Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud (for vinteren 2017/2018)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2017/9628@2017-07-06/da
Indhold
Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud (for vinteren 2017/2018)
Ansøgningsfrist den 20. august 2017 kl. 12.00. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Ansøgningspuljens formål 3. Ansøgningspuljens målgruppe 4. Ansøgerkreds 5. Forventede resultater 6. Projektperiode 7. Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 8. Vurdering af ansøgningen 9. Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) 10. Tilskudsberettigede udgifter 11. Ikke tilskudsberettigede udgifter 12. Budget 13. Regnskabsaflæggelse 14. Ansøgningsprocedure 15. NemID 16. Hvis projektet får tilskud 17. Faglig afrapportering 1 Indledning Der er i satspuljeaftalen for 2017 afsat 4,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud i vinteren 2017/2018. Ansøgningspuljen fremgår af finanslovens § 15.75.21.20. 2 Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljen har til formål at støtte etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, som gadesovende hjemløse kan benytte i vintermånederne og dermed modvirke de helbredsmæssige problemer, som gruppen af hjemløse ellers kan opleve. Ansøgningspuljen skal understøtte frivillige og private organisationer, foreninger, kommuner og lignende i etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud for hjemløse. 3 Ansøgningspuljens målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er gadesovende hjemløse med behov for et akut overnatningstilbud i vinter-månederne, og som ikke benytter et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen. Det bemærkes, at gældende ret skal følges, og at der dermed ikke må gives husrum til personer uden lovligt ophold i landet i forbindelse med etablering og drift af nødovernatningspladser. 4 Ansøgerkreds Frivillige og private organisationer og foreninger samt kommuner kan ansøge om støtte fra ansøgningspuljen. Det vurderes hensigtsmæssigt for gennemførelse af initiativet, at ansøgere i relevant omfang indgår samar-bejde med eksterne parter, som har en særlig adgang til målgruppen. 5 Forventede resultater Det forventes, at de støtteegnede projekter giver gadesovende hjemløse mulighed for at få akut overnatning i vintermånederne. Derudover forventes det, at nødovernatningstilbuddene kan bidrage til, at gadesovende hjemløse får en bedre kontakt med frivillige organisationer med mulighed for at drage nytte af organisationernes andre initiativer for hjemløse. Det forventes, at der oprettes ca. 170 - 190 pladser i vinteren 2017/2018. 6 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden fra den 15. november 2017 til 31. marts 2018. 7 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende tildelingskriterier for ansøgningen og ansøger: • At formål og målgruppe i ansøgningen er i overensstemmelse med ansøgningspuljens formål og målgruppe. • At ansøger er en frivillig eller privat organisation/forening eller kommune. • At projektperioden ligger inden for ansøgningspuljens rammer. • At målsætninger for gennemførelse af projektet er i overensstemmelse med ansøgningspuljens målsætninger, som de er beskrevet under afsnit 5 om ansøgningspuljens forventede resultater. • At det forventede antal midlertidige nødovernatningspladser angives. • At det ansøgte beløb står i fornuftigt forhold til antallet af pladser, der vil blive etableret. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at ansøgningspuljens midler primært anvendes til etablering og drift af pladser. Der vil blive lagt vægt på lave driftsudgifter i forhold til udgifterne til etablering af de midlertidige nødovernatningstilbud. • Den geografiske fordeling af tilskud vil ske under hensyntagen til antallet af hjemløse i kommunerne. 8 Vurdering af ansøgningen Ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af ovenstående tildelingskriterier. Vurderingen er inddelt i fire områder, der vedrører projektets 1. relevans, 2. organisering og tilrettelæggelse, 3. geografisk fordeling og 4. budget. Af tabellen nedenfor fremgår sammenhængen mellem tildelingskriterier og vurderingen af ansøgningerne. Grundlaget for vurderingen uddybes herefter yderligere. Tabel 1. Vurdering og tildelingskriterier Vurdering af projektet Tildelingskriterier 1. Relevans Projektets formål ligger inden for ansøgningspuljens formål Projektets målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens målgruppe. Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds 2. Organisering og tilrettelæggelse Projektet skal beskrive, hvordan projektet er organiseret og tilrettelagt. Der skal indgå oplysninger om: Antallet af nødovernatningspladser, der etableres i projektperioden Projektets organisation og ledelse Beskrivelse af lokaler og indholdet i nødovernatningstilbuddet, herunder opfyldelse af myndigheders krav til midlertidig overnatning. 3. Geografisk fordeling Den geografiske fordeling sker under hensyntagen til antallet af hjemløse i kommunerne. 