Skrivelse om refusion for tomgangsleje i boliger til flygtninge
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2016/9694@2016-07-01/da
Indhold
Skrivelse om refusion for tomgangsleje i boliger til flygtninge
Som følge af flere mulige fortolkninger af lovgivningen, har det været uklart for nogle kommuner, hvornår der helt præcist kan ydes statsrefusion for lejetab efter Beskæftigelsesministeriets regler herom i boligstøtteloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering finder således anledning til at oplyse om adgangen til at få refusion for tomgangsleje i boliger til flygtninge efter regler i lov om individuel boligstøtte. Det følger af § 71 i lov om individuel boligstøtte, at såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 65 nævnte personer, og tilbuddet accepteres, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker. Når der er tale om permanente boliger til flygtninge, refunderer staten 100 pct. af kommunens udgifter til tomgangsleje, jf. § 75, stk. 1, nr. 3 og § 75, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte. Når der er tale om midlertidige opholdssteder til flygtninge, kan der derimod ikke ydes statsrefusion via boligstøtteloven til dækning af kommunens udgifter til tomgangsleje. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved midlertidig indkvartering ikke er tale om lejeforhold, og at en midlertidig indkvartering ikke er omfattet af hverken lejeloven eller boligstøtteloven. Boligstøttelovens regler om tomgangsleje blev indført i 1986. Det er den juridiske fortolkning, at refusionsordningen kun omfattede kommunernes betaling af huslejetab(tomgangsleje) i forbindelse med permanente boliger. Heraf følger også, at der ikke er refusion for udgifter til lejetab i forbindelse med midlertidig indkvartering. Endvidere bemærkes, at der ved midlertidig indkvartering ikke er tale om udlejning til flygtninge, og at begrebet midlertidige opholdssteder i integrationslovens forstand først blev introduceret, da integrationsloven trådte i kraft i 1999. På den baggrund er der ikke grundlag for at antage, at midlertidige opholdssteder omfattes af tomgangslejebestemmelserne i boligstøtteloven, da dette i givet fald burde have været præciseret i boligstøtteloven i 1999. Der er ligeledes ikke holdepunkter herfor i efterfølgende reguleringer af loven. Det bemærkes, at kommunernes udgifter i forbindelse med midlertidig indkvartering forudsættes dækket af det faste grundtilskud, som staten yder til kommunerne til dækning af de generelle merudgifter, der er forbundet med at modtage nye flygtninge og familiesammenførte. Endvidere forhøjes grundtilskuddet – med de netop vedtagne ændringer af integrationsloven – i 2017 og 2018 for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Formålet med forhøjelsen er i en midlertidig periode at målrette finansiering mod de kommuner, der modtager flest flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.