Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2021/9504@2021-06-25/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3
5. Bilag 4
6. Bilag 5
7. Bilag 6
8. Bilag 7
9. Bilag 8
10. Bilag 9

Vejledning om udøvelse af kødkontrol

Indledning Denne vejledning beskriver reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagtedyr (fx svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning og inspektion af vildtlevende vildt. Desuden handler vejledningen om kompetencekrav for kontrolpersonale. Vejledningen er rettet mod kødkontrollen. 1. Formålet med kødkontrollen Formålet med kødkontrollen er at fastslå, om: - Kødet og organerne er egnet til human konsum. - Der er tegn på, at slagtedyr lider af smitsomme sygdomme og zoonoser. - Reglerne for dyrevelfærd overholdes. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 om offentlig kontrol, artikel 18, stk. 1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artiklerne 11 og 12 2. Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen Embedsdyrlæger har det overordnede ansvar for kødkontrollen. De kan bistås af tilsynsteknikere samt af veterinærstuderende, der arbejder i embedsdyrlægens tilstedeværelse. Embedsdyrlæger skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol. Den viden skal være ajourført, og dyrlægerne skal følge med i nye tiltag gennem videreuddannelse, faglitteratur og faglige opdateringer. Inden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik. I praktikperioden skal praktikanten arbejde under tilsyn af embedsdyrlægerne på slagterier, opskæringsvirksomheder, steder, hvor der foretages inspektion af fersk kød, og på bedrifter. Praktikken skal især omfatte audit af styringssystemer vedrørende fødevaresikkerhed. Veterinærstuderende, der arbejder midlertidigt på et slagteri, kan arbejde i en embedsdyrlægens tilstedeværelse, hvis den studerende har bestået en eksamen indeholdende de emner, der er nævnt i bilag II, kap. I, punkt 3 i Kommissionens delegerede forordning 2019/624. Tilsynsteknikere skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol. Kødkontrollens stedlige ledelse skal sørge for, at tilsynsteknikere gennemgår relevant efteruddannelse. Inden teknikere må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 400 timers praktik. Praktikperioden skal bl.a. foregå i slagterier og opskæringsvirksomheder, under en embedsdyrlæges tilsyn. Hvis kødkontrollens stedlige ledelse finder det nødvendigt, kan det kræves, at embedsdyrlæger og tilsynsteknikere gennemgår et fornyet kursus i praktisk kødkontrol. På fjerkræslagterier kan embedsdyrlægen bistås af virksomhedsansatte ved inspektionen efter slagtning. Det er en forudsætning, at slagteriet er godkendt hertil. Virksomhedsansat personale skal være uddannet til de opgaver, det skal udføre, og arbejde under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar. Trikinkontrol kan udøves af godkendte personer (trikinsøgere), hvis de arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar. Desuden skal de have gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og have bestået den afsluttende prøve. Hvis det er nødvendigt, kan det kræves at trikinsøgere gennemgår et fornyet kursus i undersøgelse for trikiner. Laboratorieundersøgelse af trikinprøver kan foretages af godkendte trikinsøgere på akkrediterede laboratorier. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, bilag II, kap. I og kap. II Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, art. 14 Bekendtgørelse nr. 1261 af 2011 om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier. Bekendtgørelse nr. 1714 af 2015 om trikinundersøgelse af kød, kap. 4, § 13. Bekendtgørelse nr. 1455 af 2006 om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter. 3. Kontrol af fødevarekædeoplysninger Embedsdyrlægen skal verificere, at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret fødevarekædeoplysninger for slagtedyrene. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 9. Kontrol af fødevarekædeoplysninger er nærmere beskrevet i Vejledning om fødevarekædeoplysninger . 4. Lys til inspektion før og efter slagtning Ved inspektion før og efter slagtning skal man sikre sig, at der er tilstrækkeligt lys på stedet til, at inspektionen kan ske fagligt forsvarligt. Belysningen bør tydeligt afsløre eventuelle forskelle i udseende, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver, og fremhæve detaljer. Fødevarehygiejneforordningen, (EF) 853/2004, bilag II, kapitel I, nr. 7 5. Inspektion før slagtningen (AM-kontrol) På slagteriet: Alle slagtedyr skal underkastes levende syn. Inspektionen kan dog begrænses til at omfatte en repræsentativ stikprøve af fjerkræ fra hver flok og en repræsentativ stikprøve af lagomorfer fra hver oprindelsesbedrift. Inspektion før slagtning skal finde sted senest 24 timer efter dyrenes ankomst til slagteriet og mindre end 24 timer inden slagtningen. Embedsdyrlægen kan kræve en supplerende inspektion før slagtning på et hvilket som helst andet tidspunkt. Embedsdyrlægen skal verificere, at lederen af fødevarevirksomheden kontrollerer identifikation af dyr, der modtages til slagtning. Dyr, hvis identitet ikke kan fastslås, skal aflives separat og erklæres uegnede til konsum. Verifikationen består i, at kødkontrollen kontrollerer, at virksomheden følger en fast procedure for at kunne fastslå en sikker identitet af dyrene, herunder at virksomheden kan dokumentere håndteringen af dyr, der ved ankomsten til virksomheden ikke er entydigt identificerbare. Embedsdyrlægen skal verificere, at virksomhederne har procedurer, der sikrer, at slagtedyrenes huder, skind eller pelse er rene og ikke er forurenede på slagtetidspunktet, således at dyr, hvortil der knytter sig en uacceptabel risiko for kontaminering af kødet under slagtning, ikke slagtes til konsum, med mindre de fx rengøres forinden. Verifikationen består i, at kødkontrollen kontrollerer, at virksomheden har taget stilling til, hvordan urene dyr skal slagtes, uden at slagtehygiejnen kompromitteres (fx klipning eller rengøring af dyrene før slagtning, lavere slagtehastighed mv.). Embedsdyrlægen skal desuden verificere at dyr, hvortil der knytter sig en uacceptabel risiko for kontaminering af kødet under slagtning, ikke slagtes til konsum, medmindre de rengøres forinden. Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt. Hvis embedsdyrlægen finder overtrædelser af bestemmelser i transportforordningen, aflivningsforordningen eller i dyreværnsloven, skal dette sanktioneres eller anmeldes til politiet. Embedsdyrlægen skal verificere, at virksomheden sikrer, at kun dyr, som er synet ved AM-kontrollen og er erklæret egnet til slagtning, bliver slagtet. Alle informationer fra AM-kontrollen, der kan være relevante i den endelige bedømmelse af kødet, skal videregives til PM-kontrollen. Kødkontrollen skal have procedurer for at dyr, som bliver mærket op i stalden pga. konkrete AM-fund, kan genfindes i PM-kontrollen. Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder: 1) Modtagne transporter, hvor det er muligt 2) Afviste dyr 3) Sanktioner vedrørende indtransporten 4) Dyrevelfærdsmæssige problemer 5) Sygdomsfund, der har betydning for PM-kontrollen Registreringerne skal sikre, at oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner er sammenhængende. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 11 Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 38 og 43 Dyreværnsloven nr. 330 af 2021 Transportforordningen (EU) 1/2005 Bek. nr. 26/2020 om beskyttelse af dyr under transport Aflivningsforordning (EF) 1099/2009 Hygiejnevejledningen nr. 9042/2021, afsnit 43.1. På bedriften: Den kompetente myndighed kan tillade, at inspektion før slagtning foretages på oprindelsesbedriften. Følgende kriterier og betingelser skal være opfyldt for alle arter: Embedsdyrlægen skal foretage kontrol af registre eller dokumentation på oprindelsesbedriften, herunder verifikation af informationerne om fødevarekæden. Dyrene skal undersøges fysisk med det formål at fastslå, om - de lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til dyr eller mennesker - de udviser generelle adfærdsproblemer, sygdomstegn eller abnormiteter, der kan gøre dem uegnede til konsum - der er tegn på eller grund til mistanke om, at dyrene kan indeholde restkoncentrationer af kemiske stoffer, som overstiger de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, eller restkoncentrationer af forbudte stoffer - de udviser tegn på dyrevelfærdsrelaterede problemer, herunder udpræget tilsmudsning samt at - de er egnede til transport. Dyr, der er egnede til slagtning, identificeres korrekt, holdes adskilt fra andre dyr og sendes direkte til slagteriet fra oprindelsesbedriften. Embedsdyrlægen udsteder et sundhedscertifikat som fastlagt i bilag IV, kapitel I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235. Sundhedscertifikatet skal ledsage dyrene til slagteriet eller sendes på forhånd i et hvilket som helst format. Eventuelle observationer af relevans for efterfølgende kødkontrol skal anføres i sundhedscertifikatet. Såfremt dyrene ikke bliver slagtet inden for tre dage efter datoen for udstedelse, skal dyrene inspiceres igen enten på bedriften eller på slagteriet. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 5. Gårdslagtning: Når dyrene skal aflives på bedriften, skal kødkontrollen følge vejledning til Kødkontrollen om autorisation af og kontrol med gårdslagtninger Nødslagtning: Embedsdyrlægen kan også foretage AM-kontrollen på bedriften, når et ellers sundt dyr har været ude for en ulykke og derfor ikke kan transporteres til slagteriet. Det kan fx være nødvendigt at nødslagte et dyr uden for slagteriet i følgende tilfælde: - Et frisk knoglebrud, fx ved trafikuheld. - Bækkenbrud eller udskridning, fx efter kælvning, hvis en ko ikke kan rejse sig, og dyrlægen bedømmer, der er tale om fx knoglebrud. - Et friskt sår i en klov, fx efter at et dyr har trådt på et søm. Det aflivede og afblødte dyr skal på hygiejnisk vis straks transporteres til slagteriet. Udtagning af mave og tarme, men ikke anden slagtemæssig behandling, kan foretages på stedet under tilsyn af embedsdyrlægen. Indvolde, der fjernes, skal ledsage det aflivede dyr til slagteriet og identificeres som tilhørende dyret. Hvis der går mere end to timer mellem aflivningen og ankomsten til slagteriet, skal dyret være nedkølet. Hvis klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig. Der skal udstedes et standardsundhedscertifikat, som fastlagt i bilag IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 4. 5.1 Dyr, der afvises før slagtning, hvor slagtetidspunktet udsættes, eller hvor dyrene er kommet til skade Syge dyr eller dyr, der er under mistanke for at være syge, skal anbringes i særlige folde, som er anvendelige til formålet. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afs. I, kap. II, punkt 1b. Afvisning før slagtning: Dyr, der lider af en sygdom, som kan overføres til mennesker, eller dyr, der viser kliniske tegn på systemiske lidelser eller afmagring (kakeksi), må ikke slagtes til konsum. Dyrene skal aflives og destrueres. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 43, stk. 3. Udsættelse af slagtning – mistanke om sygdom: Hvis dyr mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative indvirkninger på menneskers eller dyrs sundhed, skal slagtningen udsættes. Derefter skal dyrene underkastes en grundig inspektion, så der kan stilles en diagnose, eller der kan træffes en beslutning om, hvorvidt dyrene er egnet til slagtning. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 43, stk. 4. Hvis et dyr lider af eller mistænkes for at lide af en anmeldepligtig sygdom, skal kødkontrollen følge retningslinjerne beskrevet i det gældende actioncard eller i den sygdomsspecifikke udbrudsmanual. Udsættelse af slagtning – udmattede og ophidsede dyr: Slagtning af ophidsede eller udmattede dyr kan udsættes for at se, om en hvileperiode forbedrer dyrets tilstand. Hvis dyret er i bedring, kan slagtning udsættes i op til 24 timer, før den endelige beslutning, om dyret er egnet til slagtning, bliver truffet. Hvis der efter en hvileperiode ikke konstateres nogen bedring, skal dyret aflives og destrueres. Embedsdyrlægen kan til enhver tid i forløbet træffe afgørelse om at aflive dyret jf. dyreværnslovens § 1 . Tilskadekomne dyr: Dyr, der har pådraget sig væsentlige lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, skal aflives/slagtes straks. Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet men skal aflives på stedet. Dyreværnsloven nr. 330 af 2021 Transportfordningen, (EU) 1/2005, bilag I, kapitel I, punkt 4 6. Inspektion efter slagtningen (PM-kontrol) Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres af kødkontrollen umiddelbart efter slagtningen. Den kompetente myndighed kan give dispensation med hensyn til tidspunktet for inspektion efter slagtning for visse virksomheder. Tidspunktet for inspektion efter slagtning kan udsættes i op til 24 timer under følgende forudsætninger: - Slagteriet/vildthåndteringsvirksomheden skal være defineret som lavkapacitetsslagteri/lavkapacitetsvildthåndteringsvirksomhed, hvilket vil sige, at det skal være udpeget af de kompetente myndigheder på grundlag af en risikoanalyse. - Slagtningen/håndteringen må kun finde sted en del af arbejdsdagen eller finde sted hele arbejdsdagen, men ikke alle ugens arbejdsdage. Slagteriet/vildthåndteringsvirksomheden skal slagte/håndtere a) under 1 000 husdyrenheder om året eller b) under 150 000 stk. fjerkræ og lagomorfer om året. På virksomheden skal der findes tilstrækkelige faciliteter til at oplagre det ferske kød og de spiselige slagtebiprodukter, så de(t) kan undersøges. Inspektionen efter slagtning skal foretages af embedsdyrlægen. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 12 1a) og 13. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 8 g. Forud for PM-kontrollen må der ikke fjernes dele, som har betydning for helhedsvurderingen af slagtekroppens og organernes egnethed til konsum. Dog kan synlig kontaminering, som fækalier, fjernes af slagteriet før PM-kontrollen. Dette kan ske ved afskæring, brug af dampsug eller ved andre metoder, hvor slagteriet kan dokumentere, at de valgte metoder har samme virkning som afskæring. Fjernelse af synlig kontaminering før PM-kontrollen skal blandt andet sikre, at gødningsforurenede slagtekroppe ikke udgør en risiko for krydskontaminering. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 12, stk. 1a Hygiejneforordningen for animalske fødevarer (EF) 853/2004, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 10. Hvis inspektion efter slagtning giver anledning til bemærkninger, som har betydning for fødevaresikker hed, dyresundhed eller dyrevelfærd, skal kødkontrollen registrere det. For ungkvæg skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 18, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For andet kvæg skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 19, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For unge tamfår og -geder samt får uden frembrudt blivende fortand skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 20, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For andre tamfår og –geder skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 21, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For tamdyr af hestefamilien skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 22, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For tamsvin skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 23, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For fjerkræ og kaniner skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 25 og 26, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For opdrættet vildt skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 27, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For vildtlevende vildt skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 28, i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627 . For nødslagtede dyr skal inspektionen efter slagtning endvidere foretages af en embedsdyrlæge, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 8 a. 6.1 Udsættelse af den endelige bedømmelse af slagtekroppe Hvis embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse af en slagtekrop udsættes til næste dag. Hvis en slagtekrop er tilbageholdt i forbindelse med fx laboratorieundersøgelser, skal den inspiceres igen, inden en eventuel godkendelse kan finde sted. 7. Yderligere undersøgelser Kødkontrollen kan beslutte, at der skal fortages flere undersøgelser for fx at: 1) Nå frem til en endelig diagnose 2) Bestemme forekomst af en dyresygdom 3) Konstatere, om slagtekroppen indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer i mængder, der overstiger grænseværdierne 4) Konstatere, om de mikrobiologiske kriterier er overholdt 5) Få afklaret, om der er andre forhold, der gør det påkrævet at erklære kødet uegnet til konsum eller indføre restriktioner for anvendelse af kødet, især hvis der er tale om nødslagtede dyr. Kommissionenes gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 14. Pyæmiundersøgelsen Pyæmiundersøgelsen foretages på slagtedyr, hvor fund i PM-kontrollen giver anledning til mistanke om pyæmi. Ved pyæmi forstås purulente processer, som er opstået som følge af generaliseret hæmatogen spredning med pyogene bakterier, dvs. at spredning af bakterierne/infektionen er sket med blodet enten via det store (systemiske) kredsløb eller via det lille (hjertelunge) kredsløb. Det er afgørende for bedømmelsen af slagtekroppen at fastslå, om pyæmien er akut, kronisk eller kronisk uafgrænset, idet slagtekroppe med akut eller kronisk uafgrænset pyæmi skal kasseres. Bedømmelse af pyæmiens alder Akut pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af nekrose og ved, at processerne makroskopisk ikke er skarpt afgrænset fra omgivelserne. Det angrebne område er i akut tilstand hyperæmisk, hævet og ændret i tekstur. Kronisk pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af processer omgivet af bindevævskapsel og indeholdende pus. Det skal undersøges nærmere, om processerne er helt afgrænsede af bindevævskapsler, eller om der er dele af processerne, som er uafgrænsede fra det omkringliggende væv. De processer, der er beliggende i eller grænsende op til kondroidt væv (brusk), findes oftest uafgrænselige. Ved mistanke om pyæmi skal prædilektionsstederne for de pyogene bakterier undersøges. Derfor skal kødkontrollen: 1) Inspicere bughulens organer omhyggeligt 2) Palpere lungevævet grundigt 3) Åbne hjertet og undersøge hjerteklapperne 4) Undersøge hele columnas forløb fra nakkeled til haleled samt bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgange) og vækstlinier i øvrige knogler 5) Løsne mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt. bov og inderlår. På slagtesvin og søer skal bov og inderlår løsnes. 6) For søer samt for slagtesvin, hvor virksomhedens efterfølgende opskæring af forenden kun indebærer fjernelse af halsbenet , lægges desuden et dybt indsnit på forben. Muskulatur løsnes, således at der kan foretages en palpering af humerus’ proximale epiphysis. 7) For søer lægges herudover, på samme måde, et dybt snit i bagben. Muskulatur løsnes, således at der kan foretages palpering af femurs proximale epiphysis. Når pyæmiundersøgelsen er afsluttet og de patologiske forandringer er fjernet, overdrages slagtekroppe med kronisk pyæmi til virksomheden. Slagtekroppe med kronisk pyæmi Slagtesvin og søer: Slagtekroppene kan udbenes eller sendes til opskæring (se bilag 1, punkt 5). Dette kræver, at virksomheden har en procedure for udbening/opskæring af slagtekroppene. Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen, og den skal bl.a. sikre, at alle synlige, patologiske forandringer udrenses. Led og knogler uden synlige patologiske forandringer fra godkendte slagtesvin og søer kan anvendes til konsum. Slagtekroppene skal kasseres, hvis virksomheden ikke har procedurer for behandling af slagtekroppe med kronisk pyæmi (se bilag 1, punkt 6). Kreaturer: Slagtekroppene kan sendes til GU (godkendt til udbening). Dette kræver, at virksomheden har en procedure for udbening af slagtekroppene. Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen, og den skal bl.a. sikre, at alle synlige, patologiske forandringer udrenses. På virksomheder, der ikke har procedurer for behandling af slagtekroppene, skal de kasseres (se bilag 1, punkt 6). For kreaturer skal den indledende del af pyæmiundersøgelsen (palpering af lunger, undersøgelse af rygsøjle, bækkenknogler og ribben mv.) udføres af kødkontrollen i PM-kontrollen. Den afsluttende del af undersøgelsen (blotlæggelse af knoglernes vækstlinjer) kan udføres af virksomheden under kødkontrollens ansvar som en del af GU. Den afsluttende del af undersøgelsen kan foretages et andet sted end på slagtegangen. Lokal spredning – ikke pyæmi: Ved lokal spredning er der ikke tale om en generaliseret spredning af bakterier via det store eller det lille kredsløb. Her er der tale om en spredning af bakterier fra et organ/væv til andre, nærtliggende organer/væv. Dette kan især ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet. Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på lokal spredning. Bedømmelsen ved lokal spredning er lokal kassation af den berørte del af slagtekroppen. Laboratoriemæssige undersøgelser Bakteriologisk undersøgelse (BU): Der skal foretages bakteriologisk undersøgelse ved sygdomsfund, som normalt medfører total kassation af slagtekroppen, men hvor det vurderes, at der kan være mulighed for, at den systemiske infektion er overstået (dvs. at den systemiske infektion går over i en lokal lidelse) Disse sygdomsfund kan være tegn på akutte infektiøse lidelser, hvor kødkontrollen vurderer, at der kan være tale om en lokal lidelse eller kronisk aktive tilstande (fx. infektiøs endophlebitis eller endocarditis). I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en bakteriologisk undersøgelse af slagtekroppen, før kødet kan erklæres egnet til konsum, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika. I tilfælde, hvor virksomheden ikke ønsker, at der udføres en BU, skal slagtekroppen totalkasseres, idet kødet ikke kan erklæres egnet til konsum. Prøveudtagningen og forsendelsen skal foretages i efter bilag 6. Viser prøverne et tilfredsstillende resultat, kan den inficerede del af slagtekroppen udrenses, og den resterende del kan godkendes til konsum. Kemiske undersøgelser: Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed, skal PM-undersøgelsen suppleres med en laboratorieundersøgelse for at afgøre, om dyret er egnet til konsum. Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagningen og forsendelsen foretages efter bilag 7. Hvis embedsdyrlægen finder behov for andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsens laboratorie i Ringsted. 8. Særlige undersøgelser Ved sygdomme, som udgør særlige farer for dyr eller menneskers sundhed, skal der ud over den normale PM-kontrol foretages en udvidet undersøgelse. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 24. Cysticercose: Kvæg Ungkvæg: Indsnit i tyggemuskulaturen kan undlades hos ungkvæg (kvæg under 8 mdr. gamle) og kvæg under 20 mdr. gamle, hvis de hele deres liv er opdrættet uden adgang til græsgange i en officielt tuberkulosefri medlemsstat). Andet kvæg: Der er fortsat krav om indsnit i tyggemuskulaturen. Ved fund af oksetinter (Cysticercus bovis sive inermis) skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver. Alle kroppens muskelflader skal undersøges for forekomst af tinter. Hvis der bliver påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 18. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 19, punkt 1 a). Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 30. Trikinose: Svin, heste og andre arter, der er modtagelige for trikinose, skal undersøges for trikiner. Bekendtgørelse nr. 1714 af 2015 om trikinundersøgelse af kød, kap. 3, § 7. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 31. Tuberkulose: Generelt Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organforandring skal alle organer, skeletsystemet og de bløde hjernehinder undersøges med for spredning af sygdommen. Hvis dyr har reageret positivt eller med inkonklusivt resultat på en tuberkulinprøve, eller der er andre grunde til mistanke om infektion, skal de slagtes separat fra andre dyr, og der skal træffes forholdsregler for at undgå risiko for kontaminering af andre slagtekroppe, slagtelinjen og det tilstedeværende personale på slagteriet. Alt kød fra dyr, hvor der ved inspektionen efter slagtning er konstateret lokaliserede forandringer, der ligner tuberkuloide læsioner, i flere forskellige organer eller flere steder på slagtekroppen, skal erklæres uegnet til konsum. Hvis der er konstateret tuberkuloide læsioner i lymfeknuderne i kun ét organ eller én del af slagtekroppen, erklæres dog kun det pågældende organ eller den pågældende del af slagtekroppen og de tilhørende lymfeknuder uegnet til konsum. Svin Hvis der i PM-kontrollen findes: - tuberkuløse forandringer kun i mandibulære lymfeknuder, mave-og tarmkanalen og leveren, skal der foretages lokal kassation og slagtekroppen kan godkendes til menneskeføde. - tuberkuløse forandringer i andre organer end dem, som er nævnt i punktet ovenfor, indsendes materiale til det nationale referencelaboratorium, og slagtekroppen kasseres. Den stedlige kødkontrol sender en kontrolrapport til landmanden, hvor han informeres om, at der er udtaget prøver fra hans svin, som er sendt til det nationale referencelaboratorium med henblik på undersøgelse for tuberkulose. Det skal fremgår af kontrolrapporten, at landmanden skal videregive denne oplysning til slagteriet ved hver levering til slagtning (sammen med fødevarekædeoplysninger), indtil mistanken om tuberkulose bliver afkræftet. Kvæg Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer skal følgende lymfeknuder incideres: lnn. cervicales supf., lnn. axillares proprii, lnn. subiliaci, lnn. inguinales supf. et prof., lnn. ischiadici og lnn. popli taei. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur skal materiale med synlige TB-forandringer (granulomatøse/flæskede eller caseøse forandringer) indsendes til det nationale referencelaboratorium, og samtidig skal den relevante veterinærenhed informeres. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 33. Brucellose: Dyr, der har reageret positivt eller med inkonklusivt resultat på en brucelloseprøve, eller for hvilke der er andre oplysninger eller grunde til mistanke om infektion, må ikke komme i kontakt med andre dyr og skal slagtes separat fra andre dyr, idet der træffes forholdsregler for at undgå risiko for kontaminering af andre slagtekroppe, slagtelinjen og det tilstedeværende personale på slagteriet. Kød af dyr, hos hvilke der ved inspektion efter slagtning er konstateret forandringer, der tyder på akut brucellose, erklæres uegnet til konsum. For så vidt angår dyr, der reagerer positivt eller med inkonklusivt resultat på en brucelloseprøve, erklæres yver, kønsorganer og blod uegnet til konsum, også selv om der ikke er konstateret forandringer. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 34. 9. Kontrol med udrensning Hvor der er konstateret unormale forhold, skal kødkontrollen verificere, at udrensningen af slagtekroppen er foretaget korrekt. Kødkontrollen foretager stikprøvevis kontrol af, at virksomheden har foretaget korrekt udrensning af mindre betydende sygdomsfund. Det kan fx dreje sig om afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden, ormeknuder i levere, bylder eller andre kroniske tilstande uden komplikationer. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer (EU) 853/2004, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 12. Kødkontrollen skal foretage 100 % kontrol med udrensning af gødning og galde. Se også afsnit 6. 10. Bemanding i PM-kontrollen Den stedlige kontrol sørger for, at der er tilstrækkelig bemanding og korrekt opgavefordeling mellem dyrlæger, tilsynsfunktionærer og virksomhedsansat kontrolpersonale til at foretage AM- og PM-kontrollen jf. bilag 9. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 12, stk. 4. 11. Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder Håndtering af vildtlevende storvildt: Storvildt skal have maven og tarmene taget ud snarest muligt efter, det er nedlagt. Hvis det er nødvendigt, skal dyret afblødes. Kroppen og organerne skal undersøges for tegn på, at kødet kan være sundhedsskadeligt. Undersøgelsen skal foretages på jagtstedet af en uddannet person. Kroppen skal ledsages til vildthåndteringsvirksomheden af en erklæring med observationer fra undersøgelsen. Erklæringen skal være udstedt og underskrevet af den person, der har udført undersøgelsen. Erklæringen skal angive dato, tidspunkt og sted for nedlæggelsen. Alle slagtekroppe, der er omfattet af en erklæring, skal sendes til samme vildthåndteringsvirksomhed. Hvis der ikke er konstateret unormal adfærd før nedlæggelsen, og hvis der ikke er mistanke om miljøforurening, behøver hovedet og organer ikke ledsage kroppen. For svin, dyr af hestefamilien og andre arter, der er modtagelige for trikinose, gælder dog, at hovedet (bortset fra hugtænder/stødtænder) og mellemgulvet altid skal ledsage kroppen til vildthåndteringsvirksomheden. Hvis den første undersøgelse af dyret ikke er foretaget af en uddannet person, skal hovedet (bortset fra stødtænder, gevirer og horn) og indvolde (bortset fra maven og tarmene) ledsage kroppen til vildthåndteringsvirksomheden. Organerne skal kunne identificeres som hørende til et bestemt dyr. For vildsvin skal der medfølge en erklæring/certifikat på, at der er foretaget trikinundersøgelse på et akkrediteret laboratorium. Hvis en erklæring/certifikat ikke medfølger, er det vildthåndteringsvirksomhedens ansvar, at undersøgelsen foretages. Hvis uflået storvildt skal sendes til en anden medlemsstat, skal det ledsages af et certifikat, som er underskrevet af en embedsdyrlæge. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap. II, punkt 1 og 2. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap. II, punkt 4. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap. II, punkt 3. C. Bekendtgørelse nr. 1714 af 2015, om trikinundersøgelse af kød, kapitel 3. Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 2020/2235 om et standardcertifikat til brug ved handel med uflået vildtlevende storvildt. Håndtering af vildtlevende småvildt : Nedlagt småvildt skal snarest mulig efter nedlæggelse undersøges for tegn på, om kødet kan være sundhedsfarligt. Undersøgelsen skal ske op jagtstedet og foretages af en uddannet person. Hvis der findes unormale kendetegn, konstateres unormal adfærd før nedlæggelsen eller der er mistanke om miljøforurening, skal den uddannede person underrette Fødevarestyrelsen. Organerne, eller resten af organerne, skal tages ud hurtigst muligt ved ankomsten til vildthåndteringsvirksomheden, medmindre den kompetente myndighed tillader andet. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap. III. 12. Inspektion af vildt efter slagtning Vildtlevende vildt skal inspiceres hurtigst muligt, efter det er modtaget i vildthåndteringsvirksomheden. Embedsdyrlægen skal inspicere slagtekroppen, kropshulen og om muligt organerne, for eventuelle forandringer, infektioner, forgiftninger mv., der kan medføre, at kødet er uegnet til menneskeføde. De oplysninger, der fremgår af den/det medsendte erklæring/sundhedscertifikatet, kan indgå i dyrlægens bedømmelse. Når der er tale om hele stykker småvildt, hvor organer ikke er blevet udtaget umiddelbart efter nedlæggelsen, skal embedsdyrlægen foretage inspektion af en repræsentativ stikprøve af dyrene fra samme jagtudbytte. Hvis der ved inspektionen konstateres en sygdom, der kan overføres til mennesker, eller der er tegn på, at kødet kan medføre en sundhedsfare, skal embedsdyrlægen foretage yderligere kontrol af hele partiet med henblik på at afgøre, om partiet skal erklæres uegnet til konsum. For vildtlevende vildt skal inspektion efter slagtning foretages efter Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 28 . 13. Krav til laboratorier Laboratorieundersøgelser i forbindelse med kødkontrollen, herunder trikinkontrol, skal foregå på akkrediterede laboratorier. Embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, kan foretage laboratorieundersøgelser af slagtedyr. Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens laboratorium Ringsted. 14. Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller under dennes ansvar. Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker, der anvendes. Mærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes. Myndighederne skal tydeligt kunne se mærket. Sundhedsmærket skal anbringes på den udvendige side af kroppen i form af et farvestempel eller et brændemærke. Hele slagtekroppe skal have et sundhedsmærke. Hvis slagtekroppene i slagteriet opskæres i halve slagtekroppe eller fjerdinger, eller hvis halve slagtekroppe opskæres i tre stykker, skal sundhedsmærket findes på hvert enkelt stykke. Skemaet i bilag 8 kan anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale. Embedsdyrlægen skal føre en ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed. Stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes til sundhedsmærkning, skal opbevares under embedsdyrlæges tilsyn og må kun udleveres i den tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen. Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master eller andet sundhedsmærket materiale, skal embedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning. Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/ matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald, ikke afmonteres. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 48 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, bilag II, afsnit I, punkt b. 5 Denne vejledning erstatter fra 1. juli 2021 vejledning nr. 9446 af 8. juli 2020 om udøvelse af kødkontrol.