4. Budget Projektet skal udvise overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. Det ansøgte beløb skal stå i rimeligt forhold til de beskrevne aktiviteter, og udgifterne skal hovedsageligt gå til etablering og drift af nødovernatningspladser. Ad 1) Projektets relevan s: Det vil, ud fra ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe, blive vurderet, om ansøgningen er i overensstemmelse med ansøgningspuljens formål og målgruppe, som fremgår af afsnit 2 og 3. Det vil blive vurderet, om ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, som fremgår af afsnit 4. Ad 2) Projektets organisering og tilrettelæggelse: Det vil ud fra ansøgers beskrivelse blive vurderet om ansøger opfylder kravene til etablering af nødovernatningspladser i projektperioden, herunder krav til lokalers indretning, sanitære forhold mv. Det skal endvidere oplyses, om lokalerne, der anvendes til midlertidig overnatning, forventes at opfylde brandmyndighedernes krav til midlertidig overnatning. Herudover vil det ud fra ansøgers beskrivelse af organisering og tilrettelæggelse af projektet blive vurderet, om ansøger har beskrevet implementeringen på en sådan måde, at det er sandsynligt, at projektet bidrager til ansøgningspuljens forventede resultater, der fremgår af afsnit 5. Ad 3) Geografisk fordeling : Socialstyrelsen vil, ud fra ansøgers projektbeskrivelse, vurdere, om projektets geografiske placering er relevant i forhold til antallet af hjemløse i kommunen. Ad 4) Budget : Det vil, ud fra ansøgers beskrevne aktiviteter, antal nødovernatningspladser i projektperioden og ansøgers budget, blive vurderet, hvorvidt de enkelte udgiftsposter i budgettet er relevante og rimelige. Herunder vurderes det, om udgifter til lønninger vurderes rimelige og omkostningseffektive i forhold til antallet af pladser. 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet, modsvarer de behov, som hhv. kvinder og mænd kan have. Det skal overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Det må også overvejes, om projektet skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 10 Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af projektmedarbejdere. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Lønudgifterne skal i budgettet angives med antal timer og sats pr. time. For at sikre sammenhæng mellem aktivitetsniveau og projektets omkostninger må udgifterne til løn maksimalt udgøre 50.000 kr. pr. måned ved etablering af 20 pladser eller derunder. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor (maks. 6.000 kr.). 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til formidling. 8. Udgifter til lokaler. 9. Småanskaffelser, herunder kontorhold 10. Udgifter til soveposer, madrasser, liggeunderlag og lignende. 11. Mindre driftsudgifter, herunder vask, rengøring, let forplejning. 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter, der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år. 2. Anskaffelse af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Tilskud til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Uddannelsesmæssige aktiviteter for frivillige. 8. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold. 9. Projekter forankret i udlandet. 12 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sand-færdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisation. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 9 og 10). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: • Projektets titel • Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) • Ansøgers navn og adresse Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet. Periodiserede budgetter For projektperioden på 4½ måned skal der udfyldes et budget. Udgifterne i budgettet skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejde-re og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Lønniveau og timetal skal angives i kommentarfeltet i det indtastede budget. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige 50.000 kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget, svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på tilskudsportalen. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit ”Tilskudsberettigede udgifter”, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på yderligere poster, som Socialstyrelsen har godkendt i budgettet. • I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. • I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. • Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Revisor skal særskilt påse, at midlerne er anvendt til borgere med lovligt ophold. Regler for regnskab og revision findes i bekendtgørelsen for ansøgningspuljen, som ligger på Retsinformation og på puljesiden i Tilskudsportalen. 14 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 20. august kl. 12.00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo september 2017. Spørgsmål kan stilles til fuldmægtig Christine Høstbo i Socialstyrelsen via mail chos@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan også stilles via tlf. 91 37 02 00, mandag–fredag mellem kl. 10.00–14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget an-søgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk. 15 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medar-bejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 16 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud, af afgørelsen (”tilskudsbrevet”), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbeta-lingsanmodning og regnskab. Hvis I ikke overholder forpligtelserne, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. 17 Faglig afrapportering Der skal ved projektets afslutning afleveres en projekterklæring. Erklæringen skal blandt andet indeholde oplysninger om antal etablerede nødovernatningspladser, gennemsnitlig og højeste antal brugere af nødovernatning pr. nat. Ansøger skal endvidere i afrapporteringen kunne dokumentere, at målgruppen i tilbuddet har haft lovligt ophold ved brug af tilbuddet. Skabelonen for afrapportering kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen.