-04-07/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om vejledning om kommunale fællesskaber

Vi skal til stadighed have fokus på, hvordan vi løser de offentlige opgaver. Regeringen er meget optaget af at øge kvaliteten og produktiviteten i den offentlige sektor, ikke mindst når det gælder service- og velfærdsydelser. Her er svaret nogle gange, at opgaverne løses i fællesskab. Kommunerne bør have frihed til selv at vælge, hvordan de vil løse deres opgaver. Det kan vi i regeringen bakke op om gennem afbureaukratisering, regelforenkling og konkurrenceudsættelse, men det er ikke de eneste midler, som kan føre til gode resultater, og som derfor skal forfølges. Også kommunernes udnyttelse af mulighederne for at samarbejde om opgaverne kan give gevinster og fordele for borgerne. Kommunale fællesskaber er en samarbejdsmodel, som kommunerne kender og har benyttet sig af i mange år. I dag løser kommunerne opgaver i kommunale fællesskaber på tværs af kommunegrænser på mange forskellige områder lige fra affaldshåndtering til børnetandpleje. Kommunerne vil fortsat gerne samarbejde i kommunale fællesskaber, men til tider opleves det som besværligt at stifte nye fællesskaber. Nogle af de krav, der stilles, ses i denne forbindelse som komplicerede og bureaukratiske. Derfor har Social- og Indenrigsministeriet udarbejdet denne vejledning. Formålet med vejledningen er at gøre det nemmere for kommunerne at manøvrere i de gældende regler om kommunale fællesskaber. Vejledningen er møntet på det praktiske arbejde i kommunerne med oprettelsen af kommunale fællesskaber og de overvejelser, især af juridisk karakter, som dette giver anledning til. Vejledningen indeholder imidlertid også en række elementer, som kan være nyttige, når det kommunale fællesskab er i drift. Det er mit håb, at vejledningen vil blive brugt flittigt i kommunerne og af andre, som beskæftiger sig med kommunale fællesskaber.

Versioner

  1. 2016-04-07