Vejledning om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2017/9486@2017-06-06/da
Indhold
Vejledning om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.
I bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 2017 er der fastsat regler om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. I denne vejledning uddybes nogle af bekendtgørelsens regler. Til kapitel 1 Opfyldelse af krav om anciennitet Efterlønsalder Ifølge § 74, stk. 1, i arbejdsløshedsforsikringsloven er efterlønsalderen 60 år for personer født før den 1. januar 1954. For personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, stiger efterlønsalderen gradvist. Efterlønsalderen er herefter: - 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954, - 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954, - 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, - 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955, - 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, - 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, - 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og - 64 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1962. Fx vil en person, der er født den 1. juli 1955, således tidligst kunne gå på efterløn den 1. juli 2017. Overgangstidspunktet regnes fra dato til dato. Det gør sig også gældende i de tilfælde, hvor efterlønsalderen er 60½, 61½, 62½ eller 63½ år. Det vil sige, at et medlem, som er født den 23. februar 1959 vil kunne gå på efterløn fra den 23. august 2022. Dog vil et medlem, som er født den sidste dag i en måned kunne gå på efterløn fra den sidste dag i den måned, hvor medlemmet når efterlønsalderen, medmindre der er en tilsvarende dag i den pågældende måned, jf. tabellen nedenfor. Princippet finder også anvendelse i forbindelse med udskydelsesreglen i bekendtgørelsens § 6. Født Tidligst mulige overgangsdato 31. januar 31. juli 28. februar (29. februar) 28. august (29. august) 30. eller 31. marts 30. september 30. april 30. oktober 30. eller 31. maj 30. november 30. juni 30. december 31. juli 31. januar 29., 30. eller 31. august 28. februar (29. februar) 30. september 30. marts 30. eller 31. oktober 30. april 30. november 30. maj 30. eller 31. december 30. juni Fortrydelsesordningen Efter lovens § 75 kan et medlem under visse betingelser fortryde et tidligere fravalg af efterlønsordningen, medlemmet må dog ikke have fået bidrag tilbagebetalt efter § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 eller § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011. Det er desuden en betingelse, at der har været en lang tilknytning til arbejdsmarkedet. Efterløn efter fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til ordinær efterløn. Det betyder, at man kun kan benytte fortrydelsesordningen, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af efterlønsbidrag i den ordinære efterlønsordning inden folkepensionsalderen. Der vil være nogle, som har tilmeldt sig efterløn via fortrydelsesordningen, fordi de på tilmeldingstidspunktet ikke kunne opnå ret til efterløn efter de ordinære regler, og som efterfølgende har fået forhøjet deres efterlønsalder og derfor kan nå at betale 30 års bidrag inden folkepensionsalderen. Disse medlemmer bevarer deres status som tilmeldt via fortrydelsesordningen. Det er således ikke muligt at vælge at overgå til efterløn efter de ordinære regler, hvis man er tilmeldt via fortrydelsesordningen. For at opnå ret til efterløn efter fortrydelsesordningen skal medlemmet tilmelde sig efterlønsordningen senest 15 år før efterlønsalderen i lovens § 74, og skal indbetale efterlønsbidrag i mindst 15 år. Der er udarbejdet nærmere regler om tilmelding til fortrydelsesordningen i bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse. Overgang til efterløn efter fortrydelsesordningen kan tidligst ske fra 2024. Efterlønsalderen vil på dette tidspunkt være 64 år og efterlønsperioden 3 år. Overgang til efterløn efter fortrydelsesordningen kan tidligst ske for medlemmer, der er født den 1. juli 1960. Det er en betingelse for at opnå ret til efterløn efter § 75, at 1) medlemmer, der er født i perioden den 1. juli 1960 til og med den 31. december 1972, har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997 2) medlemmer, der er født den 1. januar 1973 eller senere, har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra det 24. år (tidligst 1. januar 1997). Hvis efterlønsalderen er 64 år, skal man være tilmeldt fortrydelsesordningen, senest når man fylder 49 år. Både fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer kan tilmelde sig ordningen. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, kan tidligst tilmelde sig fortrydelsesordningen 2 år efter fravalget af den ordinære efterlønsordning (2-årig karensperiode). Et medlem er ikke omfattet af den 2-årige karensperiode, hvis medlemmet har fået tilbagebetalt efterlønsbidrag efter lovens § 77 a, og derfor ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet i lovens § 74 a, stk. 4, ved at melde sig til efterlønsordningen senest den 1. januar 2008. Medlemmer i den nævnte aldersgruppe, der inden fravalget af efterlønsordningen havde ret til bidragsfri perioder, som ikke er afholdt, kan først begynde at betale efterlønsbidrag efter fortrydelsesordningen, når der er gået en periode, der svarer til de uafholdte bidragsfri perioder, efter den 2-årige karensperiode er udløbet. Fortrydelsesordningen giver ret til efterløn efter de almindelige regler, bortset fra at efterlønssatsen nedsættes med 2 pct. af den højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede for hvert hele års manglende bidragsbetaling. For perioder under et år sker nedsættelsen i forhold til manglende antal hele måneder. Skemaet nedenfor viser den nødvendige bidragsbetaling for forskellige årgange. Den skattefri præmie nedsættes med 4 pct. for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede for hvert års manglende bidragsbetaling. For perioder under et år sker nedsættelsen i forhold til manglende antal hele måneder. Skemaet nedenfor viser den nødvendige bidragsbetaling for forskellige årgange. Født Efterlønsalder Skal fortryde senest Nødvendig bidragsperiode Reduktion i forhold til 1.7.1961 1.7.2025 Ikke længere relevant*) Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 25 år (§ 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.) 1.7.1962 1.7.2026 Ikke længere relevant Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 25 år (§ 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.) 1.7.1963 1.7.2028 Ikke længere relevant Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 25 år (§ 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.) 1.7.1966 1.7.2031 Ikke længere relevant Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 25 år (§ 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.) 1.7.1970 1.7.2035 1.7.2020 Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 27½ år (§ 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.) 1.1.1971 1.1.2036 1.1.2021 Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 28 år (§ 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.) 1.7.1971 1.7.2036 1.7.2021 Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 28½ år (§ 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.) 