Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2017/9822@2017-08-25/da

Indhold

1. Indledning

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til investering i efterværn til unge

§ 15.75.06.10 Ansøgningsfrist den 20. oktober kl. 12.00 Indhold 1. Indledning 2. Ansøgningspuljens formål 3. Ansøgningspuljens målgruppe 4. Ansøgerkreds 5. Baggrund for ansøgningspuljen 6. Forventede resultater på borgerniveau 6.2. Forventede resultater på organisatorisk niveau 7. Partnerskab 8. Projektperiode 9. Tidsplan 10. Tildelingskriterier 10.1. Vurdering af ansøgninger 11. Budget 11.1 Tilskudsberettigede udgifter 11.2. Ikke tilskudsberettigede udgifter 11.3. Udarbejdelse af budget 11.3.1. Nødvendige udgifter 11.3.2. Periodiserede budgetter 11.3.2.1 . 100.000 kr. eller derover 11.3.2.2. Under 100.000 kr. 11.3.3. Lønudgifter 11.3.4. Enhedspriser 11.3.5. Noter til budget 11.3.6. Moms 12. Ansøgningsprocedure 12.1. NemID 13. Hvis projektet får tilskud 13.1. Rapport 1 Indledning I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 og den efterfølgende Aftale om stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet for 2017 (UIP) er der afsat 59,5 mio. kr. i alt til to ansøgningspuljer til investering i efterværn for unge, der er omfattet af efterværn i § 76 i lov om social service. Ansøgningspuljerne udmeldes med 16,5 mio. kr. i 2017 og 43,0 mio. kr. i 2018. Midlerne er afsat på finanslovens § 15.75.06.10. Det forventes, at 1-2 kommuner modtager støtte til at omlægge efterværnsindsatsen i 2017. Antallet af kommuner afhænger blandt andet af målgruppens størrelse i de pågældende kommuner. Ved næste ansøgningsrunde i 2018 forventes det, at 3-5 kommuner modtager støtte. Ansøgningspuljen for 2018 forventes udmeldt i starten af 2018. Ansøgningspuljen er en investeringspulje for kommuner, der ønsker at arbejde intensivt med at omlægge efterværnsindsatsen, herunder gøre en særlig indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv. 2 Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens formål er at støtte overgangen til et selvstændigt voksenliv for anbragte eller tidligere anbragte unge ved at sikre, at de unge kommer i egen bolig og i gang med uddannelse og beskæftigelse. 3 Ansøgningspuljens målgruppe Målgruppen for ansøgningspuljen er unge i alderen 18-22 år, der er omfattet af efterværn i § 76 i lov om social service. Det vil sige unge, som umiddelbart inden det fyldte 18 år er anbragt, har været anbragt eller har haft en kontaktperson. Der skal ifølge servicelovens § 68, stk. 12, træffes afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse senest seks måneder forud for ophør af anbringelsen ved det fyldte 18. år. Indsatser vedr. efterfølgende efterværn målrettet de unge i denne periode er også omfattet af ansøgningspuljen. 4 Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner. 5 Baggrund om ansøgningspuljen Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange tidligere anbragte unge eller unge, som ofte har et lavere uddannelsesniveau end andre unge og kan have udfordringer bl.a. i forhold til beskæftigelse, psykisk helbred og sociale relationer. Mange tidligere anbragte unge har desuden et begrænset privat netværk, der kan støtte dem i overgangen til voksenlivet. Kommunerne har med efterværnsparagraffen i serviceloven mulighed for at støtte unge, der indtil det 18. år har været anbragt eller haft en fast kontaktperson, i overgangen til et selvstændigt voksenliv. Kommunerne kan i dag yde efterværn til unge fra de fylder 18 år til og med det 22. år, hvis det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået med at få efterværn (SEL § 76). For at styrke de unges muligheder for efterværn og dermed en bedre start på voksenlivet skal kommuner, der ansøger investeringspuljen, være indstillet på at arbejde ud fra en ændret tilgang, hvor udgangspunktet er, at efterværn tilbydes alle unge, der ved overgangen til voksenliv er anbragt eller har en kontaktperson. Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at tilbyde efterværn, hvis det er åbenlyst, at den unge har behov for en mere omfattende foranstaltning efter servicelovens voksenbestemmelser eller hjælp efter servicelovens § 76a, eller det af andre årsager ikke er relevant med en efterværnsindsats. Dette vil skulle begrundes i den unges sag efter de almindelige regler om afgørelse om efterværn. Midler fra ansøgningspuljen kan fx anvendes til at foretage en tættere opfølgning på efterværnsindsatsen til efteruddannelse og kompetenceudvikling, til implementering af metoder målrettet unge i efterværn eller til konkrete indsatser over for unge. Midler fra ansøgningspuljen til konkrete indsatser kan dog alene anvendes, såfremt kommunerne iværksætter efterværn ud over det, som i dag er krav efter serviceloven. Kommunernes arbejde med at omlægge efterværnsindsatsen vil blive understøttet gennem et partnerskab med Socialstyrelsen, hvor fokus vil være på at udvikle den samlede efterværnsindsats for alle de unge i målgruppen i kommunen. 6 Forventede resultater 6.1 Forventede resultater på borgerniveau Det forventes, at der ydes en særlig indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv og at: - Efterværn er blevet tilbudt alle unge, der tidligere har været anbragt eller haft en fast kontaktperson op til det 18. år. - De unge oplever at blive inddraget og hørt i forbindelse med deres overgang fra barn til voksen. 6.2 Forventede resultater på organisatorisk niveau Det forventes, at efterværnsindsatsen omlægges i de kommuner, der modtager støtte, og at: - Der i den forbindelse gøres en særlig indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv. - Der er sat mål for efterværnsindsatsen og fulgt op på indsatsen i kommunerne i forhold til de enkelte unge, der får efterværn og de unge, der ikke får efterværn. - Kommunerne har en tilbudsvifte med relevante efterværnsindsatser til de unge. 7 Partnerskab Projektet skal drives som et partnerskab, hvor kommuner og Socialstyrelsen samarbejder om at omlægge kommunernes efterværnindsats. Afsættet for omlægningen er kommunens ansøgning. I opstarten af partnerskabet fastlægges mødekadence, arbejdsform m.m. Partnerskabsarbejdet indledes med, at kommunen og Socialstyrelsen i samarbejde analyserer kommunens nuværende efterværnsindsats og den omlægning, som kommunen i sin ansøgning ønsker at gennemføre. På baggrund af det indledende arbejde lægges en fælles udviklingsplan for omlægningen og implementeringen heraf. I partnerskabets sidste fase udarbejdes en plan for den videre forankring og evt. justering af omlægningen. Der vil blive tilknyttet ekstern implementeringsstøtte, som sammen med Socialstyrelsen vil støtte kommunerne i forbindelse med omlægningen. Ligeledes vil investeringsprojekterne blive fulgt af en ekstern evaluator, som vil følge kommunernes omlægning af efterværnsindsatsen undervejs i processen. Evaluator vil også gennemføre en registerundersøgelse, som vil følge de unge, som tilbydes efterværn i projektperioden, frem til 2023 med henblik på at undersøge, hvordan de unge, der modtager efterværn, klarer sig på udvalgte parametre i overgangen til voksenlivet. 8 Projektperiode Midlerne skal anvendes i projektperioden, som er 1. december 2017 til 31. december 2020. 9 Tidsplan Den overordnede tidsplan for projektet fremgår af tabellen nedenfor. En detaljeret tidsplan vil blive fastlagt i forbindelse med etablering af partnerskabet mellem Socialstyrelsen og den enkelte kommune. Aktivitet Tidspunkt Etablering af partnerskab mellem kommunen og Socialstyrelsen Januar 2018 Analyse af kommunens efterværnsindsats 1. februar 2018 – 1. juni 2018 Udviklingsplan for omlægning (Udarbejdes med afsæt i kommunens ansøgning og evt. nye perspektiver som følge af analysen) 1. juni – 1. oktober 2018 Implementering af omlægning, deltagelse i fælles udviklingsdag m.m. 1. oktober 2018 – 1. april 2020 Forankring af omlægning og evt. justeringer i de enkelte kommuner 1. april 2020 – 31. december 2020 Derudover planlægger Socialstyrelsen fem fælles udviklingsdage i løbet af projektperioden, som partnerskabskommunerne er forpligtede til at deltage i. Udviklingsdagene fordeles jævnt over hele projektperioden. Endelige datoer fastsættes i dialog med de deltagende kommuner. 10 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 10.1 Vurderinger af ansøgninger Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier. Vurderingen er inddelt i otte områder. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1 illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet. Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans At projektets formål og målgruppe falder inden for puljens formål. At ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. At kommunen redegør for, hvor mange unge den forventer at have i målgruppen i projektperioden. 