Bilag 1

Bilag 1 Kødkontrollen skal bruge følgende betegnelser i forbindelse med bedømmelse Ubetinget godkendelse (UG) bruges ved kød, som er ubetinget egnet til human konsum. Godkendt til udbening (GU) bruges for andre dyr end slagtesvin og søer ved kroniske lidelser, hvor der er tegn på pyæmi. Skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til human konsum, men alle knogler, led og synlige patologiske (sygelige) forandringer skal kasseres. Total kassation (TK) , det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes ved dyr, der er uegnede til human konsum på grund af: a) Generaliserede sygdomstilstande b) Lokale sygdomsforandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand hos dyret Lokal kassation (LK) , det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand hos dyret. Betinget godkendelse (BG) , det vil sige godkendelse til human konsum på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus. Kan anvendes for kød af kvæg med op til 10 levende eller døde tinter. Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter. Ved total kassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med biproduktforordningen. 1. Bedømmelse af slagtekrop og organer Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 45 definerer en række tilfælde, hvor kød erklæres uegnet til konsum. Dette gælder, hvis kødet: 1) stammer fra dyr, der ikke er blevet underkastet en inspektion før slagtning, undtagen kød af nedlagt, vildtlevende vildt 2) stammer fra dyr, for hvis vedkommende slagtebiprodukter ikke er blevet underkastet en inspektion efter slagtning, medmindre andet er fastsat i forordning (EU) 625/2019 eller forordning (EF) nr. 853/2004 3) stammer fra dyr, der er døde før slagtning, dødfødte, døde in utero eller slagtet inden syv dage efter fødslen 4) stammer fra renskæring af stiksår 5) stammer fra dyr med dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen, jf. bilag I til Rådets direktiv 2002/99/EF (1), undtagen hvis det er fremstillet i overensstemmelse med kravene i nævnte lovgivning, medmindre andet er fastsat i afsnit IV i denne forordning 6) stammer fra dyr med en generaliseret sygdom, såsom generaliseret septikæmi, pyæmi, toxiæmi eller viræmi 7) ikke overholder de mikrobiologiske kriterier i fællesskabsbestemmelserne til, hvornår fødevarer må markedsføres 8) udviser tegn på forekomst af parasitter, medmindre andet er fastsat i forordning (EU) 625/2019 . 9) indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne. Enhver overskridelse af grænseværdien bør føre til supplerende analyser, hvor det er relevant 10) stammer fra dyr eller slagtekroppe, der indeholder restkoncentrationer af forbudte stoffer, eller fra dyr, der er blevet behandlet med forbudte stoffer, jf. dog mere specifikke fællesskabsbestemmelser 11) består af lever og nyrer fra dyr på mere end to år, der kommer fra områder, hvor gennemførelsen af planer i henhold til artikel 5 i direktiv 96/23/EF har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet 12) ulovligt er blevet behandlet med dekontaminerende stoffer 13) ulovligt er blevet behandlet med ioniserende eller ultraviolet stråling 14) indeholder fremmedlegemer (undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt, hvor fremmedlegemet er materiale, der har været anvendt til at nedlægge dyret) 15) er radioaktivt i en grad, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne 16) har patofysiologiske forandringer eller unormal konsistens, er utilstrækkeligt afblødt (undtagen vildtlevende vildt) eller udviser organoleptiske afvigelser, især en udtalt kønslugt 17) stammer fra afmagrede dyr 18) indeholder specificeret risikomateriale, medmindre det er tilladt ifølge fællesskabsbestemmelserne 19) udviser urenheder, fækal forurening eller anden forurening 20) indeholder blod, som kan udgøre en risiko for folke- eller dyresundheden på grund af sundhedsstatus for ethvert dyr, som det kommer fra, eller kontamination under slagtningen 21) efter embedsdyrlægens vurdering kan udgøre en risiko for menneskers og dyrs sundhed eller af andre årsager ikke er egnet til konsum. 2. Bedømmelse af komplikationer Lokale lidelser kan i nogle tilfælde forstyrre dyrets almenbefindende, fremtoning og nedsætte almene funktioner. I disse tilfælde er der tale om komplikationer. Komplikationer observeret ved inspektion før slagtning (AM-kontrollen), kan for eksempel være feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner. Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning (PM-kontrollen) kan være fund af forandringer i organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), magerhed og afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder anæmi og udbredte ødemer). Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen. 3. Bedømmelse af tumorer Klassificeringen af tumorer er vigtig for bedømmelsen af slagtekroppe og organer, idet benigne (godartede) tumorer uden komplikationer medfører lokal kassation, hvorimod maligne (ondartede) tumorer medfører total kassation. Egenskab Benign Malign Differentiering 1 God Ofte dårlig Invasiv vækst 2 Ingen Ofte i omkringliggende væv Væksthastighed Ofte lav Ofte høj Metastaser (spredning) Aldrig Ofte Effekt på vært Ofte ingen Ofte påvirket 1 Differentiering betyder, at tumoren er tydeligt afgrænset og forskellig fra det omkringlæggende væv 2 Invasiv vækst betyder, at tumoren breder sig/vokser ind i det omkringliggende væv I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor. 4. Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af ketoselugt eller mistanke herom. Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen er observeret ketoselugt (uden synlige leverforandringer), tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer. Der foretages efterfølgende en kogeprøve, både på den mistænkte slagtekrop og en blindprøve fra en godkendt slagtekrop. Der udtages ens/samme slags kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra begge slagtekroppe til kogeprøven. Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle forandringer i lugt. Efter opvarmning lægges et længdesnit i begge kødprøver. Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes. I tilfælde af afvigende lugt kasseres den mistænkte slagtekrop. OBS konstaterer man ketoselugt og samtidig sygdomstilstande i leveren (for eksempel kronisk leverbetændelse), skal slagtekroppen totalkasseres. 5. Håndtering af slagtesvin med kronisk pyæmi, som opskæres Inden slagtekroppen forlader PM-kontrollen skal alle synlige patologiske forandringer være udrenset. Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra slagtesvin med kronisk pyæmi, som opskæres, og selve opskæringsmetoden. Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere slagtesvin med kronisk pyæmi. I modsat fald bedømmes dyrene til TK. Embedsdyrlægen foretager stikprøvekontrol med virksomhedens procedurer. Oversigt over metoder for opskæring af slagtesvin og søer og hvilken pyæmiundersøgelse valg af opskæringsmetoden medfører Dyrekategori Virksomhedens opskæringsmetode Kødkontrollens pyæmiundersøgelse Slagtesvin Udbening Normal Slagtesvin Skærespeciktation i hht. Vurdering af effekt af ophævelse af reglerne om godkendt udbening (GU) for slagtesvin . Normal Slagtesvin Skærespeciktation som beskrevet i Vurdering af effekt af ophævelse af reglerne om godkendt udbening (GU) for slagtesvin. Dog forende opskæres ved fjernelse af halsbenet som beskrevet i Fjernelsen af halsbenet på hele forender af slagtegrise, godkendt til konsum, efter fund af læsioner som tegn på en tidligere pyæmi . Pyæmiundersøgelsen udvides med dybt indsnit på humerus Søer Udbening Pyæmiundersøgelsen udvides med dybt indsnit på humerus og femur Søer Skærespecifikation som beskrevet i Implementeringsstudium for GU søer - afrapportering. Pyæmiundersøgelsen udvides med dybt indsnit på humerus og femur 6. Håndtering og bedømmelse af dyr med kronisk pyæmi, der er godkendt til udbening Ved godkendelse til udbening (GU) skal alle synlige patologiske forandringer fjernes i PM-kontrollen. Slagtekroppen skal være forsynet med entydig mærkning på begge halvdele. Hvis de tilhørende organer ønskes bevaret til mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning. Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen. Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra dyr, som er godkendt til udbening, samt selve udbeningen. Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere GU-dyr. I modsat fald bedømmes dyrene til TK. Hvis slagteriets egenkontrol ikke finder yderligere forandringer, kan skeletmuskulaturen fra den udbenede slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre. Slagteriet skal registrere disse slagtekroppe og organer. I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer. Embedsdyrlægen skal registrere disse slagtekroppe og organer. Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling. 7. Beregning af stikprøvestørrelse for verifikation af virksomhedens udrensning af mindre betydende fund. Slagtekroppe: Der bestemmes et gennemsnit af hvor mange slagtekroppe med mindre betydende fund, der dagligt bliver slagtet. Dette tal bruges til at bestemme den daglige stikprøvestørrelsen. Stikprøvestørrelsen følger de angivelser, der er i ISO-2859-1 1999. Organer: Verfikation af virksomhedens korrekte udrensning af organer gennemføres hver 14. dag. 8. Anvendelse af bilag 2-5 Bilag 2-5 præciser bedømmelsen af de enkelte patologiske forandringer/sygdomme for svin, kreaturer, fjerkræ og andre dyrearter Inddelingen er som følger (bortset fra fjerkræ): 1. Generelle fund: 1.1 – 1.8 2. Topografisk inddeling 2.1 – 2.16 3. Ætiologisk inddeling 3.1 – 3.7 – 3.8 4. Diverse 4 5. Kommercielle koder 5 Den angivne bedømmelse af krop og organer er i nogle tilfælde kun vejledende. Den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af alle fund i kontrollen. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, hvis en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende, ved det levende syn.

Bilag 2

Bilag 2 Kodesæt for svin Koder skrevet i kursiv er ikke officielle koder men bruges efter aftale mellem den lokale kødkontrol og virksomheden på de virksomheder, hvor det anses for nødvendigt af hensyn til smidig arbejdsgang 110 Dyrlægen tilkaldes Dyr opmærket i AM Dyreværnssager Mistanke om dyrværnssager Mistanke om zoonoser Mistanke om restkoncentration Kan af hensyn til afregning kombineres med: 910 - Ej stukken/fejlstukken 116 Gårdslagtet 120 Komplikationer kredsløbsforstyrrelse - dårlig afblødning anæmi/anæmisk udseende, vattersot – væskeansamlinger mager abnorm lugt abnorm farve (for eksempel gulsot) abnorm konsistens 141 Pyæmi, blodforgiftning, 221 Akut hjertesæksbetændelse 250 Forandringer i hovedet – lokal kassation 260 Akutte/subakutte/perakutte tilstande i lunge og lungehinde 289 Kronisk lungehindebetændelse, serositis 320 Akut mave-tarmbetændelse, fibrinøs 350 Akut bughindebetændelse 352 Kronisk bughindebetændelse Byld i bughinden Misfarvet bughinde (ved milt torsion) 361 Brok 371 Akutte tilstande i leveren 402 Akut nyrebetændelse 409 Mugnyre 431 Akut børbetændelse 471 Akut yverbetændelse 501 Frisk knoglebrud 502 Gammelt knoglebrud 511 Alle former for knoglemarvsbetæn- delse og nedsænkningsabscesser incl. gamle ribbensbrud i osteochondrale overgang 532 Kronisk ledbetændelse, slidgigt 542 Hofteskred/ledskred 551 PSE/DFD 565 Mistanke om anmeldepligtig sygdom 500 Byld 570 Byld i forpart 577 Byld i midterstykke 580 Byld i bagpart 584 Byld ben/tå, elefantitis ben 585 Byld i hoved, blodøre, krøløre, elefantiatis øre 600 Halebid, lokal, uden tegn på spredning af infektion 601 Halebid, tegn på spredning af infektion 602 Ar/trykning/bursitis 603 Hud - sår, betændelse, eksem, insektbid 605 Hud øvrige – lokal kassation 608 Akut rødsyge 668 Injektionsskade 671 Forfrysning/ætsning 890 Svulst 900 Tilbageholdt - Afventer endelig bedømmelse Kan af hensyn til styring i kølerum kombineres med: 120 Komplikationer f.eks. abnorm lugt 382 Gulsot (fysiologisk) 815 Mistanke om forgiftning eller medicinrester 912 Små slagtefejl/maskinskade 913 Store slagtefejl/maskinskade – ikke klar til PM kontrol 930 Forurening af slagtekrop med mave-tarm indhold 938 Forurening med mave-tarm indhold – bækken 939 Forurening med mave-tarm indhold – hovedet 941 Forurening med galde 942 Forurening olie 943 Forurening pus og skoldevand 951 Manglende organer – ikke klar til PM kontrol 973 Tilbageholdt af virksomhed – Afventer videre disponering 992 Special opskæring efter pyæmi 994 Kasseret af virksomheden 995 Kasseret Bedømmelsesregler for svin Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter UG LK TK Bemærkninger 1 Generelle fund 1.1 Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr a Forstyrret almenbefindende X b Ophidset/kuller/uvane/ udmattet Slagtningen bør udsættes, og en ny undersøgelse foretages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning. 1.2 Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde a Død ved ankomst X b Afvist fra slagtning, aflivet v. levende syn, dødende X c Død i stald X d Aflivet v. levende syn X e Lammet på vogn X f Ikke identificerbar X 1.3 Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi) a Cirkulationsforstyrrelser (inkl. dårligt afblødt), anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger X Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK. b Afmagret X Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven. Transport af afmagrede dyr skal altid betragtes som dyreværnssag. c Mager Krop og organer bedømmes ud fra fundene. d Opkneben Krop og organer bedømmes ud fra fundene. 1.4 Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi a Pyæmi, blodforgiftning X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring 1.5 Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning a Abnorm lugt (ikke naturlig kønslugt)/smag/farve /konsistens/væskedrivende X b Forsinket exviceration X Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK. Endelig bedømmelse kan evt. udsættes til dagen efter. 1.6 Nylig overstået fødsel eller kastning a Nylig fødsel/kastning X Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden b Fostre X 1.7 Dyr, som ankommer til slagteriet med et certifikat eller en attest a Nødslagtet dyr Nødslagtningscertifikatet skal nøje tjekkes. Kun dyr som er blevet udsat for en ulykke (som brud, ledskred, friske skader i forbindelse med fødslen, børslyngning). Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. b Dyr transporteret på transporterklæring Transporterklæring udfærdiges af en dyrlæge og anvendes, når ejer er tvivl i om, hvorvidt dyret påføres unødvendig lidelse ved transport. Transporterklæringen skal nøje tjekkes. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene 1.8 Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker a Forsøgsdyr (Konsum) Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen 2 Topografisk inddeling 2.1 Sygdomme i nervesystemet a Akut betændelse i hjerne eller rygmarv samt i dertil hørende hinder X b Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv samt i de dertil hørende hinder X X c Kronisk hjerneabsces/byld i hjernen X X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets metode valg for special opskæring d CNS-symptomer Ses i stalden. Krop og organer bedømmes ud fra fundende 2.2 Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar a Akut ekssudativ pericarditis/hjertesækbetændelse X b Kronisk ekssudativ pericartitis/hjertesækbetændelse X X Ved komplikationer TK. c Kronisk fibrøs pericarditis/hjertesækbetændelse X X d Akut endocarditis/hjerteklapbetændelse X X Ved komplikationer TK. Ved visuel kontrol af svin ses forandringer i hjertet ikke. Når endocarditis fremstår som eneste fund på slagtekroppen lokal kasseres hjertet. e Afhelet endocarditis/hjerteklapbetændelse X X Ved komplikationer TK. Ved visuel kontrol af svin ses forandringer i hjertet ikke. Når endocarditis fremstår som eneste fund på slagtekroppen lokal kasseres hjertet. f Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.) X X Ved komplikationer TK. 2.3 Sygdomme i luftveje eller lunger a Sinuitis eller rhinitis/betændelse i næsehulen X X Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed b Atrofisk rhinitis/nysesyge X X Ved ukompliceret conchaatrofi, godkendes også hovedet c Kronisk lungebylder og lungebylder (luftbårne) X X Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni og indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse Ved komplikationer TK. d Perakut pneumoni/ lungebetændelse og akut pneumoni/lungebetændelse over 25%. X Bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose Perakutte tilfælde uanset udbredelsens størrelse og akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller komplikationer (rød hepatisation) Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør, underrettes denne om fundene e Akut lungebetændelse under 25 % X X Bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose Akutte tilfælde med mindre end 25 % udbredelse og andre tilfælde (grå hepatisation) Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene f Nekroser og abscesser/lungebylder i lungerne af pyæmisk oprindelse X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets metode valg for special opskæring g Tracheitis og bronchitis/betændelse I luftrøret X X h Atelektase, lungeemfysem, lungepigmentation, slagteblødninger i lunger samt aspiration af blod, skoldevand eller foder i forbindelse med slagtningen X X 2.4 Sygdomme i brysthinden a Pleuritis/lungehindebetændelse over 25 % X Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene. b Pleuritis lungehindebetændelse under 25 % X X c Kronisk fibrøs pleuritis X X 2.5 Sygdomme i mave og tarm a Diarre Ses i stalden. Der sendes evt. besked til PM. Krop og organer bedømmes ud fra fundende b Akut gastritis/mavebetændelse X X Ved komplikationer TK. c Kronisk gastritis/mavebetændelse X X Herunder geosediment og mavesår Ved komplikationer TK d Akut enteritis/tarmbetændelse X Af fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk karakter e Kronisk enteritis/tarmbetændelse X X Der ses evt. sammenvoksninger i tarmsættet Ved komplikationer TK g Broktilstande (navle, lysken, pung) X X Ved komplikationer TK. h Mesenterialemfysem X X i Universel tarmblødning X X Ved komplikationer TK. j Rektalprolaps/endetarmsfremfald X X Ved komplikationer TK. k Rektal striktur/ballongris X X Ved komplikationer TK. 2.6 Sygdomme i bughinden a Akut, diffus peritonitis/akut bughindebetændelse, udbredt X Af suppurativ eller fibrinøs karakter b Akut peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen/ akut bughinde betændelse lokal X X Af suppurativ eller fibrinøs karakter c Kronisk peritonitis/bughindebetændelse, herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser/bylder i bughinden, misfarvet bughinde X X 2.7 Sygdomme i leveren a Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse/galdegangscyster og galdesten X X b Lokale fedtinfiltrationer (tensionssteatose) X X c Diffus, multifokal eller zonalt udbredte akut og subakut hepatitis/akut, udbredt leverbetændelse X d Enkelte akutte eller subakutte levernekroser/akut, lokal leverbetændelse X X e Kronisk, herunder parasitær (fibrøse og granulomatøse) hepatitis/ kronisk levernekrose X X f Levercirrose (end-stage lever)/kronisk leverbetændelse X X g Ormeknuder i lever/leverpletter Ved komplikationer TK. 2.8 Sygdomme i milten a Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur X X b Lienitis (splenitis)/betændelse i milten X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring 2.9 Sygdomme i bugspytkirtlen a Pankreatitis/betændelse i bugspytkirtlen og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas/bugspytkirtlen X X b Konkrementansamlinger/sten i bugspytkirtlen X X 2.10 Sygdomme i urinvejene a Nyrekonkrementer/nyresten X X Ved komplikationer TK. b Hydronefrose X X Ved komplikationer TK. c Akut nefritis/nyrebetændelse X Infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis d Kronisk nefritis/ nyrebetændelse inkl. nyredegenation og nyrenekrose X X Glomerulonefritis og interstitiel nefritis Ved komplikationer TK. e Pyelonephritis/nyrebækkenbetændelse X X Leuko-lymfocytær, med eller uden pus Ved komplikationer TK. f Nefrose/nyredegeneration X X Ved komplikationer TK. g Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose/nyrenekrose X X Ved komplikationer TK. h Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter/nyrebetændelse - blodforgiftning X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring i Urocystitis/betændelse i urinblæren X X Ved komplikationer TK. j Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner/sprængte urinveje X X Ved komplikationer TK. 2.11 Sygdomme i kønsorganerne a Akut endometritis/børbetændelse X Af fibrinøs, difteroid, nekrotiserende og septisk karakter b Kronisk endometritis/børbetændelse, X X Herunder pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henflydende (ildelugtende) eller mumificerede fostre Ved komplikationer TK c Tilbageholdt efterbyrd X X Ved komplikationer TK. d Ufuldbyrdet forløsning X X Ved komplikationer TK. e Uterusprolaps/børprolaps X X Ved komplikationer TK. f Uterustorsion/børdrejning og ruptur af uterus/børsprængning X X g Børmisdannelse X X h Børvattersot X X Ved komplikationer TK. i Vaginal rupture/skederuptur X X Ved komplikationer TK. j Vaginitis/betændelse i skeden X X Ved komplikationer TK. k Vaginal prolaps/skedeprolaps X X Ved komplikationer TK. l Orchitis og epididymitis/betændelse i testikler og bitestikler X X Ved komplikationer TK. 2.12 Sygdomme i yveret a Septisk eller akut nekrotiserende mastitis/yverbetændelse X b Akut, kataralsk eller purulent mastitis/yverbetændelse X X Ved komplikationer TK. c Kronisk mastitis/yverbetændelse X X Af kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs karakter Ved komplikationer TK. d Pigmentation af mælkekirtlerne/yvervæv X X e Yverødem X X 2.13 Sygdomme i knogler, led eller seneskeder a Akut/frisk fraktur/knoglebrud eller helende og helede/gammelt frakturer/knoglebrud X X b Inficerede frakturer/knoglebrud, åbne frakturer ældre end 6 timer X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring c Klovlidelse X X d Forvoksede klove X X Ses i stalden. Opmærksomhed på mulighed for dyreværnssag. e Halebid, lokalt, afgrænset X X f Halebid/haleinfektion X Ikke afhelede halebid. Der ses sår og nekrose, og der kan være tegn på spredning af infektion. Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring g Akut, embolisk osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand X h Kronisk, embolisk, osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum. Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring i Lokal osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse opstået ved overgriben eller lokal spredning X X j Mellemørebetændelse X X k Pigmentaflejringer i knogler og periost/benhinde X X l Akut infektiøs ledbetændelse X m Ikke infektiøs eller kronisk infektiøs ledbetændelse X X n Artrose/slidgigt X X o Hofteskred/ledskred X X p Halthed Krop og organer bedømmes ud fra fundende 2.14 Sygdomme i muskulaturen a Aseptiske muskelnekroser X X b Muskelforandringerne PSE og DFD ved højgradig forandring af hele muskulaturen X c Muskelforandringerne PSE og DFD ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig forandring X X d Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve/afvigende kødtekstur X e Eosinofil myositis/betændelse i muskel X Ved begrænset udbredelse UG/LK. f Muskelatrofi X X Ved komplikationer TK 2.15 Sygdomme i hud m.v. a Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar X X Ved komplikationer TK b Kontusioner og lacerationer trykninger/ar/bursitis X X Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK. c Akutte brandsår af overfladisk karakter X X Friske forbrændinger af 1. grad d Akutte brandsår med dybere læsioner (2. eller 3. grad) X X Friske forbrændinger af 2. og 3. grad e Hagludslæt (hypotrichosis cystica) X X f Kronisk dermatitis/hudbetændelse, herunder eksem X X g Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger) X X Ved komplikationer TK. 3 Ætiologisk inddeling 3.1 Parasit betingede lidelser a Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.) X b Svinetinter (Cysticercus cellulosae) X c Cysticercus tenuicollis, ekinokokblærer X X Hel eller delvis kassation af det angrebne organ efter parasitternes antal og udbredelse. d Kroniske parasitrelaterede fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder) X X Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad. e Lungestrongylose/lungeorm og mave-tarmstrongylose samt bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen X X Ved komplikationer TK f Ikter X X Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad. h Sarkoptesskab X X i Dermatophytose/ringorm X X 3.2 Protozo-betingede lidelser a Sarkosporidiose/sarcocystose/arcosporidier X X b Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose) X X c Piroplasmose (babesiose) X X 3.3 Bakterielle infektionssygdomme a Miltbrand, mistanke om X b Miltbrandsemfysem, mistanke om (Clostridium chauvoei) X c Malignt ødem, mistanke om (Clostridium septicum m.fl.) X d Tetanus, mistanke om (Clostridium tetani) X e Generaliseret tuberkulose/TB X f Portogen tuberkulose/TB i leveren hos svin X X g Serosatuberkulose/TB X h Lokal, velafgrænset tuberkulos/TBe i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude X X i Kaseøs lymfadenitis i Lnn. mandibulares eller mesenteriales X X j Actinomykose X X k Salmonellose X l Akut rødsyge ( Erysipelothrix rhusiopathiae) med hud-, led- eller endocardieforandringer X 3.4 Virusinfektioner a Mund- og klovesyge/MK, mistanke om X b Swine Vesicular Disease/SVD, mistanke om X c Klassisk svinepest, mistanke om X d Afrikansk svinepest, mistanke om X e Smitsom svinelammelse (Teschen Disease), mistanke om X f Aujeszky᾽s sygdom, mistanke om X g Rabies, mistanke om X 3.5 Svulstsygdomme a Maligne neoplasmer/ondartet svulster X b Benigne neoplasmer/godartet svulter X X Ved komplikationer TK. c Uspecificerede neoplasmer/svulst X 3.6 Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme a Ikterus/gulsot - infektiøs eller toksisk X Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser b Ikterus/gulsot - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger/blodtab (benbrud, milttorsion eller lign.) X Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning. c X X Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning. d Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi/stivsyge X X Ved komplikationer TK. e Manglende knogleudvikling X X 3.7 Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger a Forgiftning eller medicinrester X Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser. Krop og organer bedømmes ud fra fund og resultater af laboratorieundersøgelserne. b Botulisme X 3.8 Mykotoksiner a Porcin nefropathi – mugnefrose/mugnyre X X LK af nyrer og lever. Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene. b Aflatoxikose. X c Zearalenontoxikose X 4 Diverse a Gødningsfourening X X Gødningsforurening indebærer en fødevaresikkerhedsmæssig risiko, idet gødning kan indeholde bakterielle zoonoser b Galdeforurening Galdeforurening indebærer en fødevaresikkerhedsmæssig risiko, idet galde kan indeholde bakterielle zoonoser