1.7.1973 1.7.2038 1.7.2023 Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 30 år (§ 74 a, stk. 5) 1.7.1975 1.7.2040 1.7.2025 Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år 30 år (§ 74 a, stk. 5) 1.7.1976 1.7.2041 1.7.2026 30 år og senest fra det fyldte 32. år 30 år (§ 74 a, stk. 6) 1.1.1978 eller senere Fra 1.1.2043 30 år og senest fra det fyldte 30. år 30 år (§ 74 a, stk. 1, nr. 3) *)Der er mindre end 15 år til medlemmets efterlønsalder Optjening af anciennitet ved perioder med indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen Til § 3 Bestemmelsen omhandler medlemmer, der på grund af visitation til et fleksjob bliver tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse. Da anciennitetsreglerne i efterlønsordningen og i fleksydelsesordningen skal fungere sideløbende, er det muligt for en person at overføre optjent anciennitet og indbetaling af bidrag fra den ene ordning til den anden uden at skulle efterbetale bidrag for perioder, hvor der er indbetalt til den anden ordning. Perioder, hvor en person ikke har indbetalt til nogen af ordningerne, kan ikke medregnes til optjening af anciennitet. I særlige tilfælde kan personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, medregne manglende anciennitet i op til 12 måneder til optjening af anciennitet til fleksydelsesordningen uden at skulle efterbetale fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 2, i lov om fleksydelse. Det er dog et krav, at den manglende anciennitet ligger umiddelbart forud for den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Eksempelvis vil en person, der har fået tilkendt sygedagpenge, og som følge af manglende rådighed har meldt sig ud af a-kassen, få medregnet op til 12 måneders manglende anciennitet til fleksydelsesordningen. Disse måneder vil også kunne medregnes ved optjening af anciennitet i efterlønsordningen. Hvis medlemmet skal opfylde efterlønsordningens anciennitetskrav ved uafbrudt anciennitet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2-5, og medlemmet har et afbrud i indbetalingen af bidrag, fx ved skift fra den ene ordning til den anden, kræves Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings dispensation for afbruddet, jf. § 74 a, stk. 7. Til kapitel 2 Til §§ 4-5 Efterlønsbevis Reglerne om efterlønsbevis er fastsat i lovens § 74 b. Beviset sikrer det enkelte medlem retten til at overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis medlemmet senest 3 måneder efter, at medlemmet har modtaget beviset, anmoder om at få opgjort et beregningsgrundlag, herunder mindstesatsen, giver beviset også ret til senere at få efterløn med mindst dette beregningsgrundlag eller satsen på bevistidspunktet. Efterlønsbeviset giver også mulighed for, at medlemmer, der opfylder udskydelsesreglerne i § 74 m, stk. 2-6, kan optjene timer til skattefri præmie. Fra bevistidspunktet skal medlemmet ikke længere indbetale efterlønsbidrag. Efterlønsbeviset skal være i overensstemmelse med bilag 1, bilag 2 eller bilag 3 til bekendtgørelsen. A-kassen kan i beviset bruge tiltaleformen De eller du. A-kassen skal i beviset oplyse, om medlemmet på bevistidspunktet har ret til efterløn med satsen for deltids- eller fuldtidsforsikrede. A-kassen skal i efterlønsbeviset enten fastlægge medlemmets beregningsgrundlag, eller oplyse, at medlemmet har ret til at få fastlagt et beregningsgrundlag, hvis medlemmet anmoder om det senest 3 måneder efter modtagelsen af beviset. A-kassen skal i beviset også oplyse medlemmet om rettigheder og betingelser forbundet med udskydelse af overgangen til efterløn for medlemmets aldersgruppe. Efterlønsbevisets særlige betydning for medlemmer født før 1. juli 1959 Medlemmer født før den 1. juli 1959 har som udgangspunkt højst mulighed for at få en efterlønssats svarende til 91 pct. af højeste dagpengesats og skal udskyde overgangen til efterløn i en vis periode, for at kunne optjene ret til skattefri præmie. Hvis et sådant medlem opfylder betingelserne for udskydelse i § 6 (udskydelsesreglen) har medlemmet mulighed for 1) at få efterløn med op til højeste dagpengesats, og 2) at optjene ret til en skattefri præmie. Medlemmer født før 1. januar 1956 kan desuden få særligt lempet pensionsmodregning i efterlønnen, hvis de udskyder overgangen til efterløn i overensstemmelse med lovens § 74 j, stk. 12. Efterlønsbevisets udstedelse A-kassen træffer som 1. instans afgørelse om retten til efterlønsbevis. A-kassens behandling af sagen om udstedelse af beviset sker på grundlag af a-kassens egne oplysninger og eventuelt medlemmets oplysninger. En afgørelse om afslag på udstedelse af et bevis kan påklages til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis a-kassen ikke har alle oplysninger til brug for udstedelsen af efterlønsbeviset, skal a-kassen anmode medlemmet om de manglende oplysninger med en frist på 3 måneder, der tidligst kan løbe fra medlemmets efterlønsalder. Der kan fx være tale om oplysninger om opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet. Der er i § 4, stk. 3, sidste punktum, åbnet mulighed for, at a-kassen i ganske særlige tilfælde kan forlænge 3-måneders-fristen i op til yderligere 3 måneder. Forlængelse kan ske, hvis det er umuligt eller særdeles vanskeligt for medlemmet at overholde fristen, fx hvis en selvstændig erhvervsdrivende har vanskeligt ved at dokumentere indkomst- eller beskæftigelseskravet, eller hvis der skal skaffes oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere. Efterlønsbeviset har tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder alle betingelserne. Når a-kassen sender beviset til medlemmet, skal den samtidig sende en opgørelse over de elektronisk indberettede pensionsoplysninger. Medlemmet skal herefter oplyse, hvis medlemmet har yderligere pensionsordninger, som ikke fremgår af opgørelsen, og hvis der er fejl i opgørelsen. A-kassen har ikke pligt til af egen drift at lave en beregning af, hvilken betydning pensionerne har for efterlønnen, men hvis medlemmet anmoder om en sådan beregning, skal a-kassen lave den. Ved udstedelsen af et efterlønsbevis skal der ikke ske indplacering af medlemmet, og det er ikke en betingelse, at medlemmet på bevistidspunktet har bopæl i Danmark. Alle øvrige betingelser for efterløn, herunder medlemskab af en dansk a-kasse, skal være opfyldt. A-kassen skal sikre sig, at medlemmet på bevistidspunktet i øvrigt opfylder alle betingelserne for at få efterlønsbevis, og at der foreligger dokumentation for forsikringskategori, medlemsanciennitet, betaling af kontingent, samt at medlemmet opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet efter lovens § 53, stk. 2 og 5, eller har dagpengeret efter lovens § 55. Et medlem, der ønsker at medregne beskæftigelses- eller forsikringsperioder fra udlandet, skal opfylde de særlige regler som er fastsat i bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne. A-kassen skal sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering på bevistidspunktet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis medlemmets manglende rådighed skyldes, at medlemmet fx holder fri for egen regning, holder ferie, modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. lovens § 74 a, stk. 10, vil det dog ikke udelukke, at beviset kan udstedes med bevistidspunkt fra den pågældende dag. Rådighedskravet for medlemmer med bopæl i udlandet Har medlemmet bopæl i udlandet, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Vurderingen skal foretages såvel i forbindelse med udstedelse af efterlønsbevis som på tidspunktet for overgang til efterløn og skal foretages i forhold til det enkelte medlems aktuelle situation. Er der fx tale om et medlem, som er i arbejde i udlandet, eller som er udrejst til udlandet, fordi medlemmets ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl om medlemmets rådighed, medmindre medlemmets oplysninger eller sagens omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl. Det samme gælder grænsegængere m.v., som fx har bopæl i et andet EØS-land og beskæftigelse i Danmark. Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I disse tilfælde bør der foretages en nærmere undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen kan fx indgå, om medlemmet må anses for varigt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt holder fri for egen regning med hensigt om igen at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen. Rådighedsvurderingen skal foretages på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om rådighed. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt eller umuligt at indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder m.v. i udlandet, som kan understøtte medlemmets oplysninger om rådigheden. Der vil derfor kunne stilles særlige krav til, at medlemmet selv bidrager med den fornødne dokumentation for, at rådighedsbetingelserne er opfyldt. Herunder kan det kræves, at medlemmet fx sørger for autoriseret oversættelse af dokumenter, som kan have betydning for rådighedsvurderingen. Vurderer a-kassen på grundlag af fx viden om tidligere sygdomsforløb, varigheden af medlemmets udlandsophold eller årsagen til udlandsopholdet, at der er behov for en personlig samtale med medlemmet, kan a-kassen stille krav om, at medlemmet deltager i en sådan samtale i a-kassen. Medlemmer i seniorjob m.v. Et medlem kan få et efterlønsbevis, selv om medlemmets dagpengeret er ophørt, hvis medlemmet i kraft af særlige regler har ret til efterløn netop på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen. Det gælder fx et medlem, som har ret til efterløn efter § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder også medlemmer, der har arbejdet i seniorjob. Hvis medlemmet går direkte på efterløn den dag, hvor medlemmer når efterlønsalderen, skal medlemmet ikke have et bevis. Hvis medlemmet ikke går på efterløn den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, skal man være opmærksom på, at medlemmet ved den senere overgang til efterløn skal have optjent et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav for at have ret til at gå på efterløn. Medlemmer som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse Et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan vente med at gå på efterløn senest indtil udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et medlem, der opbruger retten til dagpenge før efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal dermed ikke overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for at bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et medlem, der har nået efterlønsalderen, ikke gå på efterløn ved udløbet af dagpengeretten for at bevare retten til efterløn, hvis medlemmet ved udløbet af dagpengeretten har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det bemærkes, at tilgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ophørt den 4. juli 2016, og at reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt bestemmelserne i § 74 a, stk. 11-13, er ophævet pr. 1. juli 2017. Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt bestemmelserne i § 74 a, stk. 11-13, finder dog fortsat anvendelse for de personer, der den 1. juli 2017 har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 16, stk. 1, i lov nr. 624 af 8. juni 2016. Efter § 16, stk. 1, 2. pkt. i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anses et medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, for at opfylde kravet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, om dagpengeret, og kan dermed få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn på et tidspunkt efter eget valg inden udløbet af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn. § 16, stk. 1, 2. pkt. i lov nr. 624 af 8. juni 2016, finder dog kun anvendelse for et medlem, der ikke havde nået efterlønsalderen ved udløbet af dagpengeretten efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmet ved efterlønsalderen kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3. For et medlem, der har nået efterlønsalderen, finder § 16, stk. 1, 2. pkt. i lov nr. 624 af 8. juni 2016 , kun anvendelse, hvis medlemmet kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeretten, jf. lovens § 55, stk. 1. Medlemmet vil derfor, uanset perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, blive stillet på samme måde ved overgangen til efterløn, som hvis perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke havde fundet sted. Medlemmet er således ikke stillet anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten. Særlige forhold, som ikke hindrer udstedelsen af efterlønsbevis Et medlem, der er omfattet af en konflikt, er ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis. Et medlem, der udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, er ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis, uanset om pågældende efter de gældende regler ikke kan modtage dagpenge under ledighed. Et medlem, der modtager social pension, eller hvor der for medlemmet er rejst sag om social pension, og som vil være dagpengeberettiget under ledighed, vil ligeledes kunne opnå beviset. Ved overgangen til efterløn skal medlemmet fortsat kunne være berettiget til efterløn i forhold til reglerne om efterløn og social pension. Beregningsgrundlaget Efterlønsbeviset sikrer ikke i sig selv medlemmet en bestemt efterlønssats. Men medlemmet kan senest 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget beviset, anmode om at få opgjort sit beregningsgrundlag på bevistidspunktet. I så fald bliver beregningsgrundlaget en del af beviset. Herved sikres, at medlemmet ikke får en ringere sats, hvis medlemmet får en lønnedgang i perioden fra den dag, beviset har virkning til overgangen til efterløn. I forbindelse med udstedelsen af efterlønsbeviset har a-kassen dog også mulighed for at fastlægge medlemmets beregningsgrundlag. Dette kan ske ved at a-kassen forud for udstedelsen af beviset af egen drift indhenter oplysninger til brug for beregningsgrundlaget – fx i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret til brug for beregning af indkomst- eller beskæftigelseskravet. Hvis a-kassen har fastlagt beregningsgrundlaget ved udstedelsen af efterlønsbeviset, skrives beregningsgrundlaget ind i beviset. Det skal fremgå af beviset, om medlemmet på bevistidspunktet har ret til efterløn med satsen for deltids- eller fuldtidsforsikrede. Opgørelsen af beregningsgrundlaget og beregningen af en dagpengesats for medlemmet sker på baggrund af de gældende regler for beregning af dagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 48, § 49, stk. 5, og § 50. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal a-kassen opgøre medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste på bevistidspunktet. Hvis et medlem tidligere har fået opgjort et beregningsgrundlag, skal betingelserne for at få foretaget en ny beregning være opfyldt på bevistidspunktet. For et medlem, der ikke opfylder betingelserne for at få foretaget en ny beregning, skal a-kassen anvende det senest forudgående beregningsgrundlag med tillæg af alle senere satsreguleringer. Hvis et medlem opfylder betingelserne herfor, kan medlemmet, i stedet for et egentligt beregningsgrundlag, få mindst den særlige mindstesats for selvstændige efter lovens § 50. A-kassen skal i så fald oplyse om størrelsen af den aktuelle mindstesats på bevistidspunktet. Det samme gør sig gældende for et medlem, der har ret til dagpenge for nyuddannede efter lovens § 49, stk. 5. Et medlem, der på bevistidspunktet har ret til efterløn med en sats som fuldtidsforsikret, skal også ved overgangen til efterløn kunne opfylde betingelserne for at få efterløn som fuldtidsforsikret for at få denne sats. Selv om medlemmet har fået opgjort et beregningsgrundlag på bevistidspunktet, kan medlemmet ved den faktiske overgang få foretaget en beregning. Hvis denne beregning giver en lavere sats, udbetales efterlønnen med satsen på bevistidspunktet. Der henvises til § 6 i bekendtgørelse om overgang samt beregning og udbetaling af efterløn. Til kapitel 3 Udskydelsesreglen Til § 6 Udskydelse af efterlønnen for personer født før 1. juli 1959 Medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, skal arbejde og udskyde efterlønnen i en vis periode, for at opnå ret til efterløn med 100 pct. af den dagpengesats, de ville være berettiget til ved ledighed, og for at få mulighed for at optjene timer til skattefri præmie, jf. lovens § 74 m. Det er en betingelse, at medlemmet opfylder arbejdskravet og udskydelseskravet for den aldersgruppe, som medlemmet hører til, jf. § 74 l, stk. 5-8 og § 74 m, stk. 3-6. Det er en betingelse for at opnå rettigheder efter udskydelsesreglen, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension i perioden. Det er medlemmets forsikringsstatus på tidspunktet for udstedelse af efterlønsbeviset, som er afgørende for, om medlemmet skal opfylde beskæftigelseskravet for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed, skal opfylde udskydelsesreglen, ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en periode, der svarer til udskydelsesperioden for lønmodtagere. Eksempel 1: En selvstændig erhvervsdrivende der er født den 1. maj 1956, får udstedt sit efterlønsbevis med virkning fra sin 62½ års dag. Medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder for at kunne få den høje efterlønssats og mulighed for at optjene skattefri præmie. Samtidig skal medlemmet have arbejdet med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 18 måneder svarende til 78 uger. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed, kan medregne indberettede løntimer til opfyldelse af arbejdskravet i udskydelsesperioden, fra de uger, hvor medlemmet ikke har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et fuldtidsforsikret medlem kan medregne én uges lønarbejde til opfyldelse af arbejdskravet i udskydelsesreglen, hver gang medlemmet har fået indberettet 30 løntimer til indkomstregisteret. Var medlemmet deltidsforsikret ved udstedelsen af efterlønsbeviset, kan medlemmet medregne én uges lønarbejde, hver gang der er indberettet 24 løntimer til indkomstregisteret. Eksempel 2: Medlem M , er født den 4. april 1954, fuldtidsforsikret og selvstændig erhvervsdrivende. M skal arbejde og udskyde efterlønnen i 24 måneder - svarende til 104 uger - for at opfylde udskydelsesreglen. M har arbejdet 94 uger i selvstændig virksomhed i væsentligt omfang efter udstedelsen af efterlønsbeviset. For at beregne de nødvendige løntimer til at opfylde udskydelsesreglen, reduceres kravet om de 104 uger med de udførte 94 uger svarende til 10 ugers lønarbejde à 30 timer. M skal derfor have indberettet mindst 300 løntimer (30 timer gange 10 uger) for at opfylde udskydelsesreglen. Eksempel 3: Medlem M, er født den 5. maj 1955, fuldtidsforsikret og selvstændig erhvervsdrivende. M skal arbejde og udskyde efterlønnen i 24 måneder - svarende til 104 uger - for at opfylde udskydelsesreglen. M har arbejdet 100 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og har fået indberettet 70 løntimer fra uger uden selvstændig virksomhed fra datoen på efterlønsbeviset. 100 uger med selvstændig virksomhed reducerer kravet til løntimer til et omfang, der svarer til 4 ugers lønarbejde à 30 timer (120 timer) for at opfylde udskydelsesreglen. Da M kun har fået indberettet 70 løntimer, kræves der yderligere 50 løntimer, før M opfylder udskydelsesreglen. Eksempel 4: Medlem M , er født den 4. april 1954 og deltidsforsikret på bevistidspunktet. M skal arbejde og udskyde efterlønnen i 24 måneder - svarende til 104 uger - for at opfylde udskydelsesreglen. M har lønarbejde i 20 timer om ugen i 6 måneder efter bevisdatoen. M har for denne periode fået indberettet i alt 519,60 løntimer. M ophører herefter med lønarbejdet og starter selvstændig virksomhed, som M driver i væsentligt omfang. M skal for at opfylde arbejdskravet i udskydelsesreglen opfylde arbejdskravet for selvstændige erhvervsdrivende. Lønarbejdet udgør i den forbindelse 21 uger (519,60 løntimer divideret med 24 timer/uge), og M skal derfor have 83 uger (104 uger minus 21 uger) med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for at opfylde arbejdskravet i udskydelsesreglen. Reglen indebærer, at et medlem vil have mulighed for at opfylde de nævnte arbejdskrav på et hvilket som helst tidspunkt, inden medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, hvis blot overgangen til efterløn udskydes i en vis periode, og arbejdskravet er opfyldt inden overgangen til efterløn. Opgørelse af arbejdet i udskydelsesperioden og i 2-års-perioden I forbindelse med skattefri præmie sondres der mellem udskydelsesreglen og 2-års reglen. Opfyldelse af udskydelsesreglen indebærer, at medlemmet har ret til ved fortsat arbejde at optjene skattefri præmie. Opfyldelse af 2-års reglen, jf. § 7, stk. 2, og lovens § 74 m, stk. 2, indebærer, at medlemmet har mulighed for fortsat at optjene skattefri præmie, selv om medlemmet er overgået til efterløn. Hvis medlemmet overgår til efterløn, før 2-års reglen er opfyldt, kan medlemmet ikke længere optjene skattefri præmie, men bevarer dog de timer, der er optjent til skattefri præmie indtil overgangen til efterløn. For medlemmer, der er født før 1956, er betingelserne for opfyldelse af udskydelsesreglen og 2-års reglen de samme. Udskydelsesperioden opgøres fra bevistidspunktet. Kravet om beskæftigelse for lønmodtagere opgøres som udgangspunkt efter de samme regler, som gælder for opgørelse af beskæftigelseskravet for at genoptjene ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 5, og kapitel 3 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Det indebærer, at beskæftigelse i lønarbejde opgøres på grundlag af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Løntimer, der ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, opgøres efter §§ 11 og 20 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. I den indberetningsperiode hvor efterlønsbeviset er udstedt, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes de løntimer, der er placeret fra og med udstedelsesdatoen for efterlønsbeviset. Et medlem, der er født før den 1. juli 1959, kan først opnå de rettigheder, der er forbundet med udskydelsesreglen, når der både er gået det angivne antal måneder efter datoen på efterlønsbeviset, og når medlemmet opfylder arbejdskravet i lovens § 74 l, stk. 5, og § 74 m, stk. 3. Et medlem, der ikke opfylder arbejdskravet, når udskydelsesperioden er gået, kan kun opnå fordelene efter udskydelsesreglen, hvis overgangen til efterløn først sker, når arbejdskravet også er opfyldt. Opfylder medlemmet arbejdskravet i udskydelsesreglen senere end de påkrævede måneder for aldersgruppen, opnår medlemmet først på dette tidspunkt de rettigheder, der er forbundet med udskydelsesreglen. I den indberetningsperiode, hvor medlemmet har tilstrækkeligt med løntimer til at opfylde arbejdskravet, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. De rettigheder, der er forbundet med udskydelsesreglen, indtræder fra dagen efter den dag, hvor arbejdskravet opfyldes. Eksempel 1: Medlem M , som er fuldtidsforsikret og født den 13. juli 1955, får udstedt et efterlønsbevis den 13. juli 2017. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes 19/31 af de løntimer, der er indberettet for juli måned 2017. Da M i juli 2017 har fået indberettet 160,33 løntimer, kan der for juli 2017 medregnes 98,27 løntimer. Medlemmet har i perioden juli 2017 til juli 2019 månedligt fået indberettet 160,33 timer til indkomstregistret. M kan derfor i alt medregne 3.848 timer for hele perioden. M har således den 12. juli 2019 opfyldt både udskydelsesreglen og 2-års-reglen. M vil fra den 13. juli 2019 opnå de rettigheder, der følger af henholdsvis udskydelsesreglen og 2-års-reglen. Eksempel 2: Medlem M , som er fuldtidsforsikret og født den 13. juli 1955, får udstedt et efterlønsbevis den 13. juli 2017. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes 19/31 af de løntimer, der er indberettet for juli måned 2017. Da M i juli 2017 har fået indberettet 160,33 løntimer, kan der for juli 2017 medregnes 98,27 løntimer. For månederne august 2017 til og med marts 2018 indberettes der månedligt 160,33 løntimer, svarende til 1.282,64 løntimer. Derefter går M ned i tid og får herefter månedligt indberettet 91 løntimer. Den 13. juli 2019, 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, har M kun fået indberettet i alt 2.781,14 løntimer. M opfylder derfor ikke udskydelsesreglen eller 2-års-reglen på dette tidspunkt. Fra udstedelsen af efterlønsbeviset den 13. juni 2017 til og med indberetningen for oktober 2019 har M fået indberettet 3.109,91 løntimer, og mangler dermed på det tidspunkt 10,09 løntimer for at opfylde arbejdskravet på 3.120 løntimer. De 91 løntimer, som er indberettet for november 2019, fordeles forholdsmæssigt, dvs. 91/30, og M anses for at have 3,03 løntimer pr. dag. M vil således opfylde arbejdskravet den 4. november 2019, og vil fra den 5. november 2019 opnå de rettigheder, der følger af udskydelsesreglen. Eksempel 3: Medlem M, som er fuldtidsforsikret og født den 14. juli 1955, får udstedt et efterlønsbevis den 14. juli 2017. M, som er ugelønnet, får ugentligt indberettet 27 løntimer. (Det er i dette eksempel forudsat, at indberetningsperioden går fra mandag til søndag.) Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes der for uge 28-2017, hvor efterlønsbeviset udstedes, 2/7 af 27 løntimer, svarende til 7,71 løntimer. Da M 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset kun har fået indberettet 2.819,57 løntimer, opfylder M på det tidspunkt ikke 2-års-reglen. Fra udstedelsen af efterlønsbeviset til og med uge 39-2019 har M fået indberettet i alt 3.112,71 løntimer, og mangler dermed på det tidspunkt 7,29 løntimer for at opfylde beskæftigelseskravet på 3.120 løntimer. De 27 løntimer, som er indberettet for uge 40-2019 fordeles forholdsmæssigt, dvs. 27/7, og M anses for at have 3,86 løntimer pr. dag. M vil således opfylde beskæftigelseskravet den 30. september 2019 (tirsdag i uge 40/2014), og vil fra den 1. oktober 2019 opnå de rettigheder, der følger af 2-års-reglen. Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til udskydelsesreglen og 2-års reglen. Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold og sygedagpenge til selvstændige kan også medregnes til arbejdskravet. Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan også medregne timer på grund af sygdom for de første 14 dage, selv om medlemmet ikke har forsikret sig, og dermed ikke modtager sygedagpenge for denne periode. Uger, hvor en selvstændig erhvervsdrivende er syg en del af ugen, kan medregnes, hvis arbejdet i den selvstændige virksomhed og timerne med sygdom tilsammen kan sidestilles med drift af virksomheden i væsentligt omfang. Uger, hvor en selvstændig får halve sygedagpenge, kan medregnes, hvis timerne med sygedagpenge og drift af selvstændig virksomhed sammenlagt kan sidestilles med lønarbejde over 30 timer pr. uge. Perioder med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et ansættelsesforhold kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen, 2-års reglen eller til optjening af skattefri præmie. Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang. Denne regel gælder også for perioder med tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan ikke medregnes i opgørelsen, medmindre arbejdet udføres som midlertidigt udsendt for en dansk arbejdsgiver, eller medlemmet arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af. De timer, hvor et medlem har været omfattet af strejke eller lockout, kan heller ikke regnes med til opfyldelse af udskydelsesperioden, fordi medlemmet ikke er i arbejde. Arbejdskravet til at opfylde udskydelsesreglen skal opfyldes efter reglerne for fuldtidsforsikrede, hvis det var medlemmets status på bevistidspunktet. Det gælder også, hvis medlemmet i mellemtiden skifter status mellem fuldtid og deltid. Til § 6, stk. 3 For at sikre, at der ved ændringen af reglerne om genoptjeningen af beskæftigelseskravet ikke sker ændringer for medlemmer, der skal opfylde udskydelsesreglen, er der med § 6, stk. 3, fastsat yderligere forhold, der kan tælle med til at opfylde udskydelsesreglen, selv om disse forhold ikke kan regnes med til at opfylde timekravet for at genoptjene ret til dagpenge. Til § 6, stk. 3, nr. 1 U-landsfrivillige Udenrigsministeriet kan oplyse, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program. SKAT udsender lister over de foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3. Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde udført i udlandet, hvis beskæftigelsen er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår Til § 6, stk. 3. nr. 2 I visse situationer betragtes beskæftigelse som selvstændig virksomhed efter skattereglerne, og oplysninger om indtægt og løntimetal indberettes derfor ikke til indkomstregistret. Hvis den samme beskæftigelse efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betragtes som lønmodtagerbeskæftigelse, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, kan den medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset der ikke er indberettet oplysninger til indkomstregisteret. Til § 6, stk. 3, nr. 4 og 5 Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i henhold til overenskomst eller individuel aftale i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage, herunder 1. maj, Grundlovsdag m.v. Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene. Til § 6, stk. 3, nr. 9 På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd. Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse herom. Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet: 1) Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren. 2) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang. 3) Arbejdsgiveren har ret til modregning. 4) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn. 5) Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn. 6) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen. 7) Der indbetales bidrag til pensionsordning. 8) Der udbetales ferietillæg. 