Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2016/9703@2016-07-01/da

Indhold

1. Indledning

Vejledning om højhastighedsforberedelse af byggeriet

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner Udbyder Elektroniske kommunikationsnet Elektronisk kommunikationstjeneste Nettermineringspunkt Passiv fysisk infrastruktur Højhastighedsnet til elektronisk kommunikation Bygningsintern fysisk infrastruktur Højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur Større renoveringsarbejde Adgangspunkt Bygning Flerfamiliehus 3. Forberedelse af byggeriet til højhastighedsnet Etablering af højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur i bygninger (gravelovens § 9 i, stk. 1 og 3) Etablering af adgangspunkt i flerfamiliehuse (gravelovens § 9 i, stk. 2 og 3) Intern kabling i énfamiliehus eller boligenhed i flerfamiliehus Tidspunkt for opfyldelse af forpligtelserne Undtagelser til kravet om højhastighedsforberedelse af byggeriet 4. Klageadgang og håndhævelse 1. Indledning Det kan være meget bekosteligt at etablere højhastighedsbredbånd i eksisterende bygninger, navnlig hvis der i bygningen ikke findes bygningsintern fysisk infrastruktur, fx kabelkanaler, som kan benyttes til etableringen af højhastighedsbredbånd. Etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur medfører kun begrænsede meromkostninger under opførelsen af en bygning, mens eftermontering af bygningsintern fysisk infrastruktur i bygninger kan udgøre en betydelig del af omkostningerne ved etablering af højhastighedsbredbånd. Der vil kunne spares en betydelig del af omkostningerne, hvis byggeriet i større omfang forberedes til højhastighedsbredbånd i opførelsesfasen eller i forbindelse med allerede planlagte større renoveringsarbejder på bygninger. Infrastrukturdirektivet (direktiv 2014/61/EU) omfatter en række tiltag, der skal nedbringe omkostningsniveauet og medvirke til en mere effektiv udrulning. Infrastrukturdirektivet er implementeret i dansk ret dels i vejloven (ved lov nr. 1520 af 27. december 2014) og dels i graveloven (ved lov nr. 741 af 1. juni 2015). Formålet med vejledningen er at beskrive og uddybe de regler, som er fastsat i gravelovens kapitel 2 vedrørende etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur i forbindelse med opførelse af bygninger og ved større renoveringsarbejder på bygninger. Formålet er endvidere at få byggeentreprenører og andre aktører i branchen til i forbindelse med opførelse af byggeri eller større renoveringsarbejder på byggeri at tænke forberedelse til højhastighedsnet til elektronisk kommunikation ind i byggefasen. Det bemærkes, at vejledningen ikke skal ses som en udtømmende beskrivelse af, hvilke problemer der kan forekomme på området, men kan bruges som et redskab til at opnå en bedre forståelse for reglerne. Vejledningen henvender sig hovedsageligt til byggeentreprenører og øvrige aktører inden for byggebranchen samt til kommuner og regioner. 2. Definitioner Ved anvendelse af bestemmelserne i gravelovens kapitel 2 finder definitionerne i teleloven anvendelse. Udbyder Den, som med et kommercielt formål stiller produkter, elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af denne lov til rådighed for andre. Enhver, der markedsfører og sælger produkter og elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af teleloven til andre, anses for at være udbyder. Det vil sige, at alle virksomheder, som på kommercielt grundlag betjener andre slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på at formidle dele af disses teletrafik, er omfattet. Elektroniske kommunikationsnet Enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester. Elektroniske kommunikationsnet kan omfatte enhver form for trådløs eller kabelbaseret infrastruktur, der anvendes til elektronisk transport af elektroniske kommunikationstjenester, herunder for eksempel satellit- og jordbaserede radio- og tv-sendernet og kabel-tv-net. Elektronisk kommunikationstjeneste Tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter, herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation. Der er tale om en bred afgrænsning, der indebærer, at