Bilag 3

Bilag 3 Kodesæt for kreaturer Koder skrevet i kursiv er ikke officielle koder men bruges efter aftale mellem den lokale kødkontrol og virksomheden på de virksomheder, hvor det anses for nødvendigt af hensyn til smidig arbejdsgang 110 Dyrlægen tilkaldes Dyr opmærket i AM Dyreværnssager Mistanke om dyrværnssager Mistanke om zoonoser Mistanke om restkoncentration 115 Nødslagtet 116 Gårdslagtet 120 Komplikationer kredsløbsforstyrrelse - dårlig afblødning anæmi/anæmisk udseende, vattersot – væskeansamlinger mager abnorm lugt abnorm farve (for eksempel gulsot) abnorm konsistens 141 Pyæmi, blodforgiftning, 221 Akut hjertesæksbetændelse 230 Hjerteklapbetændelse og endophlebiter (betændelse i kar), akut, kronisk aktiv (verukøs) 260 Akutte/subakutte/perakutte tilstande i lunge og lungehinde 271 Kronisk lungebetændelse, aerogene lungebylder 289 Kronisk lungehindebetændelse, serositis 304 BSE mistanke 320 Akut mave-tarmbetændelse, fibrinøs 350 Akut bughindebetændelse 352 Kronisk bughindebetændelse Byld i bughinden Subfreniske abscesser 371 Akutte tilstande i leveren 375 Kroniske leverbylder, som IKKE er led i pyæmisk spredning 377 Ikter 402 Akut nyrebetændelse 431 Akut børbetændelse 432 Kronisk børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd, ufuldbyrdet forløsning, børprolaps, børvattersot, børsprængning 471 Akut yverbetændelse 501 Frisk knoglebrud 502 Gammelt knoglebrud 509 Klovlidelser/forvoksede klove 511 Alle former for knoglemarvs- betændelse og nedsænknings- abscesser incl. gamle ribbensbrud i osteochondrale overgang 524 Pigment i benhinde og knogler 532 Kronisk ledbetændelse, slidgigt 542 Hofteskred / ledskred 560 Oksetinter flere end 10 561 Oksetinter, 10 eller derunder (under 2 år) 562 Oksetinter, 10 eller derunder (over 2 år) 563 Sarcosporidier 565 Mistanke om anmeldepligtig sygdom 500 Byld 570 Byld i forpart 577 Byld i mave, ryg til bækken 580 Byld i bagpart (bækken, bagfjerding) 584 Byld ben/klov 585 Byld i hoved, inkl. tunge herunder også aktinomykose 602 Hase-, bryst- og lårtrykninger 604 Nakke-, ryg- og sædebens- og hoftehjørnetrykninger 890 Svulst 900 Tilbageholdt - Afventer endelig bedømmelse Kan af hensyn til styring i kølerum kombineres med: 382 Gulsot (fysiologisk) 815 Mistanke om forgiftning eller medicinrester 998 Kogeprøve 901 Friske kontusioner 902 Forurening, drys og olie 912 Små slagtefejl/maskinskade 913 Store slagtefejl/maskinskade – ikke klar til PM kontrol 930 Forurening af slagtekrop med mave-tarm indhold 931 Forurening, mave-tarm indhold – HB 932 Forurening, mave-tarm indhold – VB 933 Forurening, mave-tarm indhold – HF 934 Forurening, mave-tarm indhold – VF 935 Forurening, hår 936 Forurening, mave-tarm indhold – pluks 937 Forurening, mave-tarm indhold – mave og tarm 938 Forurening, mave-tarm indhold – bækken 939 Forurening, mave-tarm indhold – hoved 940 Forurening, mave-tarm indhold – brystindgang 948 Forurening, mave-tarm indhold – lever 949 Forurening, mave-tarm indhold – tunge 941 Forurening galde 943 Forurening pus 951 Manglende organer – ikke klar til PM kontrol 973 Tilbageholdt af virksomhed – Afventer videre disponering 990 GU 994 Kasseret af virksomheden 995 Kasseret 997 BU Bedømmelsesregler – kreaturer Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter UG LK TK Bemærkninger 1 Generelle fund 1.1 Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr a Forstyrret almenbefindende X b Ophidset/kuller/uvane/ udmattet Slagtningen bør udsættes og en fornyet undersøgelse foretages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning. 1.2 Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde a Død ved ankomst X b Afvist fra slagtning, aflivet v. levende syn, dødende X c Død i stald X d Ikke identificerbar X 1.3 Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi) a Cirkulationsforstyrrelser (inkl. dårlig afblødt), X Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier, anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger. Ved komplikationer TK b Afmagret X Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven. Transport af afmagrede dyr skal altid betragtes som dyreværnssag. c Opkneben Krop og organer bedømmes ud fra fundene. 1.4 Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi a Pyæmi, blodforgiftning X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) 1.5 Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning a Abnorm lugt/smag/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende X b Forsinket exviceration X Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK. 1.6 Nylig overstået fødsel eller kastning a Nylig fødsel/kastning X Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden b Fostre X 1.7 Dyr, som ankommer til slagteriet med et certifikat eller en attest a Nødslagtet dyr Nødslagtningscertifikatet skal nøje tjekkes. Kun dyr som er blevet udsat for en ulykke (som brud, ledskred, friske skader i forbindelse med fødslen, børslyngning). Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. b Dyr transporteret på transporterklæring Transporterklæring udfærdiges af en dyrlæge og anvendes, når ejer er i tvivl om, hvorvidt dyret påføres unødvendig lidelse ved transport. Transporterklæringen skal nøje tjekkes. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. 1.8 Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker a Forsøgsdyr (Konsum) Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været brugt til forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen 2 Topografisk inddeling 2.1 Akut navleinfektion a Navleinfektion, akut X 2.2 Sygdomme i nervesystemet a CNS-symptomer Ses i stalden. Krop og organer bedømmes ud fra fundende b Bovin spongiform encephalopati/ BSE, mistanke X 2.3 Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar a Akut ekssudativ pericarditis/hjertesækbetændelse X b Kronisk ekssudativ pericartitis/hjersækbetændelse X X Ved komplikationer TK c Kronisk fibrøs pericarditis/hjertesækbetændelse X X d Traumatisk pericarditis/hjertesækbetændelse, fremmedlegeme X X Ved komplikationer TK e Akut endocarditis/hjerteklapbetændelse X Obs! Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7, ved verukøs endocarditis f Afhelet endocarditis/hjerteklapbetændelse X X Ved komplikationer TK g Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis/betændelse i kar X vena cava caudalis og a. pulmonalis Obs! Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7 h Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.) X X Ved komplikationer TK. i Parasitrelateret trombose/blodprop fra parasitter X X Ved komplikationer dog TK 2.4 Sygdomme i luftveje eller lunger a Sinuitis eller rhinitis/betændelse i næsehulen X X Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed. b Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni X X Ved komplikationer TK c Akut eller subakut pneumoni/lungebetændelse Fejlsynkning og lungenekrose (over 25 %) X fibrinøs pneumoni, bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose d Akut/subakut lungebetændelse (under 25 %) X X e Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af aerogen oprindelse X X f Nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af pyæmisk oprindelse X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) g Tracheitis og bronchitis/betændelse i luftrøret X X h Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger X X 2.5 Sygdomme i brysthinden a Pleuritis/lungehindebetændelse over 25 % X Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene b Pleuritis lungehindebetændelse under 25 % X X Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene c Kronisk fibrøs pleuritis/lungehindebetændelse X X 2.6 Sygdomme i mave og tarm a Akut gastritis/mavebetændelse X X Ved komplikationer TK b Kroniske gastritis/mavebetændelse X X Ved komplikationer TK c Akut enteritis/tarmbetændelse X Af fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk karakter d Kronisk enteritis/tarmbetændelse X X Ved komplikationer TK e Akut tarmlejeforandring, løbedrejning, løbeatoni X Tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration f Geosediment X X g Løbesår/vomsår X X h Broktilstande (navle, lysken, pung) X X Ved komplikationer TK i Trommesyge X X Ved komplikationer TK j Rectalprolaps X X Ved komplikationer TK. 2.7 Sygdomme i bughinden a Akut, diffus peritonitis/bughindebetændelse, udbredt X Af suppurativ eller fibrinøs karakter b Akut peritonitis/bughindebetændelse af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen X X Af suppurativ eller fibrinøs karakter c Kronisk peritonitis/bughindebetændelse herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser X X d Byld i bughinde X X e Byld i bughulen inkl. subfreniske abcesser X X 2.8 Sygdomme i leveren a Diffus fedtinfiltration/fedtlever X X Ved komplikationer TK. b Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse/galdegangscyster og galdesten X X c Lokale fedtinfiltrationer (tensions-steatose) X X d Diffus, multifokal eller zonalt udbredte akut og subakut hepatitis/akut, udbredt leverbetændelse X e Enkelte akutte eller subakutte levernekroser/akut, lokal leverbetændelse X X f Akutte og subakutte Leverabscesser/leverbylder X X Ved multipel forekomst dog TK g Kroniske leverabscesser/leverbylder X X Herunder foderbetingede leverbylder hos ungdyr h Pyæmiske leverbylder X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) i Kronisk levernekrose X X Herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse) tilfælde j Levercirrose (end-stage lever)/kronisk leverbetændelse X X k Ormeknuder i lever/leverpletter X X Ved komplikationer TK. 2.9 Sygdomme i bugspytkirtlen a Pankreatitis/betændelse i bugspytkirtlen og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas/bugspytkirtlen X X b Konkrementansamlinger/sten i bugspytkirtlen X X 2.10 Sygdomme i milten a Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur X X b Lienitis (splenitis)/betændelse i milten X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) 2.11 Sygdomme i urinvejene a Nyrekonkrementer/nyresten X X Ved komplikationer TK. b Hydronefrose og oksens sorte nyre X X Ved komplikationer TK. c Akut nefritis/nyrebetændelse X Infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis d Kronisk nefritis/ nyrebetændelse inkl. nyredegenation og nyrenekrose X X Glomerulonefritis og interstitiel nefritis Ved komplikationer TK e Nefrose/ Nyredegeneration X X Ved komplikationer TK f Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose nyrenekrose X X Ved komplikationer TK g Nyrecyster X X Ved komplikationer TK h Infektiøs, ascenderende pyelonefritis/ Nyrebækkenbetændelse X X Ved komplikationer TK i Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter Nyrebetændelse/blodforgiftning X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) j Urocystitis/ Urinblærebetændelse X X Ved komplikationer TK. k Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner/sprængte urinveje X X Ved komplikationer TK. 2.12 Sygdomme i kønsorganerne a Akut endometritis/børbetændelse X Af fibrinøs, difteroid, nekrotiserende eller septisk karakter b Kronisk endometritis/børbetændelse X X Herunder pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henflydende (ildelugtende) eller mumificerede fostre Ved komplikationer TK c Tilbageholdt efterbyrd X X Ved komplikationer TK d Ufuldbyrdet forløsning X X Ved komplikationer TK e Børvattersot X X Ved komplikationer TK f Uterusprolaps/børprolaps X X Ved komplikationer TK g Uterustorsion/børdrejning og ruptur af uterus/børsprængning X X h Børmisdannelse X X i Vaginal ruptur/skederuptur X X Ved komplikationer TK j Vaginitis/betændelse i skeden X X k Vaginal prolaps/skedeprolaps X X 2.13 Sygdomme i yveret a Septisk eller akut nekrotiserende mastitis/yverbetændelse X b Akut mastitis/yverbetændelse X X Af kataralsk eller purulent karakter Ved komplikationer TK c Kronisk mastitis/yverbetændelse X X Af kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs karkater Ved komplikationer TK d Pattetråd/Patteamputation X X e Yverødem X X 2.14 Sygdomme i knogler, led eller seneskeder a Akut/frisk fraktur/knoglebrud eller helende og helede/gammelt frakturer/knoglebrud X X b Inficerede frakturer/knoglebrud, åbne frakturer ældre end 6 timer X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) c Klovlidelse/forvoksede klove X X d Haletråd/haleamputation X X e Akut, embolisk osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand X Blodforgiftning f Kronisk, embolisk, osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) g gLokal osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse opstået ved overgriben eller lokal spredning X X h Pigmentaflejringer i knogler og periost/benhinde X X i Mellemørebetændelse X X j Akut infektiøs ledbetændelse X k Kronisk, infektiøs ledbetændelse X X l Artrose/slidgigt X X m Hofteskred/ledskred X X n Halthed Krop og organer bedømmes ud fra fundene 2.15 Sygdomme i muskulaturen a Muskelatrofi X X Ved komplikationer TK b Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve/afvigende kødtekstur og -farve X d Eosinofil myositis/muskelbetændelse X Ved begrænset udbredelse UG/LK 2.16 Sygdomme i hud m.v. a Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar X X Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid Ved komplikationer TK b Kontusioner og lacerationer Trykning/ar/bursitis X X Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK c Akutte brandsår af overfladisk karakter X X Friske forbrændinger af 1. grad d Akutte brandsår med dybere læsioner a X X Friske forbrændinger af 2. og 3. grad e Kronisk dermatitis/hudbetændelse, herunder eksem X X f Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger), forkalkninger i doglap X X Ved komplikationer TK, eventuelt afvises dyret til slagtning i AM 3 Ætiologisk inddeling 3.1 Parasit betingede lidelser a Mistanke om anmeldepligtig sygdom X b Oksetinter X c Oksetinter, 10 eller derunder (under 2 år) X X Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter hos kvæg under 2 år, UG af maver, tarme og talg. BG af krop og organer efter bortskæring af tinter. Krop og organer skal fryses ved en temperatur ikke over -10 grader C i mindst 10 døgn. Krop og organer undersøges. Fra tintede dyr kasseres altid hoved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede organer samt tungen, såfremt den er opbladret ved undersøgelsen. d Oksetinter, 10 eller derunder (over 2 år) X X Ved fund af 10 eller færre døde tinter hos kvæg over 2 år (dvs. mindst 1 bred tand), UG med LK. e Ikter X X Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad f Lungestrongylose/lungeorm X X Ved komplikationer TK g Sarkoptesskab X X Ved komplikationer TK, eventuelt afvises dyret til slagtning i AM h Ringorm (dermatophytose) X X Ved komplikationer TK, eventuelt afvises dyret til slagtning i AM 3.2 Protozo-betingede lidelser a Sarkosporidiose (sarcocystose) X X Såfremt fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK 3.3 Bakterielle infektionssygdomme a Miltbrand X b Tetanus (Clostridium tetani) X c Generaliseret tuberkulose/TB X d Serosatuberkulose/TB X e Lokal, velafgrænset tuberkulose/TB i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknuder X X 3.4 Virusinfektioner a Mund- og klovesyge/MK X b Rabies X 3.5 Svulstsygdomme a Maligne neoplasmer/ondartet svulster X b Benigne neoplasmer/godartet svulster X X Ved komplikationer TK c Uspecificerede neoplasmer/svulster X 3.6 Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme a Ikterus/gulsot - infektiøs eller toksisk X Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser b Ikterus/gulsot - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger/blodtab (benbrud, milttorsion eller lign.) X Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning – opbevares i kølerum c X X Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning – opbevares i kølerum d Kronisk indigestion hos kvæg (Acetonæmi) ketoselugt X e Pletvis melanose X X 3.7 Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger a Forgiftning eller medicinrester X Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser. Krop og organer bedømmes ud fra fund og resultater af laboratorieundersøgelserne. 4 Diverse a Gødningsforurening X X Gødningsforurening indebærer en fødevaresikkerhedsmæssig risiko, idet gødning kan indeholde bakterielle zoonoser b Galdeforurening X X Galdeforurening indebærer en fødevaresikkerhedsmæssig risiko, idet galde kan indeholde bakterielle zoonoser

Bilag 4

Bilag 4 Bedømmelsesregler – fjerkræ Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter UG LK TK Bemærkninger Kakeksi/afmagring X Misfarvning X Bugvattersot X Ved komplikationer TK Ledbetændelse X X Ved komplikationer TK Hudbetændelse X X Ved komplikationer TK Rifter X X Ved komplikationer TK Hjertesæksbetændelse X Luftsæksbetændelse/peritionitis X Akut leverbetændelse X Kroniske leverforandring X X Ved komplikationer TK Brud og blødninger X X Ved komplikationer eller åbent brud TK Diverse Krop og organer bedømmes ud fra fundene