2. Sammenhæng: At der i projektet er en beskrivelse af og sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan organisering mv. 3. Faglige krav At kommunen redegør for de ønskede metoder, aktiviteter, indsatser og forventede investeringsudgifter i projektperioden. At kommunen har beskrevet, hvordan der rekrutteres unge til projektet, herunder hvordan der samarbejdes med relevante samarbejdspartnere om rekruttering. At kommunen har beskrevet, hvordan den vil motivere de unge til at indgå i efterværnsindsatsen, og hvordan den vil arbejde med at fastholde unge, der har behov for støtte, i efterværnsindsatsen. At kommunen har beskrevet, hvordan der i projektperioden løbende følges op på behovet for efterværn blandt unge op til 23 år, der ved det 18. år, ikke tildeles efterværn eller afviser tilbuddet om efterværn. At de konkrete efterværnsindsatser ligger ud over kravene om efterværn i lov om social service og om nødvendigt koordineres med andre indsatser for målgruppen efter gældende lovgivning. At ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter og tilgang/metode, der kan forventes at bidrage til opfyldelsen af de forventede resultater. 4. Partnerskab At kommunen indgår i et partnerskab med Socialstyrelsen om at udvikle efterværnsområdet og udarbejder en udviklingsplan for de konkrete aktiviteter, som der løbende samles op på. 5. Organisatoriske krav At kommunen beskriver organiseringen af omlægningen af efterværnsindsatsen. At projektet ledelsesmæssigt er forankret på chefniveau i forvaltningen. At kommunen beskriver, hvordan ledelsen i kommunen løbende følger og bidrager til projektet. At kommunen dokumenterer, at der er truffet beslutning om omlægning af efterværnsindsatsen i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg. Såfremt der ikke kan indhentes dokumentation for den politiske opbakning til omlægning af efterværnsindsatsen inden ansøgningsfristen, vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes. At kommunen deltager i hele projektperioden. 6. Dokumentation og erfaringsopsamling At kommunen indgår i et samarbejde med Socialstyrelsen og en ekstern evaluator om dokumentation og opsamling på projektet. At kommunen udpeger en projektleder, der er kontaktperson for registerundersøgelsen, erfaringsopsamlingen og Socialstyrelsen. 7. Forankring At projektet har en realistisk plan for forankring af indsatsen inden for det kommunale budget efter projektperiodens udløb. 8. Budget At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. At ansøgningen opfylder krav til budgettet. Øvrige prioriteter Kommuner, der kan vedlægge interne samarbejdsaftaler mellem relevante aktører i en omlægning af indsatsen, vil blive prioriteret. Nedenfor uddybes vurderingerne samt hvilke oplysninger, som ansøger kan beskrive. Ad 1) Relevans: På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvilke udfordringer kommunen vil løse for målgruppen med projektet, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: - Hvem indgår i målgruppen? - Hvor mange unge indgår i målgruppen i projektperioden? - Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. Ad 2) Sammenhæng: På baggrund af den samlede ansøgning og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, målsætninger, aktiviteter, tidsplan, organisering, ressourcer mv. Til brug for vurderingen skal der opstilles klare og præcise mål på borgerniveau og organisatorisk niveau. Målene på borgerniveau og organisatorisk niveau skal afspejle de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til borgerne og organiseringen, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål på borgerniveau og organisatorisk niveau kan være SMART-sikrede. Et SMART sikret mål er: - S – Specifikt: (konkret, præcist, detaljeret) Hv-spørgsmål kan hjælpe med at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvordan får målgruppen det bedre? På hvilke områder forbedres efterværnsindsatsen, som følge af omlægning? - M – Målbart: Et mål skal kunne måles, og det kræver, at målemetoden er klar og beskrevet. Hvordan måles det, om ændringen er indtrådt? - A – Accepteret: Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? - R – Realistisk: Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? - T – Tidsafgrænset: Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Et SMART sikret mål kan fx være følgende: 75 pct. af deltagerne oplever, at de er mindre socialt isolerede ½ år efter, at de er blevet tilknyttet projektet - målt ved netværkskortlægning i dialog med borgeren i opstartsfasen og efter ½ år. Derudover vil det indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau. De planlagte aktiviteter skal være klart beskrevet, og aktiviteterne skal hænge sammen med målene på borgerniveau og organisatorisk niveau. Projektet skal ud fra en karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. Det er således vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Ansøger skal gøre sig klart, hvilke aktiviteter, der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en forandring eller resultater for borgerne. Ad. 3) Faglige krav På baggrund af den samlede ansøgning vil det blive vurderet, om projektet opfylder ansøgningspuljens faglige krav. Til brug for vurderingen skal de ønskede metoder, aktiviteter, indsatser og forventede investeringsudgifter i projektperioden beskrives. Beskrivelsen kan eksempelvis indeholde følgende elementer: - Metoder til at motivere de unge til efterværn og til tættere inddragelse af de unge inden afgørelse om efterværn - Tættere opfølgning på efterværnsindsatsen - Efteruddannelse af personale, kompetenceudvikling, herunder uddannelse i relevante metoder - Udvikling af tilbudsviften i kommunen og konkrete efterværnsindsatser over for anbragte eller tidligere anbragte unge, som ikke efter kommunens nuværende praksis vil blive tilbudt efterværn eller som tidligere har takket nej til tilbud om efterværn - Implementeringsaktiviteter i kommunen af fx organisatorisk eller koordinerende karakter - Udvikling og gennemførsel af konkrete efterværnindsatser Det skal endvidere beskrives, hvordan der rekrutteres unge til projektet, herunder hvordan der samarbejdes med relevante samarbejdspartnere om rekruttering, og hvordan kommunen vil motivere de unge til at indgå i efterværnsindsatsen samt fastholde unge, der har behov for støtte. Det kan fx være i form af en beskrivelse af arbejdsgangen eller metoder til motivering af den unge mv., der sikrer, at de unge rekruttereres til projektet og fastholdes i de aktiviteter og indsatser, som indgår i den unges efterværnsindsats. Derudover skal ansøger beskrive, hvordan der samarbejdes med fx anbringelsessteder og andre samarbejdsparter om overgangen og om selve efterværnsindsatsen. Det skal desuden beskrives, hvordan kommunen løbende vil følge op på behovet for efterværn hos de unge, som ikke er motiveret for at få efterværn, eller hvor der er åbenlyse grunde til, at den unge ikke tilbydes efterværn i projektperioden. Dette kan eksempelvis være i form af opfølgende samtaler med den unge. I forbindelse med omlægningen kan der alene søges om midler til konkrete efterværnsindsatser, såfremt kommunerne iværksætter efterværn ud over det, som i dag er krav efter serviceloven. Der skal i ansøgningen redegøres for, hvilke typer af efterværnsindsatser der på nuværende tidspunkt ydes i kommunen. Ad. 4) Partnerskab På baggrund af den samlede ansøgning vil det blive vurderet, om kommunen har tilkendegivet, at kommunen vil indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen om at udvikle efterværnsområdet og udarbejde en udviklingsplan for de konkrete aktiviteter, som der løbende følge op på. Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive sin motivation for at indgå i partnerskabet med Socialstyrelsen om at udvikle efterværnsområdet og udarbejde en udviklingsplan for de konkrete aktiviteter. Ad. 5) Organisation På baggrund af den samlede ansøgning vil det blive vurderet, hvorvidt projektets organisering og tilrettelæggelse ligger inden for puljens organisatoriske krav. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan kommunen vil organisere omlægningen af efterværnsindsatsen. Projektet skal være ledelsesmæssigt forankret på chefniveau i den relevante forvaltning (minimum svarende til centerchef eller børn- og familiechef). Det skal fremgå af ansøgningen, hvor projektet er forankret samt hvilket chefniveau, der har ansvar for projektet. Det skal endvidere fremgå, hvordan ledelsen i kommunen løbende følger og bidrager til projektet. Da projektet indebærer en omlægning af den samlede efterværnsindsats er det vigtigt, at kommunen dokumenterer, at der er opbakning til omlægning af efterværnsindsatsen i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg. Dette kan eksempelvis dokumenteres ved, at der vedlægges et referat fra kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg, hvor