Gelex

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

OphævetVersion 2016-09-13fra 2016-09-20 til 2017-07-04
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2016/9934@2016-09-13/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

I vejledning nr. 9249 af 23. juni 2011 til bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser foretages følgende ændring: Vejledningen til § 2 affattes således: »En ydelse er udbetalt med rette, hvis medlemmet 1) har ret til ydelsen ifølge lov eller regler fastsat i medfør af lov, eller 2) får tilkendt ret til ydelsen ud fra generelle forvaltningsretlige principper ved afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (styrelsen) eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (beskæftigelsesudvalget). En a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette. Det gælder også, hvor en ydelse er udbetalt med rette på udbetalingstidspunktet, men senere kræves betalt tilbage af medlemmet, jf. § 86, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. A-kassen har ikke ret til refusion, når det er åbenbart, at der er begået fejl i sagsbehandlingen, som har betydet, at et medlem på grund af forvaltningsretlige principper får en ret, som medlemmet ellers ikke ville være berettiget til, og derved får en bedre retsstilling, end den der er hjemmel til efter loven. De situationer, hvor et medlem på grundlag af forvaltningsretlige principper eller god forvaltningsskik, f.eks. at bebyrdende afgørelser skal være skriftlige, får tilkendt ret til en ydelse, kan deles op i kundgørelsessager og sager om realudligning. Kundgørelsessager Kundgørelsessager defineres som sager, hvor a-kassen skriftligt har givet et medlem forkerte oplysninger om medlemmets konkrete rettigheder eller har undladt at give en pligtmæssig vejledning herom. Medlemmet har som følge af a-kassens oplysninger eller mangel på samme f.eks. fået en berettiget forventning om, at en ydelse var større eller kunne udbetales i længere tid, end der var hjemmel til i loven. I tidsrummet frem til medlemmet modtager korrekt meddelelse om sine rettigheder, vil medlemmet have ret til ydelsen. Hvis der er tale om ydelser, som medlemmet kun får ret til, fordi a-kassen har begået åbenbare fejl, der giver medlemmet en berettiget forventning til ydelsen, har a-kassen ikke ret til refusion, selv om udbetalingen er sket med rette. Realudligning Der er tale om realudligning, hvis et medlem får genoprettet sin retsstilling i det administrative system, fordi retten til en ydelse var fortabt som følge af en sagsbehandlingsfejl i a-kassen, fx en vejledningsfejl. Det vil sige, at styrelsen eller beskæftigelsesudvalget træffer en afgørelse, der stiller det enkelte medlem som om, fejlen ikke var begået, fx at medlemmet bliver stillet som om, der var givet en korrekt vejledning. Med realudligningen bliver medlemmet stillet som om, at a-kassen har vejledt korrekt og at medlemmet har handlet rettidigt. Hvis det er åbenbart, at der er begået fejl i sagsbehandlingen i a-kassen, mister a-kassen retten til refusion for den periode, der ligger imellem tidspunktet for rettens ophør efter loven og det tidspunkt, hvor styrelsen eller beskæftigelsesudvalget modtager sagen eller et tidligere tidspunkt fastsat i styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets afgørelse. Ved vurderingen af, om det er åbenbart, at der er begået fejl i sagsbehandlingen i a-kassen foretages en konkret vurdering af, om a-kassen har begået en åbenbar fejl, der kan begrunde, at retten til refusion fortabes, og der skal i den forbindelse tages hensyn til, om der er særlige undskyldelige årsager til a-kassens fejl.«

Versioner

  1. 2016-09-13 · til 2017-07-04