Bilag 5

Bilag 5 Bedømmelsesregler for andre dyrearter end svin, kreaturer og fjerkræ For brug af koder henvises til kodebilag for svin og kreaturer Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter UG LK TK Bemærkninger 1 Generelle fund 1.1 Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr a Forstyrret almenbefindende. Feber eller andre kliniske tegn på akutte generaliserede infektiøse sygdomme X Der skal tages særlige forholdsregler under slagtningen for at undgå risiko for smittespredning til mennesker og dyr. Ved mistanke om smitsomme husdyrsygdomme skal bestemmelser for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme m.v. følges. Ved afvigende temperatur skal det vurderes, om årsagen er sygelige tilstande eller ydre påvirkninger. b Ophidsede/kuller/uvane/udmattede Ophidsede (uvane, herunder ”kuller”), svækkede eller stærkt udmattede dyr, uden tegn på akutte lidelser Slagtningen bør udsættes og en fornyet undersøgelse foretages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning. 1.2 Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde a Død ved ankomst X Sådanne dyr må ikke slagtemæssigt behandles, men skal henvises direkte til destruktion. b Afvist fra slagtning, aflivet v. levende syn, dødende X c Død i stald X e Ikke identificerbar X Hvis et dyr ikke kan identificeres (manglende øremærker, manglende tatovering m.v.), selvom alle muligheder (leverandør, slagtedyr) er forsøgt, skal dyret afvises fra slagtning eller TK, hvis det er slagtet i opklaringsperioden. 1.3 Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi) a Cirkulationsforstyrrelser X Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier, anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger. I tvivlstilfælde betragtes foderstanden som en afgørende faktor. Afmagring i patologisk anatomisk betydning indebærer serøs atrofi af fedtvæv, fortrinsvis fedt omkring koronarkar, led og i knoglemarven. b Afmagret X 1.4 Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi a Pyæmi, blodforgiftning X Ved pyæmi se dog under de specifikke lokalisationer. 1.5 Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning a Abnorm lugt/smag/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende X Ved forsinket evisceration udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK. Ved abnorm lugt eller farve kan slagtekroppen tilbageholdes i 24 timer før endelig bedømmelse, evt. vha. kogeprøve. Ved observation af ketoselugt skal slagtekroppen tilbageholdes i min. 24 timer, og der skal udføres kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en tilfældigt udvalgt slagtekrop. I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen. b Dårlig afblødning X c Forsinket exviceration 1.6 Nylig overstået fødsel eller kastning a Nylig fødsel/kastning X Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden. b Fostre X 1.7 Dyr, som ankommer til slagteriet med et certifikat eller en attest a Nødslagtet dyr Nødslagtningcertifikatet skal nøje tjekkes. Kun dyr, som er blevet udsat for en ulykke (som brud, ledskred, friske skader i forbindelse med fødslen, børslyngning), kan nødslagtes. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. b Dyr transporteret på transporterklæring Transporterklæring udfærdiges af en dyrlæge og anvendes, når ejer er tvivl i om, hvorvidt dyret påføres unødvendig lidelse ved transport. Transporterklæringen skal nøje tjekkes. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. 1.8 Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker a Forsøgsdyr (Konsum) Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været brugt til forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen. 2 Topografisk inddeling 2.1 Akut navleinfektion a Navleinfektion, akut X 2.2 Sygdomme i nervesystemet a Akut hjerne-, hjernehinde- og rygmarvsbetændelse X b Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv samt i de dertil hørende hinder X X Jf. dog 1.1 c Kronisk hjerneabsces/byld i hjernen X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. d TSE (Transmissibel Spongiform Encephalopati) hos får og geder X Hvis den hurtige laboratorietest for TSE giver positiv eller inkonklusiv reaktion, skal alle dele af dyret, herunder huden, bortskaffes som specificeret risikomateriale (kategori 1 materiale). 2.3 Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar a Akut ekssudativ pericarditis/hjertesækbetændelse X b Kronisk ekssudativ pericartitis/hjersækbetændelse X X Ved komplikationer TK. c Kronisk fibrøs pericarditis/hjertesækbetændelse X X Ved komplikationer TK. e Akut endocarditis/hjerteklapbetændelse X Tromboserende endocarditis (ulcerativ eller verucøs) Obs! Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7. f Afhelet endocarditis/hjerteklapbetændelse eller endophlebitis/betændelse i kar X X Ved komplikationer TK. g Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis/inficeret blodprop X vena cava caudalis og a. pulmonalis Obs! Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7. h Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.) X X Ved komplikationer TK. i Parasitrelateret trombose/blodprop fra parasitter X X Ved ødem, infarktdannelse eller blødninger i muskulaturen kasseres de pågældende dele. I tilfælde, som er komplicerede med akut peritonitis, cirkulationsforstyrrelser eller almenlidelse, dog TK. 2.4 Sygdomme i luftveje eller lunger a Sinuitis eller rhinitis/betændelse i næsehulen X X Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed. b Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni/kronisk lungebetændelse X X Ved komplikationer TK. c Akut eller subakut pneumoni/lungebetændelse Fejlsynkning og lungenekrose (over 25 %) X fibrinøs pneumoni, bronchopneumoni, aspirations pneumoni, lungenekrose. d Akut/subakut lungebetændelse (under 25 %) X X e Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af aerogen oprindelse X X f Nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af pyæmisk oprindelse X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. g Tracheitis og bronchitis/betændelse i luftrøret X X h Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger samt aspiration af blod, eller foder i forbindelse slagtningen X X 2.5 Sygdomme i brysthinden a Pleuritis/lungehindebetændelse over 25 % X Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter. b Pleuritis lungehindebetændelse under 25 % X X Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter. c Kronisk fibrøs pleuritis/lungehindebetændelse X X 2.6 Sygdomme i mave og tarm a Akut gastritis/mavebetændelse X X Ved komplikationer TK. b Kroniske gastritis/mavebetændelse X X Ved komplikationer TK. c Akut enteritis/tarmbetændelse X Af fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk karakter. d Kronisk enteritis/tarmbetændelse X X Ved komplikationer TK. e Forstoppelse og lejeforandringer Krop og organer bedømmes ud fra fundene. f Akutte tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration Tarmlejeforandringer, løbedrejning, løbeatoni X g Geosediment X X Ved komplikationer TK. h Løbesår/vomsår/mavesår X X Ved komplikationer TK. i Stortarm og blindtarmsforstoppelse hos hest X X Ved komplikationer TK. j Broktilstande (navle, lysken, pung) X X Ved komplikationer TK. k Trommesyge og vindkolik X X Ved komplikationer TK. l Rectalprolaps X X Ved komplikationer TK. m Rectal stiktur X X Ved komplikationer TK. 2.7 Sygdomme i bughinden a Akut, diffus peritonitis/bughindebetændelse, udbredt X Af suppurativ eller fibrinøs karakter. b Akut peritonitis/bughindebetændelse af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen X X Af suppurativ eller fibrinøs karakter. Ved komplikationer TK. c Kronisk peritonitis/bughindebetændelse herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser X X Ved komplikationer TK. d Byld i bughinde X X Ved komplikationer TK. e Byld i bughulen inkl. subfreniske abcesser X X Ved komplikationer TK. 2.8 Sygdomme i leveren a Diffus fedtinfiltration/fedtlever X X Ved komplikationer TK. b Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse/galdegangscyster og galdesten X X Ved komplikationer TK. c Lokale fedtinfiltrationer (tensions-steatose) X X Ved komplikationer TK. d Diffus, multifokal eller zonalt udbredte akut og subakut hepatitis/akut, udbredt leverbetændelse X e Enkelte akutte eller subakutte levernekroser/akut, lokal leverbetændelse X X Ved komplikationer TK. f Akutte og subakutte Leverabscesser/leverbylder X X Ved multipel forekomst dog TK. g Kroniske leverabscesser/leverbylder X X Herunder foderbetingede leverbylder hos ungdyr. h Pyæmiske leverbylder X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. i Kronisk levernekrose X X Herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse) tilfælde. j Levercirrose (end-stage lever)/kronisk leverbetændelse X X Ved komplikationer TK. k Ormeknuder i lever/leverpletter X X Ved komplikationer TK. 2.9 Sygdomme i bugspytkirtlen a Pankreatitis/betændelse i bugspytkirtlen og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas/bugspytkirtlen X X Ved komplikationer TK. b Konkrementansamlinger/sten i bugspytkirtlen X X Ved komplikationer TK. 2.10 Sygdomme i milten a Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur X X Ved komplikationer TK. b Lienitis (splenitis)/betændelse i milten X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. Traumatisk lienitis (splenitis)/fremmedlegeme X Ved kroniske, afgrænsede tilfælde uden komplikationer UG og LK. 2.11 Sygdomme i urinvejene a Nyrekonkrementer/nyresten X X Ved komplikationer TK. b Hydronefrose, nyrecyster X X Ved komplikationer TK. c Akut nefritis/nyrebetændelse X Infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis. d Kronisk nefritis/ nyrebetændelse inkl. nyredegenation og nyrenekrose X X Glomerulonefritis og interstitiel nefritis. Ved komplikationer TK. e Nefrose/ Nyredegeneration X X Ved komplikationer TK. f Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose nyrenekrose X X Ved komplikationer TK. g Nyrecyster X X Ved komplikationer TK. h Infektiøs, ascenderende pyelonefritis/ Nyrebækkenbetændelse X X Ved komplikationer TK. I Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter Nyrebetændelse/blodforgiftning X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. j Infektiøs, ascenderende pyelonefritis/nyrebækkenbetændelse X X Ved komplikationer TK. k Urocystitis/ Urinblærebetændelse X X Ved komplikationer TK. l Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner/sprængte urinveje X X Ved komplikationer TK. 2.12 Sygdomme i kønsorganerne a Akut endometritis/børbetændelse X Af fibrinøs, difteroid, nekrotiserende eller septisk karakter. b Kronisk endometritis/børbetændelse X X Herunder pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henflydende (ildelugtende) eller mumificerede fostre. Ved komplikationer TK. c Tilbageholdt efterbyrd X X Ved komplikationer TK. Obs! brucellose. d Ufuldbyrdet forløsning X X Ved komplikationer TK. e Børvattersot X X Ved komplikationer TK. f Uterusprolaps/børprolaps X X Ved komplikationer TK. g Uterustorsion/børdrejning og ruptur af uterus/børsprængning X X Ved komplikationer TK. h Børmisdannelse X X Ved komplikationer TK. i Vaginal ruptur/skederuptur X X Ved komplikationer TK. j Vaginitis/betændelse i skeden X X Ved komplikationer TK. k Vaginal prolaps/skedeprolaps X X Ved komplikationer TK. 2.13 Sygdomme i yveret a Septisk eller akut nekrotiserende mastitis/yverbetændelse X b Akut mastitis/yverbetændelse X X Af kataralsk eller purulent karakter Ved komplikationer TK. c Kronisk mastitis/yverbetændelse X X Af kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs karkater Ved komplikationer TK. d Yverødem X X Ved komplikationer TK. 2.14 Sygdomme i knogler, led eller seneskeder a Akut/frisk fraktur/knoglebrud eller helende og helede/gammelt frakturer/knoglebrud X X b Inficerede frakturer/knoglebrud, åbne frakturer ældre end 6 timer X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. c Klovlidelse/forvoksede klove X X d Haletråd/haleamputation X X e Akut, embolisk osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand X Blodforgiftning. f Kronisk, embolisk, osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. g Lokal osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse opstået ved overgriben eller lokal spredning X X Ved komplikationer TK. h Pigmentaflejringer i knogler og periost/benhinde X X i Mellemørebetændelse X X Ved komplikationer TK. j Akut infektiøs ledbetændelse X k Kronisk, infektiøs ledbetændelse X X l Artrose/slidgigt X X m Hofteskred/ledskred X X n Halthed Krop og organer bedømmes ud fra fundene. 2.15 Sygdomme i muskulaturen a Aseptiske muskelnekroser, tryknekroser X X b Muskelatrofi X X Ved komplikationer TK. c Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve/afvigende kødtekstur og -farve X Ved forandringer med begrænset udbredelse UG og LK. d Eosinofil myositis/muskelbetændelse X Ved begrænset udbredelse UG/LK. 2.16 Sygdomme i hud m.v. a Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar X X Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid Ved komplikationer TK. b Kontusioner og lacerationer Trykning/ar/bursitis X X Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK. c Forbrændinger og røgskader Brandsår af nyere dato skal betragtes som en akut lidelse. Opmærksomheden henledes på røglugt fra kødet og røgforgiftning med udvikling af lungeødem, organforandringer, pseudomembranøs tracheobronchitis, bronchopneumoni evt. efter latenstid. Opmærksomheden henledes på undersøgelse for rester af A/K. Hvis oplysning om behandling med A/K ikke kan fremskaffes, foretages undersøgelse herfor evt. efter. d Akutte brandsår af overfladisk karakter X X Friske forbrændinger af 1. grad. e Akutte brandsår med dybere læsioner a X X Friske forbrændinger af 2. og 3. grad. f Kronisk dermatitis/hudbetændelse, herunder eksem X X g Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger), forkalkninger i doglap X X Ved komplikationer TK. 3 Ætiologisk inddeling 3.1 Parasit betingede lidelser a Ringorm (dermatophytose) X X b Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.) X c Insektbid X X d Cysticercus tenuicollis X X Hel eller delvis kassation af angrebne organ efter parasitterne antal og udbredelse. e Echinococcus spp. /echinokokker X X Hel eller delvis kassation af angrebne organ efter parasitterne antal og udbredelse. f Coenurus cerebralis/kvæser X X Hel eller delvis kassation af angrebne organ efter parasitterne antal og udbredelse. g Ikter X X Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad. h Kroniske parasitrelaterede fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder) X X Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad. i Lunge- og mave-tarmstrongylose samt bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen X X Ved komplikationer TK. j Subserøse strongyluslarver hos heste X X Ved komplikationer TK. k Bremselarver hos heste og får X X Ved komplikationer TK. l Skab X X Ved komplikationer TK. m Psoroptesskab hos får X X Ved komplikationer TK. 3.2 Protozo-betingede lidelser a Sarkosporidiose (sarcocystose) X X Hvis fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK. b Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose) X X c Piroplasmose (babesiose) X X 3.3 Bakterielle infektionssygdomme a Miltbrand X b Tetanus (Clostridium tetani) X c Miltbrandsemfysem (Clostridium chauvoei) X d Malignt ødem (Clostridium septicum m.fl.) X e Generaliseret tuberkulose/TB X f Serosatuberkulose/TB X g Lokal, velafgrænset tuberkulose/TB i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknuder X X h Paratuberkulose/paraTB (Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis) X X Ved komplikationer TK. i Actinomykose, actinobacillose og botryomykose, generaliseret X Der skal laves pyæmiundersøgelse. Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6. j Actinomykose, actinobacillose og botryomykose, lokal overgriben/metastasering X X Ved komplikationer TK. k Salmonellose X l Kværke (Streptococcus equi subsp. equi), akutte tilfælde X m Kværke (Streptococcus equi subsp. equi), kroniske, afgrænsede abscesser i lymfeknuder X X Ved komplikationer TK. n Brucellose (Brucella spp.), akutte tilfælde X o Brucellose (Brucella spp.), kroniske tilfælde X X Ved komplikationer TK. p Fårets ondartede klovsyge (Dichelobacter nodosus) X X TK ved 1.1 eller 1.3. 3.4 Virusinfektioner a Mund- og klovesyge/MK X b Rabies X c Fårekopper X d Aujeszky᾽s sygdom X e Virus arteritis X X Ved komplikationer TK. f Infektiøs anæmi hos hest (akut eller kronisk) X 3.5 Svulstsygdomme a Maligne neoplasmer/ondartet svulster X b Benigne neoplasmer/godartet svulster X X Ved komplikationer TK. c Uspecificerede neoplasmer/svulster X 3.6 Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme a Ikterus/gulsot - infektiøs eller toksisk X Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser. b Ikterus/gulsot - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger/blodtab (benbrud, milttorsion eller lign.) X Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning. c X X Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning. d Hæmoglobinuri hos hest X e Eklampsi X d Græstetani X e Akut vomacidose (roeforgiftning) X f Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi/stivsyge, manglende knogleudvikling X X g Forgiftninger X h Botulisme X 3.7 Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger a Forgiftning eller medicinrester X Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr inde holder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsen. Såfremt der påvises rester, der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK. 3.8 Mycotoxiner a Aflatoxikose X b Zearalenontoxikose X 4 Diverse a Gødningsforurening X X Gødningsforurening indebærer en fødevaresikkerhedsmæssig risiko, idet gødning kan indeholde bakterielle zoonoser. b Galdeforurening X X Galdeforurening indebærer en fødevaresikkerhedsmæssig risiko, idet galde kan indholde bakterielle zoonoser.