det fremgår, at omlægningen af indsatsen og ansøgningen godkendes, eller et særskilt notat, hvor omlægningen og ansøgningen er beskrevet med underskrift af fx formand og næstformand. Såfremt der ikke kan indhentes dokumentation for den politiske opbakning til omlægning af efterværnsindsatsen inden ansøgningsfristen, vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes. Til brug for vurderingen skal det endvidere beskrives, hvilke andre samarbejdsparter, der vil indgå i projektet, samt hvilken rolle eller opgaver de vil have. Ad. 6) Dokumentation og erfaringsopsamling På baggrund af den samlede ansøgning vil det blive vurderet, om kommunen har tilkendegivet, at kommunen vil indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og en ekstern evaluator om dokumentation og opsamling på projektet. Det skal fremgå af ansøgningen, at der udpeges en projektleder, som er kontaktperson for registerundersøgelsen, erfaringsopsamlingen og Socialstyrelsen, og projektlederens forankring og funktion skal beskrives. Det skal i ansøgningen beskrives, hvem der fra kommunen vil være kontaktperson i forbindelse med ansøgningsprocessen. Ad 7) Forankring: På baggrund af den samlede ansøgning vil det blive vurderet, hvorvidt projektet har beskrevet en realistisk forankringsplan efter tilskudsperiodens ophør. Det skal beskrives, hvordan projektet kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb. Ad 8) Budget: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 11). Det vil være muligt med afsæt i analysen og den der af følgende udviklingsplan at flytte på poster i budgettet, men det vil ikke være muligt at udvide budgettet. 11 Budget 11.1. Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor . 4. Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport . 7. Udgifter til aktiviteter målrettet projektets målgruppe. 8. Udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling . 9. Udgifter til formidling . 10. Udgifter til lokaler . 11. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.) 12. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 13. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 11.2 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år. 2. Køb af fast ejendom . 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold . 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige. 8. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold . 9. Projekter forankret i udlandet . 10. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 11. Overhead . Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 12. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 11.3 Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 11.1. og 11.2). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: - Projektets titel - Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) - Ansøgers navn og adresse 11.3.1 Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for, at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet. 11.3.2 Periodiserede budgetter 11.3.2.1 100.000 kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. 11.3.2.2 Under 100.000 kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter. 11.3.3 Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. 11.3.4 Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. 11.3.5 Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. 11.3.6 Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 12 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 20. oktober kl 12.00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen medio december. Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Stine Trøjborg Thomsen i Socialstyrelsen via stho@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf. 9137 0200, mandag–fredag mellem kl. 10.00–14.00, eller e-mail: Tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til Portal@socialstyrelsen.dk 12.1 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 13 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til investering i efterværn til unge, i afgørelsen (”tilskudsbrevet”), og i vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis forpligtelserne ikke overholdes, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 13.1 Rapport Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Skabelonen for afrapportering er projekterklæring og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen.

Versioner

1. 2017-08-25, til 2024-10-09