elektroniske kommunikationstjenester omfatter enhver form for transport, transmission eller lignende af elektronisk kommunikation i enhver form ved hjælp af radiofrekvens- eller telekommunikationsteknik. Selve informations- eller indholdstjenesten er derimod ikke omfattet af definitionen af en elektronisk kommunikationstjeneste. Nettermineringspunkt Den fysiske eller logiske grænseflade i et elektronisk kommunikationsnet, der udgør en slutbrugers tilslutning til dette. Hvad der i et givent elektronisk kommunikationsnet skal betragtes som nettermineringspunkt, altså hvor slutbrugeren tilsluttes nettet, må afgøres konkret på baggrund af den anvendte teknologi og opbygningen af nettet. Der kan fx i et kablet net være tale om et stik i ydermuren på slutbrugerens adresse, hvor slutbrugeren tilkobler sig udbyderens net. I et mobilnet vil nettermineringspunktet typisk være den enkelte slutbrugers terminal eller telefon. Herudover gælder nedenstående definitioner ved anvendelse af bestemmelserne i gravelovens kapitel 2. Passiv fysisk infrastruktur Et element i et net, som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet, fx rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger, adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne, pæle m.v. Det vil sige den passive (ikke-aktive) del af et net. Omfattet er bl.a. kabelkanaler, kabelbakker, installationskanaler, faldstammer, ventilationskanaler, tomrør, trækrør, føringsrør, føringsveje og ledninger til levering af forsyningstjenester, herunder spildevandsledninger / kloakledninger (drikkevandsledninger er undtaget fra lovens anvendelsesområde), varmeforsyningsledninger m.v. Det aktive element af et net, fx kabler, herunder fiberoptiske kabler (inkl. sort fiber), er ikke omfattet. Højhastighedsnet til elektronisk kommunikation Et elektronisk kommunikationsnet, som kan levere bredbåndstilslutning med en hastighed på mindst 30 Mbit/s. Definitionen er teknologineutral og omfatter både kablede og trådløse elektroniske kommunikationsnet. Bygningsintern fysisk infrastruktur Passiv fysisk infrastruktur eller installationer på slutbrugerens område, som er beregnet til at huse kablede eller trådløse elektroniske kommunikationsnet, hvor sådanne elektroniske kommunikationsnet kan levere elektroniske kommunikationstjenester og forbinde bygningens adgangspunkt med nettermineringspunktet. Det kan fx være kabelkanaler, kabelbakker, installationskanaler, faldstammer, ventilationskanaler, tomrør, trækrør, føringsrør, føringsveje m.v., som ofte vil være dimensioneret sådan, at der er mulighed for at føre flere kabler af forskellig størrelse og til forskellige formål igennem. Nettermineringspunktet er den fysiske eller logiske grænseflade i et elektronisk kommunikationsnet, der udgør en slutbrugers tilslutning til nettet. Hvad der i et givent elektronisk kommunikationsnet skal betragtes som et nettermineringspunkt, må afgøres konkret på baggrund af den anvendte teknologi og opbygningen af nettet. Ved kabelbaserede elektroniske kommunikationsnet vil nettermineringspunktet typisk være det fysisk fast placerede punkt i væggen, hvor fx en router eller anden enhed kan tilsluttes for adgang til et netværk. Nettermineringspunktet kan også være en mobil enhed, fx en mobiltelefon, hvor der kan etableres direkte forbindelse til et netværk, dvs. mobile enheder, hvori der indgår et SIM-kort. Højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur Passiv fysisk infrastruktur i bygninger, som er beregnet til at huse elementer eller muliggøre levering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Det kan fx være kabelkanaler, kabelbakker, installationskanaler, faldstammer, ventilationskanaler, tomrør, trækrør, føringsrør, føringsveje m.v., som kan benyttes til elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation eller muliggøre levering heraf. Større renoveringsarbejde Bygge- og anlægsarbejder på slutbrugerens område, der omfatter bygningsmæssige ændringer af hele den bygningsinterne fysiske infrastruktur eller en væsentlig del heraf, og som kræver byggetilladelse i henhold til byggeloven. Det er ikke enhver større renovering af dele af en bygning, der samtidig skal omfatte krav om etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur. Omfattet af begrebet vil fx være større renovering af en bygning, der omfatter gennemgående ændringer af rør- og kabelføring, herunder renovering af faldstammer, vand- og varmeforsyning, el-ledningsnet og kabel-tv. Eksempelvis vil en større renovering af en tagkonstruktion ikke automatisk indebære, at der samtidig skal etableres bygningsintern fysisk infrastruktur. Kravet om højhastighedsforberedelse udløses, hvis renoveringsarbejdet omfatter den bygningsinterne fysiske infrastruktur, hvor det er relevant samtidig at højhastighedsforberede den bygningsinterne fysiske infrastruktur. Adgangspunkt Et fysisk punkt i eller uden for bygningen, som virksomheder, der udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet, har adgang til, og som den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur kan tilsluttes. Det kan fx være et fysisk hul i væggen på en bygning, hvorfra der er adgang til bygningens højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur. Det kan fx også være et teknikskab i eller uden for en bygning på en slutbrugers område, hvor højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur kan tilsluttes og forbinde teknikskabet med et centralt fordelingspunkt uden for slutbrugerens område. Det kan også være et punkt, hvorfra der fx er etableret eller kan etableres kabelkanaler, tomrør, føringsveje m.v. frem til de enkelte beboelsesenheder i en etageejendom. Der er altså tale om ét centralt punkt, hvor fx føringsveje fra de enkelte boligenheder samles, og hvor der nem adgang for en udbyder af elektroniske kommunikationsnet at etablere sit højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Bygning En eller flere konstruktioner, som kræver en byggetilladelse, og er beregnet til personophold eller faste arbejdspladser af en ikke midlertidig eller transportabel karakter. Omfattet heraf er bl.a. bygninger til beboelse, fx enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse, etageboligbyggeri m.v., og bygninger til erhvervsformål, fx erhvervs- og institutionsbyggeri m.v., uanset om bygningen er privat eller offentligt ejet. Hvorvidt opførelse af eller renoveringsarbejde på en bygning kræver byggetilladelse, afgøres efter reglerne herom i byggeloven og bygningsreglementet. Med ”personophold” forstås et sted, hvor en eller flere personer kan overnatte og opretholde en daglig livsførelse. Det kan fx være bopæl (folkeregisteradresse) eller feriebolig m.v. Med ”faste arbejdspladser” forstås et sted, hvorfra der kan udføres fast arbejde. Det kan fx være lokaler med fast kontorplads. Med ”ikke midlertidig karakter” forstås en varighed, der strækker sig over seks uger. Denne forståelse er i overensstemmelse med forståelsen heraf i byggelovgivningen. Den vejledende, tidsmæssige angivelse på seks uger er en ydre grænse for, hvornår en konstruktion ikke længere kan anses for at være af midlertidig karakter. Angivelsen er ikke udtryk for, hvornår opførelse af eller renoveringsarbejde på en konstruktion er omfattet af kravet om byggetilladelse. Med ”ikke transportabel karakter” forstås konstruktioner, som ikke er flytbare og dermed har en permanent placering. Flerfamiliehus En bygning, hvor der indgår to eller flere separate boligenheder i samme bygning. Der er tale om eksempelvis etageboligbyggeri, rækkehuse og dobbelthuse. 3. Forberedelse af byggeriet til højhastighedsnet Etablering af højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur i bygninger (gravelovens § 9 i, stk. 1 og 3) Nyopførte bygninger og bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, skal være udstyret med højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur, der når frem til nettermineringspunkterne. I énfamiliehuse er der ét nettermineringspunkt, mens der i flerfamiliehuse typisk er to eller flere nettermineringspunkter afhængig af antallet af boligenheder. Forpligtelsen til at udstyre bygninger med højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur omfatter alle former for bygninger, dvs. konstruktioner, som kræver en byggetilladelse, og er beregnet til personophold eller faste arbejdspladser af en ikke midlertidig eller transportabel karakter. Der er således tale om både bygninger til beboelse og bygninger til erhverv. Forpligtelsen gælder for både privat og offentligt ejede bygninger og omfatter både énfamiliehuse, fx parcelhuse, og flerfamiliehuse, fx etageboligbyggeri. Forpligtelsen gælder endvidere i forhold til en tilbygning til en eksisterende bygning, såfremt tilbygningen i sig selv udgør en bygning, jf. definitionen heraf, eller tilbygningen integreres som en del af den samlede bygning. Figur 1: Énfamiliehus Ved højhastighedsforberedelse af et énfamiliehus forstås, at bygherren af hensyn til muligheden for etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation sørger for, at der er etableret fx kabelkanaler eller føringsveje frem til nettermineringspunktet. I praksis vil der typisk være tale om, at der under opførelsen eller renoveringen af et énfamiliehus etableres en kabelkanal eller føringsvej fra ydersiden af en mur eller gavl og frem til det sted, hvor nettermineringspunktet er placeret. Ved både nyopførelse af og større renoveringsarbejde på et énfamiliehus er der således tale om en meget lille omkostning. I figur 1 ovenfor illustrerer den røde linje, hvordan kravet om højhastighedsforberedelse af et énfamiliehus opfyldes. Den blå kasse illustrerer nettermineringspunktet, hvor den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur føres frem til. Med adgang til den bygningsinterne fysiske infrastruktur er det nemmere og billigere at få koblet énfamiliehuset på en udbyders højhastighedsnet. Under hensyntagen til, at kravet om højhastighedsforberedelse af bygninger er teknologineutralt, kan kravet om højhastighedsforberedelse af énfamiliehuse opfyldes ved andre midler end etablering af kabelkanaler, herunder fx mulighed for etablering af trådløse netværk. Det må dog i situationer, hvor kravet om højhastighedsforberedelse af bygninger opfyldes med anden bygningsintern fysisk infrastruktur end infrastruktur til etablering af kablede net, være op til bygherre at godtgøre, at den etablerede infrastruktur i tilstrækkelig grad sikrer mulighed for etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation frem til nettermineringspunktet. Fx vil en bygherre, der påberåber sig, at der er højhastighedsforberedt til trådløst højhastighedsnet, skulle kunne sandsynliggøre, at der i valget af materialer m.v. er taget tilstrækkeligt hensyn til de trådløse signaler. Figur 2: Flerfamiliehus Ved højhastighedsforberedelse af et flerfamiliehus, dvs. bygninger, hvor der indgår to eller flere separate boligenheder i samme bygning, forstås, at bygherren skal sørge for, at der er etableret fx kabelkanaler eller føringsveje fra adgangspunktet i eller uden for flerfamiliehuset frem til nettermineringspunktet i hver enkelt boligenhed (se figur 2 ovenfor og figur 3 nedenfor). Under hensyntagen til, at kravet om højhastighedsforberedelse af bygninger er teknologineutralt, kan kravet om højhastighedsforberedelse af flerfamilieshuse opfyldes ved andre midler end etablering af kabelkanaler, herunder fx mulighed for etablering af trådløse netværk. Det må dog i situationer, hvor kravet om højhastighedsforberedelse af bygninger opfyldes med anden bygningsintern fysisk infrastruktur end infrastruktur til etablering af kablede net, være op til bygherre at godtgøre, at den etablerede infrastruktur i tilstrækkelig grad sikrer mulighed for etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation fra adgangspunktet frem til nettermineringspunktet i den enkelte boligenhed. I figur 2 ovenfor illustrerer den røde linje, hvordan kravet om højhastighedsforberedelse af et flerfamiliehus opfyldes. Den blå kasse illustrerer nettermineringspunkterne i de enkelte boligenheder, hvor den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur føres frem til. Med adgang til den bygningsinterne fysiske infrastruktur er det nemmere og billigere at få koblet flerfamiliehuset på en udbyders højhastighedsnet. Etablering af adgangspunkt i flerfamiliehuse (gravelovens § 9 i, stk. 2 og 3) Nyopførte