Gelex

Meddelelse om udeladelse af kloroform i farmaceutiske specialiteter. (Til apoteker, sygehusapoteker, kontrollerede laboratorier) (Til fremstillere og importører af farmaceutiske specialiteter)

GældendeVersion 1981-09-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Meddelelse

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/notice/retsinfo/1981/15360@1981-09-15/da

Indhold
  1. Indledning

På grund af mistanke om, at kloroform muligvis kan være kræftfremkaldende og under hensyntagen til, at der skønnes at eksistere tilstrækkelige alternative behandlingsmuligheder, skal det herved meddeles, at sundhedsstyrelsen med virkning fra d. 12. oktober 1981 ikke agter at tillade indhold af kloroform i farmaceutiske specialiteter, beregnet til anvendelse i human praksis.

Derimod finder sundhedsstyrelsen ikke på det foreliggende grundlag anledning til også at forbyde anvendelsen i farmaceutiske specialiteter til veterinær praksis.

I konsekvens af ovenstående bestemmelse vil D.sp.nr. 4390, kolroform, inhalationsvæske, som blev optaget i specialitetsregistret d. 3. januar 1978, blive slettet d. 12. oktober 1981. Det bemærkes, at ovennævnte præparat ikke er blevet markedsført som farmaceutisk specialitet, og derfor endnu forhandles som chloroform ad narcosin, Nord. 63, og dette præparat vil udgå af medicintaksten 12. oktober 1981.

Da D.sp.nr. 4390, kloroform, DA, inhalationsvæske, som berøres af ovennævnte forbud, stadig i et vist omfang finder anvendelse til kortvarig anæstesi af heste samt til aflivning, og fortsat ønskes til rådighed til disse formål, er der blevet truffet foranstaltninger til, at en ny farmaceutisk specialitet, kloroform vet., DA, inhalationsvæske, vil blive markedsført d. 12. oktober 1981.

Det kan oplyses, at landets læger vil blive orienteret gennem en meddelelse i Ugeskrift for Læger kort før 1. oktober 1981.

P.D.V.

J. Overø

/B. Fuglsang-Smidt

Versioner

  1. 1981-09-15