Bilag 6

Bilag 6 Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr 1. Udtagning og håndtering af prøvemateriale Der skal udtages: Til den mikrobiologiske analyse (undersøgelse for bakterier i slagtekroppen) - Et stykke muskulatur (underarmens strækkemuskel) omgivet af fascie. - Den ubeskadigede milt. Til den kemiske analyse (undersøgelse for antibiotika i slagtekroppen) - 100 g muskelundersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika. Herudover kan der udtages eventuelt supplerende materiale For at undgå krydskontamination mellem de forskellige prøvedele, holdes disse adskilt fra hinanden. 2. Forsendelse til Fødevarestyrelsens laboratorium Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, som forsegles. På pakkerne med milt og muskel af underarmens strækkemuskel angives ”Sektion for Mikrobiologi” og på pakken med 100g muskel angives ”Sektion for Kemiske Forureninger” Yderpakningen mærkes med prøvens/dyrets identitet og prøve ID. Prøverne må ikke fryses ned men opbevares inden forsendelse på køl ved 0–5 °C. Prøven oprettes elektronisk i LIMS. Prøven oprettes som to prøver i LIMS, én til mikrobiologisk analyse og én til antiotika/kemoterapeutika undersøgelse. Mikrobiologi ProjektID: 1847 Mikrobiologisk LIMS skabelon: 1847-BU.mikrobiologi.slagteri_Ø8200_02 Kemisk (antibiotika) ProjektID: 4421 Kemisk (antibiotika) LIMS skabelon: 4421_BU_ANT_okse-03 (OBS! Husk altid at skrive indsendende kontrolsektions mail-adresse i LIMS skabelonen) Prøven sendes til laboratoriet med Fødevarestyrelsens transport. Prøven sendes på køl (0-5 °C) og må ikke være i direkte kontakt med fryseelementer under transporten. Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet (Sektion for Mikrobiologi, prøvemodtagelsen), inden prøver indsendes. 3. Sporbarhed Ved den elektroniske oprettelse af prøven (LIMS) skal følgende informationer registreres: - Dyreart, der anføres med én af følgende betegnelser: - Svin, so eller orne. - Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr. - Lam eller får. - Ged. - Hest - Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer. - Slagtedato. - Identifikation af slagtedyr (f.eks. slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR-nr., CKR-nr. for kvæg, leverandørnr. m.v.). Supplerende oplysninger: Eventuelle symptomer før slagtning anføres ved registrering af prøve i LIMS (noteres under intern bemærkning). Ligeledes anføres oplysninger om behandling med antibiotika/kemoterapeutika. Hvis der ved nødslagtning er yderligere oplysninger på nødslagtningsattesten, skal der sendes en kopi af slagteattest sammen med den fysiske prøve. For de slagterier/slagtehuse, der ikke har adgang til LIMS sendes ovenstående oplysninger i et følgebrev sammen med prøvematerialet. Fødevarestyrelsens laboratorium opretter prøven i LIMS på basis af følgebrevets oplysninger. 4. Analysesvar Analyseattest fremsendes elektronisk til den veterinærenhed, hvor dyret er hjemmehørende og til den kødkontrolenhed, hvor prøven er udtaget.

Bilag 7

Bilag 7 Procedure for udtagning og forsendelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika 1. Udtagning og håndtering af prøvemateriale 1) Der udtages 100 g muskulatur (uden sener og fedt) fra slagtekroppen. 2) Hvis der er påvist injektionssted, udtages der materiale herfra så intakt som muligt (750-1000 g, dog således, at der er mindst 300 g ren muskulatur til analysen) og om muligt hele vejen rundt om injektionsstedet. 2. Forsendelse til Fødevarestyrelsens laboratorium Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, som forsegles. Yderpakningen mærkes med prøve-ID. Før forsendelse skal prøverne opbevares på køl ved 0-5 °C. Prøven oprettes elektronisk i LIMS og sendes til laboratoriet. ProjektID: 4036 LIMS skabelon: 4036-ANT_mistanke_96_23-02 (OBS! Husk altid at skrive indsendende kontrolsektions mail-adresse i LIMS skabelonen) Prøven sendes til laboratoriet med Fødevarestyrelsns transport. Op til helligdage kontaktes laboratoriet, inden prøver indsendes. 3. Sporbarhed Ved den elektroniske oprettelse af prøven (LIMS) skal følgende informationer registreres: - Dyreart, der anføres med én af følgende betegnelser: - Svin, so eller orne. - Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr. - Lam eller får. - Ged. - Hest. - Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer. - Slagtedato. - Identifikation af slagtedyret: slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR-nr, CKR-nr. for kvæg, leverandørnummer m.v. Supplerende oplysninger: Eventuelle symptomer før slagtning anføres ved registrering af prøve i LIMS (noteres i feltet "intern bemærkning"), Ligeledes anføres oplysninger om behandling med antibiotika/kemoterapeutika. Hvis der ved nødslagtning er yderligere oplysninger på nødslagtningsattesten, skal der sendes kopi af slagteattest sammen med den fysiske prøve. For de slagterier/slagtehuse, der ikke har adgang til LIMS, sendes ovenstående oplysninger i et følgebrev sammen med prøvematerialet. Fødevarestyrelsens laboratorium opretter prøven i LIMS på basis af følgebrevets oplysninger. 4. Analysesvar Analyseattest fremsendes elektronisk til den veterinærenhed, hvor dyret er hjemmehørende, og til den kødkontrol enhed, hvor prøven er udtaget.

Bilag 8

Bilag 8 Rekvisition af sundhedsmærket materiale Undertegnede Embedsdyrlæge ved (Virksomhedens navn og adresse) (Virksomhedens autorisationsnummer) Anmoder om tilsendelse af: (Det ønskede antal stempler anføres i rubrikkerne nedenfor) 1. Fersk Kød (45 x 65) Nylon APR-Tekstpla- de (håndstem- pel) Telos Bloktype Brænde- stempel Messing Brænde- stempel Stål 2. Andet Plombetang (Antal) 2. Andet (Embedsstempel) (Sted) (Dato) (Embedsdyrlæges underskrift)

Bilag 9

Bilag 9 Arbejdsopgaver og ansvarsfordeling Kapitel 1 Tilsynsteknikeres deltagelse ved inspektion før og efter slagtning Tilsynsteknikere kan bistå embedsdyrlægen med: a) praktiske opgaver ved inspektion af slagtedyrene før slagtningen a) alle opgaver ved inspektion af slagtekroppe efter slagtning Embedsdyrlægen sørger for, at tilsynsteknikere får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning. Tilsynsteknikere foretager i videst muligt omfang den rutinemæssige båndkontrol og efterkontrol. Embedsdyrlægen skal som udgangspunkt være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning. Embedsdyrlægen skal i forbindelse med inspektionen efter slagtning regelmæssigt kontrollere tilsynsteknikernes arbejde. Kapitel 2 Anvendelse af virksomhedsansatte på fjerkræslagterier Virksomhedsansatte, som har den fornødne uddannelse (herefter virksomhedsansat kontrolpersonale), kan bistå embedsdyrlægen med alle opgaver i forbindelse med inspektion af fjerkræ efter slagtning, inklusiv trædepudekontrol. Embedsdyrlægen skal sørge for, at det personalet får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning. Embedsdyrlægen skal som udgangspunkt være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning. I forbindelse med inspektionen efter slagtning skal embedsdyrlægen føre regelmæssig kontrol med virksomhedsansat kontrolpersonales arbejde. Hvis embedsdyrlægen skønner det nødvendigt af hensyn til kvaliteten af kontrollen, kan denne beslutte at foretage individuelle præstationstest af det virksomhedsansatte personale. Bekendtgørelse nr.1261 af 2011 om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier Kapitel 3 Opgaver som skal varetages af embedsdyrlægen Uanset kapitel 1 og 2 skal embedsdyrlægen varetage opgaverne beskrevet i dette kapitel. Embedsdyrlægen skal foretage inspektion og bedømmelse af nødslagtede dyr, samt hvis der foretages levende syn på oprindelsesbedriften. Embedsdyrlægen skal foretage den endelige bedømmelse af slagtedyr (slagtekroppe og organer), når; a) Der er eventuelle overtrædelser af dyrevelfærdsbestemmelserne b) Der er mistanke om smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser c) Dyret/dyrene er blevet opmærket i AM-kontrollen d) Der er symptomer på forgiftning eller mistanke om restkoncentrationer. Kapitel 4 Kontrol med embedsdyrlægers arbejde i AM-kontrollen Den stedlige kødkontrols ledelse skal sikre, at embedsdyrlægernes arbejde regelmæssigt bliver kontrolleret. Dette sker i forbindelse med kvalitetssupervision af medarbejderne i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens retningslinjer. Kontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge. Den person, som udfører kontrollen, skal reagere på eventuelle mangler i AM-kontrollen og sørge for at bringe forholdene i orden. For embedsdyrlæger foretages kontrol af følgende: a) Arbejdsmetoder i AM-kontrollen, herunder beslutning om, hvorvidt dyret er egnet til slagtning b) Kontrol med transportegnethed c) Frasortering af syge og tilskadekomne dyr d) Registrering af AM-fund. Der skal føres registre over resultatet af kontrollen. Kapitel 5 Kontrol med embedsdyrlæger,tilsynsteknikeres og virksomhedsansat kontrolpersonales arbejde i PM-kontrollen Den stedlige kødkontrols ledelse skal sikre, at embdsdyrlægers og tilsynsteknikeres arbejde i PM-kontrollen regelmæssigt bliver kontrolleret. For kontrol i kontrolsektioner på kreatur- og svineslagterier følges Retningslinjer for Kvalitetsevaluering med tilhørende tjekliste og PIXI: Bedømmelseskvalitet. For kontrol i kontrolsektioner på fjerkræslagterier følges Vejledning om måling af kvaliteten af inspektionen af kyllinger efter slagtning på fjerkræslagterier. Kontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge. Embedsdyrlægen skal reagere på eventuelle mangler i kødkontrollen og sørge for at bringe forholdene i orden. Der skal foretages kontrol af følgende: a) Bedømmelser foretaget af personalet både i båndkontrollen og i efterkontrollen. b) Arbejdsmetoder i båndkontrollen og efterkontrollen c) Registrering af PM-fund. Embedsdyrlægen skal føre registre over resultatet af kontrollen. Virksomhedens kontrolpersonales arbejde udføres under embedsdyrlægens tilsyn. Den stedlige kødkontrols ledelse skal sikre, at virksomhedspersonalets arbejde i PM-kontrollen regelmæssigt bliver kontrolleret.

Versioner

1. 2021-06-25 · til 2022-12-16