flerfamiliehuse og flerfamiliehuse, der gennemgår større renoveringsarbejder, skal udover højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur endvidere være udstyret med et adgangspunkt, hvorfra en udbyder af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation kan få adgang til den bygningsinterne fysiske infrastruktur. Adgangspunktet er det fysiske punkt, hvor den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur, fx kabelkanaler eller føringsveje, fra hver enkelt boligenhed samles, og hvortil en udbyder af elektroniske kommunikationsnet kan få nem adgang til at etablere et højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Forpligtelsen omfatter alle former for flerfamiliehuse, dvs. bygninger, hvor der indgår to eller flere separate boligenheder i samme bygning. Det kan fx være etageejendomme til beboelse, rækkehuse og dobbelthuse. I figur 2 ovenfor illustrerer den grønne kasse det adgangspunkt, hvor den bygningsinterne fysiske infrastruktur samles, og hvorfra der kan opnås adgang til den bygningsinterne fysiske infrastruktur. Den røde linje illustrerer føringen af højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur fra adgangspunktet og frem til nettermineringspunktet i hver enkelt boligenhed. Selvom forpligtelsen til at etablere et adgangspunkt efter bestemmelsen kun omfatter flerfamiliehuse, er bestemmelsen ikke til hinder for, at der etableres et adgangspunkt i forbindelse med opførelse af eller større renoveringsarbejde på bygninger beregnet til erhvervsformål, fx et kontorbyggeri. Intern kabling i énfamiliehus eller boligenhed i flerfamiliehus For både énfamiliehuse og flerfamiliehuse gælder det, at etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur fra nettermineringspunktet og frem til de øvrige rum i huset eller boligenheden - dvs. den interne kabling - ikke er omfattet af kravet i § 9 i (se figur 3 nedenfor). Den lilla linje illustrerer den interne kabling, som ikke er omfattet af kravet og højhastighedsforberedelse. Figur 3: Enfamiliehus og boligenhed i flerfamiliehus Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at en bygherre i forbindelse med opførelse af eller renoveringsarbejde på et énfamiliehus eller flerfamiliehus sørger for, at den interne kabling fra nettermineringspunktet og frem til husets eller boligenhedens øvrige rum er forberedt til højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, fx gennem etablering af kabelkanaler, tomrør eller føringsveje. Tidspunkt for opfyldelse af forpligtelserne Forpligtelserne til at udstyre nyopførte bygninger og bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, med højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur frem til nettermineringspunkterne og forpligtelsen til at udstyre nyopførte flerfamiliehuse og flerfamiliehuse, der gennemgår større renoveringsarbejder, med et adgangspunkt gælder kun i forhold til nyopførte bygninger og flerfamiliehuse, og større renoveringsarbejder heraf, som i henhold til byggeloven kræver en byggetilladelse, og som der er ansøgt om byggetilladelse til efter den 31. december 2016. Undtagelser til kravet om højhastighedsforberedelse af byggeriet Bygningstyper og kategorier af større renoveringsarbejder, hvor forpligtelsen vil medføre uforholdsmæssige konsekvenser for en bygherre, eller hvor højhastighedsforberedelse ikke kan anses som relevant er undtaget fra forpligtelserne til at etablere højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur i bygninger og etablere adgangspunkt i et flerfamiliehus. De bygningstyper og kategorier af renoveringsarbejder, der på den baggrund er undtaget fra forpligtelserne, er angivet i bekendtgørelse om begrænsning af oplysningspligt og undtagelser fra krav om højhastighedsforberedelse af bygninger m.v. . Med definitionen af en bygning og definitionen af et flerfamiliehus i bekendtgørelsen undtages en lang række konstruktioner, fx monumenter, mure, hegn m.v., fra kravet om højhastighedsforberedelse af byggeriet. Kravet om højhastighedsforberedelse gælder kun i forhold til nyopførelse af og større renoveringsarbejder på bygninger og flerfamiliehuse som nærmere defineret