9) Der indbetales til ATP. Til kapitel 4 Til § 7 Skattefri præmie Reglerne om at optjene en skattefri præmie er fastsat i lovens § 74 m. Det er en forudsætning for at kunne optjene timer til den skattefri præmie, at man har et efterlønsbevis. Reglen gælder for personer, der er bosat i Danmark og personer med et efterlønsbevis eller modtagere af efterløn, som har bopæl eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. For eksempel vil en person med et efterlønsbevis, som bor og arbejder i et andet EØS-land, og som på grund af EØS-lovvalgsreglerne er omfattet af EØS-landets arbejdsløshedsforsikring, kunne medregne beskæftigelsen fra dette EØS-land til at optjene en skattefri præmie. Det er den samlede beskæftigelse i perioden, der ligger til grund for beregningen af antallet af skattefri præmieportioner. Til § 7, stk. 1-5 Medlemmer født den 1. juli 1959 eller senere kan optjene timer til skattefri præmie fra efterlønsbeviset har virkning og frem til overgangen til efterløn. Venter medlemmet med at gå på efterløn, indtil medlemmet har opfyldt 2-års-reglen i § 7, stk. 2, tæller arbejdstimer efter overgangen til efterløn også med til den skattefri præmie. Der kan optjenes timer til skattefri præmie frem til dagen før medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Medlemmer født før den 1. juli 1959 skal opfylde betingelserne for udskydelse af efterlønnen i § 6 for at kunne begynde at optjene timer til skattefri præmie. Det gælder også for disse medlemmer, at muligheden for at optjene skattefri præmie ophører, hvis medlemmet overgår til efterløn inden 2-års-reglen i § 7, stk. 2, og lovens § 74 m, stk. 2, er opfyldt. For medlemmer født før 1. januar 1956 er udskydelsesreglen i § 6, stk. 1,, jf. lovens § 74 m, stk. 3-6 og 2-års-reglen i § 7, stk. 2, og lovens § 74 m, stk. 2, identiske og bliver således opfyldt på samme tidspunkt. Eksempel 1: Et medlem, der er født 1. august 1956, får et efterlønsbevis med virkning fra den 1. august 2019, hvor medlemmet fylder 63 år. Medlemmet arbejder fuld tid og får hver måned i perioden 1. august 2019 til 1. juli 2021 indberettet 160,33 timer til indkomstregisteret. Den 1. juli 2021 overgår medlemmet til efterløn, men fortsætter med at arbejde 50 timer om måneden. Medlemmet opfyldte udskydelsesreglen, jf. lovens § 74 m, stk. 5, den 31. juli 2020, idet medlemmet på daværende tidspunkt havde udskudt overgangen til efterløn 1 år og fået indberettet 1.924 timer til indkomstregisteret. Medlemmet kan derfor optjene timer til skattefri præmie fra og med den 1. august 2020. Da medlemmet overgår til efterløn den 1. juli 2021 inden, der er gået 2 år fra virkningsdatoen på efterlønsbeviset, kan medlemmet ikke optjene timer til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, jf. lovens § 74 m, stk. 2. De 50 timer om måneden i resten af efterlønsperioden kan derfor ikke medregnes til skattefri præmie. Medlemmet har i perioden den 1. august 2020 til den 1. juli 2021 optjent 1.763,63 timer (160,33 timer gange 11 måneder) til skattefri præmie, hvilket giver ret til 3 skattefri præmieportioner (1.763 timer divideret med 481 timer). Eksempel 2: Hvis medlemmet fra eksempel 1 i stedet vælger at udskyde overgangen til efterløn til den 1. august 2021 og arbejde i samme omfang som i eksempel 1, vil medlemmet ved overgangen til efterløn den 1. august 2021 have fået indberettet 3.737 timer (23 måneder gange 160,33 timer plus 50 timer for juli 2021) til indkomstregisteret. Medlemmet opfylder således både udskydelsesreglen og 2-års-reglen. Medlemmet vil derfor kunne optjene timer til skattefri præmie i hele efterlønsperioden. Medlemmet optjener således timer til skattefri præmie i perioden den 1. august 2020 til den 1. august 2023 (folkepensionsalderen). Medlemmet vil have optjent 3.013 timer (11 måneder gange 160,33 timer plus 25 måneder gange 50 timer) til skattefri præmie svarende til 6 skattefri præmieportioner (3.013 timer divideret med 481 timer). Arbejdet opgøres som udgangspunkt efter samme regler som opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Det indebærer, at optjeningen til præmieordningen ved beskæftigelse i lønarbejde opgøres på grundlag af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Løntimer, der ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, opgøres efter bekendtgørelsens § 7, stk. 6, og efter 20 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Det bemærkes, at der ved seniorordninger skal indberettes de reelt aflønnede timer, dvs. det aftalte nedsatte antal timer. Dette gælder, når der er indgået aftale om seniorordning, hvor der udbetales et løntillæg som kompensation for den nedsatte arbejdstid og hvor løntillægget er finansieret ved, at indbetaling til pensionsordningen (som er et led i vilkårene for ansættelsesforholdet) helt eller delvist undlades. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.1. i SKATs indberetningsvejledning til eIndkomstregistret. Ved seniorordninger, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under seniorfridage eller udbetaler løn under arbejdstidsnedsættelse, anses seniorfridagene eller arbejdstidsnedsættelsen derimod som løntimer. Der vil i disse tilfælde kunne optjenes skattefri præmie af seniorfridagene eller arbejdstidsnedsættelsen. Seniorfridage, der finansieres af midler fra en fritvalgskonto, og hvor indbetalingen til fritvalgskontoen stammer fra den i overenskomsten fastsatte procentsats af lønnen, som arbejdsgiveren indbetaler til fritvalgskontoen, anses som løntimer, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie. De timer, hvor et medlem har været omfattet af strejke eller lockout, kan ikke regnes med til optjening af præmie, fordi medlemmet ikke er i arbejde. Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og i væsentligt omfang, anses for at have arbejdet 37 timer pr. uge, når der regnes timer til skattefri præmie. Et medlem, der har lønarbejde ved siden af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan også medregne timer fra lønarbejdet, som er indberettet til indkomstregistret. Det følger af de almindelige regler om optjening af beskæftigelseskravet, at selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og selvstændig virksomhed, der er drevet som hovedbeskæftigelse, men ikke i væsentligt omfang, aldrig kan bruges til optjening af beskæftigelseskravet og dermed heller ikke til optjening af præmie. Et medlem, som er overgået til efterløn efter 2-års-reglen i § 7, stk. 2, er opfyldt, kan til præmien medregne alle arbejdstimer i en godkendt selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Det betyder blandt andet, at medlemmets egne timer ved en godkendt bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed i efterlønsperioden kan medregnes til at opnå præmien. Et medlem, der er gået på efterløn, og som på et tidspunkt begynder at arbejde mere end det højst tilladte, kan medregne timerne, hvis medlemmet udøver den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang. Et medlem, der i en periode efter at have fået et efterlønsbevis udmelder sig af a-kassen, kan ikke medregne beskæftigelse fra perioden, hvor medlemmet har været udmeldt. Først efter en eventuel genindmeldelse kan medlemmet igen begynde at medregne timerne. Det gælder dog ikke personer, der har modtaget et efterlønsbevis, og som på grund af arbejde i et andet EØS-land, på Færøerne eller i Schweiz omfattes af dette lands regler om arbejdsløshedsforsikring. Udbetaling af optjent præmie er ikke betinget af, at medlemmet aktuelt er medlem af en a-kasse. For hver 481 løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, eller som i øvrigt kan dokumenteres efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for lønmodtagere , eller bekendtgørelsens § 7, stk. 6, udløses en