Gelex

Skrivelse om orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område – Nyt webbaseret ankeskema fra 1. september 2016

GældendeVersion 2016-06-30fra 2016-07-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2016/9689@2016-06-30/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område – Nyt webbaseret ankeskema fra 1. september 2016

Til samtlige kommuner Social- og indenrigsministeren har den 28. juni 2016 godkendt vedhæftede bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Med den nye bekendtgørelse ændres §§ 12 og 13 om det ankeskema, kommunerne skal bruge, når de indsender klagesager til Ankestyrelsen. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2016 . Samtidig ændres ankeskemaet. I den gældende bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (bek. nr. 1128 af 25. september 2015) indgår det ankeskema, der skal bruges i dag, som bilag til bekendtgørelsen. Skemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside, udfyldes på skærmen og gemmes som en pdf-fil. Fra 1. september 2016 skal kommunerne bruge et nyt webbaseret ankeskema ved indsendelse af klagesager til Ankestyrelsen. Skemaet findes på virk.dk og kan også findes på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk . Skemaet er tilgængeligt for kommunerne 1. september 2016. Retssikkerhedsbekendtgørelsen ændres i den forbindelse således, at ankeskemaet ikke længere indgår som bilag til bekendtgørelsen. Det nye ankeskema er en webformular, der er opbygget, så kommunerne bliver ført gennem oversendelsen af dokumenter. Det er let at indtaste relevante oplysninger i sagen, så alle relevante oplysninger bliver sendt med. Ankestyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne om udfyldning af skemaet. Vejledningen kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside. Det nye webbaseret ankeskema er udformet og testet af Ankestyrelsen i samarbejde med 4 pilotkommuner med henblik på en optimering af sagsbehandlingen og ressourceforbruget i Ankestyrelsen og i kommunerne. Formålet med det nye skema er at lette indtastningsprocessen og sikre, at alle relevante oplysninger indsendes med klagen til Ankestyrelsen. På den måde undgås behov for efterfølgende kommunikation mellem kommuner og Ankestyrelsen om eftersendelse af oplysninger og akter, og sagsbehandlingstiden i kommune og Ankestyrelse kan reduceres til gavn for såvel borgere som myndigheder. Med venlig hilsen Christina Ekmann Kontorchef

Versioner

  1. 2016-06-30