i bekendtgørelsen. Derfor er det i bekendtgørelsen angivet, at konstruktioner, der ikke udgør en bygning eller et flerfamiliehus, jf. definitionerne heraf, er undtaget fra kravet om højhastighedsforberedelse. Forpligtelsen til at etablere højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur i bygninger og etablere et adgangspunkt i flerfamiliehuse kan være mindre hensigtsmæssig i fx drivhuse, garager, carporte, udhuse, terrasser og lignende konstruktioner omfattet af bygningsreglementet. Sådanne konstruktioner er undtaget uanset konstruktionens samlede areal. Undtagelsen er dog ikke til hinder for, at en bygherre i det enkelte tilfælde vurderer, at en højhastighedsforberedelse er relevant, og på eget initiativ vælger at gennemføre højhastighedsforberedelsen. Herudover er bygninger, der anvendes til militære eller nationale sikkerhedsformål undtaget fra kravet om højhastighedsforberedelse, uanset om opførelsen af eller gennemførelsen af renoveringsarbejdet på den konkrete bygning kræver byggetilladelse. Større renoveringsarbejder på flerfamiliehuse, hvor der alene er lodrette skel, dvs. rækkehuse og dobbelthuse, er endvidere undtaget fra kravet om etablering af et adgangspunkt. Undtagelsen hviler på en vurdering af, at det vil være urimeligt og uforholdsmæssigt, såfremt en ejer af en boligenhed i et rækkehus eller dobbelthus i forbindelse med en renovering af sin egen boligenhed samtidig skal etablere et adgangspunkt, som de øvrige boligenheder kan lukrere på i forbindelse med etablering af højhastighedsbredbånd i disse boligenheder. Et større renoveringsarbejde på en enkelt boligenhed i et etageboligbyggeri vil som udgangspunkt ikke kunne udløse et krav om højhastighedsforberedelse, idet renoveringsarbejdet ikke har direkte relevans for de dele af byggeriet, som kravet retter sig imod. Kravet om højhastighedsforberedelse vil kunne udløses, hvis fx ejeren af en etageejendom eller ejerforeningen i en etageejendom iværksætter et større renoveringsarbejde af den bygningsinterne fysiske infrastruktur, der fx er placeret i trappeopgangen. Større renoveringsarbejder på bygninger, hvor kravet om etablering af højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur og adgangspunkt er urimeligt byrdefuldt som følge af en fredning, status som bevaringsværdig bygning eller tilsvarende offentligretlig servitut, er undtaget fra kravet om højhastighedsforberedelse. Undtagelsen hviler på en vurdering af, at det kan være byrdefuldt og forbundet med uforholdsmæssige omkostninger dels at få dispensation fra fredningsbestemmelser, status som bevaringsværdig og tilsvarende offentligretlig servitut, og dels at skulle opfylde særlige krav til, hvordan højhastighedsforberedelsen af fx en fredet eller bevaringsværdig bygning skal gennemføres. Der kan fx være krav om brugen af materialer, bygningens arkitektoniske fremtoning og begrænsninger i muligheden for at lave fysiske ændringer, som kan fordyre opfyldelsen af forpligtelsen til højhastighedsforberedelse. Hvis fredning, status som bevaringsværdig bygning eller tilsvarende offentligretlig servitut ikke medvirker til at vanskeliggøre eller fordyre etableringen af højhastighedsforberedt bygningsintern infrastruktur eller et adgangspunkt, vil undtagelsen ikke finde anvendelse. Det vil være op til bygherre at sandsynliggøre, at undtagelsen finder anvendelse. 4. Klageadgang og håndhævelse I sager vedrørende etablering af højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur frem til nettermineringspunkterne ved nyopførelse af eller større renoveringsarbejder på bygninger (gravelovens § 9 i, stk. 1 og 3) og sager om etablering af et adgangspunkt ved nyopførelse af eller større renoveringsarbejder på flerfamiliehuse (gravelovens § 9 i, stk. 2 og 3) har Energistyrelsen ikke kompetence til at behandle sager og træffe afgørelse, og sagerne kan ej heller indbringes for anden administrativ myndighed. Reglerne herom skal i stedet søges håndhævet i privatretligt regi, fx gennem søgsmål om erstatning på baggrund af manglende opfyldelse af gravelovens krav om højhastighedsforberedelse af byggeriet.

Versioner

1. 2016-07-01