præmieportion. Præmien kan optjenes ved fuldtidsarbejde og deltidsarbejde eller løsere arbejdsforhold. Antallet af løntimer afgør, hvor mange timer der kan medregnes til optjening af præmie. Dette gælder også, hvis medlemmet har haft mere end 37 løntimer i en uge. Såvel fuldtids- som deltidsforsikrede skal præstere 481 timer løntimer for at optjene en præmieportion. Har et medlem i forbindelse med den endelige opgørelse af den skattefri præmie for få arbejdstimer til at optjene en præmieportion, er timerne tabt. Et medlem, der fx kun har fået indberettet 470 timer, har således ikke ret til skattefri præmie. Et medlem født før den 1. juli 1959 vil i den indberetningsperiode, hvor medlemmet opfylder udskydelsesreglen, få fordelt de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie medregnes de løntimer, der er placeret fra og med dagen efter dagen, hvor udskydelsesreglen er opfyldt. Et medlem, der har optjent timer til skattefri præmie, og som overgår til efterløn, inden 2-års-reglen i § 7, stk. 2, er opfyldt, vil i den indberetningsperiode, hvor medlemmet overgår til efterløn, få fordelt de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, medregnes kun de løntimer, der er placeret inden overgangen til efterløn. Medlemmer, som opfylder 2-års-reglen i § 7, stk. 2, kan medregne indberettede løntimer frem til og med dagen før, de når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Et medlem, der har arbejdet fuld overenskomstmæssig tid i hele den 3-årige optjeningsperiode, kan medregne 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie og få ret til fuld skattefri præmie (12 præmieportioner). For de medlemmer skal der ikke ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i begyndelsen og i slutningen af optjeningsperioden. Der skal fortsat ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i den indberetningsperiode, hvor medlemmet begynder at optjene skattefri præmie, samt i den periode, hvor medlemmet ophører med at optjene skattefri præmie, for et medlem, der i optjeningsperioden - har været deltidsbeskæftiget, - har haft afbrydelser i optjeningen af skattefri præmie, eller - først kan begynde at optjene ret til skattefri præmie senere end 3 år før folkepensionsalderen. Eksempel 1: Et medlem, der er født den 6. august 1952, får udstedt et efterlønsbevis den. 6. august 2012. Medlemmet får månedligt indberettet 130 løntimer og opfylder således både udskydelses- og 2-års-reglen den 5. august 2014. I perioden fra den 1. august 2014 til den 1. august 2017 fortsætter medlemmet med at arbejde og får månedligt indberettet 130 løntimer. Ved beregningen af præmien medregnes for august 2014 26/31 af 130 timer, svarende til 109,03 timer. I perioden den 1. september 2014 til den 1. august 2017 er der i alt indberettet 4.550 løntimer (35 måneder gange 130 timer). For perioden den 1. august til den 6. august 2017 medregnes 5/31 af 130 timer, svarende til 20,97 timer. Medlemmet har dermed ret til at få udbetalt 9 præmieportioner (4.680 løntimer divideret med 481 timer). Eksempel 2: Et medlem, der er født den 12. juli 1953 får udstedt et efterlønsbevis den 12. juli 2013. Medlemmet, som er ugelønnet, får ugentligt indberettet 31 løntimer og opfylder således både udskydelses- og 2-års-reglen den 11. juli 2015 (uge 28). I perioden fra den 12. juli 2015 til og med den 3. juli 2018 fortsætter medlemmet med at arbejde og får ugentligt indberettet 31 løntimer. Medlemmet overgår til folkepension den 1. august 2018. Ved beregningen af præmien medregnes for uge 28-2015 1/7 af 31 løntimer, svarende til 4,43 løntimer. Fra uge 29-2015 til og med uge 27-2018 er der indberettet 4.805 løntimer (155 uger à 31 løntimer). Medlemmet har dermed ret til 9 præmieportioner. Muligheden for at optjene præmie påvirkes ikke af, at en eventuel pensionsopsparing i øvrigt ville have betydet en så stor nedsættelse, at der ikke ville blive udbetalt efterløn. Der vil også i en sådan situation kunne optjenes ret til præmie. Arbejde i perioder, hvor medlemmet har fået lempet fradrag efter § 17 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, medregnes med antallet af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Dette indebærer, at antallet af timer til den skattefri præmie i denne periode kan være højere end det antal timer, medlemmet får fradrag for. Til § 7, stk. 6 For at sikre, at der ved ændringen af reglerne om genoptjeningen af beskæftigelseskravet ikke sker ændringer for medlemmer, der skal opfylde udskydelsesreglen, er der med § 6, stk. 3, fastsat yderligere forhold, der kan tælle med til at opfylde udskydelsesreglen, selv om disse forhold ikke kan regnes med til at opfylde timekravet for at genoptjene ret til dagpenge. Til § 7, stk. 6, nr. 1 U-landsfrivillige Udenrigsministeriet kan oplyse, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program. SKAT udsender lister over de foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3. Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 1, , kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde udført i udlandet, hvis beskæftigelsen er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår Til § 7, stk. 6. nr. 2 I visse situationer betragtes beskæftigelse som selvstændig virksomhed efter skattereglerne, og oplysninger om indtægt og løntimetal indberettes derfor ikke til indkomstregistret. Hvis den samme beskæftigelse efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betragtes som lønmodtagerbeskæftigelse, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, kan den medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset der ikke er indberettet oplysninger til indkomstregisteret. Til § 7, stk. 6, nr. 4 og 5 Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i henhold til overenskomst eller individuel aftale i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage, herunder 1. maj, Grundlovsdag m.v. Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4, medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene. Til § 7, stk. 6, nr. 9 På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. bekendtgørelsens § 7. stk. 6, nr. 8. Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse herom. Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet: 1) Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren. 2) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang. 3) Arbejdsgiveren har ret til modregning. 4) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn. 5) Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn. 6) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen. 7) Der indbetales bidrag til pensionsordning. 8) Der udbetales ferietillæg. 9) Der indbetales til ATP. Til § 7, stk. 9 Fradrag i den skattefri præmie Det er muligt at få udbetalt den fulde præmie ved arbejde svarende til mindst 5.772 timer (12 gange 481 timer). Hvis et medlem skal have fuld præmie, må medlemmet i den mulige periode for optjening af skattefri præmie, tre år før pensionsalderen og indtil medlemmet når pensionsalderen, ikke have fået udbetalt ydelser i form af dagpenge eller efterløn. Udbetalte feriedagpenge skal ikke indgå i beregningen af fradrag for timer. Hvis medlemmet i perioden har modtaget ydelser i form af dagpenge eller efterløn, skal der altid ske en tilsvarende nedsættelse af det maksimale antal mulige præmietimer på 5.772 timer. Efterløn for perioden fra den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen til udgangen af måneden, nedsætter dog ikke det maksimale antal mulige præmietimer på 5.772 timer. Der sker ikke nedsættelse for timer med dagpenge, som udbetales under medlemmets første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3. Hver dag, hvor der udbetales dagpenge efter lovens § 62, stk. 3, udgør 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og 6 timer for deltidsforsikrede. Eksempel 1 Et medlem har fået indberettet 4.810 løntimer efter udskydelsesreglen er opfyldt - svarende til 10 skattefri præmieportioner. I det sidste år inden folkepensionsalderen, får medlemmet udbetalt efterløn i 1.900 timer. Medlemmet kan maksimalt medregne 3.872 løntimer til at optjene præmien (5.772 minus 1.900 timer). Medlemmet har ret til 8 præmieportioner (8 gange 481 timer = 3.848 timer). Eksempel 2 Et medlem, der opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen, har i perioden for optjening af skattefri præmie modtaget ydelser i form af dagpenge og efterløn svarende til 2.500 timer og har fået indberettet 4.000 løntimer. Medlemmet kan maksimalt medregne 3.272 løntimer til skattefri præmie (5.772 minus 2.500 timer). Medlemmet får udbetalt 6 præmieportioner (3.272 præmietimer divideret med 481), da der kun udbetales hele præmieportioner. Eksempel 3 Et medlem, der opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen, har modtaget ydelser svarende til 5.500 timer og har arbejdet sporadisk i 700 løntimer i perioden til optjening af skattefri præmie. Medlemmet kan maksimalt medregne 272 løntimer til at optjene præmien (5.772 minus 5.500 timer). Da der skal 481 løntimer til at udløse 1 præmieportion, kan medlemmet ikke få udbetalt præmie. Eksempel 4 Et medlem, der er født den 2. oktober 1955, har en efterlønsalder på 62 år. Opnår medlemmet først ret til at få efterlønsbevis den 2. oktober 2018 som 63-årig, og opfylder udskydelses- og 2-års-reglen den 2. oktober 2020 som 65-årig, har højst 2 år (8 kvartaler) til at optjene præmien. Hvis medlemmet i denne periode får indberettet 4.810 løntimer og ikke samtidig har modtaget ydelser fra a-kassen, har medlemmet ret til 10 præmieportioner. Grunden til at medlemmet kan få præmie svarende til 10 præmieportioner er, at man tager udgangspunkt i 5.772 timer, og der skal ikke ske fradrag i præmien, fordi medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser fra a-kassen. Medlemmet kan således medregne alle sine timer til optjening af præmie. Til § 8 Reduktion i den skattefri præmie § 8 retter sig mod de personer, der efter bevistidspunktet ikke er medlem af en dansk a-kasse, jf. lovens § 74 m, stk. 16. Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, hvis et medlem efter bevistidspunktet på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land, i Schweiz eller på Færøerne ikke har været medlem af en dansk a-kasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn. § 7 finder ikke anvendelse, hvis et medlem modtager efterløn i udlandet. Eksempel: Et fuldtidsforsikret medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis på sin 63-års-dag den 1. juli 2020, tager ved det fyldte 66. år arbejde i et andet EØS-land. Pågældende kan på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 ikke bevare sit medlemskab af en dansk a-kasse. Pågældende har på sin 65-års-dag opfyldt både udskydelses- og 2-års-reglen. Personen kan fra da af optjene til en skattefri præmie. I 2024 fylder medlemmet 67 år, og medlemmet ønsker at få udbetalt sin skattefri præmie. Fra 63-års-dagen har medlemmet arbejdet på fuld tid 3 år i Danmark og 1 år i et andet EØS-land, og medlemmet har således optjent ret til i alt 12 præmieportioner. Medlemmet har ikke modtaget efterløn i perioden. Den skattefri præmie udgø op til 12 præmieportioner á 13.244 kr. (2017-niveau)= op til 158.928 kr. Da medlemmet ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse i det sidste år, skal der ske en reduktion i den skattefri præmie. Reduktionen udgør i 2017-niveau: Bidrag til arbejdsløshedsforsikringen jf. § 77, stk. 2 og 3, for 1 år ( 849 kr. gange 4,8 gange 1 = 4.075,20 kr.) samt et beløb til administration for 1 år ( 849 gange 1,5 gange 1 = 1.273,50 kr.). Reduktionen vil i alt udgøre 5.348,70 kr. (4.075,20 plus 1.273,50 kr.). Medlemmets skattefri præmie vil således beløbe sig til i alt 153.579,30 kr. (158.928 kr. minus 5.348,70 kr.) Til § 9 A-kassen foretager opgørelsen af arbejdets omfang og beregner præmiens størrelse. Det er endvidere a-kassen, som står for udbetalingen af præmiebeløbet til det enkelte medlem. De nærmere regler om at udbetale præmien er fastsat i bekendtgørelsens §§ 10-17. A-kassen har pligt til at sikre sig, at der foreligger den fornødne dokumentation for, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet til at kunne udbetale præmien. Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lovens § 90 b. Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke blandt andet terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Oplysningerne kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Præmien udgør for hver 481 timers arbejde 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis med satsen på den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lovens §§ 47 og 70. Årsbeløbet er det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52. Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til 13.244 kr. for fuldtidsforsikrede og 8.830 kr. for deltidsforsikrede (2017-niveau). 481 timer svarer til fuldtidsarbejde i et kvartal (13 uger á 37 timer). Den højeste præmie fås som fuldtidsforsikret ved 12 gange 481 timers arbejde. Den maksimale præmie vil således være 158.928 kr. (2017 niveau). For et deltidsforsikret medlem vil den højeste præmie være 105.960 kr. (2017-niveau). Hvis medlemmet opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret på det tidspunkt, hvor medlemmet kan optjene præmie fra, jf. § 6 og 7, sker opgørelsen af præmiens størrelse efter den gældende sats for fuldtidsforsikrede. For et medlem, der på det tidspunkt ikke opfylder kravet til at få fuldtidsefterløn, eller som er deltidsforsikret, sker opgørelsen på grundlag af satsen for deltidsforsikrede. Det er en betingelse for at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Baggrunden herfor er, at præmien ydes for at arbejde og for ikke at benytte retten til efterløn. Et medlem, der har optjent ret til præmie, og som samtidig opfylder betingelserne for at kunne få tilbagebetalt efterlønsbidrag, kan vælge mellem at få udbetalt efterlønsbidrag eller at få præmien udbetalt. Afgår et medlem ved døden før sin folkepensionsalder, kan præmie ifølge bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning udbetales til boet. Præmien skal i dette tilfælde udbetales med den sats, der gælder ved medlemmets død. Hvis et medlem overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, skal præmien reduceres 4 pct. for hvert hele år og hele måned, medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag. Eksempel: Medlemmet har været omfattet af reglen i lovens § 74 a, stk. 4, om at skulle betale efterlønsbidrag i mindst 25 år. Medlemmet har været tilmeldt fortrydelsesordningen og betalt efterlønsbidrag i 16 år, 5 måneder og 14 dage. Medlemmet mangler således at betale efterlønsbidrag i 8 år, 6 måneder og 16 dage. Da der kun skal regnes med hele år og hele måneder, hvor medlemmet ikke har betalt, skal præmien reduceres med 8,5 gange 4 pct. = 34 pct. Hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få præmie efter satsen for fuldtidsforsikrede, ville en præmieportion for dette medlem være på 66 pct. af 13.244 kr. (2017-niveau)= 8741,04 kr.